Mit Liv i Thylejren 1975 - 1984

1
MICHAEL PERLMUTTER
UDDRAG FRA BOGEN
Mit Liv i Thylejren
1975 - 1984
2009

3
Mit Liv i Thylejren
1975 - 1984
med over 400 billeder
Denne udgave er dog kun en
smagsprøve med 34 billeder
Min første hytte, SkulpTårn og Harmonien, 1977
Copyright:
Michael Perlmutter
Jordhulens Forlag
perlmutter69@yahoo.se

5
Johnjohn foran teglladen, 1977
Forord
Historien om mit liv i Thylejren er egentlig en del af mine
erindringer: Mit Liv Som Bog 1944 - 2006.
Fordi der så vidt jeg ved, kun findes materiale skrevet af
journalister - til dels med forudfattede meninger - eller folk
udefra, og ikke en eneste bog er udgivet om dette
alternative anarkistiske sted og denne spændende periode,
besluttede jeg at skabe en selvstændig bog om de 9 år jeg
levede dér.
Allerede i 1980 påbegyndte jeg indsamlingen af materiale til
en kollektiv bog, der skulle have haft indlæg fra så mange
beboere som muligt.
Informations forlag viste interesse for den i begyndelsen af

6
Marken, vinteren 1979
marts, men på grund af det sædvanlige interne flip, kævl og
smålighed - for mange euforiserende stoffer og bajere og for
lidt handling fra beboernes side - blev det aldrig til noget.
Hele historien, alle arrangementerne og alle dem der har
boet fast eller besøgt stedet gennem årene, siden den
første store sommerlejr i 1970, ville det føre for vidt at
beskrive her, derfor har jeg stort set begrænset mig til mine
egne cirkler af oplevelser, byggerier, kærester, bekendte og
gøremål.
Det er krydret med en del arkivmateriale, breve til mine
forældre, læserbreve til aviser og til mig selv, der alt
sammen giver et dokumentarisk billede af tiden dengang.
Hvis nogen skulle være interesserede i at læse mere om
hvad der skete i mit liv før og efter min tid i Lejren, må de
læse hele erindringsbogen.
For nærværende foreligger den ikke på tryk da den er i 4

7
Hobitten, en gammel jordhule, 1978
bind med over 1.600 sider og flere end 800 billeder.
Indtil nu er der ingen udover min nærmeste familie der har
vist nogen interesse.
Jeg arbejder løbende på at finde et forlag der vil udgive Mit
Liv i Thylejren.
Alle fotos er hvor intet navn er angivet, taget af forfatteren.
Kærlig hilsen Michael
København N. den 8. august 2008
Skriv gerne til mig med kommentarer eller kritik:
perlmutter69@yahoo.se
Telefon & sms: +45 5054 1230

8
Øverst til venstre, Arken, i midten, Michael, Audumbla og Vagn,
til højre, Christiane og George i Druiden, 1977
Nederst, EnsomHeden 1976

9
Michael i Harmonien, vinteren 1975 – 76
Afsnit 4
Mit liv i Overlevelseskollektivet Nordlyset,
1975 - 84
De første år i min første hytte Harmonien
I efteråret 1975 havde jeg været i København i et par
måneder og sparet op af min socialhjælp, for at gøre det
muligt at rejse tilbage og leve i min lille hytte.
Da jeg gik ned ad markvejen gennem Lejren, blev jeg mødt
af Johnjohn med ordene: Velkommen hjem!
Det var jeg meget taknemmelig for. For fra da af følte jeg, at
jeg var kommet hjem, og at her havde jeg hjemme og blev
derfor hurtigt glad for min nye familie, fordi der ikke var
mange fordomme i begyndelsen, men masser af

10
Line og mor på besøg i Harmonien, 1976
hjertevarme og tid til fordybelse.
Flere gange efter at jeg havde fået mit erhvervskørekort i
1976, og vendte tilbage efter arbejdsperioden i København
fra sidst i oktober til begyndelsen af januar, var min tomme
hytte blevet lånt ud til en skønjomfru, der ofte ikke var spor
ked af at der kom en mand hjem for at varme hende.
Ligeledes var det sjældent, at jeg havde noget imod det.
(Det ér sket)!
Engang landede en præstedatter i min lille hytte, det var
anarkistpræsten Erik Bocks søster Annelise, der senere
skrev en historie i Dagbladet Aktuelt om ”Hvordan jeg
landede med en helikopter hos en vildmand i Thylejren”.
Hun var som et par andre præstedøtre jeg er stødt på i mit
liv, helt vild i varmen, og seksuelt mere grænseoverskridende
end mange af de såkaldt almindelige piger jeg har

