PDF (2,5 MB) - Gyproc

GYPROC
om letbyggeri-teknik i Skandinavien Juni 2008
TEMA:
GLASROC HYDRO
Designet til det
skandinaviske vejrlig
Fugtresistente
letbyggeriløsninger
Vindtætnings- og
vådrumsplader
GYPROC MAGAZINE 1

2 GYPROC MAGAZINE
MORTEN BITZ:
VEJRET STILLER NYE KRAV – OGSÅ
TIL BYGGERIET
REDAKTION
Lederskribent
Morten Bitz
Salgschef Danmark
Gyproc Magazine udgives af Gyproc A/S to
gange årligt, og distribueres til professionelle
aktører i byggebranchen.
Nr. 1 Juni 2008. Årgang 1.
Ansvarlig udgiver: Niels Galsgaard
Redaktører: Morten Lauritzen,
Dorthe Christensen
Vejret har altid været et godt samtaleemne for os mennesker – uanset, hvor i
verden vi befinder os, uanset hvilket profession, vi har, og uanset om vi er på
ferie – eller ”blot” hjemme.
Noget tyder på, at en ny dimension af ordet er ved at tage plads i vores bevidsthed.
Vi taler fortsat om vejret, men vi taler også om global opvarmning og om
de klimaforandringer, som jorden og havene omkring os tilsyneladende er udsat
for. Er det os – eller nogle af os, der i vores grænseløse jagt efter materielle forbedringer,
har ansvaret for denne udvikling?
Mens videnskaben strides om graden af vores ansvar, kan vi allerede nu se nogle
forandringer i vores vejr og klima. Også her gælder, at disse forandringer finder
sted over det meste af verden. Nogle steder mere end andre.
Selv her i Skandinavien mærker vi ”omslaget”. Vejret er blevet voldsommere og
vildere de senere år. Vi oplever skypumper og nedbørsmængder, som for blot
nogle år siden var utænkelige på disse breddegrader.
Byggebranchen, herunder byggeriets materialeproducenter, kan ikke ændre på
disse forhold. Men vi kan og bør optræde som ansvarlige aktører, som ikke kun
registrerer disse forandringer, men også reagerer på dem. Med vore dages krav
til kvalitet og komfort, må vi nødvendigvis tage bestik af de nye vilkår og finde
frem til nye materialer og metoder, der kan være et effektivt svar på de nye
udfordringer.
Gyproc A/S er en sådan virksomhed, der gerne vil være på forkant med virkeligheden
og møde den med de produkter og systemer, som vores kunder – og her
tænker vi også på slutbrugerne – stiller krav om. Det vil vi gerne demonstrere
med udsendelsen af dette journalistiske magasin.
Gyproc Magazine skal fortælle, hvordan vi tænker og arbejder os frem til løsninger,
der kan holde og tilføre værdi til vores kunder – også i tider med ekstreme
vejrskifter. God fornøjelse med læsningen.
Tekst og rådgivning: PeRscript v/ Per B. Jensen
Grafisk form: Gyproc A/S
Trykkeri: XponCard, Odense
Forsiden: Filmstaden i Solna Stockholm
opført af Skanska AB i vinteren 2007/2008.
Ydervægge er konstrueret med Glasroc Hydro
Vindtætningsplader og vådrum med Glasroc
Hydro Vådrumsplader.
Foto: Robert Gynlavari

04
06
10
14
17
10
Kampen mod fugten
Det nordiske vejrlig er præget af store
nedbørsmængder. Og de varslede
klimaændringer med store og kraftige
regnskyl til følge, vil gøre det endnu
mere påkrævet, at klimaskærmen på
vores bygninger fungerer.
Glasroc Hydro – den fugtresistente
letbyggeriløsning
Gyproc lancerede i 2007 Glasroc Hydro,
udviklet og designet til konstruktioner
udsat for fugt. Men den rummer
mange andre egenskaber.
Veidekke’s erfaringer med
Glasroc Hydro
Et meget anvendeligt produkt, lyder
”dommen” over Glasroc Hydropladerne,
som entreprenørkoncernen
Veidekke har afprøvet på et boligprojekt
i Fredrikstad i Norge.
Alsion – dansk vinderprojekt
Gyproc sender det store viden og kulturcenter
i Syddanmark som kandidat
til Gyproc International Trophy 2008.
Gyprocs nye Gyptone Sixto
løser nye akustiske krav
Nye krav til komfort og miljø udfordrer
arkitekterne. Det gjaldt også Arkitekt
Helge Bjørnevik, da han skulle løse
lyd, akustik og indeklimaforholdene
på Gausel Skole i Stavanger.
» Glasroc Hydro kompositplader
fra Gyproc – en løsning, der betyder,
at risikoen for fugtproblemer
i ydervægskonstruktioner bliver
kraftigt reduceret «
05
08 Historien
12
16
20
Mere vildt. Mere vådt
Vi er på vej mod større vejrekstremer.
Det gælder også for de skandinaviske
lande, og det må vi allerede nu tage
højde for, når vi bygger, opfordrer
lederen af Danmarks Klimacenter.
Designet til det
skandinaviske vejrlig
om Glasroc Hydro pladen
tager sin begyndelse i Nordamerika,
hos Gyproc’s søsterselskab.
Sol ude, sol inde...
Anvendelsen af både Gyproc Planum
og Gyproc GK-systemet resulterede
i flotte hvide ensartede lofter på det
nye Radisson SAS hotell i Frederikstad
i Norge.
Alsion – i pagt med
fjorden
Beliggenheden og udsigten til Als Sund
var en afgørende faktor, da arkitektfirmaet
3xN i 2002 gik i gang med at
tegne det unikke bygningsværk
Arkitektur i verdensklasse
Københavns Lufthavn, som ofte anerkendes
blandt de bedste lufthavne
i verden, åbnede i 2007 en ny 300
meter forbindelsesfinger mellem
lufthavnens indenrigs- og udenrigsterminaler.
GYPROC MAGAZINE 3

