Sløjfen nr. 47 - Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse I Blad for frivillige I December 2010
SLØJFEN
12
Tina fi k brystkræft
Sport, vilje og fællesskab
fi k hende videre.

AKTIVITETER OG KAMPAGNER
2
Jobannoncer
til frivillige på
www.cancer.dk
AF ANNEMETTE GRANT LARSEN |
KOMMUNIKATIONSKONSULENT
Hvad laver en frivillig kampagneleder
i Solkampagnen? Eller en frivillig
rådgiver? Nu behøver du ikke længere
at spekulere på, hvordan du bedst
beskriver de forskellige frivilligjobs.
For på www.cancer.dk kan du fi nde
jobbeskrivelser, som du kan bruge, når
I søger nye frivillige. Alle jobannoncer
beskriver, hvad man laver som frivillig,
hvilke personlige og sommetider professionelle
egenskaber jobbet kræver,
samt tidsforbruget.
Se jobannoncerne på
www.cancer.dk/hjaelp til frivillige
under ”Sådan får du fl ere frivillige”.
Nyt gratis tilbud om hjælp til rygestop
AF KARIN MEJDING | KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER
AF BIRTE NIELSEN | WEBSHOPADMINISTRATOR
Hver anden ryger vil gerne stoppe, men det kan være svært at fi nde
tiden til rygestopkurser i en travl hverdag. Et nyt tilbud på nettet,
Dit Digitale Stopprogram, giver hjælp undervejs til rygere, som
er ved at stoppe. Programmet er udviklet i et samarbejde mellem
Sundhedsstyrelsen, Danmarks Apotekerforening og Kræftens
Bekæmpelse.
Jul og glade dage i netbutikken
Julen nærmer sig med hastige skridt, men i netbutikken kan man komme julen i møde
uden stress og jag. Her kan du fi nde julepynt til hjemmet, sprede hygge med fi ne julekort
og købe fl otte smykker eller varme tørklæder, som man kan glæde sig selv eller andre med.
Med en gave købt i netbutikken giver man en gave, der gavner fl ere end blot modtageren,
da overskuddet fra salget i netbutikken går til vores fælles kamp mod kræft.
Vi ønsker alle en glædelig jul.
Se hele udvalget i netbutikken på www.cancer.dk/netbutik
Det består af tre elementer: din personlige side, e-mails og sms’
er. Som bruger sætter du selv dit præg på programmet, og hjælpen
er personligt tilpasset ud fra de informationer, du giver om dine
rygevaner og dit rygestop. Hjælpen kommer blandt andet i form
af sms’er og e-mails, målrettet dig, når du har brug for dem. Og
afhængig af, hvor du befi nder dig i rygestopforløbet, vil du kunne
se forskellige videoer og øvelser, der hjælper dig i mål, fri af røg og
nikotin.
Ryger du ikke selv, kan du anbefale programmet til rygere, du
kender. Rygeren skal selv tilmelde sig. Også folk, som er langtidsbrugere
af nikotin, kan få hjælp til at trappe ned og ud af deres
forbrug.
Du kan fi nde Dit Digitale Stopprogram på www.ddsp.dk
På www.ddsp.dk/spot kan du se en kort fi lm om programmet.

Stjerner for livet
November Novemb og december står i stjernernes tegn – de lyser og viser vej. Kræftens Bekæmpelses kampagne
”Stjerner for livet” sætter fokus på foreningens arbejde med børn og unge: Forskning, rådgivning og
forebyggende forebygg aktiviteter. I de kommende måneder vil stjerner indgå som symbol på fl ere forskellige
indsamlingsaktiviteter. indsamli
Flere lokalforeninger og frivillige er med til at få de lokale handlende til at støtte
op om kampagnen k ved at sælge stjernepins.
Du kan læse mere om ”Stjerner for livet” på www.cancer.dk
95 byer var lyserøde
AF HEIDI HERMANSEN OG LISBETH ROSENMEJER | KOORDINATORER PÅ LYSERØD LØRDAG
Lyserød Lørdag den 9. oktober oversteg alle
forventninger. Cirka 1500 frivillige stod bag
en lang række aktiviteter i 95 byer. Aktiviteter,
der tilsammen indbragte 1,5 mill. kr. til
kampen mod brystkræft. Med på dagen var 13
storcentre og 1600 butikker og fi rmaer, som
bakkede op om sagen.
Kreativiteten og engagementet var enormt.
Et mandeløb i Hvide Sande indsamlede hele
183.000 kr. til brystkræftsagen. I Haderslev
stillede en række kvinder op til en fotosession
”Det var en pragtfuld
dag, og vi fi k så mange
positive tilkendegivelser
dagen igennem.”
Guri Bøtting, Køge
Vidste du at …
Kræftens Bekæmpelses lokalforeninger kan bestille julekort til indsamlere og
andre frivillige på www.cancer.dk/julevarer. Julekortene er gratis.
”Selv om brystkræft
er en alvorlig sag, er det
fi nt at kunne spille på
humor i kampagnen.”
Turid Trier Ludvig,
Ikast-Brande
af deres bryster, og arrangementet mundede mer igen i 2011. Sæt kryds i kalenderen lørdag
ud i en plakat og en udstilling. I Nuuk var der
gode tilbud i byens butikker, og fl ere af dem
var pyntet i lyserødt. En af årets helt store
aktiviteter var zumba, hvor kvinder i bl.a.
den 8. oktober, hvis du vil være med.
Aalborg, Nykøbing F. og Holbæk dansede
”Vi havde et rigtigt godt,
for den gode sag.
”Vi havde en kanon rart og sjovt arrangement
Tusind tak for de mange timer
god dag her i Middelfart i lørdag den 9.oktober.”
og den store kreativitet. Med den
det fl otteste solskinsvejr, Anette Hirsch, Holbæk
fantastiske opbakning er der ingen og med en fantastisk opbak-
tvivl om, at Lyserød Lørdag komning
fra alle sider.”
Irma Greve, Middelfart
3

