Håndbog om børnesygdomme - Panodil

BØRNESYGDOMME
- en håndbog

Tekst: Hill & Knowlton A/S
Redaktion:
Ansvarshavende redaktør Henrik Schrøder, dr.med.,
speciallæge i pædiatri, overlæge ved Børneafdelingen,
Århus Universitetshospital, Skejby.
Hanna Magnusson, sundhedsplejerske i Københavns Kommune.
GlaxoSmithKline Consumer Healthcare A/S
Producent af Panodil ® Junior (paracetamol)
2.udgave 2008
Indholdet af bogen er baseret på de seneste internationale og nationale
videnskabelige undersøgelser samt følgende opslagsværker:
Langer JW og Ettrup A (red.).
Politikens bog om barnets sygdomme. Politiken. 2003.
Schiøtz PO og Skovby F. Praktisk Pædiatri.
Munksgaard Danmark. 2006.
Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner,
skoler og forældre. Sundhedsstyrelsen. 1996.
Børnevaccinationsprogrammet i Danmark.
Sundhedsstyrelsen. 2007.

Indholdsfortegnelse
Indledning ..................................................... 2
Kritiske faresignaler ..................................... 3
Hvornår er mit barn sygt? ............................ 5
Om det syge spædbarn ................................. 8
Pleje af dit syge barn .................................... 9
Medicin til dit syge barn ............................. 11
Vaccination af dit barn ............................... 16
Sygdomstegn ............................................... 18
Smitsomme sygdomme fra A til Å ............. 35
Indholdsfortegnelse
1

Indledning
Indledning
Forældre med syge eller sløje børn står ofte med mange
spørgsmål. Denne håndbog tilbyder hjælp, så du bedst
muligt kan tage dig af dit barn. Håndbogen kan hjælpe
dig til at vurdere, hvornår du skal kontakte en læge, og
hvilke symptomer der er vigtige at orientere lægen om, så
lægen bedst kan rådgive dig om dit barns sygdom. Det er
blandt andet på basis af dine oplysninger, at lægen vurderer,
om det er nødvendigt at undersøge barnet, eller om det er
tilstrækkeligt at rådgive dig over telefonen. Ved vurdering
af dit barn skal du være opmærksom på barnets almentilstand,
barnets feber, samt om barnet har særlige symptomer på
sygdom. Bogen er opbygget, så du nemt kan slå op og læse
om de mest almindelige symptomer og smitsomme sygdomme,
der rammer børn op til 6 år. Du får desuden en række
gode råd og anbefalinger til, hvordan du bedst plejer dit
syge barn, og hvor længe barnet skal holdes hjemme.
Henrik Schrøder,
dr.med., speciallæge i pædiatri, overlæge ved
Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby.
2

Kritiske faresignaler
De fl este af dit barns sygdomme kan behandles hjemme,
andre kræver kontakt med en læge. Som hovedregel er
det vigtigt, at du ved enhver form for sygdomsudbrud hos
dit barn bevarer roen, observerer barnet nøje og derefter
afgør, hvad du skal stille op. I nogle tilfælde skal du reagere
ekstra hurtigt på dit barns sygdom og kontakte din egen
læge eller en vagtlæge med det samme.
Du skal søge læge med det samme,
hvis dit barn:
Er sløvt og fraværende, og du ikke kan komme
i kontakt med det
Har kramper
Ikke drikker og tisser
Er bleg med gusten eller blålig hud
Har besværet eller hurtig vejrtrækning
Har nakkestivhed. Det vil sige ikke kan sætte panden
mod knæet eller ikke kan se på navlen
Har feber over 40 ºC. For småbørn (3 mdr. - 2 år)
er det ved feber over 39 ºC og for spædbørn
(0-3 måneder) ved feber over 38 ºC
Kritiske faresignaler
3

Kritiske faresignaler
Disse faresignaler er kun retningslinjer. Derfor bør du
altid opsøge en læge, hvis du er i tvivl om, hvad dit barn
fejler.
Det er vigtigt at have en læge, som familien har tillid
til. Hvis du ikke er tilfreds, bør du overveje at skifte til
en anden læge. Husk, at de næste mange års lægebesøg
i din familie vil være samlet om barnet og dets
trivsel.
Skriv telefonnummeret til din lokale lægevagt her. Så har
du nummeret ved hånden i kritiske situationer.
4

Hvornår er mit barn sygt?
Når sygdommen sætter ind hos dit barn, mærker du det
gerne straks, idet barnet opfører sig anderledes, end det
plejer. Du fornemmer måske, at dit barn er pjevset, uoplagt
eller ikke leger som normalt. Disse tegn angiver ændringer
i barnets almentilstand. Dette er det vigtigste sygdomstegn,
når du skal afgøre, om dit barn er sygt. Næsten alle forældre
er instinktivt eksperter i at genkende situationen. Barnet
er i god almentilstand, hvis det leger, ser tv, drikker og
tisser normalt, selvom det ikke er så kvikt, som når det er
helt raskt. Hverken spædbarnet eller det større barn lider
sjældent af en alvorlig sygdom, så længe den almene tilstand
er god.
Spædbarnet
Jo yngre barnet er, des mere opmærksom bør du være på
almentilstanden, når du skal vurdere, hvor dårligt dit
barn har det. Afvigelser i almentilstanden kan særligt hos
spædbarnet være tegn på sygdom, selvom der ikke kan
konstateres feber eller andre, velkendte sygdomstegn.
Hvornår er mit barn sygt?
5

Hvornår er mit barn sygt?
Tegn på sygdom hos spædbarnet kan være:
Slaphed/sløvhed
Sitren og uro
Barnet ligger mere stille end ellers
Ændret hudfarve
Tiltagende gylpninger
Opkastninger
Udspilet mave
Dårlig kontakt
Hvornår skal jeg kontakte en læge?
Observer dit barn og kontakt en læge, hvis barnet:
Udviser uforklarlig træthed og uoplagthed gennem
mere end en uge
Har symptomer, du ikke kan forklare, eksempelvis
vægttab
Har symptomer, der ikke bedres i løbet af 2-3 dage
trods behandling
Har en meget påvirket almentilstand
Pludselig får høj feber
6

Almentilstanden
Almentilstanden handler om hverdagsmønstre som
appetit, søvn, humør, leg, bevægelse og kontakt. Her
er en række eksempler på spørgsmål, du kan stille dig
selv som hjælp til at vurdere dit barns almentilstand:
Er barnet anderledes, end det plejer at være?
Spiser barnet?
Drikker barnet?
Tisser barnet mindre, eller virker bleen mere tør
end sædvanlig?
Sover barnet, som det plejer?
Er barnet mere grædende eller pylret, end det
plejer at være?
Er barnet mere stille og indadvendt, end det plejer?
Er barnets bevægelser anderledes, for eksempel
mere ukoordinerede eller spjættende?
Bevæger barnet sig mindre, end det plejer?
Trækker barnet vejret anderledes, for eksempel
hurtigere eller stødvist?
Virker barnet uroligt?
Er barnet sitrende?
Er barnet uinteresseret i leg?
Er barnet sløvt?
Er barnet slapt?
Er barnet svært at opnå kontakt med?
Hvornår er mit barn sygt?
7

Om det syge spædbarn
Om det syge spædbarn
Jo yngre barnet er, des mere følsomt er det over for sygdom.
Når barnet begynder at spise rigtig mad, bliver det samtidig
mere rustet til at håndtere sygdom. Spædbarnet er særligt
mere følsomt for temperatursvingninger og væsketab end
det større barn. Disse ændringer skal du derfor være særlig
opmærksom på. Hos spædbarnet skal du være opmærksom
på, at tegn på sygdom kan være forvirrende og svære at tolke.
Samtidig kan sygdom forværres hurtigere hos spædbarnet
end hos det større barn. Symptomer på sygdom hos et
spædbarn skal derfor føre til hurtig lægekontakt. Når man
taler om spædbørn, menes som regel børn yngre end cirka
6 måneder. Læs mere om, hvordan du tager dig af syge
spædbørn under de forskellige sygdomstegn og sygdomme.
8

Pleje af dit syge barn
Et sygdomsramt barn behøver omsorg, opmærksomhed
og kærlig pleje. Det er derfor vigtigt, at du giver dig tid til
at hygge, læse eller holde i hånd. Forkæl gerne dit barn
mere end normalt, når det ligger i sygesengen.
Mad og drikke
Ved sygdom er appetitten generelt nedsat. Tilbyd derfor
dit barn små og hyppige måltider. Ved korte sygdomsperioder
behøver du ikke at tænke så meget på sund mad.
Giv hellere barnet noget, det kan lide, hvis alternativet er,
at det slet ikke spiser af sin sunde mad. Det vigtigste er, at
dit barn får rigeligt at drikke. Hvis barnet ikke spiser, er
det særligt vigtigt, at det får saftevand, juice eller cola,
der retter op på salt- og sukkerbalancen.
Syge børn falder ofte tilbage til gamle vaner. Måske
vil de gerne have sut eller får brug for ble igen. Så
længe dit barn er sygt, skal du ikke stille krav. Vent
med at få barnet tilbage til de gode vaner, til sygdommen
er overstået.
Pleje af dit syge barn
9

Pleje af dit syge barn
Pasning
Så længe dit barn ikke er raskt og har svært ved at deltage
i almindelige lege og andre aktiviteter og kræver ekstra
pasning, skal det holdes hjemme fra institution eller dagpleje.
Også selvom barnet har en feberfri dag. Overgangen fra
syg til rask kan være svær at adskille præcist, men hvis dit
barn kommer i institution uden at være helt raskt, risikerer
du, at barnet – udover at smitte de andre børn – udvikler
komplikationer til sygdommen eller bliver ramt af en ny
sygdom.
Vær opmærksom på dit syge barn
I sjældne tilfælde kan et fredeligt sygdomsforløb udvikle
sig alvorligt, så det er vigtigt at være opmærksom på, om
barnet får det dårligere. For at følge udviklingen af dit
barns sygdom kan du notere dets temperatur, hver gang
du måler den. Før også et væskeregnskab over, hvor
meget barnet drikker, kaster op og har diarré og hold øje
med, hvor ofte bleen er våd. Flere vandladninger om dagen
betyder, at barnet får nok væske.
10