Kort om klimaskærm
Klimaskærmen er den del af den fysiske
bygning, der adskiller det ydre miljø med
indendørs- miljøet. Skærmen er altså en
samlet betegnelse for ydervægge, fundament,
terrændæk, tag, vinduer og døre. I
klimaskærmen indgår også forskellige former
for isolering. Jo bedre klimaskærmen
fungerer, jo bedre indeklima og jo bedre
holdbarhed for bygningen
4 GYPROC MAGAZINE
Kampen mod fugten
Det nordiske vejrlig er præget af forholdsvis
store nedbørsmængder. Og de
varslede klimaændringer med store og
kraftige regnskyl til følge, vil gøre det
endnu mere påkrævet, at klimaskærmen
på vores bygninger fungerer
Det forhold, at det ofte regner i de nordiske lande
– og endda i rigelige mængder – og at vi i perioder
også oplever sne og frost, har naturligvis betydning
for, hvordan vi bygger vores huse, erhvervsejendomme
og offentlige bygninger. Og meldingerne
fra meteorologer og klimaeksperter om, at der er
mere på vej af samme skuffe, gør det endnu mere
påkrævet at sikre, at regnvandet holdes ude, når
der skal bygges nyt eller bygges om.
Deri er forskellige eksperter i fugtproblemer og
byggeteknik enige, når de udtaler sig om fremtidens
byggeri i forhold til de klimaændringer, vi
kan forvente.
”Det påvirker naturligvis vores byggeri her i den
nordlige region, at vi har et klima, der gennemgående
er koldere end i det øvrige Europa. Det
kommer bl.a. til udtryk ved, at vi isolerer mere
og bruger bedre isoleringsmateriale, siger Søren
Aggerholm, som er forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut,
SBi, i Danmark.
Den vigtige klimaskærm
Den danske forskningschef Søren Aggerholm
tilføjer hertil:
”Væggene, facaden, taget og vinduerne skal kunne
tåle mere end andre steder. I Sydeuropa nøjes
de med at lukke for vinduet, hvis det regner. Her
gør vi meget for at eliminere fugtproblemet. For
er fugten først kommet ind, er den svær at blive
af med igen. Derfor bygger vi også anderledes, fx
når det gælder tage. Sydpå er de flade. Vi bygger
skråtage – altså med hældning, så vandet kan løbe
væk,” siger forskningschefen.
Også lektor ved Institut for Byggeri og Anlæg på
Danmarks Tekniske Universitet, DTU Byg, Carsten
Rode, understreger betydningen af klimaskærmen,
når der skal bygges nyt eller renoveres:
”Når vi over tid skal modtage endnu mere regn,
så må vi selvfølgelige indrette vores klimaskærme,
så de er i stand til at modstå endnu mere regn,”
siger Carsten Rode.
Et andet fugtproblem opstår ofte ude på byggepladserne.
”Det kan enten være, fordi materialerne får lov
til at stå uden at være tildækkede, eller fordi der
er tale om meget vandholdige materialer. I begge
tilfælde er det vigtigt, at de får lov til at tørre ud,
inden de lukkes inde bag overfladebehandling
og inventar. Ellers er der forudsætninger for, at
der senere opstår svampeangreb til stor gene for
de beboere, der flytter ind eller skal arbejde i
bygningen.”
”Vi er begyndt, men der er ikke tvivl om at vi skal
have endnu mere fokus på indeklimaet både i
projekterings- og konstruktionsfasen.” Carsten
Rode, der underviser på Danmarks Tekniske Universitet.
Det gode indeklima
”Hvis klimaskærmen er i orden og man følger anvisningerne for det, vi
her i Danmark kalder konstruktiv fugtbeskyttelse, dvs. tekniske og meget
detaljerede forholdsregler for hvordan man indpasser og samler bygningsdele,
så vægge- og tagkonstruktioner bliver i stand til at modstå vejrliget,
får man et godt indeklima. Problemet er bare, at ikke alle i byggebranchen
efterlever dem lige omhyggeligt. Man må derfor håbe på, at rådgiverne
og entreprenørerne i fremtiden tager disse bestemmelser mere alvorligt.”
Carsten Rode, lektor på Danmarks Tekniske Universitet.

