• 75 år og 'still going strong' • 40 år i Großarl, Østrig ... - Sct. Gilderne

MEDLEMSBLAD
FOR
SCT. GEORGS
GILDERNE
I DANMARK
Sct. Georg
April
2008
75. ÅRGANG
• 75 år og ’still going strong’
• 40 år i Großarl, Østrig
• Gildebevægelsens fyrtårn
NUMMER
2

Landsgildeledelsen
Landsgildemester Hanne Borgstrøm
Ruskær 15, st. tv., 2610 Rødovre
Tlf. 36 75 94 85
E-mail lgm@sct-georg.dk
Landsgildekansler Søren Silving
Stutmestervej 21 C, 3400 Hillerød
Tlf. 40 97 23 32
E-mail lgk@sct-georg.dk
Landsgildeskatmester Margit Toxværd
Langelandsvej 11, 3. tv., 2000 Frederiksberg
Tlf. 38 10 19 11
E-mail lgs@sct-georg.dk
International sekretær Niels Rosenbom
Højskolebakken 2 G, 9760 Vrå
Tlf. 49 25 36 03
E-mail lgis@sct-georg.dk
Uddannelsessekretær Lone Erkmann
Munkebanken 5, 4681 Herfølge
Tlf.: 56 65 07 06
E-mail lgus@sct-georg.dk
PR-sekretær Kjeld Krabsen
Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg
Tlf. 86 53 81 88
E-mail lgpr@sct-georg.dk
Øvrige landsgildeadresser på side 22-23
Redaktør af Sct. Georg
Ingrid Danstrup
Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft
Tlf. 74 51 42 49, fax: 74 51 42 13
E-mail redaktionen@sct-georg.dk
Bladet udsendes 6 gange årligt:
10/2, 10/4, 10/6,
10/8, 10/10 og 10/12.
Deadline: Den 10. i måneden forud
SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR:
Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K
Telefon 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51
Telefax 33 32 29 91
Internet www.sct-georg.dk
E-mail kontoret@sct-georg.dk
Kontortid man.-tors. 10-14
Kontorleder Kirsten Christensen
Læs om …
Oplag: 5.400 eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280
Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter
2
Arrangementer
på landsplan:
25. april 2008
Jubilæumsreception på Københavns
Rådhus kl. 13.00
7.-8. juni 2008
Landsgildets stævne og jubilæumsfest,
Houens Odde og Trinity, Fredericia
20.-21. september 2008
Gildemesterstævne på Vingsted
9. november 2008
Dansk Flygtningehjælps
landsindsamling
15. - 23. juli 2009
Blå Sommer, Stevningshus
Internationale
arrangementer:
21. - 26. august 2008
ISGF Verdenskonference i Wien,
Østrig.
11. - 14. juni 2009
Nordisk-Baltisk træf på Åland
Hvis du vil vide mere om de forskellige
arrangementer - så kontakt
landsgildekontoret.
What’s on internationalt ........ 4
Kursusudvalget ...................... 7
Rodbjerggaard ....................... 8
Gilderne og de andre ............. 9
Fra gildebror til gildebror ...... 15
Opslagstavlen ........................ 18
Navnestof .............................. 21
Forsiden:
Meditationspladsen, Houens Odde
Foto: Niels Rosenbom

75 år og ’still going strong’
Af Hanne Borgstrøm, Landsgildemester
Mange af os kender uden tvivl et menneske,
som i en alder af 75 år er helt utroligt aktiv og
fyldt med energi til at få det bedste ud af hver
eneste dag. Engang imellem tager de næsten
pusten fra os, når vi tænker på, at de er aktive
familiemennesker. De er stort set aldrig til at
få fat i, fordi de har travlt med at fortsætte
deres personlige udvikling ved at deltage i
diverse kurser på højskoler, Folkeuniversitetet
eller et af de mange kommunale kursustilbud.
De dyrker sport eller yder en aktiv indsats i
forskellige hjælpeorganisationer. Eller de rejser
rundt i verden og bliver undervejs klogere
på både sig selv og andre kulturers levevis.
Disse mennesker har forstået vigtigheden af
hele tiden at leve i nuet og fokusere på fremtiden
- de lever ikke på minderne, men tænker
med glæde tilbage på, hvad de har lært undervejs.
Gildebevægelsen fejrer i denne måned 75
års jubilæum, fordi tre fremsynede spejderledere
i 1933 så behovet for at danne et fællesskab,
hvor de voksne spejdere fortsat kunne
udvikle sig personligt samtidig med, at de
kunne yde en indsats for spejderne og aktivt
som samfundsbevidste borgere tage del i de
opgaver, der skulle løses i det danske samfund.
I alle disse år har engagerede ildsjæle i Gildebevægelsen
- lokalt, på landsplan og i de
seneste mange år også internationalt - lagt tid
og energi for dagen for at kunne være noget
for andre. Det forunderlige er, at mens disse
ildsjæle har løst et utal af opgaver, har de samtidig
formået at opfylde vores formålsparagrafs
ord om at leve efter spejder- og gildeidealerne,
de har udviklet sig personligt - og de har støttet
spejderarbejdet og løst humanitære og andre
samfundsopgaver.
Vi tager nu hul på de næste 25 år frem mod
Gildebevægelsens 100 års jubilæum - og det
skal nok lykkes os at opnå de 100 år, når vi
gør, som de aktive 75-årige, jeg beskrev i første
afsnit af denne leder. Det handler blot om,
at vi hver især giver rum og plads til alle de
engagerede ildsjæle, som vi har i Gildebevægelsen
lige nu - og til de mange nye gildebrødre,
som finder vej til gilderne overalt i
Danmark.
Lad os derfor være enige om at lade nye tanker
få fodfæste, lade nye ideer blive til realiteter
og lade nye gildebrødre lave gildearbejde
på den måde, som de finder mest hensigtsmæssig.
Det kan sagtens lade sig gøre at forene
nyt og gammelt, når begge parter viser
respekt for forskelligheden. Ingen af os - hverken
os, der har været med i 25 år eller mere,
eller nye gildebrødre, der kommer til, har patent
på, hvad der er det ’rigtige’ gildeliv. Vi
’gamle’ må derfor have tillid til, at ’de nye’ vil
det bedste for Gildebevægelsen - og vi kunne
begynde med at træde bare et halvt skridt tilbage
og lade Tordenskjolds Soldater melde sig
sidst, når der er opgaver, der skal løses - det
kan jo vise sig, at en ny måde at løse en årligt
tilbagevendende opgave på, kunne betyde, at
disse opgaver blev løst med et bedre resultat til
følge. Og så kunne vi give hinanden lov til
tilbyde ’nye’ og ’gammeldags’ gildearrangementer
i tillid til, at vi på den måde får endnu
flere gode oplevelser sammen. Lad os satse
mindre på organisation og administration og
langt mere på aktivitet og udvikling af bevægelsen.
Gildebevægelsen er 75 år og helt utrolig
aktiv og fyldt med energi. Lad os i de næste 25
år tage pusten fra dem, der kigger på os, ved at
vi i fællesskab sætter endnu mere fokus på
personlig udvikling, ved at støtte spejderbevægelsen,
ved at tage medansvar i familie og
samfund og ved at virke for international
forståelse.
Gildebevægelsen er mangfoldighedens bevægelse
og ’still going strong’ - her oplever vi:
Kammeratskab - Udfordringer -
Rummelighed - Ansvar -
Friluftsliv
3

