Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab ...
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab ...
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Kære</strong> <strong>brug<strong>er</strong></strong><br />
<strong>Denne</strong> <strong>pdf</strong>-<strong>fil</strong> <strong>er</strong> <strong>downloadet</strong> <strong>fra</strong> Illustr<strong>er</strong>et <strong>Videnskab</strong> Histories<br />
website (www.historie-net.dk) og må ikke vid<strong>er</strong>egives til tredjepart.<br />
Af hensyn til copyright <strong>er</strong> nogle af billed<strong>er</strong>ne fj<strong>er</strong>net.<br />
Mvh<br />
Redaktionen
RELIGIONSHISTORIE<br />
AF ERIK BORK<br />
Maria hed Miriam. De tre vise<br />
mænd var mystik<strong>er</strong>e. Og Jesus<br />
blev født i år 6. Sådan kunne en<br />
anden udlægning af juleevangeliet<br />
lyde. De to evangelist<strong>er</strong><br />
Matthæus og Lukas <strong>er</strong> i<br />
hv<strong>er</strong>t fald langt<strong>fra</strong> enige<br />
om Jesu fødsel.<br />
Og Bibelens fortælling<br />
stemm<strong>er</strong> ikke ov<strong>er</strong>ens<br />
med historik<strong>er</strong>nes viden.<br />
Historik<strong>er</strong>nes hårde dom:<br />
Juleevangeliet<br />
<strong>er</strong> fyldt med fejl<br />
Rom<strong>er</strong>ne og jød<strong>er</strong>ne skulle læse om Jesu fødsel<br />
Både Lukas- og Matthæusevangeliet<br />
i Det Nye Testamente<br />
beskriv<strong>er</strong> Jesu undfangelse<br />
og fødsel. Men de to<br />
fortælling<strong>er</strong> <strong>er</strong> meget forskellige<br />
– ikke mindst, fordi de to<br />
evangeli<strong>er</strong> <strong>er</strong> skrevet til vidt<br />
forskellige målgrupp<strong>er</strong>.<br />
Matthæusevangeliet – nedfældet<br />
ca. 70-85 e.Kr. – har tydeligvis<br />
jød<strong>er</strong>ne som læs<strong>er</strong>e. Evan-<br />
geliet bær<strong>er</strong> præg af stor fortrolighed<br />
med den jødiske tradition og<br />
indehold<strong>er</strong> d<strong>er</strong>for fl<strong>er</strong>e og større<br />
mirakl<strong>er</strong> end de øvrige evangeli<strong>er</strong>.<br />
Formålet har formentlig været<br />
at ov<strong>er</strong>bevise jød<strong>er</strong>ne om, at Jesus<br />
var den messias, som Det<br />
Gamle Testamente omtal<strong>er</strong>.<br />
Lukasevangeliet <strong>er</strong> skrevet<br />
sen<strong>er</strong>e, omkring år 75-100 e.Kr. I<br />
modsætning til Matthæus henven-<br />
d<strong>er</strong> Lukas sig til et ikke-jødisk publikum.<br />
Sproget <strong>er</strong> lærd, og evangeliets<br />
mål har sandsynligvis været<br />
at udbrede det nye kristne budskab<br />
til et bred<strong>er</strong>e publikum<br />
– formentlig rom<strong>er</strong>ne, som havde<br />
besat Mellemøsten – og ov<strong>er</strong>bevise<br />
læs<strong>er</strong>ne om Jesu storhed.<br />
I centrum for evangeliet står<br />
d<strong>er</strong>for Jesu lidelse, død og genopstandelse.
