Udgravningsberetning fra Pladsen ved Vartov - Københavns Museum

KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL
REPORT No 2012
PLADSEN VED VARTOV
Vartov/Rådhuspladsen, Vor Frue Sogn, Sokkelund Herred,
Københavns Amt.
KBM 3899
AF MAG.ART ANDREAS BONDE HANSEN

Københavns Museum
Vesterbrogade 59
1620 København V
Telefon: +45 33 21 07 72
Fax: +45 33 25 07 72
E-mail: sekr@bymuseum.dk
www.copenhagen.dk
© Københavns Museum 2012
2

Indhold
1 Introduktion ................................................................................................................................................. 6
1.1 undersøgelsens forhistorie ................................................................................................................... 6
1.2 Administrative data ............................................................................................................................... 6
1.3 Øvrige data ........................................................................................................................................... 6
2 Topografi og kulturhistorisk baggrund ........................................................................................................ 8
3 Tidligere arkæologiske undersøgelser ..................................................................................................... 11
3.1 Vandmølletårnet, Vartov 1940/1948 ................................................................................................... 11
3.2 KBM 3914, Vartov 2010 ..................................................................................................................... 11
3.3 KBM 3928 Vester Voldgade ............................................................................................................... 11
3.4 KBM 3951 ........................................................................................................................................... 11
4 Kulturhistorisk potentiale og tilsynets formål ............................................................................................ 12
5 Undersøgelse og dokumentation ............................................................................................................. 13
5.1 Arkæologiske undersøgelser efterår 2011 ......................................................................................... 13
5.2 Arkæologiske undersøgelser forår/sommer 2012 .............................................................................. 17
5.2.1 Osteologisk analyse ................................................................................................................... 19
5.3 Prøvetagning, dokumentation og analyse .......................................................................................... 20
6 Resultater ................................................................................................................................................. 21
7. Fremtidigt arbejde..................................................................................................................................... 23
8. Referencer 23
8.1. Personlige kommentarer
9. Bilag 24
3

ABSTRAKT
Grundet omfattende renovering af området fra Vartov til Rådhuspladsen, blev det besluttet af føre
arkæologisk tilsyn med anlægsarbejdet. Tilsynet løb fra september 2011 og et år frem. Erfaringsmæssigt ved
man, at området indeholder kirkegården fra Vartov Hospital samt dele af Københavns middelalderforsvar og
derudfra blev tilsynet besluttet. Under tilsynet blev tre områder nærmere undersøgt: ‟Felt 1‟ – et affaldslag
med varierende fund samt et muligt fundament til det såkaldte vejerhus (byens handels- og
skattemyndigheders kontor til vejning og kontrol af de varer der kom ind i byen), ‟Felt 2‟ – Forstyrret
affaldslag, dog med fund brugabre til datering, samt ‟Felt 3‟ – to tracéer, hvor profilerne viste elementer af
middelalder vold og voldgrav. Derudover fandt man skeletdele i områdets sydlige ende, kraniet fra en
skødehund og en ornamenteret kakkel i en kabelgrøft i områdets midte, samt en såkaldt ‟regnepenninge‟ (en
mønt brugt som matematisk udregningsredskab) nær ‟Felt 1‟. Genstande og anlæg er overvejende dateret til
at være fra slutningen af 1500-tallet til slutningen af 1700-tallet.
ABSTRACT
Due to comprehensive renovation of the area between Vartov and Rådhuspladsen an archaeological
supervision was established. The supervision took place from September 2011 and a year forward. The
supervision was decided upon knowledge about the area containing great heritage – for example the church
yard of the hospital of Vartov and sections of the medieval fortification. During the supervision three areas
was excavated: „Felt 1‟ – containing rubbish layers with various finds and the possible foundation of
„Vejerhuset‟ (office for tax officers), „Felt 2‟ – disturbed rubbish layer however with interesting artefacts, and
„Felt 3‟ – to trenches where the profile showed parts of medieval rampart system. Additionally, two skeletons
were found in the southern end of the affected area, a ornamented tail plus the cranium of a lapdog, and a
„Regnepenninge‟ (calculation coin) just outside „Felt 1‟. All artefacts and features dates from late 16 th century
until the end of 18 th century.
5