Flere vejrekstremer
Ӯndringerne i klimaet
vil ske i form af flere ekstremer
og udsving i vejret
end vi har set tidligere.
Vi vil få somre med lange
tørkeperioder, efterår
med voldsomme skybrud
og vintre med kraftige
storme.”
Mette K. Jørgensen,
Danmarks Klimacenter
Mere vildt.
Mere vådt
Vi er på vej mod større vejrekstremer. Det
gælder også for de skandinaviske lande,
og det må vi allerede nu tage højde for,
når vi bygger, opfordrer lederen af Danmarks
Klimacenter.
Klimatologer i hele verden har længe talt om det.
Og her i Skandinavien oplever vi mange eksempler
på, at vores vejr er i færd med et forandre sig først
og fremmest på grund af den globale opvarmning
forårsaget af mennesker.
Flere nedbørsrekorder blev slået i 2007, og de fleste
af os husker i særdeleshed en meget våd sommer
over det meste af Skandinavien.
”Vi begynder at se ændringer i vejret nu, og det vil
blive forstærket i fremtiden. Det kan vi lige så godt
begynde at forberede os på. Bygninger, afløbssystemer,
veje og broer er jo beregnet til at blive brugt
i mange år, siger Anne Mette K. Jørgensen, som
er leder af Danmarks Klimacenter ved Danmarks
Meteorologisk Institut. Hun opfordrer til, at man
allerede nu indtænker klimaændringerne, når der
skal bygges nyt eller renoveres.
På Danmarks Klimacenter har man opbygget en
klimamodel, der dækker hele det skandinaviske
område i de kommende 100 år.
Nedbørsmængden vil generelt blive øget for alle
fire årstider. Dog vil man i den sydøstlige del af
regionen kunne opleve, at somrene bliver lidt tørrere,
mens nedbøren i det vestlige Norge vil være
markant kraftigere end i dag. Udover at klimaet
bliver mere vådt, vil der også hyppigere forekomme
kraftige regnskyl.
GYPROC MAGAZINE 5

6 GYPROC MAGAZINE
Glasroc Hydro –
skabt til fugtudsatte
konstruktioner
Gyproc lancerede i 2007 Glasroc Hydro,
udviklet og designet til konstruktioner
der kan blive udsat for fugt. Men Glasroc
Hydro rummer også mange andre
egenskaber
Glasroc Hydro fremstilles i to variationer: En
vådrumsplade, der kan bruges som pladebeklædning
i vådrum og badeværelser, og en vindtætningsplade,
der fungerer som vindspærrer i
ydervægskonstruktioner.
Der er tale om en gipsbaseret kompositplade,
hvor pladen består af en glasfiberarmeret kerne
af gips, der er suppleret med en vandafvisende
overfladebehandling af acryl. Det betyder:
• at Glasroc Hydro-pladen i modsætning til
traditionelle gipsplader er betydelig mere resistent
over for fugtpåvirkninger. For Glasroc
Hydro Vindtætningsplade, betyder dette at
eksponeringstiden kan være op til 12 måneder
inden facadekonstruktionen færdiggøres.
Den projekterende og entreprenøren får
dermed større fleksibilitet i byggeprocessen.
• at pladen er både stabil og stærk. Den
opretholder således sin form både under og
efter at byggeriet er afsluttet. Og da den
samtidig er let, er den nem at håndtere, bearbejde
og montere for byggearbejderne.
• at den er resistent overfor mikrobakterier.
Pladen er blevet testet og udsat for sporer
fra skimmelsvampe – en test, den har bestået
med udmærkelse.
Glasroc Hydro pladen kræver ikke specialudstyr,
men kan bearbejdes med samme typer af
værktøj og udstyr som de traditionelle gipsplader.
På samme måde indeholder den de samme
brandhæmmende egenskaber, lige som den er
lydisolerende. Og endelig kan restprodukterne
genanvendes og returneres som almindeligt
gipsaffald lige som de traditionelle gipsplader.
Du kan læse mere om produktet, dets tekniske
egenskaber, mål og størrelser på
www.glasroc.dk
hvor du også kan rekvirere brochurer og andet
materiale.
Højere kvalitetsniveau i branchen
”Vi har set, at kunderne i dag efterspørger mere kvalificerede løsninger end
tidligere. Og samtidig er byggebranchen blevet mere opmærksom på den
risiko, der opstår, hvis materialerne udsættes for vand og fugt. På den måde
er niveauet i branchen blevet højnet. Og vores bidrag til den udvikling har
været Glasroc Hydro kompositpladen.”
Bo Larsson, Teknisk Direktør og leder af Gyproc’s innovationsafdeling.

