ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN - Arbejdsmarkedsstyrelsen

ANALYSE AF  

FLEKSJOBORDNINGEN 

1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING ...................................................3 

1.1 Indledning ..............................................................................................................................................3 

1.2 Sammenfatning af analysens resultater ..............................................................................................3 

2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN ..........................................12 

2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...................................................................................................12 

3. FORSØRGELSE OG INDSATS FØR VISITATIONEN..........................16 

3.1. Forsørgelseshistorik før visitationen ................................................................................................17 

3.2. Den aktive indsats før visitationen....................................................................................................20 

4. KARAKTERISTIK AF NYVISITEREDE.................................................22 

4.1. Hvem visiteres til fleksjob?................................................................................................................23 

5. KARAKTERISTIK AF FLEKSJOBANSATTE .......................................32 

5.1. Fastholdelsessager og indslusningssager ..........................................................................................32 

5.2. Indkomst og løntilskud til fleksjobansatte .......................................................................................35 

5.3 Indkomstniveau og tilskudsstørrelse – fordelt på karakteristika ...................................................37 

6. PERSONER I FLEKSJOBORDNINGEN ...............................................39 

6.1. Ledighedsydelsesmodtagere vs. fleksjobbere...................................................................................39 

6.2. Varighed og aktiv indsats under ledighedsydelse............................................................................41 

6.3. Bijob.....................................................................................................................................................43 

6.4. Selvstændige i fleksjobordningen......................................................................................................43 

7. AFGANGEN FRA FLEKSJOBORDNINGEN ........................................45 

7.1. Hvor mange afgår og hvortil? ...........................................................................................................45 

7.2. Tilkendelse af førtidspension til personer der er fleksjobvisiterede..............................................46 

BILAG 1. REGLER OG LOVGIVNING PÅ FLEKSJOBOMRÅDET..........49 

BILAG 2. KOMMUNERNES KLYNGEINDDELING ..................................54 

2

1. Indledning og sammenfatning 

1.1 Indledning 

Fleksjobordningen blev indført 1. januar 1998 for, at personer med en permanent 

nedsat arbejdsevne kunne forblive på arbejdsmarkedet gennem et arbejde på særlige 

vilkår. 

Siden da er ordningen i stort omfang blevet anvendt. Gennem de 12 år, ordningen 

har eksisteret, er knap 103.000 personer blevet visiteret til fleksjob eller ledighedsydelse. 

Fra januar til august 2010 har der i gennemsnit været ca. 66.400 fuldtidspersoner 

i fleksjobordningen. Heraf var 52.100 ansat i fleksjob og 14.300 var på 

ledighedsydelse. 

Da ordningen blev indført, var det forventet, at antallet af personer på førtidspension 

ville blive reduceret, da de svageste borgere nu fik mulighed for at blive på arbejdsmarkedet 

i et fleksjob. Det er imidlertid ikke sket. Alene siden 2004 er antallet 

af fuldtidspersoner på førtidspension steget med godt 5.000. 

Med førtidspensionsreformen fra 2000 var det bl.a. hensigten, at så mange som 

muligt skulle blive på det ordinære arbejdsmarked uden offentlig støtte, f.eks. gennem 

øget brug af uformelle og aftalebaserede skånejobs. Det er heller ikke sket. 

Men hvem er den gruppe, der udgør fleksjobordningen? Det belyses i denne analyse. 

Med det formål at skaffe viden om de personer, der visiteres til fleksjobordningen, 

giver analysen en beskrivelse af hele fleksjobordningen – fra visitation til afgang. 

I analysen undersøges udviklingen i brugen af ordningen. Hvilken form for offentlig 

forsørgelse har de visiterede været på inden, de visiteres til ordningen, og har de 

modtaget en aktiv indsats forud for visitationen? Hvilke karakteristika har de personer, 

der visiteres til ordningen? Hvor mange bliver ansat i et fleksjob, og hvad er 

deres indkomst? Er der forskel på de personer, der bliver ansat i et fleksjob, og de 

personer, der er ledige i ordningen? Hvilke personer afgår fra fleksjobordningen, 

og hvilket forsørgelsesgrundlag har de efterfølgende? 

1.2 Sammenfatning af analysens resultater 

Udviklingen i fleksjobordningen 

Fleksjobordningen blev indført 1. januar 1998. Siden da er over 100.000 personer 

blevet visiteret til ordningen. Det er væsentlig flere end forventet, og har gjort 

fleksjobordningen langt dyrere end skønnet. 

Analysens afsnit 2 viser, at: 

• Knap 103.000 personer er blevet visiteret til fleksjobordningen siden, den 

trådte i kraft i 1998. De seneste år er der i gennemsnit visiteret ca. 9.000 

personer til ordningen årligt. 

3

• I 2009 var der ca. 64.500 fuldtidspersoner i fleksjobordningen (fleksjob og 

ledighedsydelse). Det var 27.200 flere end skønnet i forbindelse med førtidspensionsreformen, 

der trådte i kraft i 2003, jf. tabel 1.1. 

Det betyder, at udgifterne til ordningen har været højere end forventet. I 

2009 udgjorde de godt 5,6 mia. kr. mere end skønnet. 

Tabel 1.1 

Antal fuldtidspersoner i fleksjobordningen (både fleksjob og ledighedsydelse) og 

de tilhørende udgifter. 

Forskel fra skøn 2.070 2.970 3.930 4.530 4.640 4.600 5.600 

Anm.: Databrud ved opgørelse af faktiske helårsmodtagere i fleksjob og på ledighedsydelse i 2004. Fra 

2004 og frem er helårspersoner på disse ydelser fra Jobindsats.dk. 

Kilde. Jobindsats.dk., Danmarks Statistik, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Pensionsstyrelsen 

• I 2010 (gennemsnit over januar til august) var ca. 66.400 fuldtidspersoner i 

fleksjobordningen. Heraf var 52.100 ansat i fleksjob (ca. 78 pct.), og 

14.300 var på ledighedsydelse (ca. 22 pct.). Ordningen er således fortsat i 

vækst. 

Forsørgelse og indsats før visitation til fleksjobordningen 

Størstedelen af de nyvisiterede til ordningen kommer fra sygedagpenge, og denne 

andel har været stigende siden ordningens start. Siden 2001 har det været muligt at 

visitere personer til ordningen direkte til ledighedsydelse, hvor de tidligere skulle 

have haft et fleksjob for at være berettiget hertil. Dermed er det blevet lettere for 

kommunerne at visitere personer til ordningen, da det ikke længere et krav, at de 

skal have et konkret fleksjob på visitationstidspunktet. Endvidere har forskelligartet 

refusion fra 2002 givet kommunerne en økonomisk tilskyndelse til at visitere 

langvarige sygedagpengemodtagere til ledighedsydelse/fleksjob. Dette gælder ikke 

i samme grad for kontanthjælpsmodtagere. 


2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

--- fuldtidspersoner --- 

Personer 29.200 36.800 45.900 52.100 54.500 59.300 64.200 

Forskel fra skøn 11.900 15.100 20.900 23.700 22.600 14.700 27.200 

--- mio. kr. --- 

Udgifter 4.450 5.970 7.380 8.460 9.060 9.390 10.730 

• Godt 66 pct. har været på sygedagpenge størstedelen af året inden visitation 

til ordningen. Dette tal omfatter både ledige og beskæftigede på sygedagpenge. 

12 pct. af de nyvisiterede har overvejende været selvforsørgende 

forinden, jf. figur 1.1. 

Mere end 75 pct. af de personer, der efter visitation til ordningen modtager 

ledighedsydelse, har modtaget sygedagpenge størstedelen af det forudgående 

år. Til sammenligning har ca. 55 pct. af de personer, der starter direkte 

i fleksjob, hovedsageligt været på sygedagpenge året inden. 

4

Figur 1.1 

20 pct. af de personer, der visiteres direkte til fleksjob, har hovedsageligt 

været selvforsørgende året inden visitation. Dette gælder kun for ca. 6 pct. 

af de personer, der visiteres til ordningen på ledighedsydelse. 

Nyvisiterede i 2009 fordelt på dominerende forsørgelsesstatus året før visitation 

Kilde: Lovmodellen og egne beregninger 

Alle visiterede Starter i fleksjob Starter på ledighedsydelse 

Godt 68 pct. af de nyvisiterede i 2009 har været på sygedagpenge i sammenlagt 

mindst et år af de forudgående tre år optil visitation til ordningen. 

Ca. 14 pct. har ikke modtaget sygedagpenge i de tre år op til visitation. 

• I 1. halvår 2010 har godt 2/3 af de nyvisiterede været i et aktivt beskæftigelsestilbud 

med offentlig forsørgelse op til visitation til ordningen, de fleste 

i form af virksomhedspraktik eller vejledning eller opkvalificering. De 

nyvisiterede har i gennemsnit været i et aktivt beskæftigelsestilbud i næsten 

halvdelen af tiden i de 26 uger forud for visitation til ordningen (aktiveringsgrad 

på knap 50 pct.) 

Karakteristik af nyvisiterede til ordningen 

De nyvisiterede under 40 år udgør lidt over ¼ af alle nyvisiterede. Det er forbundet 

med store udgifter for samfundet, når relativt unge visiteres til permanent offentlig 

forsørgelse, herunder fleksjob. 

Siden ordningens start er uddannelsesniveauet blandt personer visiteret til ordningen 

blevet højere. Der er færre ufaglærte, og andelen, der har en videregående uddannelse, 

er mere end fordoblet. 

Der er store geografiske forskelle på, hvor meget fleksjobordningen benyttes. Også 

selvom der tages højde for de forskellige rammevilkår, som jobcentrene har. På 

Sjælland benyttes ordningen mindst. F.eks. har Region Midtjylland visiteret en 

dobbelt så høj andel af sine indbyggere til fleksjobordningen i 2009 som Region 

Hovedstaden/Sjælland. 

5


• For de nyvisiterede til fleksjobordningen, gælder: 

Der visiteres flest kvinder til ordningen. De udgør 62 pct. af alle nyvisiterede. 

Personer over 50 år udgør over 40 pct. af de nyvisiterede. Fleksjobvisiterede 

under 40 år udgør knap 26 pct. af de nyvisiterede. 

De nyvisiterede er blevet bedre uddannede siden ordningens start. I 1999 

var 55 pct. af de nyvisiterede ufaglærte mod 37 pct. i 2009. Ligeledes havde 

35 pct. en erhvervskompetencegivende uddannelse i 1999 mod 41 pct. i 

2009. Andelen med en videregående uddannelse er mere end fordoblet i 

perioden fra 10 pct. i 1999 til 22 pct. i 2009, jf. figur 1.2. 

Figur 1.2 

Nyvisiterede til fleksjobordningen fordelt på højeste fuldførte uddannelse, 1998-2009 

Kilde: Lovmodellen, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, jobindsats og egne beregninger 

• Der er store regionale forskelle i brugen af fleksjobordningen. I Midtjylland 

blev 0,34 pct. af befolkningen mellem 16 og 66 år visiteret til ordningen 

i 2009. På Sjælland var det i samme periode kun 0,17 pct. af befolkningen, 

jf. figur 1.3. 

6

Figur 1.3 

Nyvisiterede i 2009 som andel af befolkningen, regionsfordelt 

Note: Befolkningen er personer i alderen 16-66 og er baseret på RAS2008. 

Kilde: Lovmodellen, Danmarks Statistik og egne beregninger. 

Karakteristik af fleksjobansatte 

Halvdelen af de personer, der visiteres direkte til et fleksjob, fortsætter i et fleksjob 

på deres hidtidige arbejdsplads. 

De personer, der ansættes i et fleksjob i samme virksomhed, har et højere uddannelsesniveau 

og er generelt ældre end dem, der ansættes i en ny virksomhed eller er 

ledige ved visitation. Det kan tyde på, at for nogle af de personer, der ansættes i 

samme virksomhed, kan fleksjobordningen have tendens til at fungere som en form 

for støttet seniorordning. 

Relativ mange af de personer, der er ledige ved visitation til ordningen, bliver hængende 

i ledighed. 

Tilskuddet til de fleksjobansatte er steget, også set i forhold til den almindelige 

prisudvikling. Dette skyldes dels en stigning i andelen, der får det høje tilskud på 

2/3 af lønnen (beregningsgrundlaget for tilskuddet), dels at lønnen (beregningsgrundlaget 

for tilskuddet) er steget. 

Virksomhederne får højest tilskud til de fleksjobansatte, der har den højeste indkomst. 

Det betød, at der i 2009 blev givet næsten dobbelt så store tilskud til de 

virksomheder, der havde fleksjobansatte med de højeste indkomster som til virksomheder, 

der havde fleksjobansatte med de laveste indkomster. 


• 46 pct. af de nyvisiterede var i fleksjob umiddelbart efter visitationen. Det 

betyder, at godt halvdelen var ledige umiddelbart efter visitation. 

