26.07.2013 Views

14. februar 1939

14. februar 1939

14. februar 1939

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

polfoto/ullstein Bild<br />

mAritimequest<br />

2. verdenskrig<br />

Mændene bag Bismarck<br />

Både Adolf Hitler og Winston Churchill fulgte spændt med<br />

på sidelinjen, da den britiske flådes mægtigste skib mødte<br />

det tyske riges stolthed i åben kamp.<br />

To uger inden afsejlingen besøgte<br />

Hitler Bismarck i gotenhafen.<br />

Han hadede at sejle og havde<br />

ingen indsigt i søkrig, men han<br />

var interesseret i militærteknologi.<br />

mAry evAns<br />

kommandanter<br />

var nat og dag<br />

lütjens lindemann<br />

Den ØverstbefalenDe på missionen<br />

var viceadmiral Günther lütjens. Kaptajn<br />

ernst lindemann havde kommandoen på<br />

slagskibet bismarck.<br />

lindemann var kendt som en omsorgsfuld<br />

og opmærksom leder, mens lütjens<br />

var kølig og distanceret, men respekteret<br />

for sine blændende taktiske evner. Mindst<br />

ChurChill frygtede de store tyske slagskibe<br />

Bismarck og Tirpitz, fordi det ville<br />

koste Storbritannien dyrt at forhindre, at<br />

de sejlede ud i Atlanten og truede de livsvigtige<br />

britiske forsyningskonvojer. han<br />

gav derfor allerede i 1940 besked til den<br />

britiske hærledelse om vigtigheden af<br />

at få ram på slagskibene, så snart<br />

muligheden bød sig.<br />

polfoto/corBis<br />

hitler var en<br />

landkrabbe<br />

under besøget udtrykte Hitler<br />

bekymring over briternes flåde,<br />

men den øverstkommanderende<br />

Lütjens forsikrede, at Bismarck<br />

var ethvert skib overlegent.<br />

én gang brød modsætningene<br />

ud i lys lue: Da Lütjens tøvede<br />

med at skyde mod det britiske<br />

slagskib Hood i Danmarksstrædet,<br />

hørte nogen Lindemann<br />

mumle: “Jeg nægter at lade<br />

mit skib skyde væk under<br />

røven på mig!”<br />

churchill<br />

frygtede bismarck<br />

Antiluftskytsposterne går i højeste beredskab,<br />

men tilsyneladende er det falsk alarm – og<br />

mandskabet ånder lettet op.<br />

Da Bismarcks luftalarm går i gang, er<br />

en britisk pilot allerede på vej hjem<br />

med knivskarpe billeder af Bismarck og Prinz<br />

Eugen. Billederne bekræfter en svensk efterretning,<br />

som den britiske flåde har modtaget: Bismarck<br />

har forladt sin havn i det besatte Polen.<br />

Krydserne Norfolk og Suffolk sættes straks til at<br />

patruljere i Danmarksstrædet mellem Island og<br />

Grønland, og yderligere tre krydsere sættes ind<br />

i farvandet mellem Island og Færøerne. Det<br />

mægtige slagskib Hood, slagskibet Prince of<br />

Wales og seks destroyere patruljerer i farvandet<br />

syd for Island.<br />

Den følgende aften vender et rekognosceringsfly<br />

hjem med afgørende nyt: Tyskerne har<br />

forladt Norge. Krigsskibet King George V. sejler<br />

fra flådebasen, ledsaget af hangarskibet Victorious,<br />

fire krydsere og tre destroyere og det gamle<br />

slagskib Repulse. Jagten er begyndt.<br />

Briter i farvandet<br />

Dagen efter, den 23. maj, er Bismarck og Prinz<br />

Eugen i høj fart på vej ned gennem Danmarksstrædet.<br />

På styrbords side (til højre) glimter den<br />

blåhvide pakis, og bag isen hæver de mægtige<br />

grønlandske gletsjere sig mod en klar himmel.<br />

Til bagbord, inde mod Island, hænger sludbyger<br />

og tunge tågebanker.<br />

Sceneriet er så smukt, at Müllenheim-Rechberg<br />

har svært ved at løsrive sig, men idyllen<br />

bydes brat kl. 19.22, da alarmen lyder: Bismarcks<br />

hydrofoner har opsnappet lyden af et<br />

skib på bagbords side, og pludselig dukker silhuetten<br />

af tre skorstene og en massiv overbygning<br />

frem af tågen. Et britisk krigsskib.<br />

Skibet forsvinder lige så pludseligt, som det<br />

dukkede op, men kl. 20.30 lyder alarmen igen.<br />

Bismarcks radar har opdaget en britisk krydser<br />

forude. Tyskernes kanoner lyner og brager,<br />

men briterne lægger røgslør ud og forsvinder<br />

lynhurtigt ind i tågebankerne igen.<br />

Müllenheim-Rechberg er rystet. På grund af<br />

en opsnappet britisk radiobesked var han klar<br />

over, at afsejlingen mod Norge er blevet opdaget<br />

– men han troede ikke, at briterne også<br />

kendte til Bismarcks plan om at slippe ud i Atlanten<br />

gennem Danmarksstrædet.<br />

Rystelserne fra de vældige kanoner får en af<br />

Bismarcks radarer til at sætte ud. Skibet lægger<br />

sig ind bag Prinz Eugen, og Müllenheim-<br />

Rechberg holder øje med de to fjendtlige skibe<br />

bagude fra sin placering i den bageste ildledercentral.<br />

Mens Bismarck med næsten 30 knob<br />

skyder gennem den lyse arktiske nat, kan han<br />

fra første parket følge med i, hvor dårligt det går<br />

med at ryste forfølgerne af. Bismarck skifter<br />

konstant kurs og søger ly i enhver ledig tåge-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!