Medicin til dit syge barn
Ind i mellem kan dit barn have behov for medicin. Noget
medicin kan fås i håndkøb, mens andet skal ordineres af
en læge. Du skal aldrig give dit barn medicin, lægen har
udskrevet til en anden. Heller ikke selvom medicinen er
til barnets jævnaldrende bror eller søster.
Hvis du giver dit barn medicin, er det vigtigt at have præcise
informationer om, hvor ofte, hvor længe og i hvilken dosis
medicinen skal gives. De kan fås af lægen, på apoteket
eller fra indlægssedlen i medicinen. Ved mindste tvivl om
dosis skal du spørge lægen eller på apoteket.
Husk at børste dit barns tænder efter fl ydende medicin,
da den ofte indeholder sukker. Alternativt kan du give
barnet noget vand at skylle efter med for at undgå
sukkerbelægning, der kan give hul i tænderne eller
svamp i munden.
Medicin til dit syge barn
11

Medicin til dit syge barn
Medicin til børn
En del medicin bliver fremstillet særligt til børn og fi ndes
i forskellige former og smagsvarianter, så valget af medicin
kan tilpasses barnets præferencer. Børn under 2 år må
ikke få medicin, uden at en læge har anbefalet det. På de
næste sider beskrives de mest almindelige typer medicin,
der kan gives til børn.
Kontakt en læge, hvis symptomerne ikke forsvinder
efter et par dage trods behandling. Hvis dit barn får udslæt
eller på anden måde virker som om, det ikke kan tåle
medicinen, skal du straks standse behandlingen og kontakte
en læge, så barnets reaktion kan blive undersøgt.
Antibiotika, for eksempel penicillin, bruges til at behandle
infektionssygdomme, der skyldes en bakterie. I langt de
fl este tilfælde skyldes sygdom hos barnet en virus, men
bakterier giver blandt andet børnesår, lungebetændelse
og kighoste. Antibiotika kan kun fås på recept ordineret
af en læge.
Behandlingen varer typisk 7-10 dage. Dit barn bliver som
regel fri for symptomer efter 2-3 dage, og det kan være
fristende at afbryde behandlingen undervejs. Men det er
vigtigt at fuldføre hele antibiotikakuren for at sikre, at
sygdommen er bekæmpet.
12

Smertestillende medicin bruges til at behandle
smerter. Du må aldrig give dit barn medicin, hvis du ikke
ved, hvorfor det har ondt. Paracetamol anbefales til børn
(bør kun gives til børn under 2 år i samråd med en læge).
Paracetamol virker også febernedsættende. Børn under 6 år
må ikke få medicin med acetylsalicylsyre.
Paracetamol fås i håndkøb som tabletter, fl ydende mikstur
eller stikpiller til endetarmen. Særligt mikstur anbefales
til mindre børn, da barnet kan fejlsynke. Stikpiller letter
medicingivningen betydeligt, men særligt større børn
kan synes, det er ubehageligt. Hvis dit barn har kvalme
og kaster op kan det være en fordel at give medicin på
denne måde. Rådfør med din læge om hvilken medicin,
der kan passe bedst til dit barn. Husk, at mængden af
smertestillende medicin skal tilpasses dit barns vægt og
alder. Læs om dosering på medicinen, eller spørg din
læge eller på apoteket.
Næsespray eller -dråber kan bruges ved tilstoppet næse,
så barnet kan trække vejret frit gennem næsen. Medicinen
kan fås i håndkøb, men må højst bruges ti dage i træk, da
slimhinden i næsen ellers bliver irriteret. Du kan alternativt
bruge saltvand, der fås som dråber eller spray på apoteket.
Saltvand anbefales især til børn under 1 år.
Medicin til dit syge barn
13

Medicin til dit syge barn
Hvordan giver jeg mit barn medicin?
Mange børn forstår ikke, hvorfor de skal tage medicin.
Det er vigtigt, at du er bestemt og sørger for, at barnet får
medicinen i sig på trods af protester. Husk, at lægeordineret
medicin er til dit barns bedste. Forbered dit barn inden og
sørg for, at barnet føler sig dygtig ved at få ros, når det har
taget sin medicin. Søg råd på apoteket, hos en sundhedsplejerske
eller læge, hvis du ikke kan få medicin i barnet.
Flydende medicin kan blandes i lidt koncentreret
saft for at dæmpe smagen. Bland aldrig medicin i store
mængder væske. Syge børn risikerer ikke at få drukket
det hele, hvorved de ikke får indtaget al medicinen. Hav
eventuelt noget velsmagende parat til at skylle efter med
og til at tage smagen af medicin. Bland aldrig medicin i
maden, da du risikerer, at barnet får afsmag for maden.
Selvom dit barn synes, at noget medicin smager godt,
skal du aldrig lade som om, det er slik. Hvis barnet
opfatter medicin som noget lækkert, øges risikoen for
forgiftningsulykker. Placer altid medicin, så barnet
ikke kan få fat på den.
Hvis barnet kaster op inden for en halv time efter, det har
fået medicin, er det nødvendigt at give en ny dosis. Giv
eventuelt kun en halv dosis i anden omgang, medmindre
barnet får antibiotika, som kan gives i fuld dosis igen.
14

Stikpiller gives nemmest til små børn, hvis de ligger
på ryggen med bøjede ben. Større børn bør ligge på venstre
side med bøjede ben. Hvis det er vanskeligt at indføre
stikpillen, kan den fugtes med lunkent vand. Stikpillen
skal føres ind med den fl ade ende først, da den så ikke
ryger så let ud igen. Hold også balderne sammen et øjeblik
bagefter for at undgå, at stikpillen presses ud igen.
Spædbarnet: Det er lettest at give spædbarnet medicin,
hvis det sidder eller ligger i dit skød. Vær eventuelt to om
opgaven. Flydende medicin kan sprøjtes ind i barnets
mundvig eller mod kinden med en doseringssprøjte, der
kan fås på apoteket. Ved på den måde at lade medicinen
glide fra munden eller kinden ned i halsen er der mindre
risiko for, at barnet får medicinen galt i halsen, og det
sikres lettere, at dit barn får den fulde dosis.
Småbarnet: Flydende medicin kan gives på en ske, som
du fører langt ind i munden for at undgå, at barnet spytter
medicinen ud igen. Forklar gerne dit barn, at medicin
hjælper det med at blive rask igen, så barnet forstår, hvorfor
medicin er nødvendig.
Medicin til dit syge barn
15

Vaccination af dit barn
Vaccination af dit barn
Alle børn i Danmark får tilbudt gratis vaccinationer. De beskytter
dit barn mod ni smitsomme sygdomme og de alvorlige
komplikationer, som sygdommene kan føre med sig. Før
i tiden døde mange børn af sygdommene eller fi k varige
skader. Myndighederne anbefaler derfor, at børn vaccineres.
Vaccinationerne gives som indsprøjtning med en lille nål
i låret, ballen eller armen. For at stikke barnet så få gange som
muligt gives fl ere vaccinationer på en gang. Børnevaccinationsprogrammet
omfatter tre vacciner. Når dit barn
vaccineres, må det ikke på forhånd være sløjt eller sygt.
DiTeKiPolHib-vaccinen beskytter mod difteri,
stivkrampe (tetanus), kighoste, polio (børnelammelse) og
hæmofi lusbakterien, der blandt andet kan give meningitis.
Vaccinen gives, når barnet er 3, 5 og 12 måneder. Der
vaccineres igen med DiTeKiPol, når barnet er 5 år.
PCV7-vaccinen beskytter mod pneumokokbakterien,
der kan give alvorlige sygdomme som blandt andet meningitis
og lungebetændelse. Vaccinen gives, når barnet er 3, 5 og 12
måneder, det vil sige på samme tidspunkter som DiTeKi-
PolHib-vaccinen.
MFR-vaccinen beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde
hunde. Vaccinen gives, når barnet er 15 måneder og 12 år.
16

Vaccinationer forhindrer udbredelsen af sygdommene,
og på længere sigt kan det forhåbentligt blive muligt
at udrydde sygdommene helt.
Hvordan reagerer mit barn på vaccinationer?
Huden kan blive rød og hævet der, hvor barnet er
blevet stukket. Stedet kan føles ømt et par dage
Dit barn kan blive sløjt med let feber, hoste,
øjenirritation eller andre lette sygdomstegn.
Reaktionerne varer nogle få dage og er sjældent
alvorlige. Ved MFR-vaccinationen viser reaktionerne
sig først efter 1-3 uger, fordi barnet får en mild form
af sygdommen, når det bliver vaccineret
Bivirkninger ved vaccinationer smitter ikke. Hvis dit
barn forekommer sløjt, skal du pleje og behandle det
som ved al anden sygdom.
Alvorlige følger er langt sjældnere efter vaccinationerne
end efter selve sygdommen. Alvorlige vaccinationskomplikationer
skal via din egen læge anmeldes til sundhedsmyndighederne.
Vaccination af dit barn
17