11
Harmonien, 1977
haft erotiske oplevelser med.
Far og hans kone besøgte mig én gang mens jeg boede i
Harmonien.
Deres indtryk var negativt fordi jeg endnu ikke var stået op
da de ankom ved middagstid, og som de bemærkede,
havde beskidte hænder!
Jeg havde selvfølgelig hverken indlagt toilet eller badeværelse
på mine 6 primitive kvadratmeter, og desuden tog vi
det ikke så højtideligt dengang.
Sidenhen besøgte de mig aldrig, ikke en gang efter
byggeriet af det nye hus.
Dog vil jeg tilføje at de i modsætning til mange småborgere,
landmænd og lokalpolitikere, mente at vi skulle have lov til
at leve i fred som vi nu havde lyst til, set i lyset af hvad folk
med tegnedrengen i orden kunne få lov til!

12
Mor og hendes mand Børge besøgte mig både i den gamle
hytte og det nye hus, og især mor var meget begejstret for
min dejlige frie tilværelse.
Hun besøgte mig også senere alene, og hjalp med at
ekspedere i Tehuset til stor glæde for mange gæster, der
godt kunne lide at se ældre mennesker tage del i sommerlejrens
liv, det var der nemlig ikke så mange der gjorde i
begyndelsen.
Nu er alle de gamle beboere, der stadig er tilbage, selv
blevet gamle, og nogle af dem der var børn dengang har nu
overtaget.
I sommeren 1976 havde jeg boet i min lille hytte i et år, og
var efterhånden blevet så etableret, at jeg kunne lave en
aftale med min ekskone Hanne om, at vores datter Line på
5 år kunne komme på sommerferie for første gang.
Året efter skulle lillebror Nikolaj på 4 også med.
Derfor hentede jeg dem i København den 20. juni 1977.
Hanne betalte for en flybillet, så vi kunne komme derop
hurtigt fra København, og de blev sendt tilbage på en
uledsaget flyvning. Jeg kørte dem til lufthavnen i Hanstholm
og hun hentede dem i Kastrup.
Jeg skriver i et brev til mor den 21. juni blandt andet:
Der var en fejl på flyet så vi blev forsinket 1½ time.
Vi tog lufthavns bussen til Thisted og derfra var vi nødt til at
tage en taxa til Lejren for 55 kroner for 25 kilometer.
Det var regnvejr da vi ankom, men jeg har en god ovn så vi
blev hurtigt tørre, fik redt sengen og kom til køjs.
Der er ikke ankommet så mange til sommerlejren endnu,
kun omkring 40 personer.
Vores kasserer Otto Pedersen ankom i går fra København,
og i dag holdt vi fællesmøde hvor han fortalte, at han forventede
3 - 4 tusind gæster i sommerens løb!

13
Simon, Susan og Anne i Svampen, 1977
Nu må vi se om det bliver virkelighed.
I starten var mine to troldeunger meget sky og holdt sig tæt
til fars bukseben, de græd hvis de faldt eller hvis jeg gik 10
meter i forvejen.
Nu klarer de det meste selv.
Jeg har lavet et lille lokum bag huset og nu går selv Nikolaj
derud alene og sætter sig.
Jeg opdagede en dag at de havde fået børneorm og kørte
derfor ind til lægen i Frøstrup. Vi fik noget kraftigt rødfarvet
stads på en lille flaske, som ungerne skulle indtage efter
aftensmaden og sidste toiletbesøg.
De skreg af grin da de næste morgen opdagede at de
havde lavet røde pølser.
De har også fundet legekammerater og gamle Anders, der