4
What’s on international …
Nyt fra Internationalt Udvalg
Verdenskonferencen
Invitation og tilmeldingsblanketter er fordelt
via DIS i begyndelsen af februar. Bemærk
at tilmeldingsfristen er 30. april. Det er måske
muligt at tilmelde sig efter denne dato, men
så mister du rabatten på 30 €. Skulle du
mangle blanketterne, så skynd dig at rette
henvendelse til kontoret eller LGIS. Alle, der
tilmelder sig, bedes også meddele deres deltagelse
til LGIS (for at kunne modtage informationer
i tiden op til konferencen).
På konferencen er det planen, at deltagerne
i workshops (cafémøder) skal udstikke retningslinierne
for de kommende års handlingsplan.
Vi vil gerne give alle gildebrødre
mulighed for at bidrage til processen. DISkredsen
har modtaget et oplæg til støtte for
alle interesserede.
ISGF
ISGF’s hjemmeside er under rekonstruktion,
men siden november har der været en rigtig
god midlertidig side, som opdateres løbende.
Den fi ndes også på den faste adresse
www.isgf.com under ’new internet site’. Man
kan også gå direkte ind på htpp://
isgf.wordpress.com
ISGFs verdenskontor er beliggende i Bruxelles,
hvor vi bor sammen med spejdernes
europaregion.
Gildeting
Gildetingene er nu bag os, og det har betydet
udskiftning på fl ere poster. Fra IU’s side
skal der lyde en tak for indsatsen til GIM’er,
der er stoppet. Samtidig byder vi nye GIM’er
velkomne i det internationale netværk. Vi håber,
at I hurtigt vil falde til i GIM-kredsen, og
at I også må få gode oplevelser med det internationale
arbejde. Også et velkommen til nye
gildeledelsesmedlemmer, som nu skal til at
arbejde sammen med GIM og GU om at
fremme gildets trivsel og aktivitet.
Spejdernes fredsgave
I 2007 gik danske spejdere jo sammen om
at samle penge ind til skoler i Angola som 100
års gaven. Flere steder har gilderne været
særdeles aktive hjælpere i denne indsamling
og har dermed bidraget til at gøre livet gladere
og lysere for Angolas befolkning. Målet var
ganske ambitiøst: 1 skole pr. kommune – eller
100 skoler. Da indsamlingen stoppede den
1/3, havde vi nået 1.775.894 kr., eller 25
skoler. Det er tankevækkende, at gilderne har
været aktive i de fl este ’top-kommuner’. En
stor tak til de mange gildebrødre, der har
medvirket til dette fl otte resultat.
Klimatopmødet 2009
Klimakonferencen er jo en politisk affære,
men det er i høj grad politik, som vi i gilderne
kan forholde os til. At værne naturen er jo
både en lokal og en global udfordring, som vi
i allerhøjeste grad forholder os til. I spejderkorpsene
overvejes netop nu, hvordan spejderne
kan vise fl aget i forbindelse med konferencen.
Sct. Georgs Gilderne kunne jo også
vise fl aget ved den lejlighed. Klima- og miljøpolitik
er et anliggende for hele gildet – og
dermed også for dets internationale medarbejder.

Nye muligheder
I de lokale gildeblade har vi fundet følgende
projekter, som pt. er under overvejelse eller i
støbeskeen:
Venskabsstævne med spejdere og gildemedlemmer
fra kommunens venskabsbyer.
Som en sidebemærkning skal det anføres,
at mange kommuner faktisk har afsat midler
i budgettet til sådanne arrangementer på
foreningsplan, (og det behøver jo ikke udelukkende
at gå til folkedansere, skoleorkestre
eller bold-klubber).
40 år i Großarl, Østrig
Af Ingvar Frier, Værløse Gildet og Hanni Frier, 2. Næstved Gilde
I uge 3 hvert år siden 1969 har medlemmerne
af Sct. Georgs Gilderne fra specielt
Europa haft glæden af at mødes til Forum
Großarl. På sit højeste for nogle år siden
deltog over 400 ’gamle’ spejdere i dette træf.
Danske gildemedlemmer har gennem alle
årene været mellem de 3 største deltagende
grupper sammen med vore tyske og østrigske
venner.
Således også i år, hvor vi var 53 danske
deltagere af de ialt omkring 300 fra 21
forskellige nationer, der havde en pragtfuld
uge sammen.
Großarl ligger smukt i sin dal
Et af emnerne i år var en diskussion om
fremtiden for Großarler-træffet – hvordan de
kommende år skal gribes an – hvordan vi
sikrer, at deltagerantal mellem 300 og 400
Café i samarbejde med Røde Kors.
Caféen skal være stedet, hvor indvandrere kan
komme og møde andre danskere, få en snak i
dansk øjenhøjde og måske hjælp til lektielæsning.
Spejderaktiviteter på asylcentre var beskrevet
i Sct. Georg 1/08, men tåler nok at
blive nævnt igen.
Ideerne er til fri afbenyttelse! LGIS kan
uddybe eller skabe kontakt til de gilder, der
står fadder til projekterne.
Alle gilder er mere end velkomne til at sende
indlæg til ’Nye muligheder’, som forhåbentlig
kan blive en fast del af What’s on.
fastholdes, hvilket er en forudsætning for, at
det høje niveau for programmet kan fastholdes.
Vi talte om, at det måske var en idé igen at
fortælle alle om programmet og mulighederne,
om sprog, priser, samkvem, skiløb,
traveture, konkurrencer, og hvad vi ellers laver
i ugens løb.
Dansk travetur til et af vandremålene
Her har du derfor en forkortet udgave af de
tekniske oplysning samt af vore oplevelser i
år:
Großarlerlauget i Danmark styres af Kiss
Messmann, der også leder den danske gruppe,
messmann@stofanet.dk, tlf. 96 23 52 52.
Lauget holder 2 danske træf om året.
Prisen for opholdet i billigste kategori indkvartering
inkl. al mad og hele programmet
5

ligger under 3000 kr. pr. person. Hertil kommer
transporten, oftest med bus eller privat.
Internet: www.forumgrossarl.at – hvor program
for næste år kan rekvireres via mail.
Sprogene er naturligvis primært tysk og engelsk,
men da det er en stor dansk gruppe,
kan også svage i fremmede sprog deltage - alle
oversætter gerne.
Middagene spises i 4 store restauranter med
samme menu alle steder - der veksles en aften
spisesteder, så man blandes.
Fysiske aktiviteter i snelandskabet udover
de direkte programpunkter:
16 forskellige overskuelige vandremål af varierende
længder og indhold, hvor man danner
private grupper og møder befolkningen under
hyggelige forhold og nyder ’husets’ frokost.
Fantastisk skiløb som bl.a. dyrkes af en varierende
gruppe danskere på de ca. 80 km alpine
pister med 20 topmoderne lifte samt direkte
forbindelse til Gasteinerdalens skiområde
på den anden side af bjergene.
Ceremoni ved »Himmelsknoten«
Programmet i år indeholdt bl.a.:
Lørdag startede med den flotte åbningsceremoni
i den smukke barokkirke med åbningstaler,
præsentation af delegationerne, nationernes
lys tændtes af repræsentanter i nationaldragter,
og i år var underholdning med
Wiltener drengekoret fra Innsbruck.
Søndag startede med en festgudstjeneste
med lokalbefolkningen, herefter stor velkomst
på markedspladsen med taler af politikere
samt deltagelse af skytteforening, musikkorps
og lokale artister.
6
Det danske Großarlerlaug overrakte borgmesteren
en 40-års jubilæumsgave i form af et
våbenskjold med inskription som tak for de
mange års glæder og oplevelser, vi danske har
haft i Großarl. Vi mødtes bagefter til nationale
informationsmøder, og dagen rundedes
af med konkurrencer i salonriffel-skydning.
Om aftenen mødte vi i ca. 20 selvvalgte grupper
lokalbefolkningen til oplysende og hyggeligt
samvær.
Mandag formiddag holdtes en ceremoni
ved ’Himmelsknoten’ - et af de 3 specielle
gilde mindesmærker i området. Om eftermiddagen
workshops og om aftenen det store
großarlerbal med 3-mands orkester.
Tirsdag den berømte ’Eisstockschiessen’ -
en elsket lokal curling-konkurrence. ISGF
informerede og diskuterede om eftermiddagen
med Forum-deltagerne. Gilwell-reunion for
gamle Gilwell-spejdere og om aftenen Showtime
med præsentation af workshops, taler og
æresbevisninger samt optræden af lokal citergruppe
og sangere (jodlere).
Onsdag var udflugtsdag med guidede ture
til Salzburg, vinterhiking op i dalen, fælles
skitur og badeudflugt til Badhofgasteins helsebade.
Torsdag ’han-hun’ konkurrencer med bl.a.
hestetrukne slæder, snesko-vandring. Fredsbøn
på alle sprog med musik af ’Weisenbläser’
og om aftenen idé-shop for fremtiden.
Fredag med bøndermarked, afslutningskonference
og afslutningskoncert med et
pragtfuldt 24 ’mand’ stort kvinde-violin-orkester
fra Wien. Om aftenen stor galamiddag
på alle restauranter efterfulgt af den sædvanlige
tårevædede afsked med alle vore nye og gamle
internationale venner i barerne.
Lørdag spredtes vi så igen med forsikringer
om, at vi ses igen i 2009 her i Großarl.
– og så har vi slet ikke fortalt om de mange
timers hygge, snakke og kammeratligt samvær
alle steder, hvor gildemedlemmer fra hele
Europa mødes.
Lyder det overvældende, så se det som gode,
sjove tilbud – og det forventes ikke, at du
deltager i alt – men kom, se og oplev.
Mødes vi i 2009 ??

