Hele publikationen i printervenligt PDF-format

Arbejdsmarkedsstyrelsen 

Ungeinitiativet på Jobnet 

2010 

Afrapportering - delopgave 2 

Oktober 2010

Dokumentnr. AMS rapport opg. 2 

Version 2 

Udgivelsesdato 14 okt. 2010 

Udarbejdet lmo, hle, nan, adjn, cche, epr 

Kontrolleret epr, lmo 

Godkendt epr 


Ungeinitiativet på Jobnet 

2010 

Afrapportering - delopgave 2 

September 2010 

COWI A/S 

Parallelvej 2 

2800 Kongens Lyngby 

Telefon 45 97 22 11 

Telefax 45 97 22 12 

www.cowi.dk

Ungeinitiativet på Jobnet 2010 

AMS_afrapportering_2_ver_2.docx 

Indholdsfortegnelse 

1 Resumé 3 

2 Indledning 6 

3 Anbefalinger og forslag 7 

4 Ekspertinterview 12 

4.1 Indledning 12 

4.2 Konklusioner 12 

5 Spørgeskemaundersøgelse 16 


5.2 Konklusioner - praktikpladsområdet 16 

5.3 Konklusioner - fritidsjob 24 

6 Interview med arbejdsgivere 28 



6.3 Rekrutteringsadfærd hos virksomheder 29 

6.4 Hvem ansætter virksomhederne? 30 

7 Medieafdækning 33 



8 Undersøgelse af etniske initiativer 40 



9 Forslag til kategorisering 47 


9.2 Forslag til kategorisering 47 

. 

1



9.3 Filtreringsmuligheder 48 

10 Elevstillingsbetegnelser 49 

11 Skitse til det videre arbejde 51 

Bilagsfortegnelse 

Bilag 1: Resultater fra spørgeskemaundersøgelse 

Bilag 2: Forslag fra de unge 

Bilag 3: Oversigt deltagere i arbejdsgiverinterview 

Bilag 4: Datagrundlag for medieafdækning 

Bilag 5: Oversigt over interviewpersoner - etniske initiativer 

Bilag 6: Oversigt over etniske initiativer 

. 

2


Formål med delopgave 

2 

Undersøgelsens 

komponenter 


1 Resumé 

COWI har i perioden maj-september 2010 gennemført en analyse for Arbejdsmarkedsstyrelsen 

af markedet for studie- og fritidsjob samt praktikplader 

for at skabe transparens for såvel elever som arbejdsgivere. 

Denne rapport indeholder afrapportering på delopgave 2 'Den globale undersøgelse', 

som inddrager resultaterne af den indledende undersøgelse under 

delopgave 1. Rapporten giver et veldokumenteret billede af de unges behov, 

praksis og adfærd i forbindelse med at søge praktikpladser og fritidsjob, viden 

om arbejdsgivernes praksis og ønsker, viden om relevante medier og jobdatabaser 

og betydelig mere viden om unge etniske og elev- og praktikmarkedet. 

Formålet med delopgave 2 har været at præsentere råd og anbefalinger om, 

hvordan jobnet.dk kan målrettes aktørerne på markedet for studie- og fritidsjob 

samt praktikpladser ud fra Arbejdsmarkedsstyrelsens ambition om at gøre 

jobnet.dk til en attraktiv jobdatabase for såvel unge arbejdstagere, som de 

arbejdsgivere, der udbyder denne type job, og dermed medvirke til at skabe 

gennemsigtighed. 

Delopgave 2 har omfattet fem komponenter, der tilsammen danner basis for 

undersøgelsens konklusioner, råd og anbefalinger. De fem komponenter er: 

• Telefoninterview med eksperter 

• Spørgeskemaundersøgelse om praktikpladser og fritidsjob 

• Interview med arbejdsgivere 

• Medieafdækning 

• Undersøgelse af etniske initiativer 

På denne baggrund tegner der sig en række hovedtendenser, som er sammenfattet 

kort nedenfor. 

Jobnet er kendt Undersøgelsen viser, at jobnet er kendt blandt de unge og en af de mest 

brugte jobsider på nettet. Alligevel er der aspekter, der kan forbedres. Det 

handler blandt andet om at gøre brugerfladen mere indbydende, forenkle arbejdsgangen 

for brugerne og indarbejde visuelle værktøjer for at hjælpe svage 

it-brugere blandt såvel de unge som arbejdsgiverne. 

. 

3


De unge er på nettet Når man spørger eksperterne om de unges medievaner, fremhæver de 

samstemmende internettet som det primære medie. De unge har stort set alle 

en laptop, og de er blandt de første til at udnytte, at man snart set kan gå på 

nettet overalt. De bruger de sociale netværkstjenester til at kommunikere 

med vennerne, og de søger målrettet efter information om de emner, der interesserer 

dem. De bruger også radio og tv meget, og de bruger de traditionelle 

virkemidler som plakater, go-cards etc. 

Få it-analfabeter Gruppen af svage it-brugere er mindre blandt de unge end blandt 

befolkningen som helhed. 

Netværk giver job I undersøgelsen af hvilke metoder de unge bruger, og hvilke der virker, er det 

tydeligt, at et godt netværk, er den sikreste vej til både praktikpladser og job. 

Sværere for indvandrere 

og efterkommere 

Arbejdsgiverne vil 

møde de unge 


Det er sværere for unge med anden etnisk baggrund end dansk at finde praktikplads 

og job. Centrale forklaringer er, dels at de ofte har et svagere netværk 

end unge med etnisk dansk baggrund, dels at de kan have svært ved at leve op 

til arbejdsgivernes krav om sproglige kompetencer. 

For arbejdsgiverne er det personlige møde centralt, så de kan danne sig et indtryk 

af ansøgeren. Praktisk talt alle de store virksomheder understreger, at 

den unges bløde kvalifikationer er afgørende. 

Skolerne er vigtige Vejlederne på skolerne spiller en stor rolle i de unges succes med at finde 

praktikpladser. Når de er opsøgende, skaber et godt netværk blandt arbejdsgiverne 

og tilbyder hjælp til at håndtere formalia, resulterer det typisk i både 

flere praktikpladser og større held med at hjælpe svage unge ud på arbejdsmarkedet. 

Inddragelse af nye 

medier 

Mobile medier, sociale netværkstjenester osv. kommer helt sikkert til at spille 

en rolle i forbindelse med jobsøgning og rekruttering i fremtiden, men der 

tegner sig ikke et klart billede af, om tiden er moden lige nu. En del unge opfordrer 

jobnet til at bruge sociale medier og knytte SMS-tjeneste til jobagenten, 

mens andre giver udtryk for at f.eks. Facebook kan virke ulødigt. Også arbejdsgiversiden 

er delt. Hvor de store er begyndt at eksperimentere med sociale 

medier, er andre stadig tøvende. Der er dog ingen tvivl om, at det er et 

område i rivende udvikling, som det er vigtigt at følge nøje. 

Råd og anbefalinger På baggrund af disse tendenser munder undersøgelsen ud i en række forslag 

og anbefalinger til, hvordan jobnet kan videreudvikles gennem forskellige tiltag. 

De omfatter blandt andet: 

• Øge brugen af audiovisuelle virkemidler for at gøre siden mindre teksttung 

og hjælpe svage it-brugere. Annoncer og cv'er i videoform kunne 

dels hjælpe sprogligt svage brugere, dels gøre det muligt for de unge og 

arbejdsgiverne at mødes virtuelt og danne sig det vigtige førstehåndsindtryk. 

. 

4



• Skabe forbindelse til sociale netværkstjenester gennem add-this og kangodt-lide 

funktioner, som et første skridt mod større inddragelse af sociale 

medier. 

• Udbygge jobagent-funktionen med den SMS-service, som mange unge 

efterspørger 

• Forbedre brugervenligheden og skabe bedre overblik over sidens indhold 

ved tydeligere visning af antal job og deres geografiske spredning, udbygget 

søgefacilitet, sprog, stil og design tilpasset målgruppen osv. 

• Gøre det lettere for arbejdsgiverne at annoncere f.eks. gennem forenklede 

formkrav, bedre filtrering af ansøgere og en brugervejledning i animeret 

eller videoform. 

Endelig konkluderer undersøgelsen, at hvis brugen af Jobnet skal udbredes 

yderligere, kræver det markedsføring over for både unge, arbejdsgivere og 

vejledere med understregning af fordelene for de enkelte grupper. 

. 

5



2 Indledning 

Denne rapport indeholder afrapportering på delopgave 2 'Den globale undersøgelse' 

af Ungeinitiativer på jobnet 2010. 

Afrapporteringen indeholder: 

• Et katalog over anbefalinger og forslag 

• En kort afrapportering af hver undersøgelse/analyse, der er foretaget 

• Forslag til hvordan studie- og fritidsjob kan kategoriseres 

• De elevstillingsbetegnelser, der er kommet frem via undersøgelserne 

• Skitse til det videre arbejde 

• En række bilag med dokumentation. 

Det er vigtigt at have med i læsningen af rapporten, at de anbefalinger og forslag, 

der er givet, og de undersøgelser/analyser, der er foretaget, medtager 

resultater og konklusioner fra Delopgave 1, som COWI udførte for Arbejdsmarkedsstyrelsen 

i maj og juni 2010. 

Delopgave 1 og 2 - indhold 

Ganske kort omfattede delopgave 1 interviews med en medieekspert, ungevejledere, 

arbejdsgivere, studerende, en fokusgruppe med unge etniske mænd 

og en Facebook-baseret spørgeskema undersøgelse. Delopgave 1 gav et hurtigt 

overblik over, hvordan unge søger praktikpladser, fritidsjob og studiejob. 

I delopgave 2 er vi gået i dybden med især praktikpladsmarkedet og fritidsjobmarkedet. 

Delopgave 2 omhandler en spørgeskemaundersøgelse, interviews 

med arbejdsgivere og eksperter, en sneboldinterviewrække med professionelle 

involveret i arbejdet med unge indvandrere og efterkommere, en fokusgruppe 

med unge indvandrere og efterkommere og en kortlægning af medier 

og jobdatabaser relevant for ungearbejdsmarkedet. 

. 

6



3 Anbefalinger og forslag 

Vi har udledt og samlet rådene og anbefalingerne på basis af de foretagne undersøgelser/analyser/interview. 

Som supplement er der en lang liste af forslag (Bilag 2), som de unge er fremkommet 

med som kommentarer til spørgeskemaundersøgelsen. De samler sig 

primært i tre grupper: 

• Et stort ønske om en samlet hjemmeside, så man får overblik 

• Mere brug af mobiltelefoni, f.eks. gennem sms 

• Kombination med de traditionelle kommunikationsmedier, som f.eks. radiospots, 

plakater etc. 

Vi anbefaler, at før man går i gang med at læse rådene og anbefalingerne, skal 

man have in mente, at begrebet arbejdsgiver rækker lige fra små virksomheder 

som en 6-mands firma til Danfoss. Endvidere er det vigtigt at huske på, at 

udviklingen på internettet går meget hurtigt, så det, der gælder i dag, gælder 

ikke nødvendigvis om et par år. Et eksempel: når Facebook opleves i dag af 

nogle unge som ulødigt, kan det sagtens ændre sig inden for en meget kort 

tidshorisont. Derfor bliver fleksibilitet i systemet vigtigt. 

Endelig er der ikke mange råd og anbefalinger, som direkte går på unge indvandrere. 

Det skyldes, at de professionelle, som vi har været i kontakt med, 

peger på, at det ikke er direkte medieplatformen, der hjælper de unge indvandrere 

og efterkommere. Det er andre tiltag. 

Vi har forsøgt at samle råd og anbefalinger i nogle naturlige grupperinger. Rådene 

og anbefalingerne er samlet til venstre og til højre giver vi kildeangivelsen. 

Råd og anbefalinger Kildehenvisning 

Gør siden tiltrækkende for unge 

Mulighed for at uploade CV og/eller ansøgning 

i videoform 

For rigtig mange arbejdsgiverne er personlig 

fremtoning enormt vigtigt (kilde: interviewundersøgelse) 

. 

7




Videoer der viser: sådan laver du en videoansøgning, 

sådan opsøger du en arbejdsgiver 

etc. hvor "skuespillerne" repræsenterer 

unge med såvel dansk som unge indvandrere 


Øg brugen af multimedier - audiovisuelle 

virkemidler (ikoner etc.) for at imødekomme 

forskellige brugere og gøre hjemmesiden 

mindre teksttung 

At bruge internetmediet, som er et tekstmedie, 

kan være en barriere for unge, hvis de 

generelt har svært ved at skrive og læse. 

(Kilde: Interview med medieekspert, medieafdækning) 

Fremtidssikre i forhold til arbejdsgivere, idet 

man kan forestille sig, at en ny generation 

af arbejdsgivere vil være mere tilbøjelige til 

at rekruttere via netmediet (Kilde: interview 

med medieekspert) 

Hjælp til dem der har svært ved at skrive 

ansøgninger, være opsøgende osv. og 

særligt dem, der ikke har støtte i deres netværk 

(Kilde: Interview med vejledere) 

AV virkemidler gør siden tiltrækkende for 

unge (Kilde: Medieekspert, medieafdækning) 

Sider beregnet for unge gør udstrakt brug 

af audiovisuelle virkemidler (Kilde: Medieafdækning. 

Finde rette stil og form Stilen må ikke blive for uhøjtidelig, fordi "det 

at søge job er ikke for sjov" (Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, 

interview med arbejdsgivere 

og medieeksperter) 

Sociale medier 

Inddrage sociale medier - med omtanke. 

Selvom de unge bruger sociale medier meget, 

og det kan virke oplagt at opsøge dem 

dér, er det vigtigt at respektere, at de mest 

er der for at pleje kontakten til vennerne. 

Det er vigtigt at lade de unge trække udviklingen 

og vurdere, hvornår sociale medier 

skal tages i brug. 

Det ville også være relevant at høre de 

arbejdsgivere, der har taget Facebook i 

brug, om deres erfaringer 

Som det fremgår, peger kilderne fra undersøgelsen 

i forskellige retninger, hvilket underbygger, 

at det er et område i rivende 

udvikling: 

Mange unge foreslår Facebook-annoncer. 

Enkelte giver udtryk for, at annoncer via 

Facebook vil virke ulødigt. (Kilde: Interview 

med unge og de unges forslag) 

Nogle store arbejdsgivere er begyndt at 

bruge Facebook. De fleste fortæller dog, at 

når de spørger de unge, giver de udtryk for, 

at Facebook ville virke ulødigt. (Kilde: Interview 

med arbejdsgivere) 

De unge bruger netværkstjenester til at 

kommunikere med vennerne og kan godt 

afkode, hvis der er tale om kampagner. 

Alligevel kan de blive nysgerrige, hvis annoncen 

bliver formidlet rigtigt (Kilde: Inter- 

. 

8




Oprette 'Add this' funktion dvs. gør det muligt 

for brugerne at skabe link til de netværkstjenester, 

de bruger. 

Tilføje en Facebook-kan-godt-lide knap på 

jobnet for at gøre muligt for brugerne at 

skabe link til Facebook på en ikke påtrængende 

måde 

Mobilmediet 

Sms-service for jobagent således at ansøgere 

har mulighed for at få direkte besked, 

når der er opslag, der matcher deres profil. 

Tilpasse hjemmesiden til håndholdte enheder 

eller lave en iPhone og Android applikation 

Brugervenlighed 

Geografisk oversigt over ledige pladser/stillinger 

så man får et hurtigt overblik 

Guide til brug af hjemmesiden f.eks. i form 

af en forklarende video eller en animation, 

for at imødekomme mindre teknologivante 

view med medieekspert) 

Metode til at lodde stemning blandt de unge 

og finde ud af, hvornår de synes tiden er 

moden til at inddrage sociale netværkstjenester 

(Kilde: Interview med medieekspert) 

Add-this funktion er anvendt på lignende 

sider, og de unge er vant til at bruge denne 

funktion (Kilde: medieafdækning) 

Mange unge anbefaler at inddrage Facebook 

(Kilde: de unges forslag). 

De unge kender Facebook-kan-godt-lide 

knappen fra andre sider (Kilde: Medieafdækning) 

De unge fremhæver "jobagent" som en 

vigtig funktion bl.a., fordi de kan få direkte 

besked om relevante job (Kilde: interview 

med unge) 

Internettet er et primært medie blandt unge, 

men mobile enheder er på fremmarch (Kilde: 

Interview med medieekspert) 

Mange af de unge foreslår selv jobagent 

over sms (Kilde: de unges forslag) 

Mindst en af de kommercielle jobdatabaser 

har lanceret en iPhone applikation (Kilde: 

Medieafdækning) 

De udtrykker et ønske om at kunne tilgå 

hjemmesiden mobilt (Kilde: de unges forslag) 

Dette efterspørges af de unge, fordi det gør 

det muligt at møde op på adressen (Kilde: 

de unges forslag) 

Dette er allerede implementeret på mindst 

en af de kommercielle jobdatabaser (Kilde: 

Medieafdækning) 

At gøre det lettere for brugere, der har 

svært ved at læse og skrive, at bruge siden 

(Kilde: Interview med medieekspert, medie- 

. 

9




brugere. afdækning) 

Overblik på forsiden over antallet af annoncer, 

der er under de forskellige kategorier/menuer 

etc. (f.eks. hvor mange job etc.) 

For at undgå at spilde sin tid på 'blindgyder', 

og fordi det gør hjemmesiden mere 

gennemskuelig (Kilde: Medieafdækning) 

Udbygge søgefunktion Gøre det mere fleksibelt og lettere at finde 

det, man søger (Kilde: Medieafdækning) 

Forbedre brugerfladedesign og informationshierarki 

i forhold til en ung målgruppe 

Brug det sprog, som de unge og arbejdsgiverne 

bruger 

Links til materiale på andre sider (EMU.dk, 

gtilp.dk etc.) 

I sin nuværende form retter Jobnet sig bredt 

mod alle arbejdstagere uden særlig fokus 

på de unge (Kilde: Medieafdækning) 

Både unge og arbejdsgivere bruger udtrykkene 

læreplads og elevplads, og de skelner 

mellem lærlinge og elever (Kilde: Interview 

med arbejdsgivere, spørgeskemaundersøgelse) 

. 

10 

Alle grupper efterspørger øget gennemsigtighed 

overblik over eksisterende materiale 

(Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, interview 

med arbejdsgivere, vejledere og unge) 

Synliggøre, hvornår praktikperioder udløber Vejlederne opfordrer de unge til at holde 

øje med denne information, fordi det kan 

være en indikation af, at et godkendt praktiksted 

har plads til en ny elev (Kilde: Interview 

med vejledere og de unges forslag). 

Filtrering eller prioritering i forhold til arbejdsgivere 

og ansøgere - så de får præsenteret 

hhv. de ansøgere og jobannoncer 

de leder efter. 

Arbejdsgivertiltag 

Hjælp til arbejdsgivere til at annoncere online. 

Det kunne gøres på forskellige måder f.eks. 

ved en animation, der guider dem igennem 

oprettelse af en annonce, eller ved at give 

dem mulighed for at lave videoannoncer. 

Arbejdsgiverne får for mange irrelevante 

ansøgninger (Kilde: interview med arbejdsgivere) 

De unge giver udtryk for, at en jobagentfunktion 

er vigtig, så de får "serveret" de 

annoncer, der matcher deres profil (kilde: 

Interview med unge) 

Nogle arbejdsgivere giver udtryk for, at det 

er besværligt at annoncere med forskellige 

begrundelser f.eks. at deres it-kompetencer 

er begrænsede, at det tager for lang tid, 

etc. (Kilde: Interview med arbejdsgivere) 

De unge efterspørger flere opslag fra mindre 

lokale virksomheder, da det kun er de 

større, der har overskud til at slå stillinger




op (Kilde: de unges forslag) 

Tage formalitetskrav op til overvejelse Mange private arbejdsgivere oplever det 

som tungt og bureaukratisk at annoncere 

på jobnet (Kilde: Interview med arbejdsgivere 

og vejledere) 

Når arbejdsgiveren opretter en annonce, 

kan den automatisk hentes af andre jobdatabaser, 

som har branchen som målgruppe 

Skabe gennemsigtighed på jobmarkedet 

ved at udvikle API i samarbejde med de 

store jobdatabaser til gensidig udveksling af 

jobannoncer. 

Ikke særlige tiltag rettet mod indvandrere 


Jobnet skal markedsføres over for både 

unge, arbejdsgivere og vejledere med understregning 

af fordelene for de enkelte 

grupper. 

. 

11 

Mange private arbejdsgivere oplever det 

som tungt og bureaukratisk at annoncere 

på jobnet (Kilde: Interview med arbejdsgivere 

og vejledere) 

Alle grupper efterspørger øget gennemsigtighed 

(Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, 

interview med arbejdsgivere, vejledere og 

unge) 

Nogle af de unge foretrækker at alle elev- 

og praktikpladser er samlet på én side (Kilde: 

de unges forslag) 

Internettet som redskab til jobsøgning er 

mere udbredt blandt indvandrere og efterkommere 

end blandt unge med dansk baggrund 

(Kilde: Spørgeskemaundersøgelse) 

Uddannelsesmæssig baggrund betyder 

mere for digitale kompetencer end etnicitet 

(Kilde: Interview med medieekspert) 

Etnicitet spiller ind i forhold til adgang til 

netværk i forbindelse med jobsøgning, og 

det kræver tiltag uden for jobnet. (Kilde: 

Interview med vejledere, spørgeskemaundersøgelser, 

undersøgelse af etniske initiativer) 

Da jobnet kun er obligatorisk for offentlige 

virksomheder, kræver mere udbredt brug af 

siden en målrettet markedsføring mod unge, 

private arbejdsgivere og vejledere. (Kilde: 

interview med unge, arbejdsgivere og 

vejledere, spørgeskemaundersøgelsen).



4 Ekspertinterview 

4.1 Indledning 

Indhold Dette kapitel opsummerer konklusionerne fra interview med eksperter i unges 

medievalg og søgeadfærd. 

Datagrundlag Under delopgave 1 gennemførte vi et interview med en ekspert i unges 

medievalg, og med udgangspunkt i denne persons anbefaling har vi fulgt op 

med yderligere tre interview under delopgave 2. De i alt fire personer, vi har 

interviewet, er: 

• Birgitte Holm Sørensen, Professor, DPU. Forskningsfelter: Læreprocesser i 

relation til brugen af medier og it, børn og unges brug af digitale medier i 

og uden for skolen og e-Læring og virtuelle praksisfællesskaber. 

• Gitte Stald, adjunkt, IT-Universitetet. Forskningsfelter: Børn og unges medievaner 

og mobile medier. 

• Ulla Højmark Jensen, Forsker, DPU. Forskningsfelter: Unge, uddannelse og 

vejledning med særlig fokus på unge uden uddannelse, etniske minoritetsunge 

og mønsterbrydende unge 

• Kirsten Bjørklund, Centralvejledningen, Teknisk Erhvervsskolecenter 

Fokus I disse interview har vores fokus primært været at få et indblik i de tendenser, 

der karakteriserer unges medievalg generelt og specifikt i forhold til jobsøgning. 

Samtidig har vi benyttet lejligheden til at trække på eksperternes erfaringer 

med hensyn til metodevalg, når man skal indhente viden fra unge. 

4.2 Konklusioner 

4.2.1 De unges medievalg 

Internettet dominerer Det altdominerende medie for de unge er internettet. Stort set alle unge har 

laptops, og udbredelsen af WIFI betyder, at de kan gå online alle vegne. De 

unge bruger i høj grad online tjenester, som de dels finder via søgemaskiner, 

dels via sociale netværkstjenester. 

De unge er meget målrettede i deres mediebrug. De er rigtig gode til at søge, 

men gør det i høj grad på associative måder. Lagring af deres bevægelsesmøn- 

. 

12



stre på nettet betyder, at deres søgninger bliver personaliseret inden for 

rammerne af søgemaskiner og sociale netværkstjenester. 

Når de unge bruger sociale netværkstjenester, er det for at kommunikere med 

vennerne. De er rigtig gode til at afkode, hvornår der er tale annoncering, men 

hvis noget er formidlet tilstrækkeligt sjovt eller skævt, så kan de blive nysgerrige 

og sprede det i deres netværk. 

Generelt er de unge pragmatiske i deres valg af medier. Det handler om, hvor 

let det er, hvad det koster, og hvor mange af vennerne er der. 

Mobile medier på vej Mobilmediet er på hastig fremmarch, men selvom flere og flere får 

mobiltelefoner med netadgang, er der stadig barrierer, der begrænser brugen. 

For eksempel, kan det være billigere at gå på nettet via en laptop, og der er 

stadig meget, der ikke kan hentes ned på en mobiltelefon. Der er dog ingen 

tvivl om, at det er vigtigt at følge udviklingen nøje på dette område. 

Andre medier Både tv og radio er også centrale medier for de unge. I det hele taget skal man 

ikke afskrive de traditionelle informationskampagners virkemidler så som radiospots, 

plakater gadebilledet, osv. 

Unges itkompetencer 

Der er forskelle på unges it-kompetencer, men gruppen af it-analfabeter er 

ikke stor blandt de unge. I gruppen af svage it-brugere er der sandsynligvis en 

større andel af unge indvandrere og efterkommere end unge med etnisk 

dansk baggrund, men der er intet, der tyder på, at det har noget med deres 

etnicitet at gøre. Det, der betyder noget, er de unges læsefærdigheder generelt, 

fordi nettet er et tekstmedie. Hvis man skal gøre noget for brugere med 

svage it-kompetencer, er det derfor et spørgsmål om at supplere tekst med lyd 

og billeder. Derudover er sortering af oplysninger og hjælp til søgning særlig 

vigtig for unge med sprogbarrierer. 

Ud over sproglige kompetencer, kan social baggrund også være en faktor i forhold 

til de unges it-kompetencer. Socialt svage grupper har ofte begrænset 

adgang til at anskaffe it, svagere uddannelsesmæssig baggrund i hjemmet, 

mere uvant med informationssøgning osv. 

4.2.2 Forslag til medievalg ved rekruttering 

Interviewpersonerne havde forskellige bud på, hvordan man kunne gribe rekruttering 

af unge an, bl.a.: 

• Sprog og stil skal være enkel, direkte og uhøjtidelig. Lange tekster får de 

unge til at hoppe væk. 

• Pas på ikke at blive for smart og sætte de unge i bås som hiphop-typer. 

Det, som nogle vil finde smart og friskt, kan virke useriøst på andre. Unge 

hader generelt, når voksne forsøger at efterligne de unges jargon. 

. 

13



• Selvom brug af humor er effektivt, når man skal fange de unges interesse, 

så kan det risikere at virke modsat i denne sammenhæng. At søge job er 

ikke underholdning. 

• SMS-tjeneste som støttefunktion til en jobdatabase virker som en god ide. 

Det kræver blot, at de unge tilmelder sig, og når de har gjort det, er det 

helt afgørende, at de rent faktisk modtager Sms'er fra jobnet. Ellers vil det 

virke demotiverende. 

• Det vil sikkert være en god ide at kombinere en netplatform med andre 

medier for at tiltrække opmærksomhed. Det kunne f.eks. være tv eller radiospots, 

plakater i bybilledet, opslag i S-tog eller annoncer på Facebook. 

• Nye kombinationer af tekst, lyd og billeder er også noget man kunne lege 

med. 

• Arbejdsgiverne kunne måske motiveres ved udsigten til at få flere kvalificerede 

ansøgere og få filtreret de mindre relevante fra. 

• Jo mere besværligt det er, desto større er barrieren. Det gælder for både 

unge og arbejdsgivere. 

Eksperterne understreger også, at der er en helt grundlæggende barriere, som 

man ikke kan overvinde ved at skabe en god netplatform og en god kampagne, 

nemlig det faktum at antallet af praktikpladser er utilstrækkeligt. Det betyder, 

at arbejdsgiverne har nemt ved at finde praktikanter og dermed ringe motivation 

til at annoncere. Samtidig kan det være demotiverende for både vejledere 

og de unge at vide, at selv når ansøgerne følger alle de gode råd om at være 

opsøgende og skrive gode ansøgninger, er det ikke altid nok. 

4.2.3 Metoder til undersøgelser blandt unge 

Det er generelt svært at gennemføre dataindsamling blandt unge. De føler ikke 

noget ansvar for at deltage og har svært ved at se, hvad de får ud af det. 

Det er særligt svært, hvis det skal foregå i deres fritid. 

Eksperterne siger samstemmende, at det mest effektive er at opsøge de unge 

gennem skolen, hvor de alligevel er samlet. Hvis det kan foregå i skoletiden, 

evt. som del af undervisningen, er de som regel positive. Hvis man kan skabe 

kontakten gennem en person, som de unge har en relation til, kan det også 

virke befordrende. Men selv når man går gennem skolen, kan man komme ud 

for, at nogle ikke deltager og f.eks. undlader at besvare et spørgeskema. Det er 

særligt svært på tekniske skoler. 

Det kan erfaringsmæssigt være et problem at søge opdelingen mellem dansk 

og anden etnisk baggrund, men blandede grupper kan også fungere godt i forhold 

til at belyse etniske problemstillinger. Alle er jo bevidste om forskellene 

og kan bidrage med forskellige indfaldsvinkler. 

. 

14



Det er vigtigt at gøre det så let som muligt for den unge at deltage. Der kan 

f.eks. ligge en del barrierer i at udsende et brev om en spørgeskemaundersøgelse, 

sådan som vi har gjort. Først skal kuverten åbnes, så skal brevet læses, 

så skal det hen til computeren, mens den er tændt, så skal url'en tastes ind, og 

endelig skal spørgeskemaet besvares. Et alternativ kan være at få lov til at 

møde op på elevernes skole og få dem til at udfylde skemaet i en undervisningstime. 

Det giver samtidig mulighed for at besvare spørgsmål og hjælpe 

dem, der måtte løbe ind i problemer. 

Nogle af disse barrierer kan overvindes ved at udlove en gevinst, og det virker 

også som en god ide at gå via Facebook. Når de unge alligevel er der, kræver 

det ikke så meget ekstra af dem at følge et link direkte til spørgeskemaet. 

Helt generelt er det vigtigt at fatte sig i korthed. De unge gider ikke læse lange 

forklaringer. 

. 

15



5 Spørgeskemaundersøgelse 


Indhold Dette kapitel sammenfatter konklusionerne fra en spørgeskemaundersøgelse 

blandt unge om deres erfaringer med at søge efter praktikpladser og fritidsjob. 

En mere detaljeret beskrivelse af undersøgelsen er vedlagt i Bilag 1. 

Datagrundlag Undersøgelsen er gennemført som en internetbaseret 

spørgeskemaundersøgelse blandt en repræsentativ stikprøve af unge i alderen 

16-25 år. Dataindsamlingen blev gennemført i perioden 19. juni til 14. juli 

2010. 

Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 1.207 af de 4.000 unge, der modtog 

spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 31,5 %. Bortfaldet er 

noget højere blandt undersøgelsens mænd, blandt de 21-25 årige og blandt de 

unge i Hovedstadsområdet end blandt kvinderne, de 16-17 årige og de unge i 

Nordjylland. På den baggrund er det besluttet at gennemføre undersøgelsens 

analyser som vægtede analyser. Det vil sige, at der er anvendt en vægtning 

efter de unges køn, alder og region i de enkelte analyser, der har til formål at 

korrigere forskellene i bortfaldet. Vægtene er udarbejdet med udgangspunkt i 

oplysninger fra den samlede population af unge 16-25 årige. 

Fokus I undersøgelsen har vi fokuseret på, hvordan de unge har søgt efter 

praktikpladser og fritidsjob, og hvilken succes de har haft med det. 

5.2 Konklusioner - praktikpladsområdet 

5.2.1 De unges søgemønstre 

38 % af undersøgelsens 16-25 årige har været på udkig efter en lære- og praktikplads 

på et tidspunkt. Heraf har 77 % fundet en praktikplads. Resten, dvs. 

ca. en fjerdedel af de praktikpladssøgende, har søgt forgæves. 

De unges netværk, dvs. familien og vennerne, internettet samt direkte kontakt 

til virksomhederne bruges mest til at søge efter praktikpladser. Samlet set har 

69 % af de unge benyttet opsøgende adfærd i form af at møde uopfordret op 

på virksomheden, ringe rundt eller sende uopfordrede ansøgninger. 

. 

16



Figur 5.1. Hvordan har de unge kigget efter lære- og praktikplads? (Procentgrundlaget 

er unge, der har søgt efter lære- og praktikplads) 

Unge, der har søgt praktikplads inden for de tekniske fag, har i højere grad anvendt 

opsøgende metoder end de øvrige unge. De unge, der har søgt praktikplads 

inden for de merkantile fag har derimod i højere grad brugt internettet, 

lokale aviser, reklamer og opslag samt jobcenteret end de øvrige unge. 

Kønsforskelle Drengene har været mere opsøgende end pigerne, mens pigerne i højere grad 

har brugt internettet, herunder virksomhedernes egne hjemmesider og lokale 

aviser. 

Geografiske forskelle 

Spurgt familien 

Brugt internettet 

Spurgt venner 

Mødt uopfordret op hos virksomheder 

Ringet til virksomheder/ uopfordrede ansøgninger 

Virksomheders hjemmesider 

Talt med erhvervsskolen 

Lokale aviser 

Andre måder 

Brugt jobcenter 

Reklamer og opsplag i bus, tog og lignende 

Talt med UU-centeret 

De landsdækkende aviser 

Kontaktet af virksomhed uden selv at have søgt 

Gratisaviserne 

Kontaktet af familien med tilbud om praktikplads 

Kontaktet af venner med tilbud om praktikplads 

Disse forskelle kunne tænkes at hænge sammen med, at drengene og pigerne 

søger praktikpladser inden for forskellige områder, hvor virksomhederne efterspørger 

større og mindre grad af opsøgende adfærd fra de unges side. Det 

synes imidlertid ikke at være årsagen til kønsforskellene, fordi mønsteret er 

det samme, hvis man ser på forskellige områder (f.eks. det tekniske og det 

merkantile) hver for sig. 

Disse kønsforskelle indebærer, at initiativer, der retter sig imod internettet, 

jobdatabaser mv. især vil få de unge kvinder som målgruppe, medmindre der 

tages særlige initiativer for tiltrække de unge mænd. 

Der er flere geografiske forskelle i de unges søgning efter praktikpladser. Unge 

fra region Nordjylland har således været mindre opsøgende over for virksomhederne 

end praktikpladssøgende i de øvrige regioner. 

Unge fra Region Hovedstaden bruger ikke overraskende i højere grad gratisaviserne 

og får desuden i højere grad tilbud fra familien om en praktikplads 

end unge fra den øvrige del af landet. 

20% 

18% 

18% 

15% 

15% 

13% 

13% 

11% 

24% 

32% 

38% 

49% 

47% 

56% 

61% 

. 

71% 

68% 

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 

17


Etniske forskelle i 

søgeadfærden 

Hvilke sider på internettet? 


Unge fra region Sjælland samt region Midtjylland og region Nordjylland bruger 

derimod i højere grad lokale aviser i jagten på en praktikplads end de øvrige 

unge. 

Unge indvandrere og efterkommere er mindre opsøgende over for virksomhederne 

- i form af uopfordrede fremmøder, opringninger og ansøgninger - 

end unge, hvis forældre er født i Danmark. Samtidig bruger de unge indvandrere 

og efterkommere i højere grad internettet, gratisaviserne, reklamer og 

opslag samt jobcenteret end de unge med dansk oprindelse. Denne bredere 

søgeadfærd kan måske afspejle, at de unge indvandrere og efterkommere oplever, 

at det er vanskeligere at finde en lære- og praktikplads. 

De unges etniske baggrund har også betydning for, hvilke områder, de unge 

søger praktikplads inden for. De unge indvandrere/ efterkommere har i mindre 

grad søgt inden for bygge og anlæg og i højere grad søgt inden for mad til 

mennesker, medieproduktion og sundhed, omsorg og pædagogik end de unge 

med dansk oprindelse. Således har 20 % af de praktikpladssøgende med dansk 

baggrund søgt en praktikplads inden for bygge og anlæg, mens den tilsvarende 

andel kun er 6 % blandt de unge indvandrere og efterkommere. 

Blandt de unge, der har søgt efter en praktikplads, har to tredjedele brugt internettet 

til søgningen. De sider, der nævnes af flest, er Jobindex.dk (23 %), 

Google (21 %), Jobnet.dk (20 %), Praktikpladsen.dk (18 %) og Jobzonen.dk (15 

%). Alt i alt har 39 % af de unge brugt jobsider på nettet til at se efter en praktikplads. 

5.2.2 Hvem har fået praktikplads? 

Tabellen nedenfor viser, hvor stor en andel af de unge, der har søgt en praktikplads, 

og har fået en. Ud over det overordnede tal for hele gruppen af unge, 

har vi udvalgt områder, hvor der har vist sig signifikante forskelle afhængig af 

alder, fag, etnicitet, søgetid og søgeadfærd. 

Persongrupper 

Procent 

Andel af de unge der har søgt praktikplads og har fået en 1 77 % 

Alder 

16-17 år 

18-20 år 

21-25 år 

Fagområde: 

Bygge og anlæg 

Øvrige fagområder 

60 % 

73 % 

86 % 

93 % 

76 % 

. 

18


Sværere for indvandrere 



Persongrupper 

Herkomst: 

Dansk oprindelse 

Anden etnisk baggrund end dansk 3 

Søgetid 3 : 

1 måned 

2-3 måneder 

4-6 måneder 

7 mdr. eller mere 

Søgeadfærd - Hvilke metoder virker bedst? 

Opsøgende adfærd 

Dialog med erhvervsskolen 

Netværk (familie og venner) 

Internettet 

UU 

Procent 

82 % 

58 % 

89 % 

76 % 

68 % 

58 % 

39 % 

21 % 

21 % 

17 % 

10 % 

1 Der er ikke signifikant forskel på mænds og kvinders succesrate generelt, men hvis 

man ser på enkelte fagområder separat, så er det lykkedes for flere mænd end kvinder 

at opnå en praktikplads inden for det tekniske område, mens kvinder har haft større 

succes end mænd på det merkantile område. 

2: Selv når der tages højde for forskellige baggrundsfaktorer, søgeadfærd og fagområde, 

så har unge indvandrere og efterkommere sværere ved at opnå en praktikplads end 

unge med dansk oprindelse 

3: Søgetiden fortæller, at blandt de unge, der har søgt efter en praktikplads i mere end 7 

måneder, er det kun 58 %, der har fået en praktikplads 

Nedenfor ser vi nærmere på baggrunden for nogle af disse tal. 

Som det fremgår af Figur 5.2 har de praktikpladssøgende indvandrere/ efterkommere 

væsentlig sværere ved at finde en praktikplads end praktikpladssøgende 

med dansk baggrund. 

. 

19


Opsøgende adfærd 

øger chancerne 


Danmark 

Andre lande 

Figur 5.2. Andel af de unge, der har eller har haft en praktikplads - blandt unge, 

der har været på udkig efter en lære- og praktikplads opdelt efter, hvor 

deres forældre kommer fra. 

Spørgsmålet er, om denne skævhed kan forklares ved, at unge indvandrere/efterkommere 

søger inden for områder, hvor det generelt er svært at finde 

praktikpladser (f.eks. medieproduktion), og i mindre grad inden for områder, 

hvor der er relativt mange, der får en praktikplads (f.eks. bygge og anlæg). Undersøgelsen 

tyder dog ikke på, at valget af branche, er hovedårsagen til, at unge 

indvandrere/ efterkommere har sværere ved at finde en praktikplads. Både 

blandt de unge, der har søgt praktikplads inden for de tekniske fag, inden for 

det merkantile område inkl. sundhed, omsorg og pædagogik og specifikt inden 

for bygge og anlæg er der således væsentligt færre indvandrere/ efterkommere, 

der har fundet en praktikplads sammenlignet med unge med dansk baggrund. 

Samtidig viser en multivariat analyse af, hvilke forhold der har størst betydning 

for, om de unge finder en praktikplads, at deres etniske baggrund har en selvstændig 

betydning for sandsynligheden for, at de finder en praktikplads inden 

for de tekniske fag. Det gælder også, når man tager højde for de unges køn, 

alder, region, forældrenes uddannelsesbaggrund, hvilket område de har søgt 

praktikplads inden for, og hvilken søgemetode, de har anvendt. 