Fødte Maria<br />
som jomfru?<br />
DET SIGER BIBELEN: Jesus<br />
blev født af en ung kvinde ved<br />
navn Maria. Ifølge Lukasevangeliet<br />
får hun besøg af ærkeenglen<br />
Gabriel, d<strong>er</strong> sig<strong>er</strong> “Frygt ikke,<br />
Maria! Thi du har fundet nåde<br />
for Gud, og se, du skal undfange<br />
og føde en søn, og du skal give<br />
ham navnet Jesus”. Maria <strong>er</strong><br />
forundret, for hun har aldrig været<br />
sammen med en mand, men<br />
Gabriel forklar<strong>er</strong>, at Maria skal<br />
blive gravid med Helligånden.<br />
DET SIGER HISTORIKERNE:<br />
All<strong>er</strong>ede i det 2. århundrede<br />
skrev den græske <strong>fil</strong>osof Celsus,<br />
at Maria var en fattig pige, d<strong>er</strong><br />
havde været sin mand utro med<br />
en rom<strong>er</strong>sk soldat. Andre fremstillede<br />
Maria som prostitu<strong>er</strong>et,<br />
og i middelald<strong>er</strong>en h<strong>er</strong>skede en<br />
teori om, at hun var blevet voldtaget.<br />
Sandt <strong>er</strong> det i hv<strong>er</strong>t fald,<br />
at rom<strong>er</strong>ne jævnligt hærgede og<br />
voldtog, hvor de kom forbi.<br />
Ifølge juleevangeliet bliv<strong>er</strong> Maria<br />
gravid med Helligånden og fød<strong>er</strong><br />
som jomfru Guds søn, Jesus.<br />
Historik<strong>er</strong>ne men<strong>er</strong>, at<br />
jomfrufødslen skyldes en<br />
ov<strong>er</strong>sættelsesfejl.<br />
Bibelen fortæll<strong>er</strong>, at Maria var jomfru, da Jesus<br />
blev født. I I virkeligheden <strong>er</strong> en tvetydig ov<strong>er</strong>sættelse<br />
ov<strong>er</strong>sættelse<br />
sandsynligvis skyld i jomfrufødslen.<br />
BRIDGEMAN<br />
“...du skal<br />
undfange og føde<br />
en søn, og du skal<br />
give ham navnet<br />
Jesus”<br />
De mange teori<strong>er</strong> <strong>er</strong> dog ren<br />
spekulation, og jomfrufødslen <strong>er</strong><br />
i sidste ende en trossag. Men<br />
ifølge historik<strong>er</strong>ne opstod ideen<br />
formentlig ved et tilfælde. Det<br />
Gamle Testamente b<strong>er</strong>ett<strong>er</strong>, at<br />
en “ung kvinde skal blive med<br />
barn og føde en søn”. Da denne<br />
tekst blev ov<strong>er</strong>sat <strong>fra</strong> hebraisk<br />
til græsk, blev “ung kvinde”<br />
ov<strong>er</strong>sat med “parthenos”, d<strong>er</strong><br />
også kan betyde “jomfru”. Hvis<br />
Matthæus og Lukas – som nogle<br />
historik<strong>er</strong>e anfør<strong>er</strong> – brugte<br />
græske kild<strong>er</strong>, kan det tvetydige<br />
ord være skyld i, at Maria blev til<br />
jomfru. <strong>Denne</strong> teori forklar<strong>er</strong><br />
også, hvorfor Maria ov<strong>er</strong>hovedet<br />
hedd<strong>er</strong> Maria. Navnet <strong>er</strong> nemlig<br />
græsk, og hun hed d<strong>er</strong>for formentlig<br />
Miriam ell<strong>er</strong> Mariamme.<br />
En anden teori <strong>er</strong>, at Jesus<br />
blev født af en jomfru for at tækkes<br />
tidsånden, hvor selv kejs<strong>er</strong><br />
Augustus skulle være undfanget<br />
af guden Apollo.
RELIGIONSHISTORIE<br />
Blev Jesus født i en stald?<br />
BIBELEN: Ifølge Lukasevangeliet befind<strong>er</strong><br />
Josef og Maria sig i Betlehem, da Maria<br />
skal føde. Hun fød<strong>er</strong> Jesus og “svøbte<br />
ham og lagde ham i en krybbe, thi d<strong>er</strong> var<br />
ikke plads til dem i h<strong>er</strong>b<strong>er</strong>get”.<br />
HISTORIKERNE: Det græske ord for h<strong>er</strong>b<strong>er</strong>g<br />
– “kataluma” – <strong>er</strong> ikke så entydigt<br />
som ordene “h<strong>er</strong>b<strong>er</strong>g” ell<strong>er</strong> “hotel”. Det<br />