Højskoleudvalget
Højskoleudvalget er nu klar med næste tema for højskolens
femte højskolesæson.
Nu er det ved at være tid for
Gildernes højskole 2008-09
En verden, der hænger sammen
Oplægget til temaet blev givet i Rødding i 2007, hvor den senegalesiske bondeleder Demba
Mansaré talte om det, der for ham har sat vort land på verdenskortet, nemlig folkeoplysning.
For os er demokrati – altså folkestyre – noget helt naturligt. Sådan er det ikke overalt. Kigger
vi på den store globus, er lande uden folkevalgt styre langt i overtal.
Demokratidebatten dør aldrig og vil altid kunne angribes fra nye vinkler.
Gildernes Højskole er et debatforum, der bygger på tre breve med oplæg, gruppedebat og en
afsluttende weekend på Rødding Højskole. Der kan max. deltage 165.
Debatoplæg sendes til deltagerne i oktober og december 2008 og i marts måned 2009.
Debatoplæggene bearbejdes i grupper, som er koblet med partnergrupper på den anden side af
’Bæltet’. Grupperne udveksler synspunkter i brevform, ligesom der kan lægges kommentarer
ind i et debatforum på højskolens hjemmeside.
Tilmelding behøver ikke at fi nde sted gruppevis, idet Højskoleudvalget vil danne grupper af de
tilmeldte. Ægtefæller, der ikke er gildemedlemmer, er velkomne til at deltage.
Vi mødes i weekenden 24.-26. april 2009 på Rødding Højskole, hvor oplægsholderne deltager.
Weekenden starter fredag ved aftenstid, hvor man møder sin partnergruppe. Lørdagen er
mættet med debat og foredrag - og slutter med festmiddag og underholdning. Afslutningsdagen
søndag har formiddagsforedrag og afsluttes med frokost.
I juniudgaven af Sct. Georg vil vi præsentere oplægs- og foredragsholderne sammen med nøjere
oplysninger om deltagerpris.
I augustudgaven af Sct. Georg vil der være tilmeldingskupon.
Der er tale om ’først til mølle princippet’, som forvaltes sådan, at der først modtages tilmeldinger
i august måned efter bladets udgivelse.
Vel mødt til temaet En verden, der hænger sammen
Højskoleudvalget, Margrethe Gybel og Sten Frost
Gildernes Højskole – den rette højskole med de skæve vinkler
7

8
Gildecenter Rodbjerggaard
Ny ildsjæl søges til Rodbjerggaard
Efter næsten 10 års kærlig og engageret indsats på Rodbjerggaard ønsker Hartvig at blive
afl øst i løbet af den kommende sommer.
Hartvig har i hele perioden stået til rådighed for brugerne af Rodbjerggaard, når der skulle
åbnes og lukkes i forbindelse med lejemål.
Derudover har opgaverne bl.a. omfattet:
• tilsyn med hele Rodbjerggaard, såvel område som alle bygninger,
• tilsyn med rengøringsselskabets arbejde,
• tilsyn med eksterne håndværkeres arbejde på Rodbjerggaard
• små og store reparationer
• stor indsats omkring alle de praktiske forhold på Rodbjerggaard
i forbindelse med Træf
• og ikke mindst varetagelse af det gode naboskab med vores naboer samt
• en engageret indsats i bestyrelsen for Gildecenter Rodbjerggaard
Der er tale om et lønnet deltidsjob - og arbejdstiden leveres i høj grad i forbindelse med
udlejningerne.
I bestyrelsen forestiller vi os, at jobbet kan løses af en gildebror med bopæl nær Rodbjerggaard
- eller evt. to gildebrødre i forening.
Hartvig har lovet at svare på eventuelle spørgsmål om jobbets indhold - ring til 75 55 08 40
eller mobil 40 89 53 99 eller send mail til Hartvig på con3549@vip.cybercity.dk
Ansøgning sendes til Kirsten på Landsgildekontoret inden 1. maj 2008
Mange hilsner, Bestyrelsen for Gildecenter Rodbjerggaard
Velkommen
Velkommenn
Til jer, der ikke før har været på Rodbjerggaard og til
alle jer, der kender vores dejlige sted.
Åbent hus
Lørdag den 26. juli 2008
kl. 10-17
Program følger i næste nr.
af Sct. Georg
Vi ses
Rodbjerggaards
Venner
Til jer, der ikke før har været på Rodbjerggaard og
alle jer, der kender vort dejlige sted.

Gilderne og de andre
At være spejder i Afrika
Af Christine Strøm, Danske Baptisters Spejderkorps
Hvem er vi?
Global Team er et rejse- og oplysningsprojekt
i samarbejde med Baptistkirken i Danmark
(BiD), Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund
(BBU), og Danske Baptisters Spejderkorps
(DBS). Vi er 7 rejselystne unge, der er
på tur rundt i verden for at være sammen med
ovennævnte organisationers samarbejdspartnere.
Vi vinkede farvel til familie, venner, og
kærester i starten af januar, og er således halvvejs
i programmet, der de første 2 måneder er
foregået i Burundi og Rwanda.
Besøg på Spejdercentre
Spejder i Afrika er meget forskelligt fra det
spejderarbejde, vi kender fra Danmark.
Rundt om i både Burundi og Rwanda
fi ndes der spejdercentre. Her mødes spejderne
et par gange om ugen og lærer bl.a. nogle
praktiske færdigheder, der kan hjælpe dem i
hverdagen. For eksempel lærer nogle af drengene
tømrerarbejde, mens nogle af pigerne
lærer en række nyttige syfærdigheder. Spejderne
bliver således bedre udrustet til at kunne
få et job, der på længere sigt kan brødføde
familien. Dertil kommer, at der stadig er
mange analfabeter i både Rwanda og Burundi.
Mange af spejdercentrene underviser derfor
også i læsning og skrivning. Sidstnævnte vil
selvsagt høre til sjældenhederne i en dansk
spejderkreds.
En anden yndet spejderaktivitet på det
afrikanske kontinent er animation (en smule
fordansket udtales det ’animasjong’). Animation
er en meget livlig form for sang og dans
med brug af både trommer og en klassisk
dommerfl øjte. Flere hundrede meter inden
ankomst til spejdercentrene kan vi høre den
glade sang og høje fl øjten, en fantastisk velkomst.
I deres sang fortæller spejderne historier
om f.eks. vores besøg, udseende, hvem de
selv er eller andet, de har på hjerte. Sangene er
iblandet klassiske spejderråb som f.eks. ’Obra
vobra vo’, sjovt at man kan bevæge sig ned på
den anden side af ækvator og alligevel kunne
råbe og klappe med på de gode gamle kendinge!
Spejderlejr i Rubura, Burundi
Under vores ophold i Afrika har vi været så heldige
at deltage i en hel uges ledertræningslejr for
lokale spejdere i Rubura i det nordlige Burundi.
Det var en ledertræning for 30 unge spejdere fra
lokalområdet, hvor vi var med til at undervise i
emner som spejderhistorie, HIV/Aids, kønsroller
og demokrati. Sådanne emner fylder mere hernede
end de ville gøre på en dansk ledertræning.
Derudover fi k spejderne undervisning i bl.a.
knob, førstehjælp, og spejdermetode.
9