En yderligere analyse viser desuden, at unge indvandrere og efterkommere i 

region Hovedstaden og i region Syddanmark har signifikant sværere ved at 

finde en praktikplads end unge med dansk baggrund i samme område. 

Undersøgelsen viser, at opsøgende adfærd øger chancen for at få en praktikplads, 

og det kan måske udgøre en del af forklaringen på, hvorfor det er sværere 

for unge indvandrere og efterkommere. Som vist i Figur 5.3, er der forskelle 

i søgeadfærden blandt unge indvandrere og efterkommere, der henholdsvis 

har og ikke har fået en praktikplads. 

58% 

82% 

0% 20% 40% 60% 80% 100% 

. 

20


Mange finder praktikplads 

ved at være 

opsøgende 


Opsøgende adfærd i alt 


Ringet virksomheder/ uopfordrede 

ansøgninger 

Talt med erhvervsskolen* 

Brugt jobcenter* 

Talt med UU-centeret* 

Kontaktet af virksomhed 

uden selv at have søgt 

0% 

Har/ har haft 

praktikplads 

Figur 5.3. Signifikante forskelle på søgeadfærd blandt indvandrere/ efterkommere 

der henholdsvis har fået og ikke har fået en praktikplads. Andel af de to 

grupper, der har søgt praktikplads på de viste måder. 

(*: Denne forskel er ikke signifikant) 

Det er tydeligt, at succesraten har været højere blandt de unge, der har været 

opsøgende ved at møde uopfordret op, ringe til virksomhederne eller sende 

uopfordrede ansøgninger. Det kan dog ikke udelukkes, at det er de stærkeste i 

gruppen af indvandrere og efterkommere - herunder dem med bedre danskkundskaber, 

og heraf følgende selvtillid og tro på muligheden for at finde en 

praktikplads - der er mest opsøgende. Derfor kan forskellen med hensyn til, 

hvor tilbøjelige de unge er til at opsøge virksomhederne uopfordret, næppe 

alene forklare, hvorfor unge med dansk oprindelse har større succes med at få 

praktikpladser end unge indvandrere og efterkommere. 

Hertil kommer, at selv når der tages højde for søgeadfærden og flere andre 

forhold, så spiller de unges etniske oprindelse en selvstændig rolle for sandsynlighed 

for, at de får en praktikplads inden for de tekniske fag. Det tyder på, 

at der i hvert fald inden for dette område er andre forhold, der spiller ind. Det 

kan f.eks. dreje sig om diskriminerende adfærd fra nogle virksomheders side, 

om ringere dansk- eller andre kundskaber blandt nogle unge indvandrere/efterkommere, 

eller om at netværket og familien ikke i samme grad er i 

stand til at hjælpe med at skaffe en praktikplads. 

Som vist i Figur 5.4 har over en tredjedel af de praktikpladssøgende fundet 

deres praktikplads ved at være opsøgende. 26 % har fundet praktikpladsen 

ved at møde uopfordret op på virksomheden - og yderligere 11 % har fundet 

den ved at ringe eller sende en uopfordret ansøgning til virksomheden. 

19% 

20% 

25% 

23% 

30% 

29% 

29% 

31% 

38% 

51% 

55% 

. 

70% 

70% 

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 

Har ikke fået 

praktikplads 

21



Figuren viser også, at netværket spiller en stor rolle. 15 % har fundet praktikpladsen 

gennem deres familie, og 7 % har fundet den gennem venner. 

En tiendedel af de unge, der har fundet en praktikplads har fået den via erhvervsskolen 

og lidt færre har fundet en via en jobside på nettet. Endelig viser 

figuren, at UU-centeret, Jobcenteret og aviserne og reklamer kun spiller en 

begrænset rolle i denne henseende. 

Mødt uopfordret op 

Gennem familie 

Ringet til virksomheden/ sendt uopfordret ansøgning 

Gennem erhvervsskolen 

Gennem en job-side på nettet 

Gennem venner 

På virksomhedens hjemmeside 

Fik praktik- og elevpladsen tilbudt uden at have gjort noget 

Gennem UU-centeret 

Gennem mit jobcenter 

Andre sider på nettet 

I en reklame eller opslag 

I en lokalavis 

I en gratisavis 

I en landsdækkende avis 

Anden måde 

Figur 5.4. Hvordan fandt du praktikpladsen? 

Den måde, de unge har fundet deres praktikplads, varierer med deres fagområde. 

Inden for bygge og anlæg har 49 % af de unge fundet deres praktikplads 

ved opsøgende adfærd og 35 % gennem deres netværk, mens stort set ingen 

ser ud til at have fundet deres praktikplads gennem internettet. 

Inden for de merkantile fag har opsøgende adfærd også haft betydning, dog 

ikke i samme grad. På dette område har 28 % af de unge fundet deres praktikplads 

ved opsøgende adfærd, 19 % har brugt deres netværk, 15 % via en jobside 

på nettet, 11 % gennem virksomhedens egen hjemmeside og 1 % gennem 

andre sider på nettet. 

Endelig spiller opsøgende adfærd også en forholdsvis stor rolle inden for de 

øvrige fag (dvs. øvrige tekniske fag samt sundhed, omsorg og pædagogik). 36 

% har fundet deres praktikplads ved opsøgende adfærd, 18 % via deres netværk 

og 16 % gennem internettet. Her spiller erhvervsskolerne også en væsentlig 

rolle, idet 14 % har fundet deres praktikplads ad denne vej. 

5.2.3 Hvilke søgemetoder virker bedst? 

Undersøgelsen tyder på, at opsøgende adfærd giver relativt gode resultater. 

39 % af de unge, der angiver, at de er mødt uopfordret op, har ringet, eller har 

sendt uopfordrede ansøgninger til virksomhederne, har fundet deres praktikplads 

på denne måde. 

1% 

0% 

2% 

2% 

2% 

2% 

2% 

4% 

5% 

5% 

7% 

8% 

11% 

10% 

15% 

. 

26% 

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 

22


Hvad har størst betydning 

for at finde 

en praktikplads? 


Også dialog med erhvervsskolen ser ud til at have stor effekt. 21 % af de unge, 

der har talt med erhvervsskolen i forbindelse med søgningen efter en praktikplads, 

har fundet deres praktikplads på denne måde. Netværket, dvs. familie 

og venner, har også spillet en væsentlig rolle idet 21 % af de unge, der har søgt 

via netværket, har fået en praktikplads herigennem. Endelig har 17 % af de, 

der har brugt internettet, fundet deres praktikplads på denne måde. 





Netværk (familie - venner) 

Ringet rundt til virksomheder 

Via internettet 

Familien 


Venner 




Aviser 

Lokale aviser 



10% 

9% 

8% 

8% 

7% 

7% 

4% 

4% 

1% 

Figur 5.5. Indikator for søgemetodernes effektivitet. Andel der har kigget efter 

praktikplads på de viste måder, som har fundet deres praktikplads på 

denne måde. 

Som nævnt har vi gennemført multivariate analyser af, hvilke forhold der har 

størst betydning for om de unge har fundet en praktikplads, når der tages højde 

for effekten af de øvrige forhold i analysen. 

Analyserne er gennemført for de tekniske fag og for de merkantile fag. 

I analyserne er der taget hensyn til de unges køn, alder, bopæl, etniske baggrund, 

forældrenes uddannelsesbaggrund, det område den unge har søgt 

praktikplads inden for samt søgemetoderne. 

Analyserne af peger på følgende signifikante tendenser: 

25% 

21% 

21% 

17% 

17% 

16% 

39% 

35% 

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 

De tekniske fag: 

• Blandt de unge, der har søgt praktikplads inden for de tekniske fag, har 

mænd alt andet lige større sandsynlighed for at få en praktikplads end 

kvinder. 

• Alderen har også betydning. Jo ældre de unge er, jo større er chancen for, 

at de finder en praktikplads. 

. 

23


En tredjedel finder 

det svært at finde en 

praktikplads 


• Unge indvandrere/ efterkommere har alt andet lige mindre chance for at 

få en praktikplads, også når vi tager højde for søgeadfærden. 

• Unge fra region Hovedstaden og region Syddanmark har større chance for 

at få en praktikplads end unge fra Sjælland. 

• Unge, der søger praktikplads inden for bygge- og anlægsområdet, har alt 

andet lige større chance for at få en praktikplads end unge, der søger inden 

for de øvrige tekniske fag 

• Unge, der har ringet rundt til virksomhederne, har større chance for at få 

en praktikplads end de øvrige unge, mens unge der har brugt internettet 

til at lede efter en praktikplads inden for de tekniske fag, og unge, der har 

kigget efter praktikpladser i reklamer og opslag, har mindre chance for at 

få en praktikplads end de øvrige unge, der har søgt praktikpladser i de 

tekniske fag. 

De merkantile fag: 

• Blandt de unge, der har søgt praktikplads inden for de merkantile fag, har 

kvinder alt andet lige større sandsynlighed for at få en praktikplads inden 

for dette område end mænd. 

• Samtidig har unge, der møder uopfordret op hos virksomhederne, større 

chance for at få en praktikplads end de øvrige unge - mens unge der har 

søgt via virksomhedernes hjemmesider har mindre chancer end de øvrige 

unge. 

36 % af de unge finder det svært eller meget svært at finde en praktikplads. En 

af de hyppigst nævnte årsager til, at de unge finder det svært, er at virksomhederne 

ikke annoncerer med deres praktikpladser. 

5.3 Konklusioner - fritidsjob 

5.3.1 De unges søgemønstre 

43 % af de unge oplyser, at de har et fritidsjob. 

For at afgrænse undersøgelsen til fritidsjob har vi bedt de unge om at se bort 

fra studierelevante job i deres besvarelse af spørgeskemaet. Den del af spørgeskemaet, 

der drejede sig om fritidsjob, blev således indledt med følgende 

tekst: 

De næste spørgsmål drejer sig om fritidsjob. Vi skelner mellem fritidsjob og 

studierelevante job. Fritidsjob er job, du har i din fritid, mens du går i skole eller 

tager en uddannelse. Studierelevante job er job, du har, mens du læser, og som 

har noget at gøre med det fag, du læser. Her skal du kun svare ud fra dine erfaringer 

med fritidsjob. 

. 

24


Netværket bruges 

mest 


Alt i alt oplyser 89 % af de unge, at de på et tidspunkt været på udkig efter et 

fritidsjob. 

Det gælder lidt flere piger (93 %) end drenge (86 %) og lidt flere unge med 

dansk baggrund (90 %) end indvandrere/ efterkommere (83 %). 

Som det fremgår af Figur 5.6, er det netværket, dvs. venner og familie, der 

bruges mest af de unge, når de leder efter fritidsjob. Herefter følger uopfordret 

fremmøde hos virksomheder, internettet, lokale aviser og opslagstavler i 

supermarkeder og lignende. 

Spurgt venner 




Lokale aviser 

Opslagstavler i supermarkeder og lignende 

Kontaktet af venner med tilbud om fritidsjob 

Kontaktet af familie med tilbud om fritidsjob 


Ringet rundt til virksomheder/ uopfordret ansøgning 




Andre måder 


Figur 5.6. Andelen af de unge jobsøgere, der har brugt de viste metoder til at se 

efter fritidsjob. (Procentgrundlag: Unge der har kigget efter fritidsjob). 

De piger, der kigget efter fritidsjob, har i højere grad brugt netværket, internettet, 

aviserne og opslagstavler i supermarkeder og lignende end drengene. 

Jo ældre de unge er, desto flere har brugt internettet, aviser (både de landsdækkende, 

lokale og gratisaviserne) og jobcenteret i deres søgen efter fritidsjob 

og er desuden blevet kontaktet af venner med tilbud om et fritidsjob. 

Derimod har de yngre i lidt højere grad spurgt deres familie og er mødt uopfordret 

op i virksomhederne. 

Der er også regionale forskelle i søgeadfærden. De unge i region Hovedstaden 

bruger ikke overraskende i højere grad gratisaviser end unge i andre regioner, 

som til gengæld bruger lokalaviser mere. Det gælder specielt de unge i region 

Sjælland og region Syddanmark. Hovedstadens unge har derimod ikke været 

lige så opsøgende som de unge i den øvrige del af landet. 51 % af de unge, der 

har søgt fritidsjob i region Hovedstaden, er mødt uopfordret op hos virksom- 

20% 

18% 

15% 

15% 

13% 

30% 

41% 

37% 

35% 

53% 

51% 

49% 

60% 

. 

80% 

77% 

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 

25


Hvilke sider på nettet? 


hederne mod 62,5 i de øvrige regioner. Derimod er de unge i region Hovedstaden 

oftere blevet kontaktet af venner og familie, der tilbød dem et job. 

De unge indvandrere og efterkommere, der har kigget efter fritidsjob, har i 

højere grad brugt deres netværk, internettet, opslagstavler, aviser og jobcenteret 

end de unge med dansk baggrund. 

Vi har spurgt de unge, hvilke sider på nettet de har anvendt. Som det fremgår 

af Figur 5.7 er de tre hyppigst nævnte sider Jobindex, Jobnet og Jobzonen. 

Figur 5.7. Andel af de unge jobsøgere, der har brugt de følgende sider til at kigge 

efter fritidsjob. 

Alt i alt oplyser 40 % af de unge, der har søgt fritidsjob, at de har brugt en jobside 

på nettet, og 64 % kender jobnet.dk. 

Unge med fritidsjob Som nævnt ovenfor har 43 % af de unge et fritidsjob. Andelen er lidt større 

blandt pigerne (51 %) end blandt drengene (36 %). Den er desuden større 

blandt de 16-17 årige (61 %) end blandt de 18-20 årige (43 %) og de 21-25 årige 

(36 %). 

Hvilke metoder virker 

Jobindex 

Jobnet 

Jobzonen 

Google 

Ofir 

Ungarbejde 

Stepstone 

Fritidsjob 

Jobcenter 

Jobportalen 

1% 

2% 

4% 

3% 

7% 

6% 

12% 

Der er ikke fundet signifikant sammenhæng mellem de unges etniske baggrund, 

bopæl og forældrenes uddannelse på den ene side og andelen, der har 

fritidsjob, på den anden. 

Figur 5.8 viser, hvilke metoder der har resulteret i at de unge har fået et fritidsjob. 

Igen kan vi se, at det, der virker, er at bruge sit netværk og at møde 

uopfordret op hos virksomhederne. 

21% 

25% 

30% 

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 

. 

26



Gennem venner 



Fik jobbet tilbudt, uden at jeg havde gjort noget 






På en opslagstavle i et supermarked 




Anden måde 

Figur 5.8. Hvor fandt du dit nuværende fritidsjob? 

1% 

1% 

1% 

0% 

0% 

2% 

5% 

5% 

6% 

6% 

6% 

20% 

23% 

25% 

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 

. 

27



6 Interview med arbejdsgivere 


Indhold Dette kapitel indeholder de væsentligste resultater af interview med i alt 36 

arbejdsgivere fra den private såvel som den offentlige sektor, der enten har 

ansat (31 virksomheder) eller er godkendt (5 virksomheder) til at ansætte unge 

i praktiklærepladser. 

Datagrundlag De 36 virksomheder er fordelt efter branche, størrelse og så vidt muligt 

geografisk (Bilag 3). Vi har lagt vægten på de private virksomheder med 30 private 

og 6 offentlige virksomheder. 

Spredningen på branche er foretaget med udgangspunkt i Undervisningsministeriets 

praktikpladsstatistik 1 , der viser den procentvise fordeling af virksomheder, 

som er godkendt til praktikpladser. Virksomhederne er identificeret 

på praktikpladsen.dk, som ifølge praktikpladskampagnens hotline indeholder 

alle virksomheder, der er godkendt til at have elever. 

Med i afrapporteringen er inkluderet de resultater, som blev indhentet under 

delopgave 1. 

Fokus Fokus for interviewene er virksomhedernes rekrutteringsadfærd i forhold til 

praktikpladssøgende. Vi har ikke spurgt dem om fritidsjob eller andre job. 


• Rekrutteringsadfærden blandt de interviewede virksomheder afhænger 

delvis af deres størrelse. De små og mindre virksomheder annoncerer 

stort set ikke, da de får deres behov for lærlinge og elever dækket ved 

uopfordrede ansøgninger. De store virksomheder benytter i overvejende 

grad nettet i form af annoncering på deres egne hjemmesider eller på 

elevportalen og elevplads.dk. 

1 

http://www.uvm.dk/~/media/Files/Stat/Erhvervs/PDF10/100608_Pstatbilag_april2010_ny.a 

shx 

. 

28


Små og mindre virksomheder 

Mellemstore og store 

virksomheder 


• De sociale medier kommer langsomt ind via de store virksomheder, som 

f.eks. Danfoss. 

• Virksomhederne har ikke problemer med at finde lærlinge og elever. Det 

er de unge, der har problemer med at finde en lære- eller elevplads. 

• Vejlederne på erhvervs-/tekniske skoler er centrale spillere i forhold til 

både virksomheder, der har praktikpladser og de unge, der søger praktikpladser. 

I forhold til de offentlige virksomheder inden for SOSU og pædagoguddannelserne 

er det skolerne, der bestemmer optag og placering af 

de unge i praktik. 

• Virksomhederne skelner mellem lærlinge og elever. 

• Arbejdsgiverne lægger vægt på de bløde kvalifikationer og på det personlige 

fremmøde. 

• Arbejdsgiverne mener ikke, at de diskriminerer mod indvandrere og efterkommere. 

6.3 Rekrutteringsadfærd hos virksomheder 

Virksomhedens størrelse spiller en rolle i den måde, som den rekrutterer på. 

Næsten alle de små og mindre virksomheder melder, at de rekrutterer primært 

gennem de mange uopfordrede ansøgninger, som de modtager. I de 

tilfælde, hvor de ikke kan finde en egnet kandidat, har de en dialog med nærmeste 

erhvervs-/teknisk skole. Ganske få har annonceret, men i de to tilfælde, 

der er tale om, var det i de lokale aviser, og den ene rettede sig primært mod 

forældrene. Generelt har de små og mindre virksomheder ingen problemer 

med at besætte ledige pladser. Det er omvendt: altså de unge, der har problemer 

med at finde ledige pladser. 

Derimod annoncerer de mellemstore og store virksomheder allerhelst på nettet. 

Det sker typisk på deres egne hjemmesider, men de benytter også nogle af 

de populære hjemmesider, som f.eks. elevportalen, elevplads.dk og jobindex, 

som er den mest brugte jobside blandt virksomhederne. Nogle få beklager sig 

over, at de får for mange uønskede ansøgninger, hvis de opslår deres ledige 

pladser på jobnet. 

De store virksomheder benytter også rekrutteringsmidler som plakater i egne 

forretninger, opslag i S-togene (DONG), og de går ikke af vejen for Facebook 

og Messenger (Arbejdernes Landsbank, Danfoss, DONG). Samtidig er de meget 

bevidste om branding-effekten over for såvel unge som andre. De mellemstore 

og store virksomheder modtager derudover også mange uopfordrede ansøgninger. 

. 

29


Offentlige virksomheder 

Økonomi påvirker 

optag af elever 


De offentlige virksomheder har på nogle områder andre udfordringer på rekruttering 

end de private virksomheder. Der er den specielle situation omkring 

SOSU- og pædagog elever. Hvert år foretager KL og Undervisningsministeriet 

en dimensionering for SOSU-elever og pædagogassistentelever ud fra størrelsen 

af bloktilskud. Dimensioneringen går på antallet af SOSU- og pædagogpraktikanter, 

som kommunerne skal tage. Dimensioneringen sendes til KLs ankerkommune 

i regionen, som fordeler SOSU-eleverne og pædagogelevassistenterne 

blandt kommunerne. Kommunen er forpligtet til at tage dimensioneringen. 

Den enkelte kommune har dog lov til selv at bestemme, hvilke skoler 

de 50% af eleverne skal komme fra. Derved bliver samarbejdet med skolerne 

centralt for kommunen. 

Endvidere skal de offentlige virksomheder opslå ledige stillinger på deres egne 

hjemmesider og på jobnet. Ligesom de private virksomheder benytter de et 

bredt spektrum af annonceringsmuligheder, dog ikke de sociale medier. Hvor 

private virksomheder godt kan optage elever og lærlinge gennem netværk, så 

skal offentlige virksomheder opslå ledige stillinger og gennemføre en almindelig 

ansættelsesprocedure. Men mange unge hører om de offentlige arbejdspladser 

gennem deres netværk og ved derved, hvad de søger. 

Nogle virksomheder er godkendte til at uddanne unge, men de ansætter ikke. 

Af de i alt fem adspurgte virksomheder, der er godkendt som praktikvirksomhed, 

men har ubesatte elevstillinger, angiver fire af dem er, at de er økonomisk 

trængt i øjeblikket. Den femte var økonomisk trængt, da de uddannede 

deres sidste elev for nogle år siden, men nu har de lagt deres produktion om 

og har ikke brug for en elev. 

Vejledernes rolle Erhvervs-/teknisk skolerne spiller en central rolle i rekrutteringen for alle 

parter, både virksomheder og de unge. Praktisk talt alle virksomheder har en 

god og rimelig tæt kontakt med skolerne og bruger skolernes hjemmesider til 

annoncering af praktikpladser. Vejlederne på skolen er vigtige spillere i forhold 

til at rådgive virksomheder om egnede kandidater til ledige pladser (især hos 

små virksomheder) og i forhold til de unge med at finde praktikpladser. De offentlige 

virksomheder med SOSU- og pædagogelever er ofte i et meget tæt 

samarbejde med vejlederne og de relevante skoler. 

Lærlinge og elever Når virksomheder ansætter unge i praktikpladser, gælder det for praktisk talt 

alle, at de skelner skarpt mellem lærlinge og elever. Nogle virksomheder ønsker 

at få fat i lærlingeemner allerede i 8. og 9. klasse, men de fleste virksomheder 

peger på 18-19 år som en passende alder. Typisk er lærlinge at finde hos 

de mere teknisk orienterede virksomheder, mens elever snarere findes i de 

mere handels og merkantilt orienterede. Med hensyn til ledige pladser er der 

ingen ledige lærepladser, men nogle få ledige elevpladser. 

Grundforløb er vigtigt 

6.4 Hvem ansætter virksomhederne? 

Virksomhederne er ret enige i, hvem de søger. De fleste ønsker unge, der har 

gennemført et grundforløb. Nogle få har den ny mesterlærer og andre igen 

. 

30



optager studenter etc. Og de ønsker unge, der er ansvarlige, engagerede, 

pligtopfyldende og som har de rette bløde kvalifikationer, dvs. den 'rigtige' 

personlighed. Alle virksomheder taler om betydningen af de bløde kvalifikationer. 

Personligt fremmøde Gang på gang nævner virksomhederne, at den personlige fremtoning og det 

personlige fremmøde er meget, meget vigtigt for dem. Med andre ord vil de 

gerne have et indtryk af, hvem det er, der ansøger. 

Et godt dansk En hel del af virksomhederne nævner specifikt, at de ser på, at de unge skriver 

og taler et godt dansk. Eksempelvis er der en virksomhed, der sorterer ordblinde 

fra. 

Køn, alder og etnicitet 

Når virksomhederne spørges, om de tager hensyn til alder, køn og etnicitet 

ved ansættelse af unge i praktik, svarer over halvdelen ja og resten nej. Spørger 

man lidt ind til dem, der svarer ja, bliver det klart, at de arbejder helt bevidst 

med at sikre en god fordeling af kvinder/mænd, voksenelever/ungeeleverer 

og danske/ikke danske lærlinge og elever. 

Størstedelen af de virksomheder, der svarer nej, lægger i deres nej, at de skelner 

ikke mellem køn, alder og etnicitet, fordi det er helt naturligt for dem at 

tage den person ind, der nu passer i den specifikke situation, og at det kan være 

hvem som helst. Det kan skyldes, siger en vejleder, at der ikke er forskel på 

de dygtige etniske danskere og de dygtige indvandrere/efterkommere. Begge 

parter får de pladser, de skal have. Hos mellemgruppen kan der være en forskel, 

men ikke nødvendigvis. Det er hos bundgruppen, at der er forskel mellem 

de to etniciteter. 

Med hensyn til køn var der i alt to, der svarede, at kvinder ikke stod højst på 

ønskelisten. Det ene sted var hos en murer, hvor arbejdet er meget hårdt og 

tungt. Det andet sted var hos en kok, der dog havde en kvindelig kok ansat. 

Kokkearbejdet er også meget tungt. 

For nogle virksomheder spiller alder en lille rolle, især for lærepladserne. Lærlingene 

må gerne være 18 eller lige over, fordi de så er unge nok til at kunne 

agere lærling og til at acceptere rollen som den lærende, men gammel nok til 

at kunne tage ansvar. De over-25-årige ansættes som voksenlærlinge, hvilket 

af flere ansås for at være problematisk. Udover at de er dyrere, mente flere, at 

voksenlærlinge havde sværere ved at acceptere rollen som lærling. 

Fokus på etnicitet var for nogle virksomheder en del af deres sociale ansvarlighed, 

men for de fleste virksomheders vedkommende, ønsker de blot den, der 

er bedst egnet. Nogle virksomheder mener, at der sker positiv særbehandling 

af unge indvandrere og efterkommere i forhold til etniske danskere, og at de, 

hvis de stod med en dansker eller en ung indvandrer/efterkommer med samme 

kvalifikationer ville foretrække indvandreren/efterkommeren. De havde 

holdninger om, at de unge indvandreres og efterkommeres arbejdsmoral var 

. 

31



bedre. Andre ville gerne have flere indvandrere/efterkommere, men fik ikke 

ansøgninger fra den gruppe. 

. 

32



7 Medieafdækning 


Indhold Dette kapitel beskriver resultaterne af en kortlægning og sammenligning af 

relevante medier og jobdatabaser, deres brugervenlighed og funktionalitet. 

Datagrundlag I afdækningen af medielandskabet for jobformidling har vi søgt bredt på 

internettet og fundet over 100 relevante hjemmesider, som beskæftiger sig 

med jobsøgning i Danmark samt nogle enkelte udenlandske sider. Bilag 4 indeholder 

en liste over disse hjemmesider. 

Fokus I kortlægningen har vi fokuseret på såvel kvalitative som kvantitative aspekter 

af hjemmesiderne. 

De kvantitative aspekter af analysen drejer sig især om omfang. Altså hvor 

mange jobannoncer de givne hjemmesider har inden for kategorierne trainee, 

elev- og praktikpladser, studiejob og fritidsjob. Dermed får vi et billede af, 

hvilke hjemmesider der er mest brugt inden for de disse kategorier. 

De kvalitative aspekter af analysen afdækker egenskaber, der kan øge brugervenligheden 

på siden og gøre det nemmere for brugeren at nå frem til de relevante 

jobannoncer. Det drejer sig især om grafik, layout og interaktionsmønstre; 

altså hvad der sker, når brugeren klikker på en given knap, eller hvor tydeligt 

det er, at brugeren skal klikke på en given knap for at opnå et givent resultat. 

De kvalitative beskrivelser af hjemmesiderne kan dermed være en kilde 

til inspiration for forbedringer af jobnet.dk. 


7.2.1 Tre kategorier af hjemmesider 

I afdækningen af udbud af job via internettet er vi nået frem til næsten 100 

hjemmesider, der beskæftiger sig med jobsøgning. Der er stor forskel på kvaliteten 

af hjemmesidernes indhold og formål, og det er derfor fuldt forståeligt, 

at de unge giver udtryk for et ønske om et meget bedre overblik. 

Man kan dele hjemmesiderne op i tre kategorier, om end der er overlap: 

. 

33



• Jobdatabaser, hvor arbejdsgivere kan oprette annoncer - nogle steder 

gratis og andre steder mod betaling. 

• Søgemaskiner, der samler jobannoncer fra forskellige jobdatabaser 

• Hjemmesider, der fungerer som guide for den jobsøgende. 

Figur 7.1 viser mængdeforholdet mellem de forskellige typer af sider. Som det 

fremgår, er der betydeligt flere jobdatabaser end guides og søgemaskiner, 

hvilket har to mulige forklaringer. 

Den ene forklaring hænger sammen med vores kategorisering. Vi har vurderet, 

at det er mest interessant at kortlægge de hjemmesider, der har unikt indhold. 

Det vil sige, at de hjemmesider, der fungerer både som søgemaskine og jobdatabase, 

har vi kategoriseret som jobdatabase. 

En anden forklaring er, at det kan betale sig for hjemmesiderne at udbyde muligheden 

for at oprette annoncer, dels fordi de kan tage sig betalt af annoncørerne, 

dels fordi de kan profilere sig på deres unikke samling af annoncer. 

Søgemaskine 

Jobdatabase 

Guide 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 

Figur 7.1 Antal af de forskellige typer af hjemmesider 

Denne store underskov af privatdrevne jobdatabaser kan gøre det svært at 

bevare et overblik over udbuddet af annoncer, medmindre der kommer en 

konsolidering i markedet. 

I prioriteret rækkefølge er de ti mest besøgte jobdatabaser (jf. Alexa rank), Jobindex, 

Jobnet, Steptone, Jobzonen, Ofir, Akademikernes jobbank, Moment, 

Work in denmark, og Jobjunction. 

. 

34


Annoncering af praktikpladser 

Annoncering af studiejob 


7.2.2 Største hjemmesider for praktikpladser, studiejob og 

fritidsjob 

Ofte skelner jobdatabaserne ikke mellem de tre betegnelser trainee, elev- og 

praktikpladser i deres kategorisering, og derfor har vi valgt at behandle dem 

samlet i denne undersøgelse. Som det fremgår af Figur 7.2, har jobnet.dk, 

elevportalen, og jobjunction flest stillingsopslag af alle jobdatabaserne. Bortset 

fra jobnet.dk, har de viste hjemmesider det til fælles, at deres respektive 

målgrupper er unge og under uddannelse. 

Akademikernes jobbank 

ASB jobbank 

elev-jobs 

elevportalen 

go.dk 

jobjunction 

Jobnet.dk 

praktikpladsen 

so.dk 

XYW 

0 100 200 300 400 500 

Figur 7.2 Hjemmesider med flest annoncer om trainee, elev- og praktikpladser 

Figur 7.3 viser de hjemmesider, der giver flest resultater, når man søger efter 

studiejob på nettet. Ud over jobindex er der også her tale om hjemmesider, 

der er rettet specifikt mod unge under uddannelse. Som nummer fem er det 

interessant at se en anden af Arbejdsmarkedsstyrelsen hjemmesider, nemlig 

work in denmark. Den fungerer i høj grad som søgemaskine, men på en måde 

så man aldrig er i tvivl om, hvilke opslag der kommer fra eksterne hjemmesider. 

. 

35


Annoncering af fritidsjob 


Akademikernes Jobbank 

Københavns universitet Jobbank 

Syddansk Universitets Jobbank 

work in denmark 

Aalborg Universitets Jobbank 

Figur 7.3 Hjemmesider med flest annoncer om studiejob 

I forhold til fritidsjob er der tre hjemmesider, der dominerer markedet, som 

vist i Figur 7.4. Frivilligjob.dk, der primært fokuserer på velgørende arbejde, 

onlineannoncer, der er en forholdsvis anarkistisk side, hvor der alle kan efterlyse 

job eller tilbyde sin arbejdskraft, og ikke mindst ungarbejde, der er målrettet 

de yngste arbejdstagere. 

arbot 

fritidsjobbere 

Frivilligjob.dk 

jobnet.dk 

Jobzonen 

ofir 

onlineannoncer.dk 

ungarbejde.dk 

ungjob.dk 

XYW 

Arbot 

ASB Jobbank 

go.dk 

Jobindex 

so.dk 

Figur 7.4 Hjemmesider med annoncer for fritidsjob 

0 50 100 150 200 250 

0 100 200 300 400 500 600 700 800 

7.2.3 Brugergrænsefladen 

Mange af jobsøgningshjemmesiderne har arbejdet meget med at gøre siden 

indbydende og lettilgængelig. Det gør de blandt andet ved hjælp af forskellige 

farver til forskellige målgrupper (moment, jobjunction) eller AV i form af flashvideoer, 

der kan guide eller inspirere (arbetsformedlingen.se, worldcareers). 

. 

36



Figur 7.5 Eksempel på brugerflade med farvekoder og AV virkemidler 

(worldcareers.dk) 

Nogle hjemmesider har arbejdet meget med interaktionsdesignet af søgefunktionen. 

Gode eksempler på dette er job.regionsyddanmark.dk (forskellige muligheder 

for forskellige typer af brugere, og god konsistens i interaktionsmønstrene), 

randstad.dk (brug af Google Maps til at vise hvor de forskellige job 

findes) og Jobindex.dk (giver brugeren mulighed for at tilvælge mere avanceret 

søgning på en elegant måde) 

Figur 7.6: Eksempel på hjemmeside hvor der er arbejdet meget med interaktionsdesignet 

af søgefunktionen 

. 

37



7.2.4 Brugervenlighed og funktionalitet 

I vores gennemgang af hjemmesiderne er vi stødt på rigtig mange gode eksempler 

på, at brugergrænsefladen kan optimeres hvad angår brugervenlighed 

og funktionalitet. I hovedtræk handler det om at: 

• Tydeliggøre brugernes mest centrale handlemuligheder 

• Give brugerne flere forskellige indgange og metoder til søgning og finjustering 

af søgning 

• Sikre grundig vægtning af informationsværdi 

• Implementere sociale netværkstjenester, som gør det nemt for brugerne 

mulighed at dele relevante jobopslag 

• Bruge audiovisuelle virkemidler til at guide usikre brugere 

• Vise den geografiske placering af jobopslag og arbejdspladser ved hjælp af 

kort 

I listen nedenfor har vi samlet en række eksempler på velfungerende tiltag på 

hjemmesiderne. Eksemplerne er opstillet i prioriteret rækkefølge. 

• På Randstad (http://randstad.dk/) er arbejdspladsens geografiske placering 

vist ved hjælp af Google Map, så brugeren får en visuel, og meget intuitiv, 

præsentation af job i hans/hendes geografiske område. Derudover 

har brugeren flere forskellige måder at indsnævre sin søgning. 

Figur 7.7 Eksempel på brug af Google Map til præsentation af job med geografisk 

placering 

. 

38



• Region Syddanmarks jobportal 

(http://job.regionsyddanmark.dk/dispatcher.plex?area=3) byder på en af 

markedets bedste søgefunktioner, der på forsiden giver overblik over 

jobmarkedet ved indikation af antallet af job under hver kategori. Desuden 

tilbydes brugeren flere forskellige tilgange til søgning og en meget 

glidende overgang mellem handling og resultat. 

• Lægesekretærjob.dk (http://laegesekretaerjob.dk/) har en enkel og overskuelig 

brugergrænseflade. Handlemuligheder er klart fremhævede og 

gennemskuelige. 

• Arbetsförmedlingen (http://www.arbetsformedlingen.se/) giver mulighed 

for at holde sig opdateret på en søgning via jobagent (e-mail) eller feed 

(RSS). Den har særdeles udbyggede funktioner for arbejdsgivere, og de 

vigtigste handlemuligheder er altid klart fremhævet. Link til ris og ros er 

også klart fremhævet, hvilket kan give værdifuld feedback. Man har desuden 

lavet en videoguide til hvordan man bruger siden. 

• Jobindex.dk (http://www.jobindex.dk/) giver på en elegant måde brugeren 

mulighed for udvidede søgemuligheder. Det er nemt at dele de enkelte 

opslag da man har implementeret den sociale netværkstjeneste 

AddThis på alle jobopslag. Relevante annoncer fra jobindex har i øvrigt en 

forholdsvist høj Google PageRank, hvilket betyder at den store andel som 

starter deres jobsøgning på Google nemt ledes hen til jobindex. 

• Sydjob med geografisk søgning på kort og ved hjælp af checkbox er et fint 

eksempel på, hvordan redundans kan bruges til at imødekomme forskellige 

brugertypers præferencer. (http://www.sydjob.dk) 

• Currivie (http://www.currivie.dk/) giver mulighed for at knytte video til 

CV. Vigtige handlemuligheder er klart fremhævede og opdelte. Her findes 

også et Jobforum hvor brugerne kan oprette diskussioner om relaterede 

emner. 

• På Stepstone (http://www.stepstone.dk/) tilbyder de søgning i forhold til 

afstand fra bopæl snarere end region, og har desuden udviklet en iPhone 

applikation. 

• På Jobzonen (http://old.tv2.dk/jobzonen/) giver brødtekst ved hvert opslag 

et overblik over de forskellige opslag. 

• Hos Jobjunction er (http://www.jobjunction.dk/) stillingsopslagene på søgeresultatsiderne 

veludbyggede og informative. Nogle med korte videopræsentationer 

af virksomhederne. 

. 

39



8 Undersøgelse af etniske initiativer 


Indhold Dette kapitel beskriver et udpluk af en række af forskellige initiativer, som har 

været gennemført i forhold til at øge andelen af indvandrere og efterkommere, 

som opnår en lære- eller praktikplads. 

Datagrundlag Beskrivelsen bygger på interviews dels med initiativetagerne og/eller 

projektlederne for de forskellige initiativer, dels med andre eksperter, som 

enten har været direkte involveret i et konkret projekt og/eller på anden måde 

har arbejdet med temaet. Interviewpersonerne er fundet ved brug af sneboldsmetoden 

2 . 

Oversigten over interviewpersoner er vedlagt i Bilag 5. 

Der er endvidere gennemført et fokusgruppeinterview med tre unge indvandrere 

/efterkommere med det formål at høre om deres erfaringer med at søge 

efter praktikpladser. 

Fokus Fokus i interviewene har været på at afdække om indvandrere og 

efterkommere generelt har sværere ved at opnå en praktikplads end unge 

med dansk oprindelse og i bekræftende fald hvorfor. Samtidig har vi spurgt til 

indholdet og resultaterne af de konkrete initiativer, og hvilken rolle jobdatabaser 

har spillet i initiativet. 

Svært at opnå en 

praktikplads 


Indvandrere og efterkommere har sværere ved at opnå en praktikplads end 

unge med dansk oprindelse. Konkret indikerer Undervisningsministeriets tal 

for antallet af praktikpladssøgende, at indvandrere og efterkommere har mere 

end dobbelt så svært ved at finde en praktikplads som unge med dansk oprindelse. 

2 Sneboldmetoden består i, at de enkelte interviewpersoner peger på andre personer, som 

det vil være relevant at interviewe, som igen peger på nye personer. Således udvides kredsen 

af interviewpersoner, indtil vi kan konstatere, at der ikke kommer flere nye navne. 

. 

40


Barrierer Årsagerne er bl.a., at de ikke besidder det samme netværk til personer med 

kontakt til virksomheder og viden om, hvordan man kontakter virksomheder, 

som danske unge. Endvidere møder de fortsat, men i mindre omfang end tidligere, 

holdningsmæssige barrierer hos arbejdsgiverne. Endelig kan der være 

kvalifikationsmæssige barrierer i form af enten manglende danskforudsætninger 

og/eller manglende faglige forudsætninger mere generelt. 

Mangler sprog og 

erfaring 

Tiltag til at øge andelen 

Tiltag mod vejledere 

Ansigt-til-ansigt kontakt 

Jobdatabaser alene 

er ikke løsningen 


De unge peger selv på sproget og manglende erfaringer som de største barrierer. 

Rækken af tiltag, der har været i iværksat for at øge andelen af indvandrere og 

efterkommere, som tager en erhvervsuddannelse, har typisk omfattet initiativer 

som: 

• Tilbud om lektiehjælp 

• Tilbud om mentorer i forbindelse med grundforløbet 

• Tilbud om hjælp til at skrive ansøgninger 

• Etablering af digital guide til praktiksøgning (www.gtilp.dk) 

• Etablering af rollemodelkorps 

• Øget samarbejde med familierne 

• Uddannelsestilbud til underviserne, kontaktlærerne og vejlederne på erhvervsskolerne 

(interkulturel kompetence, anerkendende tilgang, gråzone 

sprog, gråzone drenge, studiepædagogik mv.) 

Initiativerne retter sig ikke alene mod de unge, men også mod den kontekst, 

de indgår i. Således har de seneste tiltag i høj grad været rettet mod at opbygge 

kompetencerne hos de forskellige typer af vejledere på erhvervsskolerne. 

Det drejere sig eksempelvis om kompetencer til at tackle konkrete målgruppers 

særlige problemer og til at yde konkret hjælp til at finde en praktikplads 

til unge indvandrere og efterkommere. 

