4 Appendix B: Kommercielle køleanlæg 56 Appendix C: Sabroe Chillers with NH 3 re<strong>fri</strong>gerant, installed in Denmark 1990- 1998 64 Appendix D: Gram Chillers (York International) with NH 3 re<strong>fri</strong>gerant, installed in Denmark 1992-1998 67 Appendix E: Bonus Chillers with HC-re<strong>fri</strong>gerant, installed in Sweden 1996-1998 69
<strong>Erstatning</strong> for CFC Kunstig fremstillede stoffer Ozonnedbrydende stoffer Dansk forbrug Forord Der er i de senere år sket en stigning i det danske forbrug <strong>af</strong> kr<strong>af</strong>tige <strong>drivhusgasser</strong> i takt med at forbruget <strong>af</strong> CFC, HCFC og andre ozon- lagsnedbrydende stoffer nærmer sig nul. Det er især brug <strong>af</strong> <strong>HFC</strong>-stoffer, som er steget. Disse stoffer bruges som erstatning for CFC og HCFC til visse formål, især indenfor <strong>køling</strong> og opblæsning <strong>af</strong> polyurethanskum. Det skal straks nævnes, at der til mange formål er indført mere miljøvenlige alternativer, som f.eks. kulbrinter i spraydåser, cyclopentan i fjernvarmerør og kulbrinter, ammoniak og vand i forskellige typer <strong>af</strong> køleanlæg. CFC’er (fuldt halogenerede chlorfluorcarboner), HCFC’er hydroclor- fluorcarboner), <strong>HFC</strong>’er (hydrofluorcarboner), PFC’er (fuldt halogenerede fluorcarboner) og SF6 (svovlhex<strong>af</strong>luorid) er alle kunstigt fremstillede stoffer. Stofferne er tillige ret stabile og har en lang levetid i atmosfæren, dette gælder i særdeleshed de fuldt halogenerede stoffer: CFC’er, PFC’er og SF6. CFC’er og HCFC’er er ozonlagsnedbrydende stoffer, og er omfattet <strong>af</strong> en international konvention (Montrealprotokollen), som sikrer en <strong>af</strong>vikling <strong>af</strong> disse stoffer. Forbruget <strong>af</strong> CFC er (med enkelte undtagelser) forbudt i Danmark. Det danske forbrug <strong>af</strong> HCFC er faldende og skal helt ophøre inden år 2002. Opstilling <strong>af</strong> nye anlæg med HCFC må ikke finde sted efter 31. december 1999. <strong>HFC</strong>’er, PFC’er og SF6 bidrager ikke til nedbrydning <strong>af</strong> ozonlaget, da stofferne ikke indeholder chlor eller brom. Til gengæld bidrager disse stof- fer til drivhuseffekten. Drivhusgasser er reguleret <strong>af</strong> FN’s Klimakonvention. Stofferne er kommet med på listen over <strong>drivhusgasser</strong> (i Kyoto-protokollen), som landene skal reducere emissionen <strong>af</strong>. Stofferne indgår på linie med kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O). Der var i 1997 i Danmark et forbrug på ca. 890 tons <strong>HFC</strong>-stoffer. Det tilsvarende forbrug <strong>af</strong> SF6 var ca. 13 tons. Hvis hele denne stofmængde udledes til atmosfæren, vil det medføre en forøget udslip <strong>af</strong> <strong>drivhusgasser</strong>, svarende til ca. 1,6 millioner tons CO2 (bidraget hertil vil være 78% fra <strong>HFC</strong>stofferne, 18% fra SF6 og 3 % fra PFC), hvilket svarer til ca. 3 % <strong>af</strong> den danske emission <strong>af</strong> CO2 (57,3 millioner tons i 1997). Hertil kommer for nogle <strong>af</strong> disse stoffers vedkommende en meget lang levetid i atmosfæren. Dette er baggrunden for, at Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi har bevilget tilskud til nærværende projekt. Erfaringer fra CFC-programmet viser, at det kan lade sig gøre at opsamle en del CFC og sende det til destruktion. Dette er f.eks. gjort <strong>af</strong> kølebranchen, som igennem KMO (Kølebranchens Miljøordning) har returneret i alt 163 tons CFC-kølemiddel i perioden 1993 til 1996. Her<strong>af</strong> er størstedelen sendt til destruktion og en mindre del er renset og genanvendt. 5