7

• Halvdelen af de nyvisiterede til ordningen, der var i fleksjob umiddelbart 

efter visitationen, fortsatte på den virksomhed, hvor de havde været ordinært 

ansatte. Den anden halvdel startede i fleksjob på en ny virksomhed. 

76 pct. af de nyvisiterede i 2009, der fortsatte på den hidtidige arbejdsplads, 

havde en kompetencegivende uddannelse. 61 pct. af de nyvisiterede, 

der blev ansat på en ny arbejdsplads, havde en kompetencegivende uddannelse. 

51 pct. af de nyvisiterede, der fortsatte på den hidtidige arbejdsplads, var 

over 50 år, mens 40 pct. af de nyvisiterede, der blev ansat på en ny arbejdsplads, 

var over 50 år. 

40 pct. af de nyvisiterede i 2008, der var ledige umiddelbart efter visitation 

til ordningen, var fortsat ledige et år efter visitationen. 

• Den gennemsnitlige indkomst blandt fleksjobansatte var i 2009 knap 

334.300 kr. inklusiv pension, hvor arbejdsgiveren i gennemsnit modtog 

godt 174.000 kr. i tilskud. 

Den højeste tilskudsandel (2/3 af beregningsgrundlaget) blev givet til 75 

pct. af de visiterede i 2009, som startede i et fleksjob. Gennem de seneste 

fem år er der oftere og oftere bevilget den højeste tilskudsandel, jf. tabel 

3.1. 

Tabel 1.3 

Tilskudsandel til fleksjobansatte. Fordelt på starttidspunktet i ordningen 

2004 2005 2006 2007 2008 2009 

--- andel --- 

Tilskudsandel: ½ 35,7 35,6 34,3 30,4 27,6 24,6 

Tilskudsandel: 2/3 64,3 64,4 65,7 69,6 72,4 75,4 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, KMD-aktiv og egne beregninger 

De 5 pct. fleksjobansatte, der havde de højeste indkomster i 2009, havde en 

gennemsnitlig indkomst på 680.000 kr. årligt inkl. pension, hvor arbejdsgiverne 

i gennemsnit modtog 225.000 kr. i tilskud. De fleksjobansatte, der 

havde lavest indkomst, havde en indkomst på knap 201.000 kr. årligt inkl. 

pension, hvor arbejdsgiverne i gennemsnit modtog 126.000 kr. i tilskud, jf. 

figur 1.3 Til sammenligning er den maksimale ydelse på førtidspension 

(enlig på ny ordning) godt 195.000 kr. årligt. Dermed er tilskuddet for 

fleksjobansatte med højest indkomst næsten dobbelt så højt som tilskuddet 

for fleksjobansatte med lavest indkomst, jf. figur 1.4. 

8

Figur 1.4 

Indkomstfordeling for fleksjobansatte i 2009 – gennemsnitlig indkomst og tilskud 

i de enkelte indkomstgrupper (5 pct. intervaller) 

Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Lovmodellen, E-indkomst, KMD-aktiv og egne 

beregninger. 

Personer i fleksjobordningen 

En større andel af ledighedsydelsesmodtagerne end dem i fleksjob er ufaglært. Dette 

skyldes som før nævnt i høj grad, at de personer, der ansættes på den hidtidige 

arbejdsplads, generelt har en højere uddannelse. 

Der er relativt færre visiteret til fleksjob på Sjælland i forholdt til antallet af indbyggere 

end i de øvrige regioner. Samtidig er ledigheden for de fleksjobvisiterede 

højere på Sjælland sammenlignet med de øvrige regioner. Der er lavest ledighed 

for fleksjobvisiterede i Midtjylland. 


• Der er forskel på karakteristika for personer ansat i fleksjob og personer på 

ledighedsydelse: 

Kvinderne udgør 67 pct. af de personer, der er på ledighedsydelse, mens de 

udgør 59 pct. i af dem i fleksjob. Som tidligere nævnt er der generelt en 

overvægt af kvinder i fleksjobordningen. 

Ledighedsydelsesmodtagerne har mindre uddannelse end de fleksjobansatte. 

Knap 45 pct. af dem på ledighedsydelse er ufaglærte, mens det samme 

er tilfældet for 35 pct. af de fleksjobansatte. 

Ca. 38 pct. af ledighedsydelsesmodtagerne og 34 pct. af de fleksjobansatte 

kommer fra Sjælland. Omvendt kommer 24 pct. af ledighedsydelsesmodtagerne 

fra Midtjylland, men 29 pct. af de fleksjobansatte er derfra. 

• Af de personer, der har modtaget ledighedsydelse, har 50 pct. haft forløb 

9

på mindst et halvt års varighed. Ca. 17 pct. af de visiterede, der har modtaget 

ledighedsydelse, har haft forløb på ledighedsydelse på mere end 18 

måneders varighed. 

Lidt over halvdelen af de personer, der er på ledighedsydelse modtager et 

aktivt tilbud. De fleste i form af vejledning eller opkvalificering eller virksomhedspraktik. 

I gennemsnit er ledighedsydelsesmodtagerne blevet aktiveret 

ca. 15 pct. af tiden (aktiveringsgrad på 15 pct.). 

Afgang fra fleksjobordningen 

Meget få forlader årligt fleksjobordningen. Heraf skyldes langt størstedelen, at folk 

trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet og går på førtidspension, fleksydelse eller 

folkepension. Dermed indebærer fleksjobordningen i praksis permanent offentlig 

forsørgelse. 

De personer, der går på førtidspension fra fleksjobordningen, kommer overvejende 

fra ledighedsydelse. Således er der en gruppe af personer, der i en længere periode 

har modtaget ledighedsydelse og derefter tilkendes førtidspension. 

Analysen afsnit 7 viser, at: 

• Der afgik knap 5.600 personer fra fleksjobordningen i 2008 – svarende til 

ca. 8 pct. af alle personer i ordningen. 

• Godt 3 pct. af de personer, der var i ordningen i 2008, blev tilkendt førtidspension 

- dvs. knap 2.300 personer. Ca. 2 pct. (1.500 personer) overgik til 

fleksydelse eller folkepension og knap 2 pct. (1.100 personer) overgik til 

selvforsørgelse, jf. figur 1.5. 

Figur 1.5 

Personer i fleksjobordningen i 2008 – og afgangen fra ordningen. 

Note: Fleksydelse er de fleksjobvisiteredes form for efterløn. 

Kilde: Lovmodellen og egne beregninger. 

• De personer, der blev tilkendt førtidspension fra fleksjobordningen, kom 

hovedsageligt fra ledighedsydelse – heraf havde 60 pct. havde været ledige 

i mindst 18 måneder. 

10

Boks 1. Fleksjobordningen 

Siden fleksjobordningen blev indført den 1. januar 1998, er der sket flere ændringer i reglerne og lovgivningen på fleksjob- 

området. Her gives et overblik over reglerne fleksjobordningen. Uddybende beskrivelse af regler og lovgivning på fleksjob- 

området findes i bilag 1. 

Visitation til fleksjobordningen 

For at blive visiteret til fleksjob skal en person have en væsentlig og varig nedsættelse af arbejdsevnen i forhold til enhver 

form for arbejde. Der kan først tilbydes fleksjob, når alle relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har væ- 

ret afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Eneste undtagelse er, hvis det er åbenbart 

formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen. Når man er visiteret ind i fleksjobordningen, kan 

man enten være ansat i fleksjob, på ledighedsydelse, kontanthjælp eller særlig ydelse. 

Fleksjobansættelse 

Fleksjob kan oprettes hos både private og offentlige arbejdsgivere. Løn og arbejdsvilkår fastsættes som udgangspunkt efter de 

kollektive overenskomster på ansættelsesområdet. Ved tilrettelæggelsen af arbejdsvilkårene tages hensyn til den nedsatte 

arbejdsevne, f.eks. i form af nedsat arbejdstid eller særlige hjælpemidler. 

Der gives tilskud til arbejdsgiveren. Tilskuddet udgør ½ eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuel- 

le område. Der kan dog højest udbetales tilskud op til et indkomstniveau på 445.000 kr.(2010-niveau) på årsbasis. For fleks- 

job, der er etableret senest den 30. juni 2006, er der intet loft. 

Personer, der driver selvstændig virksomhed, og som på grund af nedsat arbejdsevne har vanskeligt ved at fortsætte driften af 

virksomheden, kan få tilskud, forudsat de øvrige betingelser for fleksjob er opfyldt. 

Ledige i fleksjobordningen 

Hvis en person er ledig og på tidspunktet for visitationen er berettiget til dagpenge, modtager sygedagpenge, deltager i revali- 

dering eller har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder, har personen ret til ledighedsydelse. Ledigheds- 

ydelse udgør mellem 82 pct. og 91 pct. af dagpengenes højeste beløb (mellem 13.265 kr. og 14.706 kr. om måneden per 1. 

januar 2010). 

Hvis en person, der er visiteret til fleksjob, på tidspunktet for visitationen er berettiget til kontanthjælp, får personen kontant- 

hjælp, mens der ventes på et fleksjob. Fleksjobvisiterede, som ikke opfylder betingelser for at modtage ledighedsydelse, og 

som ikke kan få kontanthjælp, kan få særlig ydelse. Ydelsen svarer til kontanthjælp for voksne ikke forsørgere. 

Refusionssatser 

For udgifter i forbindelse med fleksjobansættelser ydes der 65 pct. i statsrefusion til kommunerne. Kommunen får 35 pct. i 

refusion, hvis personen på ledighedsydelse, kontanthjælp eller særlig ydelse ikke deltager i et aktivt tilbud og 65 pct. refusion, 

hvis personen på ledighedsydelse, kontanthjælp eller ledighedsydelse deltager i et aktivt tilbud i mindst 10 timer om ugen. 

Hvis en person modtager ledighedsydelse under ferie, får kommunen 50 pct. i refusion. 

Refusion af udgifter til fleksjob og ledighedsydelse blev ændret i 2002, hvor refusion for udgifter i forbindelse med fleksjob- 

ansættelser blev reduceret fra 100 til 65 pct., mens refusion for udgifter til ledighedsydelse blev øget fra 0 til 35 pct. Sondrin- 

gen mellem passive og aktive perioder på ledighedsydelse blev indført i 2009. 

Refusionen ophører, når en person er ledig og har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i 18 

måneder inden for 24 måneder. Kommunen får igen refusion, når personen har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 

18 måneder. 

11

2. Udviklingen i fleksjobordningen 

Siden fleksjobordningens start i 1998 og frem til udgangen af 2009 er knap 

103.000 personer blevet visiteret til ordningen. 

I 2009 var 51.500 fuldtidspersoner ansat i fleksjob, mens 13.000 fuldtidspersoner 

var på ledighedsydelse. 

Den årlige tilgang til ordningen toppede i 2004, hvor 13.000 personer blev visiteret. 

De seneste tre år har tilgangen ligget på ca. 9.000 personer årligt. 

Halvdelen af de personer, der blev visiteret til ordningen i 2009, startede med at 

være ledige. 

Udgifterne til ordningen har været væsentligt højere end forventet. I 2009 udgjorde 

de godt 10,7 mia. kr. Dette er 5,6 mia. kr. mere end skønnet i forbindelse med førtidspensionsreformen, 

der trådte i kraft i 2003. 

Boks 2. Førtidspensionsreformen 2003 

I december 2000 indgik S, RV,V,KF, SF, CD og KD en aftale om en førtidspensionsreform. 

De primære formål med reformen var: 

- At en aktiv indsats i alle henseender får fortrinsret frem for passiv forsørgelse 

- At sikre, at personer med en restarbejdsevne, også reelt skal have mulighed for at bruge 

ressourcerne gennem et arbejde. 

- At flest muligt ansættes i ustøttet job på ordinære vilkår – også personer med nedsat ar- 

bejdsevne. 

- At personer med væsentlig og varig nedsættelse af arbejdsevnen visiteres til fleksjob, mens 

kun personer, der ikke kan få arbejde i et fleksjob, kan tilkendes førtidspension. 

- At personer, der ikke er i stand til at blive selvforsørgende, skal sikres en forsørgelsesydel- 

se, der kan kompensere for den manglende arbejdsevne. 

- At øge retssikkerheden for den enkelte borger ved bl.a. at sikre en større sammenhæng og 

helhedstænkning i sagsbehandlingen, ved at kræve bedre dokumentation og øge borger- 

inddragelsen. 

Ændringerne blev indført med virkning fra 1. januar 2003 

2.1. Udviklingen i brugen af ordningen 

Antallet af personer i ordningen er steget hvert år 

Siden ordningens start har der været en konstant årlig stigning i antallet af personer 

i ordningen. I 2009 var der ca. 64.500 fuldtidspersoner i fleksjobordningen. Heraf 

var 51.500 fuldtidspersoner ansat i fleksjob, mens 13.000 fuldtidspersoner var på 

ledighedsydelse. Det svarer til, at næsten 80 pct. af personerne i ordningen er i 

fleksjob, jf. figur 2.1. 