Samtidig er der en stigende erkendelse af, at det er personmødet, der giver 

resultater, når antallet af praktikpladser skal øges, koblet sammen med konkrete 

krav til de virksomheder, der byder på offentlige opgaver i udbud. 

Mange af de interviewpersoner, som vi har haft kontakt med i forbindelse 

med analysen er enige i, at det er rigtigt godt, at der eksisterer veludbyggede 

jobdatabaser og praktikpladsguider mv., men de understreger, at disse på ingen 

måder kan stå alene. Den unge og virksomheden skal møde hinanden. 

Derfor er det vigtigt, at de personer, som kan hjælpe med at formidle mødet, 

er så godt klædt på som muligt. Det gælder både i forhold til at kunne vejlede 

og have tæt kontakt med den unge og i forhold til at kunne skabe kontakten 

med virksomhederne. 

. 

41


Årsag: Netværk 

mangler 

Årsag: Holdninger 

Årsag: Kvalifikationer 


8.2.1 Er der et problem, og hvad er årsagerne? 

På spørgsmålet om unge indvandrere og efterkommere har sværere ved at 

finde en praktikplads end unge med dansk oprindelse svarer stort set alle de 

personer, vi har været i kontakt med, at det har de. 

Billedet bliver bekræftet af både spørgeskemaundersøgelsen og af en analyse 

foretaget af Arbejderbevægelseserhvervsråd, og det bekræftes af Undervisningsministeriets 

tal for antallet af praktikpladssøgende. 

Således viser spørgeskemaundersøgelsen, at kun 58 % af de indvandrere og 

efterkommere, der har søgt en praktikplads, har fået en eller har haft en, mod 

82 % unge med dansk oprindelse, jf. kapitel 3. 

En analyse gennemført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 3 viser, at det i 

januar 2010 var mere end dobbelt så svært for indvandrere og efterkommere 

at få en praktikpladsaftale som for unge med dansk oprindelse. Tallene fra juli 

2010 er forværret, men bekræfter det ulige forhold mellem unge indvandrere 

og efterkommere og unge af dansk oprindelse. 

En ny rapport fra DA 4 viser, at Indvandrere og efterkommeres andel af det 

samlede antal praktikpladser, der indgås årligt, er faldet en smule fra 8 % i 

2008 til 7 % i 2009 . Ifølge rapporten har det faldende antal praktikpladser betydet, 

at flere erhvervsskoleelever kommer i skolepraktik. Det gælder også for 

indvandrere og efterkommere, hvor især antallet af indvandrerdrenge i skolepraktik 

er steget fra 2008 til 2009. 

På spørgsmålet om årsagen til, at det er sværere for indvandrere og efterkommere 

end unge med dansk oprindelse at få en praktikplads, svarer størstedelen 

af de interviewede, at den primære årsag er, at de unge indvandrere 

og efterkommere ikke har det samme netværk til personer med kontakt til 

relevante virksomheder, som unge med dansk oprindelse. 

Herudover peger flere på, at der fortsat kan være holdningsmæssige barrierer 

hos arbejdsgiverne, men at det er et langt mindre udtalt problem end for 10- 

15 år siden. En af de interviewede giver i denne forbindelse udtryk for, at problemet 

er mere udtalt inden for nogle brancher og i nogle geografiske områder 

end inden for andre brancher og geografiske områder. 

Endelig nævnes det, at der kan være kvalifikationsmæssige barrierer i form af 

enten utilstrækkelige danskkundskaber og/eller dårlige karakterer. 

De unge peger selv på sproget og manglende erfaringer som de største barrierer. 

3 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (Marts 2010), "Indvandrere har langt sværere ved at 

finde en praktikplads" udarbejdet af privatøkonom Mie Dalskov 

4 

Dansk Arbejdsgiverforening (September 2010), " Ikke-vestlige indvandrere & Arbejds- 

markedet" 

. 

42



8.2.2 Hvilke typer af initiativer har der været? 

I de senere år er en række forskellige initiativer blevet igangsat med det mål at 

øge antallet af unge, der påbegynder og gennemfører en erhvervsuddannelse, 

og som led heri opnår og fastholder en praktikplads. 

Et af de mest omfattende initiativer er "Brug for alle unge" initiativet, som 

blev igangsat af Integrationsministeriet i 2002 og finansieret af satspuljemidler. 

Det overordnede formål med initiativet er at sørge for, at unge med etnisk 

minoritetsbaggrund har de samme muligheder for en ungdomsuddannelse 

som andre unge 5 . 

"Brug for alle unge" omfatter bl.a. følgende del-initiativer (beskrevet nærmere 

i Bilag 6): 

• 100 praktikpladser på 110 dage 

• Kampagnen Byggefagene har brug for alle unge 

• Praktikpladsnetværket - Fra 2. generationsindvandrere til 1. generations 

håndværker 

• Task-force 

• Fastholdelseskaravanen 

• Guiden til praktikplads 

Andre initiativer er ikke kun begrænset til at omfatte indvandrere og efterkommere, 

men også unge med dansk oprindelse: 

• Odense Kommune: Et projekt med 22 ambassadører fra erhvervslivet, 

som har haft til opgave at skaffe flere praktikpladser. 

• Erhvervsskolen Nordsjælland har i et tæt partnerskab med kommunerne 

Halsnæs, Helsingør, Gribskov og Frederikssund igangsat projektet "Udvikling 

med udsigt". 

• Region Hovedstaden: En kampagne der består i, at professionelle mødebookere 

ringer rundt til virksomheder, som tidligere har vist interesse for 

at få en elev eller lærling, og tilbyder dem et konsulentbesøg. 

• Århus Erhvervskontaktudvalg: "Praktikpladser til alle" 

• Syddansk Vækstforum har i 2009 gennemført kampagnen 

www.praktikplads.nu. 

5 Jf. http://www.brugforalleunge.dk/hvemervi/ 

. 

43



• DIs kampagne "Tid til lærlinge" opfordrer alle virksomheder til at fastholde 

eller øge antallet af elever og lærlinge 6 . 

• Region Nordjylland: Forskellige initiativer, bl.a. ”Ta’ en elev – det betaler 

sig” og Regionsrådets beslutning for om, at der skal være et krav om lærlingepladser 

i forbindelse med byggeudbud, it-udbud m.v. 

• Jobcenter Odense samarbejder med UU Odense (UUO) og de fynske erhvervsskoler 

om et projekt, der skal øge andelen af unge, der får en erhvervsuddannelse. 

• Over hele landet er der løbende lokale og landsdækkende praktikpladskampagner. 

8.2.3 Hvilke virker? 

Der findes ikke entydige svar på, hvad der virker i forhold til at øge indvandrere 

og efterkommeres muligheder for at opnå en praktikplads. Virkemidlerne 

afhænger i høj grad af, hvilke unge der er tale om, og af hvilke barrierer de pågældende 

står overfor. 

De mest ressourcestærke, dvs. de bedst uddannede etc., klarer sig på lige fod 

med unge med dansk oprindelse. De mindre stærke eller svagere grupper har 

typisk brug for mere intensiv og håndholdt hjælp. Det gælder f.eks. i forhold til 

støtte til lektiehjælp og især med støtte til at søge en praktikplads. 

De interviewede i denne analyse fremhæver konkret følgende virkemidler: 

• Opsøgende indsats over for virksomhederne forestået af erhvervsskolerne 

og/eller arbejdsgiverorganisationerne med det mål at få virksomhederne 

til at oprette flere praktikpladser for indvandrere og efterkommere kombineret 

med målrettet og håndholdt hjælp over for de unge i forhold til at 

hjælpe dem og motivere dem til at søge en praktikplads 

• Etablering af netværk af virksomheder inden for hvert fag, der kan hjælpe 

indvandrere og efterkommere ved enten at stille praktikpladser til rådighed 

og/eller ved at fungere som mentor for dem i deres uddannelsesforløb 

og/eller ved at fungere som ambassadører i forhold til andre virksomheder 

• Etablering af forpligtende samarbejder mellem lokale erhvervsskoler, uddannelsesudvalg 

og store lokale virksomheder 

6 

http://di.dk/Redaktør/tempadmin/Tid%20til%20laerlinge/Pages/Tid%20til%20%20laerling 

e.aspx 

. 

44



• Opkvalificering af kontaktlærerne og praktikvejlederne på erhvervsskolerne, 

idet de ofte er de unges omdrejningspunkt på skolerne, og dem der 

kan hjælpe dem med at finde en praktikplads 

• Fokus på at motivere indvandrere og efterkommere og på at få fortalt de 

mange positive historier. 

De unge selv giver udtryk for, at det, der virker, er mund-til-mund metoden og 

brug af netværk samt hjælp til at skrive ansøgninger, CV' er og til at finde relevante 

praktikpladser. 

8.2.4 Kan jobdatabaser gøre en forskel? 

I sneboldanalysen har vi spurgt om jobdatabaser har indgået eller været et 

fokusområde i forbindelse med de forskellige tiltag, der har været iværksat, 

herunder om det vil være en fordel, hvis jobnet.dk blev udvidet med en side, 

der henvender sig til unge som søger en praktikplads. 

Vi kan konkludere, at jobdatabaser ikke har været et fokusområde i forbindelse 

med de initiativer, der har været iværksat. Der er højst et link til praktikpladsen. 

dk som et af flere værktøjer, de unge kan anvende, når de skal søge 

en praktikplads. 

Den generelle holdning er, at jobdatabaser ikke kan stå alene. De er gode, når 

den enkelte unge skal danne sig et overblik over, hvilke job der er at søge, men 

de hjælper ikke i forhold til det grundlæggende problem, som mange af de etniske 

unge har, og som består i, at de mangler netværk. Jobdatabaserne giver 

alene et billede af jobmarkedet eller nærmere, som flere påpeger, et billede af 

dele af jobmarkedet, da ikke alle arbejdsgivere lægger job ud på internettet 

og/eller bruger internettet som rekrutteringskanal. 

De tre unge selv påpeger, at det er svært at finde job via internettet - både på 

grund af den store konkurrence men også fordi stillingerne ligger spredt på så 

mange jobdatabaser. 

Konkret i forhold til jobnet.dk mener nogle af interviewpersonerne, at det vil 

være en god idé at oprette en underside, som henvender sig til unge og til arbejdsgivere, 

der ønsker at rekruttere unge, mens andre mener, at det er en 

dårlig idé. 

Fortalerne hæfter sig ved, at praktikpladsen.dk i dag kun henvender sig til unge 

under 25 år. Unge over 25 år er således nødt til at anvende andre jobdatabaser. 

Derfor ser de en fordel i at samle alle praktikpladsannoncerne et sted, 

og det kunne være på jobnet.dk, som er den site, som de ledige skal anvende i 

dag. 

. 

45



Andre påpeger, at nogle arbejdsgivere ikke bruger nettet til at rekruttere arbejdskraft, 

men i stedet henvender sig til skolerne, og derfor mener de ikke, at 

det er nødvendigt at oprette endnu en side med praktikpladsannoncer. 

Praktikpladsen.dk overvejer ikke at etablere særlige initiativer over for unge 

med anden etnisk baggrund. Undervisningsministeriet understreger, at praktikpladsen.dk 

er udviklet som et redskab til undervisningen på erhvervsskolerne, 

og det er dér, rådgivningen skal finde sted, hvis den unge ikke umiddelbart 

kan finde ud af at bruge praktikpladsen.dk. 

De tre unge påpeger, at jobnet virker gammeldags i opsætningen og designet, 

og at de job de kan finde på sitet primært henvender sig til ufaglært og faglærte. 

Til gengæld roser de jobnet for at være stabilt rent teknisk og for at inddelingen 

i stillingskategorier. En enkelt efterlyser flere jobannoncer på engelsk. 

8.2.5 Unge indvandrere og efterkommere 

Det er vigtigt at pointere, at mange af eksperterne (bl.a. Ulla Højmark Jensen) 

fremhævede, at de unge indvandrere/efterkommere ikke er en homogen 

gruppe. Tværtimod. Den er ekstrem bred med utrolig mange kulturer og nationaliteter 

samlet under en hat - og i hver kultur en kolossal spredning. 

. 

46



9 Forslag til kategorisering 


På Jobnet er elevstillingerne i dag inddelt i 16 kategorier. Det reducerer brugervenligheden, 

da man som bruger har svært ved at overskue 16 kategorier 

på en gang. Forskningen viser, at som tommelfingerregel bør der ikke være 

mere end syv kategorier ad gangen. 

9.2 Forslag til kategorisering 

Vi har hentet inspiration til vores forslag til en revideret kategorisering af elevstillingerne 

på Jobnet hos den kategorisering som findes på Jobindex, da størstedelen 

af de unge og arbejdsgiverne foretrækker at bruge netop Jobindex. 

Vi anbefaler således, at mange af de nuancerede kategorier skæres væk for at 

gøre det nemmere og hurtigere for brugeren at finde den relevante kategori. 

Kategorisering - Jobnet Kategorisering - Jobindex Forslag til kategorisering 


Design, formgivning og grafisk arbejde 

Hotel, restauration, køkken, kantine 

Industriel produktion 

It og teleteknik 

Kontor, administration, regnskab og finans 

Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje 

Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning 

Nærings- og nydelsesmiddel 

Pædagogisk, socialt og teologisk arbejde 

Rengøring, ejendomsservice og renovation 

Salg, indkøb og markedsføring 

Sundhed, omsorg og personlig pleje 

Tekstil og beklædning 

Transport, post, lager- og maskinførerarbejde 

Træ, møbel, glas og keramik 

Ingeniør og teknik (Elektronik, medicinal, 

kemi) 

Informationsteknologi (Systemudvikling, 

it-support) 

Handel og service (Rengøring, restauration, 

detail) 

Kontor og økonomi (Jura, finans, Offentlig 

administration) 

Social og sundhed (Sygeplejerske, læge, 

sosu) 

Industri og håndværk (Byggeri, landbrug, 

transport) 

Salg og kommunikation (Marketing, 

kultur, design) 

Ledelse og personale (Projektledelse, 

freelance) 

Øvrige stillinger (Elevstillinger, studenterjob) 


Detail 

Handel og kontor 

Hotel og restauration 

Transport og logistik 

Social og sundhed 

Informationsteknologi 

Øvrige elevstillinger 

. 

47



9.3 Filtreringsmuligheder 

Et vigtigt element i at gøre Jobnet til en attraktiv jobportal for både elever og 

arbejdsgivere er, at den er let at bruge. Ved at oprette en række filtreringsmuligheder, 

som kan klikkes af og på, kan man på en fleksibel måde sortere, indsnævre 

og udvide sin søgning når som helst. 

Som bruger skal man kunne klikke flere bokse af ad gangen både inden for 

geografi, jobkategorier, stillingstype etc. 

Det fleksible og brugervenlige aspekt ligger bl.a. i, at man kan vælge filtre fra 

og til når som helst i søgningen. Man kan eksempelvis lægge ud med at filtrere 

på geografi og dernæst jobkategori etc. Viser det sig undervejs, at der ingen 

resultater vises for søgningen, kan man fravælge nogle af filtrene og dermed 

gøre søgningen bredere. 

Når man kører curseren henover en hovedkategori som f.eks. region Hovedstaden 

kan man få præsenteret underkategorier til indsnævring af søgningen, 

som man derpå kan vælge. Det kunne f.eks. være ved bygge og anlæg - elektriker 

og ved Region Hovedstaden - Kbh. Filtrene er synlige når som helst i 

søgningen og kan når som helst vælges. 

. 

48



10 Elevstillingsbetegnelser 

Vi har valgt at bringe her den samlede liste fra arbejdsgiverne af de lære- og 

elevpladser, som de udbyder. På den måde får vi en liste, som er kurant. Arbejdsgiverne 

er blevet spurgt i interviewene: 

Hvad er den konkrete stillingsbetegnelse? 

• Anlægsgartner 

• Anlægstruktør 

• Automatiktekniker 

• Bygningsmaler 

• Bygningsstruktør 

• Datatekniker 

• Dyrepasser 

• Ejendomsservicetekniker 

• Elektriker 

• Elektronik fagtekniker 

• Elektronikmekaniker 

• Ernæringsassistent 

• Eventkoordinatorelev 

• Finanselev 

• Finmekanikere 

• Flymekaniker 

• Gartnerelever 

• Gastronom 

• Glarmester 

• Godschauffør 

• Greenkeeperlærling 

• Handelslærlinge 

• Industritekniker, maskin 

• Industritekniker, produktion 

• Installationstekniker 

• It-supporter 

• Klejnsmed 

• Kokkeelev 

• Kontor med speciale inden for 

offentlig administration 

• Kontor med speciale inden for 

økonomi 

• Kontorassistent, administration 

• Kontorassistent, økonomi 

• Kontorelev 

• Kontorelev med speciale i 

økonomi 

• Kontorelever inden for salg, 

administration, marketing, 

økonomi 

• Laborant 

• Laborantpraktikanter 

• Lager og logistik-elever 

• Lager og transportlærlinge 

• Lager- og transportoperatør 

• Landbrugselever 

• Landbrugsmaskinmekaniker 

• Lastbilchauffør 

• Malerlærling 

• Mediegrafiker 

• Multimediegrafiker 

• Murer 

• Plastmager 

• Proces og operatør elever 

• Pædagogelever 

• Radio-tv-fagtekniker 

• Receptionselever 

• Salgs- og handelselever 

• Serviceassistent 

• Sosu-assistent 

• Sosu-hjælper 

• Styrings- og reguleringstekniker 

. 

49



• Tandklinikelever 

• Teknisk designer 

• Tjenerelever 

• Trainee (i detail - magasin) 

• Transport og logistik-lærling 

• Tømrer 

• Vvs-rørsmed 

• Værktøjsmager 

. 

50



11 Skitse til det videre arbejde 

Dette kapitel er kun i skitseform, da det i høj grad må handle om de ønsker og 

målsætninger, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har for jobnet. 

Vi har i det forudgående fremsat og begrundet en lang række råd og anbefalinger 

og fremkommet med observationer, som kan have stor indflydelse på 

jobnets fremtidige design og funktionaliteter. 

Vi kunne foreslå, at næste skridt kunne være i form af en proces, som indebærer: 

• at finde frem til hvilke råd, anbefalinger og observationer, som er i overensstemmelse 

med de ambitioner, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har for 

jobnet 

• at fastlægge en kurs for, hvordan jobnet udvikles, så den opfylder ambitionerne 

• at planlægge og gennemføre en kampagne, som gør jobnet til en attraktiv 

jobdatabase, fordi den giver det overblik, som efterspørges af de unge 

og af vejlederne, og fordi virksomhederne oplever, at den er nem at bruge. 

. 

51


Bilag 1: Resultater fra spørgeskemaundersøgelse 


. 

52


Unges søgning efter 

praktikpladser og fritidsjob 

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen 

Bilagsrapport 

September 2010

Dokumentnr. 2 

Version 1 

Udgivelsesdato 17. september 2010 

Udarbejdet Niels Anker 

Kontrolleret 

Godkendt 


Unges søgning efter 

praktikpladser og fritidsjob 

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen 

Bilagsrapport 

September 2010 

COWI A/S 

Parallelvej 2 

2800 Kongens Lyngby 

Telefon 45 97 22 11 

Telefax 45 97 22 12 

www.cowi.dk

Unges søgning efter praktikpladser og fritidsjob 

Indholdsfortegnelse 

1 Om undersøgelsen 2 

1.1 Undersøgelsen 2 

1.2 Datamaterialet 2 

1.3 Om denne delrapport 3 

2 De unges søgning efter praktikpladser 4 

2.1 Det er især unge mænd, der har ledt efter 

praktikpladser 4 

2.2 Netværket, internettet og direkte kontakt bruges 

mest 5 

2.3 Hvilke sider på internettet? 10 

2.4 Hvor mange har fået en praktikplads? 11 

2.5 Mange har fundet deres praktikplads ved at være 

opsøgende 16 

2.6 Er det let eller svært at finde virksomheder med en 

praktikplads? 21 

3 De unges søgning efter fritidsjob 24 

3.1 Lidt flere piger og lidt flere unge med dansk 

baggrund har kigget efter fritidsjob 24 

3.2 Netværket bruges mest 25 

3.3 Hvilke sider på nettet? 27 

3.4 Unge med fritidsjob 28 

4 Bilag 30 

http://projects.cowiportal.com/ps/A010292/Documents/3 Projekt dokumenter/Delopgave 2/Afrapportering/Bilagsrapport17092010.DOCX 

. 

1


1 Om undersøgelsen 

1.1 Undersøgelsen 

Dette notat indeholder resultaterne af en undersøgelse af de unges søgning efter 

praktikpladser og fritidsjob, som COWI har gennemført for Arbejdsmarkedsstyrelsen 

i sommeren 2010. 

Undersøgelsen belyser om og hvordan de unge har søgt efter praktikpladser og 

fritidsjob, og hvilken succes de har haft med det. 

Undersøgelsen er gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse 

blandt en repræsentativ stikprøve af unge i alderen 16-25 år. Dataindsamlingen 

blev gennemført i dagene fra den 19. juni til den 14. juli 2010. 

1.2 Datamaterialet 

Alt i alt har 1.207 unge deltaget i undersøgelsen. Ser vi bort fra 163 personer i 

stikprøven, hvis breve kom retur pga. fejl i adressen, svarer det til en svarprocent 

på 31,5 %. Det er en relativt lav svarprocent - og en del lavere end i lignende 

undersøgelser foretaget af COWI. Det var dog ventet, at svarprocenten 

ikke ville blive højere som følge af dataindsamlingstidspunktet omkring Roskilde-festivalen 

og på et tidspunkt, hvor mange unge havde ferie, men efter ønske 

fra Arbejdsmarkedsstyrelsen blev det besluttet at gennemføre dataindsamlingen 

på dette tidspunkt. 

Bortfaldet er noget højere blandt undersøgelsens mænd, blandt de 21-25 årige 

og blandt de unge i Hovedstadsområdet end blandt kvinderne, de 16-17 årige 

og de unge i Nordjylland. Det fremgår indirekte af Figur 1.1, der viser svarprocenten 

i de enkelte grupper. Jo mindre svarprocenten er, jo større er bortfaldet i 

den pågældende gruppe. 

På den baggrund er det besluttet at gennemføre undersøgelsens analyser som 

vægtede analyser. Det vil sige, at der er anvendt en vægtning efter de unges 

køn, alder og region i de enkelte analyser, der har til formål at korrigere forskellene 

i bortfaldet. Vægtene er udarbejdet med udgangspunkt i oplysninger fra 

den samlede population af unge 16-25 årige. 


. 

2


Figur 1.1. Svarprocent i forskellige grupper efter køn, alder og region 

Piger 

Drenge 

16-17 år 

18-20 år 

21-25 år 

Hovedstaden 

Sjælland 

Syddanmark 

Midtjylland 

Nordjylland 

1.3 Om denne delrapport 

Efter aftale med Arbejdsmarkedsstyrelsen præsenteres resultaterne i det følgende 

forholdsvis kortfattet. Resultaterne præsenteres dels i form af figurer, der 

beskriver fordelinger af f.eks. deltagernes køn og alder mv., dels i form af figurer 

og tabeller af statistisk signifikante sammenhænge (dvs. sammenhænge 

mellem to eller flere variabler og forhold, som er statistisk signifikante). 

En lang række sammenhænge er blevet undersøgt i forbindelse med analyserne 

- som f.eks. sammenhængen mellem etnisk baggrund og hvorvidt de praktikpladssøgende 

har fået en praktikplads. Det er alene de statistisk signifikante 

sammenhænge, der præsenteres i rapporten. 


24% 

26% 

26% 

30% 

30% 

30% 

33% 

37% 

36% 

41% 

0% 10% 20% 30% 40% 50% 

. 

3


2 De unges søgning efter praktikpladser 

Dette afsnit drejer sig om de unges søgning efter praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne. 

Hvordan har de praktikpladssøgende søgt efter en praktikplads, 

hvor mange og hvem har fået en praktikplads og ser der ud til at være 

metoder, der fungerer bedre end andre? Det er nogle af de problemstillinger, 

der belyses. 

Udgangspunktet for resultaterne er de unges svar på spørgeskemaets spørgsmål 

om deres søgning efter praktikpladser. Af spørgeskemaet fremgik det, at denne 

del af undersøgelsen drejer sig om praktik- og elevpladser inden for erhvervsuddannelserne, 

hvor eleven og virksomheden indgår en uddannelsesaftale, som 

f.eks. praktikpladser for kontorelever, butikselever, tømrerlærlinge mv. 

2.1 Det er især unge mænd, der har ledt efter 

praktikpladser 

38 % af undersøgelsens unge har været på udkig efter en lære- og praktikplads 

på et tidspunkt. Det fremgår af de unges svare på spørgsmålet: Har du nogensinde 

været på udkig efter en praktik- eller elevplads? 

Figur 2.1. Andel af de unge, der har været på udkig efter en lære- og praktikplads 

Alle 

Kvinde 

Mand 

16-17 år 

18-20 år 

21-25 år 


21% 

31% 

38% 

37% 

44% 

45% 

0% 10% 20% 30% 40% 50% 

. 

4


Andelen, der svarer bekræftende, er noget større blandt de unge mænd (44 %) 

end blandt kvinderne (31 %). Andelen vokser desuden naturligt nok med alderen. 

Der er ikke fundet signifikant forskel efter etnisk baggrund og bopæl (region). 

2.2 Netværket, internettet og direkte kontakt bruges 

mest 

De unges netværk, dvs. familien og vennerne, internettet samt direkte kontakt 

til virksomhederne bruges mest. Samlet set har 69 % af de unge benyttet opsøgende 

adfærd i form af at møde uopfordret op på virksomheden, ringe rundt 

eller sende uopfordrede ansøgninger. 

Figur 2.2. Hvordan har de unge kigget efter lære- og praktikplads? 



Spurgt venner 


Ringet til virksomheder/ uopfordrede ansøgninger 



Lokale aviser 

Andre måder 








Kontaktet af venner med tilbud om praktikplads 

Procentgrundlaget er unge, der har søgt efter lære- og praktikplads. 


20% 

18% 

18% 

15% 

15% 

13% 

13% 

11% 

24% 

32% 

38% 

49% 

47% 

56% 

61% 

. 

71% 

68% 

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 

5


2.2.1 Sammenhænge mellem område og jobsøgeadfærd 

Erhvervsuddannelserne er opdelt i 12 indgange. Hver indgang består af et antal 

uddannelser. F.eks. består indgangen merkantil af 7 uddannelser: Detailhandelsuddannelsen 

med specialer, eventkoordinator, finansuddannelsen, handelsuddannelsen 

med specialer, generel kontoruddannelse, kontoruddannelse med 

specialer og sundhedsservicesekretær. På samme måde består indgangen sundhed, 

omsorg og pædagogik består af 4 uddannelser: hospitalstekniks assistent, 

pædagogisk assistent, social- og sundhedsuddannelsen og tandklinikassistent. 

Bil, fly og andre transportmidler 


Bygnings- og brugerservice 

Dyr, planter og natur 

Krop og stil 

Mad til mennesker 

Medieproduktion 

Merkantil (handel og kontor mv.) 

Produktion og udvikling 

Strøm, styring og it 

Sundhed, omsorg og pædagogik 

Transport og logistik 

Ved det merkantile område forstår vi her de fag, der hører til inden for indgangen 

merkantil, mens vi ved det tekniske område forstår alle andre fag inden for 

de grundlæggende erhvervsuddannelser end fagene inden for den merkantile 

indgang og fagene inden for sundhed, omsorg og pædagogik. 

Tabel 2.1. Signifikante sammenhænge mellem de unges søgeadfærd, og det område de har søgt praktikplads 

inden for. 

Tekniske 

fag 

Merkantile 

fag 


Sundhed, 

omsorg, 

pædagogik 

. 

6 

Flere områder 

Brugt internettet 62% 79% 71% 88% 

Opsøgende adfærd i alt 75% 57% 61% 67% 

Mødt uopfordret op hos virksomheder 62% 44% 52% 50% 

Ringet t. virksomheder/ uopfordrede ansøgninger 54% 36% 42% 54% 

Lokale aviser 28% 42% 38% 45% 

Reklamer og opslag i bus, tog og lignende 15% 26% 21% 30% 

Brugt jobcenter 17% 29% 5% 35% 

1% 

6% 

6% 

7% 

7% 

7% 

10% 

10% 

10% 

13% 

18% 

25% 

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%


Tabel 2.1 viser de væsentligste forskelle på søgeadfærden mellem det tekniske, 

merkantile og sundheds-, omsorgs- og pædagogiske område. 

Som det ses har de unge, der har søgt praktikplads inden for de tekniske fag i 

højere grad anvendt opsøgende metoder end de øvrige unge. 

De unge, der har søgt praktikplads inden for de merkantile fag har i højere grad 

brugt internettet, lokale aviser, reklamer og opslag samt jobcenteret end de øvrige 

unge. 

Herudover ses det, at de unge der har søgt praktikplads inden for sundhed, omsorg 

og pædagogik kun i ringe grad har brugt jobcenteret. 

Endelig har relativt mange af de unge, der angiver at de har søgt inden for flere 

af områderne, brugt de søgemetoder, der er vist i Tabel 2.1. 

2.2.2 Kønsforskelle i søgeadfærden 

Drengene har været mere opsøgende end pigerne, mens pigerne i højere grad 

har brugt internettet, herunder virksomhedernes egne hjemmesider og lokale 

aviser. 

Disse forskelle kunne tænkes at hænge sammen med, at drengene og pigerne 

søger praktikpladser inden for forskellige områder, hvor virksomhederne efterspørger 

større og mindre grad af opsøgende adfærd fra de unges side. Det synes 

imidlertid ikke at være årsagen til kønsforskellene. 

Tabel 2.2. Signifikante sammenhænge mellem de unges søgeadfærd og køn 


Piger Drenge 

Brugt internettet 79% 61% 

Virksomheders hjemmesider 60% 38% 

Opsøgende adfærd i alt 59% 76% 

Mødt uopfordret op hos virksomheder 44% 64% 

Ringet til virksomheder/ uopfordrede ansøgninger 43% 53% 

Lokale aviser 44% 23% 

Der er ikke fundet andre signifikante sammenhænge mellem de unges køn og de former for 

søgeadfærd, der fremgår af Figur 2.2. 

Ser vi alene på de unge, der har søgt inden for det tekniske område finder vi 

nemlig fortsat, at pigerne i højere grad end drengene har brugt internettet, virksomhedernes 

hjemmesider og lokale aviser. De har desuden også i højere grad 

brugt landsdækkende aviser, deres jobcenter og deres venner. Drengene er derimod 

i højere grad mødt uopfordret op hos virksomhederne. 

Noget lignende gør sig gældende inden for de merkantile fag. De drenge, der 

har søgt praktikplads inden for disse fag, har i langt højere grad mødt personligt 

op på virksomhederne (63 %) eller har ringet eller sendt uopfordrede ansøgnin- 

. 

7


ger (54 %) end pigerne (for hvem de tilsvarende andele er hhv. 35 % og 27 %). 

Pigerne har i højere grad brugt reklamer og opslag end drengene. 

2.2.3 Aldersforskelle i søgeadfærden 

Jo ældre de unge er, jo flere af dem har brugt internettet til at søge praktikplads 

og jo yngre de unge er, jo flere af dem har været opsøgende overfor virksomheder 

- herunder mødt uopfordret op hos virksomhederne - og har talt med UUcenteret 

om, hvor der er en praktikplads. 

De unge på 18 år og derover er desuden hyppigere blevet kontaktet af virksomheder 

uden selv at have søgt. 

Tabel 2.3. Signifikante sammenhænge mellem de unges søgeadfærd og alder 


16-17 år 18-20 år 21-25 år 

Brugt internettet 46% 66% 74% 

Virksomheders hjemmesider 27% 52% 49% 

Opsøgende adfærd i alt 81% 75% 64% 

Mødt uopfordret op hos virksomheder 69% 62% 50% 

Talt med UU-centeret 30% 21% 14% 

Kontaktet af virksomhed uden selv at have søgt 6% 20% 14% 

Der er ikke fundet andre signifikante sammenhænge mellem de unges alder og de former for 


Disse aldersmæssige tendenser kan måske afspejle, at krisen har gjort det vanskeligere 

for de unge, at få en praktikplads - hvorfor de yngste bl.a. i højere 

grad har været - nødt til at være - opsøgende. 

2.2.4 Geografiske forskelle i søgeadfærden 

Unge fra Hovedstadsområdet bruger i højere grad gratisaviserne og får 

tilbud om praktikpladserne fra familien. 

Unge fra Region Hovedstaden bruger i højere grad gratisaviserne og får i højere 

grad tilbud fra familien om en praktikplads end unge fra den øvrige del af landet. 

Unge fra region Nordjylland er mindre opsøgende 

Unge fra region Nordjylland har været mindre opsøgende over for virksomhederne 

end praktikpladssøgende i de øvrige regioner. 

Unge fra Sjælland, Midt- og Nordjylland bruger i højere grad lokale aviser 

Unge fra region Sjælland samt region Midtjylland og region Nordjylland bruger 

i højere grad lokale aviser i jagten på en praktikplads end de øvrige unge. 

. 

8


Tabel 2.4. Signifikante sammenhænge mellem de unges søgeadfærd og bopæl 

HovedstaSjælSyddanMidtjylNordjyldenlandmarklandland Opsøgende adfærd i alt 62% 78% 74% 78% 51% 

Mødt uopfordret op hos virksomheder 47% 62% 65% 34% 42% 

Ringet/ uopfordrede ansøgninger 47% 59% 51% 53% 30% 

Lokale aviser 22% 41% 30% 38% 36% 

Gratisaviserne 27% 13% 4% 7% 11% 


21% 10% 10% 10% 5% 

Der er ikke fundet andre signifikante sammenhænge mellem de unges bopæl og de former for 


2.2.5 Etniske forskelle i søgeadfærden 

Unge indvandrere og efterkommere er mindre opsøgende over for virksomhederne 

- i form af uopfordrede fremmøder, opringninger og ansøgninger - end 

unge, hvis forældre er født i Danmark. Samtidig bruger de unge indvandrere og 

efterkommere i højere grad internettet, gratisaviserne, reklamer og opslag samt 

jobcenteret end de unge med dansk baggrund. Denne bredere søgeadfærd kan 

måske afspejle, at de unge indvandrere og efterkommere oplever, at det er vanskeligere 

at finde en lære- og praktikplads. 

Tabel 2.5. Signifikante sammenhænge mellem de unges søgeadfærd og etniske baggrund 


Danmark Andre lande 

Opsøgende adfærd i alt 72% 53% 

Brugt internettet 66% 85% 

Gratisaviserne 11% 24% 

Reklamer og opslag i bus, tog og lignende 16% 29% 

Brugt jobcenter 18% 33% 

Der er ikke fundet andre signifikante sammenhænge mellem de unges etniske baggrund og de former for 


De unges etniske baggrund har også betydning for, hvilke områder, de unge 

søger praktikplads inden for. De unge indvandrere/ efterkommere har i mindre 

grad søgt inden for bygge og anlæg og i højere grad søgt inden for mad til 

mennesker, medieproduktion og sundhed, omsorg og pædagogik end de unge 

med danske baggrund (Figur 2.3). Således har 20 % af de praktikpladssøgende 

med dansk baggrund søgt en praktikplads inden for bygge og anlæg, mens den 

tilsvarende andel kun er 6 % blandt de unge indvandrere/ efterkommere. 

. 

9


Figur 2.3. Etniske forskelle i de unges søgeadfærd. Andel af de praktikpladssøgende 

der har søgt praktikplads inden for de viste områder. Opdelt efter 

hvilket land forældrene kommer fra. 


Mad til mennesker 

Medieproduktion 

Sundhed, omsorg og pædagogik 

2.3 Hvilke sider på internettet? 

68 % af de unge, der har søgt efter en praktikplads, har som tidligere nævnt 

brugt internettet til søgningen. Vi har spurgt de unge, hvilke sider, de har brugt, 

når de har søgt på nettet. 

Figur 2.4. De mest anvendte hjemmesider til søgning efter praktikpladser. Andel af 

de unge, der har brugt internettet til at lede efter en praktikplads, der 

oplyser, at de har anvendt de viste sider. 

Jobindex.dk 

Google 

Jobnet.dk 

Praktikpladsen.dk 

Jobzonen.dk 

Elevportalen.dk 

Elevplads.dk 

Stepstone.dk 

Jobstafetten.dk 

Spørgsmålet blev stillet som et åbent spørgsmål, hvor de unge blev bedt om at 

angive alle de sider, de havde brugt. De hyppigste svar fremgår af Figur 2.4. 


5% 

6% 

8% 

8% 

15% 

20% 

20% 

20% 

0% 5% 10% 15% 20% 25% 


3% 

2% 

4% 

5% 

15% 

18% 

20% 

21% 

23% 

0% 5% 10% 15% 20% 25% 

. 

10


Jobindex.dk (23 %), Google (21 %), Jobnet.dk (20 %), Praktikpladsen.dk (18 

%) og Jobzonen.dk (15 %) er hyppigst blevet anvendt af de unge. 

Alt i alt oplyser 39 % af de unge, at de har brugt jobsider på nettet, som f.eks. 

Jobnet, Jobindex, eller Jobzonen til at se efter en praktikplads. 

2.4 Hvor mange har fået en praktikplads? 

77 % af de unge, der har kigget efter en praktikplads, har eller har haft en praktikplads 

1 . Resten, dvs. 23 % har ikke fundet en praktikplads. 

De unge der har søgt praktikplads inden for bygge og anlæg har i højere grad 

fået praktikplads (93 %) end de unge, der har søgt inden for de øvrige områder 

(76 %). 

Omvendt har de unge, der har søgt inden for medieproduktion i mindre grad 

fået praktikplads (62 %) end de øvrige unge (80 %). Herudover er der ikke fundet 

signifikante forskelle mellem de enkelte områder med hensyn til chancerne 

for at få en praktikplads. 

2.4.1 De ældste har især fået en praktikplads 


der har været på udkig efter en lære- og praktikplads. Opdelt efter alder. 

16-17 år 

18-20 år 

21-25 år 

1 Vi har spurgt de unge, om de nogensinde har været på udkig efter en praktik- eller elev- 

plads. De unge, der har svaret ja udgør procentgrundlaget for disse 77 %. 


60% 

73% 

86% 

0% 20% 40% 60% 80% 100% 

. 

11


Jo ældre de unge er, jo flere af dem har eller har haft en praktikplads. Denne 

tendens er naturlig, men kan måske være forstærket af, at finanskrisen har gjort 

det vanskeligere for de unge at få en lære- og praktikplads. 

2.4.2 Færre af de praktikpladssøgende indvandrere/ 

efterkommere har fået praktikplads 

De praktikpladssøgende indvandrere/ efterkommere har i væsentlig mindre omfang 

fået en praktikplads (58 %) end de praktikpladssøgende med dansk baggrund 

(82 %). 


der har været på udkig efter en lære- og praktikplads. Opdelt efter, hvor 

forældrene kommer fra. 

Danmark 

Andre lande 

Vi så tidligere, at de unge, der har søgt praktikplads inden for bygge og anlæg i 

højere grad har fundet en praktikplads end de unge, der har søgt inden for de 

øvrige områder. Og samtidig at de unge, der har søgt inden for medieproduktion 

i mindre grad har fået en praktikplads end de øvrige praktikpladssøgende. 

Samtidig så vi i afsnit 2.2.5, at de unge indvandrere/ efterkommere i mindre 

grad har søgt inden for bygge og anlæg og i højere grad søgt har søgt inden for 

bl.a. medieproduktion end de unge med dansk baggrund. 

På trods af dette viser en yderligere analyse, at de unges områdevalg næppe er 

hovedårsagen til, at de unge indvandrere/ efterkommere ikke i samme grad har 

fundet en praktikplads. 

Blandt de unge, der har søgt praktikplads inden for de tekniske fag, er der således 

væsentligt færre indvandrere/ efterkommere (52 %) end etniske danske unge 

(79 %), der har fundet en praktikplads (Figur 2.7). Blandt de unge, der har 

søgt inden for de øvrige fag - dvs. det merkantile område eller sundhed, omsorg 

og pædagogik er de tilsvarende andele 66 % blandt indvandrere/ efterkommere 

og 88 % blandt etnisk danske unge. 


58% 

82% 

0% 20% 40% 60% 80% 100% 

. 