græske ord kan også dække ov<strong>er</strong> en soveplads<br />
ell<strong>er</strong> et gæst<strong>er</strong>um i et privat<br />
hjem. Et typisk hus <strong>fra</strong> den tid var inddelt i<br />
to etag<strong>er</strong>, hvor førstesalen blev brugt til<br />
beboelse og gæst<strong>er</strong>, imens stueetagen<br />
var staldrum til dyr.<br />
Den sidstnævnte betydning af “kataluma”<br />
pass<strong>er</strong> bedst med forholdene i Betlehem<br />
for 2000 år siden. For ifølge historik<strong>er</strong>ne<br />
var byen for lille til at have et egentligt<br />
gæstehus, og det var – i ov<strong>er</strong>ensstemmelse<br />
med jødisk tradition – utænkeligt,<br />
at Betlehem på den tid havde et hotel,<br />
Var de vise mænd kong<strong>er</strong>?<br />
De “tre vise mænd” spill<strong>er</strong> en stor rolle i fortællingen om Jesusbarnets første dage.<br />
Men Men eft<strong>er</strong> alt at dømme var de tre mænd snar<strong>er</strong>e tryllekunstn<strong>er</strong>e ell<strong>er</strong> astrolog<strong>er</strong> end end kong<strong>er</strong>.<br />
BIBELEN: Ifølge Matthæusevangeliet<br />
kom nogle vise og hellige kong<strong>er</strong> med<br />
gav<strong>er</strong> til Marias nyfødte barn. “Nu da<br />
Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong<br />
H<strong>er</strong>odes' dage, se, da kom d<strong>er</strong> nogle vise<br />
mænd <strong>fra</strong> Øst<strong>er</strong>land til J<strong>er</strong>usalem”.<br />
Evangeliet fortæll<strong>er</strong> vid<strong>er</strong>e, at mændene i<br />
første omgang var sendt af kong H<strong>er</strong>odes,<br />
d<strong>er</strong> ville vide, hvor Jesus – “jød<strong>er</strong>nes<br />
nyfødte konge” – var, så han kunne slå<br />
ham ihjel, inden jødekongen truede hans<br />
magt. De vise mænd fulgte en stj<strong>er</strong>ne,<br />
d<strong>er</strong> førte dem til Jesus, men da de havde<br />
mødt ham, blev de kort eft<strong>er</strong> “advaret af<br />
Gud mod at vende tilbage til H<strong>er</strong>odes”<br />
og sladre om barnet.<br />
Fra Øst<strong>er</strong>land kom – ifølge<br />
Bibelen – tre vise mænd<br />
med gav<strong>er</strong> til Jesus. Ifølge<br />
historik<strong>er</strong>ne opførte de<br />
sig dog langt<strong>fra</strong> vist.<br />
BRIDGEMAN<br />
“...svøbte<br />
ham og lagde<br />
ham i en<br />
krybbe...”<br />
HISTORIKERNE: Vores opfattelse af de<br />
tre hellige kong<strong>er</strong> <strong>er</strong> fork<strong>er</strong>t, men<strong>er</strong> historik<strong>er</strong>ne:<br />
Mændene var ikke hellige, de var<br />
ikke kong<strong>er</strong>, og de var ikke nødvendigvis<br />
tre. Matthæusevangeliet nævn<strong>er</strong> på intet<br />
tidspunkt mændenes antal, men blot,<br />
at d<strong>er</strong> var “nogle”. Antallet tre kan være<br />
dukket op sen<strong>er</strong>e, fordi Jesus fik tre<br />
gav<strong>er</strong> – guld, røgelse og myrra.<br />
I den græske originaltekst beskrives<br />
de “vise mænd” med ordet “magos”, d<strong>er</strong><br />
betyd<strong>er</strong> “magik<strong>er</strong>” ell<strong>er</strong> “troldmand”.<br />
Omkring tiden for Jesu fødsel vrimlede<br />
Mellemøsten med omrejsende mystik<strong>er</strong>e,<br />
<strong>fil</strong>osoff<strong>er</strong> og astrolog<strong>er</strong>, og det <strong>er</strong><br />
sandsynligt, at de tre mænd har haft den<br />
hvor rejsende betalte for at sove. Gæst<strong>er</strong><br />
boede gratis. Desuden var Betlehem Jo- Jo- Josefs<br />
hjemstavn, så det <strong>er</strong> usandsynligt,<br />
at hans familie ikke åbnede døren for en<br />
fødende kvinde.<br />
På den baggrund <strong>er</strong> det – ifølge historik<strong>er</strong>ne<br />