I 2001 blev det muligt at komme på ledighedsydelse allerede ved visitation til ordningen 

og ikke kun efter et afsluttet fleksjob. Det har medført, at antallet af perso- 

12

ner på ledighedsydelse i ordningen er steget. 

Figur 2.1 

Udviklingen i antal fuldtidspersoner i fleksjob og på ledighedsydelse, 16-64 år, 1998-2009 

Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk, FL2004-2006 og egne beregninger. 

Antallet af personer i fleksjobordningen er også steget, hvis man opgør dem som 

en andel af befolkningen. I 2009 udgjorde personer i fleksjobordningen knap 1,8 

pct. af befolkningen i alderen 16-64 år. I 1998 udgjorde de kun 0,1 pct. af befolkningen 

i alderen 16-64 år. 

Over 100.000 er blevet visiteret ind i ordningen 

Fra ordningens start i 1998 til udgangen af 2009 er knap 103.000 personer blevet 

visiteret til et fleksjob. I 2009 blev knap 9.000 personer visiteret til ordningen, jf. 

figur 2.2. 

Antallet af årlige visitationer steg frem til 2004, som er det år, hvor flest blev visiteret 

til ordningen - godt 13.000 visitationer. De seneste år har antallet af visitationer 

ligget forholdsvist stabilt på omkring 9.000 årligt. På grund af kommunalreformen 

blev der dog visiteret færre i 2007. Dette efterslæb blev indhentet i 2008. 

13

Figur 2.2 

Udviklingen i antallet af nyvisitationer til fleksjobordningen fordelt på visitationsstatus, 

1998-2009 

Note: Antallet af personer, der visiteres til ordningen fra kontant- og starthjælp, kendes ikke efter 2006. På 

grund af kommunalreformen i 2007 blev der dog visiteret færre det år. Dette efterslæb blev indhentet i 

2008. 

Kilde: Lovmodellen, beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. 

Siden 2001 er antallet af personer, der visiteres til ordningen på ledighedsydelse, 

steget. I 2009 startede over halvdelen af de nyvisiterede på ledighedsydelse. 

Fleksjobordningen har været væsentligt dyrere end forventet 

Et af målene med førtidspensionsreformen var at sikre, at personer med en restarbejdsevne 

også reelt har mulighed for at bruge den resterende arbejdsevne i et job. 

Det var derfor forventet, at antallet personer i fleksjobordningen ville stige. Det er 

sket men væsentligt mere end skønnet, da reformen trådte i kraft i 2003. I 2009 var 

der samlet set 27.200 flere fuldtidspersoner visiterede til ordningen end skønnet. 

Heraf var der 17.100 flere i fleksjob og 10.100 flere på ledighedsydelse. Relativt 

set er det dermed især antallet på ledighedsydelse, der er steget, jf. tabel 2.1. 

14

Tabel 2.1 

Skønnede og faktiske fuldtidspersoner i fleksjob og på ledighedsydelse, 2003-2009 

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

--- fuldtidspersoner --- 

Fleksjob Skøn 16.300 20.300 23.300 26.400 29.500 32.000 34.200 

Faktisk 23.800 29.300 35.600 40.900 43.700 48.700 51.300 

Forskel 7.500 9.000 12.300 14.500 14.200 16.700 17.100 

Ledighedsydelse 

Skøn 1.000 1.400 1.700 2.000 2.400 2.600 2.800 

Faktisk 5.400 7.500 10.300 11.200 10.800 10.600 12.900 

Forskel 4.400 6.100 8.600 9.200 8.400 8.000 10.100 

Anm.: Databrud ved opgørelse af faktiske helårsmodtagere i fleksjob og på ledighedsydelse i 2004. Fra 2004 og frem 

er helårspersoner på disse ydelser fra Jobindsats.dk. 

Kilde. Jobindsats.dk., Danmarks Statistik, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Pensionsstyrelsen. 

Den store tilgang til ordningen har betydet, at udgifterne til fleksjobordningen er 

mere end fordoblet fra 2003 til 2009. Udgifterne til ordningen udgjorde i 2009 

knap 11 mia. kr., hvilket er mere end dobbelt så meget som skønnet i forbindelse 

med reformen, jf. tabel 2.2. 

Tabel 2.2 

Skønnede og faktiske udgifter til fleksjob og ledighedsydelse (mio. kr. 2010 pl.) 

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

--- mio. kr. --- 

Fleksjob Skøn 2.200 2.740 3.150 3.570 3.990 4.320 4.620 

Faktisk 3.570 4.530 5.540 6.520 7.240 8.040 9.110 

Forskel 1.370 1.790 2.390 2.950 3.260 3.720 4.490 


Skøn 180 250 310 360 440 470 510 

Faktisk 880 1.440 1.840 1.940 1.820 1.350 1.620 

Forskel 7006 1.180 1.530 1.580 1.380 880 1.110 

I alt Skøn 2.380 3.000 3.460 3.930 4.420 4.800 5.130 

Faktisk 4.450 5.970 7.380 8.460 9.060 9.390 10.730 

Forskel 2.070 2.970 3.930 4.530 4.640 4.600 5.600 

Note: I udgiftsniveauet for ledighedsydelse er kun udgifter til visitations- og mellemperioder og indeholder de udgifter 

kommunerne afholder uden statsrefusion. Udgifter til ledighedsydelse under ferie er heller ikke medtaget. 

Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og Pensionsstyrelsen. 

15

3. Forsørgelse og indsats før visitationen 

Størstedelen af de personer, der visiteres til et fleksjob, kommer fra sygedagpenge. 

Året inden visitationen har godt 2 ud af 3 hovedsageligt været på sygedagpenge. 

Denne andel har været konstant stigende siden ordningens start. I 1999 havde kun 

ca. 1 ud af 3 hovedsageligt været på sygedagpenge året inden visitationen. 

I samme periode er der sket et fald i andelen af personer, der hovedsageligt har 

været selvforsørgende året inden visitation. I 2009 havde ca. 1 ud af 8 af de visiterede 

hovedsageligt været selvforsørgede det forudgående år. Ved ordningens start 

i 1998 var det samme tilfældet for næsten 1 ud af 3. 

En af årsagerne til, at der er sket en stigning i andelen af visiterede, der kommer 

fra sygedagpenge, er, at det blev muligt at visitere direkte til ledighedsydelse i 

2001. Dermed er det blevet nemmere at visitere til ordningen, selvom et givent 

sygdomsforløb endnu ikke er afsluttet. 

I de tre år op til visitation til ordningen har godt. 68 pct. af de visiterede tilbragt 

mindst et år på sygedagpenge. Ca.14 pct. af de visiterede har ikke været på sygedagpenge 

i de tre år op til visitationen. 

Mens 75 pct. af de personer, der visiteres til ordningen på ledighedsydelse, har 

været på sygedagpenge størstedelen af det forudgående år, har ca. 55 pct. af de 

personer, der visiteres direkte i fleksjob, hovedsageligt været på sygedagpenge året 

inden. 

20 pct. af de personer, der visiteres direkte til fleksjob, har været selvforsørgende 

året inden visitation. Dette gælder kun ca. 6 pct. af de personer, der visiteres til 

ledighedsydelse. 

Inden en person visiteres til fleksjob, skal alle andre muligheder for at komme i 

ordinært job være undersøgt. I 1. halvår 2010 har godt 2/3 af de nyvisiterede været 

i et aktivt tilbud med offentlig forsørgelse i de forudgående 26 uger inden visitationen. 

De nyvisiterede blev i gennemsnit aktivet i 48 pct. af tiden det halve år forud 

for visitationen 

40 pct. af de nyvisiterede i 1.halvår 2010 har været i virksomhedspraktik. Herefter 

følger vejledning og opkvalificering, som ca. 38 pct. af de nyvisiterede har deltaget 

i. 

Det er især personer, der visiteres ind i ordningen på ledighedsydelse, der har været 

i et aktivt tilbud med offentlig forsørgelse. Mens ca. 77 pct. af de personer, der 

visiteres ind på ledighedsydelse har modtaget et tilbud, har kun 54 pct. af de personer 

der visiteres direkte til fleksjob modtaget et tilbud med offentlig forsørgelse 

op til visitationen. 

16

3.1. Forsørgelseshistorik før visitationen 

Året inden visitation til ordningen har ca. 67 pct. af de nyvisiterede i 2009 sygedagpenge 

som dominerende ydelse 1 . Kun 12 pct. har overvejende været selvforsørgende, 

jf. figur 3.1 

En højere andel har overvejende været på sygedagpenge året før visitationen end 3 

år før visitationen. Ca. 1/3 af de nyvisiterede i 2009 var overvejende selvforsørgende 

tre år inden visitationen. 

Figur 3.1 

Nyvisiterede i 2009, fordelt på dominerende forsørgelsesstatus et og tre år før tilgangen til 

fleksjobordningen 

Note: Der ses på hvilken ydelse, en person har været på i flest uger i de 52 uger op til visitation til fleksjobordningen 

Kilde: Lovmodellen, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger 

Af de personer, der visiteres direkte til fleksjob, har godt halvdelen været på sygedagpenge 

det meste af det forudgående år. Dette er endnu mere udbredt for de personer, 

der visiteres til ordningen på ledighedsydelse. Her har mere end 75 pct. været 

på sygedagpenge størstedelen af det forudgående år, jf. figur 3.2. 

Næsten hver femte, der visiteres direkte til fleksjob, har haft selvforsørgelse som 

den dominerende ydelse året inden. For personer, der visiteres til ordningen på ledighedsydelse, 

er det kun ca. 6 pct., der overvejende har været selvforsørgende året 

inden 2 . 

1 

Med dominerende ydelse menes den ydelse, den visiterede har modtaget flest uger i de 

forudgående 52 uger op til visitationen. 

2 

Selvforsørgende vil sige, at personen ikke modtager nogen form for offentlige overførsel. 

17

Figur 3.2 

Nyvisiterede i 2009 fordelt på dominerende forsørgelsesstatus et år før tilgangen til fleks- 

jobordningen 

Note: Der ses på, hvilken ydelse en person har været på i flest uger i de 52 uger op til visitation til fleksjobordningen. 

Kilde: Lovmodellen, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. 

Andelen af personer, der overvejende har været på sygedagpenge året op til visitationen, 

er steget siden ordningens start. I 1999 havde ca. 1/3 af de nyvisiterede sygedagpenge 

som den dominerende forsørgelse op til visitation. Der er således tale 

om mere end en fordobling fra 1999 til 2009 i andelen af personer, der har været på 

sygedagpenge året op til visitation, jf. figur 3.3. 

Dette skal bl.a. ses i lyset af, at forskelligartet refusion fra 2002 har givet kommunerne 

en økonomisk tilskyndelse til at visitere langvarige sygedagpengemodtagere 

til ledighedsydelse/fleksjob. 

I samme periode er andelen af nyvisiterede, der hovedsageligt havde selvforsørgelse 

som dominerende status op til visitationen, faldet fra at udgøre omkring 35 pct. 

af de nyvisiterede i 1999 til at udgøre ca. 12 pct. i 2009. 

Andelen af personer, der hovedsageligt var på kontanthjælp/starthjælp året inden 

visitation til ordningen, er faldet over perioden 1999-2009. I 2002 udgjorde andelen 

af personer fra kontanthjælp/starthjælp lige over 20 pct. Siden er andelen faldet 

til at udgøre ca. 11 pct. i 2009. Faldet skyldes væksten i antallet, der visiteres til 

fleksjob fra sygedagpenge. Således har antallet af personer, der årligt visiteres til 

fleksjob fra kontanthjælp, ligget rimeligt stabilt. 

18

Figur 3.3 

Visiterede fordelt på dominerende forsørgelsesstatus året før tilgangen til fleksjobordningen, 

1999-2009 

Note: Der ses på hvilken ydelse, en person har været på i flest uger i de 52 uger op til visitation til fleksjobordningen. 


Samme mønster findes, når man undersøger perioden forud for visitation til fleksjob. 

Af de nyvisiterede i 2009 havde godt 68 pct. tilbragt samlet mindst et år ud af 

de forudgående 3 år op til visitationen på sygedagpenge, hvoraf 50 pct. har tilbragt 

mellem 1 og 2 år på sygedagpenge. Ca. 18 pct. har haft under et år på sygedagpenge, 

jf. figur 3.4. At halvdelen af de nyvisiterede har haft mellem 1 og 2 år på sygedagpenge 

skal bl.a. ses i lyset af, at kommunens refusion af sygedagpenge bortfalder 

efter sammenlagt ét år, hvorefter kommunen har en økonomisk tilskyndelse til 

visitere til fleksjob/ledighedsydelse. 

Kun 14 pct. har ikke modtaget sygedagpenge i de tre forudgående år op til visitationen. 

Ca. 18 pct. af de nyvisiterede havde ikke på noget tidspunkt i de forudgående tre år 

været selvforsørgende. 

