Kirken i Sorgenfri, Påske_2012 - Sorgenfri Kirke

More documents

Recommendations

Info

Alterbilledet Lisbeth Smedegaard Andersen fortæller dig her om sin glæde ved vores nye alterbillede og ikke mindst om, hvorfor netop nadvermotivet er så vigtigt for os. Sorgenfri Kirke har fået ny altertavle, og som al god kunst præger den rummet. Med sine tre fløje føjer tavlen sig smukt ind i arkitekturen og virker favnende og festlig. Den forreste discipel hæver sit glas med den røde vin, så blikket helt nede fra indgangsdøren drages op mod tavlen, hen til kanden med vin og frem mod glasset i Jesu højre hånd. Her falder øjet til ro, så man kan sætte sig og se nærmere på billedet. God kirkekunst skal først og fremmest være kunst, men den skal i lige så høj grad indgå i et samspil med kirkerum og gudstjeneste. Et motiv som nadverens indstiftelse har naturlig sammenhæng med det, der sker ved alteret, og da Luther engang blev spurgt, hvilke motiver han foretrak i et alterbillede, nævnede han som de mest velegnede Jesu fødsel, hans korsfæstelse og nadverens indstiftelse. Det sidstnævnte kan tolkes forskelligt. I Leonardo da Vincis berømte fresko ligger vægten på bedraget og Jesu forestående død. Ensom Haugen Sørensen lægger vægten på det nye fællesskab, der skabes med nadveren. Det bygger på Jesu kærlighed og gavmildhed, og derfor står han her som Kirkens herre med brødet og vinen i sine hænder og venter på, at vi sammen skal tage plads ved hans bord. og tavs sidder Jesus midt i skaren af oprørte disciple. Haugen Sørensen derimod lægger vægten på det nye fællesskab, der skabes med nadveren. Det bygger på Jesu kærlighed og gavmildhed, og derfor står han her som Kirkens herre med brødet og vinen i sine hænder og venter på, at vi sammen skal tage plads ved hans bord. Sammen? Ja, alle sammen. Lige som på billedet: Den troende og den tvivlende, den eftertænksomme og den skeptiske, den glade og den fortvivlede, den opmærksomme og den, der lader sig distrahere af ham, der rækker en brødbakke frem mod ham. Jo, de er her virkelig alle sammen, selv Judas, der dels afbildes på vej væk fra bordet, hvor en af de andre lægger en beroligende hånd på hans ryg, dels efter at han har rejst sig og er på vej ud i natten. Ved altergangen tager vi plads ved hans bord – så forskellige som vi er med hver vore tanker og hver vort sind. Billedet erindrer os om, at vi er fælles med de første disciple, med kristne ud over jorden og med hinanden om at høre Kristi egen stemme bag ved de ord, der lyder, når vi modtager brødet og vinen: ”Dette er mit legeme! Dette er mit blod! Gør dette til ihukommelse af mig.” På det går vi ud i dagen. Luther havde ret: Et nadverbillede er et centralt motiv i en protestantisk kirke. Det er dejligt, Sorgenfri Kirke nu har fået sit. Lisbeth Smedegaard Andersen
En påske for noget tid siden I februar døde salmedigteren Johannes Johansen, 86 år gammel. Vi kender ham som forfatter til ”Du, som har tændt millioner af stjerner” – og så var han biskop over Helsingør Stift til 1995. Læs Søren Hermansens erindringsord, som er gode at gemme: Jeg lærte ham at kende i min tid som præst på Langeland, hvor han havde et sommerhus ved navn ”Christianssæde” i mit sogn. Han og hans kone Ellen var tit i sommerhuset i højtiderne, hvor vi så mødtes i kirken og i Kirstens og min præstegård i Bøstrup sogn eller på ”Christianssæde”. Det var vittige og fornøjelige stunder, vi havde sammen. Efter påsken i 1989 sendte han os et digt, der hedder ”Påske 1989 på øen Langeland”. Det hører med til historien her, at jeg dengang havde skulderlangt rødblondt hår, samt at Henning var nabo – og hans kat hylede! Uden det påskeord var livet forbandet, og vejen til Emmaus – den vej vi går – bliver håbløs, hvis Vorherre ikke viser sig, men det gør han! Tak Johannes! – godt vi har dine salmer! Askeonsdag bar vor moder aske ud af Christianssædes pejs og ovn Husbond tømte sig en lille flaske som sædvanlig drikkevorn og dov’n. Lyset er så langt på Langelandet håner lyset en Skærtorsdag nat Vestenvinden er på øen strandet hyler nu om kap med Hennings kat. Lange fredag her på Langelandet Ingen kan få denne dag forbrugt Bøstrup kirke findes halvt bemandet alterlysene sørgmodig slukt. Påskelørdag vil vi grådigt æde kørvelsuppe med fru Kirsten og hr. Sør’n Påskelammet er på Christianssæde slagtet irsk for fire syndres børn Påskedagens sol har lange lokker Håret langelandsk fra top til tå Hør hvor alle Langelandets klokker kimer sol, skønt dagen nok er grå. Anden påskedag fra Langelandet rejser vi den lange lange vej vejen er til Emmaus forbandet hvis Vorherre ikke der vil vise sig Som al Johannes Johansens digtning så handler det om påskeordet og vores liv. Uden det påskeord var livet forbandet, og vejen til Emmaus – den vej vi går – bliver håbløs, hvis Vorherre ikke viser sig, men det gør han! Det er det utrolige ved påsken. Det bliver påske for vores skyld. For at vi kan få sol over grå dage. Det ligger i alle hans salmer. De er udgivet i samlingen ”Min egen salmebog” – en af mine yndlingsbøger. Jeg tænker ofte på ham, og nu hvor han er død, er det selvfølgelig med vemod, men også med påskesol. Han skrev en salme, vi ofte synger langfredag: ”Du som påskesolen tænder”. I år vil jeg blive ekstra berørt. Tak Johannes! – godt vi har dine salmer!
Page 1 and 2: KIRKEN I SORGENFRI PÅSKE 2012 www.
Page 3: Et sælsomt budskab ”Det er førs
Page 7 and 8: En kærlig opsang! Sofie Lindegaard
Page 9 and 10: Sankt Hans på Kirkebakken Endnu en
Page 11 and 12: Påskens gudstjenester Påsken er e

Kirken i Sorgenfri, Påske_2012 - Sorgenfri Kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?