Det var tydeligt, at spejderne var meget interesserede
i at lære nyt; de stillede spørgsmål
og var meget videnssøgende. Det er bemærkelsesværdigt,
at vi uden andet end vores almene
viden kan undervise spejderne i emner, som
de ellers ikke lærer noget om. Så selvom lejren
for os til tider virkede kedelig, hersker der ingen
tvivl om, at spejderne har fået mere ud af
det, end vi nogensinde vil kunne forstå.
Allerede på andendagen blev det også tydeligt
for os, hvor stor manglen er på lærebøger.
Store stykker papir blev fyldt med tætskrevne
referater af undervisningen, som
spejderne livligt griflede ned i deres udleverede
kladdehæfter - velvidende, at dette ville være
deres lærebog i mange år fremover.
Én af de sjove oplevelser ved ledertræningslejren
var, da vi oplevede, hvordan en regnbyge
kan sætte en stopper for al aktivitet. Når
undervisningslokalet har bliktag og regnen siler
ned, er det noget nær umuligt at høre hvad
underviseren siger. Så vi sang og dansede i et
par timer i stedet. Selvom spejderne var meget
interesserede i at nå alle punkter på programmet,
generede det dem ikke synderligt med en
Dåseringe – fup eller fakta
Af Ulla Foged Lund, 4. Sct. Georgs Gilde i Odense
Det er fakta – i ugebladet ’Hjemmet’ nr. 3,
2008 var der en artikel om Kirsten, dåseringenes
herskerinde.
Det er i årenes løb blevet til ca. 20 mill.
dåseringe, hvoraf Kirsten selv havde de første
17 kilo med i bagagen til Thailand, for selv at
aflevere dem på hospitalet og derved forvisse
sig om, at det var rigtigt. Efterfølgende er ringene
blevet stoppet i containere, som det firma
Kirsten og hendes mand ejede, sendte til
Thailand. Omkring 21.000 personer har, siden
projektet blev søsat, fået en protese. Det
er nu blevet udvidet til bevægelige dele som
ankelled, albueled og knæled.
Nu har ægteparret imidlertid solgt firmaet,
og gode råd var dyre, der skulle tænkes i andre
baner. Man har fået en aftager af ringene, og
der er netop gået kr. 30.000 ind på kontoen,
projekt Thailand – sejt.
10
lille afbrydelse – tværtimod gik de op i deres
sang og dans med liv og sjæl!
Spejdermetode
Det er dejligt at opleve, at trods
den forskellige tilgangsvinkel er
der mange fællesnævnere på
spejderarbejde i Afrika og i Danmark.
Begge steder arbejder vi ud fra metoden
Learning by Doing, vi opererer med spejderlov
og -løfte, og vi arbejder med de 3 ’dutys’
altså ’duty to self, duty to others and duty to
God’. På tværs af landegrænser arbejder vi på
at give den enkelte spejder personligt udviklende
udfordringer samt give det enkelte
individ redskaber til at være
Aktiviteter
nyttig for sig
- Daasering
selv
og for andre.
Efter de sidste 2 måneders gode spejderoplevelser
glæder jeg mig nu til at komme hjem
og dele det hele med mine spejderkammerater.
Samtidig glæder jeg mig over, at jeg på denne
tur har fået en masse nye spejderbekendt- Ode
skaber så fjernt fra mine vante omgivelser i
Danmark.
Men - vor modtager i
det nordjyske har en stor
bøn til os. Saml kun ringe
fra øl- og sodavand, og de
må absolut ikke være
magnetiske. Lav en magnet-test
inden I afleverer dåseringene. Pigerne
i det nordjyske har brugt oceaner af tid på at
pille de magnetiske ringe fra, inden de kunne
sælge ringene videre.
Kirsten Egelund var i Aftenshowet den 6.
marts og selv har jeg været kontaktet af en reporter
fra radioen (P4 fyraften), der ville høre
mere om dåseringene.
Det nytter altså, I kan roligt fortsætte
I kan levere dåseringe på adressen
Hadstenvej 27, Lerbjerg, 8370 Hadsten
Ringe
der b
selv h
miner
slang
Min k
Mang
ringe.
Det e
skrue
Kirste
mege

Blå Sommer 2009
Med spejderhilsen fra Lejrcheferne Inger Christensen & Frederik Karmdal
Planlægningen af DDS’ kommende korpslejr
Blå Sommer 2009 er i fuld gang og visionerne
er store. Lejren afholdes, som vanligt,
på Stevninghus ved Hostrup Sø og Kliplev i
dagene fra den 15. juli til den 23. juli 2009.
Lejren er naturligvis for hele Det Danske
Spejderkorps samt vores gæster fra nær og
fjern, hvilket også betyder, at vi inviterer spejdere
fra de andre spejderkorps i Danmark til
at opleve suset. Vi forventer omkring 20.000
deltagere, heraf 2000 udenlandske.
Visionen for Blå Sommer 2009 er, at både
spejdere og ledere oplever, at Blå Sommer
• giver dem en øget forståelse for og indsigt i
korpsets formål og spejderideen/metoder og
aktiviteter,
• udvikler børn og unge til at tage del i og
ansvar for sig selv og det omgivende samfund,
• giver udvikling, træning og spejderuddannelse,
som den enkelte kan bruge til at forbedre
kvaliteten i sit daglige spejderarbejde.
Vi vil også gerne opnå, at omverdenen oplever,
at DDS’ spejderarbejde er
• at udvikle børn og unge til at tage ansvar i
samfundet,
• et værdifuldt (nyttigt), nutidigt og fremadrettet
bidrag til vores samfund,
• et vigtigt, værdifuldt og samfundsrelevant
bidrag til verden af i dag,
For at kunne opnå så store visioner arbejder
korpslejrudvalget, og måske især aktivitetsudvalget,
i øjeblikket ihærdigt med at skabe
grundlaget for, at aktiviteter og træning kan
gå op i en højere enhed. Målet er at give både
spejdere og ledere en personlig udvikling, så
tror vi også på, at spejderarbejdet vil udvikle
sig til fremtiden. Tænk hvis… - vi, over for
omverdenen, kan promovere en fornyet spejderidentitet.
Et af de mere konkrete områder, som lejren
gerne vil have specielt fokus på, er miljøhensyn.
Det betyder, at vi nu kikker meget på,
hvordan vi kan reducere vores udledning af
CO 2 . Vi vil gerne sikre os, at alle deltagere
forstår, hvilke klimaproblemer verden oplever.
Og frem for alt: Vi vil gerne lære spejdere og
ledere, hvad vi hver især kan gøre for at reducere
den negative proces med udledning af
CO 2 .
På tidligere lejre blandede vi deltagerne på
tværs af hele landet, når vi organiserede underlejrene.
Denne gang har vi valgt kun at
blande deltagerne inden for regionerne. Det
betyder, at underlejrledelserne kommer til at
bestå af folk fra de respektive regioner. De er
allerede nu godt involveret i planlægningen
og formidlingen af lejrens vision.
Forhåbentligt vil regionens samarbejde om at
skabe Blå Sommer sætte sine spor efter lejren,
således at de lokale divisioner og netværk får
lyst til at samarbejde om nye projekter. Alt
sammen noget som kan være med til at styrke
det bedste af godt spejderarbejde. Dette har
allerede udløst megen positiv respons fra
grupperne.
Måden hvorpå vi sammensætter underlejrene
kan også have betydning for de Sct. Georgs
Gilder, som ønsker at deltage. Det bliver f.eks.
lettere for både gilderne og underlejrene at
skabe naturlige kontakter inden for sin egen
landsdel og at kunne holde dem vedlige efter
lejren.
Der er en lang og god tradition for, at mange
gildebrødre deltager som hjælpere på Blå
Sommer og er med til at løfte de mange
opgaver på lejren. Det håber vi meget på, at I
vil gøre igen og dermed være med til både at
bevare den naturlige forbindelse mellem de
unge og gamle spejdere – og ikke mindst, at
Sct. Georgs Gilderne også vil være med til at
udvikle det fremtidige spejderarbejde og vores
samarbejde.
Vi glæder os til at se jer på Blå Sommer 2009.
Hvis I har lyst til at være med, kan I allerede
nu rette henvendelse til Korpslejrudvalget på
Blå Sommers hjemmeside under Blå Sommer
søger folk til planlægningen Læs mere på
www.dds.dk/blaasommer
11