19

Figur 3.4 

Nyvisiterede i 2009 fordelt på antal uger på offentlig forsørgelse og selvforsørgelse de sid- 

ste 3 år inden visitation 


3.2. Den aktive indsats før visitationen 

I 1. halvår 2010 havde ca. 67 pct. af de nyvisiterede til fleksjobordningen modtaget 

et aktivt tilbud med offentlig forsørgelse umiddelbart op til visitationen til ordningen. 

En større andel af de personer, der blev visiteret ind i ordningen på ledighedsydelse, 

modtog et aktivt tilbud med offentlig forsørgelse end de personer, der blev 

visiteret direkte til fleksjob, jf. tabel 3.1. Det skal dog bemærkes, at selvom en person 

ikke har modtaget et aktivt beskæftigelsestilbud, kan der for personer i beskæftigelse 

godt være foretaget andre foranstaltninger med henblik på at undersøge arbejdsevnen, 

f.eks. test af andre jobfunktioner i virksomheden. 

De nyvisiterede havde modtaget en aktiv indsats i godt 48 pct. af tiden i det halve 

år forud for visitationen til fleksjobordningen, jf. tabel 3.1 

20

Tabel 3.1 

Aktiv indsats inden visitationen til fleksjobordningen blandt nyvisiterede i 1. halvår 2010, 

fordelt på ydelse 

Andel 

aktiveret 

Aktiverings- 

grad 

-pct.- 

Fleksjob 54 41 

Ledighedsydelse 77 54 

I alt 67 48 

Note: Der ses på personer, der i de forudgående 26 uger op til visitation til fleksjobordningen har modtaget et aktivt 

tilbud. Der vises kun aktivering, hvor der er udbetalt offentlig forsørgelse under aktiveringen. Ydelse ved visitationen er 

den ydelse, en person har været på i den første registrerede uge i ordningen. Aktiveringsgraden viser hvor stor en 

andel af de forudgående 26 uger aktiveringen har udgjort. Tallene er foreløbige, der skal således tages forbehold for 

justeringer. En aktiv indsats omfatter aktivering på sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering mv. 

Kilde: Sygedagpengeregisteret og AMFORA 

Ca. 40 pct. af de nyvisiterede i 1. halvår 2010 har været i virksomhedspraktik 

umiddelbart inden visitation til ordningen. Herefter følger vejledning og opkvalificering, 

som ca. 38 pct. af de nyvisiterede har modtaget som et aktivt tilbud umiddelbart 

op til visitation. Kun ca. 1 pct. været i løntilskud, jf. tabel 3.2. 

De nyvisiterede har samlet været i virksomhedspraktik i 25 pct. af tiden, i opkvalificering 

og vejledning i 22 pct. og i løntilskud kun 1 pct. af tiden i de 26 uger op til 

visitationen. 

De personer, der er visiteret ind i ordningen til ledighedsydelse har i højere grad 

modtaget vejledning og opkvalificering eller været i virksomhedspraktik end de 

personer, der visiteres ind i ordningen direkte til et fleksjob. Omvendt har personer, 

der blev visiteret ind i ordningen direkte i fleksjob, i højere grad været i løntilskud. 

Tabel 3.2 

Tilbud givet til de nyvisiterede i 2008 forud for visitation, fordelt på ydelse og tilbudstype 

Andel aktiveret 

Løntilskud Virksomhedspraktik Vejledning og opkvalificering 

Aktiverings- 

grad 


Aktiverings- 

grad 


--- pct. --- --- pct. --- --- pct. --- 

21 

Aktiverings- 

grad 

Fleksjob 2,2 2 35 23 28 16 

Ledighedsydelse 0,5 0 44 27 46 26 

I alt 1,2 1 40 25 38 22 

Note: Der ses på personer, der i de forudgående 26 uger op til visitation til fleksjobordningen har modtaget et aktivt 

tilbud. Der vises kun aktivering, hvor der er udbetalt offentlig forsørgelse under aktiveringen. Ydelse ved visitationen er 

den ydelse, en person har været på i den første registrerede uge i ordningen. Aktiveringsgraden viser hvor stor en 

andel af de forudgående 26 uger aktiveringen har udgjort. Tallene er foreløbige, der skal således tages forbehold for 

justeringer. 

Kilde: Sygedagpengeregisteret og AMFORA

4. Karakteristik af nyvisiterede 

Der visiteres flere kvinder end mænd til ordningen. Kvinderne udgør 62 pct. af de 

nyvisiterede. 

Aldersgrupperne over 50 år udgør over 40 pct. af de nyvisiterede. Fleksjobvisiterede 

under 40 år udgør knap 26 pct. ved visitationen. 

Aldersfordelingen er ikke ens for mændene og kvinderne. Mændene er i højere 

grad enten helt unge eller over 50 år, når de visiteres til ordningen, mens kvinderne 

ofte er i aldersgruppen 40-49 år ved visitation. 

Uddannelsesniveauet for de visiterede er steget siden ordningens start. I 1999 udgjorde 

de ufaglærte klart den største gruppe med 55 pct., mens 35 pct. havde en 

erhvervskompetencegivende uddannelse. I 2009 var 37 pct. ufaglærte, 41 pct. havde 

en erhvervskompetencegivende uddannelse – og andelen med en videregående 

uddannelse var mere end fordoblet fra 8 pct. til 22 pct. 

Blandt de personer, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har størstedelen 

en uddannelse indenfor handel og kontor. 

Der er regionale forskelle på i hvor høj grad fleksjobordningen benyttes, også når 

der tages højde for de forskelle, der er i kommunernes befolkningssammensætning. 

I forhold til befolkningens størrelse er der flest nyvisiterede i Midtjylland, hvor 

0,34 pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år i 2009 er nyvisiteret til ordningen og 

færrest på Sjælland, hvor 0,17 pct. af befolkningen i 2009 er nyvisiteret til ordningen. 

Især i Hovedstadsområdet visiteres forholdsvis få til ordningen. 

Den branche, der overvejende sker fleksjobansættelse indenfor, er offentlige og 

personlige tjenesteydelser. Offentlige og personlige tjenesteydelser dækker både 

over områder, der hovedsageligt er offentlige, og områder der hovedsagligt er private. 

De offentlige områder er offentlig administration, undervisning, sundhedsvæsen 

og sociale foranstaltninger. De private områder er kloak og renovation, organisationer 

og foreninger, forlystelser, kultur og sport. 

22

4.1. Hvem visiteres til fleksjob? 

Mere end 4 ud af 10, der visiteres, er over 50 år 

Især de ældre aldersgrupper visiteres til fleksjobordningen. Gruppen over 50 år 

udgør knap 42 pct. af de nyvisiterede til ordningen og er dermed den største aldersgruppe, 

jf. 4.1. 

Gruppen af 40-49-årige udgør med mere end 30 pct. den næststørste gruppe blandt 

de nyvisiterede. Unge fleksjobvisiterede under 40 år står for knap 26 pct. af de nyvisiterede 

til fleksjobordningen. 

Efter en stigning i andelen af 50-59-årige fra ca. 33 pct. i 1999 til næsten 40 pct. 

2002 og mindre fald i andelene i aldersgrupperne under 50 år i samme periode, har 

aldersfordelingen siden 2002 været relativ stabil. 

Figur 4.1 

Nyvisiterede til fleksjobordningen 1999-2009, fordelt på aldersgruppe 

Note: Antallet af personer, der visiteres til ordningen fra kontant- og starthjælp kendes ikke efter 2006. 

Kilde: Lovmodellen, beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, jobindsats og egne beregninger 

De nyvisiterede til fleksjobordningen udgjorde i 2009 ca. 0,25 pct. af befolkningen 

i alderen 16-64 år. Andelen af personer under 40 år er underrepræsenteret i ordningen 

i forhold til, hvor stor en andel de udgør af den samlede befolkning. De nyvisiterede 

under 40 år udgjorde ca. 0,14 pct. af befolkningen i denne aldersgruppe, jf. 

figur 4.2. 

23

Figur 4.2 

Nyvisiterede til fleksjobordningen i 2009 som andel af befolkningen, fordelt på alder 

Kilde: Lovmodellen, jobindsats og egne beregninger. 

Der visiteres flest kvinder til ordningen 

Der visiteres flere kvinder end mænd til fleksjobordningen. I 2009 udgjorde kvinderne 

62 pct. af de nyvisiterede. Med undtagelse af ordningens første år er en højere 

andel af kvinder end mænd visiteret til ordningen, jf. figur 4.3. 

Figur 4.3 

Nyvisiterede til fleksjobordningen 1999-2009, fordelt på køn 

Note: Antallet af personer, der visiteres til ordningen fra kontant- og starthjælp, kendes ikke efter 2006. 

Kilde: Lovmodellen, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, jobindsats og egne beregninger. 

Uddannelsesniveauet er steget for de nyvisiterede 

De nyvisiterede med en erhvervsfaglig uddannelse udgør den største uddannelsesgruppe 

med mere end 40 pct. af alle nyvisiterede i 2009. Denne andel har været 

svagt stigende fra ordningens start og til i dag, jf. figur 4.4. 

Andelen af ufaglærte nyvisiterede er faldet fra at udgøre mere end halvdelen af alle 

visiterede i 1999 til at udgøre ca. 37 pct. af de visiterede i 2009. 

24

Samtidig er andelen af nyvisiterede, der har en videregående uddannelse, fordoblet. 

I 1999 havde omkring 11 pct. en videregående uddannelse, mens det var tilfældet 

for mere end 22 pct. i 2009. Dette kan ikke alene forklares ved, at uddannelsesniveauet 

i befolkningen generelt er steget. Årsagen til den stigende andel af visiterede 

med en videregående uddannelse kan bl.a. være, at flere faggrupper har fået 

kendskab fleksjobordningen, herunder især faggrupper der typisk har en kort eller 

mellemlang videregående uddannelse såsom pædagoger eller folkeskolelærere. Det 

kan i nogen grad være et udtryk for, at virksomhederne generelt har en stigende 

efterspørgsel på uddannet arbejdskraft. 

Figur 4.4 

Nyvisiterede til fleksjobordningen fordelt på højeste fuldførte uddannelse, 1998-2009 

Kilde: Lovmodellen, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, jobindsats og egne beregninger 

25

De uddannelser, der dominerer blandt de videregående uddannelser, er pædagoger 

og folkeskolelærere. I 2009 havde 30 pct. af de nyvisiterede med en 

kort- eller mellemlang uddannelse en uddannelse som pædagog, mens 14 pct. 

var uddannede folkeskolelærere. 

Af de nyvisiterede, der har en erhvervsfaglig uddannelse, er den største andel 

uddannet indenfor kategorien handel og kontor. De tegner sig for 37 pct. af de 

erhvervsfagligt uddannede, jf. figur 4.5. 

Der er også en stor andel af de nyvisiterede, der har en uddannelse indenfor 

sundhedsområdet (social og sundhedsassistenter og -hjælpere). De udgør knap 

20 pct. 

Figur 4.5 

Nyvisiterede i 2009 med en erhvervsfaglig uddannelse, fordelt på uddannelses område. 


Der visiteres færrest til fleksjob øst for Storebælt 

Fordelingen af visitationer regionerne imellem har ligget relativt konstant siden 

2002. Hovedstaden-Sjælland har den største andel af nyvisiterede. Dette 

skyldes udelukkende, at de har flest indbyggere. Fra 2002 havde Hovedstaden- 

Sjælland et fald i andelen af nyvisiterede i forhold til de andre regioner, jf. 

figur 4.6. 

26

Figur 4.6 

Nyvisiterede til fleksjobordningen 1999-2009, regionsfordelt 

Note: Antallet af personer, der visiteres til ordningen fra kontant- og starthjælp kendes ikke efter 2006. 


Set i forhold til regionernes størrelse visiteres flest til fleksjob i region Midtjylland 

sammenlignet med de øvrige regioner, jf. figur 4.7. 

I region Midtjylland blev 0,34 pct. af befolkningen mellem 16 og 66 år nyvisiteret 

til ordningen i 2009, mens det samme kun er tilfældet for 0,17 pct. af befolkningen 

i region Hovedstaden-Sjælland. Midtjylland visiterer således en 

dobbelt så høj andel af deres befolkning til ordningen som Hovedstaden- 

Sjælland. 

Figur 4.7 

Nyvisiterede til fleksjobordningen i 2009 som andel af befolkningen, regionsfordelt 

Note: Befolkningen er kun personer i alderen 16-66 år og er baseret på RAS2008. 


27

De regionale forskelle skinner også igennem, når der ses på tendensen til at 

visitere til fleksjobordningen i de enkelte jobcentre. Specielt jobcentrene i hovedstaden 

visiterer generelt færre til fleksjob end de øvrige jobcentre til trods 

for, at der også er interne forskelle på hovedstadens jobcentre, jf. figur 4.8. 

