Brochure_Stor_low - Egelund Slot

Recommendations

Info

12 OVERFØRSTEREN I skoven tæt ved EGELUND SLOT ligger gravstenen for overførster G.W. Brüel (død 1829), der omlagde Gribskov fra jagtrevir til moderne rationel skovdrift. Gribskov har altid været der – navnet møder vi første gang omkring 1230 – men før Brüels tid så den anderledes ud – en lys åben skov, hvor enge og marker skød sig ind mellem de spredt stående træer, et sted hvor bønderne drev svin på olden, og lod kvæget græsse. Hele landsbyer lå, hvor der nu er skov, vest for Nødebo lå det nu forsvundne Skallerød; gadekæret er i dag en skovsø af de meget små. Endnu i begyndelsen af 1800-tallet skulle de rejsende på Kongevejen mellem Fredensborg og Frederiksborg tage sig i agt for skovens halvt forvildede tyre. Moderne skovdrift forandrede skovens udseende. I stedet for spredt stående kæmper, med krat imellem, kom træerne til at stå som soldater på række og i geled, hvad der gav skoven et mørkere og mere monotont udseende. Brüels kamp for moderne rationelt skovbrug var ikke let, han var oppe imod både jagtinteresser og rovhugst som følge af især flådens enorme behov. Men med fredskovsforordningen af 1805 var kampen vundet og de danske skove reddet. Bækken i skoven ved EGELUND SLOT
KULSVIERNE Til Gribskov hører også historien om kulsvierne. De fremstillede trækul, som bl.a. brugtes ved produktion af glas og metalvarer, hvor til der krævedes meget høje temperaturer. Sagnet fortæller, at de første kulsviere kom fra Ardennerne, og var indkaldt af Abbed Vilhelm, grundlæggeren af Æbelholt Kloster vest for Hillerød omkring 1200. Kulsvierne skulle derfor være mørkere og mere temperamentsfulde end den øvrige befolkning. Historien passer dog ikke; kulsvidning er ældre end middelalderen, selv om det først var i 1500-tallet, at erhvervet for alvor blev indbringende, idet kullene blev brugt til krudtfremstilling. Kulsvidningen havde også i andre henseender militær betydning, da trækul også blev anvendt i forbindelse med våbenfremstilling. Og endelig brugte de, som havde råd, trækul som brændsel i jernovne, der blev almindelige i danske huse efter 1600. Kullene fra Gribskov blev solgt på Kultorvet i København, heraf navnet. Kulsvidning var uden tvivl en indbringende bibeskæftigelse for nordsjællandske bønder. Kulsvidningen foregik i såkaldte miler. Derfor hedder en gammel skovvej ved Nødebo Milestedsvej. Der var gang i kulsvidningen helt frem til 1930’erne. En sagnomspunden udøver af erhvervet gik under det dæmoniske navn Kulfanden. Navnet hentyder til, at han var mørkere end andre nordsjællændere. Han begyndte som kulsvier, men endte som forretningsmand og levede af tømmerhandel. Han var storleverandør til den københavnske anlægssektor og med i Kagerup savværk. Efter Julestormen i 1902, der lagde store dele af Gribskov ned, aftog Kulfanden det stormfældede træ. Hvad der ikke kunne opskæres i planker blev svidet til trækul. Myten om de temperamentsfulde kulsviere, der ikke ville underordne sig almindelige normer var længe en del af en særlig nordsjællandsk selvforståelse. Ægte nordsjællændere er ikke i tvivl om, at der er en særlig frihedsfølelse forbundet med livet i skoven. 13
Page 1 and 2: H I S T O R I E
Page 3: I 1909 blev overførsterembedet ned
Page 6 and 7: 6 STENHOLT I dag markedsføres Nord
Page 11: Med Gribskov som kerne blev der ska
Page 16: Arbejdsgiverforening Dansk © Hille

Brochure_Stor_low - Egelund Slot

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?