14
er en mand på Børges alder (min mors kæreste) der altid
går rundt uden bukser og er uendelig sød og rar ved alle
mennesker ikke mindst børnene, - så ungerne skal i hvert
fald besøge onkel Anders én gang om dagen.
Om det er fordi han er så sød eller der altid falder en pose
chokolade eller et stykke kage af, ved jeg ikke, men når de
er hos ham, kan jeg godt gå min vej og koncentrere mig om
mine egne gøremål.
I dag var vi i Frøstrup på min cykel og købe ind, det var
tungt tilbage i modvind med to unger og store indkøbsposer.
Inden vi fik cyklen, kørte Anders os derind på sin Victoria
motorcykel med sidevogn.
Line red på en nordbagge for nogle dage siden, og jeg er
ked af at jeg ikke kan fotografere nogle af de sjove
situationer med mine skatteunger.
Nu skal Line vækkes, hun sover til middag, klokken er
16.30, men det gør ikke noget, her står vi op ved 9 tiden,
sover til middag når vi er trætte, og går i seng ved 10 - 11
tiden om aftenen, så har jeg lige en times tid til mig selv til at
fyre en gonatter, og sidde og filosofere mens mine øjne
hviler fjernt i horisonten.
Nu vågner Line så skal vi ha’ en mellemmad så jeg vil slutte
her.
*******
I den første vinter jeg boede i Lejren 1975 - 76, var vi en
halv snes nybyggere hvoraf nogle boede i jordhuler.
Udover mig selv var det: Johnjohn, Uffe, Vagn, Morten,
Clara, og John, Siv og Mikkel.
Sidenhen kom der mange andre søde mennesker til.
For hver sommerlejr derefter blev vinterholdet fordoblet,
indtil det fandt et leje på omkring 100 personer, hvoraf
omkring 30 var børn.
Det var mennesker der var strandet i et tomrum i det kolde

15
Fra venstre blandt andre, Nanna, Susan, Anne og Rasmus, 1978
stive normalsamfund hvor de ikke følte at de passede ind
nogen steder.
Men i Lejren, som den kaldes i daglig tale, blev man ikke
når man ankom, spurgt om hvem man var, hvor man kom
fra eller hvad man lavede, men fik lov at være den man var
og opføre sig tilbagetrukket, hvis det var det man havde
brug for.
Der var meget vide rammer.
Uddrag af brev til mor
Januar 1978
Da jeg nåede ud til Lejren blev jeg budt velkommen af
Bjarne, Clara, Johnjohn, Morten og Rasmus.
Clara og Morten inviterede mig senere til et festmåltid fordi
han lige havde fået løn, han har nemlig fået job som skovarbejder.

16
Rama og Erla, 1977
I dag har jeg været lidt rundt og kigge, hilse på, og
fotografere.
Der var to dyner i mit hus og rent sengetøj på, men ingen
varme (tørt brænde) så det var lidt fugtigt i nat, men jeg frøs
ikke særligt.
I dag har jeg så fået savet en del brænde og har nu til et par
dage indtil jeg finder rytmen her igen.
Alle har været søde og lånt mig sav, briketter og økse.
Jeg fandt senere den økse du gav mig, den var revnet i
skaftet og knækkede mens jeg brugte den så jeg må købe
et nyt skaft.
Nu er Harmonien snart gennemvarmet og det meste fugt
ude, og så bliver det i løbet af nogle dage mere komfortabelt
at være her.
*******
Vi havde en aftale med en meget dejlig og for perioden
usædvanlig venlig, hjælpsom og imødekommende mand:
Plantør Jens Jørgen Leerhøi i Østerild plantage.

17
Smukke Rita i SkulpTårn, 1977
Hans søn Åge var kommunist, det var måske derfor vi var
på så god bølgelængde!
Leerhøis kone Lisbeth var rødkindet, varm og dejlig, og de
boede et skønt sted i skoven i plantør boligen.
Leerhøi gav os på et tidspunkt et større område af plantagen
hvor der havde været en brand, dér måtte vi tage alle
træer der stod på roden op til en vis diameter, kvit og frit.
Vi arbejdede derude i flere måneder, og når vi ikke gad
mere, kørte vi brændelæsset hjem på Lejrens hestevogn.
Da jeg nu var blevet husmand med egen jord, var det oplagt
at grave ud til nyttehave.
Det var et stort, tungt og krævende arbejde fordi det var
hedejord med lyng der først skulle fjernes med håndkraft.
Dengang havde vi ingen maskiner til noget som helst.
”Jorden” i gåseøjne ja, fordi den dårligt kan kaldes jord,
det er gammel havbund, da hele området i forhistorisk tid
var oversvømmet og kun bestod af holme. (Hanstholm).

