26.07.2013 Views

Miljøtilstanden i Gudenå Nord med tilløb, 1996 - Danmarks Insekter

Miljøtilstanden i Gudenå Nord med tilløb, 1996 - Danmarks Insekter

Miljøtilstanden i Gudenå Nord med tilløb, 1996 - Danmarks Insekter

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

44<br />

Nedstrøms vejen ved Sminge Mølle har bækken et<br />

utroligt flot og ureguleret forløb i en lille dyb slugt<br />

hvor vandet <strong>med</strong> frisk strøm løber over den stenede<br />

vandløbsbund. Der er her en meget god og rentvandskrævende<br />

fauna som fladormen Dugesia<br />

gonocephala, døgnfluerne Leptophlebia vespertina<br />

og Ephemera danica, slørvingerne Brachyptera risi,<br />

Nemoura flexuosa og Leuctra nigra, billerne Elodes<br />

marginata og Elmis aenea, vårfluerne Rhyacophila<br />

fasciata, Crunoecia irrorata og Sericostoma<br />

personatum og sneglen Ancylus fluviatilis.<br />

Forureningsgraden var I og A målsætningen opfyldt.<br />

På strækningen mellem Sminge Dambrug og<br />

opstemningen ved Sminge Mølle findes en god<br />

ørredbestand. Opstrøms opstemningen findes ikke<br />

ørred.<br />

Sminge MølleBæk fra Dambrug til Gjern Å<br />

(Gjern), st.nr. 130<br />

Denne nedre del af bækken løber på den længste<br />

del i engene langs Gjern Å og har derfor ikke<br />

meget fald. Vandløbet er meget kraftigt reguleret<br />

og har nærmest karakter som en kanal. Vandhastigheden<br />

er jævn og bunden er meget blød og sandet.<br />

Langsbrinkerne vokser en stedvis veludviklet vegetation<br />

af Smalbladet mærke, Andemad og Gifttyde.<br />

På grund af de dårlige fysiske forhold, er der ingen<br />

rentvandskrævende arter i vandløbet, men en fauna<br />

der mere almindeligt træffes i småsøer og damme.<br />

Forureningsgraden var II-III, hvilket opfylder den<br />

B3 målsætning der naturligt er knyttet til denne<br />

strækning.<br />

Tilløb til <strong>Gudenå</strong>, nedstrøms<br />

Gjern Å<br />

Vandløb syd for Bakkegård (Gjern), st.nr. 132<br />

Ved besigtigelsen var vandløbet udtørret og det var<br />

defor ikke muligt at foretage en bedømmelse. Ved<br />

en tilsvarende undersøgelse i 1993 var forureningsgraden<br />

II-III. Det C målsatte vandløb er reguleret i<br />

hele sin udstrækning og gennemstrømmer græsmarker.<br />

Borup Bæk (Gjern), st.nr. 421, 422 og 337<br />

Den nedre del af Borup Bæk blev i foråret <strong>1996</strong><br />

ramt af en miljøkatastrofe, da henved 1000 m3<br />

gylle blev pumpet ud på en eng tæt på vandløbet og<br />

derfra til Borup Bæk. Det kan derfor undre at der<br />

overhovedet var dyr tilbage i bækken på besigtigelsestidspunktet,<br />

men der var forbavsende nok<br />

<strong>Miljøtilstanden</strong> i <strong>Gudenå</strong> <strong>Nord</strong> <strong>med</strong> <strong>tilløb</strong>, <strong>1996</strong><br />

nogen af de mere forureningstolerente arter tilbage<br />

der kan føre bestanden videre. Vandløbet har ellers<br />

et flot forløb gennem våd eng hvor der vokser<br />

Rødel langs brinkerne. Vandløbsbunden er afvekslende<br />

<strong>med</strong> sten og sand og der er ligeledes en del<br />

høller og stryg. Forureningsgraden var II-III, men<br />

kan ikke opfattes som et reelt udtryk for forureningstilstanden<br />

i bækken. Det skal dog nævnes, at<br />

ved en tilsvarende undersøgelse i 1993 var forureningsgraden<br />

ligeledes II-III, men der var da et<br />

større antal dyr at vurdere ud fra.<br />

Et C målsat <strong>tilløb</strong> fra Ny Grauballegård var udtørret<br />

ved besigtigelsen, og det samme var tilfældet<br />

<strong>med</strong> et B0 målsat <strong>tilløb</strong> syd for Borupgård. en<br />

bedømmelse var således ikke mulig på disse lokaliteter.<br />

Tvilum Bæk (Gjern), st.nr. 133 og 134<br />

Vandløbet har sit udspring umiddelbart vest for<br />

Håsted Høj hvorfra den løber gennem løvskov der<br />

overvejende er rødellesump og marker. Vandløbet<br />

er reguleret i hele sin længde, men har specielt i<br />

rødelbevoksningerne et forholdsvist afvekslende<br />

forløb.Vandløbsbunden består hovedsageligt af<br />

sand og silt og er derfor blød de fleste steder. Ved<br />

besigtigelsen blev det konstateret at der ved station<br />

133 tilføres husspildevand til bækken fra et rør.<br />

Forureningsgraden var IV i vandløbet nedstrøms<br />

denne udledning, men II opstrøms udledningen.<br />

Hvor forureningsgraden var II blev der fundet arter<br />

som fladormen Dugesia gonocephala, billen Elodes<br />

sp., og vårfluen Sericostoma personatum.<br />

Vandløbet er her B0 målsat og denne målsætning<br />

er derfor opfyldt.<br />

Tvilum Bæk er på det midterste stykke rørlagt på<br />

en godt 200 meter strækning. På den nederste del<br />

løber Bækken umiddelbart syd og vest for Tvilum<br />

kirke. Vandløbet gennemstrømmer her et område<br />

<strong>med</strong> rødellesump og har her en vandløbsbund der<br />

overvejende består af sand. Langs brinkerne vokser<br />

der hist og her lidt Smalbladet mærke. Tvilum Bæk<br />

bærer præg af at være gravet op en gang imellem,<br />

og der var generelt dårlige faldforhold således at<br />

strømmen var ringe til jævn. Selv om de fysiske<br />

forhold ikke er de bedste var der alligevel en forholdsvis<br />

god rentvandsfauna som slørvingerne<br />

Amphinemura standfussi, Nemoura flexuosa, Nemurella<br />

picteti og Leuctra nigra, billen Elodes<br />

minuta. Forureningsgraden var I-II og B0 målsætningen<br />

var opfyldt.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!