Træd Nye Stier - Bibliotekarforbundet

Træd Nye Stier
Alternativ biblioteksbetjening i Rødovre Syd
Rødovre Kommunebiblioteker marts 2003

Træd Nye Stier –Alternativ biblioteksbetjening i Rødovre Syd.
Af Birte Lynghøj. Rødovre Kommunebiblioteker, 2003.
Projektgruppe:
Bibliotekar Birgit Andersen
Ledende børnebibliotekar Lone Terpgaard
Leder af voksenafdelingen Jette Lundhøj
Bibliotekar Birte Lynghøj (projektleder)
Følgegruppe:
Bibliotekschef Bo Braune
Sekretær Birgit Winther
Cand.scient.soc. Anne Hamfeldt
Projektet er støttet af:
Rødovre Kommune
Bibliotekarforbundet
Styregruppen for Byudvalgsarbejdet i Kærene/Bybjerget

Resumé.
Træd Nye Stier.
Denne rapport evaluerer projektet TRÆD NYE STIER – alternativ biblioteksbetjening i Rødovre
Syd 2002. Projektet har modtaget støtte fra Bibliotekarforbundets Udviklingspulje, Rødovre Kommune
og Styregruppen for Byudvalgsarbejdet i Kærene/Bybjerget. Projektgruppen for Træd Nye
Stier består af den ledende børnebibliotekar, lederen af voksenafdelingen og to bibliotekarer fra
Rødovre Hovedbibliotek. Den ene bibliotekar fungerer som projektleder med reference til bibliotekschefen,
der er den øverst ansvarlige og sparringspartner for projektorganisationen.
Formål med projektet.
I takt med at de nye muligheder på internettet tages i brug, er brugen af bibliotekerne gradvis ved at
ændre sig. Der blive flere brugere, som bibliotekerne mest møder på nettet, fordi de benytter sig af
adgangen til at bestille materialer hjemmefra. Samtidig kommer der nye brugergrupper til, som ikke
er særligt biblioteksvante og derfor kommer med andre behov og forventninger til biblioteket. Denne
udvikling stiller krav til en fornyelse af bibliotekarrollen og til opbygning af nye kompetencer i
bibliotekarfaget. En del af projektets formål er derfor at undersøge, på hvilken måde bibliotekarrollen
ændres i forhold til de nye brugergrupper og hvilke kompetencer, der skal opbygges i de nærmeste
år. Mere specifikt er formålet at afprøve en kulturformidlerrolle for bibliotekaren som igangsætter,
inspirator og koordinator for et projekt udenfor bibliotekets vante rammer. Netop dette at
projektet er lokaliseret i Rødovre Syd – der er et multikulturelt boligområde – betyder, at den anden
del af projektets overordnede formål er at bidrage til at styrke lokalområdet.
Baggrund og indsatsområde.
Projektets indsatsområde Rødovre Syd er et højhusområde, der dækker boligområderne Kærene og
Bybjerget, hvor der bor omkring 5000 mennesker, heraf er ca. 17% indvandrere og deres efterkommere.
Det drejer sig hovedsageligt om tyrkiske kurdere, iranere, irakere og somaliere. Siden
1995 er der gennem Regeringens Byudvalg blevet igangsat en række forebyggende og boligsociale
aktiviteter i området.
Med midler fra Byudvalget og Rødovre Kommune blev det såkaldte Cafébibliotek etableret som et
lokalt omdrejningspunkt for det boligsociale arbejde og som bindeled til Rødovre Hovedbibliotek.
I 2001 blev Cafébiblioteket udvidet under navnet Tremilen, hvilket betød, at servicecentret udover
biblioteksbetjening, boligsocialt arbejde koordineret af en beboerrådgiver og andre forebyggende
indsatser, nu også kan tilbyde beboerne decentral kommunal borgerservice. Udvidelsen betyder også,
at Tremilen nu råder over bedre og større faciliteter og har fået længere åbningstid end før.
Aktiviteter og målgrupper.
Træd Nye Stier er lokaliseret i Tremilen og projektgruppen samarbejder med de aktører, der er engageret
i det boligsociale og forebyggende arbejde i området. Projektet er fokuseret på tværkulturelle
aktiviteter for børn, unge og børnefamilier i området, samt på netværksdannelse og kompetenceudvikling.
Projektet har fra juni 2002 til januar 2003 omfattet omkring16 aktiviteter med forskellige mål, indhold
og varighed - fra rollespil og lokalt frembragte udstillinger med og af børn, over teater til musikalsk
legestue for mødre med småbørn.
2

De børn og unge, som projektet har haft kontakt til gennem de tværkulturelle aktiviteter, er:
• Drenge i alderen 6-14 år, fortrinsvis nydanskere. En del af disse tilhører de såkaldte løse børn,
der ikke benytter kommunens fritidsinstitutioner.
• Piger i alderen 6-18 år, både nydanskere og danskere. Størsteparten af pigerne benytter ikke
kommunens fritidsinstitutioner.
• En gruppe mødre, primært kurdiske kvinder, med småbørn i alderen 0-6 år samt større søskende.
De fleste af de 0 – 6 årige benytter kommunens daginstitutioner.
De tværkulturelle aktiviteter tager udgangspunkt i, at kulturelle aktiviteter gennem meningsfulde
udfordringer og kreativ involvering af deltagerne kan anvendes som et centralt element til udvikling
og styrkelse af børn og unges identitetsdannelse.
Det kulturbegreb, som projektet er inspireret af, er et flydende begreb, der til stadighed udvikles i
takt med arbejdet. Det indeholder flere elementer, hvor der især er vægt på forståelsen af kultur som
relationer mellem mennesker, samt udvikling af værdi- og samværsnormer (Kultur som dynamo i
det forebyggende arbejde, s. 10-13).
Aktiviteterne i projektet kan opdeles i fire hovedkategorier:
Kulturlandskaber.
Formålet er at vise børn og unge andre samværsnormer end dem, de møder til hverdag i deres lokalmiljø,
da børn og unge fra belastede boligmiljøer ofte ikke kommer udenfor deres boligområde
og derfor mangler indtryk af andre sider af det danske samfund. Aktiviteterne tager børnene og de
unge uden for Kærene/Bybjerget, hvilket har været med til at udvide deres synsfelt og har motiveret
til at arbejde med nye aktiviteter.
Kunstnerisk oplevelse og leg.
Formålet er at give børn, unge og voksne mulighed for at styrke deres identitet og selvværd gennem
leg, optræden eller oplevelse af f.eks. en teaterforestilling. Børnene er blandt andet blevet introduceret
til forskellige former for rollespil, og der har været arrangeret musikalske legestuer for mødre
med småbørn.
Kunstneriske produkter.
Formålet er at give børn og unge mulighed for at styrke deres identitet og selvværd gennem kunstnerisk
udfoldelse f.eks. tegning og maling. Nogle børn og unge har svært ved at formulere og udtrykke
deres mening mundtligt, og her giver kunstneriske og kulturelle aktiviteter dem mulighed for
at benytte andre udtryksformer. Aktiviteterne har f.eks. involveret foto- og billedkunst lavet af børnene.
Der er blevet lagt vægt på at behandle børnenes frembringelser med respekt. De er derfor blevet
fremvist på spektakulære udstillinger med flotte ferniseringer.
Synliggørelse af biblioteket.
Formålet er at gøre børn, unge og deres forældre opmærksomme på bibliotekets eksistens og
spændvidde og tydeliggøre tilbudene. Udover de aktiviteter som anderledes edb for piger, gyserhistoriere
og sprogsnakkeaften, der har bragt biblioteket til Tremilen, har børnene og de unge også
været på besøg på Hovedbiblioteket.
3

Erfaringer.
Projektgruppen har gennem aktiviteterne høstet en række erfaringer i forhold til at få fat på og involvere
børn, unge og deres forældre.
• I kommunikationen med brugerne har erfaringen været, at det er vigtigt at benytte et enkelt
sprog og undgå fremmedord, samt at mund til mund metoden er mere effektiv end den skriftlige
kommunikation både i forhold til børnene og deres forældre. Især når dette sker via en kulturbrobygger.
• Børnene er meget præget af zapper- og nomadekulturen. De har en kort tidshorisont og er svære
at fastholde i forhold til aftaler og tidspunkter. Samtidig kan manglende koncentration og personlige
problemer hos børnene og de unge undertiden ændre den planlagte aktivitet, også selv
om den er selvvalgt og accepteret af deltagerne. Dette kræver, at medarbejderen kan udvise
fleksibilitet i forhold til afvikling af den pågældende aktivitet.
• Det er optimalt at skabe aktiviteter som f.eks. rollespil, der appellerer både til danske og nydanske
børn, og på denne måde skabe kontakt mellem de to grupper.
• Forventninger om, at forældre som regel møder op, når deres børn er i fokus med optræden eller
udstillinger, er ikke realistiske for den målgruppe, som projektet henvender sig til, men noget
der skal arbejdes målrettet med.
• Det har vist sig, at brugen af en brobygger med samme etnisk baggrund som brugerne, har været
en virkelig effektiv metode til at få brugergruppen i tale. Det gælder i forhold til de kurdiske
mødre og også i forhold til at skabe interesse for live-rollespil.
• Det økonomiske aspekt betyder meget som udtryk for belønning og respekt både hos børn og
voksne. For de voksne har det den konsekvens, at visse aktiviteter, der involverer de voksnes
frivillige ulønnede arbejdsindsats, midlertidig er blevet bremset.
Samarbejde og netværk.
Et af Træd Nye Stiers indsatsområder er samarbejdsrelationer og netværksdannelse. Samtidig er et
bærende princip for projektet respekten for det forebyggende og boligsociale arbejde, der pågår i
Kærene/Bybjerget. I begyndelse af 2002 indkaldte projektgruppen derfor en række interessenter,
der allerede arbejder i og med området til et møde i Tremilen. Mødet mundede ud i, at der blev
dannet et netværk kaldet Samarbejdsgruppen. I Samarbejdsgruppen deltager en beboerrådgiver, en
frivillig brobygger, en SSP-konsulent, to SSP-medarbejdere, samt projektgruppens medlemmer.
Samarbejdsgruppen har også kontakt til andre netværk og samarbejdspartnere, der har betydning for
opfyldelsen af Træd Nye Stiers formål, kvalitet og udvikling (oversigt over samarbejdspartnere, se
side 16).
Samarbejdet med forskellige aktører i området og de regelmæssige møder i samarbejdsgruppen har
gjort det muligt at udveksle erfaringer og givet et indblik i de forskellige deltageres faglige og personlige
kompetencer. Denne vidensdeling har været vigtig i forhold til udvikling af projektet og også
for en generel anerkendelse af, at kultur er et vigtig element i det forebyggende arbejde med børn
og unge. En anden vigtig erfaring har været, at for at opnå et succesfuldt samarbejde i netværket, er
det nødvendigt, at alle involverede føler ejerskab over for projektet, og at der under hele processen
udvises respekt for de mange aktørers forskellighed og varierende arbejdsbetingelser.
Samarbejdsgruppen fortsætter også i år 2002. Sammensætningen af gruppen bibeholdes, eventuelt
med et par ekstra medlemmer, da der arbejdes på at finde flere kulturbrobyggere og frivillige.
4

Kompetenceudvikling i Træd Nye Stier.
En del af Træd Nye Stiers formål har været at afprøve og udvikle kompetencer for bibliotekaren i
rollen som kulturformidler uden for bibliotekets vante rammer.
Projektgruppen har arbejdet med kompetenceudvikling i projektarbejdet blandt andet gennem supervision
af en chefpsykolog fra Vallensbæk Kommune. Formålet var at bearbejde de barrierer, der
erfaringsmæssigt opstår, når man som medarbejder bevæger sig ud i nye områder.
Med dette i bagagen har projektgruppen bevæget sig ind i det nye netværk og udfordringen med at
arbejde uden for biblioteket. De deltagende bibliotekarer har gennem projektet tilegnet sig nye
kompetencer og har påtaget sig nye bibliotekarroller. De tre væsentligste er formidlerrollen, netværksarbejderrollen
og researcherrollen (uddybning af rollerne, se s. 22 f.).
Disse nye roller fordrer, at bibliotekaren erhverver sig faglige kvalifikationer og kompetencer.
Mange af de nødvendige kompetencer bliver allerede udfoldet i den vante kontekst på biblioteket,
men bliver nu synlige og videreudviklet i den udadrettede kontekst -netværket. Andre kompetencer
ligger, som det fremgår af projektarbejdet, uden for de traditionelle bibliotekariske kompetencer.
Læringen af disse bliver en vigtig udfordring at tage op for biblioteket som organisation og for bibliotekarer,
som skal ud på nye stier. De nye kompetencer bliver vigtige egenskaber at tilegne sig og
opøve, når nye roller i faget skal opfyldes.
Skal bibliotekarerne klædes på til at påtage sig roller som formidler, netværksarbejder og researcher,
er det af største vigtighed, at Bibliotekarforbundet sikrer en efteruddannelsespolitik, som
styrker denne kompetenceudvikling.
Opsamling af rapportens konklusioner se side 25 ff.
5

