Erstatning af kraftige drivhusgasser - HFC fri køling

60
Det er billigere at producere et køleanlæg med direkte køling end et
tilsvarende anlæg med indirekte køling. Haukås angiver 20 % højere og
Grødem ca. 15 - 20 % højere pris for indirekte system.
Prisforskellen skyldes, at rørsystemet er lidt dyrere, da der bl.a. skal
investeres i pumper til cirkulation af det sekundære kølemiddel. Der skal
ligeledes investeres i ekstra varmevekslere mellem det primære og
sekundære system.
Til gengæld skal der benyttes væsentlig mindre kølemiddel (ofte 15 - 20 % af
mængden i et direkte system), og lækageraten er meget mindre (ofte af
størrelsesordenen 5 %).
Energiforbrug
Det er svært at sige noget præcist om energiforbruget i de forskellige
systemer. Det er meget afhængig af de enkelte systemers optimeringsgrad.
Bjørn Grøden har alligevel givet nogle bud i ScanRef 3/98.
Han opgiver følgende:
Tabel B.2 Energiforbrug for forskellige supermarkedskøleanlæg, Samme kilde som for tabel B.1 Det
skal præciseres, at der er tale om et eksempel, som ikke behøver at være retningsgivende for alle
anlæg.
Energiforbrug,
relativt
Direkte med Indirekte med Indirekte med Indirekte med NH3
R404A R404A propan/propen (ammoniak)
100 % 110 % 108 % 105 %
Energiforbruget er lidt større for de indirekte systemer p.g.a. termodynamisk
tab fra temperaturdifference i varmeveksler mellem primær og sekundær
kølesystem og pga. energiforbrug til pumper. Dette bliver i nogen grad
modvirket af bedre virkningsgrader for kulbrinte- og ammoniak-køleanlægget.
Det vurderes, at hydrocarbon-køleanlæg snart vil kunne udføres således, at
energiforbruget for indirekte systemer ikke bliver højere end for direkte
systemer. Det kræver brug af komponenter (kompressor), som er optimeret
til kølemidlet. Hidtil er benyttet R-22 kompressorer til propan eller propen.
Ved denne optimering bliver forskellen mellem direkte HFC-systemer og
indirekte kulbrinte-systemer mindre.
I fremtiden vil der komme nye sekundære kølemidler, herunder sjapis (ice
slurry) til køleformål og CO2 til fryseformål. Herved forventes
energiforbruget for indirekte systemer med ammoniak eller kulbrinter at blive
mere effektive end direkte HFC-systemer.
Bidrag til drivhuseffekten, TEWI
Køleanlæg har et direkte og et indirekte bidrag til drivhuseffekten. Det
direkte bidrag kommer fra lækage af kølemiddel, f.eks. R-404A, som har et
GWP (Global Warming Potential) på 3260, sammenlignet med CO2, som har
et GWP på 1.
Det indirekte bidrag kommer fra elektricitetsforbruget. Hvis el er fremstillet
på kulfyrede kraftværker (som f.eks. i Danmark), vil der ske et udslip af CO2
fra kraftværkets skorsten, svarende til ca. 0,8 kg CO2 pr. kWh forbrugt el.