Naturfagsprojekt dec. 2009

Naturvidenskabeligt projekt dec 2009 Side 1 af 17
Naturfagsprojekt dec. 2009
Indholdsfortegnelse:
Vejledning - december 2009 .............................................................................................. 2
Opponentgrupper til projektarbejde ................................................................................. 3
Opgaveteknisk vejledning ................................................................................................. 4
Litteraturhenvisninger ....................................................................................................... 5
Opgave 1 - Cola, kost og sukkersyge .............................................................................. 6
Opgave 2 - Det fede liv - danskernes levealder og dødelighed ..................................... 9
Opgave 3 - Motion, livsstil og befolkningsudvikling..................................................... 13
Bedømmelse af den begrundede udvidede disposition ............................................... 16
Skabelon til logbog .......................................................................................................... 17

Naturvidenskabeligt projekt dec 2009 Side 2 af 17
Vejledning - december 2009
Hvornår Projektarbejdet introduceres i uge 49 af jeres nf-tovholder. Værkstedstimerne uge
49 – 51 bruges til projektrelaterede emner. I uge 50 – 51 er det hjemmearbejde at
gruppen får lavet og godkendt en liste over litteratur, der skal bruges til projektet.
Fredag d. 18/12 er hele skoledagen afsat til projektarbejdet. Her kan I arbejde med
at gøre den udvidede, begrundede disposition færdig og forberede oplægget.
Mandag d. 21/12 er der fremlæggelser og konstruktiv kritik fra NF-tovholder og
opponentgrupper.
Dispositionen afleveres mandag kl.10 i tre eksemplarer til jeres NF-tovholder.
Værkstedstime
Uge 49 Uge 50 Uge 51 Uge 52
Udlevering af
projektmateriale.
NF-timer Almindelig
undervisning.
Projekttimer
Gruppedannelse Vejledning og godkendelse
af litteratur.
Almindelig undervisning +
Den enkelte faglærer
gennemgår det faglige
indhold i
problemformuleringerne.
Den enkelte faglærer
godkender den litteratur,
grupperne vil bruge for at
svare på opgaven – skal
være gjort inden fredag d.
18/12.
Skrivedag d. 18/12 for alle
1.hf elever.
Lærerne har pædagogisk
dag, så ingen vejledning
denne dag.
Datalokaler Lokale 109,110 og 214 er reserveret til projektarbejdet på 1. hf.
Fremlæggelser
mandag d. 21/12 for
alle 1.hf elever. NFtovholderen
styrer
slagets gang. Se på
lectio, hvilket lokale I
skal være i.
Grupper Der skal være 6 grupper i hver klasse, to på hver problemformulering. Det betyder at
I skal være ca. 4 personer i hver gruppe.
Emnevalg Grupperne vælger selv. Men rammerne er, at alle problemformuleringerne skal
være repræsenteret i hver klasse af to grupper.
Logbog Logbog føres dagligt og afleveres samlet ved projektets afslutning.
Vejledning Hver gruppe skal have afholdt min. én vejledningssamtale med hver af de tre
faglærere – inden udgangen af uge 51. Det er gruppens ansvar at få aftalt
vejledningsmøder med lærerne – og aftaler herom skal fremgå af logbogen. DER
ER INGEN VEJLEDNING FREDAG D. 18/12, da alle lærerne her er til pædagogisk
dag.
Indledende
information
De tre faglærere i hver klasse, præsenterer i ugen op til projektdagene det faglige
indhold, som de hver især forventer inddraget i de enkelte problemformuleringer
Materialer Materialer fra undervisningen skal anvendes. Udleverede bilag skal inddrages i
projektrapporten
Forsøg Afvikles i ugerne op til projektperioden – ikke i projektperioden
Produktkrav Der skrives en udvidet, begrundet disposition på ca. 5 sider pr. gruppe -
eksklusiv: div. bilag, figurer og tabeller. I skal i opgaven være opmærksom på brug
af de taksonomiske niveauer (beskrivelse, analyse og vurdering), og prioritere
analyse / diskussion og vurdering frem for lange beskrivelser af lærebogens teoriindhold.
Eksperimentelt arbejde inddrages i fremlæggelsen/ dispositionen
Fremlæggelser Foregår mandag d. 21. december sammen med jeres naturfagstovholder. Hver
gruppe holder et oplæg på ca. 15 minutter. Alle i gruppen siger noget. Se tid og sted
på lectio. Tovholderen laver en tidsplan for dagen.