1 Introduktion
1.1 undersøgelsens forhistorie
I forbindelse med Københavns Kommunes ønske om at renovere pladsen foran Vartov, blev Københavns
Museum d. 26. september 2009 kontaktet af Bjørn Rasmussen fra A/S Hifab Bygherrerombud. Da man
erfaringsmæssigt ved, at området omkring Vartov bl.a. har indeholdt kirkegård og centrale dele af byens
middelalderbefæstning (Mosekilde 2011: 6ff.), blev det i første omgang besluttet at foretage arkæologisk
forundersøgelse på lokaliteten. Denne blev foretaget i oktober 2010. Der figurer en separat
udgravningsberetning for forundersøgelsen (se Winther et. al. 2010). På baggrund af forundersøgelsen blev
det besluttet at føre arkæologisk tilsyn med renoveringsarbejdet. Tilsynsansvarlig var arkæolog Karen Green
Therkelsen.
Renoveringen af Vartov omfattede beplantning af træer (6 stk.), opsætning af lysmaster (3 stk.) og
oprettesen af et stort antal brønde (22 stk.). I alt blev ca. 345,26 m³ af området omkring bygrænsen til
Københavns middelalderby og omkring den tidligere Vartov kirkegård berørt.
1.2 Administrative data
Københavns Kommune bekostede undersøgelsen, ved bygherrerdækket budget. Den primære
kontaktperson i projektet var Bjørn Rasmussen fra Hifab bygherreombud – som udførte den byggemæssige
rådgivning på projektet samt Helle Wicklow fra Københavns Kommune. Korrespondancen mellem
Københavns Museum og Bjørn Rasmussen, blev varetaget af museumsinspektør Niels Grumløse.
Projektet blev kommunalt vedtaget efteråret 2009, men gik først i gang i september 2011.
Kulturarvsstyrelsen (det nuværende Kulturstyrelsen), ved Thomas Roland, godkendte umiddelbart det
forelagte budget. Hovedentreprenør på lokaliteten var OK Grøn Anlæg AS.
Tilsynets akronym og andre administrative data er:
Kuas Journal-nummer 2011-7.24.02/KBM-0014
KBM-nummer KBM 3899
Amt Købehavns Amt
Herred Sokkelund Herred
Sogn Københavns sogn
Tilsynets forløb September 2011 – maj 2012
1.3 Øvrige data
Udgravningen startede ultimo september 2011 og sluttede med afsluttende arkæologiske undersøgelser 21.
september 2012.
6

Området er offentligt kommunalt ejet
Tilsyn og udgravning blev varetaget af arkæologerne Karen Green Therkelsen, Jacob Leifsson Mosekilde,
Niels Andreassen, Claes Hadevik og Andreas Bonde Hansen.
Da vinteren var mild, var der kun få dage med hård frost. Derudover var vejrforholdene typiske efter årstiden.
7

2 Topografi og kulturhistorisk baggrund
Området omkring Vartov befinder sig ca. 4 meter over havets overflade og stiger let mod nordvest. Området
er grænsen mellem middelalderbyen og det senere Vesterbro og rummer middelalderbefæstning og
kirkegård samt hospital fra tidlig nyere tid.
Ved Vartov lå i flere århundrede et hospital. Vartov hospital har haft en turbulent historie: Institutionen er
blevet flyttet rundt flere gange og er sågar blevet bombarderet af Karl X Gustav af Sveriges (1654-1660)
belejrende hær. I 1666 blev det flyttet til sin nuværende beliggenhed, ved siden af det nuværende
Københavns Rådhus, hvor det fungerede som hospital, frem til 1930'erne (Mosekilde 2011: 9).
Hospitalet blev drevet med støtte fra private donationer og er derfor anset for havende en højere standard,
end det var tilfældet for de offentlige sygehuses vedkommende. Flertallet af hospitalets patienter og beboere
var tidligere tjenestefolk tilhørende det velstillede borgerskab, som nu havde nået så høj en alder, eller
havde en sygdomstilstand, der umuliggjorde, at de fortsat indgik i deres respektive husholdninger på
hensigtsmæssig vis.
I tilknytning til hospitalet fandtes også en kirkegård, som fortrinsvis blev anvendt af hospitalet. Det Kongelige
Vajsenhus – et fortsat eksisterende børnehjem for forældreløse – anvendte imidlertid også kirkegården.
Såvel Kirkegård som hospital var placeret umiddelbart inden for de omkransende fæstningsvolde og var i
brug i perioden fra 1666 og indtil 1760, da Assistents Kirkegården grundlagdes udenfor bymurene på det
nuværende Nørrebro.
Husrækken, der strækker sig fra Vestergade i nord og til Farvergade i syd langs Vester Voldgade, udgør den
vestligste del af middelalderens København.
Byens vestlige udstrækning blev i sin tid dikteret af den vestlige del af det middelalderlige voldforløb, der
strakte sig langs med den nuværende Vester Voldgade. Baggrunden for at Vartov-bygningen ikke orienterer
sig efter dette facadeforløb hænger sammen med, at bygningen er anlagt på en matrikel, der er etableret
efter nedlæggelsen af den middelalderlige vold.
Pladsen nord for Vartov-komplekset blev i slutningen af 1600-tallet udlagt til kirkegård og fungerede som
sådan frem til oprettelsen af Assistens Kirkegård i 1760.
8

Uddrag af Geddes kort over København (1757) med nutidige
gadenavn og markering af kirkegårdens udstrækning
(matrikel nr: 46)
Historiske kort giver en indikation på kirkegårdens udstrækning i midten af 1700-tallet, men tidligere
arkæologiske undersøgelser viser, at det historiske kortmateriale kan være upræcist i sådanne henseender.
9