Glasroc Hydro er en
gipsbaseret kompositplade,
som består af en
glasfiberarmeret kerne
af gips, der er suppleret
med en vandafvisende
overfladebehandling
af acryl.
Glasfibermåtte
Imprægneret glasfiberarmeret gipskerne
Glasfibermåtte
Vandafvisende acryl overfladebelægning
GYPROC MAGAZINE 7

8 GYPROC MAGAZINE
Designet til det
skandinaviske vejrlig
Historien om Glasroc Hydro pladen tager
sin begyndelse i Nordamerika, hos
Gyproc’s søsterselskab.
Der er mange fordele ved at være med i en verdensomspændende
koncern, der har aktiviteter
i mere end 50 lande og med mere end 200.000
ansatte.
Teknisk direktør og leder af system- og innovationsafdelingen
i Gyproc Scandinavia, Bo Larsson,
nævner blandt andet adgangen til at udveksle
erfaringer med kolleger i andre dele af den store
verden.
”Vi er overalt i verden. Og på mine rejser møder
jeg en masse mennesker i koncernen, og har således
gode muligheder for at følge med i, hvad der
foregår – også når det gælder om at udvikle nye
produkter og systemer, der kan gøre byggeriet
bedre og mere effektivt.”
Det var via netværket, at han blev opmærksom på
et udviklingsprojekt, som Gyproc’s søsterselskab
havde startet i Nordamerika i 2002. Projektet gik
ud på at finde frem til et produkt, der var særligt
modstandsdygtigt over for vind og vejr.
”Det nordamerikanske klima er visse steder meget
lig det skandinaviske vejrlig med blæst og
fugtigt vejr, lige som de også oplever perioder
med sne og frost. Af samme grund har vores
byggeteknik også mange fællestræk.”
Lovende resultater
De første resultater fra Nordamerika var meget
positive. Amerikanerne havde udviklet en vindtætningsplade,
med ekstra høj fugtresistens, og
som derfor var velegnet til ydervægskonstruktioner.
”Også vi var på jagt efter noget tilsvarende. Derfor
gik vi med afsæt i de amerikanske erfaringer
i gang med at udvikle systemer og løsninger
tilpasset det nordiske marked. Og efter flere års
analyser og udviklingsarbejde var vi klar til at
markedsføre Glasroc Hydro pladen i efteråret
2007. Vel at mærke i to udgaver, idet vi udover en
vindtætningsplade også havde udviklet en plade,
der kan anvendes i vådrum og badeværelser,”
fortæller Bo Larsson.
Undervejs i udviklingsarbejdet kom den store
svenske entreprenørkoncern Skanska til at spille
en vigtig rolle. Skanska havde indledt et arbejde
med at minimere forskellige risici ved, at vælge
de bedste løsninger, for eksempel når det gjaldt
ydervægskonstruktioner. Gyproc og Skanska
indgik et samarbejde, der betød, at Skanska
skulle afprøve en vindtætningsplade fra Gyproc’s
søsterselskab i USA. Og det var ikke mindst de
gode resultater fra dette samarbejde, der lå bag
beslutningen om at introducere Glasroc Hydro på
det nordiske marked.
Norsk produktion
Produktionen af pladerne er placeret i Norge på
Gyproc’s fabrik i Gamle Fredrikstad, der ligger ud
til Oslofjorden.
”Gyproc og Skanska indgik et samarbejde, der betød,
at Skanska skulle afprøve en vindtætningsplade
fra Gyproc’s søsterselskab i USA. Og det var ikke
mindst de gode resultater fra disse tests, der lå bag
beslutningen om at introducere Glasroc Hydro på
det nordiske marked.”

Fra denne fabrik leveres Glasroc Hydro til alle de nordiske
lande.
Primær efterspørgsel i Sverige
”Det er primært i Sverige, vi indtil videre mærker en stor
efterspørgsel efter Glasroc Hydro pladerne, men også
i Norge og Danmark begynder vi nu at mærke en stigende
interesse. I Sverige er byggeskikken anderledes,
og der anvendes flere traditionelle gipsplader som udvendige
vindtætningsplader end i Danmark. Endvidere
har der i Sverige de seneste år været ført en diskussion
om fugtroblematikken i vådrum, hvilket skyldes flere
eksempler på fugtproblemer i vådrum. I Danmark havde
vi nogenlunde den tilsvarende diskussion i midten af
90’erne. Dengang blev vådrums problematikken løst
ved at påføre en gummimembran, inden fliserne blev
sat op. Alternativt kunne man anvende vinylbelægning,
der var specielt godkendt til formålet. Begge ordninger
er anerkendte og fungerer den dag i dag, forudsat at
montagen sker i henhold til foreskrifterne således, at
gummimembranen holder tæt.”
Bo Larsson understreger at de traditionelle gipsplader
fortsat sælger i store mængder i Sverige – og i en helt
anden volumen end Glasroc Hydro pladerne.
”Og det vil de blive ved med, fordi de traditionelle
gipsplader er suveræne løsninger til en lang række
formål – bl.a. til indervægge. Det er alene som vindtætningsplade
i ydervægskonstruktioner og vådrumsplade
i vådrum, at vi anbefaler det nye produkt.”
Resultatet af det nordamerikanske
projekt blev
Glasroc Hydro produktet,
som blev testet og hurtigt
anerkendt som en særdeles
brugbar løsning til
ydervægskonstruktioner,
der er særligt udsatte for
fugt.
GYPROC MAGAZINE 9