Indholdsfortegnelse.
Indledning. ...................................................................................................... 7
Projektets formål, baggrund og indsatsområder. ................................ 8
Kultur som dynamo i det forebyggende arbejde.................................. 9
De tværkulturelle aktiviteter i Tremilen. ............................................. 10
Samarbejde i netværk som led i en udviklingsproces. ...................... 15
Samarbejde og netværk i Tremilen........................................................ 15
Fremtidige strukturer og samarbejdsformer...................................... 20
Kvalifikationer, kompetencer og kompetenceudvikling................... 21
Kompetenceudvikling i Træd Nye Stier. .............................................. 22
Vidensdeling og evaluering....................................................................... 24
Opsamling. .................................................................................................... 25
Litteratur. ............................................................................................................................. 27
Informationsindsamling........................................................................................................ 27
Bilag 1 – 3.
6

Indledning.
I projekthus Drömmarnas Hus, der ligger i Malmøs multikulturelle bydel Rosengården, anskues
kultur som mødested mellem mennesker på tværs af alverdens forskelligheder. Her bor 20.000 indbyggere,
hvoraf 90% har en anden etnisk baggrund end svensk. Tesen er, at det forebyggende arbejde
kan styrkes, når det tager udgangspunkt i kulturen.
Samme opfattelse kommer til orde, når Heikki Karvinen, SSP medarbejder i Rødovre Syd, idrætsmand
og ishockeytræner, siger, det er nødvendigt at arbejde med kulturen som en løftestang i det
forebyggende arbejde i kommunen. Derfor anser han det for værdifuldt at samarbejde med biblioteket.
Bibliotekets rolle som udadvendt samarbejdspartner findes også i biblioteksstuderende Julie Arndrups
vision af biblioteket som et moderne landsbytorv: ”Mit bibliotek skulle være et værested,
bindeled, viden, fornøjelser, kontaktsted og igangsætter for alle mulige grupper af mennesker, der
selv havde en idé om et arrangement eller en forening eller noget helt tredje. Det er måske naivt og
idealistisk, men meget kan lade sig gøre, hvis man brænder for det." (Ågot Berger: Mangfoldighedens
biblioteker. Bibliotekarforbundet, 2001. s. 113)
Kan disse teser og visioner eller elementer herfra gøres til virkelighed for lokalområdet Kærene/
Bybjerget i Rødovre Kommune? Hvordan kan biblioteket nå dertil, eller i hvert fald komme et
stykke af vejen? Spørgsmålene stilles – i en anden form og under andre betingelser - af Rødovre
Bibliotek i forbindelse med projektet TRÆD NYE STIER – alternativ biblioteksbetjening i Rødovre
Syd i 2002.
Projektet, der er blevet iværksat som led i projektlederuddannelsen under Biblioteksstyrelsens
”Kompetenceudvikling i folkebibliotekerne”, har fået støtte fra Bibliotekarforbundets Udviklingspulje,
Rødovre Kommune og Styregruppen for Byudvalgsarbejdet i Kærene/Bybjerget.
7

Projektets formål, baggrund og indsatsområder.
Formål.
I takt med at de nye muligheder på internettet udvikles og tages i brug, ændres bibliotekerne og
dermed bibliotekarrollen. Fremtidens bibliotekarer vil i højere grad møde borgerne på nettet og ikke
så meget ansigt til ansigt. Mange borgere vil efterhånden selv være i stand til at finde frem til informationer
og materialer. Men bibliotekarerne skal også betjene de nye brugergrupper, der har taget
bibliotekerne til sig i de senere år. De er ikke særlig biblioteksvante, og de kommer med nogle
andre forventninger og behov, som bibliotekarerne skal imødekomme og omstille sig til. Hele udviklingen
stiller krav om at forny bibliotekarrollen og om at opbygge nye kompetencer i bibliotekarfaget.
På det biblioteksfaglige plan er det projektets formål generelt at undersøge, på hvilken måde bibliotekarrollen
ændres i forhold til de nye brugergrupper, og hvilke kompetencer, der skal opbygges i
de nærmeste år. Mere specifikt er formålet at afprøve en ny kulturformidlerrolle som igangsætter,
inspirator og koordinator gennem arbejdet med kulturelle tilbud uden for bibliotekets vante rammer.
På det kommunale plan er det overordnede formål også at styrke lokalområdet ved at arbejde med
tværkulturelle aktiviteter.
Baggrund.
Projektets geografi er Rødovre Syd med højhusområdet Kærene/Bybjerget, hvor der bor omkring
5.000 mennesker, heraf mange nydanskere. Pr. 1.1. 2002 er Rødovre Kommunes befolkningstal
36.591. I 2001 blev der åbnet et nyt servicecenter/lokalhus ”Tremilen” midt i området. Centeret er
en udvidelse af ”Cafébiblioteket”, som blev etableret i 1995 med midler fra Regeringens Byudvalg
(det boligsociale arbejde) og Rødovre Kommune. Midlerne forvaltes af Styregruppen for Byudvalgsarbejdet
i Kærene/Bybjerget, som består af repræsentanter fra de lokale boligselskabsafdelinger,
Social- og Sundhedsforvaltningen, Rødovre Bibliotek og beboerrådgiveren. I hele perioden har
der været ansat en beboerrådgiver til at igangsætte og koordinere de boligsociale aktiviteter under
Byudvalgsarbejdet.
Etableringen betyder, at det tidligere lokalhus, Cafébiblioteket, med sin blanding af boligsocialt arbejde
og biblioteksbetjening er blevet udvidet med et kommunalt tilbud om decentral borgerservice.
Biblioteksbetjeningen har hidtil omfattet en avis-, tidsskrift- og pjecesamling samt en bestillings- og
udbringningsordning af materialer fra Hovedbiblioteket. Med det nye tilbud til borgerne i området
har lokalhuset/servicecenteret også fået større arealer at råde over, tilførsel af medarbejdere fra Borgerservice
og længere åbningstid. Samarbejdsfeltet bliver hermed betydeligt udvidet og også meget
forskelligartet.
Ud fra en bevidsthed om egen faglig kompetence skal bibliotekaren være åben for alle muligheder i
samarbejdet og også arbejde for at gøre denne åbenhed til fælles værdigrundlag for indsatsen. Et
fælles værdigrundlag er det nødvendige udgangspunkt for et sociokulturelt udviklingsarbejde i den
multikulturelle landsby i Rødovre Syd.
Indsatsområder.
Projektgruppen for Træd Nye Stier består af den ledende børnebibliotekar, lederen af voksenafdelingen
og to bibliotekarer fra Rødovre Hovedbibliotek. Den ene bibliotekar er projektleder med reference
til bibliotekschefen, som er øverst ansvarlige for økonomien og i øvrigt sparringspartner for
projektorganisationen.
Projektgruppen har valgt at fokusere på tværkulturelle aktiviteter for børn, unge og børnefamilier i
Rødovre Syd samt netværksdannelse og kompetenceudvikling under dette arbejde.
8

Kultur som dynamo i det forebyggende arbejde.
I 1995 tog Regeringens Børneudvalg initiativ til at nedsætte et udvalg for at se nærmere på mulighederne
for at anvende kulturen i det forebyggende arbejde med de svagest stillede børn og unge.
Udvalget kom til at hedde ”Udvalg om kultur og det forebyggende arbejde” og i 1996 kom rapporten:
Jimmie Gade Nielsen: Kultur som dynamo i det forebyggende arbejde.
Det tværministerielle Børneudvalg, 1996.
Heri fremlægges resultaterne af undersøgelsens 12 forskellige initiativer på området samt en analyse
og perspektivering af det arbejde og de erfaringer, der er indsamlet.
Når man skal iværksætte tværkulturelle aktiviteter i et multikulturelt lokalområde, ligger det lige for
at kigge nærmere på rapportens strategier og modeller for samspillet mellem vidt forskellige samarbejdspartnere:
Kulturbegrebet.
”I forhold til den forskellighed, der eksisterer inden for gruppen af børn og unge, vil det naturligvis
betyde, at kulturbegrebet vil forekomme i en mangfoldighed af definitioner og variationer. Dette
faktum betyder også, at kulturbegrebet er i stadig udvikling og løbende vil ændre sig i forhold til
kulturens anvendelse i det forebyggende arbejde med børn og unge.” (s.10)
Med udgangspunkt i undersøgelsens erfaringer opridses 4 hovedkategorier for begrebet kultur:
”* Relationer mellem mennesker (socialisering)
* Kunst og kultur (teater, musik, kunst, bøger m.m.)
* Værdi- og samværsnormer (institutionskultur)
* Kulturlandskaber (rum eller lokalområder med forskellig demografi, historie og geografi.)”
(s. 10)
Om effekten af brugen af kultur siges det:
”Der er i alle tilbuddene en fælles erfaring med, at kulturen, i sin skabelse af meningsfyldte udfordringer
og kreative involvering af deltagerne, kan anvendes som et centralt element til udvikling
og styrkelse af børn og unges identitetsdannelse.” (s.10)
Kultur som arbejdsmetode.
”Alle udviklingsprojekter, hvor indvandrerne udgør en stor andel af bruger- eller målgruppen,
fremhæver, at kultur, forstået som relationer og socialisering mellem mennesker, er et væsentligt
udgangspunkt for det forebyggende udviklingsarbejde. Kultur som værdinormer, samværsformer,
lydhørhed og gensidig respekt bliver her elementære redskaber.” (s. 12)
Gennem de kulturelle aktiviteter forbedres nydanskernes kendskab til dansk kultur, til samarbejde
og dialog. Men det betones, ”at respekten for indvandrernes egen kultur er afgørende for de unge
indvandreres socialisering og integration i det danske samfund.” (s. 13)
9

De tværkulturelle aktiviteter i Tremilen.
Hvem har benyttet tilbudene?
Arbejdet med de socialt ressourcesvage børn og unge i Rødovre Syd foregår i et tæt netværksarbejde
med alle instanser i kommunen: skoler, fritidsinstitutioner, idrætsforeninger, politi, bibliotek,
boligselskaber m.m. Indsatsen er koncentreret omkring de børn og unge, der kan nås gennem social
og pædagogisk påvirkning
I Børneudvalgsrapporten præciseres, at der anvendes begreber som ”socialt ressourcesvage/stærke
for at skelne mellem den socialt sårbare gruppe og de øvrige børn og unge. Det er dog væsentlig at
understrege, at der med socialt ressourcesvage ikke er tale om børn og unge uden kreative evner og
energi, men i højere grad om børn og unge med ringe eller få sociale kontakter og netværk i deres
hverdag.” (Kultur som dynamo i det forebyggende arbejde, s. 9). Det forebyggende arbejde i Rødovre
Syd arbejder ud fra samme opfattelse af disse børn og unge.
I Kærene/Bybjerget bor mange forskellige nationaliteter og kulturer – også mange børn og unge.
Andelen af indvandrere og efterkommere i Rødovre Kommune er pr. 1. januar 2002 6,1%. (Kilde:
Udlændinge i danske kommuner og amtskommuner 2002. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere
og Integration, 2002.) I Kærene/Bybjerget er der ca. 17 %, heraf flest tyrkiske kurdere, iranere, irakere
og somaliere. (Kilde: Byudvalgsarbejdet i Kærene/Bybjerget, Rødovre Kommune 1994 –2002
- en samlet beskrivelse. Styregruppen for Byudvalgsarbejdet i Kærene/Bybjerget, 2003.)
De børn og unge projektet har haft kontakt til gennem de tværkulturelle aktiviteter er:
• Drenge i alderen 6-14 år, primært nydanskere. En del af disse tilhører de såkaldte løse børn, der
ikke benytter kommunens fritidsinstitutioner.
• Piger i alderen 6-18 år, både nydanskere og danskere. Størsteparten af pigerne benytter ikke
kommunens fritidsinstitutioner.
• En gruppe mødre, primært kurdiske kvinder, med småbørn i alderen 0-6 år samt større søskende.
De fleste af de 0 – 6 årige benytter kommunens daginstitutioner.
Tilbudene til målgrupperne har rettet sig både mod de specifikke grupper ( f.eks. Multisport-piger,
Drenge-gruppen og Kærenes Kurdere) og mod børne- og ungegruppen som helhed.
Aktiviteterne.
Fra juni 2002 til januar 2003 har der har været gennemført omkring 16 tværkulturelle aktiviteter
med forskellige mål, indhold og varighed dækkende fra flere former for rollespil og teater for børn
til musikalsk legestue for mødre med småbørn og lokalt frembragte udstillinger.
For beboerne i Kærene/Bybjerget har det hele tiden været vigtigt, at aktiviteterne kom til at betyde
en generel styrkelse af lokalområdet. Mange ildsjæle lægger et stort frivilligt arbejde i at forbedre
forholdene i lokalområdet.
Bagerst findes bilag til de tværkulturelle aktiviteter:
Katalog - Tværkulturelle aktiviteter i Tremilen (se bilag 1).
Evalueringsskemaer og anden skriftlig evaluering af aktiviteterne (se bilag 2a,b,c og d).
Ved henvendelse til Rødovre Hovedbibliotek: tlf.: 36 36 90 49 eller e-mailadresse: bhvbly@rk.dk
kan interesserede få den samlede dokumentation for de enkelte aktiviteter.
10

