Mit Liv i Thylejren 1975 - 1984

30
salt hævede brød og kager. Desuden havde jeg nogle
gasapparater og en gasflaske til brug om sommeren.
Vand skulle hentes ved brønden og bæres hjem i plasticdunke.
Senere i Tehuset fik jeg 2 store mælkejunger, og kunne
derefter nøjes med færre ture til brønden.
Vi havde et lille primitivt vandværk i Lejren, men enten var
vandmængden begrænset så brønden løb tør, eller også gik
strømmen så pumpen ikke virkede, og så skulle man også
til at gå den lange vej til hovedbygningen for at skifte
sikringer på de underdimensionerede el. målere.
Vandværket var mest beregnet til at sommerlejrgæsterne
kunne få vand til badefaciliteterne, og de få vandhaner der
fandtes på arealet og i hovedbygningen. Derfor brugte vi for
det meste om vinteren en gammeldags brønd med
overfladevand.
Vi havde et dejligt frit liv i Lejren i modsætning til udenfor
hvor vi følte os, - ja udenfor, var her masser af kærlighed,
hjælpsomhed, fællesskab og varme i de første 5 år.
En gang i løbet af sommerlejren 1976 gik der ild i tagkonstruktionen
i min lille hytte, og jeg blev ret panikslagen
fordi jeg netop på det tidspunkt intet vand havde i vanddunken,
og derfor skreg op om at mit hus brændte.
På det tidspunkt var der en lille familie der havde slået sin
tipi op nogle få meter fra mit hus, fordi der var en lille
sænkning - en gryde - i landskabet.
Da jeg skreg op, så det enormt komisk ud at beboeren kom
farende splitternøgen ud af teltet med en spand vand i hver
hånd.
Skaderne var til at overse, men på grund af min uvidenhed
om tagkonstruktion og rørgennemføring fra brændeovnen
og afstand til brændbart materiale, var jeg nødt til at