Sygdomstegn
Sygdomstegn
Sygdom hos dit barn kan vise sig på forskellige måder.
En række symptomer som feber, smerter eller udslæt er
lette at genkende, mens andre tegn er mindre tydelige.
Børns reaktioner på samme sygdom kan variere, og nogle
forskelle er aldersbestemte. Symptomerne hos spædbørn
er ofte anderledes end hos større børn.
De fl este forældre udvikler hurtigt en fornemmelse for,
hvornår deres barn skranter. Når du som forælder vurderer
dit barns helbred, er det derfor vigtigt at huske, at ingen
kender dit barn så godt som dig. Stol derfor altid på din
egen vurdering af, om dit barn er sygt.
Du skal altid søge læge, hvis du kommer i tvivl eller
bliver bekymret for dit barns helbred. Dit barn mærker
let din bekymring, og det kan medføre uro hos barnet.
Hver især kan sygdomstegnene forekomme ved fl ere
forskellige sygdomme, og kombinationen af sygdomstegn
kan ofte give et fi ngerpeg om, hvad dit barn fejler. Du får
her svar på, hvordan du skal forholde dig til de enkelte
sygdomstegn, når du skal vurdere, om dit barns tilstand
kræver kontakt med en læge eller er forholdsvis harmløs.
18

Diarré og opkast
Diarré viser sig ved hyppige, vandige og som regel ildelugtende
afføringer fl ere gange dagligt. Det må ikke forveksles
med brystbarnets syrligt lugtende, gule, grynede afføring.
Barnet får ofte krampagtige mavesmerter før afføring.
Diarré og opkast er almindeligt blandt såvel småbørn
(3 mdr. - 2 år) som spædbørn og er som oftest ufarligt.
Hvad fejler mit barn?
Den mest almindelige grund til diarré og opkast er en
mave-tarm-infektion forårsaget af virus. Diarré og opkastninger
kan også opstå i forbindelse med en anden infektion
uden for mave-tarm-kanalen (f.eks. i luftvejene). Kun
sjældent skyldes det allergi. Du skal være opmærksom på,
hvor ofte barnet har diarré eller opkastninger, om der er
blod i, om der er smerter, om der er feber og hvor meget
barnet drikker og tisser.
Væskemangel
Ved diarré og/eller opkast har dit barn risiko for at komme
i underskud af væske. Jo yngre barnet er, jo hurtigere kan
tilstanden blive farlig for barnet. Har barnet samtidig feber
og kaster op, bør du særligt holde øje med, at dit barn får
nok at drikke.
Diarré og opkast
19

Diarré og opkast
Tegn på væskemangel:
Barnet tisser mindre eller har koncentreret, mørkegul urin
Barnets læber er tørre
Fontanellen (kraniets bløde område) er indsunken
Øjnene synes at ligge dybere i ansigtet
Maveskindet er slapt og efterlader en lille hudfold,
hvis man løfter op i det, i stedet for straks at glattes ud
Hvordan kan jeg hjælpe mit barn?
Ved diarré og opkast skal du forebygge væskemangel ved
at give barnet rigeligt at drikke. Hvis barnet ikke spiser,
bør det få sukkerholdige væsker såsom saftevand, te med
sukker eller gerne cola, der også indeholder mineralsalte
(ryst colaen inden for at fjerne bruset). Sæt det lidt større
barn på skånekost et par dage med ris, revet æble eller
bananer. Vær omhyggelig med håndvask i forbindelse
med bleskift eller toiletbesøg.
Hvornår skal jeg kontakte en læge?
Ved længerevarende opkastning, opkastning efter to på
hinanden følgende måltider eller opkastning ledsaget af
hovedpine, svimmelhed, feber eller mavepine bør du drøfte
symptomerne med en læge. Søg læge, hvis et spædbarn
eller småbørn har diarré og/eller kaster op i mere end seks
timer, eller børnehavebarnet har diarré/opkastning i
mere end 12 timer.
20

Sådan hjælper du barnet ved opkastning:
Hjælp barnet ved at lægge en hånd på dets pande
og støtte dets hoved under opkastningen
Hjælp det med at skylle munden bagefter
Giv det noget sukkerholdigt (en sukkerknald, et
bolsje, syltetøj, frugt). Det kan bryde den onde
cirkel, hvor kroppen på grund af opkastningerne
kommer i mangel af sukker, der igen får barnet
til at kaste op
Forebyg væskemangel
Diarré og opkast
21

Feber
Feber
Feber er ikke nær så vejledende hos spædbørn som hos
ældre børn. Det helt spæde barns temperaturcenter i
hjernen er ikke fuldt udviklet, og barnet kan godt være
ramt af en alvorlig infektionssygdom uden at få feber. Du
skal derfor være opmærksom på barnets almentilstand.
Det hyppigste sygdomstegn hos børn er feber. Feber er et
tegn på, at der er noget galt, men siger ikke noget om,
hvor alvorlig sygdommen er. Feber ledsages ofte af hovedpine,
tørst, nedsat appetit og træthed. Feber giver øget
puls og hurtigere vejrtrækning, og står det på for længe,
kan dit barn blive udkørt, hvilket svækker dets modstandskraft
yderligere. Du skal hele tiden holde feberens udvikling
og virkning på barnet under nøje opsyn. Læg
mærke til, om der støder nye symptomer til.
Hvad fejler mit barn?
Som led i kroppens naturlige forsvar mod sygdom stiger
temperaturen og afslører, at kroppen bekæmper en infektion.
Feber kan derfor være et symptom på en række sygdomme.
I de fl este tilfælde er feberen harmløs i sig selv, og selv høj
feber behøver ikke være et tegn på alvorlig sygdom, hvis
dit barns almentilstand er god. Du skal derfor altid vurdere
dit barns almentilstand.
22

Feber er ikke altid tegn på sygdom
Forhøjet temperatur er dog ikke altid et sygdomstegn.
Voldsom leg kan få temperaturen til at stige med op til 0,5 ºC
selv hos raske børn. Væskemangel, for varm påklædning
eller ophold i direkte sol kan også give midlertidige
temperaturstigninger. Det gælder specielt spædbørn, der
regulerer deres temperatur dårligt og let påvirkes af den
ydre temperatur.
Hvornår har mit barn feber?
Et barns normale kropstemperatur varierer typisk
mellem 36,5 ºC og 37,5 ºC. Kropstemperaturen stiger
i løbet af dagen og ligger gerne 0,5 ºC højere hen mod
aften, dog ikke hos spædbørn, hvor den næsten er
konstant. Om natten er kropstemperaturen lavest. Et
barn har feber, når temperaturen er 0,5 ºC højere end
normalt.
Feber
23

Feber
Hvordan kan jeg hjælpe mit barn?
Sørg for, at dit barn er let påklædt og rummet køligt, for
at barnet kan komme af med den ekstra varme. Ved
meget høj feber bør det kun have undertøj på og sove
med et tyndt bomuldslagen eller lignende
Spædbarnet kan ikke selv regulere temperaturen, så
det er særligt vigtigt, at det ikke er klædt for varmt på
eller på anden måde udsættes for varmepåvirkning
Sænk dit barns temperatur med kølige benomslag eller
afvaskninger med lunkent – aldrig koldt – vand
Giv dit barn rigeligt at drikke for at modvirke det væsketab,
feberen fremkalder
Hvis dit barn har tendens til feberkramper (se side 26),
kan du tale med din læge om at sænke feberen med
medicin som paracetamol
Du skal kontakte en læge, hvis dit barn:
For småbørn er det ved feber over 39 ºC. Har spædbarnet
feber, skal du altid kontakte en læge
Har feber med krampeanfald
Har feber ledsaget af opkastning og/eller diarré, hovedpine,
nakkestivhed, sløvhed eller omtågethed
Har feber med hurtig eller stødvis vejrtrækning
Har feber, der varer mere end tre dage, og ikke er i bedring
Har tilbagevendende feber
24

Sådan måles barnets temperatur
Forbered altid dit barn på, hvad der skal ske, uanset
alder
Feber
Mål temperaturen, når barnet har været i ro i mindst
en halv time. Fysisk aktivitet påvirker temperaturen
Brug et termometer til endetarmen på børn under 6 år.
Det er mest præcist, men vær opmærksom på, at
mange børn oplever det som ubehageligt
Smør termometeret med vaseline, så det lettere glider
ind
Læg barnet på siden med bøjede ben og før forsigtigt
termometeret ind, til metalknoppen er dækket
Hold altid ved barnet og termometeret, så længe det
er inde i barnet. Hvis barnet pludselig vender sig
eller stritter imod, kan termometeret beskadige barnets
endetarm
Tag termometeret ud igen efter to minutter, eller
når lydsignalet indikerer, at målingen er slut
Husk at rose dit barn
25

Feberkramper
Feberkramper
I sjældne tilfælde kan feber udløse feberkramper, typisk
hos børn mellem 1 og 3 år. Kramperne kan forekomme,
når temperaturen stiger brat i begyndelsen af et sygdomsforløb.
Afhængigt af det enkelte barn kan de udløses ved
38,5 ºC eller først ved 40 ºC.
Hvad er symptomerne?
Barnet mister bevidstheden og spænder kroppen bagover
eller bliver slapt. Arme og ben bevæger sig i ryk, og barnet
vender ofte det hvide ud af øjnene. Vejrtrækningen hører
kortvarigt op, og barnet bliver blå om munden. Anfaldet
ophører som regel få minutter efter, og barnet falder ofte
i søvn. Feberkramper kan være skræmmende for forældre,
men det skader ikke dit barn.
Hvordan kan jeg hjælpe mit barn?
Bevar roen og tal til dit barn, selv om det er bevidstløst
Læg barnet i afl åst sideleje, det vil sige på siden med
hovedet let bagoverbøjet, så luftvejene er frie. Støt
eventuelt med en pude i ryggen
Der er ikke grund til at holde dit barn fast, men støt det,
så det ikke slår sig
Tag tøjet af barnet, når kramperne er ovre, og lad det
afkøle hurtigt med kølige omslag eller afvaskninger
med lunkent – aldrig koldt – vand
26