3 Tidligere arkæologiske undersøgelser
3.1 Vandmølletårnet, Vartov 1940/1948
I forbindelse med udskiftning af træpælefundamenter under Vartov, blev der i 1948 registreret et
tårnfundament bygget af tegl funderet på et kampestensfundament. Tårnet, der havde en diameter på 8
meter, formodes at stamme fra begyndelsen af 1500-tallet (jf. avisudklip i KBM 3914).
3.2 KBM 3914, Vartov 2010
Som tidligere nævnt, blev der forud for denne undersøgelse foretaget en forundersøgelse. Undersøgelsen
på pladsen havde bl.a. til formål at kortlægge kirkegårdens udstrækning. Den del af renoveringen, som
forundersøgelsen blev foretaget under, bestod primært af skovrejsning. Da sådan anlægsarbejde ikke når
længere ned end 1m, i forhold til nuværende gadeniveau, var forundersøgelsen begrænset hertil.
Undersøgelsens resultat omfattede en registrering af kirkegårdens afgrænsning, fundet af en nedbrudt
bunker, anlagt i 1944, på den vestlige del af Vartov Plads, samt fund af østersøkeramik (ca. 900-1200-tallet)
på den nordlige del af Vartov Plads. Sidstnævnte opfattes som redeponeret fyld fra den middelalderlige
fæstningsvold (Winther et. al. 2011).
3.3 KBM 3928 Vester Voldgade
Flere rapporter fra undersøgelser i områder er p.t. under udarbejdelse (29-05-2012), og kan derfor være af
væsentlig relevans for fortolkningen af den kulturhistoriske udvikling omkring Vartovs Plads, eks.
nedgravning af fjernvarmerør i Vester Voldgade, hvor arbejdet når 3 meter ned under nuværende
gadeniveau og derfor forventes at rumme et signifikant kulturhistorisk potentiale, bl.a. den middelalderlige
voldgrav (Green-Therkelsen 2010).
3.4 KBM 3951
Denne udgravning blev foretaget i forbindelse med nedlæggelse af fjernvarmerør i Lavendelstræde. Her
fandtes ti individer med tilknytning til Vartov kirkegård, samt en stor mængde genstande – flere end der med
rimelighed kunne indsamles. Individerne havde tilhørende kister, og der fandtes ligeledes flere komplekse
kulturlag. Fundene strækker sig fra perioden sen middelalder til ca. 1800. Fundene bestod primært af
keramik og stykker af læder. Ydermere fandtes bl.a. sen-middelalderlige stensatte vandrender.
Videnskabelige undersøgelser blev foretaget, af det indsamlede genstandsmateriale samt af skeletterne. Det
kunne konkluderes at materialet dækkede over den sen-middelalderlige befæstning (om end lagene var for
omrodede, til at det egentlige voldforløb kunne erkendes), det senere høtorv, Vartov kirkegård samt de
moderne anlæg (Mosekilde 2011).
11

4 Kulturhistorisk potentiale og tilsynets formål
Som nævnt ønskede Københavns Kommune at renovere pladsen foran Vartov. Dette påvirker den øverste
meter af laget fra gadeniveau (Winther 2011: 15f.). Da det vides at kulturhistoriske levn findes allerede fra 50
cm dybde (Winther 2011: 15), var sandsynligheden for at for at disse levn ville blive berørt betragtelig.
Det altovervejende formål med det arkæologisk tilsyn var at udrede de arkæologiske data og levn, der ville
blive beskadiget af det forstående anlægsarbejde. Her tænkes særligt på gravlæggelserne på Vartov
kirkegård – som er af betydelig osteologisk og kulturhistorisk interesse – samt det tidligere nævnte
middelalderlige fæstningsanlæg. Ydermere er lokalitetens placering af afgørende betydning for det tidlige
København, og eventuelle anlæg tilknyttet byens middelalderlige forsvar eller andre anlæg af fra det tidlige
Københavns afgrænsning, ønskedes registreret og undersøgt inden evt. destruktion i forbindelse med
anlægsarbejdet.
Endelig er arealet beliggende indenfor et af Kulturarvsstyrelsen udpeget kulturarvsarealer, hvilket
understreger områdets historiske og arkæologiske betydning og potentiale.
12

5 Undersøgelse og dokumentation
Der blev udført arkæologiske undersøgelser/tilsyn af flere omgange. Det meste blev udført i efteråret 2011,
men sporadiske tilsyn og undersøgelser fortsatte i foråret og sommeren 2012.
5.1 Arkæologiske
undersøgelser efterår 2011
Oversigt fundament (felt 1). Foto: Karen Green
Therkelsen.
Ved renoveringsarbejdet blev et ret omfattende
område berørt (se kort side 10) – strækkende sig
fra Rådhuspladsen til Farvergade. Ved tilsynet
blev heraf erkendt tre felter, som arkæologiske
interesseområder. Et ca. 10x5 meters område i
den nordvestligste ende af lokaliteten, som
egentlig består af en række mindre, udgravede
områder (felt 1). Et ca. 36x5 meter felt (felt 2) i
den nordøstligste ende af lokaliteten. Et sidste felt
bestod af to tracéer – 16x1,5 meter Nordvest/
Sydøstgående og 15x2 meter
Nordøst/Sydvestgående – umiddelbart nord for
felt 2 (felt 3).
Da der var tale om en tilsynsopgave, foregik
gravearbejdet primært med mindre rendegravere
og var i realiteten kun den gravning, der alligevel
skulle foregå i forbindelse med renoveringen,
hvilket er i overensstemmelse med den gældende
museumslovgivning.
13
I felt 1 fremkom et delvist omrodet affaldslag, i ca.
50 cm dybde, hvor der, nederst i laget, fandtes et
kridtpibefragment