18
Dette sand er enormt hårdt sammenpresset, jeg er ikke klar
over om det skyldes istidens store tryk eller hvad, men det
var i hvert tilfælde hårdt som beton.
Lyngens rødder som man også først skal igennem, er meget
seje og kræver en knivskarp spade.
I løbet af foråret fik jeg dog gravet 3 - 4 kvadratmeter fri, og
kunne præparere jorden med staldgødning og kalk, og så
mine første grønsager og hamp.
Jeg havde fået hampefrøene af Vagn, der havde planterne
bagved sit bygningsværk Arken i den anden ende af Lejren.
Dengang i begyndelsen var vores haver ikke indhegnede
fordi vi ikke havde så mange dyr. Senere indhegnede vi alle
nyttehaver så dyrene i modsætning til andre steder, kunne
gå frit.
Jeg husker en pudsig oplevelse et af de første år jeg havde
hampeplanter.
I nattens løb hørte jeg nogle smaskelyde i nærheden af
Harmonien, men tænkte ikke nærmere over det.
Næste dag gik jeg ud af min hytte og lavede de sædvanlige
morgenritualer i mine egne tanker.
På et tidspunkt op ad formiddagen faldt mine øjne tilfældigt
på hampeplanterne - eller det der var tilbage af dem - der
var kun stænglerne, resten var ædt af en af hestene der
holdt til i nærheden.
Det var jo en katastrofe, nu havde jeg ikke noget at ryge, og
gik derfor op til Vagn og fortalte ham den sørgelige historie.
Han havde et stort hampestykke og gav mig 8 - 10 hele
planter med fine topskud som jeg tog med hjem.
Da jeg på tilbagevejen kom gående ned ad markvejen med
det store grønne bundt af planter på skulderen, stod hesten
(Thyra) og gumlede med frisk græs stikkende ud af mulen.
Hun stoppede med at gumle og fulgte mig opmærksomt
med øjnene, men ak, jeg gik forbi, og så gumlede hun

19
Kenneth og Anders, 1979
videre. Det virkede komisk. (Kan en hest blive skæv)?
Senere tog jeg til Hanstholm for at søge efter kasserede
fiskenet i fiskerihavnen, så jeg kunne lave en billig indhegning
til min lille have.
Det år fik jeg selvsagt ingen pot til piben fra egen avl men
en del grønsager blev det til: Gulerødder, pastinak, porrer,
jordskokker, kartofler, rosenkål, jordbær, grønærter, purløg,
persille og radiser i små portioner men ikke desto mindre til
stor glæde, der er ikke noget som hjemmedyrkede nyopgravede
grøntsager.
Efter 1978 udvidede jeg havestykket år for år og plantede pil
og hasselnød til læ, æble og blommetræ, og desuden flere
nye urter, lægeplanter, rødder, sommerblomster og buske.
5 år efter at jeg havde plantet 80 specialudvalgte pilekviste
købt af Leerhøi for en krone per styk, var hele huset og
haven forsvundet i et 7 meter højt pilekrat.
Selv på en blæsende dag var der læ.

20
Jeg byggede videre på den første lille hytte i de 3 år jeg
boede i den.
Fra starten var der kun ét vindue. Med tiden fik jeg vinduer
på alle 5 sider, sådan at forstå, at jeg lavede et i taget over
sengen så jeg kunne kigge stjerner i de lange vinternætter.
Der blev tilføjet flere forbedringer hen ad vejen og jeg
byggede i højden på SkulpTårn og kunne til sidst sidde i 10
meters højde og spille i mol, på min elskede lille trækharmonika
jeg købte på et ophørsudsalg i København for
det samme som min Christiania ovn, 175 kroner.
En kold mørk vinteraften efter at jeg havde været alene i
lang tid og trængte til nogen at varme mig med, gik jeg op
og besøgte Erla og hendes søn Rama, der dengang boede i
en tidligere flyttebil.
Hos hende var der dejligt varmt fordi hun knaldfyrede.
Jeg fik det hurtigt alt for meget varmt med min langærmede
undertrøje og bukser med lodden vrang, lædertøj og så
videre, og sveden begyndte at løbe ned ad min ryg, så på et
tidspunkt sagde jeg undskyld til Erla men nu smider jeg
altså kludene.
Det syntes hun da var helt o.k. vi rendte jo nøgne rundt
inde og ude alle sammen dengang om sommeren, så vi
havde et naturligt forhold til at være nøgne sammen, og
havde set hinandens ”hemmeligheder” masser af gange, så
det var der for så vidt ikke noget odiøst i. Erla smed derfor
også sit tøj, og vi sad sammen overfor hinanden som før.
Hun syntes at hun lige ville høre om der var lidt go´ musik
på transistorradioen, åbnede for den, og ud vældede Frank
Sinatra med Strangers in the night.
Vi begyndte begge to at skraldgrine fordi den passede så
godt til os to strangers!
Jeg blev inviteret til at overnatte og sagde ja tak.