12


Figur 2.7. Signifikante forskelle i andelen af de praktikpladssøgende inden for de 

viste områder, der har fundet en praktikplads. Opdelt efter de unges etniske 

baggrund (hvor forældrene kommer fra). 

Tekniske fag 

Merkantile fag samt sundhed, omsorg 

og pædagogik 

Også inden for bygge og anlæg er der signifikant forskel. Her er andelen af de 

praktikpladssøgende, der har fundet en praktikplads 62 % blandt indvandrere/ 

efterkommere og 94 % blandt de etnisk danske unge (ikke vist i figuren). 

Samtidig viser en multivariat analyse af, hvilke af de undersøgte forhold, der 

har størst betydning for, om de unge finder en praktikplads, at de unges etniske 

baggrund har en selvstændig betydning for sandsynligheden for at finde en 

praktikplads inden for de tekniske fag - også når der tages højde fra de unges 

køn, alder, region, forældrenes uddannelsesbaggrund, det område de har søgt 

praktikplads inden for og søgemetoden (analysen præsenteres i afsnit 2.5.2). 

En yderligere analyse viser, at de unge indvandrere/ efterkommere har signifikant 

sværere ved at finde en praktikplads end de unge med dansk baggrund i 

region Hovedstaden og i region Syddanmark. I de øvrige regioner - bortset fra 

region Midtjylland - findes den samme tendens, der dog ikke er signifikant pga. 

for få observationer. 

Vi har tidligere set, at de unge indvandrere/ efterkommere i mindre grad har 

været opsøgende overfor virksomhederne end de unge med dansk baggrund. 

Som vi skal se i afsnit 2.5, ser det ud til, at opsøgende adfærd øger chancen for 

at få en praktikplads. Figur 2.8 indikerer, at forskellen i søgeadfærd - og specielt 

i tilbøjeligheden til opsøgende adfærd - måske kan udgøre en del af baggrunden 

for, at de unge indvandrere/ efterkommere har sværere ved at finde en 

praktikplads. 


52% 

66% 

79% 

88% 

0% 20% 40% 60% 80% 100% 


. 

13


Figur 2.8. Signifikante forskelle på søgeadfærd blandt indvandrere/ efterkommere 

der henholdsvis har fået og ikke har fået en praktikplads. Andel af de to 

grupper, der har søgt praktikplads på de viste måder. 



Ringet virksomheder/ uopfordrede 

ansøgninger 

Talt med erhvervsskolen* 

Brugt jobcenter* 

Talt med UU-centeret* 

Kontaktet af virksomhed 

uden selv at have søgt 

*: Denne forskel er ikke signifikant 

De unge indvandrere/ efterkommere, der har fået en praktikplads har således i 

højere grad været opsøgende - dvs. mødt uopfordret op, ringet til virksomhederne 

eller sendt uopfordrede ansøgninger - end de indvandrere/ efterkommere, 

der ikke har fået praktikplads. Det indikerer som sagt, at opsøgende adfærd kan 

have betydning. 

Samtidig kan det imidlertid ikke udelukkes, at en større tilbøjelighed til opsøgende 

adfærd i sig selv skabes af eller hænger sammen med bedre kundskaber - 

herunder bedre dansk-kundskaber, og heraf følgende selvtillid og tro på muligheden 

for at finde en praktikplads. I det omfang det er tilfældet, kan forskellen 

på de danske unges og indvandrer/efterkommernes tilbøjelighed til at opsøge 

virksomhederne næppe alene forklare de etniske danske unges større succes 

med at få praktikpladser. 

Hertil kommer, at selv når der tages højde for søgeadfærden og flere andre forhold, 

så spiller det en selvstændig rolle for de unges sandsynlighed for at få en 

praktikplads inden for de tekniske fag, hvorvidt de er indvandrere/ efterkommere 

eller har dansk baggrund. Det fremgår af den multivariate analyse, der præsenteres 

i afsnit 2.5.2. Dette tyder på, at der er andre forhold - som vi ikke har 

data for i denne undersøgelse - der har betydning for de unge indvandrere/ efterkommeres 

chancer for at få en praktikplads - i hvert fald inden for de tekniske 

fag. Det kan f.eks. dreje sig om diskriminerende adfærd fra virksomhedernes 

side, om ringere dansk- eller andre kundskaber blandt de unge indvandrere/efterkommere 

og om at netværket og familien ikke i samme grad er i stand 

til at hjælpe med at skaffe en praktikplads. 


0% 

Har/ har haft 

praktikplads 

19% 

20% 

25% 

23% 

30% 

29% 

29% 

31% 

38% 

51% 

55% 

. 

70% 

70% 

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 

Har ikke fået 

praktikplads 

14


2.4.3 Hvor længe har de unge søgt? 

59 % af de unge har kigget efter praktikplads i op til tre måneder. 1/5 har været 

på udkig i 7 måneder eller mere. 

Figur 2.9. Hvor længe har du været på udkig efter en praktikplads? 

1 måned 

2-3 måneder 

4-6 måneder 

7 mdr el. mere 

Figur 2.10. Andel af de unge, der har eller har haft en praktikplads. Opdelt efter 

hvor længe de unge har kigget efter en praktikplads. 

1 måned 

2-3 måneder 

4-6 måneder 

7 mdr el. mere 

De unge, der ikke har fundet en praktikplads relativt hurtigt - dvs. i løbet af de 

første 1- 3 måneder - har efter alt at dømme relativt svært ved at få det Figur 

2.10). Jo længere de unge har ledt efter en praktikplads, jo færre har således 

fundet en praktikplads. Blandt de unge, der har været på udkig efter en praktikplads 

i 7 måneder eller derover er det således kun 58 %, der har fundet en praktikplads. 

Dette kan måske have noget at gøre med den selektion, virksomhederne 

foretager blandt de unge. Andre forhold kan også spille ind - f.eks. mindre 


19% 

22% 

25% 

34% 

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 

58% 

68% 

76% 

89% 

0% 20% 40% 60% 80% 100% 

. 

15


tro på effekten af at søge, og mindre søgeaktivitet, jo længere tid der går uden 

en praktikplads. 

2.5 Mange har fundet deres praktikplads ved at være 

opsøgende 

Over en tredjedel af de unge - 37 % - har fundet deres praktikplads ved at være 

opsøgende. 26 % har således fundet praktikpladsen ved at møde uopfordret op 

på virksomheden - og yderligere 11 % har fundet den ved at ringe eller sende 

en uopfordret ansøgning til virksomheden (Figur 2.11). 

Netværket spiller også en stor rolle. 15 % har fundet praktikpladsen gennem 

deres familie, og 7 % har fundet den gennem venner. 

En tiendedel af de unge, der har fundet en praktikplads har fået den via erhvervsskolen. 

8 % har fundet via den job-side på nettet. 

UU-centeret, Jobcenteret og aviserne og reklamer spiller kun en begrænset rolle 

i denne henseende. 

Figur 2.11. Hvordan fandt du praktikpladsen? 

Mødt uopfordret op 


Ringet til virksomheden/ sendt uopfordret ansøgning 



Gennem venner 






I en reklame eller opslag 




Anden måde 

Den måde, de unge har fundet deres praktikplads på, varierer med deres fagområde 

som det ses af Figur 2.12. Inden for bygge og anlæg har 49 % af de unge 

fundet deres praktikplads ved opsøgende adfærd - 33 % ved at møde uopfordret 

op på virksomheden og yderligere 16 % ved at ringe eller sende en uopfordret 

ansøgning. Herudover har 35 % fundet deres praktikplads gennem netværket - 

27 % gennem familie - og yderligere 8 % gennem venner. Stort set ingen ser 

ud til at have fundet deres praktikplads inden for bygge og anlægsområdet gennem 

internettet. 

Inden for de merkantile fag har opsøgende adfærd også haft betydning, men 

ikke i samme grad som inden for bygge og anlæg. 28 % af de unge med en 

praktikplads i de merkantile fag har således fundet deres praktikplads ved op- 


1% 

0% 

2% 

2% 

2% 

2% 

2% 

4% 

5% 

5% 

7% 

8% 

11% 

10% 

15% 

. 

26% 

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 

16


søgende adfærd - 19 % ved at møde uopfordret frem og 9 % ved at ringe til 

virksomheden eller sende en uopfordret ansøgning. 19 % har fundet praktikpladsen 

gennem netværket - 10 % gennem familien og 9 % gennem venner. 

Internettet spiller en noget større i de merkantile fag end inden for bygge og 

anlæg. 15 % har fundet praktikpladsen gennem en jobside på nettet, 11 % gennem 

virksomhedens egen hjemmeside og 1 % gennem andre sider på nettet. 

Figur 2.12. Andel af de unge med en praktikplads inden for henholdsvis bygge og anlæg, det merkantile 

område og andre fag som fandt deres praktikplads på de viste måder. 








Gennem venner 



Ringet til virksomheden/ uopfordret ansøgning 

Mødte uopfordret op 


I en reklame eller opslag i tog, bus eller lignende 


Anden måde 

Inden for de øvrige fag (dvs. de øvrige tekniske fag samt sundhed, omsorg og 

pædagogik) spiller opsøgende adfærd en forholdsvis stor rolle. 36 % har fundet 

deres praktikplads ved opsøgende adfærd - 26 % ved at møde uopfordret op og 

10 % ved at ringe til virksomheden eller sende en uopfordret ansøgning. 18% 

har fundet praktikpladsen gennem netværket - 12 % gennem familien og 6 % 

gennem venner. 16 % har fundet deres praktikplads gennem internettet. Herudover 

har erhvervsskolen spillet en væsentlig rolle. 14 % har fundet deres praktikplads 

gennem erhvervsskolen. 

Hvilke søgemetoder virker bedst? De ovenstående resultater indikerer, at det 

bl.a. afhænger af, hvilket område man søger praktikplads inden for. I det følgende 

har vi valgt at se bort fra dette - og udarbejdet en indikator for, hvad man 

kan kalde søgemetodernes effektivitet. Denne indikator er opgjort som forhol- 


0% 

2% 

0% 

1% 

2% 

0% 

0% 

0% 

0% 

3% 

0% 

0% 

3% 

1% 

0% 

0% 

0% 

1% 

2% 

3% 

0% 

1% 

2% 

4% 

2% 

3% 

2% 

4% 

11% 

10% 

12% 

8% 

9% 

6% 

8% 

5% 

7% 

8% 

10% 

9% 

10% 

14% 

15% 

16% 

19% 

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 

Bygge og anlæg Merkantil Andre fag 

27% 

26% 

33% 

. 

17


det mellem antallet af unge, der har fundet deres praktikplads på en bestemt 

måde og antallet af unge, der oplyser, at de har søgt efter en praktikplads op 

denne måde. Resultatet er vist i Figur 2.13. 

Resultatet tyder på, at opsøgende adfærd er forbundet med relativt gode resultater. 

39 % af de unge, der angiver, at de har mødt uopfordret op, har ringet, eller 

har sendt uopfordrede ansøgninger til virksomhederne har fundet deres praktikplads 

på denne måde. 

Også dialog med erhvervsskolen ser ud til at have stor effekt. 21 % af de unge, 

der har talt med erhvervsskolen i forbindelse med søgningen efter en praktikplads, 

har fundet deres praktikplads på denne måde. Netværket, dvs. familie og 

venner har ligeledes spillet en væsentlig rolle. 21 % af de unge, der har søgt via 

netværket, har fået en praktikplads herigennem. Herudover har 17 % af de, der 

har brugt internettet, fundet deres praktikplads på denne måde. 

Som det fremgår, beregnes indikatoren her alene på grundlag af, hvor mange 

unge, der oplyser, at de har brugt de pågældende søgemetoder. Opgørelsen tager 

således ikke hensyn til, hvor mange gange de enkelte unge har brugt de enkelte 

metoder. Der er således tale om et groft mål - en indikator. 

Figur 2.13. Indikator for søgemetodernes effektivitet. Andel af de har kigget efter 

praktikplads på de viste måder, som har fundet deres praktikplads på 

denne måde. 





Netværk (familie - venner) 

Ringet rundt til virksomheder 

Via internettet 

Familien 


Venner 




Aviser 

Lokale aviser 



10% 

9% 

8% 

8% 

7% 

7% 

4% 

4% 

1% 

2.5.1 Forældrenes rolle 

Godt halvdelen af de unge (55 %) har fået hjælp af deres familie til at finde en 

lære- og praktikplads. Umiddelbart peger undersøgelsen imidlertid ikke på, at 

de unge der får hjælp af deres forældre, har lettere ved at finde en praktikplads 

end de unge i øvrigt. 


25% 

21% 

21% 

17% 

17% 

16% 

39% 

35% 

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 

. 

18


Både i gruppen, der har fået hjælp af deres forældre og i gruppen der ikke har, 

er andelen, der har fundet en praktikplads således 79 %. En forklaring kan evt. 

være, at forældrene især træder til, når det viser sig at være svært for den enkelte 

unge at finde en praktikplads. 

2.5.2 Hvad har størst betydning for at finde en praktikplads? 

Som nævnt har vi gennemført multivariate analyser af, hvilke forhold, der har 

størst betydning for om de unge har fundet en praktikplads - når der tages højde 

for effekten af de øvrige forhold i analysen. 

Analyserne er gennemført for de tekniske fag, for de merkantile fag og for de 

merkantile fag og sundheds, omsorg og pædagogik under et. 

I analyserne er der taget hensyn til de unges køn, alder, bopæl, etniske baggrund, 

forældrenes uddannelsesbaggrund, det område den unge har søgt praktikplads 

inden for samt søgemetoderne 2 . Resultaterne fremgår af de følgende tre 

tabeller. 

Blandt de unge, der har søgt praktikplads inden for de tekniske fag fremgår resultaterne 

af Tabel 2.6. Som det ses har mænd alt andet lige større sandsynlighed 

for at få en praktikplads inden for dette område end kvinder. Alderen har 

også betydning. Jo ældre de unge er, jo større er chancen for at de har fundet en 

praktikplads. Unge indvandrere/ efterkommere har alt andet lige mindre chance 

for at få en praktikplads - også når vi tager højde for søgeadfærden. Unge fra 

region Hovedstaden og region Syddanmark har større chance for at få en praktikplads 

end unge fra Sjælland. Unge, der søger praktikplads inden for bygge- 

og anlægsområdet, har alt andet lige større chance for at få en praktikplads end 

unge, der søger inden for de øvrige tekniske fag, og endelige har unge, der har 

ringet rundt til virksomhederne større chance for at få en praktikplads end de 

øvrige unge, mens unge der har brugt internettet til at lede efter en praktikplads 

inden for de tekniske fag, og unge, der har kigget efter praktikpladser i reklamer 

og opslag, har mindre chance for at få en praktikplads end de øvrige unge, 

der har søgt praktikpladser i de tekniske fag. De øvrige forhold i analysen er 

ikke fundet signifikante. 

Tabel 2.6. Forhold af betydning for at finde en praktikplads inden for de tekniske 

fag, Signifikante resultater. Multivariat analyse. 

Forhold 

Sammenhænge - når der tages hensyn til de øvrige forhold i 

analysen (alt andet lige) 

Køn Mænd har i højere grad fået praktikplads end kvinder 

Alder 

Jo ældre, jo større sandsynlighed for at de unge har fået praktik- 

plads 

2 Analyserne er gennemført som logistiske regressionsanalyser blandt de unge der er eller 

har været praktikpladssøgende inden for de nævnte områder. 


. 

19


Etnisk baggrund 

Bopæl 

Område, der er søgt prak- 

tikplads inden for 

Søgemetode 

Unge med danske forældre har i større grad fået praktikplads end 

unge med forældre fra andre lande 

Unge fra region Hovedstaden og fra region Syddanmark har i større 

grad fået praktikplads end unge fra region Sjælland 

Unge der har søgt praktikplads inden for bygge og anlæg har i stør- 

re grad fået praktikplads end de øvrige unge 

Unge der har brugt nettet til at lede efter praktikplads har i mindre 

grad fået praktikplads end de øvrige 

Unge der har ringet rundt til virksomheder og spurgt, om de havde 

en ledig praktikplads har i højere grad fået en praktikplads 

Unge der kigget efter praktikpladser i reklamer og opslag har i min- 

dre grad fået en praktikplads 

Blandt de unge, der har søgt praktikplads inden for de merkantile fag fremgår 

resultaterne af Tabel 2.7. Som det ses, har kvinder - i modsætning til hvad der 

var tilfældet inden for de tekniske fag - alt andet lige større sandsynlighed for at 

få en praktikplads inden for dette område end mænd. Hertil kommer, at unge 

der møder uopfordret op hos virksomhederne, har større chance for at få en 

praktikplads end de øvrige unge - mens unge der har søgt via virksomhedernes 

hjemmesider i har mindre chancer end de øvrige unge. De øvrige forhold i analysen 

er ikke fundet signifikante. 

Tabel 2.7. Forhold af betydning for at finde en praktikplads inden for de merkantile 

fag, Signifikante resultater. Multivariat analyse. 

Forhold 

Sammenhænge - når der tages hensyn til de øvrige forhold i analysen (alt 

andet lige) 

Køn Kvinder har i højere grad fået praktikplads end mænd 

Søgemetode 

Unge der har prøvet at finde en praktikplads via virksomhedernes hjemmesider har i 

mindre grad fået en praktikplads end de øvrige 

Unge der er mødt uopfordret op hos virksomhederne, har i højere grad fået en prak- 

tikplads. 

Blandt de unge, der har søgt praktikplads inden for de merkantile fag samt 

sundhed, omsorg og pædagogik, fremgår resultaterne af Tabel 2.8. Som det ses, 

har unge, der møder uopfordret op hos virksomhederne, større chance for at få 

en praktikplads end de øvrige unge - mens unge der har søgt via virksomheder- 


. 

20


nes hjemmesider i har mindre chancer end de øvrige unge. De øvrige forhold i 

analysen er ikke fundet signifikante. 

Tabel 2.8. Forhold af betydning for at finde en praktikplads inden for de merkantile 

fag samt sundhed, omsorg og pædagogik. Signifikante resultater. 

Multivariat analyse. 

Forhold 

Søgemetode 

Sammenhænge - når der tages hensyn til de øvrige forhold i analysen (alt 

andet lige) 

Unge der har prøvet at finde en praktikplads via virksomhedernes hjemmesider har i 

mindre grad fået en praktikplads end de øvrige 

Unge der er mødt uopfordret op hos virksomhederne, har i højere grad fået en prak- 

tikplads. 

2.6 Er det let eller svært at finde virksomheder med en 

praktikplads? 

Godt en tredjedel af de unge synes, det er svært at finde ud af, hvilke virksomheder, 

der har en praktikplads. 

Vi har spurgt de unge, om de synes, det er let eller svært at finde de virksomheder, 

der skal bruge en elev. Svarene fremgår af den følgende figur. 36 % synes, 

det er svært. 46 % synes hverken det er let eller svært. 19 % synes, det er let. 

Figur 2.14. Synes du, det er let eller svært at finde ud af, hvilke virksomheder, der 

skal bruge en elev? 

Det er meget let 

Det er let 

Det er hverken let eller svært 

Det er svært 

Det er meget svært 

Vi har ikke fundet signifikant sammenhæng mellem de unges vurdering af om 

det er svært - og de unges baggrund med hensyn til køn, alder, region og etniske 

baggrund. 


4% 

15% 

13% 

23% 

46% 

0% 10% 20% 30% 40% 50% 

. 

21


En af de hyppigst nævnte årsager til at de unge finder det svært at finde virksomheder 

med en praktikplads, er at virksomhederne ikke annoncerer med deres 

praktikpladser, som det fremgår af de følgende svar fra de unge: 

• Det er ikke mange der annoncerer. 

• Fordi mindre virksomheder ikke reklamere med at skulle have elever hos dem. Og du 

finder ikke nogen steder der kan guide dig videre. 

• Ingen af virksomhederne i min branche (Guldsmed) reklamere med at de har eller ta- 

ger elever. De fleste ønsker dem slet ikke og derfor er det svært at skille de to fra hin- 

anden. Plus det aldrig er til at se hvem der egentlig har faciliteterne til at have elev eller 

om de kun har butik. Man skal altid kende nogen, der kender nogen, hvilket de færre- 

ste gør. 

• Fordi virsomhederne ikke skriver i aviser eller på nettet at de mangler lærlinge 

Se alle begrundelser blandt de unge, der synes det er svært/ meget svært at finde 

de virksomheder, der har en praktikplads i bilag 1. 

2.6.1 Hvad kunne gøre det lettere at finde virksomhederne? 

Hvad kunne gøre det lette at finde virksomhederne? Vi har spurgt de unge, om 

de har nogen gode ideer til, hvordan nettet, mobilen eller andre muligheder 

kunne gøre det lettere at finde de virksomheder, der skal bruge en elev? 

Svarene fremgår af bilag 2. Den følgende oversigt præsenterer et kort uddrag af 

nogle af de unges ideer: 

• Man kunne eventuelt lave en hjemmeside, hvor alle firmaer der mangler en elev, kan 

gå ind og skrive hvilket firma det er, og hvad de arbejder med. og hvor mange lærlin- 

ge/elevpladser de har/søger. 

• Man kunne gøre det muligt at tilmelde sig en SMS service hvor man modtager en be- 

sked på mobilel (eller måske en mail) om at der er en ledig elevstilling der matcher ens 

ønsker. 

• det kunne være lettere hvis f.eks. alle mobiler kunne gå på nettet over det hele, eller 

hvs man kunne tilmelde sig nogle breve hvor man fik en e-mail eller sms hvor der stod 

hvor de søger praktikanter eller elever inden for de områder man selv søger 

• Man kunne tilmelde sig en sms-service hvor man skulle krydse de områder af, hvor 

man kunne tænke sig at få en praktikplads. Når der så kom en plads, så fik man en 

sms 

• Lave en hjemmeside med oversigt over hvert område, hvor man har pladser 

• evt hjemmeside med liste over virksomheder som tager elever ind og se hvilket der er 

optaget af elever 

• Nettet er en meget stor hjælp, de kunne godt reklamere lidt mere i fjernsynet eller i 

aviserne. 

• Nettet - det er kun de største virksomheder som bruger nettet til at sætte elev-opslag 

op. Skal blive mere tilpasset til de lokale virksomheder. 

• Med nogle mere seriøse elevjob-portaler 

• ja de kan annoncer noget mere 


. 

22


• at man for eks. kunne få en sms hvis der blev en praktikplads ledig i nærheden af en 

eller bare inde for det fag man søger i. 

• Hvis det blive mere udbredt hvilke virksomheder der kan bruge praktik-elever, vil det 

være nemmere for eleveren at se hvilke muligheder de har. 

• Man kunne måske lave en uddannelse forløb, hvor man skriver de ting op hvad man vil 

arbejde med, sådan kunne man få tilbud fra andre. 

• Nej for praktikpladsen.dk eksisterer allerede, men man burde virkelig opdatere den, og 

så derinde skrive om virksomheden evt. søger nye elever/lærlinge og hvornår. 

• Jamen man kunne starte med at hænge nogle plakater op på folkeskolerne. Virksom- 

hederne kunne ligge en masse anoncer ud på Facebook da det jo er det store hit idag. 

• Gøre brug af bedre reklame 


. 

23


3 De unges søgning efter fritidsjob 

Dette afsnit drejer sig om de unges søgning efter fritidsjob. Undersøgelsen omfatter 

alene fritidsjob - vi har således bedt de unge om at se bort fra studierelevante 

job i deres besvarelse af spørgeskemaet. 

Studierelevante job er i undersøgelsen defineret som job, de unge har, mens de 

studerer, og som har noget at gøre med den uddannelse de unge er i gang med. 

Fritidsjob er job, de unge har i deres fritid, typisk mens de går i skole eller tager 

en uddannelse. Fritidsjob har stort set ikke noget at gøre med den uddannelse, 

de unge er i gang med. 

For at afgrænse undersøgelsen til fritidsjob blev denne del af spørgeskemaet 

indledt med følgende tekst: 

De næste spørgsmål drejer sig om fritidsjob. Vi skelner mellem fritidsjob og 

studierelevante job. Fritidsjob er job, du har i din fritid, mens du går i skole 

eller tager en uddannelse. Studierelevante job er job, du har, mens du læser, og 

som har noget at gøre med det fag, du læser. Her skal du kun svare ud fra dine 

erfaringer med fritidsjob. 

Blandt de spørgsmål, der belyses i det følgende, er: Hvor mange af de unge har 

kigget efter et fritidsjob? Hvordan har de kigget? Hvor mange og hvem har et 

fritidsjob, og hvordan har de unge fundet dem? 

3.1 Lidt flere piger og lidt flere unge med dansk 

baggrund har kigget efter fritidsjob 

Alt i alt har 89 % af de unge på et tidspunkt været på udkig efter et fritidsjob. 

Det gælder lidt flere piger (93 %) end drenge (86 %) og lidt flere unge med 

dansk baggrund (90 %) end indvandrere/ efterkommere (83 %). 

Der er ikke fundet signifikante forskelle på, hvem der har søgt fritidsjob mht. 

de unges alder, bopæl (region) og forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. 


. 

24


Figur 3.1. Andel af de unge, der har været på udkig efter et fritidsjob. Efter køn og 

etnisk baggrund. 

Kvinde 

Mand 

Danmark 

Andre lande 

3.2 Netværket bruges mest 

Netværket, dvs. venner og familie bruges mest af de unge, når de kigger efter 

fritidsjob. 80 % har spurgt venner, 77 % har spurgt familien. Herefter følger 

uopfordret fremmøde hos virksomheder, som 60 % af de unge jobsøgere har 

brugt, internettet (53 %), lokale aviser (51 %) og opslagstavler i supermarkeder 

og lignende (49 %). 

Figur 3.2. Andelen af de unge jobsøgere, der har brugt de viste metoder til at se 


Procentgrundlag: Unge der har kigget efter fritidsjob. 


86% 

83% 

93% 

90% 

0% 20% 40% 60% 80% 100% 

Spurgt venner 




Lokale aviser 

Opslagstavler i supermarkeder og lignende 

Kontaktet af venner med tilbud om fritidsjob 

Kontaktet af familie med tilbud om fritidsjob 






Andre måder 


20% 

18% 

15% 

15% 

13% 

30% 

41% 

37% 

35% 

53% 

51% 

49% 

60% 

. 

80% 

77% 

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 

25


Figur 3.3 viser de forskelle på de to køns søgeadfærd, der er fundet signifikante. 

De piger, der kigget efter fritidsjob, har i højere grad brugt netværket, internettet, 

aviserne, opslagstavler i supermarkeder og lignende samt andre måder at 

søge på end drengene. 

Figur 3.3. Signifikante sammenhænge mellem de unges søgeadfærd og køn. 

Spurgt venner 



Lokale aviser 

Opslagstavler i supermarkeder og lign. 



Andre måder 

23% 

17% 

18% 

13% 

18% 

12% 

Jo ældre de unge er, jo flere har brugt internettet, aviser (både de landsdækkende, 

lokale og gratisaviserne) og jobcenteret til at se efter fritidsjob - og jo flere 

er desuden blevet kontaktet af venner med tilbud om et fritidsjob. 

Derimod har de yngre i lidt højere grad spurgt deres familie, og mødt uopfordret 

op i virksomhederne. 

Der er også regionale forskelle i søgeadfærden. De unge i region Hovedstaden 

bruger ikke overraskende i højere grad gratisaviser end de øvrige unge. Specielt 

de unge i region Sjælland og region Syddanmark bruger til gengæld i højere 

grad lokalaviser. 

De unge i region Hovedstaden har ikke været lige så opsøgende som de unge i 

den øvrige del af landet. 51 % af de unge, der har søgt fritidsjob i region Hovedstaden 

er mødt uopfordret op hos virksomhederne. I de øvrige regioner af 

andelen 62 % og derover. Derimod er de unge i region Hovedstaden i højere 

grad blevet kontaktet af venner og familie, der tilbød dem et job. 

De unge indvandrere/ efterkommere, der har kigget efter fritidsjob har brugt en 

lang række søgemetoder - og har i højere grad benyttet sig af samtlige de former 

for søgeadfærd, der indgår i Figur 3.4. 

De har således i højere grad brugt deres netværk, internettet, opslagstavler, aviser, 

jobcenteret og andre måder at søge på end de unge med dansk baggrund. 


57% 

48% 

54% 

47% 

54% 

43% 

83% 

76% 

80% 

74% 

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 

Piger Drenge 

. 

26


Figur 3.4. Signifikante sammenhænge mellem de unges søgeadfærd og etniske 

baggrund - opdelt efter hvor forældrene kommer fra. 

Spurgt venner 


Opslagstavler i supermarkeder og lign. 

Kontaktet af venner m tilbud 

om fritidsjob 


3.3 Hvilke sider på nettet? 

Vi har spurgt de unge, hvilke sider på nettet de har anvendt. Den følgende figur 

viser de hyppigst anvendte sider til søgning efter fritidsjob. De tre hyppigst 

nævnte sider er Jobindex, der nævnes af 30 % af de unge jobsøgere, Jobnet, der 

nævnes af 25 % af de unge og Jobzonen, der nævnes af 21 % af de unge. 

Figur 3.5. Andel af de unge jobsøgere, der har brugt de følgende sider til at kigge 


Jobindex 

Jobnet 

Jobzonen 

Google 


Ofir 

Ungarbejde 

Stepstone 

Fritidsjob 

Jobcenter 

Jobportalen 




1% 

Andre måder 

2% 

4% 

3% 

7% 

6% 

13% 

11% 

13% 

19% 

28% 

27% 

24% 

29% 

33% 

39% 

50% 

47% 

52% 

50% 

61% 

72% 

78% 

. 

91% 

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 


12% 

21% 

25% 

30% 

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 

27


Alt i alt oplyser 40 % af de unge, der har søgt fritidsjob, at de har brugt en jobside 

på nettet, som Jobnet, Jobindex eller Jobzonen. 

64 % af de unge oplyser, at de kender jobnet.dk. 

3.4 Unge med fritidsjob 

43 % af de unge oplyser, at de har et fritidsjob. 

Figur 3.6. Har du et fritidsjob i dag? 

Ja 

Nej 

Andelen er lidt større blandt pigerne (51 %) end blandt drengene (36 %). Den 

er desuden større blandt de 16-17 årige (61 %) end blandt de 18-20 årige (43 

%) og de 21-25 årige (36 %). 

Der er ikke fundet signifikant sammenhæng mellem de unges etniske baggrund, 

bopæl og forældrenes uddannelse på den ene side og andelen, der har fritidsjob, 

på den anden. 

3.4.1 Fritidsjobbene er især fundet via netværket og ved at være 

opsøgende 

De unge har især fundet deres fritidsjob gennem netværket - dvs. gennem vennerne 

(25 %) og familien (20 %), og ved at møde uopfordret op hos virksomhederne 

(23 %) jf. Figur 3.7. 


43% 

57% 

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 

. 

28


Figur 3.7. Hvor fandt du dit nuværende fritidsjob? 

Gennem venner 



Fik jobbet tilbudt, uden at jeg havde gjort noget 






På en opslagstavle i et supermarked 




Anden måde 


1% 

1% 

1% 

0% 

0% 

2% 

5% 

5% 

6% 

6% 

6% 

20% 

23% 

25% 

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 

. 

29


4 Bilag 

Skriv hvorfor du synes det er svært/ meget svært at finde ud af, hvilke virksom 

heder, der skal bruge en elev: 

• Jeg kendte ikke til en ordentlig database over praktik pladser. Kontaktede selv diverse 

virksomheder, for at finde en plads. 

• man søger så mange forskellige steder, og jeg har hverken bil eller penge til at møde 

op personligt hos alle virksomhederne, jeg har mødt op nogen steder. Over halvdelen 

af virksomhederne giver ikke noget tilbagesvar. 

• Fordi så skal man ringe til dem allesammen og spørge for at finde ud af det. 

• Der bliver ikke gjort nok opmærksomt på at der er ledige praktik pladser hos de enkelte 

virksomheder. 

• det kan man jo ikke vide før man har spurgt dem. jeg var heldig, for de kunne bruge 

mig. 

• Det er ikke til at finde ud af.. 

• fordi man selv skal vide hvor der er fabrikker for derefter at kontakte dem. kunne bruge 

en samlet oversigt 

• Det er ikke mange der annoncerer. 

• Fordi mindre virksomheder ikke reklamere med at skulle have elever hos dem. Og du 

finder ikke nogen steder der kan guide dig videre. 

• Det var nok fordi jeg søgte i en periode hvor der var ingen der havde brug for lærling. 

jeg søgte samtlige ca. 40 steder i Odense. 

• Svært at se om den salon tager elever ind eller ikke 

• nogle firmaer har slet ikke lærelinger mere. Ingen skriver at de mangler nogen 

• Der er for det første ikke mange virksomheder som mangler en elev, og dem som 

mangler reklamere ikke særlig godt med det. 

• fordi jeg har ikke nok dansk for at forsto godt 

• Because most of the companies doesn't know if they want to have an internship or if 

they want they don't have clear idea what they want. 

• ved ikke 

• Der er ofte ikke styr på Praktikpladser hos mange firmaer. 

• Der er ikke så mange, i lokalområderne, de små virksomheder, der søger en elev. Der 

er en del skepsis for det... 


. 

30


• Fordi der er ikke mange opslag, om virksomheder der søger elever. F.eks. på Praktik- 

pladsen.dk har der været 2-3 opslag om nogen der har søgt om elever. De er ikke sær- 

lig synlige. 

• fordi mange vil have personer som har erfaring 

• Man kan være heldig at finde en på praktikpladsen.dk, men langt fra sikkert det er i ens 

område. Der er ikke en større side som Jobzonen.dk f.eks hvor det kun drejer sig om 

lære/elevpladser. 

• jeg er ordblind, og har derfor svært ved, at læse aviser og stillings annoncer. 

• Fordi at hotelbranchen ikke søger mange elever, og det er kun udfra Jobbørsen på 

HRS man kan være sikker på at der er et hotel der søger elev 

• fordi jeg ikke skal bruge elevplads nuværende tidspunkt 

• Ingen af virksomhederne i min branche (Guldsmed) reklamere med at de har eller ta- 

ger elever. De fleste ønsker dem slet ikke og derfor er det svært at skille de to fra hin- 

anden. Plus det aldrig er til at se hvem der egentlig har faciliteterne til at have elev eller 

om de kun har butik. Man skal altid kende nogen, der kender nogen, hvilket de færre- 

ste gør. 

• Syntes det der var mest vanskeligt at finde ud af, var hvad jeg som andelsøkonom 

egentlig kunne, og hvilke job jeg kunne sæge. gik ikke kun efter job som var tilegenet 

trainee, søgte alle relevante jobs 

• Fordi min uddannelse har mest med dyr at gøre og der er ikke så mange praktik plad- 

ser i danmark der har med dem at gøre da der er mange der søger dem. 

• Det var et rent tilfælde jeg ringede til en af de virksomheder der manglede... De skriver 

jo ikke på deres hjemmesider at de mangler praktikanter. 

• det er meget svært fordi der ikke er annoncer og oplysninger hvem der har brug for 

dem 

• Jeg syntes på ingen måde at firmaer viser i deres ansigt ud af til om der er brug for 

elever eller tilbud om elevpladser, jeg har aldrig mødt en megafonmåling, en hjemme- 

side eller en reklame hvor der har været ansigt til at der var et tilbud om elevplads 

• jeg syntes det er svært fordi der er mange der ikke rigtig annoncere med det, nok fordi 

der er så mange ansøgere der kommer med uopfordret ansøgninger så de har nok at 

tage fat på ... fordi der er så stor en efterspørgsel på lærerpladser i øjeblikket 

• den eneste oversigt der var tilgangelig paa det tidspunkt, var foraeldet, og halvdelen 

hverken sogte eller var egnet 

• Fordi der er ingen der skriver om de skal bruge en beriderelev 

• man høre eller ser ikke rigtig noget om det nogen steder. virksomhder e rgtig dårlige til 

at reklamere hvis de vl have elever. 

• Der står som regel aldrig noget på virksomhedens hjemmeside, om de ønsker en elev 

eller ej, da dette oftest svinger fra uge til uge, især i byggebranchen. Derfor er virk- 

somheden rigtig dårlig til at skrive på deres hjemmeside om de søger en elev eller om 

de tager imod praktikanter m.m. generelt for ringe informationer på diverse hjemme- 

side. 

• Pga. krisen er der ikke brug for så mange frisører, og der er mange saloner der ikke 

har råd til det. Men nu da man får flere penge for at tage elever, bliver det nok lidt lette- 

re. Der er heller ikke mange saloner der skilter med at de mangler en elev. De saloner 

jeg har været i, har enten ikke haft brug for en elev eller har kun villet have elever der 

allerede gik på skole og manglede ene plads(kvote elever). 

• Fordi virsomhederne ikke skriver i aviser eller på nettet at de mangler lærlinge 

• Dem jeg har talt med skynder sig at sige at de ikke har nok at lave til at ansætte en 

elev. 

• Det er svært pga a krisen. 


. 

31


• Søger man plads hos en dyrlæge som veterinærsygeplejerske, ved man, at det vil blive 

svært at komme ind, med mindre man kender nogen i faget, da det ofte er en fordel. 

Der er kamp om pladserne, og dyrlægerne tager ikk ret mange elever ind af gangen.. 

De har så mange ansøgninger liggende, så det er ikke nødvendigt for dem, at søge 

elever.. 

• Jeg har prøvet at sende email til mange virksomheder men det har været sværte at 

finde en praktik plad. Nogen skrev tilbage og sagde de ikke har bruge for en elev, an- 

dre skrev ikke. Måske jeg have ikke møde de rigtig virksomheder. Selvom jeg vil have 

en pratik plad uden løn, det er sværte at finde en virksomhed, der vil ansætte mig. 

• IKKE ALLE DER REKLAMER MED DET 

• De oplyser ikke godt nok om ledige praktikpladser 

• der er mange elever til få plasser 

• fordi de siger ikke direkte og de mangler eller ikke. 

• Der var ikke ligefrem mangel på lærlinge på det tidspunkt. Der var mange om buddet. 

• som anlæggartner reklamere man ikke rigtig om de mangler. de vender som regel til- 

bage til de gamle ansatte 

• Fordi der er rigtig mange saloner, men ikke alle tager elever. 

• Der er ikke nok oplysninger eller opslag over hvilke virsomheder der søger praktikplad- 

ser. Og hvis man så endelig finder en så har de ikke plads til en. 

• det er lidt svært og finde ud af om de vil have en elev nogle gang, for det er ikke alle 

virksomheder der gør noget ud af og skrive sådan en beskrivelse til og de søger ele- 

ver, eller bare fritidsarbejder. 

• Havde søgt lærepladser andre steder, hvor jeg fik det svar at de tog ikke elever ind. 

Men det stod der jo ingen steder.. 

• I mit tilfælde har det ikke været så svært. men pga. krisen er der meget få elevpladser. 

• - 

• fordi at mange firmaer mangler lærlinge uden at gøre opmærksom på sig selv, og hvis 

de endelig gør sig bemærket så kommer der en milliard ansøgninger til dem så chan- 

cen er ikke stor. det er ihvertfald mit billed af hvordan det ser ud pt rundt omkring. 

• Not all companies publish this information on its own website. and also there are not so 

much offers on paricular job-sites. 

• Fordi jeg går på sprogskole 

• se sidste svar. 

• Der er ikke ret mange der er godkendte til at have elever + dårlig oplysning på nettet 

m.m. 

• Fordi man selv skal ringe rundt og hvis det så er at man får fat i sekretæren, så kan de 

tit ikke svare på dine spørgsmål. 

• på grund af finanskrisen er der ingen, som vil tageos 

• det er ikke alle der gør opmærksomme på det. men ofte er det jo så også tilfeldet for 

sådanne steder at de får uopfordrede ansøgninger, så de behøver ikke rigtigt at gøre 

obs på det 

• Efter finanskrisen er det blevet meget svære at finde praktik/elevpladser.. for der er 

man virksomheder der har tabt penge i løbet af sidste år. så der er ikke så mange der 

har lyst til at ansætte en elev. også fordi mange af dem vil spare penge. 

• Detv er bare mere tit man høre blandt andre at de mangler en elev, end at det er slået 

op i avisen 

• ved det ikke helt ( var heldig med at finde en så hurtig). Men jeg kender mange der har 

svært ved at finde nogle da der har brug for en elev. 

• DET KIGGER IKKE PÅ ANSØNING GODT 

• de annoncere alle forskellige steder så man skal lede efter de side de annoncere. 


