Læs artiklel fra brandmanden juni 1983 - 61 årgang 4

- Hvad er der sket, Ejnar, udbrød
brandmester 85 Torben Hansen fra Vesterbros
røgtenderhold spontant, efter
at han på radioen bavde hørt et opkald
fra røgdykker 734 Ejnar Jensen, som
klagende meddelte, at han sad fast.
Datoen var den 2. maj, og detvarved 5tiden
om morgenen.
Det brændte voldsomt i taget over ni
opgange i ejendommen Hellebækgade-Gilbjerggade-Humlebækgade
på
Nørrebro i København.
Branden var startet i en lejlighed på 4.
sal i Hellebækgade 9, hvorfra den bredte
sig til 1400 kvadratmeter tag og et
stort stillads.
Røgdykkerer fra både station H og V
var indsat i bekæmpelsen af tagbranden
i Humlebækgade.
Røgdykkerfører fra hovedstationen var
underbrandmester 615 Henry Christophersen.
Hans radio virkede ikke,
og det var netop aftalt, at brandmester
Torben Hansen skulle overvåge kommunikationen
mellem alle de indsatte
røgdykkere.
Da meldingen fra den fastklemte røgdykker,
som havde fået en skorsten og
et tagspær ned over sig, blev gentaget
nøjagtig som første gang,svarede brandmesteren,
at han ville komme op til
den nødstedte brandmand.
Varme mursten
Den væltede skorsten havde i faldet
ramt brandmanden, som blev revet
omkuld og lå i ruinerne dækket af mursten.
Han var ikke bevidstløs og havde
omgående over radioen meldt til sin
makker, at han sad fast.
Han rev derpå hurtigt sin hjelm og maske
af, fordi foldeslangerne var i klemme,
så lufttiIførslen var afbrudt. Røgdykkeren
lå på ryggen, har kolleger
forklaret, rejst en smule i siddende stilling
på grund af kredsløbsapparatet,
som stadig lå fastspændt under ham.
Kun hoved og arme samt det øverste af
brystkassen var fri. Resten af kroppen
var dækket af varme mursten og forkullede
spær m.m.
Makkeren tog plads bag røgdykkerens
hoved, som han ville støtte med sine
hænder, men blot en lille bevægelse
udløste øjeblikkeligt et skrig fra den tilskadekomne.
Han klagede fra første
færd over stærke smerter i ryggen og
bad makkeren om endelig ikke at bevæge
hovedet.
Med denne bemærkning var der hos alle
de fire omkringstående skabt en formodning
om, at røgdykkerens primære
skade måtte være et brud på ryggen.
De tre af brandfolkene begyndte at
fjerne murstenene.
4
Skorsten -- væltede
.•.
Det var en skorsten som denne, der væltede ned over røgdykkeren.
Røgdykker måHe hjælpes
fri mursten for mursten
Stærkt lidende lå brandmand 734 Ejner Jensen med underkrop
og ben begravet under mursten og tagspær, som
den væltede skorsten havde revet med sig. Kun hans
bryst var frit. I en sigtbarhed på kun 40-50 centimeter arbejdede
kolleger på at frigøre den hårdt tilskadekomne
røgdykker.
De første føltes ikke såvarme, men efterhånden
som arbejdet skred frem,
fornemmede brandmændene en stigende
temperatur. .
Nedsat sigtbarhed
Makkeren var stadig ved hovedet og
sendte fra C-røret vandtåge ned under
apparatets rygskjold for at køle under
den fastklemte røgdykker. På grund af
vandbrusningen dannedes der hele tiden
meget damp. På grund af røg og
damp var sigtbarheden kun 40-50
centimeter.
Alle de hjælpende kolleger gav efter
indsatsen udtryk for, at den tilskadekomne
var meget tålmodig og tapper.
Han gav selv udtryk for, at det var meget
vådt under ham. Og han sagde på et
tidspunkt, at de andre stod på hans
ben.
Mens det første syntes meget naturligt,
var man uforstående over for hans anden
fornemmelse. Forder stod vitterlig
ingen på hans ben. En af røgdykkerne
har bagefter forklaret, at han på et tidspunkt
sad på et spær, mens han fjernede
mursten.
Det er dog alles indtryk, at bemærkningen
- hvor roligt den end blev fremsatkun
gav udtryk for en følelse i benene.
Skadens omfang var på dette tidspunkt
efter alles opfattelse et brud på ryggen.
