Forankring af kvarterløft - Tverskov Kommunikation & Udvikling

Hvorfor det er vigtigt, at et partnerskab planlægger en exit-strategi?
– Indsatsen er tidsbegrænset,
– Resultaterne af indsatsen svarer måske ikke helt til forventningerne,
– Det er de professionelle, som forlader kvarteret/byområdet, og beboerne,
som nu skal være drivkraften. Derfor skal beboerne have nogle redskaber
til at kunne fortsætte udviklingen af deres kvarter.
Hvornår skal man begynde at planlægge en exit-strategi?
– Så tidligt i forløbet som muligt.
Hvem skal være involveret i planlægningen og udarbejdelsen af exit-strategien?
– De parter, som har været involveret i indsatsen (borgere, kommunen, institutioner,
foreninger m.v.).
Hvilke hovedelementer skal exit-strategien indeholde?
– Ansvarsplacering. Hvem har ansvaret for videreførelsen af aktiviteter/projekter?
– Drift. Hvordan sikres udgifter til driften af projekter/aktiviteter?
– Styring. Hvem skal stå for den videre organisering og koordinering af
projekter/aktiviteter? Hvordan skal styringen organiseres?
Hvordan sikres fastholdelsen af resultater?
– Løbende evaluering af indsatsen,
– Kommunal bevågenhed, for eksempel årlige møder, hvor kvarterets udvikling
og resultater diskuteres,
– Udvikling og fastholdelse af de læreprocesser som den kommunale forvaltning
og borgerne har været igennem, således af disse kan bruges til
fremtidige byudviklingsprojekter.
Bæredygtighed og udviklingsbistand
Spørgsmålet om bæredygtighed er en vigtig del af udviklingsbistanden. Udviklingsbistanden
er førhen blevet kritiseret for ikke i tilstrækkelig grad at have
sikret et lokalt ejerskab til projekterne, og konsekvensen har derfor ofte
været, at projekterne er gået i sig selv efter endt støtteperiode. I dag er det
midlertidig sådan, at de forskellige statslige og ikke-statslige organisationer
(NGO-organisationer), som arbejder med udviklingsbistand og krisehjælp
generelt har udarbejdet detaljerede redskaber til sikring af projekternes bæredygtighed.
Herhjemme findes der således meget redskabsorienteret materiale og
litteratur, udarbejdet af organisationer som Mellemfolkelig Samvirke (bl.a.,
1993), DANIDA - Danish International Development Assistance - (bl.a.,
2000) og Dansk Flygtningehjælp (bl.a., 2000), hvor nødvendigheden af bærdygtighedsstrategier
diskuteres, og hvor redskaber til sådanne strategier opridses.
Selv om kvarterløftindsatsen i Danmark umiddelbart ikke kan sammenlignes
med ulandsprojekter, er der mange fællesstræk ved indsatsformerne.
For det første er det tidsbegrænsede aspekt fælles for de to indsatsformer.
For det andet er der også en del fællesstræk, når man ser på
organiseringen af indsatsformerne. Disse fællesstræk kan især findes, når
der ses på, hvem der initierer indsatsformerne, og hvordan indsatsformerne
organiseres. Hvis man for eksempel ser på Dansk Flygtningehjælp så er deres
målsætning for deres projekter: "In any situation where DRC (Dansk
Flygtningehjælp) initiates projects, DRC attempts to identify existing local organisations
to involve as collaborative partners in the programme" (DRC policy,
2000, p.2). På denne måde tager Dansk Flygtningehjælps organisering
af indsatsen, lige som kvarterløftindsatsen, udgangspunkt i de lokale organisationer
og opbyggelse af lokale partnerskaber. Hos Dansk Flygtningehjælp
15