. 

32


• Jamen hvordan skal man vide det, Det er jo hårdt at skulle gå rundt fra virksomhed til 

virksomhed og spørge om de har brug for hjælp. 

• Det er ikke mange som vil har elevi i dag. Det er ikke så maget arbejde inu 

• Efter finsanskrisen kunne man igennem medier og venner fornemme at mange havde 

svært ved at finde en praktikplads. Abejdsmarkedet er/var jo nærmest gået i stå og der 

var derfor ikke så stor efterspørgsel på praktikanter uanset erhverv. 

• pga det tog mig et år at få et arbejde osv. 

• Jamen det er fordi der er finanskrise, så der er ikke nogle autoværksteder der vil have 

nogle for tidligt, for de har ikke råd til det. 

• virksomhederne søger ikke tit elever , og de fleste pladser er allerede optaget 

• øhh... finanskrise. 

• syntes det er svært at finde nogle "ordentlige" steder nok mest pga krise tider . 

• Jeg synes det er meget sværre tider nu på grund af økonomi kris og det Er end-nu 

svære for en udlænding.. 

• Der er jo ingen reklame for sådan noget, og der er ingen virksomheder der mangler. 

• Fordi mange virksomheder kun slår stillingsopslaget op på deres egen hjemmeside, og 

så er det ikke altid man kan nå at opdage dem. Ville være bedre hvis de slog dem op 

på de større jobsider som jobindeks og jobzonen. 

• Fordi jeg vil skrive under på at jeg har afleveret 50 ansøgninger men ingen af værkfø- 

rende sagde ja pga krisen og de ikke tør at springe ud fordi de kun tænker på imorgen 

og om hvornår der er weekend.. De tænker f.eks. ikke på hvem der skal arbejde med 

biler når de skal på pension.. alle værkstederne siger der er intet arbejde men der er 

mere end 3 millioner biler i danmark og de skal laves på et eller andet tidspunkt.. 

• Det er det fordi inden for bygge og anlæg, står der mange virksomheder som godkend- 

te på praktikpladsen.dk men når jeg har kontaktet dem så tager de ikke elever. Og man 

skal kende nogen som kender nogen for at få en læreplads. Der bliver ikke reklameret 

eller annonceret med ledige lærepladser indenfor bygge og anlæg. 

• fordi der er alt for mange lærlinge til forhold til lærerpladser 

• I mit fag er der mange om buddet, og jeg synes ikke branchefolkene er klare i udmel- 

dingerne om ledige pladser 

• De bruger ikke de sider er der til rådighed for at finde praktikpladser. vil jeg da tro 

• jeg synges at det er svært at finde virksonheder. fordi at de ikke har en virksomheder. 

• Det er ikke svært at finde ud af hvilke, fordi der findes en liste over godkendte elev 

pladser til min uddannelse. Men jeg har også søgt udenom denne liste. 

• Fordi pga. krisen er der mange stedet der må spare og derfor ikke tager elever ind. 

Især på erhvervsuddannelserne som mekaniker, kok, frisør osv osv. Men heldigvis for 

mig er det lettere på Social og sundhedsskolen, da de ordner det for eleven. 

• Det er ikke altid til at vide om at virksomheder mangler elever, for det meste skal man 

kontakte virksomheder og spørge om at de mangler elever 

• krisen 

• Det er svært at vide hvornår de skal bruge elev. Det kræver en del resourcer at tage ud 

til alle de virksomheder, man godt kunne tænke at arbejde i. 

• Det er kompliceret da man på forhånd ikke har kendskab til virksomhedens politiker. 

Man ved derfor ikke om de overhovedet modtager elever og i hvilken grad. 

• Man skal lede mange forskellige steder, for at finde frem til mulighederne. 

• måske fordi de erfarne medarbejdere 

• Fordi der ikke er mange, som bare sådan søger en elev. Især ikke hvis man bor ude på 

landet eller har visse krav om, i hvad for et område man gerne vil være elev. 

• Der er ikke mange lærepladser indenfor tømrerfaget i øjeblikket, hvilket gør at det går 

fra mund til mund. Mestrerne søger ikke lærlinge gennem aviserne. 


. 

33


• Jeg skulle tale med forskellige mennesker og synes at det tog lang tid før jeg fik jobbet 

• Mange af virksomhederne siger at de ikke har tid til en elev i praktik 

• Man skyder jo lidt i blinde. Tror jeg har sendt omkring 40 ansøgninger, uden overhove- 

det at vide om virksomhederne manglede elever. 

• Det virker så lukket for alt info, helt fra starten af på skolen, men også før, for nogle 

uddannelser skal man havde praktikpladsaftale før man kan blive optaget på skolen, 

det der kaldes "kvote", generelt syntes jeg bare at der mangler struktur, mål, rammer 

og bedre tilsyn, det er for løst, fra elev til stat. 

• Nogle har slet ikke brug for nogle, og dem der har brug for nogle elever har allerede en 

elev. Så detr er meget svært at finde dem der har brug for en elev som ikke har en 

elev. 

• Jeg synes bare ikke der er reklametion nok omkring det, men firmaerne behøver det jo 

ikke, i det at der er så mange, som søger elevplads. 

• Fordi der ikke var mange der søgte praktikanter indenfor mit område. Derfor var jeg 

nødt til selv at kontakte de virksomheder jeg synes var interessante fx ved at sende en 

uopfordret andsøgning 

• fordi de endten har elever der er i lærre 

• Jeg har svært ved at finde en elevplads til en virksomhed, fordi jeg synes ikke de re- 

klamere for det. Kun meget få virksomheder reklamere for det, eksempelvis Topdan- 

mark, tryg, danskebank er meget gode til at reklamere. Men ellers synes jeg ikke de 

mange andre virksomheder som jeg prøver søge har ikke reklameret for at de tag imod 

elever. 

• Jeg kan ikke rigtig finde ud af at omformulere mig på den måde så de synes godt om 

mig det har jeg svært ved. 

• fordi de ikke selv søger en, men forventer at man søger alligevel. 

• Fordi der ikke er så mange steder der har brug for unge .. og fordi de hellere vil have 

nogle der har erfaring for det fag. ellers har de bare ikke brug for nogen. 

• I have no source of such information. 

• Fordi mange virksomheder er godkendt til at have elever og står på fx praktikplad- 

sen.dk, men ønsker ikke at tage elever ind. 

• Fordi de ikke annoncerer med det, hverken på deres hjemmeside eller i aviserne. Man 

kunne godt oprette en fælles hjemmeside, hvor alle virksomheder, der søgte elever 

kunne tilmelde sig. Og så kunne man søge under forskellige kategorier. 

• Synes det er ret uoverskueligt, hvor man skal lede efter elevplads 

• Nu har jeg kun prøver af søge praktik plads i krisen, så kan kun give mine erfaringer 

her udfra, hvilket jeg syntes var en umulig opgave da ingen ønskede elever, så det 

blev kun vores vejleder som kunne gøre gav af hans kendskab til virksomhederne. 

• Der er mange, der søger efter eleverne bland dem, de selv kender. Som udlænding, 

har jeg svært at høre om praktik ophold i Danmark. 

• Fordi de ikke er synlige nok 

• De reklamere ikke ligefrem, der aftales fra mund til mund. 

• Det ved jeg ikke. 

• de fleste skriver ikke noget på deres hejmmesider eller lign. så man sender bare sine 

ansøgninger i blinde i håb om at de tager elever 

• fordi at der ikke er så mange der tag nogle ind 

• der er mange praktikpladser der ikke har plads til en lærling 

• det er sjældent at stillingerne bliver slået op, som almindelige stillinger gør. skolerne 

burde samarbedje bedre med virksomhederne, da skolen har eleverne, hvilket virk- 

somhederne mangler... 


. 

34


• Da jeg søgte specialet "styring og regulerings elektriker", syntes jeg det var svært at 

finde ud af hvilke virksomheder der havde deres egen elafdeling og hvilke virksomhe- 

der som lejede arbejdskraft af eksterne firmaer. Og selvom en virksomhed havde sin 

egen elafdeling til service på fabrikken, var det ikke engang sikkert at de var godkendt 

til at udlære en lærling 

• Ingen oplysninger fra den enkelte virksomhed om hvorvidt de søger elev. Man kontak- 

ter virksomheden og tager chancen for at høre om de søger elev. 

• De reklamere ikke ligefrem med de mangler elever. 

• Det er som regel nødvendigt at kende nogen, for at komme først til. Jeg oplevede per- 

sonligt at flere firmaer fortrød, efter en mundlig aftale var lavet, til fordel for en bekendt. 

• pga krisen, er der ikke ret mange der søger nogle 

• Mange virksomheder er meget dårlige til at reklamere med det udover de sædvanlige 

interne kanaler. 

• fordi der ikke er så mange og fordi det ikke er overskueligt.... 

• det er blevet svære at finde læreplads, pga. finanskrisen. Der er ikke nogle der har 

turdet at tage elever ind, pga. af ordremangel. 

• Det tager utrolig lang tid at søge på nettet, fordi der er så mange oplysninger. 

• Der er udbydes ikke så mange studiejobs i Århus, taget det antallet af jurasturende i 

betragtning. 

• der er ikke mange virksomhedder der mangler elver i krisen... 

• fordi de ikke altid er helt gode til at reklamere om det 

• man skulle ringe til mange før det gav pote. 

• Der er mange virksomheder som ikke åbentlyst viser, at de har praktik/elev pladser 

frie. 

• Der er mange elektriker firmaer, det tager dyrebart tid at ringe ud til alle virksomheder. 

Man skal lette røven fra sædet og komme igang 

• fordi det er det bare 

• syndes ikke rigitg det stå nogle steder, og den side jeg var inde på hvor det stod, var 

meget indviklet. 

• der er ikke særlig mange virksomheder som søger elever, og når man endelig finder en 

bliver det aldrig en selv. 

• det er jo som så meget let det er jo bare at ringe. men samtidig skal man nok igennem 

de første 150 stykker før der er nogle som mangler en. har prøvet at ringe på annoncer 

i lokalavisen men uden held fordi stillingen allerede var optaget. så jeg vil mene at det 

er svært. 

Har du nogen gode ideer til, hvordan nettet, mobilen eller andre muligheder 

kunne gøre det lettere at finde de virksomheder, der skal bruge en elev? 

• Man kunne eventuelt lave en hjemmeside, hvor alle firmaer der mangler en elev, kan 

gå ind og skrive hvilket firma det er, og hvad de arbejder med. og hvor mange lærlin- 

ge/elevpladser de har/søger. 

• Man kunne gøre det muligt at tilmelde sig en SMS service hvor man modtager en be- 

sked på mobilel (eller måske en mail) om at der er en ledig elevstilling der matcher ens 

ønsker. 

• det kunne være lettere hvis f.eks. alle mobiler kunne gå på nettet over det hele, eller 

hvs man kunne tilmelde sig nogle breve hvor man fik en e-mail eller sms hvor der stod 

hvor de søger praktikanter eller elever inden for de områder man selv søger 


. 

35



man kunne tænke sig at få en praktikplads. Når der så kom en plads, så fik man en 

sms 

• Lave en hjemmeside med oversigt over hvert område, hvor man har pladser 

• evt hjemmeside med liste over virksomheder som tager elever ind og se hvilket der er 

optaget af elever 

• Nettet er en meget stor hjælp, de kunne godt reklamere lidt mere i fjernsynet eller i 

aviserne. 

• Nettet - det er kun de største virksomheder som bruger nettet til at sætte elev-opslag 

op. Skal blive mere tilpasset til de lokale virksomheder. 

• Med nogle mere seriøse elevjob-portaler 

• ja de kan annoncer noget mere 

• at man for eks. kunne få en sms hvis der blev en praktikplads ledig i nærheden af en 

eller bare inde for det fag man søger i. 

• Hvis det blive mere udbredt hvilke virksomheder der kan bruge praktik-elever, vil det 

være nemmere for eleveren at se hvilke muligheder de har. 

• Man kunne måske lave en uddannelse forløb, hvor man skriver de ting op hvad man vil 

arbejde med, sådan kunne man få tilbud fra andre. 

• Nej for praktikpladsen.dk eksisterer allerede, men man burde virkelig opdatere den, og 

så derinde skrive om virksomheden evt. søger nye elever/lærlinge og hvornår. 

• Jamen man kunne starte med at hænge nogle plakater op på folkeskolerne. Virksom- 

hederne kunne ligge en masse anoncer ud på Facebook da det jo er det store hit idag. 

• Gøre brug af bedre reklame 

• altså der kunne være en hjemmeside, hvor man f.eks. kunne se virksomheder i Kolding 

og alle andre byer i Danmark, der søgte elever, for så kunne man finde deres addresse 

og møde op til virksomheden og spørge end at bare ringe!! 

• Måske reklamere i region avisen 

• hvis firmaerne var bedre til at annoncere på deres hjemmesider hvis de har ledige 

elevpladser. 

• virksomheder burde lave flere reklamer på tv som viserat de har brug for elever hos 

dem, for alle ser tv nu om dage. nettet er en dårlig ting da folk bare lukker ned for det 

hvis det er en pop opper.. 

• Hvis flere kendte og brugte Praktikpladsen.dk eller lignende ville der være meget 

nemmere vil jeg tro. 

• Man skal slette alle de gamle opslag på udkig efter elev, ligeså snart de har fået en. 

• Et register af en art på nettet 

• Landsdækkende praktik- og elevplads register, hvor virksomheder kan opslå ledige 

pladser. 

• Virksomhederne skal være bedre til at finde de steder hvor de unge er. Facebook - 

opslag på skoler - kom ud og møde de unge eller lignende. 

• man skal bare sætte sig jobbet som et mål! og så bare gå efter det ta hen til firmat ring 

eller skriv en mail om hvad man kan 

• Virksomheden kunne eventuelt oplyse, hvilke projekter de arbejder på og hvilke projek- 

ter der snart skal starte op. på den måde kan eleven eller praktikanten nemmere mål- 

rette sin ansøgning. 

• Et site, hvor man som søgende kan melde sig ind, og hvor virksomheder ligger profiler 

ud - om arbejdsbeskrivelser, ledige pladser osv. En slags facebook for virksomheder. 

• de kunne reklamere mere med det 

• ikke andet end det der er nu 

• Diverse virksomheder kunne have en elev politik på deres hjemmeside. 


. 

36


• jeg har ingen ide 

• helt klart skildte lidt mere med at man mangler elever for syntes for mit eget vedkom- 

mende at man hurtig kigger siderne igennem man gider ikke rode sig ud i en masse 

ting for at finde det , det skulle være nemt og hurtigt 

• En fungerende database over hvilke virksomheder der har kontrakter med lærlinge, 

samt hvornår disse udløber. Derudover skal det også være muligt at se om en virk- 

somhed er godkendt til at have praktikanter. 

• lave en hjemmeside hvor både virksomheder og søgende kan finde hinanden. 

• virksomhederne kunne registrere på praktikpladsen.dk om de havde brug for en elev i 

fremtiden - om fx et år. 

• en samlet website for virksomheder der søger elever ville da være et sted at starte. 

• Jeg tror at langt de fleste unge søger praktikplads via nettet. 

• Mød om hos virksomheden 

• Mere reklame for de enkelte hjemmesider 

• Der kan være et hjemmeside kun til anoncerne om elevs- og praktikspladser. Og det er 

vigtgig, at alle blive informerede om de ( virksomheder og almindelige mennesker) 

• virksomhederne skal samles endnu mere som på praktikpladsen.dk og så skal den 

holdes rigtigt godt opdateret og flere virksomheder skal kende til det så man ved om 

det er aktuelt at søge hos dem... 

• send en mail. det er et tip fra min chef 

• Man kunne oprette en side på internettet hvor man kan søge fra det område man bor i 

og der så vil komme en masse muligheder frem inden for en vis omegn eller kommune. 

• nej, en måske bedre vejledning generelt ville være et step-up! 

• Spørg dine venner, hold altid øjnene åbne. Et job kan komme på det mest uventede 

øjeblik. 

• Lave en hjemmeside hvor firmaer kan oprette sig og søge elever. 

• Tror ikke det kan gøres meget lettere hvis bare virksomhederne slår dem op på diverse 

jobsider. 

• Brugen af Facebook, og andre hjemmesider der bliver brugt af unge søgere.. Det er 

der de fleste unge sidder, og hvis de kunne falde over en virksomhed, der var søgen- 

de, ville det da være perfekt. 

• Hvis man havde en samlet hjemmeside, hvor alle arbejdspladser og ansøgere slog op 

på ville det hele kunne gå nemmere op. Dette er dog en svær process. 

• Men kunne evt. tlmelde sig nyhedsopdateringer, når der var virksomheder der søgte 

elever. Man kunne få en sms fra virksomheden, når de søgte. 

• Reklamer via nettet, som sådan en slags 'pop-up-reklame'. Og måske sende en sms 

ud til unge over hele landet, hvor der står hvilke virksomheder der søger en elev. Et 

enkelt brev ud til husstande rundt omkring i landet også. 

• det de gør for at finde en elev, er godt nok. 

• Det eneste er da bare at komme igang og få søgt de steder hvor man vil hen.. 

• Jeg ved faktisk ikke hvad man kan gøre mere ud over de spots der kører engang imel- 

lem, men helt klart noget der motivere de unge til selv og opsøge virksomhederne. Det 

vil også være med til at man viser man er interesseret. 

• NEJ IKKE ANDET END DE SKULLE VÆRE OP TO DAT OG DET ER DE IKKE I DAG 

• Evt. via mobil tlf. kunne man måske få en sms ind vedr. om der er nogen virksomheder 

der søger elever - selvfølgelig med en forudsætning om at man har tilmeldt sig det via 

en hjemmeside. 

• Brug evt facebook 

• Syns det virker godt som der er nu. 

• Jeg synes at virksomhederne skal være bedre til at vise at de gerne vil have elever. 


. 

37


• sponsor sport or social events such as quiz which will eventually popularize virksom- 

heder student jobs 

• Hvis der var en side hvor man kunne læse om hvert sted, i forhold til om de manglede 

elever eller ej. 

• Virksomhederne burde have en side hvor de slog op at de manglede en, mange bran- 

cher bruger allerede feks. ofir, men ikke inde for den branche jeg skal bruge det. Alt- 

så en slags samlet database hvor man kunne lave et CV, 

• lav en netside og del det op i erhverv. så kunne jeg fx søge på tjener også kunne der 

stå hvad de forventer og leder efter. 

• det har jeg desværre ikke. 

• Der Kunne godt være en opslagsside der var nem at finde ud af. Hvor virksomheder 

kunne lave profiler med søge profiler og kontakt info. Det ville være nemt for ansøge- 

ren. 

• Oprette en hjemmeside som minder om de forskellige hjemmesider hvor man kan søge 

job, men så skal denne hjemmeside kun handle om elev-pladser, over hele landet. 

• man bruger jo mobilen til mange ting i dag, så det kunne jo være fint hvis man kunne 

tilmelde sig en service der sendte en sms hver gang en virksomhed lagde et opslag op 

på at de søger elev. 

• Jeg har ikke den store erfaring med at søge efter læreplads på nettet. Men en ide kun- 

ne være en hjemmeside, (hvis det ikke allerede findes), som fungerer ligesom en job- 

portal, bare med lærepladser i hele Danmark. 

• Gøre mere reklame for de sider som kun har elev annocer, og gøre mere ud af at for- 

klare hvilken type elevstillinger kan føre til de forskellige typer job 

• Lave en hjemmeside kun med annoncering af elevpladser, og så få skoler og under- 

visningscentre til at henvise til den. 

• Inde under jobsider på nettet, burde der være en rubrik, hvor firmaer søger ele- 

ver/lærlinge. 

• Én samlet jobportal for elever som er almen kendt ville være en kæmpe fordel for både 

elever og virksomheder. 

• de kunne skrive det på deres hjemmeside eller i avisen 

• elevjobnet.dk, er både for unge der søger og virksomheder der søger. 

• eventuel en database hvor man som elev kan oprette profil, og virksomheder kan ligge 

job opslag ud. ligesom alle andre job sider, men kun rette mod elev, trainee 

• En bestemt hjemmeside, hvor virksomhederne kan lægge et opslag - og så skal der 

reklameres meget for denne bestemte hjemmeside. ingen dobbelt opslag osv. der skal 

være styr på det, så man ikke læser samme opslag 2 eller flere gange. 

• SMS-tjeneste der gør opmærksom på nye job-opslag. 

• Butikkerne kan fx. skilte mere med det. 

• Hmm nej det har jeg dvs ikke. Måske at virksomhedernes hjemmeside, havde et link 

med elevsøgning til deres virksomhed. 

• Måske de unge som søger en elevplads, kunne få et brev fra kommunen, om hvor der 

måske kunne være mulighed for at en virksomhed, mangler en elev. 

• Man kunne lave internetsider som kun henvender sig til elever der søger en elevplads. 

• At de er gjort tydeligere, for det er ikke alle der kigger i aviserne 

• ved at oplyse om de steder der er godt at finde de virksomheder der genre vil have en 

elev og det kunne man måske gøre ved at sætte plakater op i busserene eller inde i 

byen. hvor man ved unge mennesker kommer. 

• det er nemt som det er. 

• brug gentagende uopfordret ansøgninger, samt en hjemmeside hvor alle elevpladser 

skal registres 


. 

38


• Hvis man eventuelt oprettede en elevportal, hvor virksomhederne var aktive, altså sør- 

gede for at slå deres jobs op m.m. 

• reklame hæfter der viser hvilke firmaer der er godkendt 

• at samle alle elev/pratik pladser på en hjemmeside på internettet. Bedre infomation om 

hvor man skal lede efter elev/pratik plads ude på skolerne. 

• Oprette en hjemmeside, der kun var til annoncer, fra virksomheder der søgte elever 

• alle virksomheder skal bruge en hjemmeside kun for mennesker der har brug for en 

elevplads 

• Lav en android application der har listet alle virksomheder der mangler en elev. Med 

denne liste og Google Maps, kan man nemt se hvor der er en ledig plads udfra hvor 

man er. 

• lave en portal med de virksomheder der ønsker lærlinge. 

• Sats, søg en masse steder, tag nogle dage i praktik rundt omkring, det træls fordi man 

ikke for penge i starten, men du vinder en læreplads. Smil, og vær høflig når i kommer 

der ud, det betaler sig. 

• Nej det har jeg ikke. 'Reklamer' med at de søger elever, på nettet eller i tv. 

• Praktikpladsen.dk Google.dk På Krak.dk kn man finde ders nr. og prøve at ringe og 

spørge. 

• skriv det tydeligt på deres hjemmesider, så når man søger på mediegrafiker + praktik- 

plads så kommer deres annonce op 

• Der er for lidt elevpladser til for mange ansøgere, jeg kan godt forstå, at virksomheder- 

ne ikke gør noget ud af at søge elever - eleverne kommer helt af sig selv. Så nej ingen 

forslag. 

• Måske at de forskellige brancher opsatte en hjemmeside hvor man så kunne søge, 

eller kunne rette hendvendelse på den måde. 

• ved at sætte skilte op i selve butikken/virksomheden 

• Virksomheder kunne sige det til skolerne at de søger elever, så kunne skolerne sende 

en SMS om det. Da det er nemmere at få det at vide, end at det står på nettet. Det 

kommer direkte til en. 

• Man skal bare blive ved og ved, selvom man for afslag. 

• LAve flere reklamer og opslag hvor de unge mennesker befinder sig. Ikke kun på net- 

tet, men i bylivet og andre attraktive steder hvor de unge ser det hver dag. fx offentlige 

transportmidler.. busser, toge mv. 

• En database specifikt målrettet elev- og praktikpladser, evt. en facebook side??? 

• udvikling af eksisterende hjemmesider med førnævnte formål, samt bedre skiltning og 

en mere direkte passage til sagens kerne. 

• Jeg har somk sagt kun sødt i banker. ved ikke hvordan det ville ha gået hvis jeg skulle 

ha haft en anden elevplads. men nettet er da den nemmeste løsning. vigtigt man kan 

google 'elevpladser' måske 

• det skal være en internet sede 

• Ikke lige i tankerne 

• Nej, måske lave en hjemmeside(Hvis det ikke allerede er der) hvor man kan reklame- 

rer med alle elevpladsserne. 

• Lave en fælles hjemmeside hvor alle virksomheder kunne lave et opslag, og reklamere 

med hjemmesiden på facebook hvor den vil blive set af de fleste unge. 

• Jeg syndes det er nemmest at finde det på nettet, hvor der står meget info om jobbet 

og virksomheden. På mobilen, vil det blive for småt. Radio spots virker faktisk også 

ret godt 


. 

39


• det man kan gøre er at man kan kigge godt igennem og spørge sig selv hvor man ger- 

ne vil hen. og så er det bre at finde informationer og de virksomheder der er i den om- 

råd.. 

• nej oplevere at alle ledige lærepladser er optaget på forhånd af nogen som kender 

nogen mm 

• Man kunne blive ringet op af virksomheden til en samtale. 

• Companies should corporate with university more. 

• En hjemmeside kun for elevpladser og praktik. (Som muligvis findes i forvejen?!) 

• Overhovedet ikke. Jeg synes det er glimrende, som det er nu. 

• lav en side som er overskuelig og nem at finde rundt i hvor bedridere kan slå op om de 

har brug for/eller må have beriderelever 

• En hjemmeside, hvor man fik at vide hvor de søgte elever i de forskellige byer. 

• KUNNE OPRETTE SIDE HVOR VI KAN SKRIVE OS PÅ MED NAVN 

TELEFONNUMMER LIDT ALA` JOBCENTER MEN KUN FOR OS DER SØGER ELEV 

PRATIK 

• det er godt nok 

• kig på deres hjemmeside om der strå noget om det 

• Bare gør ordene offentligt 

• Lave en hjemmeside der f.eks. hedder praktikpladser.dk hvor alle lærepladser og prak- 

tikpladser er samlet, så man ikke skal lede gennem tonsvis af jobs der søger uddanne- 

de. 

• Hvis der var flere steder hvor man kunne se hvornår virksomheders elevaftaler udlø- 

ber. 

• Lave en hjemmeside kun med elev/praktik pladser 

• Praktikpladsen.dk Elevplads.dk Disse kunne eventuelt samles med f.eks. Jobnet. Dog 

kunne jobnet.dk udbedres! 

• Der kunne vel laves et nætværk hvor virksomheder som mangler elever kunne kontak- 

tes af de elevplads søgende 

• Brug aviserne. kig på jobcentret. brug din familie og venner. 

• man kunne måske dele det mere op i bager bogholder og smede eks. 

• En samlet hjemmeside med elev/praktikpladser 

• Jeg synes virksomheder kunne sende elev eller praktil stilling til mange job sider, gratis 

aviser som mulig. 

• Oprette en hjemmeside specifikt til elev- og praktikpladser hvor 1: firmaer kan skrive 

de har elev- eller praktikpladser 2: der er folk som tjekker om der er firmaer som søger 

elever og opdatere det på siden 

• nettet kan være godt at bruge, men har aldrig selv brugt det. 

• Samarbejde mellem studie og virksomheder. 

• Hvis man skal finde en virksomhed der evt kunne bruge en som smed, er nettet det 

nemmeste sted at bruge til at søge alle smedefirmaer frem i nærheden af en selv 

• Man kunne lave en mere samlet side med elev-, praktik- og studiejobs 

• via reklamer og andet på ofte besøgte hjemmesider hvor det er nemt at få øje på. job- 

portaler for eksempelvis unge på nettet (forum) hvor man deler erfaringer og giver ide- 

er og gode råd videre 

• man ku samle det hele under en web-side 

• Ikke umiddelbart. 

• Man kunne jo oprette en hel hjemmeside, der kun omhandlede praktik og elevpladser 

inden for forskellige virksomheder og sørge for at annoncørene ikke behøvede at beta- 

le en hvis beløb for at sætte deres annoncer ind 


. 

40


• F.eks. http://www.praktikpladsen.dk/ kunne gøres mere opfordrende. Der opremses 

blot hvilke steder der har praktikpladser, der står ikke om de søger nye elever for tiden, 

eller om det er et 'godt' sted at være i praktik . 

• Virksomhedderne kunne skrive på deres hjemme side om de har brug for en eller 

hvornår de har brug for en 

• Virkomsheder der tager imod elever burde nok skilte mere med det. 

• De skal lave nogle stillingsopslag så man ved der er en ledig plads. 

• Man kunne bede virksomheder der meget gerne vil praktikanter sætte flere annoncer 

ud. 

• hold det samlet. Der skal ikke være 20 portaler at søge på for at få se alle annoncer. 

• få noget mere reklame i radio og reklamer på nettet hvor de unge er. F.eks facebook, 

e-mail, spillesider. 

• Alle virksomheder, der søger elever, burde have en fælles hjemmeside, hvor alle an- 

noncerne er samlet, så man ikke skal ind på flere forskellige hjemmesider. 

• Det er ikke det, det handler om.. find ud af hvordan man får virksomhederne til at tage 

imod elever. Der er nemlig ingen virksomheder der SKAL bruge en elev.. 

• samle dem alle på en hjemmeside så man kun skal lede et sted. 

• Lave en fælles side, som er gratis for virksomhederne at annoncere det på - en side på 

nettet, hvor det kun er praktik-, elev- og traineepladser 

• Har ikke selv en I-Phone, men en idé kunne være en lave en applikation, hvor man 

indenfor sine søgekriterier får besked når en ny elevplads dukker up. 

• Når mesterne har brug for nye ansatte, kunne de måske godt råbe lidt højre om det. 

HAHA det nok bare en drømme tænke. 

• Der skulle være en database kun til praktik/elevpladser 

• Jeg synes HELT klart at der skulle være en hjemmeside ligesom Job-center hvor du 

går ind finder hvad fag du vel ind i og så kommer der firmaer frem der skal bruge en 

elev.. 

• hvis man brænder for at komme i lære, så må man også gøre noget for det. mød tidligt 

op hos mester og snak med ham. virk interesseret og hold kontakten med ham. gør alt 

for det, for det er svært at få en læreplads. 

• få lavet en portal hvor man kan ansøge om elevplad 

• Man kunne lave en tjeneste man kunne kontakte også få tilbud og anoncer om ledige 

pladser og hvad de søger af elev. 

• Man kan annoncerer der hvor målgruppen er mest aktive. 

• nej inden for de områder jeg har hvært er der ikke brug for bedere sider hvis alle de 

elev plasser der er bliver slåget op 

• samle alle opslagen op en side, en side som kun måtte indholde opslag som søger 

elver inde for forskellige faggrupper - altså virksomhederne må ikke benytte sig af job- 

net, jobzonen, stepstoen osv 

• lave konkrete sider, hvor det kun er elevstillinger 

• lave en database med virksomheder der ønsker at have elever eller praktikanter. virk- 

somhederne samarbejder med skolen/klassen. 

• Ved at have én dicideret hjemmeside udelukkende til praktik/elevpladser. 

• praktikstederne skal opdatere eller oprette en hjemmeside med info omkring stedet. 

det er sådan jeg har fundet mit praktiksted og dermed og valgt en del steder fra fordi 

jeg netop ikke havde adgang til info omkring stedet. 

• annoncer flere steder på internettet (facebook, myspace, hotmail mf), sæt elevlønnen 

op så man ikke føler sig som slave under forløbet. 

• det er ikke noget problem, hvis virksomheden har en elev plads, skal de sætte det i 

avisen... 


. 

41


• jamen syns man selv skal skal tag ud og prøve. og stå over for de personer der som 

har virksomheden, så de kan se hvordan man er hvor meget men brander for faget. så 

jeg syns personligt at man skal møde op personligt. 

• ved ikke, har ikk rigtig nogen ideer. jeg syntes der er en masse 

• jeg syntes at nettet er den leteste. 

• Hvis staten oprettede en hjemmeside, hvor arbejdsgiverne kunne søge elever inde på, 

hvor skolen også kunne hjælpe med de elever som søger læreplads 

• Man kunne vel lave en simpel praktikhjemmeside hvor alle firmaerne der måtte mangle 

en praktikant satte en annonce i. Ligesom jobzonen, jobindex m.m 

• Nettet, er altid en god ting. Der må være måder. 

• Man kunne lave en hjemmeside, hvor elever kan få et overblik over hvilke erhverv der 

har hvilke praktikpladser åbent. 

• Der skal i bund og grund noget mere reklame ud fra de forskellige virksomheder, som 

skal bruge en elev. både på nettet men også i de forskellige aviser. Men det er jo virk- 

somhederne som skal sørge for reklamerer tydligere, når de har brug for en elev. 

• Søg job over alt, og se bort fra hvor det ligger henne, Jeg søgte kun i min by, men jeg 

endte 1½ time kørsel væk. Og det fortryder jeg ikke i 1 sec. 

• Jeg tror allerede der er lavet en side, hvor man kan gå ind og oprette en profil hvor 

virksomheder kan lede efter elever. Praktikpladsen.dk? 

• en fælles side tilegnet til søgende elever med evt profil tilgængelig for virksomheder. 

og hvor virksomheder kan gå ind og søge elever og evt antal ledige lærepladser 

• Lav en tjeneste eller noget i den stil hvor man kunne ligge sit nummer ind på en com- 

puter, også kunne virksomheden så ringe til dig der fra 

• synes det er fint som det er. skolerne gør det godt stykke arbejde for at for os unge ud. 

• der ikke så mange vil have en elev for det ikke så godt med landmænd med krisen 

derfor tro cowi 

• E-mail vil være en stor hjælp for jobsøgende til at finde ud af hvilke virksomheder der 

har brug for elever. 

• Jeg tror godt at sige om de betingelser med arbejdsgiveren om Skype. 

• Hvis der ikke eksistere en hjemmeside, hvor lederne i virksomheder kan ligge et opslag 

ud med elevpladser. Der findes hjemmsider hvor man kan finde jobs, hvorfor så ikke 

en hvor der kun er elevpladser? 

• Oprette et jobforum kun til elever og så skal det være gratis for virksomheder at sætte 

annoncer ind. 

• ja hvis dem er søger elever satte det i avisen eller på nettet og ikke bare regner med 

der kommer nogen automatisk eller så bare tager nogen som kender en der kender en 

• Jeg synes det er rigtig god ide at de kan sende smser når de har bruge for en Elev 

• lav et jobcenter for dem som vil i lære 

• Fortsætte med mails med virksomhedder der søger... 

• De forskellige portaler som elevplads.dk og karriereportalen er bedre til at få fokus på 

de pladser der er aktuelle i de forskellige perioder hvor virksomhederme søger elever. 

* der er tit pladser der er slået op hvor ansøgningsfristen er udløbet. 

• Sms service hos praktik-/elevplads udbydere. Flyers rundt omkring på skoler, bar, 

diskoteker og offentlige transportmidler 

• Opdatering vil hjælpe meget på problemet 

• netværk gennem mobil eller en hjemmeside vil være en god idé. 

• Få opdateret jobhjemmesiderne oftere og kontaktet de forskellige virksomheder noget 

mere. 

• Gøre det mere attraktivt/nemmere for virksomhederne at have en elev. Mere informati- 

on om hvad der indebærer, og hvad man kan få ud af det som virksomhed. 


. 

42


• at man samlede alt et sted. 

• En fælles hjemmeside, hvor alle virksomheder kunne tilmelde sig når de manglede en 

elev. 

• Flere sider som Praktikplads.dk og som bliver opdagtet en gang om måneden eller 

sådan. 

• samle dem et sted istedet for 4 - 5 forskællige steder . det er ikke alle der har tid til at 

bruge så lang tid som det kræver til at side og kigge på alle de forskællge sider. 

• Atde skriver konkret at de skal bruge en elev og hvad de forventer af personen og hvad 

virksomheden kan lære dem og sådan. 

• Man skulle bare lave en internet side hvor der står alle de steder hvor de gerne vil ha 

elever og så kan man nemt klikke sig ind og finde en inden for sit eget område. 

• Skilte tydeligt med at de mangler en elev, ikke gemme de i specielle sektioner, men 

direkte angive det under jobs. 

• Lav en hjemmeside hvor ÁLLE virksomheder på udkig efter elever lagde information 

ind om hvad de søgte (specielle kriterier osv.) 

• Det var en god ide hvis alle håndværkere skulle have en hjemmeside, som også blev 

listet på oplysningen og krak. 

• at der bliver mere fokuseret på elevene med at får læreplads, hjælpe dem med at finde 

gode steder 


. 

43


Har du nogen gode ideer til, hvordan nettet, mobilen eller andre muligheder 

kunne gøre det lettere at finde de virksomheder, der skal bruge en medarbejder 

til et fritidsjob? 

• ... at have en desideret hjemmeside hvor man kun slår fritids job op.. 

• Alle skal bruge Jobnet 

• Alle virksomheder samt private skal have mulighed for at slå et fritidsjob op på en fæl- 

les hjemmeside 

• alle virksomheder skal annoncere, når de har brug for nogen, fx på jobzonen. har en 

ide om at det ikke sker... 

• Allerede i dag er teknologi en stor hjem (internettet og lign.) Derfor er det i dag meget 

tilfredsstillende. Hvis man havde brug for medarbejdere kunne man ringe rundt og til- 

byde os unge et job, ellers kunne man sætte nogle små annoncer op på skoler og på 

lygtepæler. Eller reklamere for fritidsjob i tv'et, dog også fortælle at lektier kommer i 

første række. 

• Altså for mig er avisen altid god. så man kunne godt bruge fx gratisaviserne til noget. 

Den ligger altid rundt omkring på den skole jeg går på, Og virksomhederne kunne jo 

reklamere med at de søger folk til et fritidsjob der. For det er jo også aviser som alle 

har adgang til. 

• altså jeg tror der findes hjemmesider hvor der står hvem og hvor der mangler ansatte, 

men det kunne være rigtig fedt hvis man havde en hjemme side hvor alle ledige jobs 

kom ind. 

• Altså, nettet er selvfølgelig en god hjælp til at finde et job ved at man mange gange kan 

finde ud af om de mangler ansatte ved at gå ind på virksomhedens hjemmeside. 

• Annonce i lokal avisen. 

• Annoncer på facebook, eller andre sider, hvor unge ofte opholdersig. 

• annoncere bedre. evt der hvor de unge hyppigst søger hen på nettet fx facebook, doid 

eller sådan noget. 

• Annoncere på uddannelsesinstitutioner og evt. vha. facebook 

• Annoncering i lokale aviser eller databaser for ungearbejdere. 

• Annoncering. Direkte dialog, eller monolog fra firmaets side. 

• Anoncer på facebook. Man kunne melde sig til at få nyheder om job muligheder via 

moblilen, så man får en SMS hvis der skulle være et job ledigt. 

• ansætte folk over en sommerferie eller have flere deltidstilbud 

• At oprette en decideret hjemmeside, hvor unge kan se opslag om fritidsjob. 

• at samle ALLE fritidsjob på en hjemmeside 

• Avisen 

• bare spørg venner familie og bekendte i området om der skulle være en tom plads som 

fx. avisbud. eller bare spørg på arbejdspladserne. 

• Bedre kategorisering for ufaglært arbejde (både ved fritidsjob og fuldtidsjob) 

• bedre netværk på nettet 

• bedre søge muligheder på på nettet. når jeg har søgt på komunale stillinger, er det ret 

besværligt 

• Bedre søgemuligheder på nettet, der retter sig mod fritidsjob. En jobportal som jobzo- 

nen der retter sig specifikt mod fritidsjob. 

• Bliv ved med at søg. 

• bliv ved med at søge indtil du finder noget. giv ikke op fordi du for afslag 

• blive ved med det de gør 

• brug de forskellige netsider, og søg under deltidsjob eller fritidsjob. 


. 

44


• Butikkerne kunne eventuelt starte med at skrive om de har ledige ungarbejder jobs på 

deres hjemmesider. Sådan at man ikke behøver møde op i en butik hvor der ingen le- 

dige stillinger er. 

• butikkerne kunne i deres udsendings kataloger lave en side eller spalte hvor de skriver 

hvor de mangler ungarbejder henne i landet, så det bliver nemmere for unge at finde et 

job. virksomhederne kunne også lave sådan at unge kan oprette en bruger inde på de- 

res hjemmeside, og så kunne der blive sendt en mail rundt til alle brugerne, om hvor 

man mangler ungarbejdere 

• Danne en hjemmeside, hvor virksomheder kan give deres opslag, og hvor man kan 

ansøge online. Lidt ligesom spørgsmålet jeg besvarede under 'praktikpladser' 

• Database 

• De er mange job opslag på dette område så nej. 