Aktiviteterne optræder i 4 hovedkategorier:
1. Kulturlandskaber.
Med begrebet menes alle lokaliteter, der ligger uden for det nærområde, børn og unge normalt
færdes i. Formålet er at vise børn og unge andre samværs- og livsformer end dem, de
møder til hverdag i deres eget lokalsamfund. Begrundelsen er, at børn og unge især fra belastede
boligområder har et billede af verden, der ofte er begrænset til de erfaringer, som de
gør sig inden for det geografiske lokalområde, hvor de bor. ”Erfaringerne fra udviklingsprojekterne
er, at mange børn og unge sjældent kommer udenfor deres bolig og derfor sjældent
får indtryk fra andre sider af det danske samfund.” ( Kultur som dynamo i det forebyggende
arbejde, s.16).
Dette gør sig også gældende for mange børn i Kærene/Bybjerget, og strategien for Træd
Nye Stier har derfor været at bruge udflugter til steder uden for lokalområdet eller steder i
lokalområdet, som de ikke kender for at give dem indblik og viden og dermed også en fornemmelse
af, hvilke valgmuligheder, der eksisterer ”udenfor”. Inden for denne kategori falder
inspirationstur til pige-festivalen på Tåstrupgård, besøg på Vestvolden (projekt Vestvolden),
på Rødovre Bibliotek og Heerup Museum. Brugen af ”kulturlandskaber” har udvidet
synsfeltet, f.eks. har biblioteket af og til været besøgt individuelt. Inspirationsturen til
Tåstrupgård har også motiveret til at arbejde med en pige-festival.
2. Kunstnerisk oplevelse og leg.
Formålet er at give børn, unge og voksne mulighed for at styrke deres identitet og selvværd
gennem leg, optræden eller oplevelse af f.eks. en teaterforestilling.
Der har endnu ikke været arbejdet med opførelse af en teaterforestilling, men børnene er
blevet introduceret til rollespilsbegrebet, først som indendørsspil (Warhammer) senere som
live-rollespil suppleret med våbenfremstilling til rollespil. Rollespilsfænomenet var ikke
velkendt af de etniske børn og unge i forvejen, og var som sådan en satsning. Målgruppen
tog generelt godt imod de forskellige rollespilsaktiviteter, dog ikke uden problemer og
sværdslag. Erfaringen er, at der kræves en gennemgående person som instruktør gennem
hele live-rollespilsforløbet, og at overordnede beslutninger er taget på forhånd som f.eks.
”om der må være piger med”. Det har ikke været muligt at overholde faste rammer for, hvilke
aldersgrupper, der skulle deltage. Mindre søskende, der skulle passes, kom med og også
de børn, der i øvrigt var på stedet og havde lyst til at deltage. Det skabte ind imellem problemer
for instruktøren, at aldersspredningen blev så stor. Projektgruppen har måttet erkende,
at Tremilen ikke fremtræder som institution på samme måde som biblioteket og derfor
vil være mere fleksibel.
Musikalsk Legestue for mødre med småbørn har givet anledning til at lege med sproget og
derved bryde de sproglige barrierer gennem musik og bevægelse. Legestuerne har foregået
fredag aftener, hvor en gruppe kurdiske kvinder og deres børn har fast mødeaften sammen
med deres kvindelige kulturbrobygger. Karakteristisk for arrangementerne har været, at der
også her var en stor aldersspredning hos de deltagende børn, da det var små og store søskende,
der var med. Det betød store udfordringer for musikpædagogen, der normalt arbejder
med afgrænsede aldersgrupper.
Arrangementerne er på trods heraf forløbet godt med en glad stemning og masser af musik,
dans og sang. Kendskabet til den danske sangskat blev øget mærkbart hos både store og
små. Aftenerne har samtidig givet anledning til at præsentere og snakke om indkøbte bøger,
cd’ere og spil til Tremilens stationære samling.
11

Der har været to teaterforestillinger på programmet: ”Longway” (under temaet Sydafrikansk
Dag) fra Det Danske Kulturinstitut og ”Hvor regnbuen ender” fra det århusianske
teaterprojekt Teater Trup Transportable. Longway var tænkt som en kulturel indsprøjtning
til hele området, børn, unge og voksne,men deltagerantallet var ikke imponerende, selv om
der kom en hel del børn. Erfaringen er, at det er nødvendigt at være langt mere opsøgende
for at få forældregenerationen til at deltage. Mundtlig invitation gennem kulturbrobyggere er
en uomgængelig metode som supplement til skriftlig annoncering.
Teaterforestillingen ”Hvor regnbuen ender” blev præsenteret for ca. 100 børn fra 3. klassetrin
på Hendriksholm Skole, hvor størsteparten af børnene i lokalområdet går.
Ved at løfte teaterstykket over på skolen i stedet for boligområdets lokalhus opnåedes en
langt større rækkevidde og gennemslagskraft. Lærerne fik et oplæg til at arbejde med integration
i klasserne, og skolens tovholder fik samtidig skabt kontakt til Integrationsrådet.
3. Kunstneriske produkter.
Formålet er at give børn og unge mulighed for at styrke deres identitet og selvværd gennem
kunstneriske aktiviteter som f.eks. tegning og maling. Det begrundes bl.a. i at ”nogle børn
og unge har meget svært ved at formulere og udtrykke deres mening mundtligt, og kunstneriske
og kulturelle aktiviteter som teater og tegning/maling giver dem derfor mulighed for at
udtrykke sig gennem andre formidlingsformer.” (Kultur som dynamo i det forebyggende arbejde,
s.13)
Projektgruppen har lagt vægt på at behandle børnenes frembringelser med respekt i form af
spektakulære udstillinger med flotte ferniseringer. Tesen er, at øget selvværd betyder øget
tolerance. Dette koncept blev udfoldet med fotoudstillingen: ”Min sommerferie” med ferniseringer
og udstillinger på Tremilen og Rødovre Bibliotek. Ferniseringen på Tremilen var
placeret for tidligt på eftermiddagen, og det var medvirkende årsag til, at kun ét forældrepar
var til stede. Udstillingen udtrykte stor mangfoldighed og stort engagement fra de 20 deltagende
børn. Styregruppen for Byudvalgsarbejdet har specifikt ønsket, at aktiviteten gentages
i 2003.
Desuden har der været udstilling med fernisering af pigegruppens gipsbilleder. Her blev
billederne spontant solgt som på en rigtig udstilling, hvilket pigerne reagerede meget positivt
på. Efterfølgende blev der sørget for, at alle billeder blev solgt, så den positive oplevelse
kom til at omfatte hele pigegruppen. I lighed med erfaringerne fra ”Min sommerferie”
mødte forældrene ikke op for at se børnenes arbejder. Erfaringen viser således igen, at opslag,
avisannoncering m.v. ikke er tilstrækkelig. Der kræves en personlig formidling gennem
nøglepersoner og kulturbrobyggere. En anden vigtig erfaring er, at pigerne – til dels mod lokal
forventning - virkelig er interesserede i at arbejde kreativ gennem tegning og maling.
4. Synliggørelse af biblioteket.
Formålet er at gøre børn, unge og deres forældre i lokalområdet opmærksomme på bibliotekets
eksistens og spændvidde og at tydeliggøre tilbudene. Ved ikke bare at spille på de faglige
kvalifikationer, men også bringe de personlige ressourcer ind, har projektgruppen bedre
og lettere været i stand til at introducere biblioteket og hermed også synliggøre den brede
vifte af tilbud og muligheder for målgrupperne.
12

Udover at komme på Tremilen til de forskellige aktiviteter som rollespil, våbenfremstilling,
fotoudstilling m.v. har projektgruppen ”taget biblioteket med til Tremilen”. De specifikke
aktiviteter på dette område har været: gyserhistorier, introduktion til anderledes edb,
sprogsnakkeaften med kurdiske mødre og barndomsberetninger fra Rødovre.
Desuden har pigegrupperne været på besøg på Rødovre Bibliotek et par gange blandt andet
i forbindelse med Kulturpakkens kostumesamling. Erfaringerne er, at det er lykkedes at få
nogle af børnene til at komme på biblioteket. De ved nu, hvor det ligger, hvad det kan bruges
til og kan genkende enkelte i personalet og genkendes selv.
Aktiviteterne generelt.
Projektgruppen har været opmærksom på, at for sofistikeret sprogbrug skal undgås på plakater og
andre former for annoncering ( f.eks. ord som fernisering, workshops m.v.). Men trods dette har den
mest effektive metode været mund til mund. Blandt børnene og de unge har der været en vis træghed
og modvilje mod at bevæge sig ind i noget ukendt, men så snart andre har haft oplevelsen og
sagt god for aktiviteten, så er det straks mere ufarligt selv at prøve.
Det vil altså sige, at mundtlig formidling er nødvendig som supplement til skriftlige kommunikation.
Gentagelse af arrangementer bliver hermed en vigtig faktor at planlægge ud fra, hvis flere skal
få chancen for at deltage.
Der har stort set været tilfredshed med aktiviteterne blandt børnene og også rimelig god tilslutning
(bortset fra det kommunikationsplagede Warhammer- arrangement).
Børnene er meget præget af zapper- og nomadekulturen. De har en kort tidshorisont og er svære at
fastholde i forhold til aftaler og tidspunkter. Langtidsplanlægning bliver vanskelig, f.eks. i forbindelse
med Den afrikanske Dag (Longway), hvor de store piger i Multisport-piger var medansvarlige
sammen med deres kontaktperson fra SSP. Der skulle lige ringes rundt på dagen efter aftalt mødetidspunkt
for at få pigerne, bortset fra én, til at møde op (danske piger). Det var også svært at holde
fast på de aftaler, som var formidlet fra festivalen ”Den gode Historie” f.eks. i forbindelse med et
eftertragtet skriveværksted. Den tilmeldte pige (nydansker) kom ikke, fordi hun skulle stå til rådighed
for indkøb og pasning af lillesøster.
Manglede koncentration og personlige problemer hos børnene og de unge ændrer undertiden den
planlagte aktivitet, også selv om den er selvvalgt og accepteret af deltagerne.
Forsøget med at fortælle gyserhistorier lykkedes fint efter hensigten. Det samme gjaldt edbintroduktionen,
hvor pigerne var absolut lydhøre. Derfor var det at forvente, at pigerne gerne ville
høre barndomserindringer fra Rødovre. Men biblioteksmedarbejderen kunne ikke komme igennem
til pigerne, der var ukoncentrerede og larmende. Medarbejderen valgte i stedet at sætte sig ned og
lytte til, hvad pigerne havde at fortælle. Hun gik på den måde ind med sin personlighed og skabte
derved mulighed for at komme på banen igen og få dem til at lytte.
Medbestemmelse som metode har projektgruppe kun indirekte taget i anvendelse, eftersom SSP
samarbejdspartnerne hele tiden har haft dette som udgangspunkt, også i tilrettelæggelsen af de fælles
aktiviteter. Mere direkte medbestemmelse er praktiseret ved at sætte nogle skibe i vandet (Warhammer,
live-rollespil, våbenfremstilling til rollespil), og derefter at spørge børnene, om de var interesseret
i at fortsætte.
13

Det har ikke været muligt at øge forældreinteressen mærkbart, trække dem ud af lejlighederne til de
generelle ting som Longway eller til udstillingerne, hvor børnene var aktører. Forventninger om, at
forældre som regel møder op, når deres børn er i fokus med optræden eller udstillinger, er ikke realistiske
for denne målgruppe. I forhold til f.eks. Musikalsk Legestue blev det klart, at kulturbrobyggere
eller andre nøglepersoner skal formidle aktiviteterne personligt og mundtligt. Den skriftlige
annoncering er i forhold hertil sekundær.
Som støtte for aktiviteten live-rollespil har der været arbejdet med en plan om syværksted for de
kurdiske mødre. Den naturlige tankegang blandt mødrene var dog, at så skulle de have penge for
det. Det standsede initiativet midlertidigt, men der arbejdes videre med problematikken, idet én af
mødrene er blevet tilknyttet beboerrådgiveren i Tremilen som praktikant. I samarbejde med en
kulturbrobygger i området, søges der skabt forståelse hos mødrene om dansk sædvane for frivilligt
arbejde.
Det økonomiske aspekt betyder meget som udtryk for belønning og respekt. Det ses både af mødregruppens
reaktion og blandt pigerne, der udstillede deres billeder i Tremilen og på Rødovre Bibliotek.
Erfaringer fra det forebyggende arbejde andre steder bekræfter, at det er optimalt at blande de etniske
børn med de danske til aktiviteterne.
I en diskussion efter en meget livlig omgang live-rollespil, hvor pigerne havde været med, fremkom
et par af drengene med følgende udtalelse: ”Det var meget bedre og sjovere sidst, da de andre drenge
var med.” Instruktøren og medhjælperen måtte først tage diskussionen om pigernes ret til at være
med, dernæst tage en snak om alles ansvar for, at rollespilslegen fungerer.
Den gode udmelding var dog, at de havde haft det sjovt og fint med drengene fra 2 lokale SFO’er,
som var med den første gang. Der blev arbejdet på at få dem til at deltage igen, også til våbenfremstilling.
Den ene SFO var meget positiv og gav også tilsagn, men meldte alligevel fra. Det var ærgerligt,
da perspektivering netop var samvær med andre børn uden for gruppen, som så kunne give
lyst og motivation til at bruge fritidstilbudene. Da live-rollespil tiltrækker både nydanske og danske
børn, er aktiviteten som skræddersyet til formålet.
14