21
Til venstre: Hennings hytte,
Til højre: Maria i Troldhattens Tehus, 1978
Næste morgen var der blevet iskoldt i vognen, og vi blev
vækket af Rama på 5 år, der med sin altid specielle
strålende og ihærdige energi fortalte, at vi ikke skulle stå op,
for han ville tænde op i kakkelovnen og lave kaffe til os.
Jeg var totalt målløs over at se den lille dejlige rødkindede
dreng der havde 100 procent tjek på hvordan man tænder
op i en ovn.
Først lægger man noget tørt avispapir, derefter nogle småpinde,
ovenpå dem lidt større pinde og til sidst regulære
kløvede tørre brændestykker.
Han gav mig en lille speciel gaffel med orange skaft i gave.
Jeg har den endnu.
Desværre blev han dræbt ved en tragisk ulykke en sommer
da han som 12 årig var på besøg i Lejren efter at familien

22
tidligere var flyttet.
Nogle af de andre unger ville vise ham en jordhule de havde
udgravet i brinken ved åen der løber i skellet i Lejrens
sydlige side.
Da han kravlede ind i hulen, styrtede den sammen og han
fik mange tons sand ned over sig.
Æret være hans minde.
Allerede dengang fik jeg mange interessante og kærlige
besøg af søde piger der var tiltrukket af det unikke sted.
I sommerlejren 1977 var jeg sammen med Rita der rejste
efter kort tid, derefter kom Kirsten og hyggede med mig, og
da hun rejste, stod Bente klar til at tage over.
Jeg var meget omsværmet og har mange dejlige billeder i
hovedet, på papir og lysbilleder af dem.
Rita der var kæreste med Rafael van der Scharr, var til hans
store fortrydelse også interesseret i mig.
Han mente at han befandt sig på et højere intellektuelt
niveau end jeg og er en stakkels idiot der stadig manipulerer
og kører psykisk terror på mig.
Jeg gider simpelthen ikke spilde min tid på folk der kun er
imødekommende hver anden eller tredie gang, eller når det
passer i deres kram så han fik tidligt en ”fyreseddel”, (1979)
- og derfor kalder jeg ham herefter for ”Rarfæl van der
Dobbeltrøv”.
Der var flere tyske piger, en af dem, Renate, spillede violin
mens hun rendte nøgen rundt i min have.
Jeg spillede så til gengæld en del på hendes ”violin”.
Flere havde de samme navne så det var svært at holde dem
ude fra hinanden selv om jeg skrev dem ned.

23
Karl og Knud, 1983
I sommeren 1978 efter knapt 3 års ophold i min lille hytte på
6 kvadratmeter, tog jeg springet og sagde min lejlighed i
Vanløse op, og flyttede helt og holdent til Lejren.
Her var der noget at leve for, en masse arbejde der skulle
gøres hver dag, og en masse idealer på mange planer at
kæmpe for.
I Lejren havde vi kun én fastboende ældre, den tidligere
omtalte Gamle Anders som han blev kaldt, en gemytlig gut
fra Ålborg der boede i et forhenværende hønsehus indtil han
kom på plejehjem.
Efter at han fik en hjerneblødning, ville vi leve op til vore
store idealer om et nyt samfund, der tager sig af sine gamle
i fællesskab, i stedet for at udstøde dem af familien og

24
Den første kasserer for D.N.S., Otto Pedersen, 2002
sende dem på plejehjem.
Vi passede ham i et langt stykke tid, men han ville kun
passes af unge kvinder! Når det var en mand, sked han i
nogle tilfælde på gulvet og traskede rundt i lorten med sine
gummistøvler - han gik nemlig som regel med bar røv.
Hønse Peter fortalte, at engang han havde gjort sig stor
umage med at lave aftensmad, fejede han det ned fra
bordet for at vise at han ikke ville passes af ham!
Det fik også den ønskede effekt, fordi Peter selvfølgelig blev
ret sur og vistnok trak sig som hjemmehjælper.
Engang kom Svenske Maria ned til mig i Harmonien og
spurgte om vi skulle være kærester.
Det sagde jeg ikke nej til, fordi hun var en meget dejlig og
køn ung blond pige, omend jeg havde mine betænkeligheder
fordi hun var lidt hellig.
Vi nåede dog at bo og sove sammen og hvad man ellers
foretager sig, i en uges tid.
En dag spurgte hun nemlig om mit forhold til Jesus, og jeg

25
”Sherif ” Werner Nygård fra Hanstholm med nogle af flipperne, 1977
sagde helt ærligt, at det da er en go’ gammel skrøne, der
ikke er blevet dårligere af at blive genfortalt i næsten 2.000
år, og at han da helt sikkert havde haft nogle særlige
healende hænder og evner, men at han skulle være stået op
fra de døde, og alt muligt andet overdrevent sludder, det
troede jeg altså ikke på.
Det er meget muligt, at jeg ikke udtalte mig lige så
diplomatisk som her beskrevet!
Så var det slut med Maria og mig, hun ville ikke være
kæreste med én der ikke troede på Jesus Christensen.
Vi måtte igennem en lang sej kamp for retten til at leve på
den gammeldags økologiske måde vi foretrak.