• dE KAN EVT. REKLAMERE MED DET PÅ DE HJEMMESIDER, HVOR DE UNGE 

FÆRDES? 

• de kan sætte og sende annoncer op om virksomeheder, der mangler medarbejdere, så 

gør det også at unge ikke skal lede helt vildt længe. 

• De kan være tilknytte en data-base, som sender beskeder ud, om der er plads i virk- 

somheden. 

• De kunne evt. sætte banner op på hjemmesider, hvor unge tit besøger. 

• de kunne gøre det mere tydeligt at de har brug for flere medarbejdere. 

• De kunne lave annoncer på nettet med fritidsjob, opdelt i lokalområder . 

• De kunne måske reklamere mere for det, i stedet for kun at sætte EN seddel op i vin- 

duet; ''vi søger ung i job''. 

• De kunne sende reklame rundt i mail, hvor man så kunne skrive sin ansøgning med 

det samme. 

• de kunne skrive det på deres hjemmeside eller i avisen 

• De kunne skrive inde på fx facebook at der er ledige job til unge. 

• De kunne skrive på deres hjemmeside, hvis de søger nogle ungarbejdere. Det er ikke 

altid, at de gør det. 

• De metoder der bliver brugt i dag, ser ud til at virke fornuftigt. 

• De måtte gerne gøre plads til dem over 18år også, selvom vi er dyrere at have ansat. 

• De skal komme ud til skoler og sætte sedler op + de skal også sætte sedler op i butik- 

ken 

• De skal lave mere reklame kampagne for deres virksomhed og evt. sætte plakater op i 

den nærmest by. 

• De skulle nok blive bedre til at annoncere flere steder!!! 

• De unge der søger et job, kan logge på en hjemme side og indtaste deres mobilnr. og 

mail og skive lidt om dem selv hvad de er gode til og hvad det kan yde på en arbejds- 

plads. - Så kan arbejdspladsen se hvad den enkelte kan og vil, og så sende en auto- 

matisk sms eller mail via hjemmesiden. Så kan den unge gå ind og se havd det er for 

et job, og måske søge stillingen. 

• de virksomheder som ligger i industrikvarterene skal reklamere bedre til de unge ved at 

ligge brochurer ud, eller ved at skilte mere med det. de kan f.eks, også hænger sedler 

op på opslagstavler i supermarkederne. det ville også være fint hvis de unge kunne 

tilmelde sig noget mobilservice som sendte en sms til dem som søgte et fritidsarbejde. 

• De virksomheder, der søger unge medarbejdere, kunne annoncere i tv. Man kunne 

også lave mobilerservices, der sendte de unge sms'er, hver gang en virksomhed nær 

en magler medarbejdere. Det ville kræve, at man forbandt denne service med en inter- 

netside, hvor virksomheden selv kunne skrive hvad den søgte. Hjemmesider der tilby- 

der lignende services findes allerede i kommunerne (eks. lystavlen.dk, Holbæk Kom- 


. 

45


mune). De skriver sms'er til de unge om diverse konkurrencer, begivenher som week- 

endture, skiture el. lign. Det ville være smart også at udnytte disse hjemmesider til fri- 

tidsjob-søgninger. 

• De, virksomhederne, kunne reklamere mere i det offentlige om hvad de søger. De 

kunne også sætte annoncer i lokal-avisen eller på nettet inden for ens egen by fx. 

• Dem der har brug for unge medarbejdere kunne reklamere med det på nettet, det er 

hvert fald et sted mange unge bruger. 

• Den lokale avis er altid god, da man så søger blandt den rigtige målgruppe. 

• Den type fritidsjob jeg har er relateret til et erhverv hvor der kræves en viden. Så det er 

den viden jeg tilbyder, men hvis det 'bare' var kassedame i Bilka, så er sider som jo- 

bindex etc. et god sted at starte. 

• Der burde være en hjemmeside over alle opslag.. 

• der burde være en side som virksomheder kom til for at finde arbejdere, måske skrive 

bla bla vi leder efter X antal unge til at arbejde for os i den virksomhed på denne 

adresse kontakt os på XXXXXXXX. 

• der er allerede mulighed for at studiejob på de forskellige jobsøgnings sider på nettet, 

virksomhederne skal nok bare være lidt bedre til at bruge det. 

• der er ikke så mange opslag på nettet om hvilke butikker eller lignende som mangler 

medarbejder, dem kunne der godt være flere af. 

• Der er jo hjemmesider som jobzonen, der allerede hjælper folk med at finde jobs, så 

jeg synes det er et fint system. 

• Der er jo i forvejen diverse job centre, ved ikke hvordan man helt kan forbedre dem. 

• der hvor de unge er på nettet. 

• Der kunne eventuelt oprettes job-sider, som kun henvender sig til unge under uddan- 

nelse uden færdiggjort uddannelse. Dette vil letteregøre jobsøgningen. 

• der kunne laves kun en hjemmeside for fritidsjob. eller så skulle virskomheder gøre lidt 

mere ud af at sætte noget i avisenen eller på en opslagstavle, det har jeg kun set en 

gang. 

• der kunne måske blive lavet en hjemmeside for fritidsjob for unge, hvor virksomheder 

skrev en annonce om hvor henne det var og hvad de søgte og hvor mange de søgte, 

og så kunne de jo bare slette den fra hjemmesiden efter de havde fundet de/den rigti- 

ge. 

• Der kunne måske laves en side i stil med en jobbank, der specifikt gælder fritidsjob. 

Det kunne foregå i stil med moment.dk, så man har en profil, og derved kan modtage 

nyheder om relevante fritidsjob via mail 

• DER KUNNE OPRETTES EN HJEMMESIDE KUN TIL FRITIDSJOB 

• Der kunne oprettes en hjemmeside, kun for virksomheder der søger medarbejder til 

fritidsjob. 

• Der kunne oprettes en særlig hjemmeside for unge, hvor virksomheder kunne søge 

medarbejdere til fritidsjob. 

• der kunne være en database for fritidsjob ligesom der er til almindelige jobs 

• Der kunne være en hjemmeside kun med fritidsjob, for man bliver helt væk oveni alle 

de andre fuldtidsjob. 

• Der kunne være en internetside der kun var opdateret med fritidsjob (ligesom der er 

med almindelige jobs), og herigennem kunne man måske lave en sms ordning, hvor 

man via tilmelding modtog en sms når der kom nye stillinger indenfor en ønsket kate- 

gori. 

• Der kunne være en speciel side hvor unge kunne henvende sig. 

• Der kunne være en specifik gruppe på hver af de forskellige jobsider, som kun var til 

fritidsjobs uanset karakter eller der kunne oprettes en helt ny side kun til fritidsjobs. 


. 

46


• Der kunne være et site som simpelthen hed 'fritidsjob'. Dette site kunne så også være 

på papir i form af at annoncere i lokalaviser hvor der er en fast rubrik til disse opslag. 

Så det bliver en fast ting, man ikke på samme måde skal til at søge efter. Så kommer 

virksomhederne mere til brugeren end omvendt. 

• Der skulle være en hjemmeside, hvor man kunne kontakte virksomheder, der søger 

unge til fritidsjob. 

• Der skulle være én stor portal på nettet, hvor alle fuldtids-, deltids- og fritidsjob bliver 

slået op. Det virker ikke til at det fungerer sådan lige nu, men at der er mange forskelli- 

ge. Det er svært at finde ud af. 

• desværre 

• Desværre 

• Desværre. 

• Det bliver næsten det samme svar som før.. Det skal slås op på jobnet eller lign.. 

Hæng annoncer op i supermarkedere, og evt. på folkeskoler - handelsskole - gym. 

• Det der gør det kompliceret at finde et brugbart job, er at alle jobs ikke er listede på 

den samme hjemmeside. Hvis der ikke var så mange forskellige jobsøgningshjemme- 

sider, men at de alle blev samlet i én, ville det gøre det nemmer at overskue ledighe- 

den og mulighederne. 

• Det er desværre ikke noget jeg nogensinde har overvejet. Jeg synes aldrig rigtigt jeg 

har haft problemer med, at finde fritidsjobs. 

• Det er efter min vurdering en god idé at virksomhederne henvender sig til uddannel- 

serne, ligesom det er tilfældet med Handelshøjskolens e-campus hvor der er et jobfo- 

rum. 

• Det er ikke alle virksomheder, der er tilknyttet en samlet jobdatabase, så det ville må- 

ske være en mulighed, hvis alle gjorde det. 

• det er ikke så svært at se hvem der mangler arbejdskraft, problemet er vel bare at det 

er der ikke så mange der gør, og specielt ikke til folk som har lidt tid, og snart fylder 18. 

• det er let 

• Det er lidt en jungle med alle mulige forskellige jobsider. Nogen offentlige, nogen priva- 

te.. 

• Det er længe siden, jeg har søgt efter et fritidsjob, så jeg er ikke helt opdateret mht. 

hvad mulighederne er. Men umiddelbart kunne det måske være smart med en hjem- 

meside, hvor de forskellige virksomheder annoncerede mulige jobs, hvor man så kun- 

ne foretage søgninger ud fra erfaring, placering i landet, timer pr uge osv.. 

• det er meget let i forvejen. 

• det er nemt nu 

• Det er svært uden at det kommer til at ligne 'spam' 

• Det fungerer godt med 'afkrydsningliste', hvor man kan udfylde det der er interessant 

for én og derved filtrere jobs der er relevante for én. Virksomhederne kan også blive 

bedre til at melde ud, hvilke ledige fritidsjob de har. 

• det har jeg desværre ikke nogle ideer til. 

• Det har jeg ikke 

• Det har jeg svaret på tidligere 

• Det kan vidst ikke blive nemmere 

• Det kunne laves en jobdatabase på nettet for fritidsjob, delt op i områder, hvor virk- 

somhederne gratis kunne søge efter fritidspersonale. 

• DET KUNNE VÆRE EN GOD IDÉ AT ALDERSINDDELE FRITIDSJOBS, SÅLEDES 

AT MAN BARE KAN GÅ IND PÅ EN JOBSIDE (F.EKS JOBINDEX) OG SØGE 

UNDER SIN ALDERSGRUPPE OG DERMED SE HVEM DER SØGER 

MEDARBEJDERE I DEN ALDERSGRUPPE MAN TILHØRER. 


. 

47


• Det kunne være lettere hvis de havde en hjemmeside hver for sig alle de der kæde 

butikker, at man gik ind og søgte på google.dk også skrev butikkens navn også hvilken 

by man bor i. 

• Det kunne være lækkert med en hjemmeside, som henvendte sig til unge studerende, 

som søgte et efermiddags- og weekendarbejde. En hjemmeside hvor man kunne 

vælge hvilken by, man søgte job i. 

• det kunne være smart hvis man havde en hjemmeside, der kun er beregnet til dem der 

søger ungarbejdere og fritidsjob. hvor fx man skriver et indslag fra bilka hvor der står at 

de mangler så og så mange unge, hvad jobbet omhandler og hvor de kan henvende 

sig. altså et slags debatforum/chatroom hvor virksomhederne indtaster et indlæg, så 

unge kan tjekke og se hvilke muligheder der er... 

• Det kunne være smart, hvis jobsiderne havde en fane udelukkende med fritidsjobs, 

eller man lavede en side kun for opslag til fritidsjobs. 

• det samme som elevpladserne. hvor er de unge- fortæl om jobbet og læg stillingerne 

ind på f.eks. Facebook el.l. 

• Det samme som jeg skrev til praktik - og elevpladser. hæng dem op på skoler m.m og 

skriv en ansøgningsfredst og så tag dem ned igen når man har fundet en der har fået 

jobbet, og så skal de være ligeglade med hvordan folk ser ud, bare de måske lige kan 

tage håret til side når de er på job, det ville være en del lettere for alle at få et job. 

• det samme som neden under 

• Det skal være nemmere at søge over nettet. Hvis der fx kun var en jobdatabase, hvor 

man kunne lave et elektronisk CV, så man heller ikke selv skal bruge for meget tid på 

at lave individuelle CV'er. Men bare en formel med en masse forskellige oplysninger, 

og så kan virksomhederne få adgang til de oplysninger der er relevante for netop det 

job de tilbyder. 

• Det skrev jeg i forrige spørgsmål. Jeg slags job web-side for unge, hvor virksomheder- 

ne skriver om de har brug for arbejde. 

• Det skulle være på en samlet hjemmeside hvor virksomheder kunne lægge deres be- 

hov op, men dette ville kræve at mange brugte det, og sådan er det ikke altid desvær- 

re. Ofte skal man henvende sig direkte for at finde ud af hvem som har brug for hjælp. 

• Det tror jeg ikke lige nej. Det allerbedste er at bruge sit netværk af familie, venner og 

bekendte og så ellers møde op i egen person, så at ledere/chefer for en fornemmelse 

af hvem man er som person! 

• det ved jeg ikke helt, men noget omkring, at man via skolerne hjemmeside kan vise 

ledige jobs i nærheden af ens område. 

• Det vigtigste for at finde et fritidsjob, er at spørge sin familie og venner - bruge sine 

kontakter og sprede rygtet om at man gerne vil have et job. 

• Det vil være en god idé at lave nogle opslag på jeres hjemmeside, eller måske gå til 

jobbereau. Hvertfald gøre opmærksom på at den pågældende virksomhed har jobs til 

unge. 

• Det ville være en god idé at oprette en jobsøgningsside som kun havde at gøre med 

fritidsjob for unge. 

• det ville være nemt hvis de virksomheder der søgte kunne findes på en enkelt side på 

nettet. det ville give større overblik 

• Direkte links og opslag i lokal aviser ville fange de rigtige unge fra området 

• En bedre søgning på jobs via nettet og muligt digital besked når et nyt job, som passer 

på ens kriterier, slås op. 

• en bestemt jobportal som kun henvender sig til unge mennesker, som søger et fritids- 

job. Fritidsjobbene gemmer sig blandt alm. jobs, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Des- 

uden kunne der laves en kampagne - eller der kunne sendes informationer ud til firma- 


. 

48


er, så de bliver gjort opmærksomme på denne jobportal. Alle er vel interesseret i at få 

de mest kompetente medarbejdere, hvilket der vil være god mulighed for, hvis der er 

tale om en hel portal med unge mennesker, som søger et fritidsjob 

• en databank hvor firmaer og dem der har brug for arbejde 

• en database på nettet som kun henvender sig til unge der mangler fritidsjob eller stu- 

diejob 

• En form for chat-funktion eventuelt... eller som 'gul og gratis'. Hvor man også kunne 

skrive at man blot manglede en hånd til én uges arbejder. 

• en forum, på nettet, hvor man kan sætte sig selv til rådighed og hvor virksomheder kan 

anoncerer med deres ledige arbejdspladser 

• En fælles hjemmeside for virksomheder, der søger medarbejdere, hvor man kan søge 

indenfor brancher m.m. 

• EN FÆLLES JOBPORTAL HVOR MAN FIK EN SMS NÅR DER VAR ET MATCH TIL 

ENS SØGEPROFIL 

• en god ide vil altid være at bruge mund til mund. simpelthen for at høre andre om der 

er ledige stillinger i virksomhederne. Ellers gå ned i en interessant virksomhed og for- 

hør dig om der er et ledigt fritidsjob, det er altid godt at vise engagement. 

• en hjemme side hvor man kan sætte en anoce ind om hvad de søger 

• en hjemmeside der henvender sig specifikt til unge under uddannelse 

• En hjemmeside for dem under 18 måske 

• En hjemmeside for unge der lave en burger og se om der er nogle ledige jobs i nærhe- 

den af hvor de bor. Og så hvis man skal flytte ville det være godt at kunne finde noget 

næsten inden man er flyttet. Virksomheder ville også kunne gå ind finde dem der pas- 

ser til deres virksomhed, ved at sende en anmodning dem. 

• En hjemmeside henvendt for unge, hvor virksomheder kunne lægge deres ansøgnin- 

ger ud. 

• En hjemmeside hvor det kun var fritidsjobs der var i fokus. hvor man kan finde de 

virksomheder der søger i ens lokal område. 

• En hjemmeside kun med fritidsjob, måske. Den findes dog muligvis allerede. Det er i 

hvert fald noget nemmere, når tingene er samlet på ét sted. 

• en hjemmeside med en database over fritidsjob fra hele landet 

• en hjemmeside specifikt til fritidsjob ell. studiejob en sms-service der informere om 

relevante jobs der bliver ledige en fast opslagstavle på uddannelsesstedet, men stil- 

lingsopslag 

• En hjemmeside, 

• En hjemmeside, som tit bliver opdateret, hvor virksomheder kan lægge annoncer om 

medarbejder søgning. For unge. 

• En jobbank på nettet hvor virksomheden kan oprette sig og herved har unge et let sted 

at gå hen og finde de virksomheder som har brug for medarbejder til fritidsjob. 

• En job-base på nettet til unge imellem 13-18. Det ville hjælpe en hel del.. 

• En Jobcentral der sagde de også havde fritidsjob. Annoncer som så mere indbydende 

ud. Dem man finder i aviserne hvis der er en, er normalt så lille man let kan overse 

den. 

• en lokal database/hjemmeside 

• En mere umiddelbar søgemulighed på eksempelvis jobindex og lignende sider. Såle- 

des, at der både var mulighed for at søge avanceret, men også bare kunne klikke på 

'Fritidsjobs' og få listet søgeresultatet. Jeg synes ofte man skal udfylde en hel del, og 

for nogen vil det nok være nemmere og mere overskueligt, at vælge det udvidede fra. 

• En netbank for lokalområdet ,hvor ønsker fra unge kunne matches med jobs fra virk- 

somheder. 


. 

49


• En overskuelig hjemmeside over ledige jobs for unge, så som jobindex 

• en samlet hjemmeside hvor virksomheder hurtigt og nemt kan smide et job-opslag op. 

• En samlet hjemmeside til oversigt over fritidsjob. Evt. kunne man så, som bruger på 

den hjemmeside, modtage en sms, hvis der blev oprettet et fritidsjob, som passede til 

ens interesser eller ønsker. 

• En side på nettet, alle kender. 

• En virksomhed kan evt. have et form for chat forum, hvor der er åbent et par timer om 

dagen ( det skal jo ikke være en større omkostning for virksomheden), hvor man som 

dne der søger fritidsjob, har mulighde for at spørg ehvad de søger og hvilke kompeten- 

cer der er brug for. Mange unge bruger nettet og er gode til det, hvorfor ikke gøre det 

på de unges måde ( med chat, facebook osv.)og på denne måde får virksomheden og- 

så nemmere kontakt til evt. nye ansatte. 

• Et bedre indelingsfilter på diverse jobsider kunne være en god idé for 'mindre' virksom- 

heder. F.eks. hvis man vælger filteret Detailhandel er de 50 første opslag på 

superbrugsen og Q8. Hvis man nu kunne vælge Detail - undtaget fødevarerbutikker, 

tankstationer og kiosk arbejde, ville man hurtige komme frem til interessante job op- 

slag. 

• Et indeks over virksomheder der søger kunne være fint. 

• Et internet-indeks over de virksomheder der tilbyder fritidsjob ville være smart. Hvis der 

så var decideret ledige stillinger kunne man eventuelt tilmelde sig en sms-service der 

sendte nye jobtilbud ud. 

• et opslag i den pågældende butik, plejer at fungere, det er nemlig også virksomheder i 

nærheden man ønsker at arbejde i. Men hvis det er virksomheder der ikke ligger i 

nærmiljøet, da kunne annoncer enten via uddeling, avis eller internettet. Rundspørge 

pr telefon har tendens til at virke påtrængende og irriterende. 

• Et register måske 

• ET sted hvor alle fritidsjobs er samlet, uden at blive opdelt i 'studiejob', 'studenterjob', 

'deltid', 'fritid' eller andet som skaber dobbeltgengære eller mangler i databaserne, hvis 

man nu søger på det ene, mens ens ønskede job er arkiveret under noget andet. Sø- 

gemuligheder for region, antal timer, alders krav ol, løn, ansættelses forhold og fagret- 

ning. 

• Et stort, gratis site på nettet, hvor alle virksomheder i landet kan skrive, hvis de udby- 

der fritidsjob. Disse virksomheder skal så kunne opdeles i brancher og regioner/byer. 

• Eventuelet lave en hjemmeside, der finder alle ledige virksomheder, som der mangler 

en medarbejder til et fritidsjob. hvor man kan frit vælge imellem dem, og efter en med- 

arbejder er ansat slettes det igen. 

• EVT lave et link inden på jobnet, hvor der kun er fritidsjob og under postadressen for 

byen man bor i. 

• Evt, bruge facebook til at vise at de søger fritidsarbejdere. 

• evt. brug facebook. 

• Evt. en form for kort online, der viser hvilke virksomheder inden for x radius søger an- 

satte, defineret som deltid, eller fuldtid 

• evt. en hjemmeside om hvem der bruger fritids medarbejdere. 

• Evt. have en hjemmeside, hvor man angav alle de virksomheder, der søger fritidsmed- 

arbejdere.(hvis dette ikke allerede findes) 

• facebook .. mobilsms med job i dit lokal område. 

• Facebook er oplagt. I-phone applicationer virker som som jobindeks.dk med fokus på 

fritidsjob til unge. sms-kampagner. 

• Facebook, Arto 


. 

50


• Finde et jobindeks som henvender sig til unge mennesker-i stedet for dem der eksiste- 

rer nu, der henvender sig til alle. Virksomhederne kunne også reklamere noget tydeli- 

gere på der hjemmesider.. Virksom 

• findes der en internetportal der med jævne mellemrum slår ledige fritidsjobs op? hvis 

ikke var det et sted at starte, derefter reklamere for den i s-tog (jeg ser tydeligt de der 

papplancher der hænger i vinduerne) , busser osv. noget med at man kunne logge ind 

og klikke sig ind på kompetenceemner hvorefter diverse ledige stillinger med kompe- 

tencematch ville dukke op .. man skulle både kunne søge fritidsjob og søge ansatte til 

en stilling. 

• flere annoncer i aviserne 

• Flere opslag i lokal avis. 

• Flere opslag på diverse internetsider, bl.a. facebook, der bliver brugt og set af de fle- 

ste. Eller tjenester som man kan tilmelde mobilen, og få beskeder når et job er ledigt 

inden for interessepunkterne. 

• Flere opslag på skolerne ville være fint. 

• flere opslag.. måske en lign hjemmeside med praktikpladsen.dk Fritidsjob.dk med 

oversigt over fritidsjob i by, soteret med alderskrav evt. 

• flere reklamer for det i avisen, eller sende det ud på de lokale skoler og efter- 

uddannelses-steder 

• Flere virksomheder gjorde opmærksom på om de mangler medarbejdere 

• For mit vedkommene så kan jeg rigtig godt lide at kigge i avisen efter et fritidsjob. Men 

det kunne måske være godt med nogle reklamer på f.eks msn om fritidsjob, der er 

mange unge der ville se det en del gange om ugen. Med mobilen kunne der være et 

sted for alle virksomheder der søgte medarbejdere, hvor de kunne skrive at de søgte 

en medarbejder, også at det blev sendt en sms til unge der havde meldt sig til at få en 

slags opdatering eller nyhedsbrev med fritidsjob. 

• Fortalt. 

• Først og fremmest gøre det mere tydeligt på ens hjemmeside(helst forsiden, da det er 

der man lægger mærke til det). Måske sende mails rundt til diverse medlemmer (fks. 

Stadium eller Markus), så de evt. kunne kontakte venner eller bekendte der havde brug 

for et arbejde. 

• få oprettet et system der kører sammen med skolernes studievejledere. 

• Generelt synes jeg, at det er svært at finde job på nettet. Hvis man går ind på 

www.jobnet.dk, er der selvfølgelig masser af ledige stillinger, men jeg ved af erfaring, 

at arbejdsgiveren foretrækker, at man møder op personligt, så de kan se en. 

• Gør det lettere at søge. fx. et bedre samarbejde med google. Så man kan søge fag -og 

ufaglærte, fuld -og deltidsjobs osv. 

• Gøre det mere attraktivt, at blive headhunted - således det gør det nemmere for begge 

partnere. - Her kunne man lave hjemmesider, hvor studerende kan sætte sig ind under 

grupper og lade virksomheder selv vælge. Der kan evt. være billeder, kontakt nummer, 

og selvfølgelig noget information om personen 

• gøre det mere synligt, det er det eneste jeg har at sige.. + måske at være mere åbene 

for de unge, og lærer dem faget. 

• Har du nogen gode ideer til, hvordan nettet, mobilen eller andre muligheder kunne gø- 

re det lettere at finde de virksomheder, der skal bruge en medarbejder til et fritidsjob? 

• Har jeg lige skrevet tidligere. 

• har siddet og søgt job i ca 1/2 år , har sendt den ene ansøgning efter den anden, men 

intet resultat. så mød op eller spørg nogen man kender ang job, det giver de bedste 

resultater :D 

• Hjemmeside for ungarbejdere måske. 


. 

51


• Hjemmesiderne kunn godt gøres mere brugervenlige for unge ansøgere, der jo ikke 

leder efter en fuldtidsstilling. 

• Hjemmesiderne på nettet skal være bedre til at lave en sektion som kun henvender sig 

til folk der søger et fritids arbejde 

• hmm. nej ikke rigtigt 

• Hmm... det tror jeg ikke... 

• Hvis alt var samlet ét sted, så man kunne kigge på en oversigt, hvor virksomhederne 

efterlyste medarbejdere. 

• Hvis de søger nogen via lokal aviser eller hænger skilte ud til vejen at de søger. 

• Hvis der blev lave noget reklame om en hjemme side hvor man kunne søge job og så 

kunne sende ansøge skemaet over nettet, og så kunne chefen så ringe og lave en af- 

tale med personen hvis det er det de vil. 

• Hvis der fandtes én side på nettet hvor alle jobs fra hele landet blev samlet. Så skulle 

man kun huske et sted at kigge. 

• hvis der kom en slags news eller sms'er, som blev sendt til en, hvis der var nye ledige 

job over den type job man søger. 

• Hvis der var en hjemmeside på nettet hvor man kunne indtaste sin bopæl, og så hurtigt 

få et overblik over alle de virksomheder i nærheden der søger hjælp, så ville det hjælpe 

en hel del, og gøre det langt nemmere. 

• Hvis der var en meget stor hjemmeside man kunne se på og evt. kunne man få en sms 

om ledige jobs man havde skrevet sig op til 

• Hvis der var en oversigt over virksomheder omkring der hvor man bor, så kunne de 

selv opdatere og skrive om de manglede medarbejdere eller ej, så kunne man følge 

med i mulighederne. 

• Hvis det ikke allerede findes - så kunne man oprette en velkendt hjemmeside hvor di- 

verse virksomheder slog jobannoncer op for fritidsjobs. og man så derigennem kan 

komme lettere i kontakt med arbejdsgiveren. 

• Hvis det skulle goeres nemmere skulle det vaere noget med at man lavede et CV og 

uploadede det til en hjemmeside som f.eks. jobnet. Naar ens soege kriterier saa var 

blevet opfyldt i et jobopslag, blev man underrettet ved hjaelp af en sms eller email. 

• Hvis det var lettere at se på de forskellige hjemmesider om en virksomhed mangler en 

ansat. 

• Hvis du går ind på fx. føtexs hjemmeside kunne de lave et felt hvor der stod fritids 

medarbejdere, også kunne de vise hvilken nogle føtex'er der mangler medarbejdere, 

og hvad jobbet indebar, fx. om det var i slagteren eller bageren. O.s.v 

• hvis firmaet lagde en ansøgnings skema ud på nettet selvom de ikk søgte det vil gøre 

det meget nemmere for de personer som søgte 

• Hvis flere virksomheder sætter annoncer i de lokale aviser. 

• Hvis ikke det allerede eksisterer, så lave en jobside kun for fritidsjob. 

• Hvis kommunen havde en service omkring ung arbejd, som kunne sende en sms ud til 

de unge som har brug for arbejde ville det være lettere. 

• Hvis man fik en sms, når der blev opstillet en jobannonce der passede med ens ønsker 

• Hvis man har en idé om at en virksomhed bruger ungarbejdere kan man jo bare kigge 

på deres hjemmeside, og man kan også direkte søge på nettet efter ledige jobs til ung- 

arbejdere. Derudover er der næsten altid venner og bekendte der har arbejde, og så er 

det jo bare at spørge dem hvor og hvordan man gør. 

• Hvis man havde mulighed for at samle en masse virksomheders ledige jobpladser på 

én side som fx www.jobnet.dk, ville det være lettere for den enkelte at finde job som 

medarbejder i en given virksomhed. 


. 

52


• Hvis man i avisen lavede en 'fritidsjob-side for unge' ligesom den side med almindelige 

jobansøgninger.... Lave en side på facebook(da det er det de fleste unge bruger mest 

tid), hvor man, via den, kan komme til en hjemmeside, hvor man indtaster by og alder - 

og derved får en eller flere annoncer at se, som netop passer til ens alder(eller tæt på) 

og er tæt på ens hjem. 

• Hvis man kan finde virksomheden via google, er det let for ansøgeren at finde ud af. 

• hvis man kender nogen der arbejder der 

• Hvis man kunne tilknytte sig en hjemmeside og valgte brancher ud fra ens interesser, 

kvalifikationer m.m. og fik en sms hver gang der inden for denne kategori bliver en le- 

dig stilling i regionen, der passer med ens 'profil' på hjemmesiden. så synes jeg hjem- 

mesiden skal vejlede i ansøgnings opbygning, da jeg oplever mange uprofessionelle 

ansøgninger i den butik jeg arbejder. bare et upassende billede og en måske kvalifika- 

seret er valgt fra pga. dårligt førstehåndsudtryk, attitude eller udstråling.. 

• Hvis man lavede en hjemmeside, hvor alle virksomheder og lignende kunne søge efter 

medarbejdere. Og hvis de dermed sætter indslag ind, så unge personer kan søge. 

• Hvis man lavede en internet side hvor man kunne klikke sig frem til hvor der var ledige 

fritidsjob at hente, ville det være optimalt. Ligesom den side hvor man kan søge efter 

praktikpladser. 

• Hvis man lavede en nemt tilgængelig, online fritidsjob-database, hvor virksomheder 

kunne slå deres jobannoncer op, og hvor jobansøgere kunne finde informationer om 

arbejdspladserne, de ledige stillinger, finde de nærmeste ledige arbejdspladser, osv. 

• Hvis man søgte arbejde kunne man melde sig til en hjemmeside hvor du skrev dit navn 

og telefon nummer op og hvilke slags fritidsjob du søgte og så hvis en helt masse virk- 

somheder var skrevet op på den hjemmeside kunne de skrive sms'er ud til de personer 

der matchede deres manglende medarbejder.. 

• Hvis man ved hvad man søger og gerne vil lave fx have et fritidsjob som opvasker eller 

butiksassistent, kan man gå ind på virksomhedens hjemmeside og kigge der. Jeg sy- 

nes det er en god idé at gøre ligesom fx Salling eller Jensens Bøfhus har gjort på de- 

res hjemmeside - lavet et link til, hvor man kan se hvad de søger. Det er hurtigt, nemt 

og overskueligt. 

• hvis man via mobil-numret kunne finde ud af hvem der bor omkring netop de virksom- 

heder der søger, tror jeg det kunne være en god ide 

• Hvis nu virksomhederne blev bedre til at give udtryk for de manglede unge som gerne 

vil arbejde 

• Hvis virksomheden henvender sig til unge eks. Only, Matas, Vero Moda kunne de an- 

nocere på deres Facebook-profil. Opslaget vil vises på siderne hos venner/fans, hvilke 

allerede har vist interesse for virksomhederne idet de melder sig som 'Ven' eller 'Fan'. 

• Hvis virksomheder, der søger unge til fritidsjob, blev bedre til at bruge nettet til at søge 

dem gennem. De færreste virksomheder annoncerer direkte med fritidsjobs. 

• Hvis virksomhederne slog stillinger op på fx Facebook eller andre sider hvor unge ofte 

færdes. 

• hvis virksomhederne var bedre til at skrive når de mangler folk. måske lave en hjem- 

meside der kun var til jobs med fritids arbejde. også kunne man lave en profil på 

hjemmesiden hvor, man skrev hvad man søgte, og når der så kom et opslag ind på 

hjemmesiden, der matchede det man søgte, så fik man en sms. 

• høre om de har brug for en 

• i de lokale aviser.. eller at man gjorde det syndeligt på virksomhedens hejmmeside 

• igen det med tvét 

• Igen hvis at det var et nætværk hvor at fritidsjobsøgende og virksomheder kunne finde 

sammen 


. 

53


• Igen jobnet.dk er nemt at bruge, men bliver i perioder ikke opdateret. 

• Igen kunne man have mulighed for at tilmelde sig en sms-service, hvor man kunne få 

sms, når der skulle komme et fritidsjob, som kunne være relevant. 

• igen, søg på nettet. 

• ikke lige på stående fod jeg synes det er udmærket at man kan søge job på nettet og 

så kan man tilmelde sig nogle sider om ledige jobs indenfor det man ønsker og få mail 

når der er noget som kunne være en mulighed, det synes jeg er fint. 

• Ikke sms'er - tror det er spam. 

• Ikke udover hvad der allerede bruges idag. Annoncer på nettetog almindelige opslag er 

mit bedste bud. Tror ikke mobilen er en god ide, da jeg mener det er at trænge lidt for 

nært ind på privatlivet. 

• ikke udover links og kontaktadresse til virksomhederne. Måske kunne folk skrive nogle 

kommentarer om selve arbejdet hvis de har været der eller hvordan deres ansøgning 

er blevet modtaget. Så kan folk få et indblik over hvilke arbejdspladser der er attraktive 

og de job som ikke har været så godt og hvis man ikke er blevet behandlet ordentligt. 

• Íkke umiddelbart. Men ved brugen af internet, mobil osv. kommer man nok letere ud til 

de unge, da det er deres medier, istedet for den lokale avis. 

• Ja at man fandt et sted hvor man kunne samle det hele, også kunne man søge på den 

side, eller gå derhen hvor de har sat en seddel op. 

• Ja at man kan reklamere lidt mere med det. Og opretter en telefon man kan ringe til og 

spørge om stedet mangler en hjælpende hånd og få opdateringer sendt ud til unge på 

mobilen med facts om hvor der kan være jobs at hente. 

• ja de kan sætte plakater op på skolerene om de søger ungemensker til de forskelige 

avdelinger 

• Ja de kunne samle det mere så det ikke var på så mange forskellige hjemmesider. Og 

bruge nettet mere i det hele taget i stedet for at sætte en annonce op i butiksvinduet 

f.eks. 

• Ja hvis man fik en fælles hjemmeside hvor man kunne komme ind og se hvor der er 

ledige jobs og der skal være inddelt i enten kommunevis eller regionvis. 

• Ja! Det vil være dejligt hvis der var en portal til unge under 18 med jobopslag. Ellers 

kunne man lave en portal, hvor man lavede en form for profil, så virksomhederne kun- 

ne søge efter medarbejdere. 

• Ja, lav reklamer for de job muligheder der er, og sæt dem oppe på hovedet. 

• Jamen det er op til den jobsøgende at finde det, ellers skulle man lave en hjemmeside 

specielt med fritidsjob, der passer til unge, der studerer eller går i skole, 

• Jamen reklame med fordele ved en paktikplads ville være en fordel. Nettet ville face- 

book nok være en god ide, eller jobzonen osv. Men mener nu at den unge skal søge 

selv. 

• Jeg er aldrig gået i dybden med de job centraler der findes på nettet, men det tror jeg 

helt klart er det letteste. Smal alle de opslag der er på en hjemmeside, inddel annon- 

cerne i område og tid, alder mm. Så kan man lyn hurtigt som arbejdssøgende, selekte- 

re hvilke job der passer bedst til hvad den enkelete kan yde. Det er selvfølgelig klart, at 

1. virksomhederne er afhængig af nogle unge søger arbejde, og 2. de arbejdssøgende 

er klar over sådan en side findes. 

• Jeg går ud fra, at der allerede er sider på nettet, hvor virksomheder kan slå fritidsjob 

op. Men det er ikke noget, jeg benytter mig af. 

• Jeg har ingen konkrete bud til hvordan dette kan forbedres. 

• Jeg kommer fra fra en lille ø (Langeland), her kan det være meget svært at finde et 

fritidsjob da alle unge næsten ønsker at have et. Her på øen er det mest gennem an- 

dre man hører om et fritidsjob, og på den måde får et. 


. 

54


• jeg mener ikke der er brug for flere alternativer, de der er virker fint. 

• Jeg mener stadig at mobilen måske ikke er den bedste ide, da jeg fx gerne vil vide 

hvad jeg kan forvente, og hvad det er for en virksomhed inden jeg søger. 

• Jeg synes at de burde skrive det på nettet, hvis de manglede nogen. De fleste virk- 

somheder har en hjemmeside, og det kunne være godt at skrive på forsiden at de 

mangler/søger unge, ligesom butikkerne i byen gør (skilt) 

• Jeg synes at der på nuværende tidspunkt er flere godt platforme. Man kunne dog på 

de lokale skoler, lave et specifik plads til sådanne opslag. 

• Jeg synes at det skal være muligt for enhver unge at finde sig et arbejde, derfor synes 

jeg at virksomheder skal være mere præcise ang. fritidsjob, og de skal helst ikke 

dømme de unge efter deres baggrund. 

• jeg synes de skulle reklamere inde på facebook, da de fleste unge og også ældre er 

inde på facebook :)net 

• Jeg synes der er gode muligheder for at finde jobs, det er bare et spørgsmål om at give 

sig tid til at lede på nettet. Men det ville være smart hvis man kunne lave en sms- 

service, hvor man kan angive nogle kriterier og hvis jobbet opfylder lige netop DINE kri- 

terier, får du en sms med både hjemmeside og telefonnummer mm på virksomheden. 

• jeg synes der skulle være en bestemt side, til de forskellige byer, hvor man kan se, óm 

der er nogle der mangler en. 

• Jeg synes det er fint nu. 

• Jeg synes det er godt, når virksomhederne lægger et skilt udenfor. Dermed kan man 

se det hver dag, når man går forbi. Men hvis det nu er en virksomhed, der ikke ligger i 

fx gågaderne skal de bruge andre måder til at gøre det. Internettet er altid en god idé. 

Unge bruger internettet virkelig meget og jeg synes www.facebook.com kunne være et 

godt 'target'. Facebook er blevet en stor del af vores(unges) dag og de bruger face- 

book til at komme frem med sine politiske holdninger osv. Man kan derfor se meget om 

en person fra hvilken gruppe han/hun er medlem af osv. 

• Jeg synes det fungerer rigtig godt som det er nu. 

• Jeg synes det vil være en god idé med nogle annoncer i aviser og lignende. 

• Jeg synes faktisk at de gør det okay, for hvis man virkelig gerne vil have et fritidsjob, 

skal man bare søge. De kunne måske også reklamere med det på Facebook på en 

eller anden måde, da næsten alle jo har Facebook i dag. 

• jeg synes jeg skal lede mange annoncer igennem der søgte uddannet arbejdskraft, så 

måske en hjemmeside der primært er til unge der søger studiejob eller elevpladser. 

• Jeg synes job sider gør det godt. Så længe det er muligt at opsætte en søgeklient, der 

kan sende mails når relevante jobs dukker op (det skal være muligt at vælge mange 

kriterier) så er det en god måde at gøre det på 

• Jeg synes Job-sider og aviser kunne oplive virksomheder til at annonce job stillinger 

billigere. Nettet eller aviser kunne sætte pris ned til virksomheders job annonce. 

• Jeg synes man skal oprette en hjemmeside kun til unge. Det ville gøre det meget 

nemmere for en. 

• Jeg syns man selv bliver nødt til at gøre noget benarbejde for at anskaffe et fritidsar- 

bejde. uopfordrede ansøgninger er det bedste man kan gøre. det viser du er villig til at 

gøre en indsats og på samme tid viser det også arrangement. 

• Jeg syntes de er gode til at slå job op, men det der gør det svært er at, man selv skal 

undersøge om det er et fritidsjob, så det kunne være en ide at skrive at det er et fritids- 

job i opslaget. 

• Jeg syntes det ville være en god ide, hvis man oprettede en hjemmeside hvor unge 

kunne tilmelde sig med sit mobilnummer. Så hver gang der var et ledigt job, eller no- 

gen virksomheder søgte i sit område, så fik man en sms om det fx. 