fra sidste halvdel af 17. årh. som tidligste daterende objekt. Der fremkom ligeledes en række af granitsten,
med grusset mørtel, der tolkedes som værende et fundament.
Felt 2 bestod af et kraftigt omrodet affaldslag, primært med opfyld fra 17. – 19.årh.
Fundament (felt 1). Foto: Karen Green Therkelsen.
Felt 3 bestod af to kloak-tracéer– hver af dybde ca. 1,5-2 meter. Det ene tracé er nordøst-sydvestgående
det andet nordvest-sydøst. Det nordsøtgående tracés profiler blev tegnet på en 1:20 skitse og registreret i
databaseprogrammet Intrasis som grøft 100040 & 100041. Der blev i profilen til grøft 100040 erkendt 20
forskellige lag, hvor de nordligste lag – kaldet 1-9 – tolkedes som værende en del af den middelalderlige
vold, hvor resten tolkedes som værende 16-1700 tals opfyld i den middelalderlige voldgrav. Samme billede
tegnede sig i profilen ‟grøft 100041‟ (19 lag og lag 1-9 middelaldervold, resten opfyld). I en del af lagene,
forekom der en del teglsten og andet keramisk byggemateriale. Derudover bestod genstandsmaterialet
primært af blandet keramik fra 17. og 18. årh. (se bilag s.1). I forhold til de analyserede profiler, er det vigtigt
at have in mente, at de var så forstyrrede af moderne nedgravninger, at relationerne mellem de enkelte lag,
mange steder var svær at erkende.
14

15
Kabelgrøft
.
Udgravninger i forbindelse med KBM 3899 samt tidligere udgravninger i
området.
Kort: Stine Damsbo Winther & Andreas Bonde Hansen

Nordvestgående profil (felt 3) – østenden af middelaldervolden. Foto: Karen Green Therkelsen.
Sydøstgeånde profil (Felt 3) – ’voldgravsfyld’. Foto: Karen Green Therkelsen.
Felterne blev indmålt med totalstation Trimble S4 samt GPS Trimble R8 MODEL 3 67250-72.
Indmålningerne kunne desværre ikke georefereres, omend de var præcise nok til, at man i museets
16

databasesystem – Intrasis – kunne konstruere et brugbart oversigtskort (se kort s. 14). Derved kunne det
erkendes, at det fundne stenfundament i felt 1, er beliggende, hvor der har været et såkaldt vejerhus (se kort
s.14). Et vejerhus var et etablissement – typisk beliggende i forbindelse med havneanlæg og byporte – hvori
byautoriteter vejede og inspicerede varer på vej ind i byen (.http://vaeggen.copenhagen.dk/media/4663).
Erkendelsen af veijenhusets beliggenhed skete på baggrund af et kort fra 1840. Men vejerhus-fænomenet er
langt ældre, og man må også forvente af denne institution, på dette sted, har eksisteret langt tidligere end
1840 (Green-Therkelsen 2012: pers. Komm.).
Alle relevante genstande – d.v.s. daterende genstande og genstande af en vis type og beskaffenhed – blev
indsamlet og registreret i Intrasis. Der var primært tale om keramik fra perioden 1600-1800. Derudover kom
enkelte pibefragmenter, en grøn prismekakkel og en såkaldt regnepenninge – en art mønt der i sen
middelalder og tidlig nyere tid blev brugt som matematisk redskab, og senere tjente som en art spillebrik.
Regnepenningen blev fundet umiddelbart udenfor felt 1 og kan dermed ikke med sikkerhed kædes sammen
med Vejerhuset eller andre af de fundne anlæg.
5.2 Arkæologiske undersøgelser forår/sommer 2012
Felterne 1-3 blev som nævnt undersøgt i efteråret 2011. I løbet af foråret og sommeren 2012, blev der
ligeledes foretaget sporadiske, arkæologiske tilsyn. Dette skete ved de enkelte lejligheder, hvor der i
forbindelse med renoveringen igen gravedes under en halv meter. Da fundmængden var sparsom, fundene
ofte berørt af maskinen inde de blev opsamlet og da yderligere strukturer ikke forekom, blev der kun fortaget
meget sparsom opmåling og registrering ved disse undersøgelser.
Ved et af tilsynene – i forbindelse en kabelgrøft på tværs af pladsen (se kort s. 14) – fremkom en
ornamenteret kakkel. Kakkelen er udsmykket med et abehoved, en stor toga og et stykke torv. Det er svært
at komme med en præcis datering på kakkelen. Abehovedet er en såkaldt vrængmaske, som ofte var brugt i
ornamentik i tiden omkring 1600 (Olsen 2012: pers. Komm.). Togaen er hyppigt brugt i den tidligbarokalske
(1620-50) ornamentik. Overordnet kan kakkelens stilistiske træk, have en vis lighed med skulpturerne på
Vasa-skibet (bygget 1626-28) (http://www.vasamuseet.se/sv/Skeppet/Skulpturerna/). Disse indikationer
stemmer godt overens med, at affaldslagene på Vartov for det mestes synes at være 1600-tals opfyld.
Kakkelens oprindelse er uvis, men dens detaljerigdom, indikerer en vis værdi. Udsmidningen af selv
17