Hvornår skal jeg kontakte en læge?
Kontakt straks egen læge eller vagtlæge efter anfaldet, især
første gang dit barn har feberkramper. Krampestillende
medicinsk behandling kan være hensigtsmæssig og nødvendig.
Ring 112, hvis kramperne varer længere end et
par minutter.
Forebyg feberkramper
Cirka 4 ud af 10 kramperamte børn får mere end et
feberkrampetilfælde. Risiko for gentagne feberkrampeanfald
er størst, hvis:
Forældre eller søskende har haft feberkramper
Første anfald opstår, før barnet er 1 år
Hvis dit barn har tendens til feberkramper, skal du
holde ekstra godt øje med dit barn, når det har feber.
Sænk feberen forebyggende som beskrevet på side 24.
Tal med din læge om forebyggende behandling i form
af febernedsættende medicin som paracetamol.
Feberkramper
27

Hoste og vejrtrækningsbesvær
Hoste og vejrtrækningsbesvær
Hoste er kroppens effektive måde at rense svælget og de
nedre luftveje for slim, støvpartikler, fremmedlegemer og
mad, som barnet har fået galt i halsen. Hoste kan være tør
eller fugtig. Ved tør irritationshoste kommer der ikke slim
op, mens fugtig hoste løsner slimen. Hoste bør ikke hindres.
Hvad fejler mit barn?
Hoste opstår typisk i forbindelse med infektioner som
forkølelse, infl uenza eller lungebetændelse. Tør hoste
med åndenød, hvor barnet lyder som en gøende søløve,
tyder på falsk strubehoste. Tør irritationshoste med
pibende udånding kan være tegn på astma. Både tør og
fugtig hoste med feber og vejrtrækningsbesvær kan være
symptom på astmatisk bronkitis, mens fugtig, raslende
hoste med feber, mavesmerter og vejrtrækningsbesvær
kan pege på lungebetændelse. Langvarig hoste over 14
dage kan skyldes astma eller kighoste.
Hvornår skal jeg kontakte en læge?
Søg læge, hvis barnet samtidig med hoste har feber, synkesmerter,
ondt i ørene eller kaster op. Det samme gælder ved
hoste, der varer længere end en uge uden tegn på bedring.
Ved vejrtrækningsbesvær skal lægen altid kontaktes.
28

Smerter
Børn oplever og reagerer forskelligt på smerte afhængigt
af alder og erfaring. Du kan vurdere, om dit barn har
ondt, ved at være opmærksom på forskellige tegn.
Spædbarnet:
Spædbørn kan ikke fortælle, hvor de har ondt eller i hvilken
grad. Du må prøve dig frem for at fi nde ud af, om barnet
har ondt, eller om gråden skyldes sult, tørst, en våd ble,
træthed eller behov for kontakt. Hvis spædbarnet bliver
ved med at græde trøstesløst, har det sandsynligvis smerter.
3 mdr. - 2 år:
Småbørn har i bedste fald kun få ord at beskrive smerte
med. I mange tilfælde oplever deres omgivelser dem blot
som mere pylrede og vanskelige end sædvanligt. De fremtræder
gerne, som om de ikke rigtig har lyst til noget, og
leger ikke.
2-6 år:
Børn i børnehavealderen kan fortælle, at de har ondt, men
de kan sjældent lokalisere smerten præcist. De siger oftest,
at de har ondt i maven, selvom smerten måske sidder et
andet sted.
Smerter
29

Smerter
Hvad fejler mit barn?
Børn kan få ondt, når de falder og slår sig, ved vaccinationer,
og de kan opleve smerter ved for eksempel frembrud af
tænder. Men smerter optræder også ved mange sygdomme
såsom infl uenza og mellemørebetændelse. Vær særligt
opmærksom på, at et lille barn, der ikke vil ligge ned og
vågner grædende af sin søvn, kan have ondt i ørene. Især
hvis barnet også er forkølet.
Hvordan kan jeg hjælpe mit barn?
Det er vigtigt at behandle smerter hos børn. Hvis det er
nødvendigt at give medicin, anbefales paracetamol til
børn (bør kun gives til børn under 2 år i samråd med en
læge).
Hjælp dit barn med at håndtere smerteoplevelsen ved at
lytte til det – også det umælende spædbarn. Forklar, at du
kan se, at det har ondt, og forstår, at det kan føle sig
bange – uden hverken at bagatellisere eller dramatisere
dit barns oplevelse yderligere.
Du kan prøve at berolige dit barn og afl ede dets opmærksomhed
på forskellige måder, så dets smerteoplevelse
aftager i styrke. Prøv med en historie, et spil, en sang eller
en fi lm. Afl edninger af denne type er særligt velegnede til
børn fra de er 3-4 år.
30

Du kan også holde barnet ind til dig, gå rundt med det,
vugge det eller kærtegne det for en afspændende virkning.
Masser det et andet sted på kroppen end der, hvor det gør
ondt, eller giv barnet et lunt bad og varme eller svalende
omslag. Berøringen giver en behagelig oplevelse, som kan
udkonkurrere den ubehagelige smerteoplevelse. Disse fysiske
afl edninger er særligt velegnede til spædbørn og småbørn.
Forbered altid barnet på eventuelt ubehagelige eller
smertefulde undersøgelser hos lægen. Lad være med at
sætte din troværdighed på spil og medgiv på forhånd,
at ingen fi nder det behageligt at blive stukket, men at
det hurtigt er overstået.
Hvornår skal jeg kontakte en læge?
Søg egen læge eller vagtlæge, hvis du er usikker på årsagen
til dit barns smerter. Det er vigtigt at få undersøgt,
om smerterne er farlige. Ved mavesmerter, akutte eller
tiltagende smerter skal du altid søge læge. Lægen kan
eventuelt anbefale smertestillende medicin til at afhjælpe
dit barns smerter.
Smerter
31

Tilstoppet og løbende næse
Tilstoppet og løbende
næse
Tilstoppet og løbende næse, også kaldet snue, er som
regel et symptom på forkølelse. Læs mere om forkølelse
på side 43.
Når spædbarnet ammes eller får fl aske, skal luften
kunne passere frit gennem næsen. Sørg for at rense
barnets næse med saltvandsdråber, saltvand i spray
eller med en næsesuger inden hvert måltid.
Hvad fejler mit barn?
Langvarig snue kan i nogle tilfælde tyde på andre sygdomme
end forkølelse. Hvis barnet har klart næsesekret,
nysen og måske oplever øjenirritation, kan der være tale
om høfeber. Hvis barnet i tillæg til snue har hostet i fl ere
uger, især om natten, og har slim, rallen og tung vejrtrækning,
lider dit barn måske af astma. Er barnet særligt
plaget af synkesmerter, har feber, men sjældent nysen
og næse-sekret, kan det være tegn på halsbetændelse. I
alle tilfælde bør en læge kontaktes.
32

Udslæt
Mange børnesygdomme giver karakteristiske udslæt på
kroppen og er ofte ledsaget af feber. Det gælder lussingesyge,
skoldkopper, skarlagens- og tredagesfeber. Meningitis
med meningokokbakterier giver udslæt i form af små,
røde prikker, som ikke forsvinder, hvis du trykker på dem.
Hvis udslættet er uregelmæssigt afgrænset, tørt og kløende,
kan det være en allergisk reaktion på bestemte fødevarer,
medicin, kemiske stoffer eller tøj. Det samme gælder børneeksem
og bleudslæt.
Bleudslæt
Hvis dit barn har bleudslæt, det vil sige rød numse, bør
det vaskes med rigeligt lunkent vand. Undgå kontakt med
sæbe, vådservietter eller andre parfumerede produkter,
som irriterer huden. Skift bleen ofte og lad barnet ligge
lidt uden ble fl ere gange om dagen. Lufttør eventuelt den
røde, irriterede numse forsigtigt med en hårtørrer og
smør området med et tyndt lag zinksalve. Sørg for god
varme og gå aldrig fra et barn på puslebordet. Hvis der
ikke sker en bedring inden for 3-4 dage, har dit barn
måske svamp. Tal da med en sundhedsplejerske, apoteket
eller din læge.
Udslæt
33

Udslæt
Hvornår skal jeg kontakte en læge?
Pludselig opstået udslæt med hævelser i ansigtet med eller
uden ledsagende åndenød kan udvikle sig til en alvorlig
allergisk tilstand, og du skal altid kontakte en læge med
det samme. Hvis du ikke kender årsagen til udslættet, og
hvis barnet har andre symptomer som eksempelvis høj
feber, bør du også kontakte en læge.
34

Smitsomme sygdomme
fra A til Å
De hyppigste sygdomme blandt børn er smitsomme og er
en uundgåelig del af barndommen. Sygdommene smitter
typisk gennem luften, ved berøring, hoste og nys. Det betyder,
at de især forekommer, hvor mange mennesker er samlede.
Når dit barn begynder i institution, er det derfor normalt,
at barnet rammes af sygdom oftere end hidtil. Spædbørn
i hjemmet er også udsatte, da de kan blive smittet af deres
søskende. På grund af den store smitterisiko skal et barn
med en smitsom sygdom holdes hjemme fra institution,
til det ikke smitter længere (se også side 9 om pleje af dit
syge barn).
Mange smitsomme sygdommene har en vis nyttig funktion,
idet barnets immunforsvar bliver styrket. Ved sygdom trænger
mikroorganismer som virus, bakterier og svampe ind i
kroppen. Kroppens forsvarssystem bekæmper sygdommen
ved at danne antistoffer, der ødelægger mikroorganismen.
Efter nogle sygdomme virker de dannede antistoffer hele
livet, og dit barn kan derfor kun få disse sygdomme en
gang. De mest almindelig er skoldkopper, lussingesyge,
tredagesfeber og skarlagensfeber. Ved andre sygdomme
virker kroppens forsvarssystem kun i begrænset tid, så
barnet kan få dem fl ere gange.
Smitsomme sygdomme fra A til Å
35