FRIVILLIGMØDER 2010
513 frivillige til frivilligmøder
AF ANNEMETTE GRANT LARSEN | KOMMUNIKATIONSKONSULENT | MARIE TYGESEN | KOMMUNIKATIONSKONSULENT LENT
Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard Pedersen, var inviteret til Brabrand, hvor
han holdt et oplæg om frivillige på fremtidens sygehuse. Foto Ann Sigbritt Koll
Leif Vestergaard på besøg i Region
Midtjylland
Region Midtjylland havde inviteret Kræftens Bekæmpelses direktør Leif
Vestergaard Pedersen til at holde oplæg om frivillige på fremtidens sygehuse
ved frivilligmødet i Brabrand. Leif Vestergaard Pedersen orienterede
blandt andet om et nyt pilotprojekt, hvor 20 frivillige patienttalsmænd
skal sikre bedst mulige vilkår for kræftpatienterne på Herlev Hospital og
Rigshospitalet. Oplægget satte gang i en livlig debat om udfordringerne
ved den frivillige indsats på sygehusene, hvor Leif Vestergaard Pedersen fi k
mange råd og anbefalinger fra de fremmødte.
4
Husk at fortælle
solstrålehistorierne
”Jeg er kommet ud i den anden ende med fanen højt hævet,”
lød det fra hovedbestyrelsesmedlem i Kræftens Bekæmpelse og
tidl. chefpolitiinspektør, Per Larsen, der i 2008 fi k konstateret
en kræftsvulst i venstre nyre. Efter to kræftoperationer er han
kommet godt og positivt ud af sygdomsforløbet, og det budskab
er vigtigt at få ud, synes Per Larsen. I første omgang tænkte han
ellers, at det ikke kom andre ved, at han har været syg. Men berøringsangst
over for sygdommen, som Per Larsen oplevede ved
fl ere lejligheder, ændrede hans syn på det. ”Det er som om folks
første tanke er, at man skal dø, og mange bliver ramt af en kølle:
’Du har kræft. Du skal dø’. Og nu står jeg her og fortæller en solstrålehistorie.
For kræft behøver ikke at være en dødsdom. Det er
så vigtigt at få ud, og det er derfor, jeg står her i dag,” sagde Per
Larsen.
Foto: Søren Johannes Meyer Foto: Søren Johannes Meyer
Som tidligere kræftpatient
har Per Larsen oplevet, hvor
meget det betyder at få lov
til at fortælle sin historie og
blive mødt med åbenhed.
”Det er den bedste medicin,”
sagde han.
Foto Ann Sigbritt Koll
Foto: Ann Sigbritt Koll

I september blev der afholdt frivilligmøder i hele Danmark, hvor alle frivillige i Kræftens
Bekæmpelse var velkomne. Møderne var en mulighed for at møde andre frivillige og udveksle
erfaringer og idéer. Sløjfen var med i Brabrand og Lyngby.
Hvad var det bedste ved frivilligmødet?
Karin Andersen, patientstøttefrivillig, Lyngby
”Fællesskabet og de forskellige indslag. Især beretningen om lysfesten
ved Stafet For Livet i Gribskov og beretningen om patientstøttearbejdet
på Herlev Hospital gjorde et stort indtryk på mig. Og så Per Larsen,
som var et rigtigt festligt indslag, og som er
virkelig god til at hæve niveauet,
så kræftsagen ikke kun er sørgelig. Jeg
gik hjem med en følelse af virkelig
at være en del af et fællesskab, og
at jeg betyder noget i den store
sammenhæng. Det giver energi til
at gå videre med mit arbejde.”
“
Foto: Ann Sigbritt Koll
Yngre kræfter bag Lyserød
Lørdag
Unge frivillige var stærkt repræsenteret
til frivilligmødet i Brabrand.
Kampagneleder Brit Sørensen og
eventansvarlig, Sabrina Svidt fortalte,
hvordan de via en koordineret
presseindsats og hjemmesiden
www.pinkcity.dk pinkcity.dk var
i gang med at få Århus klædt i
lyserødt den 9. oktober.
Netværk, netværk og
netværk
Kirsten Nielsen fortalte om sin
erfaring med at arrangere Stafet
For Livet, som for første gang i
år blev afholdt i Gribskov. ”Det
drejer sig om tre ting,” fortalte
Kirsten: ”Netværk, netværk og
netværk”. Derfor kiggede Kirsten
og de andre bag stafetten på, hvilke
personer i lokalområdet med store
netværk, de kunne invitere med til
at arrangere stafetten. Strategien
lykkedes, og stafetten blev en stor
succes. Så stor at Kirsten hurtigt
indså, at hun lige så godt kunne
stryge det sidste punkt på dagsordenen
til evalueringsmødet, nemlig
punktet: Skal vi arrangere Stafet
For Livet i Gribskov næste år?
Foto: Søren Johannes Meyer
“
Foto: Ann Sigbritt Koll
Sabrina Svidt,
eventansvarlig
for Lyserød lørdag, Århus
”Det mest underholdende var nok
Per Larsens oplæg. Men det var også så
enormt inspirerende, da vi havde den runde, hvor folk fortalte om,
hvad de havde gang i af forskellige projekter. Det er især inspirationen
fra de andre frivillige, som jeg kan bruge fremover i mit frivillige
arbejde. For eksempel sad jeg under middagen ved siden af nogle fra
Silkeborg. Vi kunne hjælpe dem med idéer til rekruttering, og de gav
os nogle gode råd til, hvordan vi kan prøve at få kontakt til politikerne
på rådhuset.”
Foto: Søren Johannes Meyer
Hospitalsfrivillig
på hemmelig mission
”Jeg har en hemmelig mission over
for alle de patienter, jeg møder.
Den går ud på bare i ét splitsekund
at få glæden frem. Enten i
forhold til noget, de har oplevet,
eller fremadrettet,” fortalte Maria
Sperling Balslev, der i to år har
været frivillig på kræftafdelingen
på Herlev Hospital. Maria besøger
patienterne og fortalte om at turde
møde patienterne, der hvor de
er, og tage udgangspunkt i deres
behov. ”Det er meget forskelligt,
hvor intens snakken er. Med
nogle snakker jeg om almindelige
hverdagsting, andre vil gerne tale
om det, der optager dem i forhold
til kræften,” fortalte Maria.
Grænser for frivilligt
arbejde
”Vi skal være opmærksomme på,
hvilke opgaver vi skal løse, så vi
ikke overtager opgaver, som det
off entlige gerne vil af med eller
ikke har råd til,” sagde afdelingschef
i Lokalforeningsafdelingen
i Kræftens Bekæmpelse, Bjarne
Heide Jørgensen.
“
Foto: Ann Sigbritt Koll
Foto: Ann Sigbritt Koll
5