Samarbejde i netværk som led i en udviklingsproces.
Netværk danner vi hele tiden med familie og venner, men også med kolleger på kryds og tværs,
uden vi egentlig tænker nærmere over det. Det er efterhånden almindelig erkendt, at netværksformen
er en optimal måde at arbejde på i det moderne samfund, hvor alting er under hastig forandring
og kræver hurtige resultater.
I 1999 udkom publikationen ”Da makrellen kom ind – erfaringer med kompetenceudvikling i regionale
netværk” udgivet af Køge Handelsskole. Her opridses en række konklusioner fra seks forskellige
projekter, herunder også om emnet netværk:
”…i alle projekterne viser netværket som organisationsform til opgaveløsning på tværs af formelle
strukturer, at være meget velegnet til at udvikle samarbejdsrelationer…..Kompetenceudviklingen
viser sig mere givende i bredt sammensatte netværk, hvor alle ”interesser” er repræsenterede og
metodeudviklingen ser ud til at række over det individuelle niveau.” (s. 9)
Der peges også på, at det i første omgang var umiddelbart indlysende for deltagerne, at der var en
”stordriftsfordel” ved at forene ressourcerne. Senere fik de den indsigt, at det helt enkelt var nødvendigt
at gå sammen, fordi aktiviteterne ellers ikke ville være blevet gennemført.
Publikationen stiller også det centrale spørgsmål: ”Hvilke typer af netværk fungerer i hvilke sammenhænge
og kan man sikre netværkets levedygtighed ud over projektperioden ved etablering af
”ejerskab”? (s. 10)
I følgende afsnit skitseres det netværk, Træd Nye Stier er blevet en del af, og de erfaringer, projektgruppen
har gjort sig med netværkssamarbejde. Derefter gives et bud på, hvordan netværkets levedygtighed
sikres ud over projektperioden.
Samarbejde og netværk i Tremilen.
Grundlæggende for projektet er respekten for det forebyggende og boligsociale arbejde, der allerede
gøres i Kærene/Bybjerget. Styregruppen for Byudvalgsarbejdet har siden 1995 gjort sine erfaringer
og udviklet en række arbejdsmetoder, som fungerer godt og effektivt. SSP i Rødovre har på samme
måde sine principper og grundholdninger, som projektgruppen må kende til og klinge sammen med.
Dette gælder i lige så høj grad det frivillige arbejde som f.eks. Aktivitetsforeningen ”KAF’ka”, lokalforeningen
”Kærenes Kurdere” og beboerbladet ”Milepælen”.
”Træd Nye Stier” er en lille brik i det lokale puslespil.
I begyndelsen af 2002 indkaldte Rødovre Hovedbiblioteks projektgruppe en række interessenter til
møde i Tremilen. Netværket ”Samarbejdsgruppen” blev herefter dannet med den fælles vision at
styrke lokalområdet gennem en målrettet kulturel indsats.
Projektet har som ét af sine indsatsområder valgt at fokusere på denne gruppe i forhold til samarbejdsrelationer
og netværksdannelse.
Undervejs har der været et par ændringer i gruppen, blandt andet blev den decentrale borgerbetjening
omorganiseret, så det blev seks personer på skift i stedet for én person til at betjene Tremilen.
Ellers har sammensætningen stort set været uændret i det forløbne år.
Samarbejdsgruppen har haft regelmæssige møder med projektlederen som mødeleder og ansvarlig
for jævnlige opdateringer af handlingsplaner (se bilag 3 a og b).
Handlingsplanerne har sammen med evalueringsskemaer til de enkelte aktiviteter været nyttige styringsredskaber
i samarbejdet.
I forsommeren 2002 var samarbejdsgruppen på en fælles inspirationstur til Rosengården i Malmø.
15

Samarbejdsgruppen består af:
En beboerrådgiver
En frivillig kulturbrobygger
En SSP-konsulent
To SSP-medarbejdere
En ledende børnebibliotekar
En børnebibliotekar Projektgruppen
En leder af voksenafdelingen for Træd Nye Stier
En voksenbibliotekar
Aktivitetsforeningen
KAF’ka
Foreningen Kærenes
Kurdere
Hendriksholm Skole
Heerup Museum
SFOerne Bybjerget,
Kærhuset og Klub 27
Andre samarbejdspartnere og interessenter:
Beboerbladet
Milepælen
Samarbejdsgruppen
Integrationsrådet
TVÆRS –erhvervsvejledning
for unge
Leder af
integrationsteamet
AKB’s afdelingsbestyrelsesformand
AKB’s
ejendomsleder
Chefpsykolog i
Vallensbæk Kommune
Andre netværksforbindelser for Samarbejdsgruppen:
Rødovre
Ungdomsskole
Styregruppen for Byudvalgsarbejdet i Kærene/Bybjerget
Ballerup Bibliotekerne
Styregruppen for Multisport
Styregruppen for Multisport-piger
Børnegruppen (tænketank i forhold til børnepolitiske emner i Rødovre Kommune)
Børnekulturrådet (styregruppe for forsøg med børnekulturkonsulent)
ERFA-gruppen (Københavns Amts ledende børnebibliotekarer)
Den regionale børnekulturkonsulent i Københavns Amt
Den regionale konsulent for biblioteksbetjening af etniske minoriteter
Rødovre Avis
Sundhedsplejen
Rødovre Kommune
Lokalhistorisk samling
Børnekulturkonsulenten
16

Model for samarbejde.
I netværksarbejdet med de tværkulturelle aktiviteter blev der på forhånd opstillet 3 modeller:
1. Bibliotekaren som igangsætter. (”sæt i gang og slip løs”)
2. Bibliotekaren som tovholder/koordinator.
3. Bibliotekaren som udførende med ansvar for hele aktiviteten.
Forventningen var, at alle 3 modeller var anvendelige umiddelbart. Men praksis viste sig at blive
anderledes. Der blev lagt flot ud med en sikker succes, der var gode erfaringer med fra bibliotekets
arrangementsvirksomhed, i form af rollespilsaktiviteten Warhammer. Bibliotekets projektgruppe
førte idéen frem i samarbejdsgruppen, formidlede kontakten og overlod så til samarbejdspartnerne i
Tremilen at udføre resten. (model 1). Det gik galt, der kom kun 13 børn mod forventet 50. Det
skyldtes dels, at en institutionsleder ved en fejl ikke fik videresendt en aftale om deltagelse i aktiviteten
til institutionerne, og dels, at der manglede en viden om, at det i forbindelse med sådanne aktiviteter
altid er nødvendigt at dobbelttjekke aftaler. Det er en erfaring, som biblioteket helt grundlæggende
har erhvervet sig, men som samarbejdspartnerne i Tremilen ikke kan forventes at have.
Igennem hele projektforløbet er der indhentet flere erfaringer fra samarbejdet om de enkelte aktiviteter
med følgende konklusion:
Model 1, hvor eneste opgave består i at formidle en idé til en aktivitet. Dette kan ikke praktiseres i
begyndelsen af et tværgående samarbejde om målrettet kulturel indsats i et boligområde, da samarbejdspartnerne
ikke har erfaring med planlægning af kulturelle aktiviteter.
Model 2. Koordinator/tovholderopgaven bliver af samme årsag som model 1 betydelig mere krævende
og omfattende end forventet.
Model 3, hvor opgaven omfatter hele aktiviteten er organisatorisk, planlægningsmæssigt umiddelbart
uproblematisk, men kan komme til at lide under manglende engagement fra modtageren, især
hvis der ikke opstår et reelt ejerskab, som omfatter alle involverede. Manglende ejerskab betyder
også, at der ikke sker en udvikling i samarbejdet.
I takt med at samarbejdspartnerne bliver opkvalificeret i arbejdet med de kulturelle aktiviteter, øges
chancen for, at samarbejdet vil udvikle sig, og modellerne kan bringes til at fungere.
17

Samarbejdserfaringerne.
Under projektet er der opsamlet en række basale erfaringer med netværksarbejde og samarbejdsrelationer:
Det har været meget gunstigt, at udgangspunktet for samarbejdet i netværket udsprang af en fælles
vision om at styrke lokalområdet. Visionen har også været så tilpas rummelig, at den har kunnet
engagere forskellige interessenter, ansatte som frivillige. Alle deltagere har vundet ved samarbejdet,
og har kunnet se, at det gjorde en forskel for lokalområdet.
I samme ombæring har der også været en overordnet accept og tilkendegivelse af, at kultur kan bruges
som dynamo i det forebyggende arbejde, og at biblioteket dermed har en nøgle, som kan åbne
dørene til børn og unge.
Tidligt i forløbet opstod der på samarbejdsmøderne spontant vidensdeling om bl.a. SSP medarbejdernes
teoretiske fundament og erfaringer i arbejdet. Det betød senere i forløbet, at der var en meget
større forståelse til stede, da SSP medarbejderne i en periode måtte nedprioritere projektaktiviteterne
på grund af tunge problemer med de unge i området.
Undervejs har det været svipsere, misforståelser og ansvarsforvirring, hvor projektgruppen har stillet
sig selv spørgsmålet, hvor langt skal man strække sig for at gennemføre et projekt.
Ét af rådene i projektledelseslitteraturen lyder: Vær til stede, men ikke til rådighed! Begrundelsen
er, at projektdeltagerne for let kommer til at afskrive sig ansvaret, når projektlederen påtager sig for
meget. Det er sikkert psykologisk korrekt, men projektgruppen har fundet en ny variant af rådet:
Som ”projektejer” må man være forberedt på at gå i store sko, når der trædes nye stier, hvilket vil
sige, at man selv gør det, der er nødvendigt for at projektet skal lykkes, også selvom det var aftalt,
at andre skulle have gjort det. På den anden side må denne indstilling ikke resultere i, at konflikter i
samarbejdet ikke løses.
18

Projektgruppens erfaringer fra samarbejdet i netværket kan sammenfattes i områderne:
Ejerskab.
At samarbejdspartneren selv skal gå ind for idéen,
tro på den.
At forventningerne skal afstemmes.
At ”overtalelse”/ pres giver et dårligt resultat.
At et forslag kan være så detaljeret udarbejdet, at
samarbejdspartnerne ikke opnår medejerskab til
aktiviteten.
Vilkår.
At det er sværere at arbejde uden for bibliotekets
trygge mure uden faste strukturer og kendte
samarbejdspartnere.
At vi har bevæget os ind i samarbejde med andre
projekter, der i lighed med vores projekt løbende
forandres og endnu ikke er forankret.
At vi samarbejder med frivillige ildsjæle, som
måske har andre, personlige mål, som ikke altid
er tydelige for os.
Samarbejde og netværk.
At netværksdannelse giver adgang til andre netværk.
Respekt.
At respekten for de frivillige, deres engagement
og kultur skal være tilstede.
At de frivillige arbejder under andre betingelser
end de ansatte.
At det skal respekteres, når de lønnede samarbejdspartnere
må tage sig af alvorlige sager i
børne- ungegruppen.
At det i høj grad er udtryk for tillid, når vi får at
vide, at der er opstået store problemer i f.eks.
drengegruppen, så der er ikke overskud til det
praktiske samarbejde.
Kulturbrobyggere.
At kontakten til områdets kulturbrobyggere er af
største betydning for resultatet.
At effekten af kulturbrobyggere ikke kan overvurderes.
At kulturbrobyggere er uundværlige i kraft af
den kultur- og personviden, de er i besiddelse af,
og den tillid, de nyder hos familierne.
At en kvindelig kulturbrobyggers tilstedeværelse
signalerer, at aktiviteten er tilladelig for kvinderne.
At netværksarbejde er en fastslået succesmetode i Rødovre Kommune og Byudvalgsarbejdet i Kærene/Bybjerget.
At kulturbrobyggerne er en uundværlig del af samarbejdet.
At netværksarbejde er en samarbejdsform, der fremmer kompetenceudvikling.
At bibliotekaren må være parat til at træde ind som netværksarbejder.
19