”Det er min vurdering, at der er
tale om et meget anvendeligt
produkt, når vi vil gardere os
mod fugtproblemer i ydervægskonstruktioner.
Og selv
om vi ikke har evalueret på
nuværende tidspunkt, så vil jeg
anbefale, at vi også i fremtiden
anvender Glasroc Hydro-pladerne
til den slags opgaver,” siger
Tommy Hansen.
10 GYPROC MAGAZINE
Veidekke’s erfaringer
med Glasroc Hydro
Et meget anvendeligt produkt, lyder
”dommen” over Glasroc Hydro-pladerne,
som entreprenørkoncernen Veidekke har
afprøvet på et boligprojekt i Fredrikstad
i Norge.
Nygaard Brygge er et boligprojekt bestående af to
blokke med i alt 61 lejligheder, som bliver bygget i
den norske havneby Fredrikstads midte.
Ifølge oplysningerne om projektet, som findes på
bygherren Veidekke Eiendom’s hjemmeside, er
der ”elveutsikt” og en række andre aktiver for de
kommende beboere.
Men hvad der ikke står, er at facadekonstruktionerne
på de to blokke bliver beklædt med Glasroc
Hydro kompositplader fra Gyproc – en løsning, der
betyder, at risikoen for, at ydervæggene vil blive udsat
for fugtproblemer, bliver kraftigt reduceret.
Fugtskader
Veidekke Entreprenør, Østfold, Norge, er totalentreprenør
på projektet og projektchef Tommy
Hansen har registreret, at udviklingen med fugtpåvirkninger
i ydervæggene er tiltaget. Der kan være
flere årsager til fugtskader, men en af de hyppigste
opstår, når regnvandet får lov til at trænge ind i
ydervægskonstruktionen inden klimaskærmen
færdiggøres.
”Indtil i dag har vi monteret glasuld som isolation
oven på de traditionelle vindtætnings gipsplader.
Men når det regner længere tid af gangen
og facadekonstruktionen endnu ikke er lukket,
er ydervægskonstruktionen mere sårbar overfor
fugtpåvirkninger” forklarer Tommy Hansen fra den
skandinaviske entreprenør og ejendomsudvikler.
”Derfor lyttede vi ekstra opmærksomt, da Gyproc
fortalte os, at de havde udviklet et nyt produkt
specielt til fugtudsatte konstruktioner. Og netop
i forbindelse med dette projekt kunne vi forudse,
at der kunne opstå problemer, fordi vi anvender
en særlig ”systempuds” til en del af facaden. Men
pudsen er ikke hensigtsmæssig at bruge om vinteren
på grund af temperaturen, regnen og fugten.
Det ville betyde, at netop denne del af facaden vil
blive særligt udsat, indtil vi kan gøre klimaskærmen
helt færdig. Derfor blev vi hurtigt enige om afprøve
Glasroc Hydro-pladerne på dette projekt, fortæller
projektchefen.
I dag er den ene af de to boligblokke opført og
klar til de indvendige arbejder.
Anbefaler Glasroc Hydro
”Det er min vurdering, at der er tale om et meget
anvendeligt produkt, når vi vil gardere os mod fugt
problemer i ydervægskonstruktioner. Og selv om
vi ikke har evalueret på nuværende tidspunkt, så
vil jeg anbefale, at vi også i fremtiden anvender
Glasroc Hydro-pladerne til den slags opgaver,” siger
Tommy Hansen.
Hans positive vurdering deles af byggearbejderne
på pladsen. De lægger vægt på, at pladerne er
nemme at håndtere og montere. Ikke mindst er
de nemme at skære til, lyder det fra byggepladsen
i Fredrikstad.