FRIVILLIGE I FOREBYGGELSEN
Sundhed på mange sprog
I Københavns Kommune arbejder 27 sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund end
dansk med at informere etniske minoriteter om sundhed. Den sidste lørdag i oktober blev 11 af
dem uddannet til screeningsrådgivere hos Kræftens Bekæmpelse, så de i fremtiden kan rådgive
om forebyggelse af livmoderhalskræft.
AF HENRIETTE BAUN | PRAKTIKANT | ANNEMETTE GRANT LARSEN | KOMMUNIKATIONSKONSULENT
FOTO: KATRINA V. PALADULENT
”Sagde du hver tredje dag?” lyder det bekymret
fra én af de 11 sundhedsformidlere fra
Københavns Kommune, der den sidste lørdag
i oktober er på kursus hos Kræftens Bekæmpelse.
”Ja, hver tredje dag dør en kvinde af livmoderhalskræft
i Danmark,” svarer overlæge Iben
Holten fra Kræftens Bekæmpelse.
Sundhedsformidlerne ser alvorlige ud, og
6
deres øjne er rettet mod Iben, som fortæller
videre om livmoderhalskræft og screening.
Alle sundhedsformidlerne har en anden etnisk
baggrund end dansk og taler ud over dansk
et andet sprog, f.eks. tyrkisk eller arabisk. De
er uddannet til at afholde dialogmøder om
sundhed og trivsel på deres modersmål, og
som de første er de også blevet uddannet til
screeningsrådgivere hos Kræftens Bekæmpelse.
Målet er at nå etniske minoritetskvinder med
information om livmoderhalskræft, som kan
forebygges gennem vaccination og screening.
En ligemand
En livlig småsnakken gør det hurtigt klart, at
sundhedsformidlerne kender hinanden i forvejen.
En af dem er 42-årige Kausar Qureshi,
som oprindeligt er fra Pakistan. Kausar har

oet i Danmark i 36 år og har i de sidste 3½
år arbejdet som sundhedsformidler.
”Når jeg laver sundhedsoplæg, så præsenterer
jeg mig som en ligemand – en der er ligesom
dem og kender deres hverdag,” fortæller
Kausar, der kan mærke, at de fælles erfaringer
giver en tryghed.
En tryghed, som alle 11 sundhedsformidlere
mener, er helt centralt, når de om lidt skal
ud og fortælle om forebyggelse af livmoderhalskræft,
som er et tabubelagt emne for
mange etniske minoritetskvinder, fordi det
berører underlivet.
Med på kursusdagen er også antropolog
og projektleder i Kræftens Bekæmpelse, Ann-
Britt Kvernrød. Hun er glad for samarbejdet
med sundhedsformidlerne, der gør det muligt
at få Kræftens Bekæmpelses sundhedsbudskaber
endnu længere ud.
”Vi når bedst ud til etniske minoriteter
ved hjælp af ressourcepersoner fra de enkelte
grupper. Vi har den faglige viden og ved meget
om formidling, men vi kan ikke nå målgruppen
alene,” fortæller Ann-Britt, der ser mange
fordele ved, at sundhedsformidlerne har en
sproglig og kulturel baggrund, der ligner de
etniske minoritetskvinders.
”Sundhedsformidlerne kan nedbryde eventuelle
sprogbarrierer, og samtidig kender de
kulturen og de tabuer, der kan være i forhold
til f.eks. at tale om en seksuelt overført sygdom,
som livmoderhalskræft er. Det er vigtigt
for at få sundhedsbudskaberne ud,” forklarer
Ann-Britt.
Nye muligheder
I de seneste seks år har Ann-Britt Kvernrød og
Iben Holten arbejdet med at formidle information
om kræft til etniske minoriteter.
Igennem årene er der lavet pjecer om symptomer
på kræft og de største kræftsygdomme
på blandt andet tyrkisk og arabisk. Pjecerne
er til stor gavn for folk, der ikke er så gode til
dansk, men de er også en hjælp for dem, som
taler sproget godt, påpeger Ann-Britt Kvernrød:
”Hvis man selv eller én i familien bliver ramt
af kræft, er det vigtigt at kunne få information
på sit modersmål. Det er som om, at der rent
Som de første er Kausar Qureshi og ti andre sundhedsformidlere
fra Københavns Kommune blevet uddannet hos Kræftens
Bekæmpelse til at oplyse kvinder med anden etnisk baggrund
end dansk om livmoderhalskræft og screening.
psykologisk sker en reaktion hos mange, når
de oplever en livstruende sygdom som kræft.
En reaktion, hvor de søger tilbage til det, de
kender bedst,” forklarer Ann-Britt.
Men én ting er pjecer, noget andet er at
få mulighed for at stille spørgsmål og få svar.
”Samarbejdet med sundhedsformidlerne
åbner op for nye muligheder. For ud over, at
de kan hjælpe med at få pjecerne helt ud til
målgruppen, kan de gå i dialog med mødedeltagerne,
der får mulighed for at stille
spørgsmål og få svar. Det er en styrke,” siger
Ann-Britt, der også håber, at frivillige vil tage
Kræftens Bekæmpelses pjecer på fremmedsprog
med ud til arrangementer.
Fleksibilitet frem for alt
Eftermiddagens program står på gruppearbejde
om, hvordan man kan lave et oplæg om screening
for livmoderhalskræft. For hvordan når
man i det hele taget ud til etniske minoriteter
med gode råd til at forebygge kræft?
”Gi’ dem det, de vil ha’, der hvor de gerne
vil have det,” svarer Kausar helt uden tøven.
Sprogskoler og fritidsforeninger er gode steder
at fortælle om et vigtigt emne som forebyggelse
af livmoderhalskræft, uddyber hun og
pointerer, at fl eksibilitet er en væsentlig egen-
skab som sundhedsformidler.
”Når vi for eksempel laver møder om
reproduktiv sundhed (sundhed i forbindelse
med seksualitet, graviditet og fødsel, red.),
er vi meget fl eksible. Borgerne kan komme
for sent, og vi kan blive forstyrret på mange
måder. Vi kan ikke begynde at stille krav om
ro, slukkede mobiler, eller at kvinderne ikke
må have børn med,” siger Kausar.
Uddannelsesdagen er ved at være omme,
og på trods af en lang dag kan gejsten mærkes.
Sundhedsformidlerne er klædt på til at være
screeningsrådgivere. Klædt på til at fortælle
kvinder om, hvorfor det er vigtigt, at deres
døtre bliver vaccineret mod livmoderhalskræft,
og at de selv deltager i screening.
Vil du vide mere om Kræftens Bekæmpelses
arbejde med etniske minoriteter, kan du
kontakte Ann-Britt Kvernrød, abk@cancer.dk.
Du kan også læse mere om sundhedsformidlerne
på Københavns Kommunes hjemmeside
www.spds.kk.dk.
Frivillige og etniske
minoriteter
Som frivillig kan du
• tage pjecer om kræft på fremmedsprog
med til arrangementer.
Du kan bestille pjecerne på
www.cancer.dk/netbutik.
De er gratis og fås på mange
sprog.
• henvise til www.cancer.dk/
international. Her er information
om kræft og screening på
syv forskellige sprog.
7

