Nyborg Jernstøberi - Nyborg Bibliotek

Nyborg Jernstøberi
Af Rikke Kristensen
Lidt om jernstøbningens historie
I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man
støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere
blev støbejern endvidere anvendt til fremstilling af gryder,
kanoner og kanonkugler samt plader til kakkelovne.
I 1700- og 1800-tallet bliver støbejern anvendt i brokonstruktioner
og bygninger, men støbejernet blev trængt i baggrunden af stålets
fremkomst i 1800-tallet, og herefter mistede støbejern sin vigtighed
i forbindelse med bygningsopførelser.
Et jernstøberi er en fabrik, der producerer brugsgenstande af støbejern.
Støbejernet fremstilles af råjern og skrot og er en jernlegering
med højt kulstofindhold, der bevirker, at det kan anvendes til støbning.
Man inddeler typisk støbejern i to hovedtyper, hvidt og gråt
støbejern, der hver især besidder forskellige egenskaber. Op gen-
Fig. 1. Nyborg Jernstøberi. Oprindeligt var bygningen mindre end på dette foto, som er
taget efter en udvidelse. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
32

nem tiden er støbejern blevet fremstillet på jernstøberier rundt
omkring i verden 1 .
Jernstøberi i Nyborg
Nyborg fik sit første jernstøberi i 1800-tallet, da brødrene Niels og
Getrudes Graae i 1841 fik kongelig bevilling til anlæggelse og drift
af et jernstøberi i Nyborg. Produktionen startede på hjørnet af den
daværende Odense Landevej og Hyrdegyden, hvor brødrene havde
købt en ejendom for 350 rigsbankdaler.
Allerede året efter blev virksomheden dog solgt til et trekløver
bestående af jernstøber Mathias Peter Allerup fra Odense, guldsmed
Peter Petersen og mekanikus Conrad Hartvig Prom. Prisen
for overtagelsen af støberiet var på 5500 rigsbankdaler sølv. Men
købet omfattede langt mere end blot bygningerne, hvori støberiet
havde til huse. Trekløveret Allerup, Petersen og Prom fik både
smelteovn, maskineri og inventar med i prisen.
At der dengang ikke skulle så meget til for at drive et støberi,
vidner en liste over maskineri om. Maskineriet, der hørte til fa-
Fig. 2. Arbejdshal på Nyborg Jernstøberi. Det var i hallerne, at forarbejdet til de færdige
produkter fandt sted. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
33

ikken, bestod af »en Ambolt,
tvende Skroestikker, en Boeremaskine
med Tilbehør, en Smedebælg,
en lille Slibesten og 78
Støbekasser« 2 .
Fremgang for støberiet
At det dog heller ikke var så let
at drive en virksomhed, fortæller
Prom i sine erindringer. Her
skriver han, at det tog tid at komme
i gang med virksomheden,
og at han de første år frem til
1846 faktisk satte sig i gæld.
Efter 1846 blev forholdene dog
bedre og underskud vendt til
overskud 3 .
I de første år efter etableringen
af Nyborg Jernstøberi, var der
beskæftiget ca. 75 medarbejdere
fordelt på smede, håndformere,
maskinformere, arbejdsmænd, smedelærlinge og arbejdsdrenge 4 .
De arbejdede i fabrikkens haller med fremstilling af bl.a. kakkelovne,
komfurer og kaminer.
Prom som eneejer
Otte år efter trekløveret havde erhvervet sig brødrene Graaes jernstøberi
i Nyborg, overtog Prom det meste af forretningen, idet han
i 1850 købte Petersens andel i støberiet for 929 rigsdaler. 1854 blev
Allerups andel ligeledes købt af Prom for samme beløb 5 . Dermed
var Prom eneejer af jernstøberiet.
Som eneejer fik Prom afbetalt den gæld, der var i virksomheden,
og gennemførte diverse forbedringer på fabrikken 6 .
Indtil 1872 var Prom eneste ejer af Nyborg Jernstøberi, men i dette
år fik han sin svigersøn M. Sørensen med i virksomheden. Sørensen,
der var kancelliråd og landstingsmand, fik af Prom i 1877
34
Fig. 3. Eksempel på ovn fremstillet på Nyborg
Jern. Støberiet fremstillede såvel kakkelovne
som kaminer. Nyborg Lokalhistoriske
Arkiv.