Smitsomme sygdomme fra A til Å
Spædbørn, der ammes, er modstandsdygtige over for
mange sygdomme og allergier, fordi morens beskyttende
antistoffer gives videre gennem brystmælken.
Ammebørn kan dog alligevel blive syge.
Under beskrivelsen af hver sygdom er der et termometer,
som viser, hvor alvorlig sygdommen er. Termometerets
farve viser, hvor opmærksom du skal være på eventuelle
farer, der kan være forbundet med sygdommen, og hvor
hurtigt du skal søge læge. Et grønt termometer viser, at
sygdommen er harmløs, mens et gult viser, at du skal
være særligt opmærksom på ændringer i dit barns tilstand.
Et rødt termometer viser, at du som oftest skal
kontakte din egen læge eller lægevagt akut, da sygdommen
kan være meget alvorlig.
Et grønt termometer viser,
at sygdommen er harmløs.
Et gult termometer viser, at du skal være særligt
opmærksom på ændringer i dit barns tilstand.
Et rødt termometer viser, at du som oftest
skal kontakte din egen læge eller lægevagt akut,
da sygdommen kan være meget alvorlig.
36

Hvad er astmatisk
bronkitis?
Astmatisk bronkitis er ikke en smitsom sygdom men en
irritationsreaktion i luftvejene, der oftest opstår i forbindelse
med virusinfektion. Den mest almindelige årsag er
en RS-virusinfektion, der oftest opstår i vinterhalvåret (se
side 59). Sygdommen rammer især børn under 4 år, og de
fl este vokser fra det med alderen uden at udvikle astma.
Hvad er symptomerne?
Symptomerne er hvæsende, pibende vejrtrækning og
hoste.
Passiv rygning er meget skadelig for dit barn og kan
forværre symptomerne. Børn, der ofte udsættes for
røg, har større risiko for senere at udvikle astma og
en række andre sygdomme, da deres immunforsvar
bliver svækket. Undgå altid rygning i nærheden af dit
barn.
Hvad er astmatisk bronkitis?
37

Hvad er astmatisk bronkitis?
Hvornår skal jeg kontakte en læge?
Hvis astmatisk bronkitis optræder mere end 3-4 gange
hos dit barn, kan det være et tegn på, at barnet har udviklet
astma, især hvis der er allergi i familien. Andre tegn på astma
kan være åndenød og hoste uden ledsagende forkølelse
og feber. Tal med din læge om at få barnet undersøgt for
astma.
Du skal straks søge læge, hvis dit barn:
Har besvær med at trække vejret
Har hurtig vejrtrækning
Er sløv og omtåget
En del børn med astmatisk bronkitis har gavn af inhalationsbehandling,
som skal ordineres af en læge.
Ved børn ældre end 1 år.
Ved børn yngre end 1 år.
38

Hvad er børnesår?
Børnesår er en meget smitsom hudinfektion, der skyldes
bakterier som stafylokokker eller streptokokker. Sygdommen
spredes ved direkte berøring mellem mennesker eller ved
berøring af infi cerede genstande. Børnesår opstår ofte,
fordi barnet klør i eksem eller sår.
Hvad er symptomerne?
Sygdommen begynder som ømme, røde pletter eller
blærer, der kan sidde overalt på huden, men de viser sig
hyppigst omkring næse og mund og på hænderne. Blærerne
brister hurtigt og bliver til kløende, væskende sår,
der dækkes af gullige skorper. Feber kan forekomme.
Hvordan kan jeg hjælpe mit barn?
Sørg i videst mulige omfang for, at dit barn ikke rører
ved eller klør i sine sår og derved overfører sygdommen.
Hold barnets negle kortklippede
Dæk om muligt de enkelte sår med plastre, der udskiftes
dagligt
Vask hænder grundigt efter berøring og behandling af sårene
Skift dagligt håndklæde, sengetøj og tøj, der er i berøring
med sårene
Rengør dagligt legetøj og genstande, der berøres af alle i
huset som eksempelvis telefon, fjernbetjening og dørhåndtag
Hvad er børnesår?
39

Hvad er børnesår?
Hvor længe skal mit barn holdes hjemme?
Bakterierne overføres fra sårene, og der er risiko for
smitte, indtil sårskorperne er faldet af. Dit barn skal derfor
holdes hjemme fra institutionen, indtil alle sårene er
tørret ind, og alle skorperne er faldet af.
Hvornår skal jeg kontakte en læge?
Børnesår er ikke farligt, men kræver lægebehandling, da
spredningen af sygdommen ellers er vanskelig at begrænse.
Lægen vil normalt ordinere en antibiotikasalve til at smøre
på sårene, der så vil hele op i løbet af få dage.
Børnesår kan forveksles med forkølelsessår, så tag dit
barn til din læge, hvis du er i tvivl. De to sygdomme
adskiller sig fra hinanden ved, at børnesår ikke spreder
sig til læberne og har tykkere og mere gulbrune skorper.
Forkølelsessår giver en ufarvet skorpe.
40

Hvad er falsk strubehoste?
Falsk strubehoste er en virusinfektion i struben, der bevirker
at slimhinderne hæver. Børn under 3 år bliver især ramt,
fordi luftvejene er så snævre, og hævelserne kan forårsage
vejrtrækningsbesvær. Efterhånden som barnet bliver ældre
og strubehovedet større, opstår sygdommen ikke længere.
Sygdommen kan udvikle sig til at være livstruende og
kræve omgående lægehjælp. Sygdommen opstår typisk i
forbindelse med en almindelig forkølelse.
Hvad er symptomerne?
Sygdommen er karakteriseret ved en tør, gøende hoste,
hvor barnet kan lyde som en søløve. Andre symptomer er
vejrtrækningsbesvær og hvæsende indånding. Hoste og
vejrtrækningsbesvær forværres tydeligt, når barnet ligger
ned. Sygdommen opstår typisk om natten og er meget
skræmmende for barnet på grund af åndenøden og den
særlige hoste. Hosten går som regel over af sig selv inden
for et døgn. Feber kan forekomme som ved almindelig
forkølelse. Sygdommen vil have en tendens til at vende
tilbage ved nye forkølelser hos barnet.
Hvad er falsk strubehoste?
41

Hvad er falsk strubehoste?
Hvordan kan jeg hjælpe mit barn?
Undgå at opskræmme dit barn yderligere: Bevar fatningen
og prøv at berolige barnet
Let dit barns vejrtrækning ved at tage det op
Åbn et vindue, så dit barn kan indånde kølig luft, der
kan lette vejrtrækningen. Pak dit barn godt ind, så det
ikke fryser
Alternativt kan fugtig og varm luft bedre vejrtrækningen.
Lad det varme vand løbe, og sæt dig med dit barn opret
på dit skød i badeværelset, så barnet kan indånde dampen
Giv medicin i samråd med en læge
Hvor længe skal mit barn holdes hjemme?
Falsk strubehoste følger efter en almindelig forkølelse og
smitter som forkølelse. Barnet skal holdes hjemme som
ved en almindelig forkølelse (se side 43).
Hvornår skal jeg kontakte en læge??
Hvis det er barnets første anfald af falsk strubehoste, skal
du kontakte en læge. Hvis dit barns åndenød ikke aftager ved
behandling, eller hvis dit barn tydeligt har besvær med at
få vejret, bliver blå/grå på læberne eller i ansigtet eller bliver
slapt, skal du omgående søge lægehjælp eller ringe 112.
42

Hvad er forkølelse?
Forkølelse er en meget smitsom virusinfektion og den
mest udbredte af alle sygdomme. Infektionen angriber især
slimhinderne i næse og svælg. Som regel varer en forkølelse
omkring en uge, men da sygdommen kan forårsages af
mere end 100 forskellige virusser, er det muligt at gå fra
forkølelse til forkølelse.
Følgesygdomme til forkølelse kan være mellemørebetændelse,
bihulebetændelse, astmatisk bronkitis, lungebetændelse
og forværring af astma.
Hvad er symptomerne?
Et forkølet barn er ofte træt, pylret og mister appetitten.
Derudover kan forkølelse give en række symptomer som
nysen, tilstoppet næse, vandigt og senere tykt, gulligt snot,
ondt i halsen og synkesmerter, småhoste og let feber. Barnet
kan få trykken for ørene eller decideret øresmerter.
Spædbørn kan få høj feber af op til et par dages varighed.
I forbindelse med hoste kan mindre børn kaste op, fordi
slim fra næse og svælg bevæger sig ned i barnets mave og
er svært for barnet at fordøje.
Hvad er forkølelse?
43

Hvad er forkølelse?
Hvordan kan jeg hjælpe mit barn?
For at forebygge følgesygdomme bør du allerede ved
forkølelsens begyndelse sørge for at holde luftvejene
frie hos dit barn. Modvirk tilstoppet næse med næsedråber
eller næsespray
Især spædbørn, der ammes eller får fl aske, er voldsomt
generede af tilstoppet næse og har brug for, at luften
frit kan passere gennem næsen ved hvert måltid. Rens
dets næse med saltvandsdråber på en vatpind
Indstil dig på hyppigere og kortere måltider ved brystet,
indtil den værste snue er overstået
Lad dit barn sove med hovedet let hævet, så barnet bedre
kan få luft. Hæv eventuelt hovedgærdet ved at lægge et
par tykke bøger under benene i hovedenden af sengen
Sørg for hyppig udluftning
Hvis dit barn har feber, skal den sænkes som beskrevet
på side 24
Tilbyd barnet rigelig med væske, specielt i tilfælde af feber
Hvor længe skal mit barn holdes hjemme?
Forkølelse smitter 1-3 dage før sygdommens begyndelse,
og det er derfor ikke nødvendigt at holde barnet hjemme
på grund af smitterisikoen. Barnet skal dog holdes hjemme,
til det er raskt.
44