FRIVILLIGE I PATIENTSTØTTEARBEJDET
Gitta hjælper sygeplejerskerne
af med deres dårlige samvittighed
Én gang om måneden møder Gitta Due op på Roskilde Sygehus, for som materialeambassadør
har hun ansvaret for, at Kræftens Bekæmpelses pjecer ligger på udvalgte afdelinger. Og den
hjælp tager sygeplejerskerne imod med glæde, for i en travl hverdag er pjecerne deres dårlige
samvittighed.
AF IBEN BØGH NIELSEN | STUDENTERMEDHJÆLPER
FOTO: TORBEN GRELLULENT
8
”Kan du se den her? Det er en gammel
pjece. Den ryger ud. Det er vigtigt, at folk
bliver mødt med den nyeste pjece, for der
kan jo være forældet information i den
gamle,” lyder det fra 64-årige Gitta Due, der
har været frivillig materialeambassadør siden
maj i år.
Én gang om måneden tager hun til
Roskilde Sygehus, hvor hun samarbejder
med ni afdelinger. Gitta sørger for at bestille
pjecer hos Kræftens Bekæmpelse, at det er
de nyeste pjecer, som står fremme, og at der
ser pænt ud på stativerne.
Kræft tæt inde på livet
Gitta har hele tiden vidst, at når hun
nærmede sig efterlønsalderen, ville hun
engagere sig i frivilligt arbejde, og at det
skulle være i Kræftens Bekæmpelse. For
Gitta har haft kræft tæt inde på livet ad
fl ere omgange.
”Begge mine forældre døde af kræft,
og min søn fi k som 19-årig en svulst i
overarmsknoglen. For et år siden fi k han
også konstateret modermærkekræft, men
heldigvis på et tidligt stadie så han er sund
og rask nu. Men det forløb har gjort, at
jeg gerne vil arbejde frivilligt i Kræftens
Bekæmpelse.”
Gitta begyndte sit frivillige arbejde i
Kræftrådgivningen i Roskilde, hvor hun
fortsat er hver torsdag. Hun passer telefonen
og laver forskelligt forefaldende arbejde. I
foråret blev hun spurgt, om hun også ville
være materialeambassadør, og det takkede
hun ja til.
Sans for orden og systematik
Gittas grønne mappe er fuld af lister, som
hun har lavet til formålet, for der er nok at
holde styr på som materialeambassadør.
På listerne har hun skrevet, hvilke pjecer
afdelingerne skal have, datoen for sidste
møde, hvilke pjecer der er under redigering
og mange andre vigtige informationer. Den
administrative del er Gitta glad for, for hun
har i sit arbejdsliv levet af at organisere og
sætte i system.
”Dengang jeg sagde ja til det her, troede
jeg, at det ville være ’a piece of cake’. Men
der skal altså laves nogle ting, og der er
rigtig meget koordinering. Men det gør
jeg gerne. Jeg kan jo ikke lade være,” siger
Gitta med et smil på læben.
Tæt samarbejde
På hver afdeling er der udpeget en kontaktsygeplejerske,
som Gitta har et tæt samarbejde
med. Sammen med kontaktsygeplejersken
vælger Gitta de pjecer ud, som skal
være i afdelingen. Gitta sørger derfor for at
holde sig opdateret om, hvilke pjecer der
bliver udgivet, og hvilke der kunne være
interessante for afdelingen.
”Jeg er ikke sælger, men jeg prøver at
fortælle om nogle af de pjecer, som patienter

Gitta Due holder styr på Kræftens Bekæmpelses pjecer på Roskilde Sygehus, så patienter og pårørende har adgang til den nyeste information.
og pårørende kunne have gavn af. Jeg var for
eksempel på en afdeling, hvor kontaktsygeplejersken
mente, at hun kun havde brug for en
pjece om den kræftsygdom, der blev behandlet
på afdelingen. Men så talte vi lidt mere sammen
og kom frem til, at det ville være en god
idé med nogle pjecer til de pårørende og om
kræftrådgivningernes tilbud. Vi sætter ikke
nogen pjecer op, uden at vi har en aftale med
kontaktsygeplejersken.”
Mere tid til patienterne
Mange frivillige spørger sig selv, om de er
med til at gøre en forskel, og det gør Gitta
også: ”Jeg har selvfølgelig tænkt på, om jeg
gør en forskel, for jeg er jo ikke i direkte
kontakt med patienter og pårørende. Men
alligevel føler jeg, at når jeg hjælper sygeplejerskerne
med at ordne pjecerne, så de får mere
tid til patienterne, så er jeg med til at gøre en
forskel.”
Og Gittas arbejde bliver da også taget
imod med kyshånd, for hun hjælper sygeplejerskerne
af med deres dårlige samvittighed.
Maria Pejtersen er Gittas kontaktsygeplejerske
på Onkologisk Afdeling, og hun er glad for
Gittas månedlige visit, for i en travl hverdag er
der ikke meget tid til at gennemgå og bestille
pjecer og sørge for, at det er de rigtige, som
står fremme.
”Det er fantastisk. Det her er noget, der
hele tiden bliver udskudt, fordi vi ikke har
tiden. Alle kender til Kræftens Bekæmpelse,
men det er de færreste, der ved, hvad det er,
de kan bruge dem til,” fortæller Maria.
Sygeplejerskernes travlhed er da også tydelig,
for selvom Gitta har aftalt, hvornår hun
skal komme, er det ikke altid, at de har tid.
Derfor bliver det ofte til et kort gangmøde,
men det har Gitta det helt fi nt med:
”Hvis kontaktsygeplejersken ikke er der,
lægger jeg en seddel om, at jeg har været der.
Dér skriver jeg, hvad jeg har bestilt, så ved
hun, at der bliver fulgt op på tingene, selvom
hun ikke lige var der.”
Vil du høre mere om arbejdet som
materialeambassadør, kan du kontakte
frivilligkonsulent, Elisabeth Voss.
Mail: elivos@cancer.dk
Om materialeambassadører
Tilbuddet med materialeambassadørerne er et
pilotprojekt på fem sygehuse i Region Sjælland.
Formålet er at udbrede kendskabet til
Kræftens Bekæmpelses pjecer og tilbud. Omkring
25% af alle kræftpatienter ved ikke, at de
kan få gratis støtte og rådgivning hos Kræftens
Bekæmpelse.
9