– mest sandsynligt at forestille sig<br />
følgende: Maria og Josef opholdt sig hos<br />
Josefs familie i Betlehem. Maria fik ve<strong>er</strong>,<br />
men for ikke at gen<strong>er</strong>e de andre bebo<strong>er</strong>e<br />
på den trange plads i husets “kataluma”<br />
“...se,<br />
da kom d<strong>er</strong><br />
nogle vise mænd <strong>fra</strong><br />
Øst<strong>er</strong>land til<br />
J<strong>er</strong>usalem...”<br />
slags beskæftigelse. At de hos Matthæus<br />
<strong>er</strong> blevet til vise kong<strong>er</strong>, kan måske<br />
skyldes en fork<strong>er</strong>t ov<strong>er</strong>sættelse. Ell<strong>er</strong><br />
også har Matthæus forsøgt at illustr<strong>er</strong>e<br />
Jesu storhed ved at lade selv mægtige<br />
kong<strong>er</strong> tilbede ham.<br />
Men hvis mændene ikke var kong<strong>er</strong>,<br />
var de så i det mindste “vise”? Ifølge<br />
Bibelen tog mændene <strong>fra</strong> Øst<strong>er</strong>land til<br />
J<strong>er</strong>usalem, fordi de havde set en særlig<br />
stj<strong>er</strong>ne mod øst. Men J<strong>er</strong>usalem bør logisk<br />
set ligge vest for Øst<strong>er</strong>land, så mændene<br />
var altså gået i stik modsat retning<br />
af stj<strong>er</strong>nen. Alligevel havnede de i J<strong>er</strong>usalem,<br />
hvor de spurgte: “Hvor <strong>er</strong> jød<strong>er</strong>nes<br />
nyfødte konge?” Hell<strong>er</strong> ikke dette <strong>er</strong> sær-
– på førstesalen – søgte hun ned i stuetagen<br />
for at føde. H<strong>er</strong> var både plads og ro.<br />
Eft<strong>er</strong> fødslen svøbte hun barnet og lagde<br />
det i en krybbe.<br />
I løbet af de næste 2000 år har kristne<br />
mal<strong>er</strong>i<strong>er</strong> og krybbespil føjet både husdyr<br />
og halm til fortællingen om Jesu fødsel.<br />
Men hv<strong>er</strong>ken Lukas ell<strong>er</strong> Matthæus nævn<strong>er</strong><br />
alt dette. Lukasevangeliet nævn<strong>er</strong><br />
kun en krybbe – intet om, hvor den stod.<br />
Hell<strong>er</strong> ikke Matthæus nævn<strong>er</strong>, hvor Maria<br />
fødte, men da de tre vise mænd komm<strong>er</strong><br />
på besøg umiddelbart eft<strong>er</strong> fødslen, ophold<strong>er</strong><br />
hun sig i et hus i Betlehem.<br />
lig vist, for d<strong>er</strong>med fik kong H<strong>er</strong>odes<br />
nys om Jesus, og enhv<strong>er</strong> på den tid<br />
burde vide, at H<strong>er</strong>odes ville frygte<br />
fødslen af en jødisk konge.<br />
Først til sidst i fortællingen opfør<strong>er</strong><br />
de tre mænd sig vist. De rejste hjem<br />
uden at fortælle kongen om Jesus.<br />
Netop dette træk har gjort de ell<strong>er</strong>s<br />
anonyme mænd til så store helte, at<br />
de bliv<strong>er</strong> revet ud af anonymitet og<br />
navngivet Balthasar, Melchior og Kaspar.<br />
Navnene får de dog først i middelald<strong>er</strong>en,<br />
og de <strong>er</strong> m<strong>er</strong>e ell<strong>er</strong> mindre<br />
grebet ud af den blå luft.<br />
I modsætning til Matthæus fortæll<strong>er</strong><br />
Lukas intet om “tre vise mænd”.<br />
Ifølge Lukas find<strong>er</strong> nogle hyrd<strong>er</strong> Jesusbarnet<br />
i en krybbe i Betlehem.<br />
I Lukasevangeliet bliv<strong>er</strong> Jesus født, da kejs<strong>er</strong> Augustus beordr<strong>er</strong> en folketælling.<br />
Historik<strong>er</strong>ne Historik<strong>er</strong>ne men<strong>er</strong>, at optællingen først fandt sted år 6 e.Kr.<br />
Blev Jesus født<br />
for 2008 år siden?<br />
BIBELEN: Det Nye Testamente indehold<strong>er</strong><br />
fl<strong>er</strong>e spor, som beskriv<strong>er</strong>,<br />