kostbare kakler er dog ikke ualmindelig i affaldslagene omkring Rådhuspladsen (afventer beretning for
metroudgravningerne på Rådhuspladsen).
I Kabelgrøften fandtes ligeledes et kranium af en hund. At dømme efter tænderne er der tale om en såkaldt
skødehund. Skødhunde er mindre, fremavlede hunde, der blev holdt som de fine fruers kæledyr i 16- og
1700-tallet (deraf skødehund – de skulle ligge i fruernes skød). De fremavlede skødehunde, har – når de når
et bestemt udviklingsstadium – en særlig kombination af mælketænder og permanente tænder. Denne
kombination ses kun hus disse racer (Mosekilde 2012: pers. Komm.).
18
Ornamenteret hjørnekakkel fra
Vartov.
Foto: Andreas Bonde Hansen

Sydøst for de undersøgte felter 1-3 – nær Lavendelstræde – dukkede der ved maskinarbejde to skeletter op.
Maskinføreren stoppede sit arbejde øjeblikkeligt og tilkaldte museet. For ikke at koste yderligere forsinkelse,
blev skeletterne fjernet og registreret så hurtigt, som det var muligt. Gravene lå ca. en meter nede, hvilket er
typisk for området. Gravene lå Nordvest/Sydøst, hvilket er typisk for gravene før flytningen af Vartov
kirkegård i 1753 (Mosekilde 2012: pers. Komm.). Den umiddelbare tolkning af skeletterne må være, at de
hører sammen med de grave, der blev gravet i og omkring lavendelstræde (se Mosekilde 2011) i forbindelse
med nedlæggelse af fjernvarmerør (jf. ‟KBM 3951‟ på kort s.9 ).
Skeletterne blev fundet i et opgravet affaldslag og var derfor blandet med dyreknogler. Det var arkæolog Mie
Pedersen fra Københavns Museums fundafdeling, der stod for udredningen af knoglerne og arkæolog Jacob
Mosekilde der stod for den senere osteologiske analyse.
5.2.1 Osteologisk analyse
Der blev under tilsynet som nævnt observeret og registeret rester efter 2 individer. Det første individ er et
barn på 4-7 år, estimeret ud fra længden på femur. Der er desværre intet kranium eller tænder bevaret, det
er derfor umuligt at lave et korrekt biologisk estimat af barnets alder ud fra tandfrembrud. Der er ingen tegn
på engelsk syge eller andre mangelsygdomme hos individet. Barneskelettet må formodes at stamme fra det
kongelige Vajsenhus (børnehjem), der var tildelt brugsret på dele af kirkegården ved Vartov. Kisten lå i en
nord - sydlig længdeakse og er derfor nødvendigvis begravet da det oprindelige kapel på Vartov var i
funktion frem til 1760 (Mosekilde 2011).
Det andet individ er disartikuleret og består af en Ulna fra et voksent individ. Uvis fundomstændighed.
For yderligere osteologisk analyse, se bilag side 3-4.
19
Kranium af
skødehund, Vartov
Foto: Andreas
Bonde Hansen

skeletdele, Vartov. Foto: Andreas Bonde Hansen
5.3 Prøvetagning, dokumentation og analyse
En række fund blev som nævnt indsamlet og registreret i Københavns Museums databasesytem Intrasis.
Hovedsageligt var der tale om såkaldt ‟late redware‟ keramik i forskellige afskygninger. Men også en
prismekakkel i grønt glas (ca. 1575-1625) 1600-tals pibefragmenter samt fragmenter af kohornsdekorerede
fade (1650-1700) blev fundet. Der blev ligeledes fundet en såkaldt regnepenninge fra sidste halvdel af 1500-
tallet. Regnepenninge er typisk kobbermønter, repræsenterende en særlig frekvens (f.eks.1,5,10,50), brugt
som redskab til at forsimple udregnings-processer, via et linjesystem på et ‟regnebræt‟. Dette foregik i
perioden inden man for alvor gik over til arabiske tal. Regnepenninge fra denne periode, er typisk fra
Nürnberg – Europas daværende centrum for produktion af kobbergenstande
(.http://www.danskmoent.dk/artikler/jsjregne.htm).
En række prøver blev taget fra profilerne i område 3 (profil 100040). Prøverne blev puttet i 2,5 liters
fundposer og sendt til museets afdeling for fund-håndtering. Prøverne blev primært taget med henblik på
makroforsilanalyse for at få et indblik udviklingen omkring jordkultivering af området. Fundene blev hjemtaget
og behandlet/registreret af Københavns Museums fundafdeling Ved Mie Pedersen og Mia Toftdal.
20