Naturvidenskabeligt projekt dec 2009 Side 3 af 17
Opponentgrupper til projektarbejde
Konstruktiv kritik
Når der opponeres, er det vigtigt, at det gøres på en måde, så de personer der skal modtage
kritikken ikke går i forsvarsposition. Læs derfor nedenstående råd inden I kaster jer ud i processen.
o Start med at sige noget positivt. Sig 2 positive ting hver gang, der pointeres 1 negativ ting.
Afslut med at sige noget positivt.
o Giv forsigtige forslag og råd frem for at nedgøre og rette.
• ”En anden mulighed er at du…..”
• ”Jeg vil foreslå at du….”
• ”Har du tænkt på at…..”
o Vælg 2-3 kritikpunkter. Det giver personen fokus og mod på at fortsætte arbejdet.
De 3 K´er
o Vær konkret
• Det er vigtigt, at personen forstår din kritik, Giv gerne eksempler, så modtageren
ved præcis, hvad der menes. Spørg evt. om personen har forstået kritikken.
o Vær konstruktiv
• Giv eksempler på hvordan opgaven kan forbedres, og hvordan det kan gøres.
o Vær kærlig
• Vis sympati og interesse for modtageren, det gør det lettere for personen at
modtage kritikken.
Følg punkterne nedenfor når fremlæggelsen vurderes
1. Præsenteres problemstillingen?
2. Er figurer og tabeller nemme at læse og forstå, og er de forsynet med figurtekst?
3. Kommenteres alle figurer og tabeller?
4. Er sproget præcist, fagligt og let at forstå?
5. Bliver der i konklusionen svaret på problemstillingen?

Naturvidenskabeligt projekt dec 2009 Side 4 af 17
Opgaveteknisk vejledning
En udvidet, begrundet disposition er en tekst i stikordsform og korte sætninger. Den kan ikke stå
alene; men er det værktøj, en oplægsholder bruger til at fastholde sit overblik. Den udvidede,
begrundede disposition skal altså forklares og uddybes. Den udvidede, begrundede disposition er
et talepapir.
Den udvidede, begrundede dispositions funktion som talepapir betyder, at den skal formuleres i
stikordsform og korte sætninger. En episk fremstilling betyder nemlig, at man forfalder til
højtlæsning.
Synopsen udnytter pc´ens muligheder for at bruge punktopstillinger, kursiveringer,
understregninger, fede typer og indsættelse af grafiske symboler, som fremhæver og minimerer
antallet af ord.
Opgave Indhold
Forside Opgavetitel, fulde navne på gruppemedlemmer, klasse samt
afleveringsdato
Indholdsfortegnelse Overskrifter med sidetal
• Overskrifterne skal svare nøjagtigt til overskrifterne i opgaven.
Indledning En indledning bør være en indføring i emnet. Indledningen skal først og
fremmest lede frem til problemformuleringen.
Problemformulering Her gengives den udleverede problemformulering.
Selve opgaven Selve opgavebesvarelsen skal bestå af en række afsnit, der hver for sig
belyser og hjælper med til at besvare problemformuleringen. Husk de
taksonomiske niveauer: viden – forståelse - anvendelse – analyse –
syntese – vurdering. Sørg for at I ikke kun beskriver, men også anvender
jeres viden og bruger den til analysere data/bilag.
Konklusion Konklusionen er en direkte besvarelse af problemformuleringen. Den
Perspektivering
(Valgfrit)
består af en sammenfatning af de enkelte afsnit.
Perspektiveringsafsnittet skal sætte konklusionen i forbindelse med større
problemer/perspektiver.
• Inddrag gerne aspekter fra indledning og diskuter dem i relation til
konklusionen
Litteraturliste Alfabetisk ordnet litteraturliste
• Ordnet alfabetisk efter Efternavn, Fornavn, Titel, Forlag, udgave og
årstal.
• Internetadresser kan nummereres særskilt og henvises til med nummer
Bilag Materiale som er nødvendig at henvise til. Placeres allersidst i
opgavebesvarelsen.

