Veerst, Bække og Gesten kirkeblad - Gesten sogn

More documents

Recommendations

Info

Præsternes spalte Historien om Norne-gæst Da vikingetiden var ved at være slut, fortalte man et sagn om en mand ved navn Gæst. Norne-Gæst blev han kaldt. Dengang Norne-Gæst blev født blev der holdt et stort gilde. De tre norner - de gamle nordiske skæbnegudinder - kom til gården og skulle spå om hans fremtid. De to af dem lovede ham stor lykke i livet. Men den tredje Norne, der hed Skuld sagde: “Jeg giver ham den skæbne, at han ikke skal leve længere, end indtil det lys, som nu brænder ved over gærdet af hans vugge, er brændt ned”. Gæsts mor var hurtig, hun tog lyset og pustede det ud; for så længe det ikke var brændt ned, kunne drengen altså leve. Moderen gemte lyset godt. Men en dag kom Gæst og ville have sit lys. Nu ville han selv overtage ansvaret for sit liv. Og efter mange indvendinger og formaninger fra forældrene fik han sit lys i hånden. Gæst forstod, at det gjaldt om at passe godt på lyset. Og da Gæst gerne ville være sanger og musiker, gemte han lyset sikkert i bunden af sin harpe. Gæst passede nøje på, at hans lys aldrig blev tændt, og sådan gik det til, at Norne-Gæst opnåede at blive en ældgammel mand på flere hundrede år. Alle tænkte, at Nornegæst måtte være den lykkeligste mand i hele verden, når han sådan kunne leve evigt. Men i Nornegæsts sind gnavede der en orm. Nornegæst følte, at han snød livet, fordi han med sit lys i bunden af harpen prøvede at snyde døden. Især følte han det, 2 når han fortalte og sang om fortidens store helte: De havde jo sat livet ind for ære og ret, frihed eller kærlighed og var måske faldet i kampen. De havde fulgt en ubønhørlig lov i tilværelsen om, at kun den, der sætter livet ind og vover at se døden i øjnene, kan vinde det. Men selv var Norne-Gæst jo bare en tilskuer. En dag kom Nornegæst - godt 300 år gammel - til den norske konge Olav Trygvason. Norne-Gæst fremsagde et fint hyldestdigt for kongen. Men da Nornegæst siden færdedes på gården, opdagede han, at man dér hyldede en ny gud i stedet for Odin, Thor og de andre guder, han kendte. De kaldte deres nye gud “Hvide Krist”. Efterhånden som Gæst hørte mere om “Hvide Krist”, forstod han, at den nye Gud måtte være den største helt, der nogensinde havde levet på jorden. For vel havde han, ligesom de andre helte, Gæst kendte, sat livet ind og var død i kampen, så også hans lys var brændt ned. Men til forskel fra de andre helte, han kendte var “Hvide Krist” nede i dødsriget gået i kamp mod selve døden og havde sejret over den, så han kunne stå op af graven påskemorgen. Nu skete der noget med Nornegæst: Her fandt han den sejr over døden, som han savnede. Derfor gik Norne-Gæst op til kong Olav, for han vidste, at det var skik, hvis en høvding vandt en sejr, at det også kom hans mænd til gode. Så Norne-Gæst ville vide, om Kristi sejr over døden også kom alle hans mænd til gode. Det sagde kongen ja til. Og da Nornegæst så spurgte, hvordan han kunne blive en af Kristi mænd, fik han det svar, at det blev han ved at blive døbt.
Præsternes spalte Nornegæst bad da om at blive døbt, og snart blev det 300 år gamle dåbsbarn døbt i kongens kirke. Bagefter blev der efter god skik holdt et rigtigt vikingegilde med rigelig mad og drikke. Nornegæst sad på hæderspladsen ved siden af kongen, og da alle havde fået nok, åbnede Nornegæst sin harpe, tog livslyset frem og tændte det og satte det midt på bordet, så det kunne lyse og varme for alle dem, der sad i hallen. Så rejste han sig, greb sin harpe og fremsagde et digt, som vi ikke kender, men som var det største og bedste, Norne-Gæst nogensinde havde lavet. Først nu, da han selv satte sit liv ind, kunne Nornegæst give oplysning til andre om livet om dets vilkår og sandhed. Nu var han ikke længere en tilskuer. Nornegæst vidste godt, at nu ville hans lys brænde ned og døden hente ham. Men han var ikke længere bange for døden, fordi han i dåben var blevet en af Jesu Kristi mænd og således fået del i hans opstandelse af graven. Og lyset stod længe på bordet og gav sit bidrag til, at hallen blev en smule lysere og varmere til glæde for alle, der samledes i den. I nogle kirker hænger der figurer af Kristus, som vikingerne forestillede sig ham. Når man ser dem, forstår man, hvorfor Nornegæst turde lade sit lys brænde efter at have mødt ham. Det er en Kristus, der stolt stirrer ud fra korset. Han er en stædig sejrherre. Netop i dag er det måske meget godt for os at høre om Jesu stædighed. Det meste af det, Jesus gjorde, gjorde han samtidig med at folk lo ad ham eller tvivlede på ham, akkurat som i dag. Men det fortælles, at Jesus lod sit livslys brænde - helt til bunden. Han brugte sit liv for at vise, at livet kun leves ved at mistes. Ligesom Nornegæst har vi fået følgeskab af en, der sætter os i stand til at leve livet helt og fuldt uden rædslen for døden. Vi behøver ikke længere holde så hårdt på livet af angst for at sætte noget af det til. Og bruger vi vores liv, behøver vi heller ikke at fortryde, når vi er nået til vejs ende. Han, som vi også er kommet i følge med, er den, der har livet i sig, og som er stærkere end døden. Og som er ligeså stædig i dag som dengang. Ny gravermedhjælper ved Gesten Kirke Anna-Sofie Arendt Jeg hedder Heidi Bock og er lige startet som gravermedhjælper ved Gesten Kirke. Jeg bor i Lindknud sammen med mine 2 børn Trine og Emil. I sin tid blev jeg uddannet laborant, men har nu valgt at skifte over til det grønne fag. Jeg nyder at arbejde udenfor. I min fritid deltager jeg aktivt i det lokale liv i Lindknud. Jeg er glad for, at være en del af Gesten Kirke. Ser frem til at hilse på jer! 3
Page 1: Veerst, Bække og Gesten kirkeblad
Page 5 and 6: Møder og arrangementer oplæsning
Page 7 and 8: Møder og arrangementer ”Hverdage
Page 9 and 10: Faste aktiviteter INDRE MISSION I B
Page 11 and 12: Kirkelig Vejviser Sognepræst i Ges

Veerst, Bække og Gesten kirkeblad - Gesten sogn

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?