Ved let tilstoppet næse hos spædbarnet kan du prøve
at opsuge lidt modermælk eller saltvand i en pipette
og bruge det til næsedrypning.
Hvornår skal jeg kontakte en læge?
Ved forkølelse, der ikke er i klar bedring efter en uge,
eller ved mistanke om følgesygdomme bør du kontakte
en læge. Det samme gælder, hvis temperaturen i tre dage
holder sig omkring 38,5 ºC eller stiger igen efter at have
været normal. Til spædbarnet skal du straks søge læge,
hvis feberen stiger til over 38 ºC.
Hvad er forkølelse?
45

Hvad er infl uenza?
Hvad er infl uenza?
Infl uenza er en meget smitsom virusinfektion. Infl uenza
er ufarlig, men komplikationer som mellemørebetændelse,
astmatisk bronkitis og lungebetændelse kan støde til.
Immunitet over for sygdommen er svær at opnå, da infl uenza
kan skyldes forskellige virusser, som er i stand til hele tiden
at ændre sig. Barnet kan derfor blive ramt af infl uenza år
efter år. Sygdommen forekommer næsten kun i vinterhalvåret.
Hvad er symptomerne?
Symptomerne er stærkt påvirket almentilstand, høj feber,
stærk hovedpine, kulderystelser, muskel- og ledsmerter
og en oplevelse af at have ondt i hele kroppen. Barnet
kan være snottet, men er det som oftest ikke. Hertil
kommer eventuelt synkesmerter og hoste. Kraftig hoste
kan forekomme, hvis virussen breder sig til bronkierne
og lungerne. Symptomerne kommer pludseligt, men aftager
efter 3-4 dage. Efter 6-7 dage er barnet som regel raskt.
46

Hvordan kan jeg hjælpe mit barn?
Giv barnet rigeligt at drikke for at modvirke væsketabet
som følge af feber og eventuelt opkastning
Sænk feberen som beskrevet på side 24
Afhængigt af hvor plaget barnet er af smerter og generel
utilpashed som følge af dets feber, kan du give paracetamol
(bør kun gives til børn under 2 år i samråd med en læge)
Hvor længe skal mit barn holdes hjemme?
For at undgå følgesygdomme bør barnet blive helt raskt,
før det igen kommer i institution.
Ved sygdomme med svær hovedpine og stærkt påvirket
almentilstand som infl uenza bør du altid være opmærksom
på symptomer på meningitis (se side 57). Ved enhver
mistanke om meningitis skal du øjeblikkeligt søge læge.
Hvornår skal jeg kontakte en læge?
Stiger barnets temperatur til over 39 ºC, bør en læge kontaktes.
For spædbarnet er det over 38 ºC. Det samme gælder, hvis
feberen stiger igen efter at have været normal, da det kan
være tegn på komplikationer eller følgesygdomme.
Hvad er infl uenza?
47

Hvad er kighoste?
Hvad er kighoste?
Kighoste er en alvorlig bakterieinfektion, der rammer
luftvejene. De fl este børn er vaccineret, men vaccinationen
varer kun fem år. Barnet regnes først for beskyttet mod
kighoste efter den tredje vaccination i 12-månedersalderen.
Hvad er symptomerne?
Kighoste kendes på sine karakteristiske hosteanfald. Sygdommen
begynder som en forkølelse med løbende næse og tør hoste.
Smittefaren er størst i løbet af denne fase, der varer cirka to
uger. Herefter aftager forkølelsen, mens hosten bliver voldsommere
og kommer i anfald så tæt på hinanden, at barnet
får svært ved at trække vejret og bliver blårødt i ansigtet. Under
anfaldet kan det kaste sejt slim op. Mod slutningen af
hosteanfaldet følger en hivende indånding kaldet “kigen”.
Imellem hosteanfaldene er vejrtrækningen oftest normal. Efter
2-4 uger aftager hosteanfaldene, og efter 6-8 uger er sygdommen
som regel overstået, selvom der fortsat kan være hoste.
Hvordan kan jeg hjælpe mit barn?
Sæt barnet op og hold dets hoved let foroverbøjet under
et hosteanfald
Hav en spand parat, hvis barnet kaster op
Giv rigeligt at drikke. Efter et hosteanfald har barnet
det som regel godt nok til at kunne spise og drikke
Luft ud indimellem og sørg for, at barnet får mest muligt
frisk luft
48

Hvor længe skal mit barn holdes hjemme?
Barnet skal blive hjemme, så længe hosteanfaldene giver
vejrtrækningsproblemer eller er forbundet med opkastninger.
Da langt de fl este børn er vaccinerede, må børn,
der ikke længere plages af disse symptomer, godt komme
i institution i den periode, hvor der stadig er en vis smitterisiko.
Hvornår skal jeg kontakte en læge?
Ved enhver mistanke om kighoste skal du omgående søge
læge. Sygdommen kan være livsfarlig for spædbørn på
grund af de udmattende hosteanfald og det medfølgende
vejrtrækningsbesvær.
Forældre til børn med kighoste skal være opmærksomme
på, at de risikerer at videregive sygdommen
til spædbørn, der ikke har fået alle tre vaccinationer
endnu. Hvis et ikke fuldt vaccineret barn har været
udsat for smitte, skal du kontakte din læge.
Hvad er kighoste?
49

Hvad er lungebetændelse?
Hvad er lungebetændelse?
Lungebetændelse skyldes virus eller bakterier. Sygdommen
opstår som regel som komplikation til en kraftig forkølelse,
infl uenza eller astmatisk bronkitis, men kan også udvikle
sig pludseligt og uden forudgående tegn.
Hvad er symptomerne?
Hoste, høj feber og vejrtrækningsbesvær er typiske tegn
på lungebetændelse. Undtagen hos spædbørn under 6
måneder, der ikke altid får feber, og hvor også hosten kan
udeblive. Hos spædbørn kan det derfor være vanskeligt at
afgøre, om de har lungebetændelse, men uro, bleghed,
blålige læber og hurtig vejrtrækning kan være tegn på
det. Alle andre børn får feber og hoster.
Vejrtrækningsbesværet viser sig i form af hurtig vejrtrækning
med stødende udånding, besværet indånding med brystsmerter
eller indtrækninger i huden under ribbenene ved
hver indånding. Ofte ses vibrerende næsefl øje. Mange
børn med lungebetændelse klager over mavesmerter.
50

Hvordan kan jeg hjælpe mit barn?
Sænk feberen som beskrevet på side 24
Sørg for, at der kommer tilstrækkeligt med frisk luft til
sygeværelset, så luft ud indimellem
Giv barnet masser at drikke for at kompensere for det
væsketab, feberen medfører
Varme drikke kan være rart, da det kan hjælpe med at
løsne slimet og lindre hosten (honning bør ikke gives til
børn yngre end 1 år, da honning indeholder bakteriesporer,
der kan være giftige for små børn)
Undgå, at barnet anstrenger sig
Hvor længe skal mit barn holdes hjemme?
Barnet skal holdes hjemme, til det er feberfrit og raskt.
Hvornår skal jeg kontakte en læge?
Ved enhver mistanke om lungebetændelse skal du straks
søge læge. Spædbørn kræver behandling på sygehuset,
mens det i større børns tilfælde afhænger af sygdommens
sværhedsgrad.
Hvad er lungebetændelse?
51

Hvad er lussingesyge?
Hvad er lussingesyge?
Lussingesyge kaldes også den femte børnesygdom. Det er
en mild virusinfektion, som giver livsvarig immunitet.
Som regel har sygdommen så mildt et forløb, at den hos
halvdelen af børnene ikke opdages.
De færreste voksne er klar over, om de har haft lussingesyge.
Gravide, der smittes med sygdommen, kan
i 1 ud af 20 tilfælde overføre smitten til deres foster
med risiko for alvorlige følger for fosteret. Tal derfor
med din læge, hvis du er gravid og har været sammen
med børn eller voksne med lussingesyge.
Hvad er symptomerne?
Sygdommen begynder som en rødme på kinder og næse,
heraf navnet. Efter et par dage følger et ofte kløende, rødligt
udslæt, specielt på arme og ben. På overkroppen
forekommer lyserøde pletter. Udslættet, der skiftevis kan
blegne og tage til i styrke, forsvinder efter et par dage,
men kan komme igen i løbet af nogle uger. Let feber kan
forekomme, men sygdommen kan også forløbe helt uden
symptomer. Sygdommen varer 10-12 dage.
52

Hvordan kan jeg hjælpe mit barn?
Hvis udslættet klør, kan du smøre huden med kløestillende
salve eller creme. Spørg på apoteket
Hvor længe skal mit barn holdes hjemme?
Der går 1-3 uger, fra barnet bliver smittet, til sygdommen
bryder ud. I praksis er det derfor svært at begrænse smitterisikoen
i institution. Barnet bør holdes hjemme, hvis det
har feber og ikke er raskt. Barnet bør ikke omgås gravide,
før udslættet er aftaget.
Hvornår skal jeg kontakte en læge?
Det er ikke nødvendigt at søge læge, medmindre du ønsker
at få bekræftet sygdommen.
Hvad er lussingesyge?
53

Hvad er mellemørebetændelse?
Hvad er mellemørebetændelse?
Mellemørebetændelse er en af de hyppigste sygdomme
blandt især mindre børn. Sygdommen skyldes betændelse
i mellemørets slimhinder og begynder typisk med en
forkølelse, infl uenza eller anden infektion, der breder sig
fra svælg og næse til mellemøret.
Mellemørebetændelse kan udvikle sig meget hurtigt og
opstår, når røret, der forbinder næse og mellemøre, lukker
til. Når bakterie- eller virusinfi ceret sekret eller væske
bliver stående i mellemøret, bliver pladsen hurtigt trang,
og der opstår et ofte meget smertefuldt tryk på trommehinden.
Trykket tiltager i styrke, når barnet ligger ned.
Hvad er symptomerne?
Pludselige, stærke smerter i ørene, feber, uro, trøstesløs
gråd og eventuelt dårlig mave. I nogle tilfælde er tegnene
ikke så tydelige, og barnet virker blot pylret og lettere
utilpas.
Hav altid mistanke om mellemørebetændelse ved høj feber
uden andre synlige sygdomstegn, eller hvis dit barn pludselig
vægrer sig ved at ligge ned eller vågner grædende af sin
søvn. Små børn kan vise, at de har ondt ved at kaste hovedet
frem og tilbage eller tage sig til øret.
54