Fremtidige strukturer og samarbejdsformer.
Samarbejdsgruppen, som blev sammensat af deltagere fra boligområdet og Rødovre Kommune, både
ansatte og frivillige, opstod af ønsket om at trække på samme hammel i indsatsen for lokalområdet
Kærene/Bybjerget. I projektperioden opstod der pludselig alvorlige og ressourcekrævende
problemer med drengegruppen. Trods dette fastholdt medarbejderne fra SSP/Multisport møderne i
gruppen og den positive ånd i samarbejdet med bibliotekets projektgruppe.
Undervejs har alle i samarbejdsgruppen, frivillige som ansatte, fået et godt og velfunderet netværk
forærende med mange afkast:
Overordnet en generel viden om hinandens fagområder, specifikt kendskab til hinandens kapacitet
og endelig også vidensdeling af metoder og teknikker.
Samarbejdspartnerne er i den grad blevet bevidste om hinandens tilstedeværelse. Biblioteket har fået
en bevidsthed om Kærene/Bybjerget, som betyder, at Tremilen helt automatisk tænkes ind i bibliotekets
tilbud og kulturelle aktiviteter. Samarbejdspartnere har til gengæld fået øje på biblioteket,
erfaret, hvad det også kan bruges til og ikke mindst fået personlige relationer med viden om deres
specielle kompetencer. Som Heikki siger: ”Vi har opdaget, at biblioteket kan finde nye døre [til
børnene og de unge], som I kan åbne, men som vi ikke kan!”
Samarbejdsgruppen har haft det sidste møde i projektperioden år 2002, men har også aftalt nyt møde
i gruppen i begyndelsen af 2003.
Parterne har således besluttet at fortsætte i det netværk, som projektet har udviklet.
Mødefrekvensen skal være 4 gange om året suppleret af en løbende gensidig orientering, herunder
også skabe forbindelse til de netværk, samarbejdspartnerne også indgår i.
Sammensætningen i gruppen skal bibeholdes, men der skal arbejdes på at finde flere kulturbrobyggere
og frivillige. I 2003 skal der fokuseres på forældrene og deres rolle i børnenes fritidsliv.
Bibliotekets opgave bliver at være inspirator, igangsætter og koordinator og delvis leverandør af
kulturelle aktiviteter til Tremilen. Ansvaret for den udførende del lægges nu mere over på Tremilen,
men stadig vil biblioteket være på arenaen i Tremilen med kulturelle arrangementer for børn og
voksne som f.eks. oplæsning, sprogstimulering, bog- og musikintroduktioner, udstillinger og edbkurser.
Formidlingen af, hvad der sker på det kulturelle område i kommunen, bliver en naturlig opgave for
biblioteket sammen med en større og bredere formidling af kulturelle tiltag uden for kommunen.
Som optakt til det fremtidige samarbejde i netværket vil biblioteket som noget nyt udarbejde en
manual, der kan bruges af samarbejdspartnerne ved planlægning af kulturelle aktiviteter. På den
måde får biblioteket videregivet et erfaringsmateriale, som hidtil kun har været oplagret i bibliotekarernes
hoveder. Samarbejdspartnerne vil også få tilbudt korte introduktioner til edb, f.eks. til
kommunens postsystem, lettere tekstbehandling og internettet.
20

Kvalifikationer, kompetencer og kompetenceudvikling.
Op gennem 90’erne er der blevet talt meget om kvalifikationer og deres opdeling i bløde, personlige
og almene kvalifikationer. Senere dukkede anvendelsen af termen kompetence op, men ofte uden
at der helt klart blev skelnet mellem kvalifikationer og kompetencer.
I publikationen ”Da makrellen kom ind – erfaringer med kompetenceudvikling i regionale netværk.”
Køge Handelsskole, 1999, gøres der klart og overskueligt rede for, hvad der menes med
kvalifikationer og udvikling af kompetencer.
Om kvalifikationer: ”En leders eller en medarbejders kvalifikationer kan være specifikke, almene
eller personlige. Specifikke kvalifikationer er knyttet til den viden vi har om et bestemt fagområde
f.eks. regnskab, miljø, salg, pleje- og omsorg eller undervisning. Almene kvalifikationer er vores
generelle evne til f.eks. at planlægge, organisere, analysere og anvende IT på brugerniveau. Endelig
er vores personlige kvalifikationer knyttet til vores evne til at lære nyt, kommunikere, samarbejde,
være kreative og visionære. Det karakteristiske er, at kvalifikationer er individbårne og uafhængige
af den kontekst vi er i.” ( s. 17)
Om kompetenceudvikling hedder det, at: ”Kompetenceudvikling handler om at bruge de eksisterende
kvalifikationer på den bedst mulige måde i forhold til arbejdsopgaverne, organisationen som helhed
og ikke mindst i samspillet mellem organisationens personer. Kompetence er altså den enkelte
leders eller medarbejders evne til at bruge sine kvalifikationer i den totalsituation, som han eller
hun indgår i.” (s.17 f.) Det fremhæves også, at forudsætningen for kompetenceudvikling er, at organisationen
giver rum til læring. Uden tid til refleksion over de erfaringer, der gøres med arbejdet,
kan der ikke ske nogen kompetenceudvikling og dermed udvikling i organisationen. Netværket
nævnes som den arbejdsform, der bedst fremmer kompetenceudvikling.
I ”Udspil om læring i arbejdslivet” redigeret af Knud Illeris. Roskilde Universitetsforlag, 2002
redegøres der meget grundigt for kompetencebegrebet, historisk, sprogligt og indholdsmæssigt.
Flere betydninger af ordet diskuteres for endelig at henvise til ” kompetence i betydningen ekspertise
eller kunnen og viden, egenskaber, og erfaringer, der skal til for at begå sig på et felt. Fokus er
ikke på autorisationen, men snarere på det personen bringer med sig og udfolder i sammenhængen.
(Karpatschof 1998, Niss 1999) ” (s.92 f.) Netop den sociale sammenhæng, som personen optræder i,
er en vigtig dimension i det, som i bogen kaldes ”Det relationelle kompetencebegreb”: ” Kompetencen
har altså som direkte forudsætning en bestemt opgave, situation eller kontekst, som individet
er kompetent i. Gennem kompetencebegrebet rettes opmærksomheden samtidig mod individets
egenskaber og de krav og ressourcer, der findes i omgivelserne.” (s. 93)
Begge kilder kan således tages til indtægt for, at kompetencer er kvalifikationer, specifikke, almene
eller personlige, der udfoldes i en bestemt kontekst eller arbejdssituation, som individet indgår i.
Det er ud fra denne definition, Træd Nye Stier vil se nærmere på de kompetencer, som er blevet
synlige for eller udviklet hos bibliotekarerne i projektgruppen.
21

Kompetenceudvikling i Træd Nye Stier.
Ved at drage individet frem i definitionen af kompetencebegrebet bliver dette psykologisk eller socialpsykologisk
og kan formuleres i psykologiske kategorier. De fleste medarbejdere oplever da også
at støde på mere dybtliggende lag i sig selv, når de giver sig i kast med projektformen.
Projektgruppen i Træd Nye Stier har i begyndelsen af forløbet fået supervision af chefpsykologen i
Vallensbæk Kommune. Formålet var at bearbejde de barrierer, der erfaringsmæssigt opstår, når man
som medarbejder bevæger sig ud i nye områder.
En af metoderne var en gruppesamtale om kompetencer delvis baseret på David Goleman: ”Følelsernes
intelligens på arbejdspladsen.” Borgen, 1999. Goleman skelner mellem følelsesmæssige og
sociale kompetencer, hvor de følelsesmæssige kompetencer er afgørende for, hvordan vi håndterer
os selv i forskellige situationer, medens de sociale kompetencer er de færdigheder, der bestemmer,
hvordan vi håndterer vores forhold til andre mennesker.
Superviseringen af projektgruppen beskæftigede sig mest med de følelsesmæssige kompetencer, der
af projektgruppen blev oplevet som indre barrierer i projektarbejdet såsom at afstemme egne forventninger
til succes og at skelne mellem konstruktiv og destruktiv kritik.
Med dette i bagagen har projektgruppen bevæget sig ind i det nye netværk med nye samarbejdspartnere
og er blevet bevidst om gamle kompetencer. Projektgruppen har også tilegnet sig nye
kompetencer, som gør det muligt at påtage sig nye roller som bibliotekar. Ét af projektets formål har
været at udvikle roller som igangsætter, inspirator og koordinator gennem arbejdet med kulturelle
tilbud uden for bibliotekets vante rammer.
Af projektarbejdet i Træd Nye Stier kan der uddrages tre væsentlige bibliotekarroller:
Formidlerrollen
Netværksarbejderrollen
Researcherrollen
Formidlerrollen.
Til formidlerrollen knytter sig krav om at optræde på slap line i situationer, hvor man mundtligt skal
formidle idéer, erfaringer eller viden. Bibliotekarer er allerede godt på vej ind i formidlerrollen især
via forskellige former for edb-undervisning og biblioteksorientering. I Træd Nye Stier føjes det
aspekt til, at formidlingen finder sted uden for bibliotekets trygge rammer, hvorfor der kræves kompetencer
som udadvendthed, personligt mod, evnen til at sælge sig selv og til at engagere, inspirere
og skabe overblik.
Umiddelbart er det en gammel bibliotekarisk kompetence at skabe overblik, udsprunget af fagets
kvalifikationer i publikumsvejledning. De andre kompetencer, der skal til for at opfylde formidlerrollen,
kan derimod ikke siges at høre til de traditionelle bibliotekariske kompetencer, men skal udvikles.
Evnen til skriftlig formidling kræves også i forbindelse med f.eks. rapportskrivning, pressemeddelelser,
annoncering eller fundraising, og er også nødvendig i forbindelse med netværksarbejderrollen.
22

Netværksarbejderrollen.
I forhold til netværksarbejderrollen, der betyder, at bibliotekaren bevæger sig ud i terrænet for at
samarbejde, kræves kompetencer som åbenhed, humor, fordomsfrihed, evnen til at opnå resultater,
tålmodighed, accept af og respekt for andre menneskers faglige strukturer eller anderledes kulturbaggrund,
at kunne navigere i kaos som mødeleder, referent eller netværksskaber og endelig evnen
til at engagere sig.
Fordomsfriheden og åbenheden er en gammel bibliotekarisk kompetence. Det handler om den måde,
brugerne mødes på i publikumsbetjeningen, og det hænger sammen med, at biblioteket generelt
opfattes som en åben institution af borgerne. Publikum regner med at blive betjent professionelt og
fordomsfrit, uanset om deres forespørgsler drejer sig om livskriser eller ” bagateller”, til uddannelsesbrug
eller underholdning.
At bringe orden i kaos og at redigere er også grundlæggende bibliotekariske kompetencer, som er
opøvet i faget gennem mange år via katalogisering, klassifikation, bogpleje, opstilling af udlånsmaterialer
m.v. Dette ordensgen bliver særdeles nyttigt i netværket med andre samarbejdspartnere,
hvis faglige kvalifikationer måske mere har udgangspunkt i kreativitet end i struktur. Det er således
en god kompetence at kunne holde fokus under turbulente forhold f.eks. gennemføre et møde, hvor
mål og beslutninger holdes fast trods forstyrrende omstændigheder og skabe overblik for alle i netværket
gennem strukturerede referater. Det er dog vigtigt, at det sker på en måde, der ikke hindrer
kreativitet og udvikling.
Tålmodighed, indføling og humor kan i den forbindelse være kompetencer, der skal opøves, men
som er nødvendige for at komme videre og opnå resultater.
Researcherrollen.
Researcherrollen leder umiddelbart tanken hen på journalistfaget, men det er også en vigtig rolle at
påtage sig i projektarbejdet for bibliotekaren. Skal arbejdet inspireres og have kvalitet, må der professionel
søgning til. Kompetencerne er her grundighed forenet med intuition, evnen til at finde
sammenhænge og til at skabe overblik, for at det kan formidles. Grundighed, intuition og præcision
er bibliotekariske kompetencer, som er rundne af de faglige kvalifikationer. Evnen til at gå på tværs
af forskellige informationskilder for at finde frem til relevant information og give borgerne dækkende,
brugbare svar på alverdens spørgsmål er hverdagssituationer for bibliotekaren.
Kompetenceudvikling i Træd Nye Stier kan opsummeres på følgende måde:
Bibliotekaren har som udgangspunkt erhvervet sig faglige kvalifikationer og kompetencer.
Disse kompetencer er hidtil blevet udfoldet i en vant kontekst (biblioteket), men bliver nu synliggjort
og videreudviklet i den udadrettede kontekst (netværket). De bevidstgjorte og forbedrede
”gamle” kompetencer hjælper bibliotekaren til at kunne indgå i nye roller som formidler, netværksarbejder
og researcher.
Andre kompetencer ligger, som det fremgår af projektarbejdet, uden for de traditionelle bibliotekariske
kompetencer. Læringen af disse bliver en vigtig udfordring at tage op for bibliotekarer, som
skal ud på nye stier. De nye kompetencer bliver vigtige egenskaber at tilegne sig og opøve, når nye
roller i faget skal opfyldes.
De tre roller udgør tilsammen projektgruppens bud på nye veje for bibliotekaren som inspirator,
igangsætter og koordinator af kulturelle aktiviteter uden for bibliotekets vante rammer.
Skal bibliotekarfaget klædes på til disse roller, er det af største vigtighed, at Bibliotekarforbundet
sikrer en efteruddannelsespolitik, som styrker denne kompetenceudvikling.
23