GYPROC MAGAZINE 11

12 GYPROC MAGAZINE
Sol ude, sol inde...
Anvendelsen af både Gyproc Planum og
Gyproc GK-systemet resulterede i flotte
hvide plane lofter på det nye Radisson
SAS hotell i Frederikstad i Norge
Vi skandinaver længes nok lidt mere end andre
efter lys på grund af den mørke tid i store dele
af vinterhalvåret. Moderne arkitektur tager i
stor udstrækning konsekvensen heraf, og stadig
flere byggerier opføres med store vinduspartier
for at udnytte dagslyset fuldt ud - sommer som
vinter. Men samtidig giver det udefra kommende
sollys kombineret med de store, hvide flader
reflektioner. Og reflektioner afslører selv den
mindste ujævnhed – noget vi for en hver pris
gerne vil undgå.
Radisson SAS Hotel i den norske by Frederikstad er
historien om, hvordan det rette valg af materialer
og dygtige fagfolk har bidraget til et projekt,
hvor moderne arkitektur kommer til sin ret godt
hjulpet af det nordiske lys.
Da de første gæster entrede hotellets indgangspassage
i foråret 2007, kunne de nyde synet av
gennemført interiørdesign og spektakulær belysning
inden for rammerne af den spændende
arkitektur. Lyset får lov at trænge gennem de
store glaspartier, og giver til tider indtryk af, at
der er rigtigt højt til loftet. Som i de fleste hoteller
er lobbyen gjort til centrum, hvad også interiøret
bidrager til at understrege. Ti lysekroner hver med
90 håndblæste glaskugler hænger ned fra loftet.
Fiberoptisk belysning føjer endnu en dimension
til oplevelsen. Og højt over det hele hæver det
hvide, ensartede loft sig uden en eneste sprække
eller skygge.
Et godt sluttresultat…
Om de erfaringer, som projektchef Kai Nielsen
gjorde sig under arbejdet med at bruge Gyproc
Planum og Gyproc GK-systemet til loftdækningen,
siger Kai Nilsen.
”Det havde ikke været muligt at få den overflade
uden Gyproc Planum. Det, at pladen er forsænket
på alle fire sider, gør det muligt å få et helt glat
loft. Planum gir den perfekte overflade, andre
alternativer ville give reflektioner”
”Desuden mener jeg, at Gyproc GK-systemet
på det nærmeste er genialt! En helt ny verden
åbner sig, når det gælder om at montere lofter.
Systemet kan bare klikkes på plads, og det er så
fleksibelt, at tværprofilene kan flyttes efterhånden
som gipspladerne monteres. Alle samlingerne
bliver understøttet og jævnt fordelt over hele
loftet. Dertil kommer, at det er fantastisk hurtigt
at montere. Med Gyproc GK-systemet kan én
mand montere 60 – 70 kvadratmeter loft på én
dag. Det er dobbelt så hurtigt i forhold til andre
loftsløsninger.”
Kai Nilsen fortæller videre, at når samlingerne
fordeles over hele loftsfladen, bliver der mindre
områder, som skal spartles. Og tilsvarende
mindskes risikoen for, at der opstår skygger pga
reflektioner.
Også Odd Johansson fra malerfirmaet Odd
Johansson & Co mener, at man får et flottere
resultat med Gyproc Planum.
”Sådan som man bygger i dag, er det absolut en
fordel at anvende Gyproc Planum – ikke mindst
på lofterne. Min erfaring er, at materialer og
tidsforbruget er omtrent det samme som ved
andre typer af gipsplader. Men slutresultatet
kan ikke sammenlignes,” siger malermester Odd
Johansson.
I en af de to store konferencesale, Diamond
Hall, findes et loft med hængende ”skørt” som
er belyst.
”Rent byggeteknisk er der her tale om en spektakulær
løsning. Skørtet er bygget af hængende
70 mm stållægter beklædt med OSB-plader som
Gyproc Planum er en gipsplade, som gør det mulig at opnå plane
lofter og vægge, fordi den har forsænkede kanter på alle fire
sider. Dermed er pladesamlingerne på de lange og korte sider
optimalt forberedt på spartlingen. Den efterfølgende slibning kan
gennemføres betydelig hurtigere og med et flot resultat.

