Miljøtilstanden i Gudenå Nord med tilløb, 1996 - Danmarks Insekter

74
Fysiske forhold
Beskrivelsen af vandløbets fysiske forhold på stationen
og af den omgivende naturtype, er udført på grundlag af
skønsmæssige vurderinger.
Smådyrsfaunaen
Registreringen af smådyrsfaunaen, er foretaget i felten
på grundlag af prøver, som er indsamlet og bearbejdet
på følgende måde. På hver station er udlagt 3 linier på
tværs af vandløbet og disse linier er lagt således, at de
forskellige typer af vandløbsbund er omfattet af mindst
en af linierne. Langs disse linier er så foretaget fire
opsparkninger af vandløbsbund og eventuel vegetation,
således at smådyr hvirvles op i vandet og kan opsamles
med en ketsjer. Maskevidden i denne ketsjer er 1 mm.
Smådyrene er derefter slået ud i en hvid bakke, og når
prøvetagningen er afsluttet, er de fundne arter registreret
og antallet af individer af de enkelte arter vurderet. Endvidere
er der foretaget en undersøgelse af faste substrater
som sten, grene o.lign., for at finde og registrere
smådyr, der er knyttet specielt til disse faste substrater.
I faunaprøver, hvor der har været usikkerhed om artsbestemmelsen,
er eksemplarer af disse dyr blevet konserveret
i 96 % sprit og senere artsbestemt i laboratoriet
under stereolup. Det har oftest drejet sig om arter indenfor
grupperne: slørvinger, døgnfluer og vårfluer.
Ved undersøgelserne, som blev foretaget i forbindelse
med tilsynet med rensningsanlæg og regnvandsoverløb,
blev der typisk udført to eller tre biologiske forureningsbedømmelser.
Én bedømmelse blev udført umiddelbart
(typisk 5 m) opstrøms for udledningen, og i visse tilfælde
blev der udført en bedømmelse umiddelbart (5 m)
nedstrøms udledningen. Desuden udførtes der en bedømmelse
umiddelbart nedstrøms for den fortyndingszone,
som er opgivet ved de enkelte rensningsanlæg. En
fortyndingszone er typisk mellem 50 og 150 m lang.
Ved regnvandsoverløb anvendes en generel fortyndingszone
på 25 m.
Ved de faunaprøver, der er taget som et led i amtets
generelle tilsyn med dambrug, er benyttet en metode,
som er beskrevet i DMU’s tekniske anvisning nr. 5:
“Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet” (Miljøstyrelsen,
1992). I denne undersøgelse drejer det sig kun
om 1 prøvetagning ved Løjstrup Dambrug.
For at kunne vurderer miljø- og forureningstilstanden i
de enkelte vandløb i forhold til målsætningerne i Vandkvalitetsplanen,
er der, på grundlag af de ovennævnte
undersøgelser, foretaget en biologisk forureningsgrads-
Bilag 2.
Metodebeskrivelse for undersøgelse af vandløb.
Miljøtilstanden i Gudenå Nord med tilløb, 1996
Metodebeskrivelse for undersøgelse af vandløb
bedømmelse. Grundlaget for denne subjektive bedømmelse
er primært beskrevet i en vejledning fra 1970
udgivet af Landbrugsministeriet (Landbrugsministeriet,
1970), men med betydelig skelen til det såkaldte Dansk
Fauna Indeks (Miljøstyrelsen, 1992). Ved bedømmelserne
er følgende forureningsgrader blevet anvendt:
F°I - Praktisk talt uforurenet
F°II - Svagt forurenet
F°III - Stærkt forurenet
F°IV - Meget stærkt forurenet
U - Ubedømmelig.
Desuden er overgangsformerne F°I-II, F°II-III og F°III-
IV anvendt. Betegnelsen “ubedømmelig” U er benyttet
på de stationer, hvor det ikke var muligt at foretage en
biologisk forureningsbedømmelse pga. udtørring, store
okkerforekomster, eller pga. mere eller mindre stillestående
vand i vandløbet.
Fiskefaunaen
Fiskebestanden er undersøgt ved elektrofiskeri, efter
metodebeskrivelser i en teknisk anvisning fra Miljøstyrelsens
Ferskvandslaboratorium (Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium,
1988). Valget af denne metode betyder,
at hovedvægten lægges på undersøgelsen af
ørredbestanden. Fiskeriet udføres ved vadning, hvilket
kræver en fast vandløbsbund og relativt ringe vanddybde,
hvilket er forhold, der er typiske for vandløb, hvor
fiskebestanden domineres af ørred. Derudover er ørreder
væsentligt lettere at fange ved elektrofiskeri end andre
typer af fisk. På de A, B1 og B2-mål-satte vandløbsstrækninger,
blev der foretaget elektrofiskeri på stationer,
som lå med 1-2 km´s afstand. I enkelte tilfælde blev
denne procedure ændret pga. vanskelig adgang til vandløbet,
eller pga. de fysiske forhold i selve vandløbet.
Dette var typisk tilfældet på stationer hvor der ikke kunne
vades i vandløbet pga. en meget blød bund eller stor
vanddybde. Få udvalgte vandløb med anden målsætning,
typisk Karpefiskevand (B3), er ligeledes undersøgt,
men ofte mindre intensivt.
Bestandsanalyserne blev gennemført ved en såkaldt udtyndingsmetode
på en 50 m lang strækning af vandløbet.
Såfremt der blev fanget flere end 10 ørreder ved den
første gennemfiskning af strækningen, blev der taget
yderligere en gennemfiskning. Hvis antallet af ørreder
var meget højt på strækningen, valgtes kun at gennemfiske
en strækning på 25 m. For hver gennemfiskning,
noteredes de fangne fisks art, størrelse og antal.