GODE RÅD TIL DET FRIVILLIGE ARBEJDE
Politisk arbejde
gav pote i Vejle
Planlagte kommunale besparelser på rehabilitering af kræftpatienter fi k Vejle Lokalforening til
at reagere. Nu har byrådet besluttet at frede rehabiliteringstilbuddene til kræftramte i 2011 og
halvere besparelserne i perioden 2012-2014.
AF ANNEMETTE GRANT LARSEN | KOMMUNIKATIONSKONSULENT | FOTO: TOMAS BERTELSENLENT
Det kan betale sig at være vågen. Det viser erfaringer fra Kræftens Bekæmpelses
lokalforening i Vejle. For da formanden for lokalforeningen,
Kent Jensen, kiggede på Vejle Kommunes budgetforslag for 2011-2014
på kommunens hjemmeside, fandt han et spareforslag, der bekymrede
ham. Et forslag, som ville betyde en årlig besparelse på 400.000 kr. på
tilbud om rehabilitering til kræftpatienter i kommunen. Besparelser
som ifølge budgetforslaget ville betyde mindre individuel tilpasning af
rehabiliteringsforløbet, tilbud af kortere varighed, at hold skulle slås
sammen, og at træning i varmtvandsbassin for brystkræftpatienter ville
bortfalde.
”Vi var bekymrede for konsekvenserne af forslaget. Besparelserne
ville væsentligt forringe den enkelte kræftpatients mulighed for at vende
tilbage til livet og arbejdslivet efter endt behandling. Samtidig syntes vi,
at det var mærkeligt at stoppe et projekt, som Vejle Kommune har haft
stor succes med,” fortæller Kent Jensen og henviser til en evaluering
af kommunens rehabiliteringstilbud til kræftpatienter. En evaluering,
som Vejle Kommune står bag, og som viser, at projektet har høstet gode
erfaringer og opnået gode resultater. De planlagte besparelser fi k Vejle
Lokalforening til at reagere, og ved det endelige budgetforlig besluttede
10
byrådet at tage besparelserne af bordet i 2011 og halvere besparelserne
de efterfølgende tre år.
Læserbrev gav medieomtale
Vejle Kommunes tilbud til kræftpatienter startede i 2007 som ét ud af
elleve kommunale kræftrehabiliteringstilbud under pilotprojektet ”Tilbage
til livet”. Som led i rehabiliteringsindsatsen tilbyder kommunen
i samarbejde med Vejle Sygehus kræftpatienter fysisk træning, kostvejledning,
hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet og støtte til at
lære at takle de kriser, der kommer, når man skal leve resten af livet
med en livstruende sygdom - alt efter, hvad den enkelte har brug for.
Tilbud, som Kent Jensen og resten af Vejle Lokalforening gerne ville
kæmpe for at bevare. Derfor kontaktede Kent Jensen lederen af Sundhedsafdelingen
i Vejle Kommune for at gøre indsigelse og få en dialog i
gang. Og samtidig kontaktede han Kræftens Bekæmpelses regionskonsulent
i Region Syddanmark, Per Torsten Sørensen for faglig støtte. De
aftalte, at Kent Jensen skulle sende et høringssvar til kommunen og et
læserbrev til de to lokale aviser, Vejle Amts Folkeblad og Egtved Posten.
”Læserbrevet gjorde, at en journalist fra Vejle Amts Folkeblad kon-
Rehabilitering er af stor betydning for at komme videre i livet efter endt kræftbehandling. Alligevel ville Vejle Kommune spare på rehabiliteringstilbuddene til kræftpatienter.
Vejle Lokalforening kæmpede imod med succes.

taktede mig for at lave en historie om, hvad besparelserne ville komme
til at betyde for patienterne. Historien kom på forsiden af avisen med
en stor artikel inden i,” fortæller Kent Nielsen, der via Kræftens Bekæmpelses
Kræftrådgivning i Vejle hjalp journalisten med at fi nde frem
til en tidligere kræftpatient, som ville fortælle om sit rehabiliteringsforløb
og om konsekvenserne, hvis spareplanerne blev realiseret. Og det
førte mere med sig:
”To dage efter avisartiklen i Vejle Amts Folkeblad blev formanden
for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i kommunen citeret i samme
avis for at sige, at det ikke kunne være rimeligt at spare 400.000 kr.,
men i stedet 200.000 kr., så det satte noget i gang. Om besparelserne
næste år er taget af bordet på grund af det arbejde, vi lavede, kan jeg
jo ikke sige, men jeg tror helt sikkert, at det har betydet noget at skabe
den debat,” siger Kent Jensen.
Vejle Lokalforening kæmper videre
Udsigten til besparelser i de kommende år har fået lokalforeningen på
banen igen, og Kent Jensen er optimistisk i forhold til at få besparelserne
taget helt af bordet.
Typiske senfølger efter endt
kræftbehandling
• De hyppigste senfølger efter endt behandling
er svær træthed, smerter, depression,
angst, vandladningsproblemer, vægttab og
seksuelle problemer
• En videnskabelig rapport om kræftrehabilitering,
som Sundhedsstyrelsen udgav
i 2010 viser, at rehabilitering har eff ekt på
træthed, depression, angst og livskvalitet
”Jeg fornemmer, at der stadig er mulighed for at gøre indsigelser, og
vi er allerede nu i dialog med både chefen for Sundhedsafdelingen og
formanden for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget om de planlagte besparelser,
men situationen er endnu uafklaret,” siger Kent Jensen, der gerne
taler kræftsagen over for politikere og embedsmænd i kommunen igen.
”Det har været helt nyt for os at prøve det her. Men vi har haft en
positiv dialog med kommunen op til budgetforliget, og vi tror på, at vi
også kan få det fremover, så længe sagligheden er i orden. Det er den
vej, vi skal gå for at få politikerne til at give os pengene.”
Krav om bedre hjælp til kræftpatienter
Alt for mange kræftpatienter får ikke den hjælp, de har brug for til at
komme videre i livet efter endt behandling. Derfor har Kræftens Bekæmpelses
opstillet en række krav til en bedre kræftrehabilitering.
Du kan læse hele Kræftens Bekæmpelses oplæg om kræftrehabilitering
på www.cancer.dk/hjaelp til frivillige under politisk frivillig
– Kræftens Bekæmpelses politikker. Her fi nder du også Kræftens
Bekæmpelses politikpapir om rehabilitering.
Eksempler på rehabiliteringsindsatser
• Fysisk genoptræning
• Psykosocial rådgivning
• Kostvejledning
• Seksualvejledning
• Arbejdsfastholdelse
• Specifi k indsats over for senfølger, f.eks.
lymfødem eller inkontinens
11