præcis hvornår Jesus blev født. Ifølge<br />
Lukasevangeliet komm<strong>er</strong> Guds<br />
søn til v<strong>er</strong>den, da “d<strong>er</strong> udgik en befaling<br />
<strong>fra</strong> kejs<strong>er</strong> Augustus, at al v<strong>er</strong>den<br />
skulle skrives i mandtal. Det var den<br />
første indskrivning, som skete, mens<br />
Kvirinius var landshøvding i Syrien”.<br />
Hos Matthæus komm<strong>er</strong> endnu en<br />
hovedp<strong>er</strong>son på banen omkring Jesu<br />
fødsel. Det drej<strong>er</strong> sig om den rom<strong>er</strong>ske<br />
lydkonge H<strong>er</strong>odes, som i jagten<br />
på Jesus lod “alle drengebørn på to<br />
år og d<strong>er</strong>und<strong>er</strong> myrde”.<br />
HISTORIKERNE: Munken Dionysius<br />
Exiguus fik i 532 ideen til at lade<br />
Jesu fødsel starte vores tidsregning.<br />
Men han tog ikke højde for det manglende<br />
år 0 – vi går direkte <strong>fra</strong> 1 f.Kr.<br />
til 1 e.Kr. – og d<strong>er</strong>for gik b<strong>er</strong>egning<strong>er</strong>ne<br />
galt med det samme. Bedre<br />
bliv<strong>er</strong> det ikke, hvis man vil b<strong>er</strong>egne<br />
Jesu fødsel ud <strong>fra</strong> evangeli<strong>er</strong>ne.<br />
Kvirinius – som ifølge Lukas var<br />
landshøvding i Syrien ved Jesu fødsel<br />
– blev først “landshøvding” i år 6<br />
e.Kr. At kejs<strong>er</strong> Augustus skulle have<br />
beordret en v<strong>er</strong>densomspændende<br />
folketælling, <strong>er</strong> formentlig en ov<strong>er</strong>drivelse,<br />
men det <strong>er</strong> sandt, at Kvirinius<br />
som en af sine første embedsg<strong>er</strong>ning<strong>er</strong><br />
foretog en lokal folketælling, som<br />
var yd<strong>er</strong>st forhadt blandt jød<strong>er</strong>ne.<br />
“...mens<br />
Kvirinius var<br />
landshøvding<br />
i Syrien”<br />
Problemet <strong>er</strong> blot, at kong H<strong>er</strong>odes<br />
optræd<strong>er</strong> i Matthæusevangeliet.<br />
Han døde ifølge historiske kild<strong>er</strong> i år<br />
4 f.Kr. og burde altså ikke optræde<br />
på et tidspunkt, hvor Kvirinius <strong>er</strong><br />
landshøvding. Men Kvirinius bestred<br />
også andre administrative post<strong>er</strong><br />
inden H<strong>er</strong>odes' død, og Lukas har<br />
måske pyntet lidt på Kvirinius' CV.<br />
For historisk set pass<strong>er</strong> puslespillet<br />
bedst sammen, hvis Jesus blev født i<br />
år 7 f.Kr. På den måde kan Julestj<strong>er</strong>nen<br />
måske også forklares videnskabeligt,<br />
da Jupit<strong>er</strong> og Saturn stod<br />
usædvanligt tæt det år. Det <strong>er</strong> muligt,<br />
at stj<strong>er</strong>nekigg<strong>er</strong>e kan have forvekslet<br />
de to planet<strong>er</strong> med én klar,<br />
lysende stj<strong>er</strong>ne.<br />
At Jesus skulle være født i decemb<strong>er</strong>,<br />
hvor den kristne v<strong>er</strong>den fejr<strong>er</strong><br />
ham, <strong>er</strong> usandsynligt. Lukas fortæll<strong>er</strong>,<br />
at hyrd<strong>er</strong> “lå ude på marken og<br />
holdt nattevagt ov<strong>er</strong> d<strong>er</strong>es hjord”.<br />
Men decemb<strong>er</strong> <strong>er</strong> både for kold og<br />
for regnfuld til at ligge på marken, og<br />
fårene sættes normalt i fold på denne<br />
tid. I Ezras Bog i Det Gamle Testamente<br />
beskrives temp<strong>er</strong>aturen på<br />
den pågældende årstid: “Hele folket<br />
satte sig på pladsen foran Guds hus,<br />
skælvende både på grund af sagen<br />
og på grund af regnen”. Og lidt sen<strong>er</strong>e:<br />
“Men h<strong>er</strong> <strong>er</strong> mange mennesk<strong>er</strong>,<br />