. 

55


• Jeg syntes ikke problemet ligger i at det ikke er let nok at finde et fritidsjob via disse 

steder, men derimod at der ikke er nok firmaer der benytter sig af disse. Derfor skal 

man snare informere firmaer om at bruge disse medier til at annoncerer i større grad. 

• jeg syntes, at hvis man bare kender hjemmesider der er gode, er det ikke svært. 

• Jeg tror allerede internettet bliver udnyttet godt til det formål 

• Jeg tror at der ville komme mange useriøse ansøgninger hvis man kunne ansøge via 

nettet. Men det kunne være rart hvis man kunne ringe op til et jobcenter der kunne fin- 

de ledige stillinger rundt omkring i ens område. (Hvor man ikke skal være 18, eller ha- 

ve specielle uddannelser) 

• Jeg tror der findes et webbeside, hvor man kan søge fritidsjob. Jeg tror det hedder 

www.studiejob.dk eller lignende. Sådan nogle webbesider ville gøre det lettere for at 

finde et fritidsjob. 

• Jeg tror det er godt med sider der fokuserer på unge der vil have et ufaglært job, men 

som sagt dur det jo ikke hvis virksomhederne i ens lokalområde ikke vises på disse 

hjemmesider. 

• jeg tror ikke der kan gøres så meget mere, da der er mange unge der gerne vil have et 

job, og det derfor, især for unge over 18 år, at finde et job. 

• Jeg tror mobilen ville være en dum ting at bruge. men igen - hvis man lavede en 

hjemmeside, kun rettet mod fritidsjob, som der blev holdt styr på i forhold til regioner 

osv., så ville det være utolig nemt. 

• Jeg tror umiddelbart ikke det er op til den enkelte virksomhed, at udvikle tiltag til at bed- 

re kan kommunikere deres behov til de unge. Nettet og mobilen er helt klart platfor- 

me, som er effektive overfor unge jobsøgere. Nedenfor i næste spørgsmål, har jeg gi- 

vet et forslag til, hvad der kunne lette søgningen for den enkelte unge jøbsøgende. I 

forlængelse heraf, ville det være en god idé, hvis den enkelte unge jobsøgende opret- 

tede sig som bruger på sitet med tilhørende relevant data (herunder jobkriterier), og på 

denne måde modtager henholdsvis SMS og/eller email (efter eget ønske), hver gang et 

job, som svarer til personens kriterier, oprettes af en vilkårlig virksomhed. 

• Jeg ved ik om det er blevet sværere nu end for 5 år siden at finde en fritidsjob. Har 

arbejdet fuldtig siden jeg var 17. Da jeg søgte fritidsjob synes jeg der var nok info om 

det. 

• jeg ved ikke hvad det skulle være, mulighederne er der, nogle gange gemmer de sig 

bare lidt. :) 

• Jeg ved ikke om der bør være en samlet hjemmeside, hvor virksomheder kunne sætte 

en annonce i. Men så ville det også være svært at få noget, for der er jo mange om 

budet. Jeg synes også godt man selv kan gøre noget, som for eksempel at møde op 

på stedet. Det viser også noget selvstændighed, og personalet har mulighed for at be- 

dømme en lidt. 

• Jeg ved ikke om der findes en side hvor der kun annonceres med henblik på fritidsjob, 

ellers kunne man oprette én. 

• Jeg ved ikke om det allerede findes, men en hjemmeside, hvor man kunne skrive hvor 

man bode, og så havde de virksomheder i nærheden af ens bopæl, sat annoncer ind, 

så man som job søgende nemt og hurtigt kunne finde frem til den rette virksomhed. 

• Jeg ved ikke, om det er internettet eller mobilen, der skal gøre det lettere, jeg er bange 

for, at det er virksomhederne, der ikke får sat annoncer ind på internettet. 

• Jeg ved, at H og M har en god hjemmeside hvor de har slået stillinger op. Derinde står 

det om det er et studiearbejde. Det er ganske let. Jeg tror nettet er det vigtigste re- 

medie, når man skal finde et fritidsjob. Der er det muligt at lave en god oversigt, hvor 

man kan dele fritidsjobbene op først efter by, dernæst efter alder(på ønsket medarbej- 

der) og til sidst hvilket slags job. 


. 

56


• Jeg ønsker at det bliver nemmere men jag har ikke lige nogle ideer 

• Job centre kunne lave en 'fritidsjob' liste/fane opdelt i lokalområder/byer 

• jobbørs for fritidsarbejde 

• Jobcentral for unge. 

• Jobcentraler, som jobzonen, hvor alle virksomheder kan poste stillingsopslag giver et 

godt overblik over hvilke muligheder man har. 

• jobportal for unge, som er nemmere at surfer rundt på og mere tilgængelig. Nettet kan 

være en jungle. Desuden kunne virksomheder anvende mobil eller e-mail service på 

ledige jobs. Hvis unge opretter en profil med hvad det er de søger, er det også nemme- 

re for virksomheden af finde de relevante fritdsarbejdere. 

• jobsiderne kunne specificere kategorierne, især for unge mennesker 

• kig i aviser og på opslagstavler 

• Kig i aviserne og hvis der er noget der fanger dig, så tager personligt der ud. 

• Kig job announcer i avisen og gå til stedet, du vil arbejde og spørg direkte. Man kan 

også bruge net announcer eller job sider. 

• kom mere på nettet end avisen. unge bruger nettet meget mere og ikke alle læser avis. 

jeg tror det ville hjælpe meget hvis der blev lavet en kompetent hjemmeside hvor unge 

kunne søge job og virksomhederne kunne lægge deres annonce ud 

• Kontakt via mobil når fritidsjob bliver slået op som passer til ens krav/profil fx. 

• kun at man selv skal gøre en indsats for at finde et job men brug også din familie 

• Lav en fritids job hjemme siden. hvor man både kn søge fritidsjob som peson og virk- 

somheder kan også søge . 

• Lav én gennemført hjemmeside for kun studie, fritid og deltids job! Så det bliver mere 

overskueligt og som er en velkendt hjemmeside for udbyderne, samt en side, hvor det 

er hurtigt og nemt at smække en ansøgning ud! 

• Lav en hjemmeside kun med jobs til unge mennesker, altså under 18 år. 

• Lav en hjemmeside kun til fritidsjob 

• Lav en hjemmeside til ansatte og virksomheden, kan de fortælle os om deres situation, 

at virksomheder og medarbejdere kan samtidig på samme sted finde deres egne part- 

nere. . 

• Lav en jobsektion under facebook ? Bruge skolen til at gøre folk mere bevidste om 

søgesider og muligheder. 

• Lav en side på nettet hvor du kan skrive hvor du komme fra i landet og hvad for et job 

du søger. Så kan virsomheder slå opslag op på hjemmeside hvis de har brug for med- 

arbejdere 

• Lav en side som KUN indeholder fritidsarbejde. Så kan man søge nærmere på alder 

og område. Ligesom når man finder lejlighed. 

• Lav en speciel hjemmeside, hvor firmaer kan sætte opslag ind, og søge efter medar- 

bejdere til fritidsjob 

• Lav evt. en hjemmeside, hvor alle virksomheder kan uploade sig selv på, hvis de 

mangler en eller flere stillinger. 

• Lav monopol på jobudbydning. Fordi der er mange forskellige sider mangedobles 

kompleksiteten af at søge arbejde. Hvis der kun var 1 side, ville alle jobs være til at 

kigge igennem med en enkelt søgning i stedet for at skulle kigge på et have af forskel- 

lige sider 

• lav nogle flere hjemmesider hvor det kun handler om ungarbejde 

• Lave én eller to stor(e) jobside(r) hvor alle ledige stillinger er listet i stedet for en masse 

sider 

• lave en hjemme side hvor virksomheder kan søge unge til fritidsjob. 


. 

57


• lave en hjemmeside hvor det er gratis at indsætte en annonce om der er ledige jobs, 

og så kunne folk der har brug for job se give sin mail og nogle få oplysninger (alder og 

by) så de kan få en automatisk mail hvis det er et job som de kan arbejde indenfor. ofte 

har jeg lagt mærke til at folk får en masse mails som har intet med dem at gøre. det er 

lidt irriterende i længden og før eller siden stopper man med at kigge. 

• lave en hjemmeside hvor man kan eftersøge ufaglærte unge 

• Lave en hjemmeside som er dedikeret til fritidsjob for børn og unge - jeg ved ikke om 

sådan en side eksisterer i dag, da det ikke er relevant for mig mere. 

• lave en hjemmeside, ligesom jobzonen, kun til unge ufaglærte, som ønsker forskellige 

former for job (deltid/fuldtid/8timer om ugen osv.) 

• Lave en konkret hjemmeside, der kun beskæftiger sig med fritidsjobs. 

• lave en mere avanceret søde side hvor man kan afkrydse om man vil have deltid, løn- 

niveu, by, og stilling. 

• Lave en ny hjemmeside udelukkende med stillingsopslag for fritidsjob, og sørger for 

der kommer bred annoncering for denne så både firmaer og de job-søgende kender til 

hjemmesiden. 

• lave en opdeling af fuldtidsjobs og fritids jobs så det er nemmere at overskue hvilke der 

hører til hvad. 

• Lave en opslags hjemmeside 

• Lave en portal for fritidsjob til unge, hvor alle virksomheder der skal bruge medarbejde- 

re til fritidsjob kan slå jobbet op, og folk der søger fritidsjob, kan så få et overblik over 

hvilke forskellige mulige job der er. Jobsøgeren kunne evt. også have en profil med sit 

cv osv. så virksomhederne lettere kunne vælge den rette til jobbet. 

• lave en portal med fritidsjob 

• lave en sektion på hjemmesiden, decideret til jobansøgninger 

• Lave en side hvor det kun er fritids-/ deltidsjob - det skal være nemt og tilgængeligt for 

virksomheder at lave et job opslag. 

• Lave en side i hver avis med fritidsjob. Melde sig til på evt www.ungarbejde.dk og få 

nyhedsbreve. 

• Lave en side lige som Praktikpladsen.dk bare til Fritidsjob eller såån. 

• Lave en 'sommerjob' portal, hvor alle lagde deres ansøgninger og jobannoncer ind. 

• Lave flere annoncer 

• Lige ledes, lave en portal hvor man kan søge og ansøge 

• lige nu i disse tider mener jeg det er let nok at finde de virksomheder der mangler 

medarbejdere. problemet er bare at ansøger er en blandt mnange der står og mangler 

job. derfor skal man være heldigt at være den der får jobbet 

• Ligesom jobindex og jobzonen, burde der være et job- sted og/eller hjemmeside til 

unge der søger. 

• ligesom tidligere skrevet sku man ku tilmelde sig de ''grupper'' jobs der ville kunne væ- 

re interesante så når virksomhederne søger, får man automatisk en sms på de jobs 

som er relavante for en selv.. 

• Lokale aviser. 

• Lokale virksomheder kunne godt udnytte nettet mere, og lave en hjemmeside for virke- 

somheder indenfor et bestemt område eller by med link fra f.eks. kommunens hjem- 

meside 

• man burde ha en hjemmeside hvor alle firmaer kan skrive sig på når de mangler med- 

arbejder, så kan alle søge på den hjemmeside. 

• Man burde lave en samlet side over fritids og studiejob fremfor at sprede det hele ud 

og blot lave deltidsjobsøgning til en ud af 30-35 afkrydsningsmuligheder i forbindelse 

med søgning! 


. 

58


• Man kan evt lave en website, med links til virksomheder som søger fritids medarbejder 

samt hvilke virksomheder der netop nu søger fritids medarbejder 

• Man kan henvise til disse virksomheder ved breve, mails eller brouchurer ,til unge, 

hvori der står hvordan (på nettet, el. andre måder) man kontakter virksomhederne. 

• man kan lave en hjemmeside hvor det udelukkende er med fritidsjob. 

• Man kan lægge annconcer på bestemte websider, hvor unge befinder sig meget i de- 

res fritid, så som Facebook osv. 

• Man kunne benyttet facebook eller kontakte skoler og så dem til at lægge opslaget på 

skolens intranet. 

• Man kunne blive skrevet op til jobs via kommunen og evt. skrive hvad man før havde 

arbejdet med og hvilken slags arbejde man ønskede. 

• Man kunne eventuelt oprette en side på facebook, hvor der kunne stå hvilke virksom- 

heder, som søger medarbejdere. Jeg ved ikke om det eksisterer allerede, men det 

kunne være et forslag til en evt. lettere måde at finde fritidsjob, idet en stor andel af 

befólkningen bruger facebook. 

• Man kunne eventuelt søge ansatte på Facebook. 

• Man kunne evt. lave en hjemmeside for unge, hvor de kan gå ind og se hvilke virksom- 

heder der søger medarbejdere. Man kunne fx opdele hjemmesiden i landsdele eller al- 

dersgrupper. Derudover skal der være en kort beskrivelse af jobbet samt antal timer 

osv. 

• Man kunne evt. lave en hjemmeside, hvor firmaer kunne skrive om de søger fritids- 

medarbejdere. Hvis der så ikke var nogle job ledige, kunne man skrive sit mobilnum- 

mer ved det firma man havde interesse i, hvorefter man ville få en sms når der blev et 

job ledig. Metoden vil ligeledes være en fordel for det enkelte firma idet, de slipper for 

at betale for at få en annonce i en avis, men blot skulle give et beløb på X kr. for at få 

en 'profil' på den før omtalte hjemmeside. 

• Man kunne evt. lave en side kun for fritidsjob. Altså en side hvor virksomhederne selv 

går ind og skriver lidt om dem selv, og hvor mange de har brug for osv. 

• man kunne f.eks. oprette en hjemmeside kun med ledige fritidsjob, hvor at virksomhe- 

der lige så snart de fik ledige stillinger til os unge, lagde dem ind der. og så kunne man 

f.eks. lave det sådan at man når man så gik ind og tjekkede om der var nogle ledige 

delte det op i områder så man kunne se om der var noget ledigt i ens eget område. så 

man ikke sidder og spilder sin tid med at kigge på stillinger fra jylland hvis man nu selv 

er fra københavns omegn. 

• Man kunne f.eks. skrive det inde på hjemmesider som mange unge bruger fx facebook. 

• Man kunne give sit mobilnummer til den virksomhed, hvor man søger arbejde. når virk- 

somheden mangler en medarbejder sendes der automatisk en sms rundt. 

• Man kunne have en database på nettet, hvor virksomheder kunne slå jobannoncer op, 

og så kunne de unge søge på den database, og finde en virksomhed tæt på dem der 

havde brug for arbejde. 

• man kunne helt sikkert lave en hjemmeside/søge side hvor virksomheder kunne lave 

en profil og beskrive den arbejdskraft de skal bruge. hvorefter unge kan gå ind og søge 

efter job i deres område. 

• Man kunne lave annoncer på de hjemmesider som mange unge bruger.og måske gøre 

mere opmærksom på at man søger medarbejdere. 

• Man kunne lave en app til mobilen, der fungere som jobzonen el.lign. 

• Man kunne lave en database på nettet, der gør det overskueligt at finde et fritidsjob 

inden for det, man kunne tænke sig at arbejde med. Evt. kunne man tilmelde sig en 

mobilservice for at se, hvornår netop det job, man kunne tænke sig, bliver ledigt, eller 

et andet dukker op, så man kun modtager fra det, man ønsker. 


. 

59


• Man kunne lave en hjemmeside der fungerede som en job portal for unge. Der kunne 

arbejdgivere der ønskede at ansætte en ung lave et opslag. De unge som ønsker job 

kan da søge på kriterier som belæggenhed fx Amager, fysisk arbejde osv. Så kan ar- 

bejdsgiveren skrive en kontakt mulighed som e-mail eller telefon. 

• man kunne lave en hjemmeside der samlede alle der søgte efter fritidsjobbe- 

re/sommerferie jobber og studenter jobbere. Det ville gøre det lettere hvis ikke disse 

job var blandet med andre typer jobs. 

• Man kunne lave en hjemmeside for ledige stillinger i netop den by man bor i. Kræver 

så at virksomheden bliver bedre til at bruge nettet. 

• Man kunne lave en hjemmeside for virksomheder, der søger medarbejdere i fritidsjob. 

• Man kunne lave en hjemmeside hvor alle ledige jobs kom ind på. Så kunne man tilmel- 

de sig et nyhedsbrev for hver gang der kom et nyt job der inde. Man skulle selvfølgelig 

kunne sige at man kun ville have en mail hvis jobbet lå indefor et antal km fra hvor man 

bor og indenfor forskellige kriterier, fx landbrug, butik osv. 

• Man kunne lave en hjemmeside hvor de virsomheder og firmaer der søger ansatte til 

unge kunne oprette sig. lidt ligesom jobbasen. så kunne hver interesseret person som 

søger et fritidsjob gå ind på den side og lave sig en bruger og kigge på forskellige job 

tilbud i lokalområdet... 

• Man kunne lave en hjemmeside som kun tog sig af fritids job for unge 

• Man kunne lave en hjemmeside, der henvender sig til studerende, hvor virksomheder 

kunne søge til ufaglært timelønnet arbejde, ligesom der er hjemmesider der hvor man 

kan finde studierelevant arbejde. 

• Man kunne lave en hjemmeside, hvor man kan tilmelde sig. Så hverken en virksomhed 

søger, får de tilmeldte en sms om det. 

• man kunne lave en internet side hvor firmaer der skal bruge en fritids jobber over 18 

kunne ligge en annonce ind. 

• Man kunne lave en internetside hvor alle kunne skrive hvis de skulle bruge en medar- 

bejder 

• Man kunne lave en overordnet website med nogle under sites fra de forskellige regio- 

ner i landet. Her kunne de virksomheder som så søger unge som arbejdskraft lave et 

opslag. 

• Man kunne lave en portal på nettet specielt med henblik på praktikforløb og jobs. Por- 

talen skulle formidle kontakt mellem unge og virksomhederne. Virksomhederne kunne 

lave stillingsopslag her, og unge kunne uploade deres CV 

• Man kunne lave en side, hvor unge skrev sig op til at blive kontaktet(sms, e-mail eller 

facebook), hvis der var job i deres lokalzone. Så kunne de unge krydse af, hvilke slags 

job var for dem, og hvad for nogle de ikke var interesserede i, så de ikke fik unødig 

spam, og evt. andre kriterier. Hvis der ikke allerede er sådan en side 

• Man kunne lave et alternativ til et jobcenter, som skulle være for unge mellem 12 og 

28, med en hjemmeside eller kun en hjemmeside for de unge, men måske med konsu- 

lenter de kan ringe til og få vejledning til skrivning og afsendelse af ansøgninger og an- 

sættelsessamtaler. De kunne modtage opdateringer omkring nye jobopslag på hjem- 

mesiden på mobilen. 

• man kunne lave et forum på internettet henvendt til unge, hvor virksomhedder kan 

uploade stillinger indelt efter områder, erhverv, postnummer eller andet. Her kunne de 

unge så se hvilke stillinger der er ledige i nærheden af dem selv, som kunne have inte- 

resse. Finde andressen eller andet og derved kontakte firmaet og høre nærmere. 

• Man kunne lave et jobcenter for unge, hvor man kunne tilmelde sig en form for et ny- 

hedsbrev eller en sms, når der var et realevant job for den enkelte 


. 

60


• Man kunne lave særlige hjemmesider kun med ufaglægt arbejde. Jeg ved selvfølgelig 

ikke om det er allerede findes, men i såfald gøre det mere synligt. Når man søger på 

de større sider såson jobindex og jobzonen kan det være meget udoverskueligt da de 

jobs som kræver særlig uddannelse eller lignende fylder så meget på hjemmesiden 

• man kunne melde sig ind i en forening hvor man søger job, og så kunne man registrer- 

re sig som aktiv søgende og så kunne foreningen sende sms'er ud til de aktive søgen- 

de når der var et ledigt job et sted.. det samme kunne man gøre på nettet, bare via e- 

mail.. 

• Man kunne melde sig til en form for telefonkæde, så vi unge får en sms, når en virk- 

somhed i lokalområdet mangler en medarbejder. Eller via facebook-grupper. 

• Man kunne måske få en sms service der sender en sms når der er nogle nye der slår 

en stilling op 

• Man kunne måske lave en lokal side som indeholdt annoncer med jobs og ansøgnin- 

ger for hver kommune, så man lettere kunne finde noget i nærheden af hvor man bor. 

• Man kunne måske lave og reklamere for en jobportal på nettet, hvor virksomheder i 

hele landet eller i regionerne, kunne oprette et ledigt job, så den unge målrettet kunne 

søge. Det er ofte svært for mange, at finde ud af hvor der er ledige jobs - ofte fordi der 

måske er mere fokus på jobs der kræver uddannelse, end jobs der er til unge uuddan- 

nene folk. Derfor kunne en sådan jobportal på nettet måske være en ide 

• man kunne oprette en hjemmeside for der leder efter fritidsjob - hvis det ikke allerede 

eksisterer 

• man kunne oprette en hjemmeside hvor firmaer der søger unge medarbejdere kan 

sætte opslag op. 

• Man kunne oprette en hjemmeside hvor virksomheder kan søge medarbejdere 

• Man kunne oprette en hjemmeside kun for fritidajobs til de unge mennesker. tror det er 

meget nyttigt da de fleste unge mennesker i dag bruger internettet til alt. 

• Man kunne oprette en hjemmeside, hvor virksomheder kan skrive, hvis de har et fritids- 

job til rådighed. Lidt lige som jobnet hvor man kan søge ud fra geografisk placering, 

men så udelukkende med fritidsjob. Så alle mulige fritidsjob (ikke fuldtidsjobs) er sam- 

let på en side. Ligeledes kunne man lave en et sted på siden, hvor man kunne trykke 

på en sommerferiejobknap og der finde alle de virksomheder, som søger en medarbej- 

der i sommeren (rigtig mange unge ønsker nemlig et sommerjob). Hvis mobilen skulle 

ind i billedet, kunne det være noget med at man kunne udfylde kriterier, som man sø- 

ger efter, og når der dukker noget nyt op på siden efter disse kriterier, får man tilsendt 

en sms. Måske er det det ungjob prøver på? Det fungerer bare ikke! Der er ikke særlig 

mange jobs derinde, man finder stadig meget mere på jobnet. Ekstra bemærkning: 

Det kunne i det hele taget være fedt, hvis man ikke skulle gå ind på flere forskellige si- 

der for at finde jobs: Jobnet,jobzonen og jobindex kunne blive til en stor samlet side 

med alt det bedste fra dem hver især, i stedet for 3! På den samlede jobside med ALLE 

jobs, kunne man så have en sektion med fritidsjob og sommerjobs som jeg nævnte i 

starten, det kunne være endnu smartere end hvis det var en hjemmeside for sig selv. 

Så kunne alt være samlet og overskueligt! Måske lidt forvirrende skrevet men håber I 

forstår. 

• Man kunne oprette en hjemmeside, lignende Praktikpladsen.dk, hvor man istedet kan 

søge fritidsjob, og opfordre til at virksomhederne opretter en 'konto' derinde, hvor de 

kan skrive om man manglede en medarbejder til fritidsjob. Men de unge skal kende til 

denne side, og ellers var det en idé at markedsføre det på tv, ligesom 'Jobzonen' 

• Man kunne oprette en portal hvor virksomhederne kunne annoncere med ledige jobs. 

Portalen/hjemmesiden skal dig have et meget enkelt simplt layout og uden andre re- 

klamer da det skal være så nemt og bruger enligt som muligt. 


. 

61


• Man kunne reklamere med muligheden for at have en profil på fx jobnet og så udvide 

den til at gælde for personer under 18 også. 

• man kunne stadig bare lave en side hvor de allesammen står. 

• Man kunne tilmelde sig en mobilservice, som sender besked ud til en, hvis en virksom- 

hed har opslået en fritidsstilling på en jobdatabase. 


man kunne tænke sig at få et fritidsjob. Når der så kom en plads, så fik man en sms 

• Man kunne tilmelde sig som ung på udkig efter fritidsjob på en hjemmeside, der har 

kontakter til masser af virksomheder, som så sender oplysende beskeder rundt, hvis 

en virksomhed er på udkig efter en ung. 

• man kunne tilmelde sig via mobilen ligsom man kan til eks 1999 og søge fritidjob og 

region. derved kunne virsomhederne se om der er nogen der er interesseret og selv 

kontakte folk 

• Man kunne vel lave en større hjemmeside/forum, hvor virksomheder som har brug for 

en kunne oprette en tråd/post. Hvor de beskriver, hvad de har brug for. 

• Man skal bare gå efter de virksomheder som man godt kunne tænke sig at arbejde for 

og så virke interesseret og imødekommende. 

• Man skal lave en hjemmeside KUN for virksomheder som mangler medarbejder til et 

fritidsjob, så kan vi unge fx gå derind og skrive ens by i et søgefelt og derefter ville der 

så dukke nogle fritidsjob op, som er netop lige i din by. 

• man skal ud og spørge ved de virksomheder hvor man gerne vil arbejde 

• Man skulle måske kunne tilmelde sig et eller andet på en jobside for fritidsjob, hvor 

man kan få nyheder på e-mail eller mobil, når der bliver et fritidsjov ledigt i ens egen 

by. 

• mange af de jobannoncer jeg fandt da jeg søgte job i dk var på flere forskellige sider så 

du sad bare og bladrede igennem de samme hele tiden og så når man så ringede for 

at høre om pladsen stadig var ledig var det tit den allerede var besat. Så måske skul- 

le nogle af de der jobportaler st sig sammen eller lave en specifik portal for unge der 

har fritidsjobs, ufaglært arbejde og elevpladser. Ligegyldig hvad så kunne det hverfald 

gøre jobsøgning nemmere og mindre tidskrævende hvis internettet var opdateret og 

man ikke skulle kigge den samme annonce igennem 3 gange. man kunne lave en 

jobportal som en iphone applikation. så er man flexibel og hvis man hurtigt ser en 

oldschool skildtning i et vindue kan man smide sit cV efter det men det samme. man 

kunne også lave en Cv portal for unge hvor det er de unde der er jobsøgende der smi- 

der sit cv op på nettet og så kan arbejdesgiverne ellers tilbyde jobbet til de unge som 

de tænker kunne være passende 

• Mange job søgemaskiner mangler oftest en funktion/undergruppe til ufaglærte - dette 

vil nemt kunne implementeres. 

• mange jobdatabaser har ikke nogen speciel kategori for unge der gaar i skole. ellers 

tror jeg mange virksomheder reklamerer de forkerte steder, det er jo ikke saerlig man- 

ge unge der laeser avis. reklamer paa opslagstavler paa skoler olign er det bedste 

sted. 

• Mere annoncering og kun relevante artikler på det man søger. 

• Mere gennemsigtighed på hjemmesiderne med hvad virksomhederne forlanger af job- 

søgeren. Ofte skal man selv tolke om man er 'materiale' for en jobsøgning eller ej. 

• Mere målrettet annoncering mod de unge. 'unge medier' Radioen, Musikkanaler, Fa- 

cebook etc. 

• Mere reklame på nettet på de forskellige steders hjemmesider. Det er oplagt. 

• Mere reklame på universiteter og forskellige uddannelsesinstitutioner for de pågælden- 

de jobs. 


. 

62


• mere reklamtion i aviserne, ligesom virksomheder gør, når de mangler en elev. 

• mere specificerede søgekriterier 

• Mere sylige der hvor målgruppen befinde sig 

• mere synlige i aviser 

• Mere åbenhed omkring, hvad diverse virksomheder laver. Man kunne også lave en 

ordning på en hjemmeside, hvor der udelukkende var annoncer/opslag fra virksomhe- 

der, der søgte unge ti fritidsjob. I den forbindelse kunne den unge så tilmelde sig en 

sms-ordning, således at når der var et ledigt job i persons personligt udvalgte kategori- 

er, så blev han/hun sms'et herom. 

• Mit bedste forslag er jobbaser som sender person-bestemte jobtilbud ud per email, 

men det eksisterer allerede. 

• mobile 

• Mobilen er meget praktisk, hvis man skal skifte vagter (hvis man ikke kan den dag 

osv.) 

• MOBILEN KUNNE EVT BRUGES TIL AT OPDATERE UNGE OM NYE 

JOBMULIGHEDER, ISÆR DEM DER ER 18 OG KUN SKAL HAVE ARBEJDE PÅ 

DELTID, ELLER SÅKALDT FRITIDSJOB. 

• mobillen især. ring rundt hellere ring til for mange end til for lidt. man kan altid sige nej 

hvis du har for meget. 

• mulighederne er allerede gode, man kunne eventuelt få sendt en besked på sms når 

der kom et nyt jobopslag frem til ens profil 

• Mød op på den virksomhed du synes tiltrækker dig mest. Hvis ikke de synes at de har 

brug for dig på daværende tidspunkt, er det bare videre til den næste. 

• Måske begynde at have nogle reklamer på facebook. 

• Måske en hjemmeside hvor man kan indtaste hvad man ønsker at arbejde med og få 

vist hvilke virksomheder der har dette eller et lign. job. 

• måske hvis der var en hjemmeside hvor alle fritids stod, eller hvis der allerede er sådan 

en hjemmeside så gøre op mærkesom på den!! 

• Måske kunne annoncer eller små rubrikker i siden, bunden eller toppen af internetsider 

gøre det nemmere for internet-brugere at få øjnene op for eventuelle ledige jobs på 

markedet. 

• måske kunne man inden for et område skrive en slags ansøgelse, og så når virksom- 

hederne havde brug for en medarbejde, kunne de kontakte ansøgeren. 

• Måske kunne man lave en hjemmeside som var let tilgængelig for unge mennesker. 

Her skulle man kunne finde fritidsjob i sin omegn, og inden for det man gerne ville. Men 

det ville og så kræve at landmænd og andre, der har et fritidjob til unge, også kender til 

hjemmesiden. 

• Måske lave en database med størstedelen af ledige stillinger samlet på en hjemme- 

side. 

• måske lave en hjemmeside, hvor der er opslag om hvor der er brug for ungarbejdere, 

og så kan man klikke sig ind på den region man kommer fra og se om der er et job i 

nærheden af en. 

• Måske lidt mere i medie verdenen, Tv og Radio. 

• måske sider der kun henvender sig til ufaglærte unge, der vil have fritidsarbejde 

• måske, når man besøger deres hjemmeside, så vil der der som det første poppe en 

meddelelse op, at vi søger fritidsmedarbejder ... 

• nej , men der kunne sammen med ungdomsklubber , så de på denne måde alle fik 

feedback 

• Nej da det anvendes mindre ved fritidsjob. Man søger mere lokalt og via fami- 

lie/netværk. 


. 

63


• nej det kommer hvis man selv søger dem 

• nej for mener at det er bedst på dem gamle måde. mød op på virksomhederne 

• Nej fordi jeg syntes det fungere godt. virksomhederne er gode til selv at oprette en 

profil når de søger personale. 

• Nej ikke rigtig der er jo ikke så meget at gøre end at de nok bare skal være lettere til- 

gængelige. Men det er jo svært her midt i krisen hvor der skal spares og der er så 

mange fyringer.men det kan jo også komme til fordel for unge under 18 da de er en bil- 

ligere arbejdskræft. 

• Nej ikke umildbart, da det indenfor denne kategori af job er nemmest at få job hvis man 

kender nogen, som keder nogen.. 

• Nej jeg har ingen ideer. Der er mange muligheder og valg til at finde er fritidsjob. Så 

kan ikke komme på noget andet selv end det der er i forvejen. 

• Nej jeg synes at det er forholdsvist nemt at let, så synes der er helt i orden på den må- 

de man kan finde fritidsjob. 

• nej jeg synes det fungerer fint 

• NEJ MAN MÅ BARE TAG SIG SAMMEN OG KIGGE RUNDT 

• Nej, da jeg allerede synes det er meget let. 

• Nej, der er allerede mange websider, opslag og andet. Jeg kan ikke se hvordan det 

kunne gøres anderledes eller på en bedre måde. 

• nej, det er let i forvejen 

• nej, det er meget let at finde 

• Nej, for jeg synes at jobnet, jobzonen og jobindex fungerer fint. 

• nej, fordi jeg har ikke kigget på aviser og i blade osv. endnu, fordi de jobs jeg har haft 

har været igennem familie eller venner. 

• nej, har selv meget svært ved det. Har nemmere ved at gå ud og stå ansigt til ansigt et 

sted jeg gerne vil være, men er også meget bange for afslag. 

• nej, ikke rigtigt. Bare angive hvad virksomhederne søger ved at skrive i overskrifterne 

om der er tale om et ritidsjob 

• Nej, jeg synes det fungerer rigtig fint :-) 

• Nej, syntes det går som det skal. 

• nej, ved ikke rigtig. Mere i aviser? eller på skoler hvor alders grænsen passer, og til det 

virksomhedderne søger. 

• Nej, vil ikke mene det kan blive nemmere .. Man kan jo lave sig en profil på en jobside, 

og så bliver man kontaktet .. Piece of cake .. 

• Nej. Der er i dag en stor tendens til at bruge sit sociale netværk. 

• Nej. Synes faktisk det fungerer rigtig godt. 

• nette ville gøre det letter 

• nettet 

• nettet er en godt hjemset hvor man kan set og fint fritidsjob 

• Nettet er et godt sted, da jeg er sikker på, at mange unge bruger det ofte. Selvfølgelig 

skulle f.eks. annoncerne være på hjemmesider, som er relevante for unge mennesker. 

• nettet er et godt sted. Det bruger mange unge 

• Nettet og mobilen fungerer begge fint, og de virker også efter hensigten på området. 

• Nettet, ellers ikke. Man kunne evt. skrive på fabrikken/butikkens hjemmeside at de 

søger en ungarbejder, hvilke dage, løn, stilling osv. med et telefonnummer man kan 

kontakte. 

• Netværk, være opsøgende, uopfordrede ansøgninger 

• Nogle bannere med link til hjemmesider, hvor der er ledige jobs. 

• Nogle flere annoncer end det de allerede har. 


. 

64


• Nu aner jeg ikke om der findes en sådan hjemmeside, men man kunne da lave en 

hjemmeside med forslag til hvilke fritidsjob man kunne søge. Og evt yderligere inddele 

hjemmesiden i områder, hvor firmaer/virksomheder kunne have mulighed for at annon- 

cere hvis de manglede ansatte. 

• Nu er der jo mange unge, som har Facebook. Men jeg ved ikke hvordan man skulle 

gøre det, men jeg tror, at mange ville se det, hvis der nogengange dukkede en annon- 

ce op, hvor der stod at F. eks. Bavinchi i Kjellerup mangler skolepiger til arbejde 1 - 2 

gange om ugen. 

• Nu ved jeg ikke helt, hvordan hjemmesiderne fungerer til den slags søgning, men må- 

ske man kunne haft én kolonne med fritidsjobs alene (altså adskilt fra de andre 'almin- 

delige' jobs), både på internet, aviser o.a. steder. På den måde ville det nok være lidt 

mere overskuelgt for dem, der skal til at søge et fritidsjob. 

• Næsten alle unge kender nogen, der mangler fritidsjob, så hvis der i forvejen er en und 

ansat, vil denne meget hurtigt kunne finde andre, der er interesseret i et fritidsjob i virk- 

somheden. Min erfaring er, at det er langt nemmere for en virksomhed at finde unge til 

at arbejde for sig, end det er for unge at finde arbejde 

• Oplyse ordentligt om det. 

• Opret ÈN overskuelige fritidsjob-side for unge på nettet. De andre jobsider er ofte utro- 

lig uoverskuelige. 

• oprette en hjemmeside hvor de kan tilmelde sig og søge 

• Oprette en web-side specielt henvendt til søgning af fritidsjob - og ikke fuldtidsjob som 

kræver en bestemt uddannelse. 

• Oprette hjemmesider til unge (studerende/elever) der søger job, som kun er henvendt 

til dem. 

• Opslag og præsentationer på relevante uddannelsessteder/skolen 

• Opslag på gymasier, handelsskoler 

• opslag på skoler fra virksomhedens side 

• ordentlig markedsføring tilpasses det rette segment, hvor segmentet befinder sig 

• Personlig henvendelse er en hitter, start med at finde ud af, hvor og med hvad du har 

lyst til at arbejde og gå igang med det opsøgende. 

• på de enkelte jobsøgningssider burde man lave en katagori der hedder 'fritidsjob' og 

ligge alle ledige job derind så unge ved hvor de skal søge. jobsøgningssiderne er en 

jungle. og unge gider ikke bruge lang tid på så noget. det skal være enkelt og nemt. jo- 

bindex. jobnet osv burde oprette en kategori for unge der søger job. 

• På de forskelleige jobzoner hjemmesider kunne man evt. lave KUN et forum til fritids- 

job ca. 15T/uge. 

• på nette kunne man måske gøre så virksomheder har mulighed for at lægge noget ind, 

fx. på facebook eller noget linende 

• På nettet kan man sætte reklameannoncer på de sider hvor unge ofte kigger for ek- 

sempel facebook, hvis det er en større virksomhed. Dog hvis det er i den lokale brugs 

kunne der deles flyers ud til beboerne i byen. 

• På nettet kunne det være rart hvis der stod ude i marven om de leder og hvilke stillin- 

ger som er ledige. 

• På nettet kunne man lave en hel afdeling af siden kun til fritidsjob, det ville gøre det 

meget mere overskueligt, så man ikke også sad og kiggede på almindelige job samti- 

digt. 

• På samme side som jeg nævnte til praktik pladser kunne der være et forum til fritidsar- 

bejde. man kunne søge på : fritidsarbejde i Odense, og der ville komme de virksomhe- 

der op som søgte. 

• Region aviser 


. 

65


• reklamer for det på nettet eller på tv 

• Reklamer på facebook. 

• Reklamer på hjemmesider. f.x Facebook 

• reklemer mere for fritidsjob til unge mennesker i steden for alt det andet. 

• Ring og spørg ??? 

• Samarbejde mellem de mulige jobs. 

• Samme som elevplads, en database for virksomheder der søger 

• Satse på opslag i lokalområdet. Færre, men mere målrettede internetsites, a la mo- 

ment.dk, som udelukkende henvender sig til unge studerende som søger job. 

• sende email til unge. 

• Seriøse jobannoncer, så det ikke altid er en der kender en, som får jobbet. 

• Sider som Jobnet og Jobindex beskriver klart hvilke virksomheder der mangler en 

medarbejder. Derudover er google et godt søgeværktøj til at finde virksomheder som 

kan kontaktes. 

• Simpelthen en hjemmeside, som jævnligt bliver opdateret, hvor virksomheder kan op- 

lyse hvad de mangler af medarbejdere. Ligesom andre jobhjemmesider, bare til unge. 

• Skilte med fritidsjob på virksomhedernes hjemmesider. 

• Skoler kunne have en jobbank, hvor Virksomheder kunne kontakte, hvis de manglede 

medarbejdere til fritidsjob. 

• Skriv sig op en eller anden database med fritidsjob, som så udsender en email eller 

sms når der er noget ledigt.... 

• Skrive det på deres hjemmeside hvad de specifikt mangler. 

• sms tjenste når der kommer stillinger på nettet. 

• Som sagt tidligere. Man kunne lave en side i avisen, hvor man så hvor der var nogen 

der søgte, eller en hjemmeside hvor man kunne gå ind og tjekke hvor de søgte en 

medarbejder. Generelt, mere reklame for dem der søger. både på nettet og i aviser. 

Det er ikke mange unge som læser aviser, men hvis de vidste (dem som søger) at der 

var en side i avisen hvorpå der stod hvilke virksomheder der søgte, er jeg sikker på at 

de ville kigge på det. 

• Specielle hjemmesider kun med fritidsjob? Eller steder på job hjemmesiderne kun med 

fritidsjob 

• sponsor social (quiz) eller sportsarrangementer 

• Spørg alle man kender, kig på opslagstavler i supermarkeder. 

• Starte med at sætte nogle ansøgninger i google.dk hvem der har brug for medarbejder 

osv. 

• supermarkeder bør helt sikkert sætteopslag op i butikken, ellers kan man jo ansøge på 

gymnasier, HHX, HTX osv. skriv et mobil nummer hvor man kan sende en sms og få 

flere oplysninger. 

• synes allerede mulighederne er store - da der er mange jobsider. Men det kunne være 

lettere hvis firmaerne sætter jobansøgninger op, hvor de interesseret befinder sig, eks 

gymnasier eller universiteter 

• Synes de metoder der er tilgængelige er tilstrækkelige. 