TINA VANDT OVER KRÆFTEN
12
Tina Brændgaard
er 34 år og udgav i 2010 bogen
”Klædt af – en fortælling om kræft,
håb og kærlighed” (Gyldendal)
er formand for Proof of Life,
en sportsforening for unge voksne
kræftoverlevere mellem 18 - 40 år.
Kræftens Bekæmpelse samarbejder
med Proof of Life om udvikling af
aktiviteter til unge ramt af kræft og
støtter foreningen økonomisk.
www.proofofl ife.dk
er frivillig på Sundhedscenter
for Kræftramte i København, hvor
hun har startet en samtalegruppe
for brystkræftramte kvinder mellem
18 – 35 år. Kræftens Bekæmpelse og
Københavns Kommune driver centret
i fællesskab. www.kraeftcenterkbh.dk/aktiviteter/grupper
holder foredrag, blandt andet
i Kræftens Bekæmpelses lokalforeninger.
Kontakt: tinabraendgaard@
gmail.com/ 21762698

”Jeg har ikke behov for
at lægge kræften bag mig”
Lige før jul for fi re år siden fi k Tina Brændgaard konstateret brystkræft som 30-årig. I dag er hun
nybagt mor og øver sig på at tro på lykken igen. Men det har været hårdt arbejde at nå dertil.
AF ANNEMETTE GRANT LARSEN | KOMMUNIKATIONSKONSULENT | FOTO: DAS BURO / ULRIK JANTZENULENT
”Sild, snaps og lyden af min egen stemme, der
kværner kræft. Det er det, jeg husker bedst
fra juledagene 2006. Jeg er ved at brække
mig over at høre mig selv fortælle om min
diagnose.” Sådan skriver Tina Brændgaard i sin
bog ”Klædt af – en fortælling om kræft, håb og
kærlighed”, der udkom i marts i år. Fire år efter
diagnosen står den på barnedåb i december
og første jul med Ester. Tina er videre. Uden
eftervirkninger fra kemoterapi og med ”hjælp”
fra en uventet kant. For hurtigt efter diagnosen,
og mens Tina får kemobehandlinger,
begynder hun at dyrke sport. Meget sport. Det
viser sig at være en rigtig god idé.
”Jeg har aldrig været en sportspige, og i
starten var det også noget med, at jeg ville vise,
jeg kunne. Som om en kampgejst blev vakt til
live, da jeg fi k diagnosen. Men jeg begyndte
hurtigt at kunne lide det, og hvis jeg skal pege
på, hvad der ud over støtten fra familie og venner
har haft betydning for at komme videre
efter diagnosen, så er det sport,” fortæller Tina,
der gennemførte Berlin Marathon i september
2008, et år efter hun var færdigbehandlet. To
operationer, seks kemobehandlinger og 29
strålebehandlinger efter diagnosen.
Sport, vilje og fællesskab
Hurtigt efter diagnosen starter Tina i Proof
of Life, en sportsforening for unge voksne
kræftoverlevere.
”Jeg overvejede slet ikke et almindeligt
fi tness-center. På grund af kemoen var jeg
skaldet og tynd, og det ville simpelthen have
været for grænseoverskridende at gå der. Og
så var det helt fantastisk at møde nogen, som
helt instinktivt vidste, hvad jeg havde været
i gennem. Det var utroligt befriende. Måske
allermest fordi man så ikke behøvede at snakke
om kræft,” forklarer Tina, der stadig træner i
Proof of Life, hvor hun i dag er formand.
Men hvorfor ikke lægge kræften bag sig og
træne i en almindelig klub?
”Selvfølgelig er der nogen, der vil sige:
’Har du ikke bare haft lyst til at smide alt om
kræften væk.’ Men jeg har jo fået venner der,
og der er bare helt vildt meget omsorg og kærlighed
i den forening. Folk passer virkelig godt
på hinanden, fordi der lige er den der ekstra
dimension med, at man har været i gennem
noget rigtigt svært. Det er virkelig rart.”
”Jeg har heller ikke et behov for at lægge
kræften bag mig. Jeg beskæftiger mig stadig
meget med området og er meget sammen med
folk, som har eller har haft kræft. Men jeg øver
mig i ikke at tænke så meget på kræft længere,
selvom frygten for et tilbagefald nok altid vil
ligge i mig,” siger Tina.
En genvej til mental styrke
Da Tina undervejs i behandlingsforløbet opdager,
at hun kan bygge sin krop op, samtidig
med at den bliver pumpet med gift, bestrålet
og skåret i, sker der noget. Fra at være en slags
fj ende, hun har erklæret krig mod, bliver kroppen
hendes nærmeste allierede og bedste ven i
kampen mod kræften.
”Jeg kunne hurtigt mærke, at jeg blev stærkere.
Det var en skøn følelse og en sejr midt i
et forløb, som er nedbrydende. En følelse af at
blive styrket og bygge sig selv op. Både fysisk,
men også mentalt, var det en sejr, som var helt
vildt fed at komme videre på. Følelsen af at
handle gav håb og overskud. Det var en genvej
til at vinde mental styrke og gav succesoplevelser
og et overskud, jeg kunne tage med mig
hjem,” husker Tina, der samtidig med løbetræningen
og behandlingsforløbet også havde
et nyt krævende fuldtidsjob og et almindeligt
hverdagsliv at se til.
Men et stykke tid efter at Tina er færdigbehandlet
i august 2007, føler hun sig udmattet
og har været det længe. Og det går op for
hende, at hun driver rovdrift på sine ressourcer.
”Man kan godt sige, at det med at have så
travlt og dyrke så meget sport var en fl ugt og
en måde at undgå at forholde sig den til sorg
og frygt, jeg havde. Men på den anden side
var det også min måde at klare det på og prøve
at gøre noget godt for mig selv midt i alt det
her,” siger Tina, der indså, at hun var nødt
til at kunne fi nde ud af at slappe af og udvise
mere omsorg for sig selv.
”Jeg følte mig brugt, og jeg vidste, at skulle
jeg trække stikket ud, så var det nu. Jeg har
altid kæmpet med gerne at ville slække på kravene
til mig selv, og den dyrebareste erfaring,
jeg har taget med mig fra mit sygdomsforløb
er, at det er ok at slappe af. Jeg havde længe
vidst, at det var noget, jeg skulle arbejde på.
Det var bare først her, det lykkedes,” fortæller
Tina, der valgte at sige sit job op og i stedet
skrive en bog om at overleve en kræftsygdom.
Fordi hun selv manglede gode historier, da
hun blev syg. Og fordi hun oplevede, hvor vigtigt
det var at kunne spejle sig i andre, som var
det samme sted eller lidt videre. For at komme
videre med livet og turde tro på lykken.
13