6 Resultater
På baggrund af tilsynet og de deraf udledte undersøgelser, er afgrænsningerne af kirkegård, affaldslag og
middelaldervold, blevet væsentligt belyst. Dette bidrager i høj grad til forståelsen af Københavns udvikling i
perioden 1500-1800.
Ud fra de fundne fundamenter er det plausibelt at erkende beliggenheden af Vejerhuset. Købehavn har haft
flere vejerhuse, og forskellige forhold derom er beskrevet i diverse skriftlige kilder. Det har været et stort
bidrag til historien om Københavns administration, at få stedfæstet Vesterports vejerhus og sandsynliggjort
dets langvarige funktion. Fundmaterialet giver et indblik i det daglige hushold i København inden voldenes
nedlæggelser. Fundet af regnepenningen kan sandsynligvis kædes sammen med udgravningens
beliggenhed. Så tæt ved det daværende Vesterport og de store indfaldsveje har der givetvis fundet
forskellige administrative og kommercielle aktiviteter sted. Det er nærliggende at tro, at regnepenningen er
tilknyttet vejerhuset, om end det er umuligt at konkluderer, i det penningen ikke fandtes i uforstyrret kulturlag.
Fundet af diverse genstande – fra keramik, over ornamenteret kakkel til kranium af skødehund – er af
fundamental betydning for Københavns kulturhistorie. De giver unikt indblik i fortidens københavneres
hverdagsliv og er af stor informationsværdi.
21
Vejerhus
N

Det må konkluderes, at området omkring Vartov fortsat er af arkæologisk interesse i henhold til den videre
forskning i Københavns historie. Kombineret med fund fra tidligere undersøgelser har tilsynet med
renoveringen af pladsen ved Vartov bidraget til viden om området, hvilket også har bidraget til opfattelsen af,
at området omkring Vartov indeholder vigtige informationer om København før voldenes nedlæggelse.
22

7 Fremtidigt arbejde
Som nævnt er området stadig af arkæologisk interesse. Kombinationen af de mange genstande i den
opfyldte voldgrav og af Vartov Hospitals Kirkegård, gør at området rummer umistelige informationer om
København og Københavnerne over en lang periode. Det skal derfor anbefales, at der føres arkæologiske
tilsyn med eventuelle fremtidige anlægs-projekter på lokaliteten.
23

8 Referencer
Green-Therkelsen, K. 2010: KBM 3928 – Vestervoldgade m.fl.. Arkæologisk beretning, Københavns
Museum.
Mosekilde, J. 2011: Vartov Kirkegård – KBM 3951. Arkæologisk beretning, Københavns Museum.
Winther, S. et. al. 2010: KBM 3914 – Pladsen ved Vartov. Beretning for forundersøgelse i forbindelse med
etablering af park.
8.1 peronlige kommentarer
Green-Therkelsen, Karen: Arkæolog, Københavns Museum
Mosekilde, Jacob: Arkæolog, Københavns Museum
Olesen, Claus Rohden: Arkæolog, Københavns Museum
24

9 Bilag
25

RENÆSSANCE (1600-1700)
Sent rødbrændt, udeko.
Sent rødbrændt, kohorn deko.
Sent rødbrændt, rullestempel deko.
Sent rødbrændt, usikkert
Sent gråbrændt (Jydepotte)
Stentøj, usikkert
SEN RENÆSSANCE (1650-1700)
Sent rødbrændt, udeko.
Sent rødbrændt, kohorn deko.
Sent rødbrændt, rullestempel deko.
Sent gråbrændt (Jydepotter)
Stentøj, Westerwald
Fajance
26
9.1 KBM 3899
VARTOV:
KERAMIK:
KRIDTPIBER:
1 kridtpipefragment. FO 100063. Udekoreret stilk fra Holland. Dateres til ml. 1650-1700. Samlet vægt: 4g.
GULVFLISE:
1 gulvflise med grøn glasering på én side. FO 100057. Vægt: 497g.
KAKKEL:
1 STK kakkel m. ’maskerone’ 1. halvdel af 17. årh.
Hundekranium
Skødehund. Ca. 7 mdr.
KASSERET:
Faserne “20 Nord”, “11 Syd” og “12 Nord” er alle blevet kasseret pg.a. manglende registreringsinfo.
Lagbeskrivelse Profil 100040 (felt 3)
Antal skår
Vestprofil i grøft 2114. I profilen sås ialt 20 lag, hvoraf de nordligste lag 1-9 tolkes som værende fra formentlig den
middelalderlige vold, mens de sydlige lag 10-20 udgøres af 1600 til 1700-tals opfyldslag i den middelalderlige voldgrav. Profilen
var to steder forstyrret af moderne vand- og gasledninger. Således sås lige netop hvor vold- og voldgravslagene mødes en stor
nedgravning til en vandledning, som beklageligvis forstyrrer overblikket over relationen mellem disse lag.
Skitse af profil i gravebogen.
Lagbeskrivelse:
1. Gult, rimelig løst sandet ler med spredte småsten. Ingen fund og CBM. Skåret af lag 2 og overlejret af lag 3. Skærer lag 4.
Samme som lag 2095.
2. Meget heterogen blanding af løst, mørkt brungråt sandet ler med pletter og striber af gult sand/sandet ler. Desuden sten i op
til nævestørrelse og lidt dyreknogle. Skærer lag 1. Nedgravning til hovedkloak.
3. Homogent mellem brunt sandet ler. Lag under funderingslag for moderne asfalt.
1
1
1
1
1
1
Vægt i gram
144
22
6
47
24
46
6 289
7
3
2
4
2
1
297
100
25
285
36
4,5
19 747,5
TOTAL 25 1036,5