Figur 4.8 

Jobcentrenes visiterede til fleksjobordningen 1998-2009 ifht. antallet af borgere i alderen 

16-66 år, regionsfordelt. 

Note: Befolkningen er kun personer i alderen 16-66 år og er baseret på RAS2008. Der ses på det samlede antal 

visiterede i en kommune i perioden 1998-2009 i forhold til antallet af borgere i kommunen i alderen 16-66 år i 

2008. 


Beskæftigelsesministeriet har inddelt landets jobcentre i klynger på baggrund 

af hvilke jobcentre, som har ens rammevilkår i beskæftigelsesindsatsen. Se 

bilag 2 for en nærmere gennemgang af klyngebegrebet. 

Der er stor forskel på, hvor meget jobcentrene indenfor klyngerne benytter 

fleksjobordningen. F.eks. er jobcentrene i Aabenraa og på Frederiksberg 

blandt dem, der visiterer hhv. flest og færrest til fleksjobordningen på trods af, 

at de er placeret i samme klynge, jf. figur 4.9. 

28

Figur 4.9 

Jobcentrenes visiterede til fleksjobordningen 1998-2009 i fht. antallet af borgere i 

alderen 16-66 år, klyngeopdelt. 


Kilde: Lovmodellen, Danmarks Statistik og egne beregninger. Der ses på det samlede antal visiterede i en 

kommune i perioden 1998-2009 i forhold til antallet af borgere i kommunen i alderen 16-66 år i 2008. 

I den periode, fleksjobordningen har eksisteret, er der visiteret flest til ordningen 

i Thisted og Aabenraa. Her er omkring 5 pct. af befolkningen mellem 16 

og 66 år visiteret til fleksjob, jf. tabel 4.1. 

Der visiteres færrest til ordningen i Gentofte og København. Her er omkring 

1,3 pct. af befolkningen mellem 16 og 66 år visiteret til fleksjob. Det er forventeligt, 

at en kommune som Gentofte har færrest fleksjobvisiterede, da 

kommunen placerer sig i den klynge af kommuner, som har bedst rammevilkår. 

Omvendt er det ikke forventeligt, at København er blandt de kommuner, 

der visiterer færrest til fleksjob. 

29

Tabel 4.1 

Visiterede til fleksjobordningen i fht. antallet af borgere i alderen 16-66 år 

Jobcenter 

Flest visiterede 

Thisted 

Aabenraa 

Morsø 

Kerteminde 

Syddjurs 

Færrest visiterede 

Andel af visiterede 

1998-2009 i fht. befolkningen 

- pct. - 

Andel af visiterede 

i 2009 i fht. befolkningen 

5,08 0,65 

4,71 0,65 

4,39 0,53 

4,37 0,37 

4,31 0,50 

Frederiksberg 

1,43 0,11 

Rudersdal 

1,39 0,08 

Solrød 

1,36 0,07 

København 

1,34 0,10 

Gentofte 1,24 0,11 


Kilde: Lovmodellen, Danmarks Statistik. 

De visiterede forbliver i høj grad i samme branche 

Det er ikke muligt at registrere et branchetilhørsforhold for alle fleksjobvisiterede 

i årene inden de visiteres, da mange har haft en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Blandt de visiterede til ordningen har lidt over 75 pct. registreret 

et branchetilhørsforhold inden for de seneste tre år inden visitationen, mens 

ca. 80 pct. har et branchetilhørsforhold efterfølgende. 

Næsten halvdelen af de personer, der havde arbejdsmarkedstilknytning inden 

visitationen, var ansat indenfor området ”Offentlige og personlige tjenesteydelser 

mv.” 3 , jf. figur 4.10. 

De visiterede forbliver i høj grad i samme branche, når branchen inden visitationen 

sammenlignes med branchen efter visitationen. Efter visitationen er en 

lidt højere andel ansat indenfor ”Offentlige og personlige tjenesteydelser 

mv.”, ”Handel” og ”Byggebranchen”, mens der er færre ansat indenfor de øvrige 

brancher. 

3 Offentlige og personlige tjenesteydelser mv. dækker over: Offentlig administration, 

undervisning, sundhedsvæsen, kloak og renovation, organisationer og foreninger, forlystelser, 

kultur og sport, dvs. ikke udelukkende offentlig sektor. 

30

Figur 4.10 

Visiteredes branchetilknytning før og efter visitation ind i ordningen, 1998-2009 

Note: Branchetilknytning er den sidste branche, den visiterede har haft de tre forudgående år op til visitation til 

ordningen. Der er kun medtaget visiterede, hvor der er registreret en branche. 


31

5. Karakteristik af fleksjobansatte 

Knap halvdelen af de fleksjobvisiterede i 2009 startede direkte i et fleksjob. 

23 pct. af de fleksjobvisiterede i 2009 blev fastholdt på samme virksomhed 

som før visitationen. Det er et fald i forhold til i 2008, hvor det samme var 

tilfældet for 26 pct. af de fleksjobvisiterede. 

23 pct. blev indsluset i et fleksjob på en ny virksomhed umiddelbart efter visitationen 

i 2009, mens det samme var tilfældet for 31 pct. i 2008. 

Resten af de visiterede var ledige umiddelbart efter visitationen til fleksjob. 

Det drejede sig om 54 pct. i 2009 og 43 pct. i 2008. For de visiterede, der var 

ledige umiddelbart efter visitation til ordningen, fulgte for manges vedkommende 

en lang ledighedsperiode. Således var 40 pct. af de visiterede i 2008 

fortsat ledige 1 år efter visitationen. 

Den højeste tilskudsandel på 2/3 af beregningsgrundlaget blev givet til 75 pct. 

af de visiterede i 2009, som startede i et fleksjob. Gennem de seneste fem år er 

der oftere og oftere bevilget den høje tilskudsandel. I 2004 fik 64 pct. den høje 

andel. 

Den gennemsnitlige indkomst blandt fleksjobansatte var i 2009 knap 334.300 

kr. inklusiv pension. Virksomhederne fik i gennemsnit godt 174.000 kr. pr. 

fleksjobansat. 

De 5 pct. fleksjobansatte, der har de højeste indkomster, havde i gennemsnit 

en indkomst på 680.000 kr. årligt inklusiv pension, mens de fleksjobansatte, 

der havde de lavest indkomster, havde en indkomst på i gennemsnit 201.000 

kr. årligt inklusiv pension. 

Virksomhederne fik i gennemsnit 225.000 kr. i tilskud pr. ansat til de fleksjobansatte, 

der havde de højeste indkomster. De virksomheder, der havde ansat 

fleksjobbere med de laveste indkomster, fik i gennemsnit tilskud på 126.000 kr. 

pr. ansat. Til sammenligning er det maksimale dagpengebeløb knap 196.000 

kr. årligt. 

5.1. Fastholdelsessager og indslusningssager 

Når en person visiteres til et fleksjob, sondres der mellem, hvorvidt det er en 

fastholdelsessag eller en indslusningssag. 

En fastholdelsessag vil sige, at den fleksjobvisiterede fortsætter i en stilling på 

sin hidtidige arbejdsplads - blot i et fleksjob frem for en ordinær ansættelse. 

En indslusningssag vil sige, at den fleksjobvisiterede er ledig inden visitationen 

og derefter visiteres til et fleksjob, eller at den visiterede er i arbejde inden 

visitationen men i forbindelse med visitationen får et nyt job på en ny arbejdsplads. 

32

Fastholdelses- og indslusningssager ved visitation 

Ca. 46 pct. af de personer, der blev visiteret til ordningen i 2009, startede direkte 

i et fleksjob. Det er færre end i 2008, hvor det samme var tilfældet for 

ca. 57 pct. af de visiterede. I 2009 havde over halvdelen af de visiterede således 

ikke et fleksjob på visitationstidspunktet, jf. tabel 5.1. 

Tabel 5.1 

Visiterede til fleksjobordningen fordelt på startstatus i ordningen, visiteret 2008-2009 

2008 2009 

- pct- 

I fleksjob efter visitation 57 46 

Ledige umiddelbart efter visitation: 43 54 

I alt 100 100 

Anm.: Definitionen af et fleksjob efter visitation er, at der er en indkomst 3. mdr. efter visitationen. Øvrige betegnes 

som ledige. 

Kilde: Lovmodellen, E-indkomst og egne beregninger. 

Fastholdelsesfleksjobbene udgjorde i 2009 ca. 50 pct. af de visitationer, hvor 

personerne startede direkte i et fleksjob. Det er en stigning i forhold til 2008, 

hvor ca. 46 pct. af visitationerne til fleksjob var fastholdelsessager, jf. tabel 

5.2. 

Andelen, der er blevet visiteret ind i ordningen direkte i et indslusningsjob, er 

således tilsvarende faldet fra at udgøre ca. 54 pct. af de visitationer, hvor personerne 

startede direkte i et fleksjob, i 2008 til at udgøre 50 pct. i 2009. 

Tabel 5.2 

Visiterede til fleksjobordningen, der starter direkte i fleksjob, fordelt på startstatus i 

ordningen, visiteret 2008-2009 

2008 2009 

- pct- 

Fastholdelse 46 50 

Indsluset i fleksjob umiddelbart efter visitation 54 50 

I alt 100 100 

Anm.: Definitionen af et fastholdelsesfleksjob er, at der er modtaget indkomst fra samme virksomhed 2. mdr. før 

fleksjobvisitation og 3. mdr. efter. 


Blandt de personer, der blev visiteret ind i ordningen i 2008, og som var ledige 

umiddelbart herefter, var knap 40 pct. fortsat ledige et år efter visitationen, jf. 

tabel 5.3. 

33

Tabel 5.3 

Ledighedsperiode for de personer, der er ledige umiddelbart efter visitationen, og 

som blev visiteret i 2008 

2008 

-- pct. --- 

Ledige mindre end ½ år efter visitation 30 

Ledige mellem ½-1 år efter visitation 31 

Ledige mere end 1 år efter visitation 39 

Anm.: Definitionen af ledighed umiddelbart efter visitation er, at der ikke modtages indkomst 3. mdr. efter visitationen. 


Karakteristika af fastholdelses- og indslusningssager 

Der er omtrent samme fordeling mellem mænd og kvinder både i fastholdelsessager 

og i indslusningssager. Kvinderne udgjorde i 2009 ca. 62 pct. af fastholdelsessagerne 

og 59 pct. af indslusningssagerne, jf. tabel 5.4. 

Uddannelsesniveauet er højere blandt fastholdelsessagerne. Her havde knap 

76 pct. en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det var tilfældet for 

61 pct. af indslusningssagerne. 

De personer, der fastholdes på deres nuværende arbejdsplads i forbindelse 

med fleksjobvisiteringen, er ældre på visitationstidspunktet end de personer, 

som indsluses i et nyt job. Blandt fastholdelsessagerne var 47 pct. over 50 år 

ved visitationen, mens det var tilfældet for knap 40 pct. af indslusningssagerne. 

Omvendt er andelen af personer under 40 år højere i indslusningssagerne end i 

fastholdelsessagerne. 

Tabel 5.4 

Karakteristika for personer, der er visiteret til fleksjob i 2009 – fordelt på fastholdelsessag 

og indslusningssag. 

Fastholdelsessager 

Indslusnings- 

sager 

Ledige umiddelbart 

efter visitation 

--- andel i pct. --- --- andel i pct. --- --- andel i pct. --- 

Køn 

Kvinder 62 59 65 

Mænd 38 41 35 

Uddannelsesniveau 

Ufaglært 24 39 41 

Faglært 46 41 41 

Kort- og mellemlang vid. 27 18 16 

Lang videregående 4 3 3 

Alder ved visitation til ordning 

Under 40 år 19 29 26 

40-49 år 30 31 31 

50 og ældre 51 40 43 

Anm.: Definitionen af ledighed umiddelbart efter visitation er, at der ikke modtages indkomst 3. mdr. efter visitationen. 

Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Lovmodellen og egne beregninger. 

34

5.2. Indkomst og løntilskud til fleksjobansatte 

Indkomstniveau og tilskudsstørrelse for fleksjobansatte 4 

Fleksjobansatte havde i gennemsnit en indkomst på 334.300 kr. inklusiv pension 

i 2009. Til sammenligning var deres gennemsnitlig indkomst i 2008 

329.100 kr. inklusiv pension. Begge tal er i 2010-priser. Fleksjobansattes årlige 

indkomst steg således realt med ca. 5.200 kr. årligt fra 2008 til 2009, jf. 

tabel 5.5. 

Det løntilskud, der blev givet til virksomhederne, er ligeledes steget. I 2009 

blev der i gennemsnit givet et tilskud på 173.950 kr. årligt. Det er en stigning 

på 6.050 kr. realt i forhold til i 2008, hvor det gennemsnitlige tilskud var 

167.900 kr. årligt. 

Forskellen mellem den samlede indkomst og tilskuddet faldt med knap 850 kr. 

realt fra 161.200 kr. til 160.350 kr. 