LANDET RUNDT
BRINGER HISTORIER FRA AKTIVITETER OVER HELE LANDET
14
Sang på Sæbygaard Slot
Kræftens Bekæmpelse i Sæby og 100 oplagte gæster indtog en
torsdag aften i november Sæbygaard Slot til sang og musik. Aftenens
musikere var Reinhardt og Birthe Frahm, Bjørn Lundby og Vibeke
Brynje. De optrådte gratis og ledte alle igennem aftenen med et
udvalg af kendte sange, viser og sjove anekdoter, og gæsterne sang
intenst med. Kræftens Bekæmpelse bød på pølsebord og drikkevarer
til favorable priser, alt sammen sponsoreret af byens handlende.
Derudover bød aftenen på lotteri med gaver sponsoreret af byens
forretninger, men også af private givere. Aftenens overskud blev på
8000 kr.
Elin Jakobsen, Sæby Lokaludvalg.
Kontakt: kbsaeby@hotmail.com
Bh’er på tørresnoren
De handlende i Lollands-Centret støttede lørdag
den 9. oktober op om Lyserød Lørdag ved at afl evere
deres brugte bh’er. Den idé syntes mange om. Der
blev i alt afl everet 352 bh’er i alle farver og størrelser.
Centerforeningen kvitterede omgående med 20 kr.
pr. stk. til Kræftens Bekæmpelse. Bh’erne blev leveret
videre til Kirkens Korshær, som formentligt ikke
løber tør for den vare foreløbig, men inden da blev
bh’erne hængt op på en tørresnor i centret, som et
bevis på, at det nytter at hjælpe.
Ruth Kromann, Maribo Lokaludvalg.
Kontakt: rokrom@mknet.dk
Aalborg holdt bazar
Aalborg Lokalforening holdt i år en Lyserød Bazar i Kedelhallen
i Nordkraft. Der var 50 stande med alt mellem himmel
og jord. Aalborg Lokalforening havde en stand med varer fra
brystkræftkampagnen og stod også for et amerikansk lotteri
med præmier doneret af Aalborgs erhvervsdrivende. Også de
mange stande gav et væld af gaver til lotteriet. Dagen bød også
på musik og underholdning fra bl.a. sportsvært fra TV2 Ulla
Essendrop Støvring ,kostvejleder Henriette Søvind og musikerne
Rune Larsen og Jonas Schou. Og hele dagen kørte en fi lm,
som kommunikationsstuderende havde lavet til Lyserød Bazar.
Bazaren havde rigtig mange besøgende, og det blev en rigtig
fi n og stemningsfyldt Lyserød Lørdag på Nordkraft i Aalborg.
Mona S. Svendsen, Aalborg lokalforening. Kontakt:
mona@monita.dk – 60502226
Lysfest i Aalborg
I Aalborg blev oktober måneds støttearrangementer til fordel for
brystkræftsagen skudt i gang med en lysfest. I år blev den holdt
i Ansgar Kirke. Det er tredje år i træk, at Ålborg Lokalforening
i samarbejde med Dansk Brystkræft Organisation, DBO, har
afholdt lysfest som optakt til brystkræftmåneden. I kirken talte
Karen Veien fra DBO og korshærspræst Lena Bendtsen om lys
og håb. Derefter tændte de 60-70 deltagere et lys og satte dem
på to hjerter, som hjemløse og brugere af varmestuerne i Kirkens
Korshær i Aalborg havde lavet til lejligheden. I mens sang Jonas
Schou ”Romeo og Julie”
af Sebastian. Herefter
gav HK-koret i Aalborg
koncert, og aftenen sluttede
af med kaff e i kirkesalen.
Det blev en stemningsfyldt
aften for alle deltagere.
Mona S. Svendsen,
Aalborg Lokalforening.
Kontakt: mona@monita.dk
– 60502226