Hos nogle børn brister trommehinden, og det ophobede
pus løber ud af øret. Herved forsvinder smerterne, og
barnet får det bedre, men vær opmærksom på, om symptomerne
på mellemørebetændelse vender tilbage.
Hvordan kan jeg hjælpe mit barn?
Lad barnet ligge med hovedet højt. Det mindsker trykket
og smerterne i ørene. Hæv eventuelt hovedgærdet ved
hjælp af tykke bøger under sengebenene
Varme kan lindre smerterne, eksempelvis i form af en
godt indpakket varmedunk mod øret
Sørg for, at barnet er let påklædt og rummet køligt for
at undgå yderligere overophedning
Giv barnet rigeligt at drikke for at modvirke væsketabet
som følge af feberen
Sænk feberen som beskrevet på side 24
Behandl dit barns smerter med smertestillende medicin
som paracetamol (bør kun gives til børn under 2 år i
samråd med en læge)
Hvad er mellemørebetændelse?
55

Hvad er mellemørebetændelse?
Hvor længe skal barnet holdes hjemme?
Hold barnet hjemme, indtil det er feber- og smertefrit og
i øvrigt er raskt.
Hvornår skal jeg kontakte en læge?
Ved mistanke om mellemørebetændelse skal du altid søge
læge. Afhængigt af om dit barn har feber eller smerter,
der ikke går over efter et par dage, kan lægen ordinere
antibiotika. Smerterne ophører som regel efter 1-3 dages
behandling, hvis sygdommen skyldes en bakterie. Ved
visse typer af mellemørebetændelse kan der dog fortsat
fl yde væske fra øret.
56

Hvad er meningitis?
Meningitis, også kaldet hjernehindebetændelse, er en
sjælden, men meget alvorlig infektion i hjernehinden.
Betændelsen skyldes både bakterier og virus. Meningitis
forårsaget af meningokokbakterier er langt den farligste
og kaldes “smitsom meningitis”. Breder bakterierne sig
først til hjernehinden (meningitis) og/eller til blodet (blodforgiftning),
udvikler sygdommen sig lynhurtigt og kan i
løbet af få timer medføre døden.
Hvad er symptomerne?
Meningitis begynder ofte helt uden varsel med pludselig høj
feber, stærk hovedpine, stærk lyd- og lysoverfølsomhed,
sløret bevidsthed, opkastninger og nakkestivhed, hvor det
syge barn har besvær med at bøje hovedet forover og nå
brystkassen med hagen (for børn ældre end 1 år). Nakkestivhed
er et alvorligt tegn.
Hos spædbørn kan symptomerne være noget anderledes.
Spædbarnets temperatur kan være normal eller blot let
forhøjet. Læg mærke til, om fontanellen (kraniets bløde
område) er hævet og spændt. Spædbarnet kan virke mindre
aktivt, udvise irritabilitet overfor berøring, døse mere og
mere hen, få krampeanfald, kaste op og vil ikke spise
eller drikke. Generelt er meningitis ledsaget af en meget
dårlig almentilstand hos barnet.
Hvad er meningitis?
57

Hvad er meningitis?
Ved visse former af meningitis kan der vise sig røde prikker
i huden. Hvis de ikke forsvinder, når man presser et
glas imod dem, er det tegn på blodforgiftning.
Hvordan kan jeg hjælpe mit barn?
Du kan ikke selv behandle meningitis. Dit barn skal
indlægges, så kontakt straks en læge ved mistanke om
meningitis.
Hvor længe skal barnet holdes hjemme?
Barnet skal holdes hjemme, indtil lægebehandlingen er
afsluttet, og det i øvrigt er raskt. Vær hos barnet mest
muligt under en indlæggelse.
Hvornår skal jeg kontakte en læge?
Kontakt omgående egen læge eller lægevagt ved mindste
mistanke om meningitis. Barnet vil blive indlagt på hospitalet
og behandlet med antibiotika.
58

Hvad er RS-virus?
RS-virus (respiratorisk syncytialvirus) er en forkølelsesvirus,
som hos større børn blot fører til en almindelig forkølelse.
Hos mindre børn under 3 år kan virussen give luftvejsproblemer
og er den hyppigste årsag til astmatisk bronkitis. I
sjældnere tilfælde kan den kompliceres af lungebetændelse.
Sygdommen ses næsten udelukkende i vinterhalvåret.
Børn op til 1-2 år kan blive så medtagede af vejrtrækningsbesvær,
at indlæggelse er nødvendig. Mange forældre er
derfor bekymrede for RS-virussen, men sygdommen er
yderst sjældent livstruende.
Hvad er symptomerne?
Symptomerne hos spædbarnet er i begyndelsen af sygdomsforløbet
de samme som ved en almindelig forkølelse
med løbende næse og nysen. Derefter følger feber, som
kan nå op omkring 39,5 ºC, mens det større barn måske
kun har let eller ingen feber. Barnet begynder at hoste og
trække vejret hurtigt.
Over de næste 2-3 dage kan vejrtrækningen, især udåndingen,
blive gradvist besværet. Barnet får pibende vejrtrækning,
raslende lyde i brystet, åndenød og hoster eventuelt
tykt slim op. Barnet kan få så svært ved at trække vejret,
at det bliver blå om munden og under neglene.
Hvad er RS-virus?
59

Hvad er RS-virus?
Hvordan kan jeg hjælpe mit barn?
Plej altid en forkølelse, så generne lindres, og risikoen
for følgesygdomme mindskes (se side 43)
Hold øje med symptomer på væskemangel og behandl
for det (se side 20)
Er dit spædbarn forkølet, skal du holde øje med, om det
får feber og/eller vejrtrækningsproblemer (trækker vejret
hurtigt)
Vær ekstra opmærksom på vejrtrækningen hos børn
under 6-månedersalderen
Hvor længe skal mit barn holdes hjemme?
RS-virus er mest smitsom, lige inden sygdommen bryder
ud og i begyndelsen af sygdomsforløbet. Derfor har isolation
af barnet ingen betydning for smitterisikoen. Barnet
bør dog holdes på afstand af spædbørn under 6 måneder,
så længe det er sygt, da spædbørn kan blive meget medtagede,
hvis de får RS-virus. Institutionsbørn kan afl everes
igen, så snart de bliver feberfri og ellers er raske.
60

Hvornår skal jeg kontakte en læge?
En læge skal altid kontaktes straks ved vejrtrækningsproblemer
og høj feber. Blå negle eller læber er en alvorlig
situation, som kræver omgående lægehjælp.
Indlæggelse er ikke ualmindeligt for spædbørn på grund
af vejrtrækningsbesvær. Vejrtrækningsbesværet kan gøre det
svært for det lille barn at sove og få næring og væske nok,
og der er risiko for væskemangel. Det kan blive nødvendigt
at indlægge barnet til inhalationsbehandling og eventuelt
iltbehandling samt væske direkte ind i en blodåre (drop).
Ved børn ældre end 6 måneder.
Ved børn yngre end 6 måneder.
Hvad er RS-virus?
61

Hvad er skarlagensfeber?
Hvad er skarlagensfeber?
Skarlagensfeber er en infektion, der giver halsbetændelse
og hududslæt. Sygdommen skyldes en bestemt streptokokbakterie.
Den er hyppigst blandt børn i alderen 5-10 år,
men forekommer også hos mindre børn og voksne. Sygdommen
kan have raske smittebærere. Skarlagensfeber
efterlader livslang immunitet mod det stof, der fremkalder
hududslættet, men ikke mod selve bakterien, der kan give
halsbetændelse igen.
Hvad er symptomerne?
Sygdommen bryder ud 2-4 dage efter smitten. De første
tegn er halsbetændelse med høj feber, svære synkesmerter
og hævede halskirtler. En dag senere begynder et småprikket,
rødt udslæt på brystkassen, der hurtigt spreder sig til resten
af kroppen undtagen håndfl ader og fodsåler. Udslættet er så
tæt, at huden føles ru som sandpapir. Ansigtet er blussende
rødt, men området omkring munden forbliver blegt. Tungen
får først en hvid-gullig belægning, men i løbet af et par dage
bliver den knaldrød. Efter en uges tid blegner udslættet,
og huden begynder at skalle af på hele kroppen.
62

Hvordan kan jeg hjælpe mit barn?
Sænk feberen som beskrevet på side 24 – eventuelt sammen
med febernedsættende medicin som paracetamol
(bør kun gives til børn under 2 år i samråd med en læge)
Giv barnet masser at drikke og synkevenlig, fl ydende
mad på grund af halssmerterne
Følg nøje lægens anvisninger i behandlingen af barnets
halsbetændelse. Lægen vil almindeligvis ordinere behandling
med antibiotika i ti dage
Hvor længe skal mit barn holdes hjemme?
Hvis barnet i øvrigt er raskt, kan det komme i institution
igen efter to dages antibiotikakur. Typisk kræver sygdomsforløbet
dog en uges tid derhjemme, før barnet er helt raskt.
Hvornår skal jeg kontakte en læge?
Sygdommen er som regel ufarlig, men det er vigtigt at
behandle halsbetændelsen for at undgå sjældne, men
alvorlige følgesygdomme. Barnet bør derfor altid tilses af
en læge ved mistanke om skarlagensfeber.
Hvad er skarlagensfeber?
63