26
Flipperne udenfor byretten i Thisted. Jeg står som nr. 2 fra venstre
Foto: Thisted Dagblad
Vi gik jo ind for en række umoderne levevilkår, der ikke var
plads til i det fremstormende moderne samfund.
Det var for eksempel vindkraft, der dengang blev latterliggjort
af den borgerlige presse som et gammeldags påhit fra
følelsesladede pædagogstuderende med lilla ble*).
Næh vi skulle have atomkraft, så skide være med det
radioaktive affaldsproblem, det ville man finde en løsning
på!
Når jeg dengang diskuterede holdninger med folk på gaden
i den nærmeste by Frøstrup, om brændekomfur, kakkelovn,
og sol- og vindkraft, sagde mange, at man ikke kunne
modsætte sig fremskridtet, og at de gik ind for atomkraft
fordi det var en renere energi og at de selv havde erfaringer
*) Dengang var det moderne blandt alternative piger at gå med en
farvet stof babyble på hovedet

27
Nogle af Lejrens beboere foran byretten i Thisted, 1977
Fra venstre: Pressefotograf, Kaj, Clara, Nanna, Tommy,
Siv, Johnjohn, Holger, Bjarne, Erla, Rama og Jakob
med brænde og koks fra tidligere, det var tungt og beskidt
og støvede indendørs.
Senere da energipriserne steg voldsomt var der pludselig
ikke noget i vejen med fast brændsel, så mange anskaffede
et kombifyr, der kunne fyres med henholdsvis kul, koks,
brænde eller olie.
I Lejren var vores ideal at vende tilbage til det gammeldags
økologiske landbrug, med husdyrhold, landbrugsdrift og en
så høj grad af selvforsyning som muligt, sådan at vi kunne
opretholde livet uden ret mange kontante penge og i højere
grad bytte os til det vi skulle bruge.
Vi havde køer til mælk, smør, ost og fløde.
Får til uld til kartning, spinding, og strik til tøj, skind til senge-
og rideskind.

28
Høns til kød, æg og fjer.
Geder til mælk, skind, kød og horn til for eksempel knivskafter.
Kaniner til kød og skind.
Heste til transport, ridning, træk af vogn og markredskaber.
Hunde til at holde vagt, og katte til kæledyr og til at holde
mus og rotter fra døren.
Vi købte flere gamle udrangerede markredskaber af nogle
naboer, såsom hesteplov, hesteharve og såmaskine for 500
kroner per styk.
De fleste af os var overvejende vegetarer og brugte selvfølgelig
ikke kunstgødning, men gødning fra stalden til
spredning på markerne og i de private køkkenhaver.
Jeg var selvforsynende med kød, æg, grøntsager og
hamp*).
Der var en familie der havde bistader og solgte honning, og
en anden der dyppede lys, så vi kunne få billige lys i de små
hjem. Udover stearinlys brugte vi petroleumslamper og
flagermuslygter. Vi havde ingen elektricitet i hytterne, og
derfor heller ingen moderne bekvemmeligheder som støvsuger,
køleskab eller tv.
Jeg fik senere i mit store hus, radio og båndoptager, der
kørte på 12 volt via en akkumulator som blev opladet hver
tredje måned i hovedbygningen.
Indtil da klarede vi os med en transistorradio på batterier.
En enkelt, Grønlænder Knud der boede i nærheden af
hovedbygningen, havde trukket en ledning fordi han havde
et lille sort hvid tv. Så hvis nogen ville se hjernefjerner foregik
det i Knuds lillebitte dukkehus som hans far Jakob
havde bygget til ham, og hvor der meget apropos var askebæger
på hele tv bordet foran skærmen!
*) Marihuanna, pot, græs, weed, krudt, og så videre

29
Det var Knuds originale tilkendegivelse af hvad han mente
om det meste af det junk der kom ud af kassen.
Han havde også for vane at skrue ned for lyden på alle
kendingsmelodier før et program, især tv avisens og
begrundede det med, at han ikke gad at høre på den melodi
i sit hoved for evigt.
Vi havde heller ikke bad eller indlagt vand og toilet men
klarede os med etagevask og gammeldags das.
I de første år efter den store 70´er lejr fungerede badeanlægget
der var bygget til sommerlejrgæsterne med varmt
vand fra en gaskanon.
Den brændefyrede sauna var i gang hele året.
Til madlavning brugte jeg et gammelt Morsø komfur med
ringe og en ovn hvor vi bagte vores eget økologiske honning