Tabel 5.5 

Gennemsnitlig indkomst for fleksjobansatte fordelt på indkomst fratrukket tilskud og 

tilskud. (2010-p/l) 

Indkomst fratrukket tilskud Tilskud Samlet indkomst 

2008 161.200 167.900 329.100 

2009 160.350 173.950 334.300 


beregninger. 

Indkomsten kan vises mere detaljeret ved at inddele de fleksjobansatte i 20 

lige store grupper efter indkomststørrelse og finde den gennemsnitlige indkomst 

i hver af disse grupper. 

Der er stor forskel på indkomstniveauet for fleksjobansatte med hhv. de laveste 

og højeste indkomster. Den gennemsnitlige indkomst for den første gruppe 

er omkring 201.000 kr. årligt inklusiv pension, mens de fleksjobansatte, der 

har de højeste indkomster, tjener knap 680.000 kr. årligt inklusiv pension, jf. 

figur 5.1. 

Tilskuddet kan ligeledes vises mere detaljeret ved at opdele indkomsten på 

tilskudsstørrelse og resterende indkomst for hver af de 20 grupper. Det gennemsnitlige 

tilskud for den første gruppe – dvs. de fleksjobansatte, der har de 

laveste indkomster – er på knap 126.000 kr. årligt, mens det gennemsnitlige 

tilskud for de fleksjobansatte, der har de højeste indkomster, er mere end 

225.000 kr. årligt, jf. figur 5.1. 

4 Alle tal for indkomstniveau og tilskudsstørrelse er angivet i 2010-p/l. 

Indkomst og tilskudsstørrelse vises kun fra 2008 og frem, da det ikke er muligt at 

anvende e-indkomst før 2008. 

35

Figur 5.1 

Indkomstfordeling for fleksjobansatte i 2009 – gennemsnitlig indkomst og tilskud. 

(2010-p/l) 


beregninger. 

Udviklingen i tilskudsstørrelse 

Udviklingen i den gennemsnitlige tilskudsstørrelse kan – baseret på regnskabstal 

– følges tilbage til 2004. Det gennemsnitlige tilskud til fleksjobansatte 

steg knap 18.000 kr. realt fra 2004 til 2009, jf. tabel 5.6. 

Tabel 5.6 

Gennemsnitlig tilskudsstørrelse til fleksjobansatte. (2010-p/l) 

2004 2005 2006 2007 2008 2009 

Gennemsnitligt tilskud 155.600 157.150 151.600 164.500 168.550 173.250 

Kilde: Korrigerede regnskabstal og Jobindsats. 

Én forklaring på denne stigning er, at godt 75 pct. af de fleksjobansatte, der 

blev visiteret i 2009, fik den høje tilskudsandel (2/3 af den overenskomstmæssige 

løn) 5 . Til sammenligning fik 64 pct. den høje tilskudsandel blandt de 

fleksjobansatte, der blev visiteret i 2004, jf. tabel 5.7. 

Tabel 5.7 

Tilskudsandel til fleksjobansatte. Fordelt på starttidspunktet i ordningen. 

2004 2005 2006 2007 2008 2009 

--- andel --- 



I alt 100,0 100,0 100,00 100,00 100,0 100,00 

Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, KMD-aktiv og egne beregninger. 

5 Tilskuddet i fleksjobordningen udgør enten 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige 

løn på det aktuelle område. Herudover er der også et nominelt loft over tilskuddets størrelse. 

36

Der kan være yderligere grunde til, at det gennemsnitlige tilskud er steget. 

Eksempelvis kan den gennemsnitlige indkomst være steget, eller der kan være 

en stigende andel af personerne med højest indkomst, der får den høje tilskudsandel. 

Det er desværre ikke muligt at undersøge nærmere, da indkomstoplysninger 

via e-indkomst ikke er tilgængeligt før 2008. 

5.3 Indkomstniveau og tilskudsstørrelse – fordelt på karakteristika 

Kvinderne havde i 2009 en gennemsnitlig indkomst, der var knap 24.000 kr. 

lavere end mændenes. Ligeledes fik kvinderne i gennemsnit knap 6.000 kr. 

mindre i tilskud årligt end mændene, jf. tabel 5.8. 

Tabel 5.8 

Gennemsnitligt tilskud og indkomst – fordelt på køn. (2010-p/l) 


Kvinder 152.800 171.500 324.300 

Mænd 170.700 177.400 348.100 


beregninger. 

Den samlede indkomst for de fleksjobansatte mænd ligger dermed godt 7 pct. 

højere end kvinderne, hvilket er i tråd med forskellen mellem mænd og kvinder 

på det ordinære arbejdsmarked. 6 

Fordeles indkomsten efter alder ses det som forventeligt, at jo ældre man er, jo 

højere er ens gennemsnitlige indkomst, jf. tabel 5.9. 

Tabel 5.9 

Gennemsnitligt tilskud og indkomst i 2009 – fordelt på aldersgrupper. (2010-p/l) 


Under 30 år 136.540 160.725 297.264 

30-39 år 153.902 172.099 326.002 

40-49 år 162.197 174.674 336.872 

50-59 år 169.653 178.458 348.112 

60 år og ældre 207.015 183.779 390.794 


beregninger. 

En fleksjobansat, der har en lang videregående uddannelse, havde i 2009 i 

gennemsnit en indkomst på godt 200.000 kr. inklusiv pension mere årligt og 

fik samtidig 60.500 kr. mere i tilskud end en fleksjobansat, der var ufaglært, jf. 

tabel 5.10. 

6 Lønkommissionens redegørelse, bind 1, s. 253 

37

Tabel 5.10 

Gennemsnitligt tilskud og indkomst i 2009– fordelt på uddannelsesniveau. (2010-p/l) 


Ufaglært 138.442 164.473 302.915 

Erhvervsfaglig 160.501 174.065 334.565 

Kort/mellemlang 194.461 188.830 383.292 

Lang 278.198 223.708 501.906 


beregninger. 

Fleksjobansatte inden for offentlige tjenesteydelser 7 udgør knap 47 pct. af de 

fleksjobansatte i 2009 8 . De havde i 2009 i gennemsnit en indkomst på godt 

346.600 kr. inklusiv pension og fik knap 178.800 i tilskud dertil, jf. tabel 5.11. 

Fleksjobansatte indenfor finanssektoren havde den højeste gennemsnitlige 

indkomst i 2009 på knap 389.100 kr. inklusiv pension og fik lidt over 182.300 

i tilskud. 

Tabel 5.11 

Gennemsnitligt tilskud og indkomst – fordelt på branche året efter visitation til fleksjob. 


Landbrug 135.838 166.093 301.931 

Handel 140.863 165.090 305.953 

Fremstilling 158.717 169.203 327.920 

Offentlige og personlige 

tjenesteydelser 

167.803 178.769 346.573 

Transport 188.073 170.584 358.658 

Bygge 179.142 182.973 362.115 

Finans 206.747 182.310 389.056 


beregninger. 

7 Offentlige og personlige tjenesteydelser dækker over: Offentlig administration, undervisning, 

sundhedsvæsen, kloak og renovation, organisationer og foreninger, forlystelser, kultur og sport. 

8 Branchen er opgjort året efter fleksjobvisitationen. 

38

6. Personer i fleksjobordningen 

Der er forskelle i karakteristika for de personer i fleksjobordningen, der er i 

fleksjob og de personer, der er på ledighedsydelse. 

Kvinderne udgør næsten 2/3 af de personer, der har været ledige i ordningen. 

Der er også en tendens til, at en større andel af personer med anden etnisk 

herkomst end dansk har været på ledighedsydelse end i fleksjob. 

Ledighedsydelsesmodtagerne har mindre uddannelse end gruppen, der er ansat 

i fleksjob. Knap 45 pct. er ufaglærte blandt ledighedsydelsesmodtagerne, 

mens det er tilfældet for 35 pct. af de fleksjobansatte. 

Af de personer, der har haft en periode på ledighedsydelse, har ca. 50 pct. 

været på ledighedsydelse i en periode på mindst ½ år og ca. 17 pct. har været 

på ledighedsydelse i en periode på mere end 18 måneders varighed. 

Lidt over halvdelen af ledighedsydelsesmodtagerne har modtaget et aktivt tilbud. 

Ledighedsydelsesmodtagerne har især modtaget vejledning og opkvalificering 

eller været i virksomhedspraktik. I gennemsnit har ledighedsydelsesmodtagerne 

i 2009 været aktiveret ca. 15 pct. af tiden. 

Relativt få personer i fleksjobordningen har et bijob. I 2009 havde ca. 1.300 

personer i ordningen to indkomster i mindst en måned. Dette svarer til ca. 1,8 

pct. af alle personer i ordningen. I 2008 var andelen af personer i bijob væsentligt 

større - her havde ca. 3,9 pct. af alle personer i ordningen bijob. 

Det er især personer på ledighedsydelse, der har et bijob. Over 95 pct. af de 

personer, der i 2009 havde et bijob, var på ledighedsydelse. Personer på ledighedsydelse 

tjente i 2009 i gennemsnit ca. 8.300 kr. om måneden på deres 

bijob. 

Selvstændige fleksjobbere udgør en relativ lille gruppe. I 2009 udgjorde de ca. 

1,7 pct. af alle personer i ordningen. Det svarer til, at der var ca. 1.260 selvstændige 

i ordningen i løbet af året. Selvstændige fik først adgang til ordningen 

i 2001. De første par år herefter steg andelen af selvstændige fleksjobbere 

i ordningen, men siden 2004 har andelen ligget relativt stabilt. 

De selvstændige fleksjobbere arbejder især indenfor handel, byggeri og landbrug. 

6.1. Ledighedsydelsesmodtagere vs. fleksjobbere 

Ledighedsydelsesmodtagerne udgør ca. 20 pct. af alle personer i ordningen, og 

over halvdelen af de personer, der i dag visiteres til fleksjob, visiteres ind i 

ordningen på ledighedsydelse. 

39

Kønsmæssigt er der en tendens til, at flere kvinder end mænd er ledige, jf. tabel 

6.1. 

Blandt fleksjobvisiterede, der har en anden etnisk herkomst end dansk, er der 

tendens til, at flere har modtaget ledighedsydelse. 

Aldersmæssigt udgør den ældste gruppe, der er over 50 år, en mindre andel af 

ledighedsydelsesmodtagerne end af de fleksjobansatte. 

Ledighedsydelsesmodtagerne har et lavere uddannelsesniveau end gruppen, 

der er ansat i fleksjob. Knap 47 pct. er ufaglærte blandt ledighedsydelsesmodtagerne, 

mens det samme er tilfældet for 41 pct. af de fleksjobansatte 

Af de personer, der har et branchetilhørsforhold, er en større andel af de fleksjobansatte 

ansat inden for branchen offentlige tjenesteydelser. 

Ledigheden for de fleksjobvisiterede er højere på Sjælland sammenlignet med 

de øvrige regioner. Der er lavest ledighed for fleksjobvisiterede i Midtjylland. 

40

Tabel 6.1 

Karakteristika for personer i fleksjobordningen – fordelt på dominerende ydelse i 

2008. 

Køn 

Kvinde 

Mand 

Herkomst 

Dansker 

Indvandrer/Efterkommer 

Visitationsalder 

under 40 år 

40-49år 

Over 50 år 

Uddannelse i 2008 

Ledigheds- 

ydelse 

Fleksjob 

67,2 58,6 

32,8 41,4 

90,5 93,7 

9,5 6,3 

30,6 30,0 

34,6 34,5 

34,7 35,5 

Ufaglært 46,6 40,5 

Faglært 38,0 40,7 

Kort og mellemlang videregående uddannelse 13,9 16,6 

Lang videregående uddannelse 1,5 2,2 

Branche efter visitation 

Landbrug mv. 

Fremstilling 

Energi 

Bygge 

Handel 

Transport 

Finans 

Offentlige og personlige tjenesteydelser 

Regionsopdelt 

4,8 3,5 

12,2 10,3 

1,1 1,2 

8,3 7,7 

17,8 14,5 

3,8 4,5 

9,4 8,2 

42,6 50,0 

Hovedstaden-Sjælland 37,6 34,0 

Syddanmark 26,0 24,8 

Midtjylland 23,6 29,1 

Nordjylland 12,8 12,0 

Note: Der ses på hvilken ydelse, de fleksjobvisiterede havde modtaget i flest uger i 2008. 


6.2. Varighed og aktiv indsats under ledighedsydelse 

Som nævnt startede over halvdelen af de nyvisiterede til ordningen i 2009 med 

en periode på ledighedsydelse. Af de personer, der blev visiteret ind i ordningen 

i 2007 og som har modtaget ledighedsydelse, har 50 pct. efterfølgende 

været på ledighedsydelse mere end ½ år. Ca. 17 pct. haft et forløb på ledighedsydelse 

på mere end 18 måneder. 