Hvad er skoldkopper?
Hvad er skoldkopper?
Skoldkopper er den mest almindelige børnesygdom i dag,
hvor man vaccinerer for de fl este andre. Sygdommen
skyldes en virus, og dit barn kan kun få skoldkopper én
gang i sit liv. Skoldkopper er meget smitsom, men ufarlig
for børn, der ellers er raske.
Hvad er symptomerne?
Sygdommen kan begynde med let utilpashed, feber og
hovedpine, men begynder oftest med små røde pletter, der
bliver til væskefyldte blærer. Skoldkopperne kan klø kraftigt.
Skoldkopperne kommer først i ansigtet og på kroppen,
men i løbet af 2-3 dage spredes de til hårbund, arme og ben.
Der kan være ganske få skoldkopper, eller barnet kan være
tæt dækket. Efter nogle dage tørrer de ind til skorper.
Skoldkopperne kan komme ad fl ere omgange, og det er
normalt, at barnet har pletter, blærer og skorper samtidig.
Nogle børn får ret høj feber og føler sig skidt tilpas et par
dage, mens andre er ganske upåvirkede. Sygdommen varer
typisk en uge, men skorperne kan være længe om at falde af.
Et barn med skoldkopper bør ikke være sammen med
gravide, der ikke har haft sygdommen, da fosteret
kan blive skadet, hvis kvinden bliver smittet.
64

Hvordan kan jeg hjælpe mit barn?
Et bad kan virke lindrende på kløen, men undgå brug
af sæbe
Giv dit barn løst tøj på, så stoffet eller syningerne ikke
irriterer huden
Et kløestillende middel kan være en god idé. Spørg på
apoteket
Hvis barnet bruger ble, bør den skiftes hyppigt, og numsen
luftes ofte, så blærerne kan tørre
Grundig hygiejne mindsker risikoen for smitte. Sørg
for, at barnet vasker hænder og får klippet negle for at
undgå betændelse, når barnet kradser i sårene
Hold øje med, at der ikke kommer betændelse i skoldkopperne,
da det kan fremkalde børnesår (se side 39)
Hvor længe skal mit barn holdes hjemme?
Selvom dit barn virker raskt, må det først komme i institution,
når det ikke risikerer at smitte andre børn. Smitterisikoen
er væk, når der ikke er kommet nye skoldkopper
i to dage, og alle sår er belagt med skorper.
Hvornår skal jeg kontakte en læge?
Der er ingen grund til at gå til læge, medmindre dit barn
har det meget dårligt – virker sløvt eller har besvær
med vejrtrækningen – eller hvis der opstår tegn på
børnesår (se side 39).
Hvad er skoldkopper?
65

Hvad er tredagesfeber?
Hvad er tredagesfeber?
Tredagesfeber er en hyppig, meget smitsom, men ufarlig
virussygdom. Sygdommen rammer kun børn i alderen 6
måneder til 3 år og giver livslang immunitet. I sjældne
tilfælde kan tredagesfeber kompliceres af feberkramper.
Hvad er symptomerne?
Som navnet antyder, begynder sygdommen med feber i 3-4
dage. Feberen er typisk meget høj – omkring 39-40 ºC – men
barnet er ret upåvirket. På tredje- eller fjerdedagen falder
feberen brat i løbet af et par timer og efterfølges af et blegrødt
udslæt af tætsiddende prikker, der forsvinder, når man
trykker på dem. Udslættet forsvinder i løbet af 1-2 dage.
Hvordan kan jeg hjælpe mit barn?
Sænk feberen som beskrevet på side 24
Giv barnet rigeligt at drikke, da feberen får det til at
miste meget væske
Hvor længe skal mit barn holdes hjemme?
Barnet skal holdes hjemme, indtil det er raskt, det vil sige
feberfrit og med en god almentilstand.
Hvornår skal jeg kontakte en læge?
Hvis barnet virker sløvt og svært at komme i
kontakt med eller ikke vil drikke trods den høje
feber, skal du kontakte en læge.
66

Hvad er trøske?
Trøske er en almindelig hudinfektion blandt spædbørn.
Trøske kommer af en gærsvamp, der fi ndes naturligt i
mund, tarm og skede. Dit barn kan derfor være smittet
allerede ved fødslen.
Hvad er symptomerne?
Trøske optræder i munden som hvide belægninger på
tungen og i ganen og på den indvendige side af læberne,
men kan også brede sig til læbernes udvendige side.
Svampeudslættet opstår også i bleområdet og kan da skyldes,
at barnet har trøske i munden, som via mave-tarmkanalen
spredes til området omkring endetarmsåbningen.
Herfra udvikler udslættet sig til et sammenhængende
udslæt med røde, væskefyldte blærer, der kan dække et
stort hudområde og give barnet “rød numse”.
Sår på morens brystvorter, som ikke vil hele, kan være
et tegn på trøske. Brændende og stikkende smerte hos
moren under og efter amning kan behandles.
Hvad er trøske?
67

Hvad er trøske?
Hvordan kan jeg hjælpe mit barn?
Trøske på tungen kan du behandle ved at duppe/tørre
belægningerne med hjørnet af en stofble eller en vatpind
dyppet i danskvand. Bruset har en rensende virkning.
Munden skal renses fl ere gange dagligt. Husk grundig
håndhygiejne før og efter
Trøske, der har spredt sig til munden og underlæben,
skal behandles med et fl ydende svampemiddel, som lægen
udskriver
Rød numse på grund af trøske skal behandles med en
svampedræbende salve, som lægen udskriver
Hvis dit barn ammes, skal morens brystvorter også behandles.
Lægen kan ordinere en svampedræbende gelé,
der ikke er farlig for dit barn at sutte i sig
Sukker fremmer gærsvampenes vækst, så skær ned på
sukkerholdig mad og drikke
Hvor længe skal mit barn holdes hjemme?
Hvis barnet i øvrigt er raskt, behøver det ikke at blive
hjemme på grund af en svampelidelse.
Hvornår skal jeg kontakte en læge?
En sundhedsplejerske eller læge kan afgøre, om der er tale
om trøske i bleområdet eller anden form for eksem. Hvis
barnets røde numse ikke bedres hurtigt, bør du søge læge.
68

Hvad er øjenbetændelse?
Øjenbetændelse er hyppig hos børn. Sygdommen kan
forårsages af irritation og allergi, men opstår oftest som
en komplikation til en forkølelse eller anden almindelig
børnesygdom. Når slimhinderne hæver, tilstoppes tårekanalerne,
og der skabes grobund for betændelse i den
stillestående tårevæske.
Tårekanalen hos nyfødte kan være let tilstoppet og
give symptomer, der ligner øjenbetændelse. Barnet
vokser som regel fra problemet. Rens øjet på samme
måde som ved øjenbetændelse for at undgå, at der
kommer betændelse.
Hvad er symptomerne?
Røde, sviende og opsvulmede øjne, der løber i vand. Lysskyhed
og dannelse af pus eller “gule klatter”, især efter
søvn. I sværere tilfælde kan øjet drive med pus og almentilstanden
være meget påvirket.
Hvad er øjenbetændelse?
69

Hvad er øjenbetændelse?
Hvordan kan jeg hjælpe mit barn?
Vask barnets og dine egne hænder hyppigt for at undgå,
at smitten spredes til begge øjne eller til dig selv
Skån dit barn for skarpt lys
Brug en vatrondel dyppet i saltvand eller i afkølet, kogt
vand til at rense øjet for pus. Tør kun øjet fra den inderste
øjenkrog og ud, aldrig frem og tilbage. Tag et nyt stykke
vat for hvert strøg. Afslut med grundig håndvask
Hvor længe skal mit barn holdes hjemme?
Betændelsen er meget smitsom. Barnet kan komme i
institution igen, når der kun er lidt pus tilbage, og barnet
i øvrigt virker raskt.
Hvornår skal jeg kontakte en læge?
Hvis betændelsen ikke er i bedring efter et døgn, bør barnet
tilses af en læge. Hvis øjenbetændelsen skyldes en infektion,
vil lægen ofte ordinere øjendråber eller øjensalve.
70

Indsæt dit barns vaccinationskort her:

Panodil ® Junior (paracetamol). Anvendelse: Mod svage smerter
f.eks. hovedpine, tandpine og muskel- og ledsmerter. Virker febernedsættende.
Dosering: Børn: 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. Maksimum
behandlingstid uden lægens anvisning er 3 dage. Højere doser end
anbefalet giver ingen ekstra effekt og kan medføre skader, der ikke kan
helbredes. Paracetamol i doser over ca. 7,5 g indebærer risiko for leverskade,
evt. livstruende leversvigt. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes
uden lægens anvisning af personer med nedsat lever- eller nyrefunktion,
ved svækket ernæringstilstand, hyppige hovedpineanfald, overfølsomhed
overfor paracetamol eller hjælpestofferne samt ved samtidig behandling
med anden paracetamolholdig medicin, warfarin, metoclopramid,
domperidon, colestyramin, lægemidler med enzyminducerende effekt
(f.eks. fenytoin, carbamazepin), probenecid, chloramphenicol. Panodil
Junior mikstur desuden: Ved intolerance overfor visse sukkerarter
(indeholder sorbitol E420 og maltitol E965). Miksturen indeholder
konseveringsmidler (E215, E217, E219), som kan give allergiske reaktioner.
Pakningsstr. og priser 05.03.2008: Oral suspension 24 mg/ml (mikstur):
60 ml kr. 23,65 (vejl.) - 200 ml kr. 43,70 (vejl.). Suppositorier 125 mg:
10 stk. kr. 26,20 (vejl.) - 250 mg: 10 stk. kr. 26,00 (vejl.). Læs omhyggeligt
vejledningen i indlægssedlen eller på emballagen.
Panodil ® er et varemærke tilhørende GlaxoSmithKline-gruppen af fi rmaer.