klik
igen er beklædt med gipsplader. Gyproc Planum
er anvendt for at opnå de samme ensartede overflader
som findes i hele byggeriet. Over skørtet
er det monteret fiberoptisk belysning som skifter
farve,” forklarer Kai Nilsen.
Tilfreds byggeherre
På hotellets øverste etage består loftet i Skybar
af forstærkningsstål i kombination med Gyproc
Planum. På grund af faren for nedstyrtning er
der her valgt forstærket stål. Men Gyproc Planum
garanterer også her for en perfekt overflade.
”Gyproc GK-systemet er godt. Det må og skal
prøves. Det gælder ikke mindst Gyproc Planum
som er en god gipsplade, der giver et perfekt
resultat. Nøjagtig det, vi entreprenører går efter,
når kunderne skal være tilfredse, konkluderer
projektchefen.
”Jeg har også lyst til at nævne, at Gyproc kom
tidligt med i byggeprocessen. Både for os og for
bygherren var det en stor fordel. Gyproc har haft
ansvaret for de tekniske løsninger, valget af de
bedste produkter samt alle beregningerne – også
dem, der handlede om brandkrav og lyddæmpning.
Det var med til at give os som entreprenør
en kryds i bogen hos byggeherren, som var meget
tilfreds med den måde, opgaven blev løst på.”
klik
Gyproc GK er et bæresystem af stål for nedsænkede lofter. Systemet
monteres hurtigt og enkelt ved at de enkelte profiler klikkes sammen.
Det værtøj, som man ellers plejer at anvende ved montering af nedsænkede
lofter, kan undværes og monteringen går derfor betydeligt
hurtigere. Dertil kommer, at profilerne kan justeres både i bredden og
højden efter monteringen, så eventuelle unøjagtigheder kan korrigeres.
GK-systemet gør det mulig at opnå et fuldstændigt plant bæresystem
til den efterfølgende montage af gipsplader.
GYPROC MAGAZINE 13

14 GYPROC MAGAZINE
Gyproc International Trophy
er en konkurrence inden for
af, hvor innovativ anvendelse
gips og stålprofiler vurderes
ud fra arkitektonisk og konstruktionsmæssige
principper.
21 lande deltager og finalen
afholdes i år i Bruxelles d. 6.
juni hvor vinderprojektet
kåres.
Alsion –
dansk vinderp
Gyproc sender det store viden og kulturcenter i
Syddanmark som kandidat til Gyproc International
Trophy 2008 – en begivenhed, der også kaldes ”verdensmesterskaberne
i letbyggeriteknik”
Det lette og det lyse var afgørende, da 3xN stod for at skulle vælge
materialer til de indvendige konstruktioner i forbindelse med
projekteringen af det store Alsion-byggeri – et center for viden
og kultur i den syddanske region.
Det fortæller Rasmus Holm – en af flere arkitekter fra virksomheden
3xN, der var involveret i processen.
”Gipsmaterialet opfylder de krav, vi havde til det visuelle og
akustikken. I hvert af de fire atrier har mødeboksene af gips fået
deres egen særlige farve, så helhedsindtrykket ikke forekommer
spraglet og komplekst. Farvevalget er i øvrigt enkelt – og lyst for
at få lys og luft ind i huset.”
”Der er anvendt masser af gipsloftsplader og gipsskillevægge –
nogle af dem også med lydabsorberende egenskaber. I koncertsalen
er balkonernes geometri fastlagt af kravene til akustikken,
lige som der er placeret gipstrekanter over lamellofterne. Og ude
i foyeerne foran Koncertsalen er der anvendt store sammenlimede
Gyptone-plader for at undgå akustikforringelsen, der opstår, når
kanterne på de mange mindre plader spartles. Derved får man
også en sammenhængende loftflade,” forklarer Rasmus Holm.

ojekt
Alsion er et nyt multi-projekt, som huser uddannelse, forskning
og kultur i ét. Ejerne af bygningen er Forskerpark Syd A/S, Universitets-
og bygningsstyrelsen sammen med Fonden ”Koncertsalen
Alsion” samt Sønderborg Kommune. Byggeriet er på 34.000 m²
og er designet af arkitektfirmaet 3xN.
Bygningen er hjemsted for Syddansk Universitet, Forskerparken
samt Koncertsalen Alsion (en af de bedste koncertsale til klassisk
musik i Europa).
I 1998 begyndte ideen omkring en fælles bygning for Universitet
og Forskerpark. Ideen var at skabe et unikt sted, hvor studerende,
forskere og erhvervsfolk kunne mødes.
Byen Sønderborg havde i adskillige år ønsket sig en koncertsal, som
kunne være hjemsted for symfoniorkestret, og de første skitser
viste en perfekt ramme for et unikt kulturelt og forskningsmæssige
miljø i harmoni.
Alsion er placeret på et tidligere jernbane-område direkte ud til
Als Sund. Arkitekten så en unik mulighed for at skabe en bygning
på det skrånede terræn ned mod vandkanten. Ideen var at
skabe nogle forskudte længe-bygninger, der gjorde det muligt
at opføre kontorer, møderum, auditorier og klasselokaler adskilt
af forskellige atrier samt at tilbygge nye enheder, hvis behovet
skulle opstå.
Hovedparten af parterre-niveauet er designet til forskellige funktioner,
der kan bringe, forskere, studerende og erhvervsfolk sammen,
i såvel professionelle og formelle rammer, som i uformelle
sammenhænge. Alle rum er lyse og åbne, hvilket gør det muligt,
stort set overalt, at have det åbne kig til vandet.
”Ideen var at skabe et unikt
sted, hvor studerende,
forskere og erhvervsfolk
kunne mødes.”
I atrierne findes cafeteria/kantine, studierum
og bibliotek. To af disse atrier har en
hængende ”møde-boks” udført i forskellige
Gyproc gips og stål produkter.
For at opnå god akustik i de forskellige
gange og store rum er terrasser/
balkoner beklædt med Gyptone Quattro
42 BIG.
Trappen mellem de forskellige etager er
udført i stål og beklædt med formede Gyproc
gipsplader så det danner nogle bløde
kurver. Loftet I foyeren foran koncertsalen
er udført med Rigitone akustiklofter fra
Gyproc.
Balkonerne i koncertsalen er beklædt
med Gyproc gipsplader med specielle
udfræsninger i fronten for bedre akustik.
For også at forbedre akustikken i loftet og
væggene i koncertsalen, er disse udstyret
med specielt designede trekanter i både
beton og Gyproc gipsplader bag det sorte
akustiske gardin. I flere af de horisontale
etageadskillelser er der anvendt Gyproc
TCA stål etagedæksystem.
Alsion Forskerpark er med sin traditionelle og utraditionelle anvendelse
af gipsbaserede letbyggeri-løsninger, en værdig repræsentant
for Danmark i finalen i Gyproc International Trophy 2008.
GYPROC MAGAZINE 15