Vidensdeling og evaluering.
Samtidigt med projektarbejdet har projektgruppen haft et samarbejde med Ballerup Bibliotekerne
om vidensdeling og evaluering. Idéen var at invitere et par kolleger fra et omegnsbibliotek til at se
kritisk på projektet og til at udveksle erfaringer i forbindelse med det børnekulturelle arbejde.
Ballerup Kommune er kendt for deres meget konkrete børnepolitik, hvor biblioteket yder en stor
indsats. Det var derfor glædeligt, at ledende børnebibliotekar i Ballerup Lone Blædel fandt idéen
spændende, og mere end glædeligt, at to børnebibliotekarer fra Ballerup Bibliotekerne, Hanne Ryberg
og Susanne Christensen, havde lyst til at deltage i eksperimentet.
Samarbejdet har været bygget op over 3 møder og kommunikation via e-mail. Det første møde var i
juni 2002, hvor de første projektaktiviteter var ved at blive planlagt. De to sidste møder blev holdt i
Tremilen i december og i januar. I perioden mellem junimødet og decembermødet sendte projektlederen
regelmæssigt skriftligt materiale til Ballerup Bibliotekerne, i første omgang handlingsplaner
og katalog, senere udkast til projektrapport. Forud for det sidste møde lå der en næsten færdig rapport
på omkring 25 sider.
Projektgruppen stillede det overordnede spørgsmål til kollegerne fra Ballerup, om projektet er noget
særligt, eller blot er et antal kulturelle aktiviteter, som ikke adskiller sig fra de tilbud, biblioteket beskæftiger
sig med til daglig. De to bibliotekarer konkluderer, at projektet er noget særligt. Det begrundes
i, at der er meget stor forskel på at arbejde i biblioteket og at arbejde uden for biblioteket.
I arbejdet uden for biblioteket er det mere nødvendigt at bringe personligheden i spil end tilfældet er
i biblioteket. Det er kun gennem personligheden, bibliotekaren får betydningsfuld kontakt og dermed
gennemslagskraft. Projektet kan ikke lykkes uden. Et andet anderledes element er, at bibliotekaren
uden for biblioteket møder børn og unge, som ikke nødvendigvis er interesserede i biblioteket
eller biblioteks tilbud, hvorimod hun ”inden for murene” i den traditionelle institution mest møder
de velmotiverede, der kommer efter eget valg. Det nye i Træd Nye Stier er ikke så meget kulturformidlerrollen
og samarbejdet med andre forvaltninger. Det nye og vigtige er samarbejdet med
ildsjæle og private i netværket – og det dermed opnåede fælles ejerskab til projektet. De kompetencer,
der kræves i dette udadvendte biblioteksarbejde, vil give store udfordringer for den enkelte og
vil derfor skabe behov for længerevarende og mere dybtgående kurser i efteruddannelsen.
Erfaringsudvekslingen har givet begge biblioteker stof til eftertanke, god inspiration og også resulteret
i konkrete aktiviteter. Ballerup Bibliotek vil f.eks. anvende konceptet med en fotoudstilling af
børn og unges sommerferiebilleder. De har også direkte brugt erfaringerne fra Træd Nye Stier ved
at inddrage kulturbrobyggere i forbindelse med opstart af et nyt projekt i et boligområde i Måløv.
Begge parter kan anbefale metoden med to til tre møder til at få indsigt i og interesse for et projekt.
Udbyttet af vidensdeling og evaluering er forbavsende stort, og indsatsen er overkommelig. Det påhviler
naturligvis projektbiblioteket at holde gryden i kog med skriftlige oplæg og delresultater.
Projektets to ”evaluatorer” ser rapportskrivning som et middel til at skaffe rum til refleksion og læring,
hvilket det ofte er vanskeligt at få tid til i bibliotekerne. Til slut fremhæver de, at rapporten fra
Træd Nye Stier er udtryk for, at projektgruppen har evnet at se muligheder snarere end begrænsninger.
Projektgruppen fra Rødovre Kommunebiblioteker sætter for sin part meget stor pris på den engagerede,
dybtborende og kreative indsats, der er ydet af de to fagfæller fra Ballerup Bibliotekerne.
24

Opsamling.
Rødovre Biblioteks projekt Træd Nye Stier har sammen med andre medarbejdere og frivillige fra
Rødovre Syd etableret et nyt netværk ”Samarbejdsgruppen” som har arbejdet med tværkulturelle
aktiviteter for børn, unge og børnefamilier i det multikulturelle højhusområde Kærene/Bybjerget.
De tværkulturelle aktiviteter.
Der er undervejs blevet opsamlet mange vigtige erfaringer i arbejdet med de kulturelle tilbud. Her
kan nævnes:
Blandt børnene og de unge har der været en vis træghed og modvilje mod at bevæge sig ind i noget
ukendt. Det betyder, at mundtlig formidling er nødvendig som supplement til skriftlige kommunikation.
Også i forhold til forældremålgruppen blev det meget klart, at kulturbrobyggere eller andre
nøglepersoner skal formidle aktiviteterne personligt og mundtligt. Den skriftlige annoncering er i
forhold hertil sekundær.
Anerkendelse og respekt er vigtig for børnene, når de producerer noget. De flotte ferniseringer
værdsættes, og det vækker stolthed og glæde, når der sælges fra udstillingen. Den økonomiske faktor
spiller også ind i forhold til mødregruppen, der først føler sig værdsat, når de kan betales for deres
arbejde. Opfattelsen kolliderer tydeligt med den danske opfattelse af frivilligt arbejde som ulønnet.
På biblioteket, hvor der kommer mange børn og unge, kan aktiviteterne målrettes direkte i forhold
til afgrænsede aldersgrupper, og tilmeldingsregler er nødvendige for at give alle samme mulighed
for at deltage. Det lader sig ikke gøre at målrette aktiviteterne på samme måde i lokalhusmiljøet,
hvor børnene optræder i grupper f.eks. store piger, som passer de små søskende. Tilmeldinger kan
heller ikke praktiseres fuldstændig stramt i et hus, der er mindre formelt præget, og hvor der kommer
færre besøgende end på biblioteket. De børn, der tilfældigvis er til stede den dag, aktiviteten
foregår, får også mulighed for at deltage. Til gengæld er det ikke sikkert, at de børn, der er tilmeldt,
dukker op.
Børnene og de unge, både danskere og nydanskere, er meget præget af zapper- og nomadekulturen.
De har en kort tidshorisont, er ofte ukoncentrerede og svære at fastholde i forhold til aftaler og tidspunkter.
Dermed bliver langtidsplanlægning vanskelig, og arbejdet med at fastholde aftaler meget
tidskrævende. I forhold til at overholde aftaler har nydanske piger yderligere det problem, at nogle
forældre suverænt disponerer over pigernes fritid til indkøb og børnepasning uden hensyn til, om
pigerne har en aftale.
Umiddelbart var der ikke store lokale forventninger til børnenes og de unges kreative evner eller til,
om det overhovedet havde nogen interesse. Det viste sig imidlertid, at de var meget interesserede og
også udfoldede store kreative evner i forbindelse med rollespil og fremstilling af malerier.
Netværkssamarbejdet.
Det har været meget gunstigt, at udgangspunktet for samarbejdet i netværket udsprang af en fælles
vision om at styrke lokalområdet. Visionen har også været så tilpas rummelig, at den har kunnet
engagere forskellige interessenter, ansatte som frivillige. Alle deltagere har vundet ved samarbejdet,
og har kunnet se, at det gjorde en forskel for lokalområdet.
Erfaringerne fra netværket viser, at det er altafgørende, at samarbejdspartnerne får et fælles ejerskab
til et projekt eller en ídé. Der kræves også, at der er respekt for alle i netværket med deres forskellige
faglige strukturer eller anderledes kulturbaggrund.
For at opnå kontakt til det multikulturelle lokalområde skal der være kulturbrobyggere eller andre
nøglepersoner i netværket. Kulturbrobyggere er uundværlige i kraft af den kultur- og personviden,
de besidder, og den tillid de nyder hos familierne.
25

Det er vigtigt at gøre sig klart, at det er en total ny situation, der opstår, når man som ansat træder
ud af institutionens vante rammer og arbejder i netværk med nye samarbejdspartnere om projekter,
der er under konstant forandring. Netværksarbejde er en optimal måde at arbejde på i det moderne
samfund, hvor alting er under hastig forandring og kræver hurtige resultater, fordi netværket giver
stordriftsfordele ved at forene ressourcerne, fordi det fremmer kompetenceudvikling, og fordi netværksdannelse
giver adgang til andre netværk, og dermed også til andres kompetencer, erfaringer
og viden.
Fremtidige strukturer og samarbejdsformer.
Samarbejdsgruppen har afsluttet projektet med sit bud på, hvordan netværkets levedygtighed sikres
ud over projektperioden.
Undervejs har alle i samarbejdsgruppen, frivillige som ansatte, fået et godt og velfunderet netværk
forærende med mange afkast. Overordnet har netværksarbejderne fået en generel viden om hinandens
fagområder, specifik kendskab til hinandens kapacitet og endelig også vidensdeling af metoder
og teknikker. Samarbejdspartnerne er i den grad blevet bevidste om hinandens tilstedeværelse.
Parterne har besluttet at fortsætte i det netværk, som projektet har udviklet. Samarbejdsgruppen vil
fremover arbejde på at finde flere kulturbrobyggere og frivillige til at indgå i netværket, og vil også
fokusere på forældrene og deres rolle i børnenes fritidsliv.
Bibliotekets opgave bliver at være inspirator, igangsætter og koordinator og delvis leverandør af
kulturelle aktiviteter til Tremilen. Ansvaret for den udførende del lægges nu mere over på Tremilen,
men stadig vil biblioteket være på arenaen med forskellige former for kulturelle aktiviteter for børn
og voksne.
Kompetencer og roller.
I projektforløbet er det gradvis blevet tydeligere, hvilke kvalifikationer og kompetencer, der er bragt
med gennem fagligheden, men også hvilke skjulte eller helt nye kompetencer, der skal styrkes og
udvikles for at kunne opfylde nye roller i bibliotekarfaget.
Af netværkssamarbejdet med lokalområdet udledes tre væsentlige roller: formidler, netværksarbejder
og researcher. Medens researcherrollen er baseret på grundlæggende bibliotekariske kompetencer
som evnen til at gå på tværs af forskellige informationskilder og give borgerne brugbare svar,
skal der arbejdes mere med kompetencer i forhold til netværksarbejder- og formidlerrollen. Netværksarbejderrollen
betyder, at bibliotekaren bevæger sig uden for bibliotekets vante rammer, hvor
samarbejdspartnerne f.eks. er frivillige, medarbejdere fra boligselskaber eller fra andre forvaltninger.
I forhold til formidlerrollen bevæger man sig også ud i nye områder. Formidlerrollen findes i
forvejen på biblioteket blandt andet i form af biblioteksorientering og edb-introduktion. Her foregår
formidlingen normalt på bibliotekets grund. Projektet bevæger sig også ud i nye geografiske områder,
hvor råmaterialet i formidlingen i højere grad bliver personligheden.
De tre roller udgør tilsammen projektgruppens bud på nye veje for bibliotekaren som inspirator,
igangsætter og koordinator af kulturelle aktiviteter uden for bibliotekets vante rammer.
Skal bibliotekarfaget klædes på til disse roller, er det af største vigtighed, at Bibliotekarforbundet
sikrer en efteruddannelse, som styrker denne kompetenceudvikling.
I samarbejdet med Ballerup Bibliotekerne om vidensdeling og evaluering af projekt Træd Nye Stier
fremhæver de to bibliotekarer fra Ballerup, at rapporten er udtryk for evnen til at se muligheder snarere
end begrænsninger. Det er i hvert fald det, Rødovre Kommunebiblioteker har forsøgt med projektet.
Forhåbentlig vil andre også kunne bruge de indsamlede erfaringer og få lyst til at træde nye
stier uden for bibliotekets vante rammer.
26

Litteratur.
Berger, Ågot: Mangfoldighedens biblioteker. Bibliotekarforbundet, 2001.
Byudvalgsarbejdet i Kærene/Bybjerget, Rødovre Kommune 1994-2002 - en samlet beskrivelse.
Styregruppen for Byudvalgsarbejdet i Kærene/Bybjerget, 2003.
Da makrellen kom ind – erfaringer med kompetenceudvikling i regionale netværk. Køge Handelsskole,
1999.
Drengene fra Vollsmose. Film. Instruktion: Jørgen Flindt Petersen. Hansen & Pedersen Film &
Fjernsyn, 2002.
Forslag til evaluering af Byudvalgsarbejdet i Kærene og Bybjerget. Socialforskningsinstituttet,
2001.
Gade Nielsen, Jimmie: Kultur som dynamo i det forebyggende arbejde. Det Tværministerielle Børneudvalg,
1996.
Goleman, David: Følelsernes intelligens på arbejdspladsen. Borgen, 1999.
Projektledelse i løst koblede systemer- ledelse og læring i en ufuldkommen verden. Af Søren Christensen
og Kristian Kreiner. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1994.
Udlændinge i danske kommuner og amtskommuner 2002. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere
og Integration, 2002.
Udspil om læring i arbejdslivet. Redigeret af Knud Illeris. Roskilde Universitetsforlag, 2002.
Informationsindsamling.
”Biblioteket som læringssted” – konference i Vollsmose d. 15. maj 2002. Arrangør: Odense
Centralbibliotek.
Studietur for samarbejdsgruppen til bydelen Rosengården og projekthus Drömmarnas Hus i Malmø
d. 28. maj 2002.
Seminar for projektgruppen med chefpsykolog Ingrid Ohrtman om barrierer i projektarbejde
d. 24. og d 27. juni 2002.
Møde med den regionale børnekulturkonsulent i Københavns Amt Stine Lindhardt d. 25. juni 2002.
Personaleforedrag på Rødovre Hovedbibliotek ved chefpsykolog Ingrid Ohrtman om at prøve nyt i
arbejdslivet d. 25. oktober 2002.
Vidensdeling og evaluering – Et kollegialt samarbejde med Ballerup Bibliotekerne. 2002/03.
Bibliotekarforbundets kompetenceudviklingsprojekt 1999. Under overskriften ”Uddannelse og udvikling”
på BFs hjemmeside (www.bf.dk)
27