og det <strong>er</strong> regntid; vi kan ikke<br />
blive stående h<strong>er</strong>ude”.<br />
Historie 17 • 2008<br />
25<br />
THE YORCK PROJECT: 10.000 MEISTERWERKE DER MALEREI
BRIDGEMAN<br />
RELIGIONSHISTORIE<br />
Blev Jesus født<br />
Var Julestj<strong>er</strong>nen i Betlehem?<br />
en virkelig stj<strong>er</strong>ne?<br />
kom <strong>fra</strong> Nazaret. Det gæl-<br />
BIBELEN: Jule-<br />
stj<strong>er</strong>nen var det<br />
himmelfænomen,<br />
d<strong>er</strong> ifølge<br />
Matthæusevangeliet<br />
førte de tre vise mænd til<br />
Guds søn, Jesus. I Matthæus<br />
2,9 står: “Og se, stj<strong>er</strong>nen,<br />
som de havde set i østen, gik<br />
foran dem, indtil den kom og<br />
stod ov<strong>er</strong> det sted, hvor barnet<br />
var”.<br />
“...stj<strong>er</strong>nen,<br />
som de havde set<br />
i østen, gik foran<br />
dem...”<br />
HISTORIKERNE: En stj<strong>er</strong>ne,<br />
d<strong>er</strong> først bevæg<strong>er</strong> sig og siden<br />
står stille på himlen, <strong>er</strong><br />
ikke kendt af forsk<strong>er</strong>ne. Men<br />
i år 7 f.Kr. stod Jupit<strong>er</strong> og<br />
Saturn usædvanligt tæt på<br />
hinanden på himlen i hele<br />
tre omgange – noget, d<strong>er</strong><br />
kun indtræff<strong>er</strong> med 854 års<br />
mellemrum. Det samme<br />
gjorde Venus og Saturn en<br />
enkelt gang i årene omkring<br />
Jesu fødsel. Disse såkaldte<br />
“konjunktion<strong>er</strong>” kan ligne en<br />
kraftigt lysende stj<strong>er</strong>ne, og<br />
det <strong>er</strong> muligt, at “de vise<br />
mænd” har fulgt planet<strong>er</strong>nes<br />
vej ov<strong>er</strong> himlen og på den<br />
måde brugt planet<strong>er</strong>ne som<br />
retningsangivelse.<br />
En anden mulighed <strong>er</strong>, at<br />
Julestj<strong>er</strong>nen var en komet.<br />
De kan i p<strong>er</strong>iod<strong>er</strong> optræde<br />
26 Historie 17 • 2008<br />
meget klart på himlen. Et<br />
godt bud på en lysende komet<br />
<strong>er</strong> Halleys komet, som<br />
susede forbi Jorden i 12 f.Kr.<br />
En tredje forklaring kan<br />
være, at Julestj<strong>er</strong>nen var en<br />
sup<strong>er</strong>nova – en eksplod<strong>er</strong>ende<br />
stj<strong>er</strong>ne. Sup<strong>er</strong>nova<strong>er</strong><br />
kan opleves som nye, klare<br />
stj<strong>er</strong>n<strong>er</strong>, men forsk<strong>er</strong>ne kend<strong>er</strong><br />
intet til en synlig eksplosion<br />
omkring Jesu fødsel.<br />
Endnu m<strong>er</strong>e forvirrende<br />
bliv<strong>er</strong> sagen, hvis man hæft<strong>er</strong><br />
sig ved Lukasevangeliet.<br />
H<strong>er</strong> nævnes nemlig ingen<br />
stj<strong>er</strong>ne. I stedet bliv<strong>er</strong> nogle<br />
hyrd<strong>er</strong>, som pass<strong>er</strong> får på en<br />
mark, orient<strong>er</strong>et om Jesu<br />
fødsel af en engel: “Frygt<br />
ikke; thi se, jeg forkynd<strong>er</strong><br />
ed<strong>er</strong> en stor glæde, som skal<br />
være for hele folket. Thi ed<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> i dag en frels<strong>er</strong> født i<br />
Davids by, han <strong>er</strong> Kristus,<br />
H<strong>er</strong>ren!” <strong>Denne</strong> oplysning<br />
kan naturligvis ikke eft<strong>er</strong>prøves<br />
videnskabeligt, men<br />
historik<strong>er</strong>ne hæft<strong>er</strong> sig ved,<br />
at sproget i englens budskab<br />
mind<strong>er</strong> påfaldende meget<br />
om tidens rom<strong>er</strong>ske propaganda,<br />
når en ny h<strong>er</strong>sk<strong>er</strong><br />
blev annonc<strong>er</strong>et. D<strong>er</strong>til komm<strong>er</strong>,<br />