Naturvidenskabeligt projekt dec 2009 Side 5 af 17
Litteraturhenvisninger
Skriftlige opgaver som naturfagsprojekter, større skriftlig opgave (SSO) m.v. skal rapporten være
forsynet med litteraturhenvisninger i et sådant omfang, at det klart fremgår, hvilket materiale de
enkelte afsnit bygger på.
Hvorfor?
For at dokumentere / underbygge opgavens oplysninger,
For at fortælle læseren, hvilke kilder oplysningerne stammer fra så læseren evt. kan hente
flere oplysninger vedr. emnet.
For at demonstrere, at du rent faktisk har brugt det materiale / tekster og kilder som er
angivet i din litteraturliste.
For at understrege, hvornår det ikke er din egen vurdering eller holdning / tolkning af
emnet, som fremstilles i teksten, men en anden forfatters.
Fordi du med litteraturhenvisninger får ret til at anvende andres oplysninger / viden i din
rapport.
Hvordan?
Ved at du i teksten, umiddelbart efter det, der kræver henvisning, indsætter en parentes
med forfatterens efternavn, årstal og sidehenvisning. F.eks. således:
”den samlede fertilitet er på verdensplan 2,9 barn pr. kvinde (Sanden, 2005 s. 91), og bla bla bla”
Eller anvender fodnoter i tekstbehandlingsprogrammet. F.eks. således:
”den samlede fertilitet er på verdensplan 2,9 barn pr. kvinde 1 , og bla bla bla”
I litteraturlisten anføres - i alfabetisk orden - den litteratur, som er anvendt til udarbejdelse
af rapporten, med angivelse af forfatter efternavn, fornavn, bogens titel, forlag og
udgivelsesår. F.eks. således:
Sanden, Elsebeth m.fl. ”Alverdens Geografi” Geografforlaget, 1. udg. 2005.
Ved brug af websider som kildemateriale skal internetadressen angives f.eks.:
http://www.dst.dk/Statistik/ags/Statistiskaarbog.aspx
Hvornår?
Altid i forbindelse med citater.
"Citater kan f.eks. anvendes i forbindelse med historiske personers udtalelser, som
indeholder væsentlige oplysninger, eller hvis du mener at forfatterens egen formulering
er væsentlig i forhold til din opgave. Citaterne skal være korte - højest 4-5 linier. Citater
skal skrives med dobbelt margen, enkelt linieafstand, kursiv og citationstegn - som
denne tekst " (forfatter, årstal sidetal).
Når du i rapporten skriver en sammenfatning / referat af en forfatters
fremstilling. Dit forlæg fylder måske 5-10 sider, men du sammenfatter dette til f.eks. en
halv side, og angiver derefter, hvorfra oplysningerne er taget.
Når du i rapporten refererer til tolkninger / forklaringer eller vurderinger vedr. dit emne, som
ikke er dine egne.
Når oplysningerne er usikre. Der kan evt. være uoverensstemmelser mellem
oplysningerne i dit materiale.
Altid i forbindelse med faktuelle oplysninger, som ikke kan antages at være alment kendte
eller indiskutable.
1 Sanden, 2005 , s. 91

Naturvidenskabeligt projekt dec 2009 Side 6 af 17
Opgave 1 - Cola, kost og sukkersyge
1. Gør rede for kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med kulhydraterne i
fordøjelsessystemet. Kulhydraternes kemiske opbygning og øvelserne Undersøgelse
af spyts virkning på stivelse samt sukkerindholdet i cola skal indgå i besvarelsen.
2. Gør dernæst rede for blodsukkerets regulering i kroppen.
3. Tag udgangspunkt i den udvikling der vises i tabel 1, og brug data fra figur 1, 2 og
3, den viden I har om befolkningsudviklingen i verden samt i landegrupper til at
forklare denne udvikling, og diskutere hvad årsagerne er til disse ændringer?
Øvelse:
Undersøgelse af spyts virkning på stivelse – udføres i biologi enten som elevforsøg eller demonstrationsforsøg inden
projektperioden.
Supplerende litteratur:
”Fedme og sukkersyge bliver det nye problem” Kristelig Dagblad 15.09.2006
Stikord:
Kulhydraters opbygning, kulhydraters funktion i kroppen, kulhydraters vej til og optagelse i cellerne, blodsukkerets
regulering, virkning af insulin og adrenalin, motion, overvægt, diabetes 1 og 2, fødselsrate, dødsrate, middellevealder,
urbanisering, befolkningsvækst, aldrende befolkning. Glukose, sakkarose, stivelse, enzymer, energifordeling,
energiindtag, energiforbrug, protein, kemisk og mekanisk fordøjelse, BMI, kostvaner, hjerte-karsygdomme, fedme,
diabetes, motion, kolesterol
Figur 1: Sammenhæng mellem BMI, alder og risiko for at udvikle diabetes II
Novo Nordisk ”Diabetes og insulin – et undervisningshæfte for de gymnasiale uddannelser