For at skåne patienten for unødige
pinsler under frigørelsen, arbejdede
man i et roligt tempo, uden at påføre
ham stød, ryk og hurtige bevægelser,
som tidligere havde udløst høje smertensudbrud.
Klokken cirka 5.10 faldt en af de arbejdende
røgdykkere sammen og måtte -
chokeret og overanstrengt - søge ned i
gården, hvorfra han senere kørtes på
hospitalet.
Fik indsprøjtning
Samtidig indsattes en ny røgdykkertur.
Pågrund af patientens åbenbare lidel-
C
Q.I
'"C Q.I
-•.. Q.I
I..J
o
-o
.....

I disse murbrokker lå røgdykkeren fastklemt. På billedet anes hans økse.
:;
"
ol
"
"
::
":1
"
:,
":1
":1
"
:j
,
"
,I
"
"
".,
"
I',
"
"I' ,
"II
"I'
I:
" ,
"
I'
1:
",.
iI
""
,;
"I,
I.
"",
""r ,
~,
"
"
"
",
':
"
"
"I,
,I
,I
".'
" ".,
,
"
"'i
"
"
""
"
".'
"':
"I'
I'
"
" "I:
'. I,
"
"r ,
"
",
~.
/,'
Skitsen fra brandinspektørens rapport viser den forulykkede røgdykkers placering. Numrene angiver de
øvrige røgdykkeres position, da ulykken indtraf,
Hårdt kvæstet bringes 734 Einar Jensen til ambulancen.
ser og det tidskrævende frigørelsesarbejde,
blev det klokken 5.12 besluttet
at kalde en narkoselæge til stedet.
Da murstenene var fjernet, kunne det
konstateres, at der lå et par store for-
16
kullede spær diagonalt over det venstre
underben. Af benets position
fremgik det klart, at der var brud på
lårbenet.
Det højre ben lå lige i kroppens forlæn-
,.
"
"
"
::
:'
.'
"
"
"
:'
':
gelse, men svagt bøjet i knæet, således
at foden lå en smule dybere i den underliggende
bunke varme mursten, der
omgav den tilskadekomne. Det skønnedes,
at der var et brud på også dette
ben, og en af røgdykkerne blev sendt
ned efter 2 plastbandager (hele ben)
og en boforsskinne.
Brandfolkene afbrød vandkølingen under
kredsløbsapparatet, løsnede og aftog
dets bæreremme og fjernede yderligere
nogle mursten, inden røgdykkeren
ved S.20-tiden med forsigtighed
kunne trækkes bagud og fri af det overliggende
spær.
Efter at have fået lagt plastbandager
om begge ben - den ene smeltedeblev
Ejnar Jensen anbragt i boforsskinnen
og båret ned i den underliggende
lejlighed, hvor han blev tilset af narkoselægen
og fik en indsprøjtning.
Ved 5.30-tiden blev han af ambulancefolk
og pionerer båret ned til ambulancen,
der på lægens ønske kørte til Rigshospitalet.
Her blev skadestuen klokken
5,34 forvarslet om, at ambulancen
var på vej med hårdt kvæstet.
Undervejs til hospitalet fortalte Ejnar
Jensen lægen og hjælperen, at han havde
set, at hans benklæder var gennembrændte,
da plastbandagerne blev sat
på.
Behandlingen
Påskadestuen ventede en kirurg, og en
anæstesi læge var tilkaldt, da den tilskadekomne
brandmand ankom. Under
en foreløbig undersøgelse blev hans
skader konfereret med en karkirurg og
endvidere drøftet telefonisk med
brandsårsafdelingen på Hvidovre hospital.
En røntgenundersøgelse af ryg og ben
viste, at der var et tværbrud på venstre
lårben. Brandmanden blev derefter
overført til brandsårsafdelingen i Rigshospitalets
sengeambulance. Under
transporten var hans forbrændte ben
svøbt ind i våd gaze.
Brandsårsafdelingen foretog primært
behandling af forbrændingerne, senere
fulgt op med operativ behandling af
lårbensbruddet.
Skaderne på venstre ben var så alvorlige,
at al muskulatur på underben og
fod var totalt ødelagt. Det eneste levende
væv var pulsåre og den tilsvarende
vene, og det var derfor nødvendigt
at amputere det nederste af benet. Senere
er der foretaget opereativ behandling
af sårene på højre ben.
ph.
Kilde: Artiklen er en bearbejdelse af brandinspektør
Bent Petersens omfattende rapport »Branden
Hellebækgade 9 02-05 83 kl. 03.56«,
5