at Lukas' målgruppe<br />
netop var rom<strong>er</strong>ne.<br />
En lysende stj<strong>er</strong>ne på himlen<br />
ledte de tre vise mænd til<br />
Betlehem. Måske var stj<strong>er</strong>nen<br />
i virkeligheden en komet.<br />
LÆS MERE:<br />
● Geza V<strong>er</strong>mes: The Nativity: History and Legend, Penguin Books, 2006 ● Luke Timothy Johnson: The<br />
Real Jesus, Harp<strong>er</strong>SanFrancisco, 1997 ● E.P. Sand<strong>er</strong>s: The Historical Figure of Jesus, Penguin Books,<br />
1995<br />
● www.biblegateway.com/v<strong>er</strong>sions<br />
BIBELEN: Ifølge både Lukas-<br />
og Matthæusevangeliet<br />
<strong>er</strong> Jesus født i Betlehem,<br />
men alligevel h<strong>er</strong>sk<strong>er</strong><br />
d<strong>er</strong> forvirring om, hvor han<br />
egentlig komm<strong>er</strong> <strong>fra</strong>. For<br />
det første bær<strong>er</strong> han tilnavnet<br />
“Jesus <strong>fra</strong> Nazaret”, d<strong>er</strong><br />
normalt ref<strong>er</strong><strong>er</strong><strong>er</strong> til fødebyen.<br />
For det andet antyd<strong>er</strong><br />
passag<strong>er</strong> i bl.a. Johannesevangeliet,<br />
at Jesus netop<br />
d<strong>er</strong> eksempelvis v<strong>er</strong>s 1,45,<br />
hvor Filip sig<strong>er</strong>: “Ham, som<br />
Moses i loven og ligeså<br />
profet<strong>er</strong>ne har skrevet om,<br />
har vi fundet, Jesus, Josefs<br />
søn, <strong>fra</strong> Nazaret”.<br />
Selv om både Lukas og<br />
Matthæus plac<strong>er</strong><strong>er</strong> fødslen<br />
i Betlehem, <strong>er</strong> de uenige<br />
om, hvor<strong>fra</strong> Maria og Josef<br />
kom, og hvor de var på vej<br />
Gav H<strong>er</strong>odes<br />
ordre til<br />
børnemord?<br />
Ifølge Bibelen beordrede<br />
kong H<strong>er</strong>odes alle små<br />
drenge i Betlehem<br />
dræbt for at få ram<br />
på Jesus. I virkeligheden<br />
<strong>er</strong> historien<br />
formentlig<br />
frit opfundet.<br />
“...lod han<br />
alle drenge på<br />
to år og d<strong>er</strong>und<strong>er</strong><br />
myrde”<br />
“...Jesus,<br />
Josefs søn,<br />
<strong>fra</strong> Nazaret”
hen. Ifølge Matthæus bor<br />
de i Betlehem, flygt<strong>er</strong> til<br />
Egypten og end<strong>er</strong> i Nazaret.<br />
Hos Lukas bor de d<strong>er</strong>imod i<br />
Nazaret, hvoreft<strong>er</strong> de tag<strong>er</strong><br />
til Betlehem og vid<strong>er</strong>e til<br />
J<strong>er</strong>usalem for til sidst igen<br />
at ende i Nazaret.<br />
HISTORIKERNE: Mange<br />
historik<strong>er</strong>e men<strong>er</strong>, at Matthæus<br />
og Lukas for alt i<br />
v<strong>er</strong>den har ønsket at plac<strong>er</strong>e<br />
Jesu mirakuløse fødsel<br />
i kong Davids by, Betlehem.<br />
På den måde kunne<br />
evangeli<strong>er</strong>ne nemlig slå to<br />
BIBELEN: I Matthæusevangeliet bliv<strong>er</strong><br />
kong H<strong>er</strong>odes forfærdet, da han hør<strong>er</strong><br />
om Jesu fødsel. Han frygt<strong>er</strong>, at “jød<strong>er</strong>nes<br />
nyfødte konge” skal vælte ham af tronen,<br />
og send<strong>er</strong> d<strong>er</strong>for de tre vise mænd ud for<br />
at finde Jesus. Men mændene forlad<strong>er</strong><br />
Betlehem uden at fortælle ham om Jesus.<br />
“Da H<strong>er</strong>odes nu så, at han var blevet<br />
narret af vismændene, blev han meget<br />
vred og sendte folk hen, og i Betlehem<br />
og i hele dens omegn lod han alle drenge<br />
på to år og d<strong>er</strong>und<strong>er</strong> myrde”.<br />
HISTORIKERNE: Kong H<strong>er</strong>odes bekæmpede<br />
ivrigt alle rival<strong>er</strong> til tronen. Selv<br />