Naturvidenskabeligt projekt dec 2009 Side 7 af 17
Figur 2: Det faktiske og det forventede antal personer med diabetes mellitus i
henholdsvis 2003 og 2025
Figur 3. Jordens befolkning fordelt på land og by.
Kilde: Jervell, Jak. 2000. Diabetes i et internasjonalt perspektiv. Tidsskr Nor Lægeforen 2000;
120: 2686-9 utg

Naturvidenskabeligt projekt dec 2009 Side 8 af 17
Figur 4. Aldersfordeling for jordens befolkning i 2002 og prognosen for 2050.
Kilde: U.S. Census Bureau, International programs Center, International Data Base.

Naturvidenskabeligt projekt dec 2009 Side 9 af 17
Opgave 2 - Det fede liv - danskernes levealder og dødelighed
1. Gør rede for fedtstoffers kemiske opbygning og forklar hvordan man eksperimentelt kan
påvise om fedtstoffer er mættede eller umættede. Inddrag kemiøvelsen Addition og
substitution.
2. Gennemgå dannelsen af åreforkalkning og forklar sammenhængen ml.
hjertekarsygdomme og livsstil.
3. Beskriv udviklingen i danskernes levealder og dødelighed ud fra vedlagte bilag og
diskuter hvilke konsekvenser denne udvikling har for det danske samfund.
Øvelse:
Addition og substitution – udføres i kemi enten som elevforsøg eller demonstrationsforsøg inden projektperioden.
Stikord:
Fedtstoffers kemiske opbygning, stregformel, triglycerider, fedtsyrer, glycerol/propantriol, mættede og umættede
fedtsyrer, enkelt- og dobbeltbindinger, dibrom, addition/substitution, heptan, stearin, fast og flydende fedt,
vegetabilsk olie, kolesterol, kranspulsåre, forhøjet blodtryk, blodprop, BMI, overvægt, energiindtag, energiprocent,
motion, stress, rygning, middellevealder, forsørgerbyrde.
Hyppigheden af fedme blandt unge danske mænd
(Motions- og ernæringsrådet ”Monitorering af forekomsten af fedme”)

Naturvidenskabeligt projekt dec 2009 Side 10 af 17
Fysisk aktivitet i fritiden pr. uge (%)
(Franch, J. m.fl. “Idræt B – idrætsteori”)
Sammenhæng mellem kolesteroltallet og risikoen for at dø af en hjertesygdom
(Nielsen, L. H. og Wolf, T. ”Idræt – teori og træning”)

Naturvidenskabeligt projekt dec 2009 Side 11 af 17
Tabel 1
Kilde: ”Befolkningens udvikling 2005” s.80 (Danmarks Statistik okt 2006)
Kilde: ”Befolkningens udvikling 2005” s.80 (Danmarks Statistik okt 2006)

Naturvidenskabeligt projekt dec 2009 Side 12 af 17
Kilde: http://www.census.gov/ipc/www/