Træd Nye Stier.
Katalog.
Tværkulturelle aktiviteter i Tremilen.
Aktiviteter afholdt i perioden juni 2002 – januar 2003.
”Warhammer”- rollespil for drenge d. 13. juni i Tremilen.
Inspirationstur til festivalen ”Tværkulturel Pigetræf” for pigegruppen d. 15. juni i Tåstrupgård.
”Anderledes edb og gyserhistorier” for pigegruppen d. 2. juli i Tremilen.
Besøg til naturprojekt ”Vestvolden” for drenge- og pigegrupperne d. 18. juli.
”Longway” Sydafrikansk dag med workshops og teaterforestilling for alle
d. 8. september i Milestedets skolegård.
Fotoudstillingen: ”Min sommerferie” for børn og voksne
d. 16. september – 27. september i Tremilen og
d. 30. september – 10. oktober på Rødovre Bibliotek (”Den gode historie”).
”Den gode historie” festival i Rødovre d. 30. september – 11. oktober.
Formidling af fællesaktiviteter samt egne aktiviteter blandt andet
”Gyserhistorier” og ”Live-rollespil”.
”Live-rollespil” for børn d. 10., d. 17. og d. 24. oktober i Tremilen.
”Musikalsk Legestue” for mødre med småbørn d. 1. november, d. 13. december,
d. 10. og d. 31. januar i Tremilen.
”Sprog- og bogsamtale” for mødre med småbørn d. 1. november i Tremilen.
”Våbenværksted” for børn. Fremstilling af rollespils-våben d. 12. og d. 19. november
i Tremilen.
”Live-rollespil” (forsættelse) for børn d. 26. november i Tremilen.
Udstilling af pigegruppens gipsmalerier for børn og voksne. Første del af kunstprojekt.
d. 18. – 25. november i Tremilen og d. 25. november – 1.december på Rødovre Bibliotek.
Teaterforestilling ”Hvor regnbuen ender” for fire 3. klasser på Hendriksholm Skole
d. 26. november.
”Barndomserindringer fra Rødovre” ved Elin Boysen, Rødovre Kommunes Lokalhistoriske
Samling. Fortællinger for piger d. 9. december 2002.
Bilag 1.

Dato
2. juli 2002.
Aktivitet. Historiefortælling og Internet v. Lone og Birgit fra Børnebiblioteket.
Antal deltagere. 3 børn
Aldersgrupper. 7 – 10 år.
Fordeling M/K. Kun piger.
Bemærkninger til den
praktiske afvikling.
Manglede lyd på pc’erne. 1 pc’er virkede ikke, men o.k. med 2 i alt.
Mål. 1. At få etableret kontakt til pigegruppen.
2. At introducere den mundtlige fortælling og opøve evnen til koncentration.
3. At skabe interesse for at læse selv (sommerbogen).
4. At introducere Internettet.
Målgruppe. ”Jettes pigegruppe” ca. 17 piger 7 – 13 år.
Lykkedes det? 1. Ja –god kontakt til de piger, der var der, og vi forventer, at de videreformidler
den gode oplevelse til de øvrige piger.
2. Historien gik rent ind, de sad og lyttede intenst.
3. tvivlsomt, men vi følger op.
4. de to ældste piger var meget interesserede, den 7 årige kunne ikke
læse/skrive.
Samlet= ok.
Andre bemærkninger. Vi havde sendt personlig invitation til 11 – 12 piger. Jette havde også
skrevet til dem, MEN vi havde ikke bedt om tilmelding.
Flere piger på ferie – afmatning i fremmødet generelt-
Camilla fik også intro til nettet.
Udfyldt af Birgit Andersen og Lone Terpgård (biblioteket).
Tværkulturelle aktiviteter i Tremilen.
Bilag 2a.

Evaluering af Live-rollespil.
Tid: 3 torsdage á 2 timer: d. 10. oktober, d. 17. oktober og d. 24. oktober.
Sted: Tremilen.
Instruktør: Mads Bay Barlby fra Hvidovre Kommunes Ungdomsskoler.
Målgruppe: børn fra 7 – 12 år.
Arrangører: Byudvalget og Rødovre Bibliotek.
Medvirkende: Lone Terpgaard (Biblioteket), Birte Lynghøj (Biblioteket) og Marianne Nissen(Tremilen).
Formål: at give de etniske børn en smagsprøve på rollespil, at give dem lyttekompetence, samarbejdskompetence
m.m., at få dem interesseret i fritidsinstitutionerne gennem mødet med klubbørnene
og rollespil.
D. 10. oktober 2002:
Der deltog 26 drenge i alderen 7 – 11 år heraf 8 drenge fra lokalområdets etniske minoriteter, 10
drenge fra SFO Klub 27 og 8 drenge fra Bybjerget SFO ledsaget af en medarbejder.
Børnene så først en videofilm og fik rollespilsbegrebet forklaret. Dernæst fik de dragter (fra Kulturpakken)
og sminke på. De valgte at gå ud og var egentlig meget tålmodige under instruktionerne.
Drengene fungerede godt sammen, og var meget interesserede i at komme igen følgende torsdag.
En information fra Bybjergets medarbejder (Ronald) om liverollespil på Vestvolden onsdag i efterårsferien
blev videregivet af Birte til SSP, Multisport (Jan Brehm og Heikki).
Marianne og Ruhsan var i forvejen koblet på ”syværksted” for de kurdiske mødre. Der blev syet 2
kofter, men mødrene var syge, lød den første melding. Heldigvis havde Jonna (fra Biblioteket) syet
omkring 10 kofter.
Lone fotograferede rollespillet. Alt i alt en rigtig god eftermiddag.
D. 17. oktober 2002:
Der var 15 børn til stede heraf 4 piger, som havde set på sidste gang. Børnene var alle fra området
og ”med anden etnisk herkomst end dansk” . Drengene var mødt op på Tremilen allerede kl. 10, da
det var efterårsferie. Det betød, at de var meget gejlet op, da Birte kom kl 14.30. De var faktisk
temmelig vilde, og der var larm og uro. Det var svært for Mads at få dem ned på jorden igen, og han
stoppede rollespillet 15 minutter før tid, fordi især to af drengene kørte hårdt på. Mads og Birte gik
ind og tog en samtale med alle børnene. Pigerne (heksegruppen) blev rost, og 3 af drengene (druidegruppen).
De to grupper gav udtryk for deres irritation over ”larmerne”, der ødelagde det for de
andre. 4 af drengene sagde (som forsvar?), at der ikke skulle være piger med, og at de savnede de
andre drenge fra klubberne. Vi fik en snak om, at pigerne deltager på ligefod med drengene, at det
var godt, at klubdrengene var savnet, og at Mads også skulle komme næste torsdag.
Marianne have selv syet en kofte og en kappe, men en del af Ruhsans mødre ville have betaling for
at sy kofter til deres børn. Vi er efterfølgende blevet enige om, at Marianne bearbejder denne problematik
sammen med Ruhsan. Styregruppen har også drøftet dette.
Positivt, at ”vores” drenge savnede de andre drenge. Positivt, at de fleste er blevet optaget af rollespil.
Bilag 2b.

D. 24. oktober 2002:
Der var 10 børn tilstede, alle fra området, 5 drenge og 5 piger. SFO Bybjerget , som er meget positive
over for arbejdet, havde lovet at komme med 10 drenge og ledsager, men måtte desværre aflyse
i sidste øjeblik. Journalist Susanne Bundgård var tilstede med fotograf. Se vedlagt artikel fra Rødovre
Avis d. 30. oktober 2002.
Det var en skam, Bybjerget ikke kom, men børnene kørte på med ildhu, som det fremgår af artiklen
fra Rødovre Avis.
Børnene ville gerne gå i gang med at fremstille rollespils-våben. Biblioteket har efterfølgende aftalt
et forløb på 3 gange i november. Bybjerget vil gerne stille op med drenge og allerede fabrikerede
våben.
Samarbejdet.
Der har været lidt forskellige opfattelser af ansvarsfordelingen mellem samarbejdspartnerne, men
det blev bedret under forløbet.
Problematikken i forhold til frivillighedsprincippet tages op af Marianne Nissen og Ruhsan Okutan
over for mødregruppen. Der skal arbejdes for at få gang i syværkstedet i forbindelse med rollespil.
Birte Lynghøj 1. november 2002.
Bilag 2b.

Mandag d. 9. december 2002 kl.14.oo-16.oo på Cafébiblioteket Tremilen.
Iflg. aftale med Birte Lynghøj, Rødovre bibliotek og ”projektmedarbejder” Camilla,
Cafébiblioteket Tremilen, skulle jeg fortælle om min barndom og lidt om danske juletraditioner
før i tiden. Derudover skulle vi se en video om Rødovre i 1958.
Da jeg kom, var der kun kommet 3 piger, så vi ventede et kvarters tid – de skulle jo lige
have fri fra skole. Fra det 1. minut jeg opholdt mig på stedet, fornemmede jeg en vis uro.
Børnene var 10 år med undtagelse af en på 6-7 år og en på 12 år. Vi nåede op på 8 børn,
1 praktikant – en pige på ca. 25 år, som var muslim, Camilla og jeg.
Vi brugte sofahjørnet omkring fjernsynet og Camilla serverede saftevand, snacks og peanuts.
Jeg var blevet udstyret med en pose ”hold-kæft” bolcher, som ikke virkede efter hensigten,
men de var glade for bolcherne og satte dem godt ind i mundhulen, for at bevise, at
de sagtens kunne snakke alligevel.
Alle pigerne talte perfekt dansk og forstod det også fint – men de 5 af dem virkede meget
rastløse og en enkelt startede med at sige: ”Hvad hedder du, hvorfor er du her, hvad skal
vi lave”. Da Camilla og jeg svarede, sagde hun: ”Det gider jeg ikke høre på”. Hun gjorde
alt, hvad hun kunne for at få opmærksomheden.
Den medbragte video var desværre lidt slidt, men da der blev vist klip fra Kærene, Vestbad,
Hendriksholm- og Rødovre skole samt Vandtårnet, var interessen fanget hos alle.
Jeg holdt lidt af mit foredrag – stærkt improviseret med mange afbrydelser og fik så den
idé at spørge børnene om, hvad de hed og hvor mange søskende, de havde (jeg spurgte
med vilje ikke om deres forældre og evt. arbejdssituation). For at få et vist system i, hvem
”der var på”, bad jeg den yngste fortælle først o.s.v. Det gik fint, og jeg forstod nu lidt bedre,
hvorfor den mest provokerende var, som hun var. Hun havde en storebror på 17 år og
en storesøster på 14 samt tvillingesøstre på 4 år. Der er for mig ingen tvivl om, at hun i sit
hjem skal ”kæmpe” for at opnå en plads i søskendeflokken.
En meget positiv oplevelse var at tale med 2 muslimske søstre på 10 og 12 år. Vi blev siddende
i sofagruppen efter, at der var alm. opbrud og de fortalte om deres skolegang på en
privatskole i København, som var god, men den yngste blev køresyg i bussen hver dag.
Så kom de til Hendriksholm skole, hvor de begge følte sig mobbet. I dag går de på Rødovre
skole, hvor de er de eneste piger, der går med tørklæde. På denne skole føler de sig
godt tilpas. Disse 2 piger og én til, ville meget gerne have hørt hele foredraget og sagde
flere gange: ”fortæl noget mere om din barndom”.
Praktikanten, som Camilla kendte i forvejen, var god til at tackle nogle af de episoder, der
fandt sted i kraft af sin muslimske baggrund. Hun var klædt i alm. tøj = cowboyjakke og –
bukser og hun bar ikke tørklæde.
Jeg vil afrunde med at sige, at jeg er fuld af beundring for Camillas tålmodighed og tolerance
– her hjælper det i hvert fald ikke at hæve stemmen og måske blive vred.
Elin Boysen, lokalhistorisk samling, fredag d.13. december 2002.
Bilag 2c.