Spejdermuseet på Holmen
Af Albert Lykking/Milli, DDS Spejdermuseet
Spejdermuseet blev oprettet i forbindelse
med sammenslutningen af Det Danske
Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps
i 1973. I forbindelse med sammenlægningen
opstod der et behov for at prøve at samle de
historiske effekter, som korpsene gennem årene
havde placeret i korpskontorerne og i forskellige
arkiver og spejderhytter.
Spejderbevægelsen havde nu nået en alder,
hvor det var nødvendigt at få samlet historier
og baggrundsmateriale fra bevægelsens start
og tidlige udvikling, før det blev for sent.
I de første år herefter lejede museet nogle
kælderlokaler i Nørre Farimagsgade i København,
og nogle år senere blev der så mulighed
for at flytte ind på 1. sal i korpsets ejendom i
Lundsgade på Østerbro.
Der er en række gode anekdoter om forløbet
af de første år på disse to adresser – men
dem kan jeg fortælle en anden gang.
I slutningen af 90’erne flyttede museet så til
Holmen, hvor korpset havde erhvervet en stor
grund på Arsenalvej. Her bor Spejdermuseet i
dag - i sin egen bygning med museumsudstilling
i stueetagen og arkiv på 1. sal.
Museet har åbent for besøgende 3 dage om
ugen, onsdag, torsdag og søndag, og kan efter
ønske arrangere særåbning uden for de normale
tider - se www.spejdermuseet.dk
Museet ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer,
som alle har været spejdere i ganske mange
år - tilsammen bliver det omkring 400 år!
Til hjælp har vi nogle arbejdsgrupper, som er
beskæftiget med at sortere og registrere museets
effekter.
Arbejdsgrupperne mødes én gang om må-
12
neden og er så i
gang i næsten 6 timer.
De er virkelig
ihærdige! Derudo-
Spejdermuseet
holder ekstraordinært
åbent lørdag den 26. april
kl. 10 - 15, fordi det formodes,
mange gildebrødre opholder sig
Københavnsområdet i anledning
Sct. Georgs Gildernes 75 års jubi
um dem 25. april
ver har vi et større antal kustoder eller omvisere,
der har vagt i 3-4 timer én gang om
måneden, hvor de viser besøgende rundt og
fortæller om spejderbevægelsens baggrund. På
årsbasis har vi omkring 1.600 gæster.
Museet registrerer tingene på edb i et system,
der hedder REGIN. Systemansvaret
ligger i Kulturarvsstyrelsen. Spejdermuseet
har valgt at bruge det samme system, som de
store kulturmuseer benytter, bl.a. Nationalmuseet.
Vi samarbejder med de andre spejdermuseer
i Danmark og har etableret en egentlig sammenslutning,
som mødes én gang om året.
Med i samarbejdet er alle spejderkorps, Gildesamlingen
i Aalborg samt FDF. Hvert andet år
udvider vi deltagerkredsen med museerne i
Norge, Sverige, Finland og Sydslesvig.
Hvis du som gildebror har lyst til at besøge
museet, så skal du være meget velkommen.
Det kunne jo også godt være, at du kunne
tænke dig at deltage mere aktivt i museet – vi
har brug for flere hænder til både at registrere
og til at være omvisere. Du skal ikke være
nervøs for, om du kan klare at være med. Vi
har noget let tilgængeligt instruktionsmateriale,
og ellers foretrækker vi at benytte os af det
talte ord.
Hvis du vil vide mere, så kontakt mig på tlf.
39 69 60 50 om aftenen eller send en mail til
albert@kff.kk.dk spejdermuseet

at
i
af
læ-
Og for dem, der har mod på mere .....
13

Fredsgaven
Af Leif Brejndal, Sct. Georgs Gildet i Rudkøbing
Indledning
På distriktsgildemødet i Odense den 29.
august 2006 var Jesper Beck Madsen fra
DDS til stede, og han gav en meget fin orientering
om aktiviteterne vedr. spejdernes
100 års jubilæum. Gilderne blev opfordret til
at følge op på aktiviteterne sammen med spejderne.
Efterfølgende havde Sct. Georgs Gildet i
Rudkøbing et udvidet ledelsesmøde, hvor vi
drøftede mulighederne for at deltage i aktiviteterne,
som gilderne var blevet opfordret
til.
Sct. Georgsgildet valgte at indkalde til et
stort fælles ledelsesmøde med spejderlederne
på Langeland. Vi ville høre, hvilke tanker
spejderne havde gjort sig i forbindelse med
100 års jubilæet.
Vi fik en positiv og god drøftelse, hvor
Fredsgaven fik mest opmærksomhed, og det
blev besluttet, at det var Fredsgaven, vi skulle
styre efter.
Vi var enige om at fordele opgaverne
mellem os således, at spejderne tog sig af det
praktiske udadvendte, og gildet tog sig af logistikken
og var tovholder på opgaven.
Målsætning
Målsætningen var at samle 50.000 kr. ind
til en ½ skole i Angola. Langeland er en lille
kommune i den fattigste del af Danmark,
men det skulle ikke hindre os i at forsøge.
Vi besluttede, at vi ville overrække beløbet
til UNICEF den 21. juni 2007 på Gildets 60
år jubilæumsdag.
Der blev valgt følgende tre temaer: Lotteri,
annoncesalg og pengeyngel.
Lotteri
Kuvert-lotteri med 2.000 kuverter med 5
lodder i hver - pris 10 kr. pr. kuvert. Gevinster
og gevinstnr. er trykt på kuverten. Vinderne
kunne straks se, når der var gevinst, hvad det
var, og hvor den kunne hentes.
Mål 15.000 kr., realiseret 16.618 kr. efter
omkostninger.
Gildet skulle være tovholder. Alle grupper i
14
Gildet fik et byområde for at indsamle tilsagn
om gevinster. Det resulterede i ca. 120
gevinster og en hovedgevinst på 6.000 kr.
Endvidere skulle kuverterne med lodder
pakkes og aftales priser for trykning m.m.
Spejderne skulle sælge lodsedlerne.
Annoncesalg
Der blev indgået aftale med den lokale ugeavis
Øboen om et indlæg i avisen, hvor salget
af annoncer skulle tilfalde spejderne.
Mål 15.000 kr., realiseret 16.375 kr.
Gildet skulle være tovholder, samt kontakte
en journalist, der vederlagsfrit ville skrive
om formål og spejder/gildesamarbejdet og få
avisens deltagelse.
Avisen udarbejdede et smukt layout i fire
farver, med annonceopstilling i forskellig
størrelser og med priser. Layoutet blev udleveret
til samtlige 4 spejdergrupper på Langeland.
Spejderne skulle sælge annoncerne.
Pengeyngel
Mål 20.000 kr., realiseret 47.300 kr.
Gildet skulle være tovholder samt kontakte
byens 3 pengeinstitutter og få hver til at
sponsere 3.000 kr., svarende til 1.000 kr. til
hver af 9 pengeynglere, 3 fra Syd Langeland,
3 fra Nord Langeland og 3 fra Rudkøbing.
Endvidere skulle afholdes pressemøde, når vi
startede og igen til slut for at synliggøre samarbejdet
med pengeinstitutterne.
Spejderne skulle finde og kontakte 3 pengeynglere
i hver sit lokale område.
Diverse gaver
Gildet skrev en invitation til gilderne på
Fyn i forbindelse med vores 60 års jubilæum
og gjorde heri opmærksom på, at såfremt
nogen ville betænke os med en gave, måtte
den helst være i kontanter til fordel for
Fredsgaven. Gildet skrev også til Rotary, Inner
Wheel, div. loger osv.
Indsamlingens resultat var 85. 946 kr.
inkl. gaver i løbet af 6 måneder.

Fra gildebror til gildebror
Tivoli i Nuuk
Af Bodil Christensen, 1.-3. Næstved Gilde
Når jeg læser Vagn og Ullas indlæg i sidste
nummer af Sct. Georg, tænker jeg: er det det
samme Rejsehold, jeg har været på? De beklager,
at de ikke var på ture og udfl ugter, det var
jeg og fl ere sammen med Vagn og Ulla.
• Den første søndag var der museumsbesøg
og tur gennem byen.
• Mandag var vi til 1. skoledag, hvor de fl es-
te børn og fl ere forældre var klædt i nationaldragter,
meget fl ot.
• Jeg var til musik i det nye Kulturhuset, og
en anden dag var vi i Kulturhuset til eftermiddagskaffe
og se forskellige traditionelle
danse, sange, trommedans m.m.
• Besøg på mikrobryggeri med smagsprøver
på øl - bl.a. deres Moskusøl
• Rundvisning i det nye posthus.
• Udsigten ud over Nuuk fra et advokatkontor
på 5 sal.
• Besøg i en børnehave.
• Sejltur ind i Buksefjorden og på besøg på
Buksefjordsværket, hvilket var meget
spændende.
• To andre ture gik ind i Godthåbsfjorden.
• Tur til en lille hytte og vandretur rundt
om lille Malene.
• Βesøg i byens meget fl otte svømmehal,
Malik (bølge).
• Rundvisning på Rådhuset, hvor de fl otte
gobeliner af Hans Lynge blev vist frem.
• Besøg på produktionsværksteder for
grønlandsk kunst.
• Mulighed for at få syet en sælskindsvest på
et værksted.
• Besøg på et gartneri med fl y-friske
blomster.
• Nattelivet så jeg ikke (men det var der
andre, der gjorde).
• Helikoptertur ind på indlandsisen (som vi
selv betalte).
• Mulighed for tilkøb af andre ture, bl.a.
hvalsafari.
Så jeg synes nok, der var meget rundvisning
samtidig med, at vi arbejdede hårdt med at få
sat Tivoliet op, så det stod klar til de 3
tivolidage, hvor vejret viste sig fra sin allerbedste
side med højt fl ot solskin.
At se alle de glade Grønlandske børn med
favnen fuld af bamser eller i løb hen til en af
karrusellerne, for bagefter at komme ind til
mig at købe saftevand og æbleskiver - det er al
sliddet værd.
At gildebrødrene i Nuuk ikke er meget på
pladsen i dagtimerne, er jo fordi de passer
deres almindelige arbejde, ikke 37 timer, men
40 timer. Samtidig skal de have gang i Tivoliet.
Der er meget planlægning, som rejseholdet
selvfølgelig ikke deltager i.
Om det bliver en god eller dårlig oplevelse,
kommer meget an på Rejseholdsdeltagerne
selv. Jeg har haft to pragtfulde Rejseholdsoplevelser
og mødt megen gæstfrihed fra
dem, der i 3 uger åbnede deres hjem for os, og
jeg er klar til at tage en tredje tur på
Rejseholdet.
15