Naturvidenskabeligt projekt dec 2009 Side 13 af 17
Opgave 3 - Motion, livsstil og befolkningsudvikling
1. Redegør for respirationsprocessen. Inddrag forsøgene Påvisning af CO2 i
udåndingsluften og Måling af CO2 indholdet i luften. I forbindelse med Påvisning af CO2 i
udåndingsluften, skal der opskives et reaktionsskema, og der skal gøres rede for
stoftyper, tilstandsformer og afstemning af skemaet.
2. Forklar hvilken effekt motion har på hjerte-karkredsløbet. Inddrag data fra den
intervaltest I har udført i idræt og vedlagte figurer.
3. Lav en komparativ (sammenlignende) demografisk analyse af et Iland og et Uland 1 .
I analysen skal dels indgå:
a. En beskrivelse af landenes demografiske transition v.hj.a. egne fremstillede
figurer, og dels
b. En analyse af årsagerne til udviklingen i dødelighed og fertilitet og en
vurdering af konsekvenserne af den aktuelle befolknings situation.
c. Du skal anvende demografiske data fra http://esa.un.org/unpp/ -> panel 2 ,
se vejledning til fremstilling af demografisk transitionsfigur med Excel på :
http://frberg-hf.dk/fagene/otto-geo/demografi/opgaver/Excel_demografisk_transition.pdf
Øvelse:
a. Påvisning af CO 2 i udåndingsluften med mættet kalkvand – udføres i kemi i projektperioden.
b. Måling af CO 2 indholdet i luften i klasselokalet – udføres i biologi inden projektperioden.
c. Intervaltest – udføres i idræt i december.
Stikord: Respirationsproces, reaktionsskemaer, iltoptagelse, hjerte, slagvolumen, minutvolumen, puls –
hvile, arbejde, blodkar, røde blodlegemer, mitokondrier, lunger, diffusion, blodsukker, energidepoter,
energiindtag, energiforbrug, BMI, kostvaner, hjerte-karsygdomme, fedme, diabetes, motion, kolesterol.
Demografisk transition, endogene – og eksogene dødsårsager, samlet fertilitet, aldersbetinget fertilitet,
middellevealder, aldersstruktur, demografisk bonus, - træghed, og forsørgerbyrde.
1 Ilande: f.eks Danmark, Italien , Rusland, Japan, og Ulande f.eks: Uganda, Zimbabwe, Indien,
Bangaldesh, Pakistan, Thailand, Brasilien. Du kan også vælge at analysere data for hele lande grupper
f.eks Developed Countries (Ilande) kontra Least developed Countries (Ulande)

Naturvidenskabeligt projekt dec 2009 Side 14 af 17
Konsekvenser for dødelighed og sygdom
(Franch, J. m.fl. “Idræt B – idrætsteori”)
Sammenhæng mellem kolesteroltallet og risikoen for at dø af en hjertesygdom
(Nielsen, L. H. og Wolf, T. ”Idræt – teori og træning”)

Naturvidenskabeligt projekt dec 2009 Side 15 af 17
Hyppigheden af blodprop i hjertet Koncentration af HDL-kolesterol
i relation til HDL-kolesterol i blodet. i blodet i relation til konditallet.
(Nielsen, L. H. og Wolf, T. ”Idræt – teori og træning”) (Nielsen, L. H. og Wolf, T. ”Idræt – teori og træning”)
Effekten af kondition for død af hjertekarsygdom
(Pedersen, B. K. ”Recept på motion”)

Naturvidenskabeligt projekt dec 2009 Side 16 af 17
Bedømmelse af den begrundede udvidede disposition
Kursister:_______________________________________________________________________
Titel/emne:_____________________________________________________________________
Formelle krav
Er afleveret til tiden
Opgaven har en forside med titel, gruppe, klasse og kursisters navne
Opgaven har det korrekte omfang
Opgaven indeholder problemformuleringen
Opgaven har indholdsfortegnelse med overskrifter og sidetal.
Opgaven har fyldestgørende litteraturliste
Opgaven har fyldestgørende litteraturhenvisninger i teksten.
Der er overvejende korrekt stavning og tegnsætning.
Struktur og sprog
Opgaven behandler emnet i logisk rækkefølge/ er veldisponeret.
Opgaven har sproglig og indholdsmæssig sammenhæng, overvejende uden gentagelser.
Opgaven udnytter punktopstilling, forskellige skrifttyper og understreget/ fed tekst.
Opgaven er skrevet kort og i logiske stikord frem for lange, episke uddybninger..
Det faglige indhold
Der svares på opgaveformuleringen
Der er sammenhæng mellem opgaveformuleringen, eventuelle delkonklusioner og den
endelige konklusion.
Det faglige indhold er overvejende korrekt.
Der anvendes faglig argumentation.
Det eksperimentelle arbejde er velbeskrevet.
Opgaven indeholder både redegørelse, analyse og vurdering.
Arbejdet i gruppen
Gruppen har udfyldt og afleveret logbog.
Gruppen har brugt vejleder/lærer.
Vejlederunderskrift___________________________________

Naturvidenskabeligt projekt dec 2009 Side 17 af 17
Skabelon til logbog
Klasse: ______ Gruppe: ________________________
Dato: _________
Hvem har deltaget i dagens arbejde:
__________________________________________
Hvem deltog ikke: _______________________________
Dagens arbejdsopgaver:
Det nåede vi, samt problemer:
Hvem laver hvad til næste gang (navn + opgave):