4. Homogent, mørkt sortbrunt sandet ler, løst. Fund af lidt knogle.
5. Heterogent, løst mellem gråbrunt sandet ler med CBM og mange småsten. Let spættet med grøngult sandet ler/sand. Senere
opfyldslag som dækker hele bredden af vold og voldgrav.
6. Sand opblandet med partier af lag 3 og 4.
7. Heterogent lag af mørkt sortbrunt sandet ler spættet med pletter af grøngult sand/sandet ler. Fund af CBM og dyreknogle.
8. Meget homogent, mørkt sortbrunt/sort lag af fedtet, men rimelig løst sandet organisk materiale. Kun lidt dyreknogle heri.
9. Brungråt løst sand med knust CBM og pletter af lag 4.
10. Heterogent gråt til brungråt fedtet ler med trækulspletter og lidt CBM.
11. Let heterogent gråbrunt sandet ler med trækulsnistre/-pletter og lidt CBM samt dyreknogle.
12. Som lag 11.
13. Heterogent mørkt gråt til gråsort trækulssodet let sandet ler med træflis og dyreknogle samt nistre af CBM.
14. Mellemgråt leret sand med lidt trækulsnistre, CBM og dyreknogle. Minder om lag 13.
15. Tørveagtigt lag af mellem til mørkt brunt, fedtet let sandet ler, der varierer i farve. Lidt CBM.
16. Lille lag af groft grus, let rødlig gul farve.
17. Meget heterogent lag af en blanding af mellem gråt og gult sandet ler/let sandet ler med trækulssodede pletter. Lidt knust
CBM.
18. Heterogent, fedtet ler/sandet ler af mellem brun farve. Fund af lidt dyreknogle, trækul og CBM.
19. Som lag 15, men mørkebrnt og ret homogent.
20. Muldet, mørkebrunt, humøst let sandet ler. Blødt og homogent. Diffust afgrænset fra lag 12. Fund af CBM i små stykker
samt trækulsnistre.
Lagbeskrivelse Profil 100041 (felt 3)
Østprofil i grøft 2114. I profilen sås ialt 19 lag, hvoraf de nordligste lag 1-9 tolkes som værende fra formentlig den
middelalderlige vold, mens de sydlige lag 10-19 udgøres af 1600 til 1700-tals opfyldslag i den middelalderlige voldgrav. Profilen
var to steder forstyrret af moderne vand- og gasledninger. Således sås lige netop hvor vold- og voldgravslagene mødes en stor
nedgravning til en vandledning, som beklageligvis forstyrrer overblikket over relationen mellem disse lag.
Skitse af profil i gravebogen.
Lagbeskrivelse:
1. Gult, rimelig løst sandet ler med spredte småsten. Ingen fund og CBM. Skåret af lag 2 og overlejret af lag 3. Skærer lag 4.
Samme som lag 2095.
2. Meget heterogen blanding af løst, mørkt brungråt sandet ler med pletter og striber af gult sand/sandet ler. Desuden sten i op
til nævestørrelse og lidt dyreknogle. Skærer lag 1. Nedgravning til hovedkloak.
3. Homogent mellem brunt sandet ler. Lag under funderingslag for moderne asfalt.
4. Homogent, mørkt sortbrunt sandet ler, løst. Fund af lidt knogle.
5. Heterogent, løst mellem gråbrunt sandet ler med CBM og mange småsten. Let spættet med grøngult sandet ler/sand. Senere
opfyldslag som dækker hele bredden af vold og voldgrav.
6. Sand opblandet med partier af lag 3 og 4.
7. Heterogent lag af mørkt sortbrunt sandet ler spættet med pletter af grøngult sand/sandet ler. Fund af CBM og dyreknogle.
8. Meget homogent, mørkt sortbrunt/sort lag af fedtet, men rimelig løst sandet organisk materiale. Kun lidt dyreknogle heri.
9. Brungråt løst sand med knust CBM og pletter af lag 4.
10. Heterogent gråt til brungråt fedtet ler med trækulspletter og lidt CBM.
11. Let heterogent gråbrunt sandet ler med trækulsnistre/-pletter og lidt CBM samt dyreknogle.
12. Som lag 11.
13. Heterogent mørkt gråt til gråsort trækulssodet let sandet ler med træflis og dyreknogle samt nistre af CBM.
14. Mellemgråt leret sand med lidt trækulsnistre, CBM og dyreknogle. Minder om lag 13.
15. Tørveagtigt lag af mellem til mørkt brunt, fedtet let sandet ler, der varierer i farve. Lidt CBM.
16. Lille lag af groft grus, let rødlig gul farve.
17. Meget heterogent lag af en blanding af mellem gråt og gult sandet ler/let sandet ler med trækulssodede pletter. Lidt knust
CBM.
18. Heterogent, fedtet ler/sandet ler af mellem brun farve. Fund af lidt dyreknogle, trækul og CBM.
19. Som lag 15, men mørkebrnt og ret homogent.
20. Muldet, mørkebrunt, humøst let sandet ler. Blødt og homogent. Diffust afgrænset fra lag 12. Fund af CBM i små stykker
samt trækulsnistre.
Vartov
KBM 3899
Analysis of juvenile skeletal remains.
The skeletal material from J1 was limited to 20%. The skeletal remains present were well
preserved.
27