41

Omkring 12 pct. har været på ledighedsydelse i under 4 uger. Dette kan dog 

være personer, der er ansat i fleksjob og holder ferie, men endnu ikke har optjent 

ret til feriedagpenge, eller afventer at kunne påbegynde et allerede aftalt 

fleksjob, jf. figur 6.1. 

Figur 6.1 

Varighed af forløb på ledighedsydelse for nyvisiterede til fleksjobordningen i 2007 

Note: Der ses på de personer, der er visiteret i 2007 og som har modtaget ledighedsydelse. Der tælles på længden 

af et givent forløb. Hvis en person i fire sammenhængende uger har modtaget en anden ydelse end 

ledighedsydelse, tæller forløbet som afsluttet. 


I 2009 modtog ca. 51 pct. af de personer, der var på ledighedsydelse, et aktivt 

tilbud, jf. tabel 6.2. Det er især vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik, 

der er givet som aktivt tilbud. Ca. 31 pct. af ledighedsydelsesmodtagerne 

har været i vejledning og opkvalificering og ca. 20 pct. har været i 

virksomhedspraktik. Under 1 pct. har været i løntilskud. I gennemsnit er ledighedsydelsesmodtagerne 

i 2009 blevet aktiveret ca. 15 pct. af tiden. 

Tabel 6.2 

Aktiv indsats for ledighedsydelsesmodtagere i 2009, fordelt på tilbud 

Andel aktiveret Aktiveringsgrad 

Løntilskud 0,1 0,1 

Virksomhedspraktik 20,4 4,0 

Vejledning og opkvalificering 30,8 11,1 

I alt 51,3 15,2 

Note: Andel aktiveret viser antallet af personer på ledighedsydelse, der blev aktiveret i fht. alle personer, der har 

været på ledighedsydelse, mens aktiveringsgraden viser antallet af aktiverede fuldtidspersoner på ledighedsydelse 

i fht. antallet af fuldtidspersoner. 

Kilde: www.jobindsats.dk 

42

6.3. Bijob 

Relativt få personer i fleksjobordningen har et bijob. I 2009 havde ca. 1.300 

personer i ordningen to indkomster i mindst en måned. Det svarer til ca. 1,8 

pct. af alle personer i ordningen. Det er et væsentligt fald i forhold til 2008, 

hvor ca. 2.700 personer havde to indkomster i mindst en måned – svarende til 

ca. 3,9 pct. af alle personer i ordningen. 

Det er især personer på ledighedsydelse, der har et bijob. Over 95 pct. af de 

personer, der har haft to indkomster i 2009, var på ledighedsydelse. 

Personer, der var på ledighedsydelse, tjente i 2009 i gennemsnit ca. 8.300 kr. 

om måneden på deres bijob, mens personer på fleksjob tjente lidt mindre. Her 

skal dog tages højde for, at datagrundlaget er relativt spinkelt for personer i 

fleksjob, jf. tabel 6.2. 

Tabel 6.2 

Gennemsnitlig indkomst for personer i ordningen med bijob 

Samlet indkomst 

pr. måned 

2008 2009 

Indkomst fra bijob pr. 

måned 

Samlet indkomst 

pr. måned 

Indkomst fra bijob pr. 

måned 

Fleksjob 35.168 10.800 34.629 6.893 

Ledighedsydelse 21.883 7.933 24.567 8.259 

Note: Der er medtaget personer, der har registreret mindst to indkomster fra forskellige virksomheder en given 

måned. Der er kun medtaget de måneder i året, hvor der har været to indkomster. Personerne har kun været 

enten på ledighedsydelse eller i fleksjob i løbet af året. Personer, der har været både på ledighedsydelse og i 

fleksjob, er udeladt. For personer i fleksjob er bijob de job med den mindste indkomst den givne måned. 


6.4. Selvstændige i fleksjobordningen 

I 2009 udgjorde de selvstændige fleksjobbere ca. 1,7 pct. af alle personer i 

ordningen. Det svarer til, at der var knap 1.300 selvstændige i ordningen i løbet 

af året. Selvstændige fik først adgang til ordningen i 2001. De første par år 

herefter steg andelen af selvstændige fleksjobbere i ordningen, men siden 

2004 har andelen ligget relativt stabilt, jf. figur 6.2. 

43

Figur 6.2 

Andel af selvstændige i fleksjobordningen 

Note: Andel af personer, der har været selvstændig i mindst en uge det givne år i forhold til antallet af personer, 

der har været i ordningen i mindst en uge det givne år. 


Over 1/5 af de selvstændige arbejder indenfor handel 

De selvstændige fleksjobbere arbejder især indenfor handel, byggeri og landbrug. 

Ca. 20 pct. af de selvstændige arbejder indenfor handel, mens hhv. 17 

pct. og 16 pct. af de selvstændige arbejder indenfor byggeri og landbrug, jf. 

figur 6.3. 

Sammenlignes med de ikke selvstændige i fleksjobordningen, arbejder en relativ 

lille andel af de selvstændige indenfor fremstilling. 

Figur 6.3 

Ansatte og selvstændige i fleksjobordningen i 2008, fordelt på brancher 

Note: Der er kun medtaget personer, hvor branche er oplyst. Dette skyldes, at l personer i ordningen, der ikke er 

i job ikke har oplyst branche. Hvis de medtages, kan der ikke sammenlignes mellem selvstændige og ikke 

selvstændige. 

Kilde: Lovmodellen og egne beregningen. 

44

7. Afgangen fra fleksjobordningen 

I 2008 afgik 5.600 personer fra fleksjobordningen, svarende til 8 pct. af personerne 

i ordningen. Langt størstedelen af disse personer forlod ordningen for 

at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på førtidspension, fleksydelse eller 

folkepension. 

De 2.300 fleksjobvisiterede, der blev tilkendt førtidspension, kom i overvejende 

grad fra ledighedsydelse. Således havde mere end 60 pct. heraf været ledige 

i en periode på 18 måneder eller længere. 

7.1. Hvor mange afgår og hvortil? 

Der afgik knap 5.600 personer fra fleksjobordningen i 2008 – svarende til ca. 

8 pct. af personerne i ordningen. 

Førtidspension er den ydelse, som den største gruppe af fleksjobvisiterede afgår 

til. Godt 3 pct. af de fleksjobvisiterede blev tilkendt førtidspension i 2008, 

dvs. knap 2.300 personer, jf. tabel 7.1. 

Afgangen til fleksydelse, der er de fleksjobvisiteredes form for efterløn, og 

folkepension tegner sig for omkring 2 pct. af personerne i ordningen, dvs. 

knap 1.500 personer. 

Dertil sker der også en afgang til selvforsørgelse på knap 2 pct. Dette drejede 

sig i 2008 om omkring knap 1.100 personer. 

Tabel 7.1 

Personer i fleksjobordningen i 2008 – og deres afgang fra ordningen 

I fleksjobordningen 

Afgået fra ordningen – fordelt på status 

Førtidspension 

Fleksydelse og folkepension mv. 

Selvforsørgelse 

Øvrige ydelser 

I alt 

Anm.: Fleksydelse er de fleksjobvisiteredes form for efterløn. 


--- andel i pct. --- 

92 

3 

2 

2 

1 

100 

45

7.2. Tilkendelse af førtidspension til personer der er 

fleksjobvisiterede 

Ved afgang fra fleksjobordningen er det i mere end 40 pct. af tilfældene til 

førtidspension. Det er derfor interessant at undersøge karakteristika for de personer, 

der afgår fra fleksjobordningen til førtidspension. 

Afgang fra fleksjob til førtidspension 

Der blev i 2008 tilkendt knap 2.300 førtidspensioner til personer, der var i visiteret 

til fleksjobordningen. Til sammenligning blev der tilkendt ca. 16.600 

førtidspensioner i 2008. Andelen, der kommer fra fleksjobordningen, er således 

knap 14 pct. 

Blandt de personer, der blev førtidspensionerede fra fleksjobordningen, havde 

77 pct. primært været ledige gennem det seneste år – mens 19 pct. primært 

havde været ledige gennem det seneste år blandt de personer, der fortsatte i 

fleksjobordningen, jf. tabel 7.2. 

Tabel 7.2 

Personer i fleksjobordningen 2008 – fordelt fleksjobansatte og ledighedsydelsesmodtagere 

Forbliver i fleksjobordningen Tilkendes førtidspension 

--- andel i pct. --- --- andel i pct. --- 

Ansat i fleksjob 81 23 

Modtager ledighedsydelse 19 77 

Anm.: Definitionen af ”modtager ledighedsydelse” er, at der primært er modtaget ledighedsydelse i det seneste 

år. 


Mere end 60 pct. af de fleksjobvisiterede, der blev førtidspensionerede, havde 

været ledige i mere end 18 måneder, da førtidspensionen blev tilkendt, jf. tabel 

7.3. 

Tabel 7.3 

Afgang fra fleksjobordningen til førtidspension i 2008, fordelt på forudgående ledighed 

Ingen ledighed 

Mindre end 18 måneders ledighed 

Mere end 18 måneders ledighed 

I alt 


Afgang fra fleksjobordningen til førtidspension 


23,7 

15,8 

60,5 

100,0 

40 pct. af de ledighedsydelsesmodtagere, der blev tilkendt førtidspension, havde 

fået en aktiv indsats indenfor de seneste 52 uger inden tilkendelse. Den 

46

samlede aktiveringsgrad for de ledige, der blev tilkendt førtidspension, var 

14,9 pct., jf. tabel 7.4. 

Tabel 7.4 

Aktiv indsats inden tilkendelse af førtidspension, afgang til FØP 2008 

Aktiv indsats de seneste 26 uger 

inden afgang til FØP 

Aktiv indsats de seneste 52 uger 

Inden afgang til FØP 


Berørt af en aktiv indsats 

Aktiveringsgrad 

(alle der afgår til FØP) 

--- andel i pct. --- --- pct. --- 

24,7 13,6 

39,9 14,9 

Aktiveringsgraden blandt ledighedsydelsesmodtagere generelt var 14,0 pct. i 

2008. Der er således ikke forskel mellem den generelle aktiveringsgrad og 

aktiveringsgraden for ledighedsydelsesmodtagere, der visiteres til førtidspension. 

Blandt førtidspensioneringerne af de fleksjobvisiterede sker knap 18 pct. i 

Nordjylland, mens godt 12 pct. af de personer, der fortsætter i fleksjob kommer 

fra Nordjylland, jf. tabel 7.5. 

Tabel 7.5 

Personer i fleksjobordningen 2008 – fordelt på beskæftigelsesregioner 



BR Hovedstaden og Sjælland 35,2 32,3 

BR Syddanmark 27,4 28,3 

BR Midtjylland 25,1 22,0 

BR Nordjylland 12,3 17,5 


Aldersmæssigt er der en tendens til, at det oftest er de 40-49-årige som førtidspensioneres, 

jf. tabel 7.6. 

Tabel 7.6 

Personer i fleksjobordningen 2008 – fordelt på aldersgrupper 



Yngre end 40 år 29,5 25,3 

40-49 år 34,4 40,2 

50 år og ældre 36,1 34,6 

Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Lovmodellen og egne beregninger 

Blandt de personer, der førtidspensioneres og som forinden har været i fleksjob, 

har 17 pct. været ansat i fremstillingsbranchen. Til sammenligning er godt 

11 pct. af personerne, der fortsætter i fleksjobordningen, ansat indenfor fremstilling, 

jf. tabel 7.7. 

47

Tabel 7.7 

Personer i fleksjobordningen 2008 – fordelt på branchetilhørsforhold 



Offentlige og personlige tjenesteydelser 

51,7 48,2 

Handel 17,8 16,5 

Fremstilling 11,3 17,1 

Finans 8,0 6,5 

Transport 5,0 5,6 

Bygge 4,3 3,6 

Landbrug og energi 2,1 2,4 


Der er ikke fundet væsentlige forskelle i karakteristika vedrørende kønssammensætning 

og uddannelsesniveau. 

48

Bilag 1. Regler og lovgivning på fleksjobområdet 

Der er sket flere ændringer i reglerne og lovgivningen på fleksjobområdet 

siden, fleksjobordningen blev indført i 1998. I dette afsnit gives en beskrivelse 

af reglerne og lovgivningen, som de er i dag. 

Visitation til fleksjob 

Det er kommunerne, der varetager visitation til fleksjobordningen. 

For at blive visiteret til fleksjob skal en person have en væsentlig og varig 

nedsættelse af arbejdsevnen. Arbejdsevnen skal være nedsat i forhold til enhver 

form for arbejde. Der kan først tilbydes fleksjob, når alle relevante tilbud 

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger, herunder 

eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet 

for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Eneste 

undtagelse fra dette er, hvis det er åbenbart formålsløst at gennemføre de 

nævnte foranstaltninger forud for visitationen. Personen må endvidere ikke 

være berettiget til pension. 

Reglerne om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling i 

forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob skal anvendes. 