overdraget hele forretningen, såvel aktiver som passiver 7 . Han
havde dog ikke mulighed for at drive firmaet videre grundet de
politiske opgaver, han med tiden fik, hvilket betød, at Nyborg
Jernstøberi i 1890 blev solgt til fabrikant Albert Eriksen.
Nyborg Jernstøberi A/S
Eriksen gjorde i 1898 støberiet til et aktieselskab, hvor den københavnske
Diskontobanken var hovedinteressent. I den forbindelse
skiftede støberiet navn til Nyborg Jernstøberi og Maskinfabrik.
Eriksen selv var direktør for selskabet, som senere blev overtaget
af direktør Helms, der havde ansvaret for fabrikken, indtil
den i 1924 blev overtaget af et familieaktieselskab under navnet
Nyborg Jernstøberi, Hans L. Larsen & Co 8 .
Under Larsens ledelse voksede jernstøberiet til en moderne virksomhed,
der blandt mange andre ting producerede vaskemaskiner,
ovne og støbegods, og som havde filialer ikke kun i Nyborg,
men også i Århus og København, hvor hovedsædet var placeret.
Udover moderne hjælpemidler til familien Danmark producerede
virksomheden også støbegods til egen produktion samt støbegods
til andre maskinfabrikker rundt om i landet.
Fig. 4. Nyborg Jernstøberi blev i 1924 overtaget af familieaktieselskabet Hans L. Larsen
& Co. A/S. Produktionerne på virksomheden ændredes dog ikke, idet der stadig blev
fremstillet hjælpemidler til de private husholdninger og institutioner. Nyborg Lokalhistoriske
Arkiv.
35

Fig. 5. Eksempel på opvaskemaskine fremstillet
på Nyborg Jernstøberi. Denne
model har efter størrelsen at dømme været
at finde på en institution. Nyborg Lokalhistoriske
Arkiv.
Forhandlerne, der var i kontakt med jernstøberiet, kom med tiden
til at tælle såvel danske som udenlandske repræsentanter 9 .
Nedgangstider
Midt i 1970’erne blev Nyborg Jern overtaget af Vølund i Tommerup,
der i 1976 flyttede hele produktionen til Tommerup. Dette
medførte fyringer i Nyborg og blev starten på nedgangen for
Nyborg Jernstøberi. Fabrikken skiftede endnu en gang ejer i 1988,
denne gang var det Poul Klinge, der i forvejen ejede jernstøberierne
i Kerteminde og Frederiksværk, samt Klinge Cool, der overtog
styringen af Nyborg Jern. Nyborg Jernstøberi blev i 1990 en del af
De forenede Jernstøberier, men bestræbelserne til trods endte det
med, at Nyborg Jern i 1991 gik i betalingsstandsning, senere konkurs,
og måtte lukke 10 .
Hermed endte 150 års jernstøberi-historie i Nyborg.
36
Fig. 6. Røremaskine. En af hverdagens
små hjælpemidler. Nyborg Lokalhistoriske
Arkiv.

1 Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendal.
2 Hans L. Larsen & Co: Nyborg Jernstøberi A/S s. 2-3.
3 Prom, Conrad Hartvig: Gamle erindringer. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
4 SID i Nyborg-Ørbæk: Afdelingens 100 års jubilæumsskrift, 1995.
Se http://webhotel.sid.dk/nyborg/nyborg/historie/stoeberiarbejderne.htm d. 25-10-04
5 Prom, Conrad Hartvig: Gamle erindringer. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
6 Ibid.
7 Ibid.
8 Hans L. Larsen & CO: Nyborg Jernstøberi A/S s. 3 samt Rasmussen, Mogens V.: De,
der gør arbejdet, 1959.
9 Rasmussen, Mogens V.: De, der gør arbejdet, 1959.
10 SID i Nyborg-Ørbæk: Afdelingens 100 års jubilæumsskrift, 1995.
Se http://webhotel.sid.dk/nyborg/nyborg/historie/stoeberiarbejderne.htm d. 25-10-
04 samt historisk kronologisk oversigt over Nyborg Jernstøberis historie. Findes i registreringsmappe
over støberiet, Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
37