• Synes egentlig der er mange muligheder. 

• synes ikke det kunne være lettere. da de mere eller mindre alle sammen enten har 

reklame om fritidsjob enten i forretningen eller på deres hjemmeside. 

• Synes man skulle samle fritidsjob på en hjemmeside, det er nemt, og der kan man 

måske også sende en mail som ansøgning. 

• Synes nettet er perfekt, og derefter aviserne 

• synes selv at plakatter og opslag har virket som den bedst måde at gøre opmærksom 

på at de søger folk ihvertfald hvad angår fritidsjob. 


. 

66


• syntes at uuvejleder burde have overblik over lokal område 

• Sæt opslag på diverse skoler/studiers hjemmesider el. intranet, og på sætte opslag 

steder, hvor unge kommer fx. i blockbuster, på computercafeer eller i fitnesscentre. 

• Sætte det op i vindusruden i butikkerne hvis de søger- Og ved ikke på nettet osv 

• sætte en annonce i bladene eller på nettet 

• sætte flere opslag op eller sætte flere anocer i avisen 

• sætte medarbejder søge i aviserne... 

• Sætte sedler op i skoler, sportsklubber eller andre steder hvor unge opholder sig. Skri- 

ve det i lokalavisen. 

• søg i dine lokal aviser. spørg familie og venner. 

• Søg på google. Gå ind i butikken el. og spørg - ring og spørg! 

• Tage fat i de unge med det samme, istedet for at trække i langdrav 

• Tilmelde ungarbejde.dk 

• Tja, man kunne jo prøve at samle alle ansøgninger fra både virksomheder og folk der 

leder efter fritidsjobs på en national hjemmeside, så alle annoncer ligger samme sted 

og er nemme at sortere i. Men findes det ikke allerede i jobnet.dk? Jeg har ikke brugt 

det. 

• tror det er et spørgsmål om at virksomhederne er tydeligere i hvad de søger 

• tror det er svært at udvidde mulighederne for lettere at kunne finde de virksomheder, 

der har brug for en medarbejder. annoncer i lokalaviser er altid gode at kigge igen- 

nem, og via venner og bekendte. 

• Troværdige annoncer i lokalaviser eller måske en sms-service hvor man fik annoncer 

ind, som passede på alder og evt. køn. 

• Tydligere reklamationer, opslag på skoler. 

• Udnyt youtube. Men lad for guds skyld vær med at brug facebook! Det er allerede en 

raklame-opslagstavle og folk gider det ikke mere. Find i stedet en god vlogger 

(http://en.wikipedia.org/wiki/Video_blogging) på youtube, lav en god og sjov reklame- 

film og få den ud til folk. Unge keder sig faktisk rimelig meget, så den skal være sjov. 

Hvis den først er kommet højt på listerne vil ansøgningerne aldrig stoppe. 

• Udsende e-mails eller sms'er om deres søgen efter en ansat i fritidsjob. 

• ummiddelbart ikke. 

• Unge kunne melde sig ind i en form for gruppe og så på den måde få tilsendt en sms 

når der var nogle ledige jobs. Alle unge har deres mobiler på sig. Eller evt gøre det via 

facebook nhvor man opretter en gruppe med fritidsjob 

• Ved at lave reklamer 

• Ved at oprette ét indeks over fritidsjobs, i stedet for at der er 50 forskellige sider, man 

skal finde rundt på. Det er mere forvirrende end hjælpsomt. 

• Ved at sætte en annonce på nettet. 

• Ved at søge mere snævert på uddannelserne hvor de studerende fx vil være relevante 

for virksomhederne. Der er generelt for få studiejobs desværre og dette kan også have 

indvirkning på sværhedsgraden i at finde noget relevant. Ellers er der de mere almin- 

delige jobs, men disse har typisk ikke så fordelagtige arbejdstider og løn. 

• Ved det ikke. Folk skal bare være sikre på de gider arbejde. ellers finder de aldrig no- 

get. 

• Ved fx og lave en hjemmeside hvor virksomheder kan ligge opslag op når de søger 

fritids medarbejdere. Tit er det svært at finde noget på nettet om fritidsjob fordi de fleste 

virksomheder bruger andre midler end nettet. 

• Ved ikke om det allerede er muligt, men på jobsider på nettet kunne man jo vælge hvil- 

ken brance man lyster, og når der kommer nyé tilbud kunne man få en sms hvis det 

var i nærliggende område af hvor man bor 


. 

67


• Virksomheder der søger en til fritidsarbejde skal slå der klart op lige præcis hvad det er 

de søger. 

• Virksomheder kunne evt. gøre brug af de medier, som bruges af unge i dag. Det kunne 

eksempelvis være vha. Facebok og lignende. 

• Virksomheder kunne lave et samarbejde med uddannelsessteder. 

• Virksomhederne burde bruge pengene på annoncer på nettet, i gratisaviser osv. 

• Virksomhederne kunne evt. lave en samlet virksomhedsportal på nettet, hvor ansøger- 

ne kunne klikke sig ind og se hvilke virksomheder der havde brug for ansatte. Dette vil 

gøre det meget nemmere både for ansøgeren og for virksomheden, da jobsøningen 

også kunne foregå over samme netportal. Måske kunne det være en god idé at det var 

fagforeningerne der stod for dette arrangement, da fagforeninger har en del virksom- 

heder knyttet til sig. Så vil det være fagforeningernes ansvar at organisere dette. 

• Virksomhederne kunne gøre det lidt tydeligere, at de manglede nogen. Fx. inde på 

netsider, som man ved, de unge sidder på hele tiden. 

• Virksomhederne kunne på deres forside lave en fane der hed 'fritidsjob'. 

• Virksomhederne kunne sende en SMS ud til unge, som havde meldt sig til en service. 

• Virksomhederne kunne skrive inde på deres hjemmesider om de mangler medarbejder 

eller fx skrive det på et skilt uden for butikken. 

• Virksomhederne kunne sætte deres annoncer på fx. Facebook, da næsten alle unge 

har en bruger derinde. Men samtidig tror jeg virksomhederne ville drukne i ansøgnin- 

ger. Dem der kommer ind og spørger efter job, er dem der virkelig vil have jobbet. 

• Virksomhederne kunne uddele annoncer og hænge plakater op på uddannelsesinstitu- 

tionerne. 

• Virksomhederne må kører mere reklame forskellige steder. 

• Virksomhederne skal nok gøre opmærksomme på sig selv, hvis de ikke kan få de folk 

de vil 

• Virksomhederne var bedre til at oplyse om fritidsjob på nettet eller i deres forretninger 

• website skabt til formålet, universiteter opsøger virksomheder for at skabe kontakt 

• www.fritidsjob.dk 


. 

68


Bilag 2: Forslag fra de unge 

Dette bilag opsummerer nogle af de centrale forslag, der er kommet fra de unge, der har deltaget 

i spørgeskemaundersøgelserne under de to delopgaver. 

Anbefalinger fra de unge ang. elev- og praktikpladser 

• Jobagent med per SMS, så man kan følge med uden at være bundet til computeren 

• Hjemmeside tilpasset håndholdte enheder, så man kan tilgå hjemmesiden overalt 

• Lave en iPhone og Android app så man kan se hvor der er ledige pladser i forhold til hvor 

man befinder sig. 

• Geografisk oversigt (Google Maps) så man kan se hvor i nærheden der er pladser og møde 

op på adressen. 

• Tilpasset til mindre lokale virksomheder da det i hovedreglen kun er større virksomheder 

der har ressourcer til at annoncere. (Annonceringsprocessen kunne måske gøres mere 

smidig) 

• Sørge for at praktikpladsen.dk er opdateret 

• Oversigt over godkendte elev- og lærlingepladser, og hvor mange pladser der er ledige, 

eller hvornår der bliver nogle ledige pladser 

• Oversigt over projekter under opstart 

• Etablere undersider for de forskellige brancher og erhverv 

• Samle praktikpladsen.dk og jobnet, og private sider under en samlet side, så man sparer 

tid på at afsøge mange forskellige hjemmesider 

• Samle alle opslag om praktikpladser på en hjemmeside 

• Mere kvalitativ information om de enkelte virksomheder. (Evt. fra bruger til bruger) 

• Opsøgende indsats i form af guider, plakater, flyers etc. på skolerne eller andre steder i 

det offentlige rum hvor de unge færdes. 

• Reklamere for praktikpladsen.dk via print, outdoor, sportssponsorater, radio, og tv 

• Bruge Facebook til at annoncere, eftersom det er der mange af de unge alligevel er. (Dette 

bør dog gøres med stor omhyggelighed, så det bliver opfattet som en service, snarere 

end spam) 

• Etablere en slags Facebook for virksomheder hvor virksomheder og praktikpladssøgende 

har profiler. 


. 

53


Anbefalinger fra de unge ang. fritidsjob 

• Bedre søgemuligheder. Besværligt at søge på kommunale stillinger 

• En dedikeret hjemmeside til fritidsjob 

• Afkrydsningsliste hvor man indikere hvilke kategorier man er interesseret i. (bekræftes 

adskillige gange hos fritidsjobberne) 

• Mulighed for at filtrere efter alder, og emner man vil undgå. F.eks. kiosk, fødevare, etc. 

• Annoncere via Facebook, da det er der de unge bruger mest tid på nettet, og man kan 

målrette annoncer i forhold til uddannelse, geografisk område og alder. 

• "Ikke sms'er - tror det er spam" 

• At sende til mobilen er at trænge ind på folks privatliv 

• Konsolidering af markedet efterlyses. Mængden af udbydere er uoverskuelig. 

• Sommerjobportal 

• Samle de store sider og lav målrettede undersider 

• En fritidsjob-version af praktikpladsen 

• Sørge for at jobdatabaserne er opdaterede så man ikke søger stillinger der allerede er 

besatte. 

• Indgå samarbejde med ungdomsklubber så man får feedback på hjemmesiden igennem 

dem 

• Samarbejde med en dygtig vlogger (http://en.wikipedia.org/wiki/Video_blogging), om en 

kampagne 


. 

54


Bilag 3: Oversigt deltagere i arbejdsgiverinterview 

Virksomhedsnavn Branche Geografi 

A.P. Hellisen A/S Bil, fly og andre transportmidler 3720 Aakirkeby 

A/S Arbejdernes Landsbank Merkantil 6000 Kolding 

Air Alpha A/S Bil, fly og andre transportmidler 5270 Odense N 

Ballerup Kommune Rådhuset Merkantil, 2750 Ballerup 

Bang & Olufsen A/S Strøm, styring og it 7600 Struer 

Bay Shipping A/S Merkantil 8000 Århus C, 

Carlsberg Danmark A/S Tuborg 

Fb/Terminal Vest/Fred 


Merkantil 7000 Fredericia 

Dafolo A/S Medieproduktion 9900 Frederikshavn 

Danfoss A/S - Att.: Trainee Center L20 

S18 

Bygnings- og brugerservice 6430 Nordborg 

Dong Energy Oil & Gas A/S, Hørsholm Merkantil 2970 Hørsholm 

Electronic Centret Strøm, styring og it 2740 Skovlunde 

Glarmesterfirma J Jensen Og Søn A/S Bygge og anlæg 3060 Espergærde 

Gundsø Malerforretning Af 1987 A/S Bygge og anlæg 4000 Roskilde 

Haderslev Golfklub Dyr, planter og natur 6100 Haderslev 

Henning Krogh Entreprenør- Og Byggeforretning 

A/S 

Bygge og anlæg 6500 Vojens 

Hundested Kro Mad til mennesker 3390 Hundested 

Kemp & Lauritzen A/S - Albertslund Strøm, styring og it 2620 Albertslund 

Lm Glasfiber A/S Produktion og udvikling 6000 Kolding 

. 

55


Virksomhedsnavn Branche Geografi 

Magasin A/S Krop og stil 1050 København 

Michael Wulff A/S Strøm, styring og it 9530 Støvring 

Multicenter Syd Bygge og anlæg 4800 Nykøbing F 

Novo Nordisk A/S Merkantil 2880 Bagsværd 

Nytech, Jern- Og Metalvareindustria/S Produktion og udvikling 9310 Vodskov 

Peugeot Ullerslev V/ Gert Vestergaard Bil, fly og andre transportmidler 5540 Ullerslev 

Poul Johansen Maskiner A/S Produktion og udvikling 4540 Fårevejle 

R Riisfort A/S Transport og logistik (lager og transport) 

Regionshospital Viborg Mad til mennesker, Ernæringsassistenter 

Regionshospitalet Holstebro - Centralkøkken-Restoe 


8220 Brabrand 

8800 Viborg 

Mad til mennesker 7500 Holstebro 

Silkeborg Kommune, Rådhuset Sundhed, omsorg og pædagogik! 8600 Silkeborg 

Stark Merkantil 8100 Århus 

Syddansk Universitet Merkantil (Offentlig administration) 8000 Århus C 

Vejdirektoratet Medieproduktion 8660 Skanderborg 

Vemmetofte Hovedgård Henning Holm Dyr, planter og natur 4640 Fakse 

Vestas Wind Systems A/S Bygnings- og brugerservice (itsupporter, 

teknisk designer) 

8900 Randers C 

Vinding Tømmerforretning Aps Bygge og anlæg 7100 Vejle 

Yding A/S Bygge og anlæg 8830 Tjele 

. 

56


Bilag 4: Datagrundlag for medieafdækning 


. 

57


Danske hjemmesider 

Navn Positive attributter Fuldtid CV-bank Type Trainee, elev- og 



Studiejob Fritidsjob 

+praktik nej nej Guide 0 0 0 

Advojob ja ja Jobdatabase 0 0 0 

Akademikernes 

Jobbank 

Stort udvalg, men godt overblik, vha. af dropdown 

med indikation af antallet af job, under relevante 

kategorier. Logisk interaktion og layout 

Arbejde.dk Giver overblik over en stor mængde af jobdatabaserne 

indenfor forskellige kategorier 

Arbot.dk Stort udvalg, og gode muligheder for indsnævring af 

søgning. Enkel interaktion. 

Børsen: karrierejob 

Careerjet.dk Stort udvalg da det crawler en hel del andre hjemmesider, 

bl.a. jobnet. 

ja ja Jobdatabase 63 57 0 

nej nej Guide 0 0 0 

ja nej Jobdatabase 41 57 6 

ja nej Søgemaskine 4 4 0 

ja ja Søgemaskine 371 59 24 

COOP ja ja Jobdatabase 13 0 0 

Currivie Giver mulighed for at knytte video til CV. Vigtigste 

handlemuligheder er klart fremhævede og opdelte. 

Jobforum hvor brugerne kan oprette diskussioner 


. 

58




Dansk supermarked 


om relevante emner. 


Mulighed for finjustering af søgning ja nej Jobdatabase 3 0 2 

Danske bank Opdelingen i Jobtitel, Forretningsområde, og Arbejdssted 

giver et fint overblik over stillingen. 

Denmark.net Opdeling i kategori og geografisk område. Klart informationshierarki. 

Desi.dk Meget enkel. God enkel oversigt. Søgeresultat opdateres 

"live" imens man indtaster søgeord. 




Designjobbank.dk Fokuseret ja ja Jobdatabase 0 0 0 

DJØF Jobunivers ja ja Jobdatabase 12 10 0 

DK-JOBS.dk ja ja Jobdatabase 0 0 0 

Drewsenmatch.dk ja ja Jobdatabase 0 0 0 

DTU Jobbank Kategorier, hvor der står angivet hvor mange emner 

der findes under hver. Mulighed for at indtaste ord 

man frabeder sig. 


. 

59






Elev-jobs.dk nej ja Jobdatabase 182 0 0 

Elevplads.dk Integration med Facebook. Jobagent. nej nej Jobdatabase 7 0 0 

Elevpladsterminalen 

Meget visuel. Overskuelig interaktion nej nej Jobdatabase 33 6 0 

Elevportalen.dk har et stærkt fokus på formidling af elev- og traineestillinger, 

hvilket afspejler sig i en overskuelig og 

brugervenlig struktur med mulighed for søgning inden 

for mange uddannelsesretninger og geografisk 

placering. 

nej ja Jobdatabase 327 0 5 

Euroinvestor ja nej Søgemaskine 5 5 0 

Execute.dk ja ja Jobdatabase 0 0 0 

Expeteer.com ja ja Jobdatabase 0 0 0 

Findpraktikplads.dk 

Foreningen Nydansker 

Design og Layout er tydeligt henvendt til unge. 

Funktionaliteter som youtube video, og tydelige instrukser 

til hvordan man anvender praktikpladsen.dk 

Guide til hvor og hvordan man som nydansker søger 

job i Danmark. Tilbyder redskaber til flere dele af 

jobsøgningsprocessen, f.eks. information om kurser 


ja nej Guide 1 0 0 

. 

60





og uddannelser, og hvor man kan finde yderligere 

hjælp til at forberede sig til jobsamtalen. 


Frisorjob.dk ja ja Jobdatabase 0 0 0 

Fritidsjob.com Indikation af antallet af annoncer under hver enkelt 

kategori på forsiden giver et hurtigt overblik over 

hvor der er noget at finde. 

Fritidsjobbere.dk Handlemuligheder er klart fremhævede, vedkommende 

og overskuelige. Klar indikation af hvor mange 

job der findes under hver enkel kategori. Mulighed 

for at dele hver enkel jobannonce via forskellige 

sociale medieservices. 


nej nej Jobdatabase 0 29 38 

Fritidswork.dk Meget enkel nej nej Søgemaskine 0 0 3 

Frivilligjob.dk Brugerorienteret måde at finjustere søgning på nej nej Jobdatabase 0 0 678 

Fynskejob Handlemuligheder klart fremhævede på trods af 

reklamer. Søgning fungerer godt omend søgeresultatsvisningen 

kunne være mere fyldig. Guides til de 

forskellige trin, som er tilgængelige inden man går i 

gang, så man har en fornemmelse af hvad man kaster 

sig ud i, og hvad man får ud af det. jobagent. 


Gastrojob Tydelig opdeling af annonceres og jobsøgendes ja ja Jobdatabase 0 0 0 

. 

61





handlemuligheder 


Go.dk Tæt samarbejde med private virksomheder nej nej Jobdatabase 220 193 0 

Good job Informationsflow er vægtet fornuftigt så det, på trods 

af Google reklameannoncer, er overskueligt at finde 

relevant information 

Guide til Praktikplads 

Handelshøjskolen i 

Århus 


Æstetisk og indbydende. Handlingsorienteret nej nej Guide 0 0 0 

Klar opdeling i typerne af jobkategorier, tæt samarbejde 

med arbejdsgivere 


Hartmanns Finjustering af søgning ja nej Jobdatabase 0 1 0 

Hotel og restaurationsskolen 

It-jobbank Fint overblik over underkategorier af jobfunktioner, 

med mulighed for at udvide oversigterne. 

ja ja Guide 1 0 0 

ja ja Søgemaskine 2 8 0 

Job dba ja nej Jobdatabase 0 0 0 

Job i staten ja nej Jobdatabase 0 0 0 

. 

62




Jobbasen Enkel forside. Tilbyder hjælp til de forskellige faser 

af jobsøgningsprocessen. 




Jobfisk.dk nej nej Guide 0 0 0 

Job-guide.dk Bred oversigt over jobmarkedet og CV banker. 

Skelner mellem Jobsøgemaskiner og Jobdatabaser. 

ja nej Guide 0 0 0 

Jobigen P2P/bruger til brugerkommentarer og råd. ja nej Guide 11 27 0 

Jobindeks.dk Omfattende samling med mange muligheder for at 

indsnævre sin søgning. Det er nemt at dele de enkelte 

opslag. Relevante annoncer fra jobindex har 

en forholdsvist høj Google PageRank. Fungerer 

både som jobdatabase og jobsøgemaskine. 

JobJunction Jobagent, der gør det muligt at følge med i relevante 

stillingsopslag. Stillingsopslag på søgeresultatsiderne 

er veludbyggede og informative. Nogle med korte 

videopræsentationer af virksomhederne 



Job-link.dk ja ja Jobdatabase 0 0 0 

Jobnet.dk ja ja Jobdatabase 476 9 28 

Jobopslaget ja ja Jobdatabase 2 0 0 

. 

63






Jobpublic ja ja Søgemaskine 3 3 0 

Jobselect ja ja Jobdatabase 1 7 0 

Jobstafetten.dk ja ja Jobdatabase 40 0 0 

Jobworld ja ja Jobdatabase 0 1 0 

Jobzonen tv2 Brødtekst ved hvert opslag giver et overblik over de 

forskellige opslag 

Jobzonen.dk Handlemuligheder er klart fremhævet, og fornuftigt 

vægtet, på trods af at der er plads til fremhævede 

annoncører. 



Karriereportalen Meget visuel nej nej Jobdatabase 28 0 0 

Kjob Fokuseret ja nej Jobdatabase 0 0 0 

Københavns 

Kommune 

Københavns Universitet 

Jobbank 

Æstetisk og indbydende ja nej Guide 0 0 0 

Kategorier hvor der står angivet hvor mange emner 

der findes under hver. 

Jobdatabase 0 99 0 

. 

64






Lederne ja nej Søgemaskine 1 0 0 

Lægesekretærjob Enkel overskuelig brugergrænseflade. Handlemuligheder 

klart fremhævede og gennemskuelige. 

Markedsforing.dk 

jobmarked 


Søgning på CV'er ja ja Jobdatabase 0 0 0 

PHMetropol.dk Meget æstetisk og brugervenlig nej nej Guide 0 0 0 

Moment Mange muligheder for finjustering af søgning ja ja Jobdatabase 1 34 0 

Monster ja ja Jobdatabase 1 0 0 

Motorjobs ja ja Jobdatabase 0 0 0 

Nordjyskejob ja ja Jobdatabase 2 1 0 

Odense kommune ja ja Jobdatabase 0 0 0 

Offentlige stillinger Forholdsvis stor og opdateret database. Nemt at 

skifte til søgning i Norge og Sverige 


Ofir.dk Jobagent, der kan tilpasses. Søgning på maksi- ja nej Jobdatabase 29 13 19 

. 

65





mumafstand fra egen bopæl. Adskillige underkategorier, 

med indikation af mængden af annoncer 


Onlineannoncer.dk Meget forskelligartet udvalg, og nem adgang ja ja Jobdatabase 0 26 261 

Praktikplads.dk Enkel nej nej Søgemaskine 153 0 0 

Praktikpladsen.dk Hurtigt at få overblik over om der er ledige praktikpladser 

indenfor relevant fagdisciplin, uddannelse, 

speciale, og region. 

Randstad Annoncørernes geografiske placering er angivet på 

et Google Map, så brugeren får en visuel, og meget 

intuitiv, præsentation af hvilke job der ligger i 

hans/hendes geografiske område. Flere forskellige 

måder at indsnævre søgning, eller gå på opdagelse 

i jobopslagene. 



Region H ja nej Jobdatabase 0 0 0 

Region Midt ja ja Jobdatabase 0 0 0 

Region Nordjylland ja nej Jobdatabase 0 0 0 

Region Sjælland ja nej Jobdatabase 0 0 0 

. 

66




Region Syd Udmærket søgefunktion, der giver overblik ved indikation 

af antallet af job under hver kategori, flere 

forskellige mulige tilgange og meget glidende overgang 

mellem handling og resultat. 

So.dk Mange muligheder for finjustering af søgning. Det 

vigtigste indhold er mest fremtrædende. 

Stepstone Meget brugerorienteret. Mange muligheder for at 

tilpasse søgekriterierne. Søgning i forhold til afstand 

fra bopæl snarere end region. Har tilknyttet en iPhone 

app 

Studenter- 

Guiden.dk 







Studie og Elevjob nej ja Jobdatabase 9 16 0 

Studiejobs.dk Meget enkel interaktion nej nej Jobdatabase 0 16 0 

Syddansk Universitets 

Jobbank 

Annoncer er ikke bundet til hjemmesiden, men kan 

være links til firmaernes opslag på egne hjemmesider. 

Giver mulighed for at eksportere søgninger som 

RSS-feed. 

Sydjob Søgning på kort og vha. checkbox. Søger på andre 

jobsider, som jobindex og Ofir men refererer tydeligt 



. 

67





til dem. 


Themis nej nej Guide 0 0 0 

Trænerjob.dk nej ja Jobdatabase 0 0 3 

Ug.dk Giver godt overblik over mulige uddannelser og hvilke 

job disse kan medføre 

Ungarbejde.dk Meget overskuelig. Forskellige indgange til søgning, 

fordelt på visuelt kort og postnummer. 



Ungjob.dk nej nej Jobdatabase 0 0 33 

Work in denmark Handlemuligheder er klart fremhævet, for både arbejdsgivere 

og jobsøgende. Søgefunktioner er forholdsvis 

udbygget, men stadig overskuelig. I det 

hele taget er den en meget overskuelig side. 

Workey Enkel og fokuseret design. Jobagent. Gemmer tidligere 

søgninger. Mange muligheder for finjustering af 

søgning, bl.a. kan man søge på annoncer uden vilkårlige 

ord. 



Worldcareers.dk Oplevelsesorienteret, med motiverende testimonials. ja nej Guide 0 0 0 

. 

68






XYW Integration med forskellige sociale medier. nej nej Jobdatabase 70 0 15 

Aalborg Universitets 

Jobbank 

Nemt at få overblik over stillingsopslag ja ja Jobdatabase 58 50 0 

Århus Kommune Meget overskuelig ja nej Jobdatabase 0 0 0 

Udenlandske hjemmesider 

Arbet- och näringsbyrån 

Ja Ja Jobdatabase 16 0 0 

Vinumála stofnun Ja No Jobdatabase 0 0 0 

NAV Meget velfungerende Ajaxbaseret søgefunktion der 

giver løbende søgeforslag. 

Arbetsformedlingen Meget brugervenlig. Forskellige måder at søge på. 

Inddrager relevante job fra Sjælland og Norge. Giver 

mulighed for holde sig opdateret på en søgning 

via jobagent (e-mail) eller feed (RSS). Meget udbyggede 

funktioner for arbejdsgivere. Vigtigste 

handlemuligheder er altid klart fremhævet. Link til ris 

og ros er klart fremhævet. Videoguide til hvordan 

man bruger siden. 



. 

69


Bilag 5: Oversigt over interviewpersoner - etniske 

initiativer 

I forbindelse med afdækningen af, hvilke etniske initiativer der har været gennemført i forhold 

til at øge andelen af unge med anden etnisk baggrund, som opnår en lære- eller praktikplads, 

har vi talt med følgende personer: 

• Anja Ougard, Projektleder på "Tosprogstaskforce" i Skolestyrelsen 

• Anne Friis Johansen, Projektchef i CABI og teamleder for projektet "Fra sport til Job" 

• Dorte Aagaard Nielsen, Konsulent i Jobcenter Odense og ansvarlig for ansvarlig for initiativet 

"Ambassadørkorpset" 

• Heike Hoffmann, politisk medarbejder i Håndværksrådet 

• Human Shojaee, senior adviser i Foreningen Nydansker 

• John T. Larsen fra, Chefkonsulent i Undervisningsministeriet 

• Karin Parbst, Arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Byggeri og projektleder på Dansk Byggeris 

Brug for alle projekt: "Byggefagene har brug for alle unge", samt projektet "Praktikpladsnetværket" 

• Mie Dalskov, Privat økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AER) og forfatter til artiklen 

"Indvandrere og efterkommere har langt sværere ved at finde praktikplads" fra 

den 29. marts 2010 (http://www.ae.dk/files/AE_Indvandrere-har-langt-sværere-ved-atfinde-praktikplads.pdf) 

• Ramanan Balasubramaniam, Konsulent på Brug for alle kampagnen 

• Rene Dommer, UNI-C, webmaster på Praktikpladsen.dk 

Vi har endvidere talt med følgende, hvor der ikke har været tale om egentlige interviews: 

• Christian Buskjær Christensen, Konsulent i SEBI - Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats 

• Erik Nørgaard, Erhvervskonsulent i Københavns Erhvervscenter 

• Jørgen Bang Petersen, Dansk Arbejdsgiverforening 


. 

70


Bilag 6: Oversigt over etniske initiativer 

Dette bilag uddyber en række forskellige initiativer, som er blevet igangsat med henblik på at 

øge antallet af unge, der påbegynder og gennemfører en erhvervsuddannelse, og som led 

heri opnår og fastholder en praktikplads. 

Disse initiativer har typisk været finansieret af enten Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet 

eller EU, da det kun er ministerier og EU, som har lov til at iværksætte projekter 

som giver positiv særbehandling til en bestemt gruppe. De konkrete initiativer, som er blevet 

iværksat, har til gengæld involveret mange forskellige aktører såsom arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, 

erhvervsskoler, kommuner/jobcentre, Beskæftigelsesregioner mv. 

Et af de mest omfattende initiativer er "Brug for alle unge"-initiativet, som er igangsat af Integrationsministeriet 

i 2002 og finansieret af satspuljemidler. Det overordnede formål med 

initiativet er at sørge for, at unge med etnisk minoritetsbaggrund har de samme muligheder 

for en ungdomsuddannelse som andre unge 7 . 

I regi af "Brug for alle unge" er der iværksat en række del-initiativer, som er direkte målrettet 

at sikre at indvandrere og efterkommere fuldfører en erhvervsuddannelse, herunder bl.a. følgende 

del-initiativer: 

• I 2004/2005 gennemførte Integrationsministeriet kampagnen "100 praktikpladser på 

110 dage". Kampagnen havde til formål at få arbejdsgiverne til at tage flere indvandrere 

og efterkommere i lære og konkret at oprette 100 praktikpladser til indvandrere og efterkommere 

på 100 dage. Kampagnen indeholder bl.a. personlige historier fra fem unge, 

som enten har fået en praktikplads, eller som fortsat søger, og 10 gode råd til unge, der 

søger praktikplads. 

• Brug for alle unge iværksatte i november 2006 en kampagne i samarbejde med Dansk 

Byggeri og Undervisningsministeriet, der var rettet mod indvandrere og efterkommere 

og deres forældre. Kampagnen hedder "Byggefagene har brug for alle unge" 8 og har 

som formål at øge interessen for at søge uddannelse og beskæftigelse inden for byggebranchen, 

hvor der for tiden mangler arbejdskraft. Kampagnen indeholder både en top ti 

liste over de uddannelser inden for byggefagene, hvor det er lettest af få en praktikplads 

og personlige beretninger fra henholdsvis fire unge og fire arbejdsgivere. 

• Dansk Byggeri har i forlængelse af projektet "Byggefagene har brug for alle unge" lanceret 

projektet "Praktikpladsnetværket - Fra 2. generationsindvandre til 1. generations 

håndværker". Projektet er et partnerskabsprojekt mellem Dansk Byggeri, Københavns 

Tekniske Skole og Københavns Kommune, og Integrationsministeriet, der har støttet projektet 

økonomisk. Det primære formål med netværket er at yde håndholdt hjælp og støtte 

til at finde praktikpladser til indvandrere og efterkommere, bl.a. i form af 4 timers 

workshops på Københavns Teknisk skole hver 14. dag og etablering af netværk af virksomheder. 

Men netværket er også en hjælp til den unge gennem hele læretiden, idet det 

giver mulighed for at deltage i netværk med andre unge. 

7 Jf. http://www.brugforalleunge.dk/hvemervi/ 

8 Jf. http://byg.brugforalleunge.dk/kampagnen.asp 


. 

71


• Brug for alle unges "Task-force", var et initiativ, der eksisterede i perioden 2006-2007. 

Det bestod i en rejseenhed, der tog ud på udvalgte erhvervsskoler for at kortlægge skolens 

initiativer til at sikre, at flere unge med anden etnisk baggrund blev fastholdt i en erhvervsuddannelse. 

Rejseenheden afdækkede sammen med de udvalgte skoler skolens 

problemer med frafald og udarbejdede efterfølgende en handlingsplan. I handlingsplanen 

indgik der en række aktiviteter som eksempelvis etablering af en lektiecafé, mentorordninger, 

erhvervsrettet dansk for tosprogede, målrettet efteruddannelse af skolens 

medarbejdere mv. 

• "Task-forcen" er i 2008 blevet videreført i regi af "Fastholdelseskaravanen", der er et 

samarbejdsprojekt mellem Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet, og som 

finansieres delvist af midler fra den Europæiske Socialfond. Initiativet kører frem til 2012. 

Indholdsmæssigt ligner initiativet "Task-force´en", og omfatter således en "karavane" af 

konsulenter, som tager ud til de enkelte erhvervsskoler og hjælper dem med at udarbejde 

indsatsplaner for at fastholde flere unge med en anden etnisk baggrund end dansk på 

uddannelsen. Indsatsplanerne vil typisk omfatte tiltag, der sigter mod elevernes personlige, 

sociale og faglige udvikling, lærernes kompetenceudvikling indenfor interkulturel 

forståelse, anerkendende og differentierende pædagogik eller gråzonedansk, øget samarbejde 

med familierne, øget vejledning, mentorordninger mv. Senest har Fastholdelseskaravanen 

udgivet inspirationshæftet ”Drenge i gråzonen - veje til at få udsatte drenge til 

at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse”. Formålet med inspirationshæftet er at give 

medarbejdere på erhvervsrettede ungdomsuddannelser viden om de udsatte drenge 

og konkrete forslag til, hvordan disse drenges gennemførelse af erhvervsrettede ungdomsuddannelser 

kan støttes 9 . 

• I regi af "Brug for alle unge" er der endvidere udviklet siten "Guiden til praktikplads". 

Guiden er en digital trin-for-trin guide som viser, hvad den unge skal gøre, når han/hun 

ønsker at søge en praktikplads 10 . Sitet indeholder både gode råd på skrift og i form af videoklip 

henvendt til de svagere læser. 

Udover de projekter, der er iværksat i regi af "Brug for alle unge" kampagnen er, der iværksat 

en lang række andre tiltag med det mål at øge andelen af unge, der tager en erhvervsuddannelse, 

hvoraf de fleste ikke kun er begrænset til at omfatte indvandrere og efterkommere 

men også unge med dansk oprindelse. Nedenfor er vist et mindre udpluk af disse: 

• I Odense Kommune har der været iværksat et projekt med 22 ambassadører fra erhvervslivet, 

som har haft til opgave at skaffe flere praktikpladser. Personlige relationer, 

netværk og medier har været ambassadørkorpsets redskaber i jagten på flere praktikpladser. 

Antallet af praktikpladser er stegt med 11 procent i den periode korpset har fungeret. 

• Erhvervsskolen Nordsjælland har i et tæt partnerskab med kommunerne Halsnæs, Helsingør, 

Gribskov og Frederikssund igangsat projektet "Udvikling med udsigt". Formålet 

med projektet er, at flere unge i Nordsjælland får en ungdomsuddannelse. Der bliver i 

løbet af projektperioden (2009-2011) etableret nye erhvervsskoleafdelinger i fire nord- 

9 Jf. http://www.brugforalleunge.dk/1798/ 

10 Jf. www.gtilp.dk 


. 

72


sjællandske kommuner. Samtidig er hensigten, at der i samarbejde med kommunerne og 

private virksomheder, bliver fundet praktikpladser til alle elever, der starter på en af erhvervsuddannelserne. 

• Herudover gennemføres der løbende lokale og landsdækkende praktikplads kampagner. I 

øjeblikket kører der bl.a. en landsdækkende kampagne, der omfatter en kontantbelønning 

på 50.000 kr. til de offentlige og private virksomheder, der tager en elev fra en erhvervsuddannelse 

i praktik. Præmien udbetales som 6.000 kroner per måned i tre måneder 

– svarende til cirka 67 procent af elevens løn i prøvetiden – plus to bonusser på 

16.000 kroner, efter prøvetiden er udløbet. 

• Region Hovedstaden har i første halvdel af 2010 kørt en kampagne med det mål at skaffe 

praktikpladser til regionens unge. Konceptet består i, at professionelle mødebookere ringer 

rundet til de virksomheder, som tidligere har vist interesse for at få en elev eller lærling, 

men som ikke har en i dag, og tilbyder dem et konsulentbesøg. Devisen er, at hvis 

man virkelig vil ændre holdninger, skal man sidde ansigt til ansigt med målgruppen. Målet 

er besøg i 2.000 virksomheder. Praktikpladskampagnen er blevet til i samarbejde med 

regionens erhvervsskoler. De har alle efterlyst hjælp til det opsøgende arbejde, fordi de 

har svært ved at nå ud til alle virksomheder og fortælle om muligheden for at få en elev 

eller lærling. Som en del af kampagnen bliver der udviklet digitalt undervisningsmateriale 

til erhvervsskoleeleverne, som skal motivere dem til at være opsøgende over for virksomhederne. 

Til kampagnen er afsat 2 millioner kr. 

• I Århus har Erhvervskontaktudvalget nedsat et udvalg, der skal overvåge praktikpladssituationen 

og igangsætte konkrete initiativer, som kan gøre opmærksom på praktikpladssituationen 

og mulighederne for at skabe flere praktikpladser. Udvalget består af erhvervsskolerne, 

erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer og Århus Kommune. Initiativet 

har fået titlen "Praktikpladser til alle" og er finansieret af arbejdsmarkedsorganisationerne, 

Det lokale Beskæftigelsesråd, Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse 

samt Borgmesterens Afdeling. 

• Syddansk Vækstforum har i 2009 gennemført kampagnen www.praktikplads.nu. Der er 

tale om en markedsføringskampagne rettet mod syddanske virksomheder 

• Endelig skal nævnes, at Region Nordjylland i september 2010 har vedtaget at sætte en 

række forskellige initiativer i gang med henblik på at øge omfanget af praktikpladser i 

Nordjylland. Der er afsat over 5 millioner kroner til initiativerne. Regionsrådet har bl.a. 

vedtaget, at der skal være et krav om lærlingepladser i forbindelse med byggeudbud, itudbud 

m.v. Region Nordjylland har desuden givet 5,4 millioner kroner til en indsats for i 

samarbejde med regionens erhvervsuddannelser at skaffe 1000 flere praktikpladser inden 

årets udgang. Kampagnen med sloganet ”Ta’ en elev – det betaler sig” går i høj grad 

ud på at få direkte kontakt til alle regionens små og store virksomheder og høre, om de 

skulle være interesseret i at få flere elever eller at få elever i det hele taget. Et phonerfirma 

kontakter i løbet af august og september virksomhederne for at få aftaler i stand, 

så erhvervsuddannelsernes praktikkonsulenter kan komme ud til møder med en kontrakt 


. 

73


under armen 11 . Sideløbende hermed retter en del af kampganen sig mod de studerende, 

da det er vigtigt, at de også ved, at der arbejdes for flere praktikpladser. Den del af kampagnen 

er en konkurrence, hvor eleverne selv skal lave en videoansøgning, som lægges 

på Youtube. Vinderen får 10.000 kroner 8 . 

• Jobcenter Odense har i samarbejde med UU Odense (UUO) og de fynske erhvervsskoler 

igangsat et projekt for at øge andelen af unge, der får en erhvervsuddannelse. Det overordnende 

formål med projektet et at koble de unge, der har svært ved selv at finde praktikpladser, 

med relevante virksomheder. Der er tale om en håndholdt indsats for at skabe 

kontakt mellem de unge og virksomhederne, samt en indsats der kobler erhvervsskolernes 

indsats med UUO og jobcenteret for at minimere antallet af unge, der søger kontanthjælp. 

Målgruppen er, elever der er i overgang mellem grundforløb og hovedforløb. 

• DI opfordrer alle virksomheder, der har muligheden for at uddanne unge, til at fastholde 

eller øge antallet af elever og lærlinge. For at understøtte denne målsætning har DI lavet 

en kampagneside, hvor de har samlet al tilgængeligt materiale om, hvordan virksomhederne 

skaffer lærlinge nu og på sigt, hvilke forpligtigelser de har, hvad elever og lærlinge 

skal have i løn, og hvilke tilskudsmuligheder der er. Hjemmesiden bliver løbende udviklet 

blandt andet i samarbejde med brancheforeninger og servicecentre. 

De nævnte kampagner er blot et udpluk af de mange forskellige kampagner, der har været 

iværksat nationalt, regionalt eller lokalt. 

11 Teksten er kopieret fra 

http://www.rn.dk/RegionalUdvikling/Nyheder/Nyhedsarkiv/FlerePraktikpladserSkalSikreArbejdskraftenIReg 

ionNordjylland.htm 


. 

74

Hele publikationen i printervenligt PDF-format

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?