Gildebevægelsens fyrtårn
Af Ingrid Danstrup, redaktør
Den 18. januar stævnede Distriktsgildemestre
fra nær og fjern sammen til Distriktsforum
på Trinity i Fredericia for at være med til at
bygge Gildebevægelsens fyrtårn - det signal,
der skal lede os fremad og sikre vores fortsatte
beståen.
Fredag aften blev snakket om de udfordringer,
det enkelte distrikt ser i 2008 – præget
af styrker og svagheder. Fælles blandt andet
• accept af åbne gildehaller
• nye, yngre gildebrødre ind i gilderne
• godt fællesskab gennem arrangementer
• samarbejde med andre organisationer
• samarbejde gilderne imellem i distriktet
Der er stor forskel på, om planlagte tiltag
lykkes. Nogle kan samle masser af gildebrødre
til arrangementerne, mens andre har svært
ved at vække dem. Det var tydeligt at høre, at
der med stort udbytte ville kunne udveksles
erfaringer.
Generelt var alle dog tynget af en alt for høj
gennemsnitsalder.
Foto: Ole Rafn, 1. Hillerød Gilde
Lørdag blev vi mødt af tidligere korpskonsulent
i DDS, Glenn Ullerup, aktiv spejder i
Kolding, gruppeleder i en gruppe, som har
formået at samle rigtig mange spejdere i alle
aldre. Glenn indledte med at fortælle, hvordan
han - udefra og som aktiv spejder - betragtede
gildebevægelsen. Det blev til noget
med smoking og småkager til plejehjemmene.
Noget med fredslys, en masse snak og et
væld af møder. En organisation, der fokuserer
16
mest på afgange, mens spejderbevægelsen fokuserer
på dem, der er kommet til i årets løb.
Set udefra finder han det vanskeligt at relatere
til, hvad vort formål og indhold egentlig
er, hvorfor han umiddelbart ikke kan se, hvad
han skal bruge gildebevægelsen til.
Med henblik på at finde frem til værdierne
gik vi i grupper i gang med at sætte ord på
• den allerbedste gildeoplevelse
• den gode leder
• gilderne i fremtiden
I større grupper blev værdierne debatteret
videre og afslutningsvis prioriteredes de 5 vigtigste
værdier.
Top 5 i prioriteret orden blev til
• kammeratskab
• udfordring
• rummelighed
• ansvar
• friluftsliv
Det var ikke morsomt at skulle skrotte de
resterende, som også var vigtige at have med i
billedet.
Næste spørgsmål var så, hvordan disse værdier
kommunikeres ud til alle gildebrødre, så
vi kan formidle budskabet til omverdenen,
når nogen spørger: ’Jamen, hvad er det da
egentlig, I laver der i gilderne?’ En øvelse, der
ifølge røster allerede var gennemført år tilbage:
’Det har vi prøvet. Det virkede ikke.’
Dengang formåede det tilsyneladende ikke at
vende medlemsafgangen.
Så lad os håbe på, at der denne gang samles
op på øvelsen, så alle kommer til at kende
disse værdier, så vi hver især bliver i stand til at
formidle budskabet, hvis nogen spørger, hvad
det egentlig er, vi går og foretager os.
Afslutningsvis var Glenn stadig ikke overbevist
om, at gildebevægelsen var noget for
ham. Trods det, at han - da han på et tidspunkt
tabte tråden - blev tilbudt omgående
etablering af en gildehal med henblik på optagelse
- for nu var han da vist moden til det.
Hele dagen tittede den nysgerrige sol ind til
os - lad os tage det som et godt tegn for
fremtiden.

5. minutter Sct.Georg
Af Kjeld Folmer Christensen, Fiskebæk Gilde
Jeg bryder mig ikke om den niveaudeling,
der er i gildebevægelsen, hvor man bliver
finere og finere og avancerer fra grad til grad.
Det ligner slet ikke mit idealsamfund med
frihed, lighed og broderskab. ’Vi er alle lige’
blev der svaret fra et vikingeskib på Seinen for
mere end 1.000 år siden, da pariserne spurgte,
hvem der var skibets høvding. Mit idealsamfund
er det demokratiske samfund, hvor alle
kan stemme, og alle kan stille op. Sådan et
samfund er gildet ikke.
Ud over, at jeg ikke bryder mig om gildets
niveaudeling af medlemmerne, så bryder jeg
mig meget lidt om gildeløfte og væbnerløfte.
Gildeløftet siger stræbe efter, medens væbnerløftet
siger af al min evne. Af al min
evne, det er jo alvorligt. Stræbe efter kan jeg
jo gøre mere eller mindre effektivt.
Så jeg har stræbt efter at snige mig udenom
væbnerløftet – i mange år. Jeg har gået til væbnerforberedelse.
Jeg har holdt en meget lav
profil. Ikke gjort opmærksom på mig selv, sat
mit lys helt ind under skæppen. Det har I
bemærket, ikke? Eller rettere, I har ikke
bemærket mig, vel? Jeg er landets ældste, fungerende
svend. Jeg har været svend i mange
år.
Men hvad er så slemt ved Gildeløftet:’ … at
føre et Sct.Georgssværd mod det onde i mig
selv’. For det første kunne det blive et rigtigt
blodbad. Jeg kan jo ikke sige mig fri for, at der
nok er en del ondt inde i mig. Og hvor sidder
det onde så ? I hjertet? Det bliver rigtigt svært
med et stort korsriddersværd (Jan Guillous
Arn, hans sværd er ca. 1½ m), hvis man skal
holde på skaftet, så kan man ikke nå sit eget
hjerte. Det onde kan måske også være andre
steder i mig selv ? Jeg lider af og til af podagra
nede i storetåen. Det gør helvedes ondt. Så
det onde kunne godt sidde dér. Så er det bare
at tage sit sværd og hakke ned.
Næste led i Gildeløftet: ’… føre et
Sct.Georgssværd for det, som efter min
overbevisning er ret og rigtigt’. Der er altså for
meget kampretorik – og for lidt opfordring til
samarbejde, samtale, venlighed, hjælpsomhed
og tålmodighed i gildeløftet.
Den store danske Encyklopædi har intet om
Sct. Georg, men Den lille Salmonsen fra 1938
har: ’Befriede prinsesse Cleolinde fra dragen.
Sct. Georg blev en krigerhelgen, der påkaldtes
i krig’. Teksten var måske rimelig i 1938 –
men ikke i dag. Gildet blev skabt i 1930’erne,
men skal vi så udskifte Sct. Georg? Næh – en
katolsk helgen har ofte mange sider.
Da Georg kom til Danmark i en eller anden
latiniseret form, så kunne danskerne ikke
udtale det. Så kirken kaldte ham så Sct.
Jørgen. Det kunne enhver dansker sige, og
Sct. Jørgensgårde var der uden for byerne i
middelalderen. De tog sig af samfundets virkelig
udstødte som for eksempel de spedalske.
Krigerhelgen, der blev de udstødtes helgen og
hjælper. Fint, men lad os ændre retorikken.
Jeg har i mange år sagt, at ingen af ’mine’
unge ledere i ’Peter Lassen’ ville blive medlemmer
i gildet, så længe vi opererede med svende,
væbnere, riddere, gildemestre, gildekanslere,
gildeskatmestre, gildehal, vandrehal,
flagherold. De ville dø af grin. Men det har
jeg måttet tage i mig igen. Nu strømmer de
unge ledere fra ’Peter Lassen’ ind i gildet. De
unge på 50-60! – men jeg mener stadig, at de
rigtigt unge ville dø af grin.
Jeg mener dog fortsat, at vi har ret og pligt
til at læse og ændre tekster og traditioner, så
det er overens med samtidens sprog og samtidens
opfattelse af acceptable traditioner. At
fastholde traditioner, til de bliver besynderlige
eller ligefrem latterlige, er uklogt. Det samme
gælder sprog, hvis man vil lave en levende bevægelse.
Der er intet i vejen med gildeloven. Ej heller
med idegrundlag og formål. Gildeloven har et
moderne og mundret sprog, som jeg fint kan
stå inde for.
Jeg holder også rigtigt meget af at være sammen
med jer – som nu i dag. Jeg finder, at vort
roterende gruppesystem er fint. Vi får set
steder, eller får diskuteret emner, som vi ikke
havde beskæftiget os med som enkeltpersoner.
Tak.
17

