Miljøtilstanden i Gudenå Nord med tilløb, 1996 - Danmarks Insekter
Miljøtilstanden i Gudenå Nord med tilløb, 1996 - Danmarks Insekter
Miljøtilstanden i Gudenå Nord med tilløb, 1996 - Danmarks Insekter
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
54<br />
Elmis aenea, vårfluerne Rhyacophila fasciata og<br />
Ecclisopteryx dalecarlica. Forureningsgraden var<br />
II på de undersøgte stationer på denne nedre del,<br />
hvilket betyder at B1 målsætningen er opfyldt.<br />
Det vurderes, at der ikke findes ørred i Tudbæk syd<br />
for Nysted som følge af dårlig vandkvalitet og<br />
langtsomtflydende vand.<br />
Syd og sydøst for Vejerslev findes en god ørredbestand<br />
som for<strong>med</strong>entlig skyldes ørredudsætninger<br />
på strækningen.<br />
Gjel Å opstrøms dambrug til <strong>Gudenå</strong> (Viborg<br />
Amt, Gjern), st.nr. 627 og 235<br />
I den nedre del af Gjel Å ligger der et dambrug,<br />
Truust Mølle Dambrug, der benytter åens vand i<br />
produktionen. Ved undersøgelser af forureningsgraden<br />
nedstrøms dambruget har produktionen i<br />
tidligere år givet anledning til, at målsætningen<br />
ikke har været opfyldt, idet forureningsgraden var<br />
II-III, hvor kravet var II. Ved besigtigelserne i <strong>1996</strong><br />
var forureningsgraden bedret til II således at B1<br />
målsætningen var overholdt i <strong>1996</strong>.<br />
Også ved Gjelbro var B2 målsætningen opfyldt,<br />
idet forureningsgraden ligeledes var II. De fysiske<br />
forhold er ellers ikke de bedste på denne nedre del<br />
da der er en del sandtransport og vandløbsbunden<br />
ligger øde hen i en stor sandørken. Det er derfor<br />
begrænset hvilke muligheder vandløbets fisk og<br />
smådyr har for at finde egnede levesteder. Der blev<br />
dog registreret enkelte rentvandsarter som døgnfluerne<br />
Heptegenia sp. og Paraleptophlebia sp., slørvingerne<br />
Amphinemura sp. og Leuctra fusca,<br />
dybvandstægen Aphelocheirus fluviatilis, billen<br />
Elmis aenea, vårfluen Mystazides sp. og sneglen<br />
Ancylus fluviatilis. På strækningen findes trods<br />
årlige udsætninger af 400 stk. 1-års ørred kun en<br />
spredt ørredbestand. Årsagen er det ensformige<br />
forløb af vandløbet samt en udbredt sandet bund.<br />
Tilløb til Gjel Å<br />
Futting Bæk, øvre løb (Viborg Amt, Gjern),<br />
st.nr. 166<br />
Ved tilsynet i juli måned <strong>1996</strong> var vandløbet tørt og<br />
en bedømmelse ikke mulig af det B0 målsatte<br />
vandløb. Ved en tilsvarende undersøgelse var der<br />
vand i vandløbet, men der var så få dyr, at det ikke<br />
var muligt at vurdere forureningstilstanden, hvilket<br />
indikerer at vandløbet ofte er tørt i sommermånederne.<br />
Futting Bæk, nedre løb (Viborg Amt, Gjern),<br />
st.nr. 167 og 168<br />
Denne del af Futting Bæk var kun vandførende på<br />
den midterste del, og der var så lidt vand, at vandet<br />
stod stille. Forureningsgraden var III hvilket ikke<br />
opfylder vandløbets B0 målsætning. Vandløbet er<br />
stort set reguleret på hele strækningen hvor den<br />
gennemstrømmer græsmarker og løber i skel mellem<br />
skov og mark.<br />
Grølsted Bæk<br />
<strong>Miljøtilstanden</strong> i <strong>Gudenå</strong> <strong>Nord</strong> <strong>med</strong> <strong>tilløb</strong>, <strong>1996</strong><br />
Grølsted Bæk, øvre løb(Gjern), st.nr. 441 og 534<br />
Grølsted Bæk, der på denne del er B0 målsat, har<br />
sit udspring i Sønderskov hvor den har et forholdsvist<br />
ureguleret forløb. Længere nedstrøms gennemstrømmer<br />
vandløbet mere åbne arealer og er her<br />
kraftigt reguleret, således at vandløbet ligger langt<br />
under det omgivne terræn. På grund af den tørre<br />
sommer var vandløbet dog udtørret på hele denne<br />
strækning.<br />
Grølsted Bæk, nedre løb(Gjern), st.nr. 442, 170,<br />
573, 171 og 489<br />
Spildevandet fra grølsted blev i juli <strong>1996</strong> afskåret<br />
til Truust rensningsanlæg og der var ved besigtigelsen<br />
i juli måned en del gravearbejde i byen i forbindelse<br />
<strong>med</strong> kloakeringen. Der var dog endnu<br />
ikke sket nogen forbedring i forureningstilstanden i<br />
bækken og forureningsgraden var IV. Der var en<br />
del bakteriebelægninger på grøde og sten i vandløbet,<br />
og det blev endvidere konstateret, at der var<br />
olie i vandløbet. Det var en ret klar olie der lugtede<br />
kraftigt og det var tydeligt at vandet var "tykt" af<br />
olie.<br />
I den øvre del er vandløbet reguleret over græsklædte<br />
arealer, men længere nedstrøms ændrer<br />
vandløbet karakter, således at det på det midterste<br />
stykke er ureguleret <strong>med</strong> et godt fald således at de<br />
fysiske forhold bliver bedre. Der er dog stadig en<br />
påvirkning af spildevand fra Grølsted og stenene er<br />
også her bakteriebelagte. Forureningsgraden ved<br />
station 170 var således IV, men de gode faldforhold<br />
bevirker at tilstanden hurtigt bedres til grad II-III<br />
ved station 573 og 171.<br />
På den nederste strækning før sammenløbet <strong>med</strong><br />
Tudbæk bliver bækken igen reguleret og løber her i<br />
skel mellem marker. Vandløbsbunden er her overvejende<br />
sandet, men der er også en del sten og<br />
gydegrus. Her var forureningsgraden II og påvirkningen<br />
af spildevandsudløbet i Grølsted var stort<br />
set ophørt. Kun på denne station blev der fundet