The total number of individuals (at least): 2
Adults (by sex): 1 (50%)
Women 0
Men 0
Indeterminate 1
Juveniles: 1 (50%)
Fetus 0
0-1 years 0
1-6 years 0
6-12 1
12-18 years 0
Adults (by age): 1 (50%)
18-20/25 0
20/25-35/40 0
35/40-50/60 0
50/60+ 0
20-60+ 1
Individual stature: Height for Adults
Stature was not able to be determined.
Summary of Individual
J1: Unknown sex, 6-9 years old.
A1: Unknown sex, 20-60+ because of the size of the ulna.
Pathological Changes
No pathologies present on skeletal remains of J1.
Dental Conditions
No dentition present.
The study of the bones J1 involved three American interns: Amanda McCaffrey, Katherine Tripp,
and Taylor Wambaugh under the supervision of Stine Damsbo Winther.
Copenhagen, June 2012.
Museum of Copenhagen
Vesterbrogade 59, 1620 København V, Denmark
3321 0772
28

Foto: Amanda McCaffrey, Katherine Tripp, and Taylor Wambaugh
FOTOLISTE
Id Name Class Subclass Medium MediumID File Namne Image
identity Data path Photographer Date of Image From Remark
29

Facing
Motif
Image number Type of Image Motif Description Type of
100003 04 Image DSC_0004.JPG t:\KBM3951
Lavendelstræde\Images\KBH3951 Photos Ka 2
100011 05 Image DSC_0005.JPG t:\KBM3951
Lavendelstræde\Images\KBH3951 Photos Ka 10
100002 14 Image DSC_0014.JPG t:\KBM3951
Lavendelstræde\Images\KBH3951 Photos Ka 1
100004 36 Image DSC_0036.JPG t:\KBM3951
Lavendelstræde\Images\New Folder 3
100010 39 Image DSC_0039.JPG t:\KBM3951
Lavendelstræde\Images\New Folder 9
100007 40 Image DSC_0040.JPG t:\KBM3951
Lavendelstræde\Images\New Folder 6
100006 43 Image DSC_0043.JPG t:\KBM3951
Lavendelstræde\Images\New Folder 5
100008 46 Image DSC_0046.JPG t:\KBM3951
Lavendelstræde\Images\New Folder 7
100005 48 Image DSC_0048.JPG t:\KBM3951
Lavendelstræde\Images\New Folder 4
100009 55 Image DSC_0055.JPG t:\KBM3951
Lavendelstræde\Images\New Folder 8
100042 C116_0803 Image T:\KBM3899 Pladsen
v. Vartov\Image\C116 KGT 13.12.2011 N 11
Overview
100043 C116_0804 Image T:\KBM3899 Pladsen
v. Vartov\Image\C116 KGT 13.12.2011 VNV 12
Overview
100044 C116_0805 Image T:\KBM3899 Pladsen
v. Vartov\Image\C116 KGT 13.12.2011 SV 13
Overview
100045 C116_0806 Image T:\KBM3899 Pladsen
v. Vartov\Image\C116 KGT 13.12.2011 SV 14
Overview
100046 C116_0807 Image T:\KBM3899 Pladsen
v. Vartov\Image\C116 KGT 13.12.2011 VNV 15
Overview
100047 C116_0808 Image T:\KBM3899 Pladsen
v. Vartov\Image\C116 KGT 13.12.2011 VNV 16
Overview
30

100048 C116_0809 Image T:\KBM3899 Pladsen
v. Vartov\Image\C116 KGT 13.12.2011 NØ 17
Overview
100049 C116_0810 Image T:\KBM3899 Pladsen
v. Vartov\Image\C116 SW 13.12.2011 NØ 18
Overview
100050 C116_0811 Image T:\KBM3899 Pladsen
v. Vartov\Image\C116 SW 13.12.2011 VNV 19
Overview
100051 C116_0812 Image T:\KBM3899 Pladsen
v. Vartov\Image\C116 SW 13.12.2011 VNV 20
Overview
100052 C116_0813 Image T:\KBM3899 Pladsen
v. Vartov\Image\C116 SW 13.12.2011 SV 21
Overview
100053 C116_0814 Image T:\KBM3899 Pladsen
v. Vartov\Image\C116 SW 13.12.2011 SV 22
Overview
31