Det fremgår direkte af loven, hvad der skal lægges til grund for en visitation 

til fleksjob. Det skal dokumenteres, at der er anvendt relevante tilbud og andre 

foranstaltninger for at afprøve, om en person kan bringes i eller fastholdes i 

ordinær beskæftigelse. Der skal uarbejdes en redegørelse for personens ressourcer 

og muligheden for at anvende og udvikle disse samt en redegørelse 

for, hvorfor personens arbejdsevne anses for varigt begrænset og ikke kan anvendes 

til at opnå eller bevare beskæftigelse på normale vilkår. 

Ydelser i fleksjobordningen 

Når man er visiteret til fleksjobordningen, kan man enten være ansat i fleksjob, 

på ledighedsydelse, kontanthjælp eller særlig ydelse. 

Ansættelse i fleksjob 

Fleksjob kan oprettes hos både private og offentlige arbejdsgivere. 

Kommunen har som udgangspunkt pligt til at give et tilbud om fleksjob på 

fuld tid, medmindre den pågældende foretrækker deltidsansættelse, eller hvis 

den seneste ordinære beskæftigelse har været deltidsbeskæftigelse. Kommunen 

skal dog tilbyde fleksjob på fuld tid, hvis personen godtgør, at deltidsbeskæftigelsen 

har været begrundet i forhold, der også er årsag til visitationen til 

fleksjob. 

49

Løn og arbejdsvilkår 

Løn og arbejdsvilkår fastsættes som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster 

på ansættelsesområdet. Hvis ansættelsesforholdet ikke er dækket 

af en overenskomst, fastsættes løn- og arbejdsvilkår svarende til den overenskomst, 

der gælder for et sammenligneligt område. 

Ved tilrettelæggelsen af arbejdsvilkårene skal der tages hensyn til den nedsatte 

arbejdsevne. Nedsættelsen kan vise sig enten ved, at personen ikke kan arbejde 

fuldt effektivt på fuld tid, eller ved at personen kun kan arbejde fuldt effektiv 

på nedsat tid. 

Der er ingen fast grænse for, hvor langt en person kan gå ned i tid og samtidig 

modtage løn for fuld arbejdstid. Samlet set skal arbejdspræstationen sættes i 

forhold til begrænsningen i arbejdsevnen, som danner grundlag for fastsættelsen 

af tilskuddet til arbejdsgiveren. 

Tilskud til arbejdsgiveren 

Tilskuddet til arbejdsgiveren beregnes på baggrund af den nedsatte arbejdsevne 

og kan højest udgøre ½ eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige 

timeløn på det aktuelle område. Frem til den 1. juli 2002 kunne der også ydes 

tilskud med 1/3. Der kan fra 1. juli 2006 dog højest udbetales tilskud op til et 

indkomstniveau på 445.000 kr.(2010-niveau) på årsbasis og 231,28 kr. (2010niveau) 

på timebasis. For fleksjob, der er etableret senest den 30. juni 2006, 

får loftet først virkning, hvis fleksjobberen bliver ledig og efterfølgende påbegynder 

et nyt fleksjob. 

I 1999 blev der indført en statslig fleksjobordning for at fremme anvendelsen 

af fleksjob. Ordningen indebærer, at statslige institutioner får refunderet en 

større del af lønudgiften til fleksjobansatte end andre arbejdsgivere. Siden 

2006 har statslige institutioner fået refunderet halvdelen af de lønomkostninger, 

der ikke er dækket af tilskuddet. Tidligere har oprettelsen af fleksjob været 

omkostningsneutral for statslige institutioner. 

Selvstændigt erhvervsdrivende 

Personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som 

på grund af nedsat arbejdsevne har vanskeligt ved at fortsætte driften af virksomheden, 

kan få tilskud, forudsat de øvrige betingelser for fleksjob er opfyldt. 

Visitation sker efter de samme regler som for lønmodtagere, og personen 

må ikke modtage støtte til den selvstændige virksomhed efter revalideringsreglerne 

og ikke modtage delpension, efterløn eller fleksydelse. Beregningen 

af tilskuddet sker efter samme principper som til lønmodtagere. 

Det er en betingelse, at den selvstændige har drevet virksomheden som hovedbeskæftigelse 

i mindst 12 måneder inden for de sidste 24 måneder og i et 

omfang svarende til lønarbejde i over 30 timer om ugen. 

Den selvstændige skal i forbindelse med opfølgningen afgive en ”tro og love 

erklæring” om fortsat personlig deltagelse i driften og inden for det tilskudsberettigede 

område og godtgøre, at arbejdsvilkårene er tilrettelagt i overens- 

50

stemmelse med den nedsatte arbejdsevne. Kommunen skal endvidere sikre, at 

der er aktivitet i virksomheden. 


Der kan udbetales ledighedsydelse til en person, der er visiteret til fleksjob, 

hvis personen er ledig og på tidspunktet for visitationen ville være berettiget 

til dagpenge, modtog sygedagpenge, deltog i revalidering eller modtager ledighedsydelse 

efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse. 

Ledighedsydelse udgør mellem 82 pct. og 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes 

højeste beløb (mellem 13.265 kr. og 14.706 kr. om måneden per 1. januar 

2010). 

Når en person, der modtager ledighedsydelse, samtidig har arbejde af kortere 

varighed, sker der fradrag i ledighedsydelsen. Fradraget sker efter forholdet 

mellem modtagerens arbejdstid og 37 timer. 

Fra 1. januar 2000 fik personer ansat i fleksjob og personer, der modtager ledighedsydelse, 

ret til ledighedsydelse under ferie. Personer, der er syge eller 

på barsel, kan fortsat modtage ledighedsydelse. 

Særlig ydelse 

For at sikre at fleksjobvisiterede, som ikke opfylder betingelser for at modtage 

ledighedsydelse, og som ikke kan få kontanthjælp på grund af den gensidige 

forsørgelsespligt, har en indtægt, mens de venter på et fleksjob, blev særlig 

ydelse indført med virkning fra den 1. juli 2001. Ydelsen svarer til kontanthjælp 

for voksne ikke forsørgere, mens unge under 25 får samme sats som 

unge under 25 på kontanthjælp. 

Hvis en person på særlig ydelse har arbejde af kortere varighed, skal der ske 

fradrag i ydelsen for lønnen. 

Når personen har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder, 

har personen optjent ret til ledighedsydelse. 

Kontanthjælp 

Hvis en person, der er visiteret til fleksjob, på tidspunktet for visitationen er på 

eller vil være berettiget til kontanthjælp, får personen kontanthjælp, mens der 

ventes på et fleksjob. 

Hvis en person på kontanthjælp har arbejde af kortere varighed, skal der ske 

fradrag i ydelsen for lønnen. 

Når personen har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder, 

har personen optjent ret til ledighedsydelse. 

51

Tilbud og opfølgning 

Personer, der er visiteret ind i ordningen, har ret til aktive tilbud og samtaler i 

forbindelse med det individuelle kontaktforløb. 

Tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 

En person, der er visiteret til fleksjob og som modtager ledighedsydelse eller 

særlig ydelse, kan få tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 

Opfølgning 

Kommunen skal holde en samtale i det individuelle kontaktforløb hver gang 

en modtager af ledighedsydelse, særlig ydelse eller kontanthjælp har modtaget 

ydelsen i sammenlagt 3 måneder. 

Fleksjob 

Kommunen skal foretage opfølgning, når personen har været i fleksjob i 6 

måneder og herefter hver 12. måned efter sidste opfølgning. 


Kommunen skal efter 6 måneder foretage opfølgning. Samtidig skal kommunen 

foretage en vurdering af, om personen fortsat opfylder betingelserne for 

fleksjob, når personen har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 

18 måneder. Kommunen skal afslutte vurderingen, når personen har modtaget 

ledighedsydelse i alt i 18 måneder. Kommunen skal herefter foretage en revurdering, 

hver gang personen efter sidste vurdering har modtaget ledighedsydelse 

i 12 måneder inden for 18 måneder. 

Særlig ydelse 

Kommunen skal foretage opfølgning, når personen har modtaget særlig ydelse 

i 6 måneder, og herefter hver gang personen igen har modtaget særlig ydelse i 

12 måneder siden sidste opfølgning. 

Kontanthjælp 

Kommunen skal foretage en økonomisk opfølgning hver gang, personen har 

modtaget kontanthjælp i 3 måneder siden sidste opfølgning. 

Statslig refusion 

Der gives statsrefusion til kommunerne for langt størstedelen af de personer, 

der er visiteret ind i fleksjobordningen. 

Fleksjob 

For fleksjob ydes der 65 pct. i statsrefusion til kommunerne. 

Ledige fleksjobvisiterede 

Kommunen får 35 pct. i refusion, hvis personen på ledighedsydelse, kontanthjælp 

eller særlig ydelse ikke deltager i et aktivt tilbud og 65 pct. refusion, 

hvis personen på ledighedsydelse, kontanthjælp eller ledighedsydelse deltager 

i et aktivt tilbud i mindst 10 timer om ugen. 

52

Kommunen får ikke refusion, når en person er ledig og har modtaget kontanthjælp, 

starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i 18 måneder inden for 

24 måneder. Kommunen får igen refusion, når personen har været ansat i et 

fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder. 

Hvis kommunen ikke foretager revurderingen for ledighedsydelsesmodtagere i 

overensstemmelse med reglerne eller til tiden, mister kommunen refusionen i 

36 måneder. 

Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse under 

ferie. 

Visitation til fleksjob 

Hvis kommunen i en konkret sag ikke har tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation 

for afgørelsen om visitation til fleksjobordningen, kan kommunen ikke 

få refusion af udgifterne til ledighedsydelse, særlig ydelse, kontant- eller starthjælp 

i 36 måneder. 

53

Bilag 2. Kommunernes klyngeinddeling 

At kommunerne har samme rammevilkår betyder, at de har en række grundlæggende 

træk til fælles, der har betydning for, hvor lang tid borgerne kan 

forventes at modtage offentlig forsørgelse. Hvor mange dage, der er tale om, 

afhænger af et samspil mellem en række forhold på arbejdsmarkedet og befolkningssammensætningen 

i kommunen. 

Alle kommuner er placeret i en fast gruppe (klynge) af kommuner med sammenlignelige 

rammevilkår. Dvs. den valgte kommune sammenlignes altid med 

en fast gruppe af sammenlignelige kommuner. Dette gøres for at sikre en mere 

”retfærdig” sammenligning. Når kommunerne sammenlignes, skyldes de forskelle, 

man finder i kommunernes resultater derfor ikke, at kommunerne har 

forskellige rammevilkår 

For at kunne opdele kommunerne i klynger med sammenlignelige rammevilkår 

har forskere fra Anvendt Kommunal Forskning (AKf) samt Det Nationale 

Forskningscenter for Velfærd (SFI) udarbejdet en meget omfattende statistisk 

undersøgelse. Undersøgelsen omfatter alle personer mellem 18 og 60 år, hvilket 

er mere end tre millioner personer. Undersøgelsen dækker både kontanthjælp 

bredt (kontanthjælp, starthjælp, forrevalidering, revalidering og introduktionsydelse), 

a-dagpenge, sygedagpenge og alle ydelser under ét. 

Klyngeinddelingen ses i tabel 1. 

54

Tabel 1 

Klynge 1 Klynge 2 Klynge 3 Klynge 4 Klynge 5 

Frederikshavn/Læsø Albertslund Esbjerg Hjørring Frederiksberg 

Guldborgsund Brøndby Helsingør Ikast-Brande Høje-Taastrup 

Haderslev Fredericia Herlev Mariagerfjord Ringsted 

Kalundborg Ishøj Horsens Odsherred Vejle 

Langeland København Hvidovre Rebild Aabenraa 

Lolland Odense Rødovre Silkeborg 

Norddjurs Svendborg Skive 

Nyborg Aalborg Struer 

Randers Århus/Samsø Syddjurs 

Slagelse Sønderborg 

Vordingborg 

Klynge 6 Klynge 7 Klynge 8 Klynge 9 Klynge 10 

Faxe Assens Ballerup Favrskov Allerød 

Køge Billund Fredensborg Gribskov Dragør 

Lemvig 

Brønderslev- 

Dronninglund 

Frederikssund Hedensted Egedal 

Næstved 

Frederiksværk- 

Hundested 

Furesø Odder Gentofte 

Stevns Faaborg-Midtfyn Gladsaxe 

Ringkøbing- 

Skjern 

Hørsholm 

Thisted Jammerbugt Glostrup Skanderborg Lejre 

Varde Kerteminde Greve Tårnby Lyngby-Taarbæk 

Vejen Middelfart Herning Rudersdal 

Morsø Hillerød Solrød 

Nordfyns Holbæk Vallensbæk 

Tønder Holstebro 

Vesthimmerland Kolding 

Ærø Roskilde 

Sorø 

Viborg 

Kilde: http://www.jobindsats.dk/graphics/Publikationer/Rammevilk%E5r_til%20hjemmeside.doc 

55

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN - Arbejdsmarkedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?