18
Opslagstavlen
Gildetelegram
Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 12,00
Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 8,00
Visitkort, gavekort, u. konvolut kr. 4,00
Minna Sandahl Christensen
Ravnsgårdsvej 37, 7000 Fredericia
Tlf. 75 94 25 32
Gildefl ag til 8 m stang 1.250 kr.
Gildefl ag til 14 m stang 2.150 kr.
Bøllehuer, hvide eller blå 25 kr.
Kasketter, hvide/blå/grønne 25 kr.
Gildetørklæder, hvide 40 kr.
Bagtæppe til gildehal 1.250 kr.
Julemærker pr. ark 25 kr.
Henvendelse:
Anne-Marie Pedersen, Gildeskatmester,
12. Aalborg Gilde, tlf. 98 19 34 34
Gl. Skagen
Dejligt 6 personers sommerhus nær strand,
med 3 soveværelser, udlejes hele året.
Fra 1.700 kr./uge
For yderligere information tlf. 98 44 43 57
Udsendt fra landsgildekontoret
til 1.3.08:
23.1.08 mail/post til alle ledelsesmedlemmer
Infobrev 2, 2007-2009
30.1.08 mail til alle DGM
Referat fra DF08
12.2.08 mail/post til DGM og GM
Gilde- og Distriktsgildeledelseserklæring
25.2.08 mail til DGM og GM
Gildets budget, deltagerpris for GM i GMstævnet
2008
Til pigerne
Halssmykke
med gildeemblem
påsat hvid roset
kr. 110 + porto
Bestilles hos
2. Sct. Georgs Gilde i Ballerup
Frode Grydelund,
Dr. Margrethes Vej 124, 3650 Ølstykke,
tlf. 47 17 54 82
eller Erik Sparrebro, tlf. 39 69 28 33
Sommerhuse på Bornholm
Dueodde, nær strand og golf
oplysninger tlf. 56 95 00 07
Se husene www.bornwest.dk
Gildestævne på Nordborg Slot
Torsdag den 10. til søndag den 13. juli 2008
Skynd dig at reservere plads!
Tilmeldingsblanket med uddybende
beskrivelse af aktiviteter, valgmuligheder og
priser sender vi til dig, hvis du ringer på
74450846 eller sender en mail til
tkhg@mail.tele.dk
Vi gælder os til at møde jer
Sct. Georg Gildet i Nordborg
www.sct-georg.dk/nordborg

3. Sct. Georgs Gilde
i Slagelse
fejrer 40-års jubilæum
torsdag den 5. juni 2008
Vi indbyder hermed til
jubilæumsgildehal og -fest
for gildebrødre og ledsagere.
PROGRAM:
15.00 Vandrehal.
15.30 Åben festgildehal efterfulgt
af reception i Gildelokalerne,
Schweizerplads 8, Slagelse
18.00 Festmiddag med underholdning
på Slagelse Pædagogseminarium,
Ingemannsvej 17, Slagelse.
Påklædning: Festtøj.
Deltagelse i jubilæumsmiddagen koster
ekskl. drikkevarer 250 kr. pr. person.
Tilmelding sker ved indbetaling til
3. Sct. Georgs Gildes konto i
Danske Bank: 3511 2225905
senest 5. maj 2008
med tydelig angivelse af navn/navne
Hold ferie på Fanø
I den gamle skipperby Nordby på Fanø
kan du leje vores gildehus.
Huset er beliggende midt i byen i rolige
omgivelser, med en dejlig lukket have.
Huset indeholder soveværelse, kammer,
stor stue med åbent køkken.
Badeværelse med brus. ( i alt 5
sovepladser), radio og Tv forefindes.
Pris pr. uge:
I skoleferierne kr. 3000 + el.
Udenfor skoleferierne kr. 2000 + el.
Ønskes slutrengøring koster det kr.
2oo,oo.
Henvendelse til: Elsie Dall, Hovedgaden
11, Nordby, 6720 Fanø
Tlf. 75161198 - Mobil 40929350
eller e-mail jutta@krogjensen.dk
Sønderjyllands
Distriktsgilde
afholder
distriktsgildehal med
Ridderoptagelse
tirsdag den 29. april 2008
kl. 19.30
i Høje Kolstrup Kirke
Lergård 4, 6200 Aabenraa
med optagelse af
Henrik Ladefoged
Ole Holm-Nielsen
begge 1. Sct. Georgsgilde Haderslev
Vandrehal fra kl. 19.00
Efter gildehallen et let traktement på
Folkehjem i Aabenraa.
Pris kr. 100 pr. person
Tilmelding til
DGK Birgitte Mouritsen, tlf. 74 54 23 65
dgk@sonderjyllands-distrikt.dk
Senest tirsdag den 22. april 2008.
Gildehallen er åben for alle gildebrødre.
Costa Blanca kysten
i Spanien
Feriebolig i 3 etager – stue, køkken, værelse
og toilet med bruser (i stueplan),
soveværelse, værelse, badeværelse og
sydvendt terrasse (1. sal), solterrasse.
Der er 6 sovepladser.
Beliggende i Torrevieja (60 km syd for
Alicante). Tæt på golfbaner og
Middelhavet.
Udlejes juni, juli og august, 3.000 kr/uge.
Ring og hør nærmere hos Hanne Thusgaard
Hansen på telefon 98 31 95 64 eller mobil
61 65 95 64.
19

20
Dragsholm
Distrikt
fejrer
Sct. Georgs Gildernes
75 års jubilæum
søndag den 15. juni kl. 16.00
med festgildehal i Stefanskirken
i Andelslandsbyen Nyvang
Oldvejen 25, 4300 Holbæk.
Middagen foregår i hovedbygningen.
Pris 195 kr.
Entre 40 kr. betales ved indgangen.
Adgang til Nyvang hele dagen.
Beløbet indbetales ved tilmelding til
Danske Bank
konto nr. 4690-4690485621
Tilmelding til Birte Lundby
tlf. 59 91 05 71 eller
mail lundby@nyka.dk
senest 01.06.08
Sommerhus på Fur !
Træskomandens Hus
Lille, hyggeligt og
charmerende vinkelhus på
ca. 65m 2 . Ikke luksus, men
til dem der sætter pris på
den flotte natur, vi har her på Fur – fossiljagt
– kystfiskeri, og ikke mindst vort gode øl.
Huset er restaureret i 02, pænt og rent og
indeholder: Stue med køkken, opholds- og
spiseplads.
TV, DVD, radio, video, el-komfur m/ ovn,
mikroovn, kaffemaskine, kogekedel,
køkkengrej mm til 12
Sovevær. med dobbeltseng og indb. skabe
Lille kammer med 1 seng
Hems 1 med 2 enkeltsenge
Hems 2 med kurvemøbler + 2 løse madrasser
Baggang med vaskemask.
Lille toilet med brus.
Havemøbler, grill, bålplads, brænde.
Højsæson : 3000 kr. Derudover taler vi om
prisen.
Henv.: Lars Nyborg, Stenøre 13
7884 Fur, tlf. 97 59 59 99
Mail: lnyborg@post8.tele.dk
SPEJDERBEVÆGELSEN I DANMARK - 100 ÅR
Sct. Georgs Gilderne
i Danmark Berlin/
Dresden
25.– 30. august 2008
Den populære tur til Berlin med en dag i
Dresden.
Ud over vor byrundtur med dansktalende
guide og alle de kendte steder i Berlin
tager vi i år også til Wannsee og ser bl.a.
museet (Wannseekonferencen). Det nye
levende DDR museum ved Berliner Dom. På
Potsdamer Platz Theater skal vi se den
populære musical ”MAMMA MIA” med
ABBA-musik.
I Dresden har vi byrundtur, besøg i
Frauenkirche og på Zwinger (Raffaels
Engle bl.a.), tid til at nyde den smukke by
på egen hånd.
Vi bor i Berlin på vort hotel med den
lækre mad og den hyggelige og hjemlige
atmosfære ”Gästehaus der Polizei” med
den store terrasse, hvor vi i godt vejr
indtager vore måltider. Værten har selv
været spejder og nyder vort besøg. Han
laver gerne lejrbål for os.
Familie og venner er naturligvis velkomne
til at deltage i turen.
Pris i dobbeltværelse kr. 4.500,- (tillæg
enkeltværelse kr. 350,-).
Det lyder da hyggeligt!!
Prisen indbefatter helpension (minus 2 x
frokost), aftenkaffe, velkomstdrink, rejse
i 4-stjernet bus, alle udflugter, entreer og
guide i Dresden og Berlin samt teaterbilletter
til ”Mamma Mia”
Tilmelding og oplysninger:
Birthe Mikkelsen
Odder Gildet
tlf. 86 54 54 83.
e-mail: birthe.riis@mikkelsen.mail.dk