30
salt hævede brød og kager. Desuden havde jeg nogle
gasapparater og en gasflaske til brug om sommeren.
Vand skulle hentes ved brønden og bæres hjem i plasticdunke.
Senere i Tehuset fik jeg 2 store mælkejunger, og kunne
derefter nøjes med færre ture til brønden.
Vi havde et lille primitivt vandværk i Lejren, men enten var
vandmængden begrænset så brønden løb tør, eller også gik
strømmen så pumpen ikke virkede, og så skulle man også
til at gå den lange vej til hovedbygningen for at skifte
sikringer på de underdimensionerede el. målere.
Vandværket var mest beregnet til at sommerlejrgæsterne
kunne få vand til badefaciliteterne, og de få vandhaner der
fandtes på arealet og i hovedbygningen. Derfor brugte vi for
det meste om vinteren en gammeldags brønd med
overfladevand.
Vi havde et dejligt frit liv i Lejren i modsætning til udenfor
hvor vi følte os, - ja udenfor, var her masser af kærlighed,
hjælpsomhed, fællesskab og varme i de første 5 år.
En gang i løbet af sommerlejren 1976 gik der ild i tagkonstruktionen
i min lille hytte, og jeg blev ret panikslagen
fordi jeg netop på det tidspunkt intet vand havde i vanddunken,
og derfor skreg op om at mit hus brændte.
På det tidspunkt var der en lille familie der havde slået sin
tipi op nogle få meter fra mit hus, fordi der var en lille
sænkning - en gryde - i landskabet.
Da jeg skreg op, så det enormt komisk ud at beboeren kom
farende splitternøgen ud af teltet med en spand vand i hver
hånd.
Skaderne var til at overse, men på grund af min uvidenhed
om tagkonstruktion og rørgennemføring fra brændeovnen
og afstand til brændbart materiale, var jeg nødt til at

31
ødelægge en del af taget for at få mulighed for at komme
ned til ilden, da det var virkningsløst at forsøge at slukke
den nedefra.
En masse plastic, pap, mad- og sølvpapir blæste med den
ofte kraftige vestenvind ned i ”mit” område. Derfor gik jeg en
gang om måneden rundt i en radius på omkring 100 meter
fra min hytte og samlede dette affald op, fordi det generede
mine øjne at se på denne forurening i naturen.
Jeg gik med blikket rettet mod jorden, optaget af min opgave,
og blev da lidt overrasket da jeg kom hen i nærheden
af min hytte, og så mine to naboer fra tipien, ligge og bolle
midt på markvejen, helt nøgne og uden at bekymre sig for
omverdenen, travlt optaget af deres samleje.
Jeg tror de gjorde det med fortsæt udendørs for at overskride
deres grænser, og for at gøre noget naturligt i
naturen!

32
Hvis jeg fandt nogle glasskår på min vej - og det gjorde jeg
ofte, da mange børn og voksne tankeløst smadrede flasker -
samlede jeg dem altid op fordi vi for det meste gik barfodede
om sommeren.
Det er en skøn frihed at kunne gå uden fodtøj.
Jeg er i øvrigt fortsat med i resten af mit liv at samle glasskår.
(Og at gå med bare fødder).
I sommerhalvåret var der siden den første store lejr i 1970,
blevet afholdt mindre lejre hvert år, med deltagere fortrinsvis
fra venstrefløjen i Danmarks storbyer.
Disse sommerlejre blev i en årrække arrangeret af Det Ny
Samfunds kasserer, Langhårsklipperen fra Nytorv i
København, Otto Pedersen og hans kone Margit, helt hen
over hovedet på de fastboende der efterhånden havde
etableret sig på helårsbasis.
Dette førte til kampvalg om kasserer posten og foreningens
adresse som Otto selvfølgelig mente vedblivende skulle
være i København.
Ved et stormøde i Det Blå Hus i Christiania i 1976 blev han
nedstemt og der blev valgt en ny kasserer bosiddende i
Lejren, og Det Ny Samfunds hjemsted blev flyttet til
adressen Gammel Ålborgvej 16, 7741 Frøstrup.
Vi overtog samtidig retten til at planlægge og arrangere
sommerlejrene.
Efter min mening blev Otto sparket ud som en parasit, uden
et klap på skulderen for den store indsats han havde gjort
for foreningen i årene forinden.
I sommerlejrene kom en del akademikere der legede det
nye samfund i deres ferier i 14 dage eller 3 uger, hvorefter
de vendte tilbage til deres arbejde i storbyerne.
Udover dem kom der mange andre eventyrlystne hippier,