familiemedlemm<strong>er</strong> blev dræbt, hvis de<br />
udgjorde en trussel, så denne brutale<br />
led<strong>er</strong> kunne i princippet<br />
godt have beordret død<br />
ov<strong>er</strong> små drenge for<br />
flu<strong>er</strong> med et smæk: For det<br />
første havde byen stor symbolsk<br />
betydning for jød<strong>er</strong>ne,<br />
og for det andet kunne<br />
evangeli<strong>er</strong>ne opfylde profeti<strong>er</strong>ne<br />
i Det Gamle Testamente,<br />
d<strong>er</strong> netop tal<strong>er</strong> om,<br />
at en messias vil fødes i<br />
Betlehem.<br />
I dag <strong>er</strong> de fleste historik<strong>er</strong>e<br />
enige om, at Jesus<br />
faktisk blev født i Nazaret.<br />
Historik<strong>er</strong>ne hæft<strong>er</strong> sig<br />
især ved, at Markusevangeliet,<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> det ældste af<br />
evangeli<strong>er</strong>ne, ikke nævn<strong>er</strong><br />
Betlehem med et ord.<br />
I Lukasevangeliet<br />
ankomm<strong>er</strong> Josef<br />
og Maria til<br />
Betlehem, hvor<br />
Jesus bliv<strong>er</strong> født.<br />
Historik<strong>er</strong>ne<br />
men<strong>er</strong>, at han i<br />
stedet blev født<br />
i Nazaret.<br />
at få has på Jesus. Men problemet med<br />
Matthæus' fortælling <strong>er</strong>, at H<strong>er</strong>odes døde<br />
i år 4 f.Kr. – altså før Jesus ifølge den<br />
gængse opfattelse blev født. Tidspunktet<br />
for fødslen kan dog skyldes misforståels<strong>er</strong><br />
og regnefejl, men hvis vi antag<strong>er</strong>, at<br />
H<strong>er</strong>odes levede, beordrede han så død<br />
ov<strong>er</strong> alle små drenge i Betlehem?<br />
Eft<strong>er</strong> alt at dømme <strong>er</strong> svaret nej.<br />
H<strong>er</strong>odes <strong>er</strong> en af de p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> i oldtiden,<br />
vi ved mest om. Det skyldes den<br />
jødiske historik<strong>er</strong> Flavius Josefus (født<br />
ca. år 37 e.Kr.), som skrev vidt og bredt<br />
om H<strong>er</strong>odes. Alligevel nævn<strong>er</strong> Josefus<br />
intet om et børnemord. Hell<strong>er</strong><br />
ingen andre historik<strong>er</strong>e<br />
kend<strong>er</strong> til begivenheden,<br />
ligesom ingen af de andre<br />
evangeli<strong>er</strong> nævn<strong>er</strong> den.<br />
Lukas fortæll<strong>er</strong> d<strong>er</strong>i-<br />
mod, at Josef og Maria tog ind til templet<br />
i J<strong>er</strong>usalem for at vise d<strong>er</strong>es Jesus frem<br />
i al offentlighed: “Da så d<strong>er</strong>es renselsesdage<br />
i henhold til Mose lov var omme,<br />
bragte de ham op til J<strong>er</strong>usalem for at<br />
fremstille ham for H<strong>er</strong>ren”. Hvis Jesus<br />
virkelig var eft<strong>er</strong>søgt, havde hans forældre<br />
formentlig gemt ham i stedet.<br />
Ifølge nogle historik<strong>er</strong>e har Matthæus<br />
“opfundet” massedrabet for at bekræfte<br />
en profeti i Det Gamle Testamente.<br />
Matthæusevangeliet henvis<strong>er</strong> faktisk<br />
selv til profetien: “Da gik det i opfyldelse,<br />
som <strong>er</strong> talt ved profeten J<strong>er</strong>emias”.<br />
Historien om børnemordet har desuden<br />
mange lighed<strong>er</strong> med fortællingen<br />
om Moses i Det Gamle Testamente, hvor<br />
faraoen også beordrede små drenge<br />
dræbt. Formålet har formentlig været at<br />
fremstille Jesus som en ny Moses.<br />
Matthæus lod H<strong>er</strong>odes beordre<br />
massemord på alle små drenge i<br />
Betlehem og omegn. Ingen historik<strong>er</strong>e<br />
kend<strong>er</strong> dog til hændelsen.<br />
MARY EVANS BRIDGEMAN
Change language