MALERPROJEKT UGE 46.
Malerprojekt i uge 46, i samarbejde med Rødovre Hovedbibliotek og projekt
multisport-piger (SSP) lille pige gruppe 6-12 år.
Malerprojektet bestod af at pigerne skulle lave et maleri hver, som blev lavet på en masonit plade
og en ramme, som vi selv satte sammen. Derefter skulle der smøres et tykt lag spartel masse på hele
pladen, efter det var gjort, pyntede de pladen med små pynte ting, som kaffebønner, musling skaller,
snøre, tyl, hønsenet m.m i den våde spartelmasse, der tørrede til dagen efter.
Dagen efter (tirsdag) skulle der males hvidt på hele den pyntede plade og det var det eneste der
skulle laves den dag. Resten af dagen, hyggede vi os med et stykke kage og et glas saft, hvor jeg
fortalte små historier og de fortalte mig om deres religion og kultur og hvordan de hver især levede
efter det Det var en rigtig hyggelig og lærerig eftermiddag.
De efterfølgende dage, skulle der males med farver på deres billeder, hvor de skabte nogle flotte
motiver og malerier, som blev færdige fredag eftermiddag.
Jeg havde 10 piger, som deltog i projektet, i alderen 6-12 år og en på 15 år.
Første dag mandag var alle pigerne meget ivrige og spændte på at komme i gang, de syntes nok det
var en lidt underlig måde at lave malerier på og kunne ikke helt forstå hvad det gik ud på. Men jeg
fik forklaret dem, hvad det gik ud på, og så gik de i gang med at kreere deres eget billede hvilket de
syntes var rigtig sjovt og spændende.
Tirsdag, da billederne skulle males hvide, blev de til at starte med skuffet, for de syntes selv at nu
var de fine og færdige, men jeg fik dem overtalt til at fortsætte på malerierne efter en hård kamp.
Det skal lige siges, at malerprojektet var ramlet ind i deres ramadan, og da alle pigerne var muslimer,
så kunne de godt være lidt utilpasse og irritable.
Tirsdag sidst på efter middagen, da vi havde hygget os og skulle til at slutte af, opdagede vi en lidt
uheldig episode. En af pigerne havde hældt en hel skål maling på en af de andre pigers maleri, ingen
ville melde sig og fortælle hvem der havde gjort det, og eftersom ingen havde set da det blev gjort,
kunne vi ikke finde den skyldige. Efter en længere snak havde alle ondt af den pige, som det var gået
ud over. Jeg fik reddet billedet uden spor af noget, som kunne have ødelagt billedet, så pigerne
gik hjem med lidt eftertanke om at behandle hinanden med gensidig respekt.
Vi fortsatte dagen efter (onsdag) uden problemer, hvor pigerne gik i gang med at male med farver
på deres billeder. De efterfølgende dage gik også rigtig godt uden problemer, lige til fredag eftermiddag
hvor projektet skulle sluttes af og de skulle blive færdige med billederne. Et par stykker af
pigerne var ikke blevet helt færdige med billederne og var ikke helt tilfredse med resultatet, så det
blev en lidt stresset og sur afslutning på malerprojektet.
Mandag d.18.11-02 skulle pigerne holde fernisering af deres malerier, hvor vi havde inviteret beboerne
i Kærene og Hovedbiblioteket, som var en del af projektet, til at se den flotte udstilling. Ikke så
mange dukkede op den dag, men nogen kom da, og pigerne var stolte. Udstillingen blev stående
ugen ud, og der kom mange interesserede gæster og kiggede på udstillingen. Udstillingen blev derefter
flyttet op på Rødovre Hovedbibliotek. Inden ugen var omme var alle billederne solgt af kunstinteresseret
købere (Tremilen og AKB) med pigernes accept og tilfredshed.
Camilla Pedersen, mentor i pigeprojektet (SSP) d. 14. januar 2003.
Bilag 2d.

Tværkulturelle aktiviteter.
Handlingsplan.
Inden sommerferien:
Gyserhistorier og ”anderledes edb”. Målet: kulturmøde. Målgruppe: piger fra 8/10 år.
Jan Brehm spørges, om det er emner, han kan bruge til børnene i forbindelse med sommerferien.
Det skal i så fald være lige i begyndelsen af sommerferien.
Warhammer-træf d.13. juni i Tremilen. Lone taler med Heikki om opfølgning på dagen, så aktiviteten
eventuelt fortsætter som en lille selvstændig klub, der har til huse i Tremilen.
Målet: at give drengene i området et alternativ til sport. Målgruppen: drenge fra 8 år og frem!
”Tværkulturel Pigetræf” d. 15. juni i Tåstrupgård. Projektgruppen har stillet forslag til Marianne og
Jette om at tage pigegruppen med derud. Mål: kulturmøde og inspiration til pigergruppen. Målgruppe:
piger fra 14/15 år.
Forberedelse til fotoudstilling: ”Billeder fortæller historier”. Heikki udleverer engangskamaraer til
de interesserede børn/unge, som skal holde sommerferie i hjemlandet i år. Mål: kulturformidling
”den anden vej”, at skabe stolthed og identitet. Målgruppe: børn og unge af anden etnisk baggrund
fra ca. 10 år.
I sommerferien:
Cykelture i by og natur i Rødovre. Under planlægning. Lone kontakter Pia Hertz. Elin og Jette (Jensen)
inddrages også. Jan Brehm er garanteret også interesseret. Indhold, form m.m. drøftes på Samarbejdsgruppens
møde d. 6. juni.
Pigetur til Drömmarnas Hus i Malmø. Mål: Opfølgning på ”Tværkulturel Pigetræf” og som inspiration
til egne aktiviteter i forbindelse med ”den gode historie” m.m.. Målgruppe: piger fra 14/15 år.
Efter sommerferien:
Indkøb af depot af billedbøger og formidling heraf. Målet er: sprogstimulering. Målgruppe:småbørn
og mødre. De større søskende kan også inddrages.
Gyserhistorier, ”anderledes edb”. Målet: kulturformidling. Målgruppe: piger fra 8/10 år. Flere passer
deres små søskende, så det kunne være et kombineret arrangement, hvor de små præsenteres for
billedbøgerne, medens pigerne hører gyserhistorie eller bliver undervist i ”anderledes edb”.
Rytmik for de små i Tremilen. Lone undersøger mulighederne. Mål:. dels at styrke krop og bevægelse
dels at formidle danske børnerim og –sange til de små.. Målgruppen: småbørn og mødre.
Målgruppe: småbørn og mødre.
”Den gode historie – på tværs” i Tremilen. Fra d. 29. sept. Til d. 13. okt. Mål:
Målgruppe: de 10 – 16 årige.
Herunder:
Fotoudstilling ”Billeder fortæller historier” m.m.
Fortælling – på tværs.på Trekanten/ Tremilen d. 5. og 6. okt. Herunder også Somali-fortællinger.
”Sko-historier” på Trekanten/Tremilen.
Rollespil (fabula). Foregår på nettet. Lone spørger Ungdomsskolen om instruktør.
Birte 6. maj 2002
Bilag 3a.

Fra 12. november til d. 31. december 2002.
Tværkulturelle aktiviteter
Handlingsplan d. 12. november 2002.
Besøg i Tremilen. ”Med Mor i Skole” besøger Tremilen. Marianne Nissen aftaler dato med Susanne
Luthmann.
Male/kunstprojekt i samarbejde med Heerup-museet. Lone og Camilla har haft et møde med Eva d.
29. august. Eva. Efter efterårsferien er Camilla gået i gang med at lader pigerne arbejde med materialerne
i Tremilens multiflexrum. Mandag d. 18. november er der en mini-fernisering i Tremilen
med efterfølgende udstilling. Camilla besøger senere Heerup-museet med pigerne, hvor de får en
”skræddersyet” introduktion af Eva. Hvis det går godt, iværksættes 3. trin, hvor en kunstner kan gå i
direkte dialog med pigerne. Både Eva og Lone har erfaringer på det felt. Lone samler op på aktiviteten
.
Fortsættelse og videreudvikling af Live-rollespils”foredraget”.
Mads Bay Barlby har afholdt live-rollespil 3 gange i alt i oktober.
Perspektiv: Indgang til fritidsinstitutionerne. Heikki kontakter Ronald fra Bybjerget, som har haft et
kuld drenge med til rollespil i Tremilen. Vores etniske drenge har givet kraftigt udtryk for, at de var
glade for at spille rollespil sammen med klubdrengene.
Birgit har kontaktet Ungdomsskolen for aftale om rollespils-våbenfremstilling.Der er aftalt 3 gange
med Claus Raasted : tirsdage d. 12. nov., 19. nov. og d. 26. nov. kl. 15 –17. Claus sørger for materialer.
Mariannne er tilstede alle 3 gange. Hun styrer også tilmeldingen (max. 25 børn).
Syning af rollespilsdragter med Rhusans kurdiske mødre. Esma Kismaz skal i praktik i 14 dage i
december i Tremilen, hvor hun skal sy rollespilsdragter. Hun skal besøge Jonna på Hoved- biblioteket
for at få inspiration og vejledning. Ruhsan vil også ”bruge” Esma til at få de andre mødre interesseret
i at sy.
Rytmik/gymnastik for småbørn og mødre.
Birgit har aftalt 4 fredage med musikpædagog Verena Markert. Første aften er afholdt med stor
succes for både Verena Markets sanglege og Birgits sprog/bog-snak. D.13. december klarer Ruhsan
og Verena alene, d.10. januar kommer Birgit og d. 31. januar kommer Lone. Deltagerne er især
Ruhsans mødre- og børnegruppe. Ruhsan giver grønt lys for besøg af Susanne Bundgård i januar.
Birgit og Ruhsan tager op med mødrene, om aktiviteten skal fortsætte i 2003.
Teaterforestilling ”Hvor regnbuen ender”. Forestillingen er booket til tirsdag d. 26. november kl.
10. på Hendriksholm Skole.
Målgruppe: De fire 3. klasser (ca. 100 børn) på Hendriksholm Skole, ( 3. klassetrin har flest tosprogede
elever).
Klaus Bentsen er tovholder. Afdelingsleder Lissi Højsholt fra Hendriksholmskole har indskolingen
og det kriminalpræventive som arbejdsfelt. Hun spørges, om hun vil være med. Birte har haft møde
med Klaus.
Bilag 3b.

Efter d. 1. januar 2003
Hvilke aktiviteter kan tænkes i den nære fremtid– efter projektets afslutning?
Der er ikke flere projektmidler, men aktiviteter og budget for Byudvalgsarbejdet i 2003 fastlægges
på Styregruppens seminar d. 31. januar – 1. februar.
Fotoudstilling. ”Min sommerferie” gentages efter ønske fra Styregruppen for Byudvalget. Birte
sætter aktiviteten på med budgetoverslag til Styregruppens seminar i januar.
Udgift: 5.000 kr. Byudvalgsmidlerne?
Musikalsk Legestue. Birgit og Ruhsan tager op med mødrene, om aktiviteten skal fortsættes i 2003.
Positive forbilleder. Ruhsan foreslår de større piger i pigegruppen som målgruppe. Avedøre Bibliotek
har gode erfaringer med dette via Stine Lindhardt. Lone vil kontakte hende.
Fotokopi om artikel om ”Tranens Drenge” et projekt fra Brøndby Strand, som lige har fået Integrationsprisen,
er sendt videre til Heikki og Jan men henblik på drengegruppen.
Dansk Identitet – Indvandrerhistorier. Ringsteds Lokalhistoriske Arkiv og Ringsted Bibliotek.
Ses på nettet. Idéen er givet videre til Annelise Hansen (kontaktbibliotekar), som taler med Steffen
Høg fra lokalhistorisk samling i Rødovre.
Gentagelse af biblioteksbesøg:”Anderledes edb”.
Aktiviteten kan ske, når der er kommet styr på pigegruppen, og hvis de gerne vil.
Elin fortæller om sin barndom i Rødovre. Elin vil gerne komme til Tremilen. Målgruppe: de små
piger. Vende tilbage til forslaget, når der er kommet styr på pigegruppen.
H. C. Andersen på arabisk. Et projekt som udgår fra Samtalevenner fra Hvidovre Sprogcenter. Vi
har haft en henvendelse. Avisartikel fotokopieret. Lone kontakter Bella.
Computerværksted. Marianne har talt med Søren Krat, som er positivt indstillet over for brug af
skolens computere. Vi vender tilbage, når erfaringerne fra Bybjerget under den gode historie er indhentet.
Vi kunne i forbindelse med et tema i efterårsferien 2003 lavet et kreativt billedbehandlingsværksted..
Kameldrengen. Eventyr fra den islamiske verden fortalt af Lise Marie Nedergaard. Det skulle være
rigtig godt ifølge Sanne Faber fra Børnebiblioteket, som har overværet dette.
Legepladsen. Legepladsen i Kærene trænger til ”at blive set på”!
Forslag via Styregruppen til beboerdemokraterne om inspirationstur til forskellige legepladser, som
biblioteket arrangerer.
Birte Lynghøj d. 12. november 2002.
Bilag 3b.