Solrød Center pyntede op
Solrøds borgere bakkede op om Kræftens Bekæmpelses
”Støt Brysterne”- kampagne ved Lyserød Lørdag i Solrød
Center. Centret var festligt pyntet med lyserøde sløjfer, og
mange af centerets butikker havde lyserøde produkter til
salg. Lokalforeningen havde arrangeret tombola og salg af
armbånd og t-shirts m.m. og delte mange lyserøde balloner
ud. Med den opbakning er det ikke sidste gang, vi har holdt
Lyserød Lørdag.
Birger Hauge, Solrød lokalforening.
Kontakt: Birger.Hauge@globalconnect.dk – 21420500
”Mænd og Kræft”
– foredragsaften i Kalundborg
Den 23. september arrangerede Kalundborg Lokalforening en
fantastisk foredrags- og koncertaften med overskriften ”Mænd
og kræft”. Aftenens hovedtaler var tidligere chefpolitiinspektør
Per Larsen, og Kirsten Siggaard og Henrik Krogsgaard underholdte
med sang og musik. Per Larsen fortalte om sin egen
kræftsygdom og om, hvordan han kom igennem sygdommen
med livet i behold. En fantastisk solstrålehistorie, som virkelig
fængede blandt de 250 tilhørere. Det blev en fantastisk aften
med fuldt hus i Raklev Kirke, og med aftenens store fremmøde
og alle de gavmilde sponsorer blev overskuddet på godt 21.000
kr. Overskuddet går til forskning i kræftsygdomme hos mænd.
Hanne Klarskov, Kalundborg Lokalforening.
Kontakt: hanne.klarskov@live.dk
Flot mindearrangement i Svendborg
Fodbold klubben Kirkeby IF ved Svendborg afholdt fredag den 17.
september en velgørenheds-venskabskamp for at mindes to unge
spillere, der inden for kort tid begge døde af kræft. Overskuddet fra
arrangementet gik til Kræftens Bekæmpelse. Svendborg Lokalforening
deltog i arrangementet med en bod og havde sørget for, at de mange
frivillige, der hjalp til på dagen, alle fi k en T-shirt med Kræftens Bekæmpelses
logo på. Boden var fl ot pyntet op med fl ag og balloner, og
Kræftens Bekæmpelse var meget synlig på pladsen. Ud over at der blev
solgt entrébilletter, kunne man købe sig til at spille med på holdet og til
at skyde straff espark. Der var også et lotteri med mange donerede præmier.
Det var en festlig og meget bevægende dag, og der blev indsamlet
cirka 134.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse.
Carol Tornow, Svendborg Lokalforening.
Kontakt: carol@get2net.dk – 2538 4692
Lyserød Lørdag
til langt ud på natten i Kolding
Lørdag den 9. oktober var butikkerne i Kolding Storcenter og i
City pyntet op til Lyserød Lørdag. I Storcentret var der mange
arrangementer på dagen, og på Store Torv havde Kræftens
Bekæmpelse deres egen stand med frivillige fra lokalforeningen
samt arrangørerne bag Lyserød Lørdag i Kolding. Her blev der
delt balloner og fl ag ud til alle børn, spillet musik, samlet penge
ind og informeret om Kræftens Bekæmpelse samt arbejdet
med brystkræftsagen. Der var i løbet af dagen også arrangeret
lodtrækning og konkurrencer med præmier. Panduro Hobby
havde sponseret stof og maling, så der blev doneret ”en hånd
til brysterne”, idet alle der gav et beløb til brystkræftsagen, fi k
lov at sætte sit lyserøde håndaftryk på et stort banner. Banneret
bliver senere hængt op i Kræftens Bekæmpelses genbrugsforretning
i Kolding. Om aftenen åbnede natklubberne Crazy Daisy,
Shakers og Tordenskiold op for én stor lyserød nattefest, hvor
alle drikkepenge blev doneret til Støt Brysterne. Crazy Daisy
valgte at fordoble deres indsamlingsresultat.
Betina Simone Knudsen, frivillig til Lyserød Lørdag.
Kontakt:bknudsen@hotmail.com
15

Magasinpost
IDNR 12757
Afsender: Kræftens Bekæmpelse I Strandboulevarden 49 I 2100 København Ø
Kræftplan III og hva´ så?
Kræftens Bekæmpelse har de sidste mange år sat fokus på, at
kræftpatienter ikke får den rehabilitering, de fortjener. Med
Kræftplan III blæser der ny vinde. Men der er langt igen. Og
der er brug for dig.
Alt for mange kræftpatienter får ikke den hjælp, de har brug for til at komme
videre i livet efter endt behandling. Mange lever med gener, som kan afhjælpes
eller forebygges, hvis bare patienten får tilbud om en opfølgende indsats efter
behandlingsforløbet. Det kan f.eks. være i form af fysisk træning, kostvejledning
og psykosocial støtte.
Kræftens Bekæmpelse har i lang tid arbejdet for, at alle kræftpatienter bliver tilbudt
rehabilitering, og i oktober udarbejdede vi en strategi, hvor vi præsenterer
vores tanker på området. Nogle af de tanker er nu blevet en del af Kræftplan III,
der blev vedtaget den 7. november.
Med Kræftplan III er det slået fast, at rehabilitering fremover skal være en integreret
del af behandlingen af kræftpatienter, og at alle kræftpatienter skal have
en rehabiliteringsplan. Det er Kræftens Bekæmpelse naturligvis glade for. Men
planen udspecifi cerer ikke, hvordan det skal foregå eller hvem, der har ansvaret,
og der er lang vej, før vi er i mål. For én ting er planer, noget andet er virkeligheden
for den enkelte kræftpatient.
Nu hvor Kræftplan III er en realitet, er tiden inde til at arbejde for, at de ting,
der er sat i gang, bliver til virkelighed ude i regioner og kommuner. Og her er
der også hårdt brug for frivillige til at tale kræftpatienternes sag. Eksemplet fra
Vejle, e, som er omtalt på side 10-11, viser, at indsatsen
nytter. Uden jer når vi
ikke e i mål.
Leif Vestergaard Peders
Pedersen
SLØJFEN47
Sløjfen udsendes til alle frivillige
i Kræftens Bekæmpelse.
Redaktion
Charlotte Taarnhøj,
Patientstøtteafdelingen,
Karin Mejding,
Forebyggelsesafdelingen,
Kristina Ilsøe Métral,
Lokalforeningsafdelingen,
Nanna Kathrine Kristensen,
patientstøtteafdelingen
Annemette Grant Larsen, redaktør
(barselsvikar),
Enheden for kvalifi cering af
frivillige.
Kontakt redaktionen på 35 25 79 71
E-mail: sloejfen@cancer.dk
Ønsker du at læse Sløjfen på nettet:
www.cancer.dk/frivillig
Artikler til Sløjfen
Send en historie om et arrangement
som er foregået eller ideer til artikler
til sloejfen@cancer.dk. Send
også gerne foto. Foto skal være
minimum 1000 pixel i bredden.
Modtag FrivilligNyt
Du har mulighed for at modtage et
elektronisk nyhedsbrev til frivillige,
som Kræftens Bekæmpelse udsender
hver 14. dag. FrivilligNyt,
som nyhedsbrevet hedder, omtaler
aktiviteter for og med frivillige i
Kræftens Bekæmpelse.
Bliv inspireret og hold dig opdateret
www.cancer.dk/frivillignyt
Layout: Quote Grafi k
Forsidefoto: Das Büro
Tryk: Litotryk København A/S
Oplag: 3.450