65 år
60 år
50 år
40 år
25 år
Jubilæer
Ved indrapportering af ændringer vedrørende
gildebrødre (nye, udmeldte, døde,
adresseændring, s-v-r, jubilæer, osv.) kan
den hidtidige papirrapport stadig benyttes,
men der er også mulighed for at gildekanslerne
kan indrapportere direkte via email
til kontoret@sct-georg.dk, blot skal
kanslerne her huske, at enhver rapportering
skal afsluttes med at angive gildets medlemstal.
Vedrørende personjubilæer, som skal markeres,
beder vi kanslerne om hjælp, hvis
personen undervejs har været udmeldt.
Ved udmeldelse har vi ikke mulighed for
automatisk at fi nde en jubilar, og i disse
tilfælde, må gildekanslerne indrapportere
til os.
Nye gildebrødre
6. Aalborg
21

7. Aalborg
Kalundborg
2. Kolding
Maribo
Internationalt udvalg (IU)
Formand Niels Rosenbom (LGIS)
Anne Marie Hansen
Østergade 23, 3. th., 8370 Hadsten
Tlf. 20 78 47 13, annemarie.hansen@gmail.com
Anne Haastrup-Nielsen
Esrumvej 261, 3000 Helsingør
Tlf. 49 29 91 10, haastrup79@hotmail.com
Kursusudvalget (KU)
Formand Lone Erkmann (LGUS)
Bjarne Mortensen
Langelinie 34, 5230 Odense M
Tlf. 66 12 15 22, bb.mortensen@privat.dk
Per Hussmann
Lindsnakkevej 7, 6200 Aabenraa
Tlf. 74 62 61 68
PR-udvalget (PR)
Formand Kjeld Krabsen (LGPR)
Webmaster Kjeld Krabsen (LGPR)
Narkolauget
Formand Ebbe Bruun Kaysen
Birkemosevej 3, 5471 Søndersø
Tlf. 64 89 18 36, bente.ebbe.kaysen@mail.tele.dk
Margit Toxværd (LGS)
22
2. Varde
3. Vordingborg
Odder
Ringsted
Gambia Projekt
Formand Karin Boldsen, Havnevej 2, Jegindø
7790 Thyholm, Tlf. 97 87 92 70
boldsen@adslmail.dk
Niels Rosenbom (LGIS)
Sct. Georgs Fonden
Sct. Georgs Fonden,
Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde
www.sctgeorgsfonden.dk
Formand Michael Elvekjær
Blokhaven 25, st. tv, 2740 Skovlunde
Tlf. 44 92 70 23, mobil 40 75 26 34
E-mail me@blokhaven.dk
Hanne Borgstrøm (LGM)
Frimærkebanken
Postadresse: Hans Fink
Postbox 55, 8310 Tranbjerg
Tlf. 86 72 00 40
E-mail frimaerkebanken@mail.tele.dk
’Bankdirektør’ Nils Liljeberg
Tlf. 86 17 58 20
E-mail liljeberg@privat.dk
Margit Toxværd (LGS)

2. Sorø
2. Skælskør
Birkerød
2. Taastrup
Good-Turn Mærket
Formand Jørn Andersen
Søluystvej81, 8600 Silkeborg
Tlf. 86 80 30 86
E-mail la.ja@mail.tele.dk
Kjeld Krabsen (LGPR)
Gildecenter Rodbjerggaard
Gildecenter Rodbjerggaard
Vorkvej 73, 6040 Egtved
www.rodbjerggaard.dk
Bestyrer Hartvig Kjeldgaard,
Ørvigvej 100, 6040 Egtved
Tlf. 75 55 08 40, mobil 40 89 53 99
E-mail con3549@vip.cybercity.dk
Margit Toxværd (LGS)
Friluftsrådet
Ingvar Frier, Hjortfølgegård,
Gødstrupvej 13, 4684 Holme-Olstrup
Tlf. 55 56 16 17
Lone Erkmann (LGUS)
Dansk Flygtningehjælp
Hanne Borgstrøm (LGM)
Spejderprojekt Østeuropa
Niels Rosenbom (LGIS)
Bloddonorerne
Jørgen Jakobsen, Hobro
Søren Silving (LGK)
UNICEF Danmark
Niels Rosenbom (LGIS)
Hartvig Møllers Efterskole
Holger Dahl, Hillerød
Søren Silving (LGK)
SOS-Børnebyerne
Landsgildekontoret
Danmarks-Samfundet
Johan Evensen, Varde
Margit Toxværd (LGS)
23

Pakket Magasinpost
ID nr. 12004
PP
Fælles lejr i 2012
Af: Red. (sat på Broen Online: 04-03-08 09:39)
Danmarks-Samfundet
- fejrer 100 års jubilæum i 2008
Af Margit Toxværd, Landsgildeskatmester
Sct. Georgs Gilderne i Danmark har i hele landet et tæt samarbejde med Danmarks-
Samfundet gennem deres lokale repræsentanter.
På Danmarks-Samfundets repræsentantskabsmøde den 8. marts i DGI-byen i
København blev Else Sudergaard fra Middelfart og Arne Dahl fra Holbæk udnævnt til
æresmedlemmer.
I anledning af 100 års jubilæet vil jeg opfordre alle gildebrødre til at deltage aktivt i
de jubilæumsarrangementer, der er planlagt over det ganske land.
OG – ikke mindst – kontakt de lokale repræsentanter i Danmarks-Samfundet eller
jeres gilde og giv jer selv den store glæde at sælge dannebrogsflag på Valdemarsdag den
15. juni 2008.
Det skal lige tilføjes, at dannebrogsflagene kan sælges hele året i lukkede forsamlinger.
Rigtig god fornøjelse med Valdemarsdag, sælg rigtig mange dannebrogsflag og deltag
i de mange lokale flagarrangementer.
Besøg Danmarks-Samfundets hjemmeside www.danmarks-samfundet.dk og find de
lokale arrangementer samt de lokale repræsentanter, der formidler salg af dannebrogsflag.
Vær opmærksom på Danmarks-Samfundets indlæg i Sct. Georg 2008, nr. 3, hvor
jubilæumsåret præsenteres.
Til glædelig orientering: Danmarks-Samfundet har til Sct. Georgs Gilderne i Danmark
bevilget et dannebrogsflag, der vil blive overrakt ved Sct. Georgs Gildernes
jubilæumsreception på Københavns Rådhus, den 25. april 2008.
Alle spejdere i Danmark holder fælles lejr i 2012! En fælles lejr bliver en
enestående mulighed for at vise, at spejderne på tværs af køn og farver kan
samarbejde om endnu et meget stort projekt.
Hovedbestyrelser og korpsledelser fra Det Danske Spejderkorps, De grønne pigespejdere,
Danske Baptisters Spejderkorps, Dansk Spejderkorps Sydslesvig og KFUM-Spejderne
besluttede den 1. marts, at en fælles lejr vil være en enestående mulighed for at vise, at
spejderne på tværs af køn og farver kan samarbejde om endnu et meget stort projekt.
Dermed fulgte de også op på det gode samarbejde fra jubilæumsåret.