33
Til venstre, Jens Charlie og Johnjohn th. med ryggen til, Carsten
aktivister, flippere, alkoholikere og socialt udskud fra den
store spraglede venstrefløj vi dengang havde i Danmark.
Både Hanstholm kommune og Viborg amt havde meget
travlt med at anlægge den ene sag efter den anden mod os
ved by- og landsret for overtrædelser af by- og landzoneloven.
Myndighederne sendte politiet ud for at tage billeder og
registrere alle huse, skure, vogne, jordhuler, og sågar
hønsehuse, multe, private og fælles skideskure.
Forud for den første sag i byretten i Thisted bad politiet om
lov til at snakke med lejr chefen. Stor var deres forbløffelse
da vi meddelte dem, at vi ikke havde nogen. Nå så med

34
formanden? - Har vi heller ikke, vi er alle sammen lejr chef
og formand!
De ville så gerne have én person der kunne trækkes frem
og stå til ansvar og dømmes.
Sådan én havde vi ikke.
Det var heller ikke nødvendigt for da grunden blev købt i
1968 af foreningen, kunne den godt stå som kollektiv ejer på
skødet.
Det blev ændret i 1972 efter optagelsen i Fællesmarkedet.
Derefter er det et krav, at der skal stå en ansvarlig person
på skødet, der hefter for overholdelse af love og vedtægter.
I dansk lov gjaldt de gamle regler stadig i papirer og skøder
fra før 1972, når handelen var indgået inden det år.
Da myndighederne prøvede at finde én ansvarlig person at
dømme, fandt vi ud af at vi havde ret til at anmode om
enkeltfremmøde, fordi alle medlemmer var lige ansvarlige.
På det tidspunkt havde D.N.S. omkring 600 medlemmer.
Hvis det skulle blive aktuelt, ville vi hurtigt finde et par tusind
nye til enkelt fremmøde.
Blandt andet derfor blev sagerne et flop for myndighederne.
Den 22.08.1977 kom sagen om Lejren første gang for
(u)retten. Vores forsvarer var Ole Krarup.
Vi blev dømt til nedrivning, og indtil det var sket, fik vi dagbøder
på 200 kroner.
Vi accepterede aldrig at betale bøderne og indsatte dem på
en spærret konto.
Alle de dømte huse skulle være fjernet inden 1. april 1978.
Det var vi tvunget til at rette os efter, og jeg påbegyndte
inden denne dato med blødende hjerte nedrivningen af
Harmonien og SkulpTårn, og brugte en del af materialerne
til opbygningen af Troldhattens Tehus.

35
Peter
Mens retssagen stod på i Thisted mellem den 22. og 28.08.
1977, blev der i TV2 biografen i Store Kongensgade i
København vist et lysbilledshow der var fremstillet i Lejren
af blandt andre Signe Tvermoes, Morten Riismøller og Mark
Thalmay.
Det var en alternativ biograf hvor jeg engang så en film om
alternativ vindkraft, fremstillet med simple anvisninger på en
sådan måde, at alle kunne se hvor nemt det er at bygge sin
egen vindmølle og fremstille gratis strøm.
Den 14.04.1978, var resterne af mit tidligere hjem, helt
fjernet.

36
Henning ved sin hytte, 1979
Min søde kærlige mor, sendte i alle årene hvor jeg var i
bekneb med likvide midler, pakker med penge, cigaretter,
pibetobak (Gul Capstan), slik, hjemmestrikkede sokker og
Dagbladet Information som jeg ikke kunne købe derovre.

37
Michael Perlmutter, januar 2009
Hvis du er interesseret i at læse resten af bogen der er på
372 sider med 26 afsnit inkl. over 400 billeder kan du rette
henvendelse til mig og bestille et eksemplar.
Prisen bliver cirka 300 kroner per styk.
Når der er forudbestillinger nok med et eventuelt forudbetalt
depositum, får jeg den trykt og udgiver den på eget forlag
hvis jeg ikke finder andre der vil medvirke!
Muligvis bliver den allerede udgivet i løbet af 2009 det har
jeg endnu ikke besluttet!
Kærlig hilsen
Michael Perlmutter
den 6. januar 2009
Telefon: + 45 5054 1230
perlmutter69@yahoo.se