16 GYPROC MAGAZINE
Alsion –
i pagt med
fjorden
Beliggenheden og udsigten til Als Sund var
en afgørende faktor, da arkitektfirmaet 3xN i
2002 gik i gang med at tegne det unikke bygningsværk
Det, vi ville med huset, var, at når du gik ind i det, så var
det ikke huset, men omgivelserne, du lagde mærke til.
Als Sund og kigget over til Sønderborg.Vi har gjort alt,
hvad vi kunne for at skabe udsigt. Selv fra de rum, der
ligger bagerst ud mod pladsen, længst fra fjorden, giver
glasvæggene ud mod atrierne adgang til at se ud mod et
af de smukkeste områder i Sønderjylland.
Sådan siger arkitekt Rasmus Holm om det bygningsværk,
han og kollegerne i arkitektfirmaet 3xN arbejdede på i
7 år. Han er stolt af resultatet – og glæden over det nye
vartegn i det sønderjyske deles af mange.
”Sagt i al beskedenhed synes vi, at det er lykkedes at
få huset og de landskabsanlæg, der er opført i samme
forbindelse, til at falde fantastisk godt sammen med omgivelserne.
Alt andet ville også være en fornærmelse mod
naturen i området,” siger den 41-årige arkitekt.
Han fremhæver også rummeligheden i byggeriet.
”Ved at konvertere de udvendige gårdhaver mellem de
forskudte længdebygninger til atrier med tage og glaspartier
får du pludselig foræret en masse indvendig facade.
Ved disse indvendige facader, ud til atrierne placeres
kontorer, holdlokaler og forskerrum. Og det er disse atriumrum,
der bærer synergien i huset. Det er her, du møder
andre, når du forlader dine studier for at bevæge dig hen
i fx kantinen. Her møder du måske forretningsfolk og får
af dem serveret en idé til dit næste forskningsprojekt.”
”Der er tale om et unikt bygningsværk på mange måder,
men ikke mindst på grund af beliggenheden og så den
rummelighed, som atrierne afstedkommer. Hele komplekset
virker som om, der er indgået en pagt med fjorden,
slutter Rasmus Holm sin beskrivelse af projektet.

Gyproc’s nye Gyptone Sixto
løser nye akustiske krav
Arkitekt Helge Bjørnevik blev udfordret,
da han skulle løse lyd, akustik og indeklimaforholdene
på Gausel Skole i
Stavanger.
Jo større lokalerne er, jo større bliver udfordringen
når det gælder lyden. Har du et stort rum, mister
du meget af lydbilledet. Og det går jo ikke, når vi
taler om skoler, hvor det er vigtigt, at både elever
og lærerne kan høre og forstå hinanden.
Sådan forklarer arkitekt Helge Bjørnevik den
opgave, han og hans kolleger ofte udsættes for,
når der i dag bygges såkaldte åbne skoler med
store undervisningslokaler. Sådan var det også med
Gausel Skole, som Helge Bjørnevik og hans firma,
Arkipartner A/S, skulle være med til at projektere.
Her var der endda tale om særdeles åbne lokaler.
”Derfor bad vi konsulentvirksomheden Sinus, om at
medvirke til at få skabt så gode lyd- og akustikforhold
som muligt. Også fordi vi havde fornemmet, at
ikke mindst forældrene til børnene havde lagt pres
på kommunen på dette område for at få en slags
kompensation for de åbne undervisningslokaler,”
forklarer Helge Bjørnevik.
Ved at anvende Gyptone Sixto opnåede man en
tilfredsstillende løsning, der levede op til de forventede
nye norske krav om 0,6 sek. efterklangstid
i undervisningslokaler (som matcher de nye danske
krav, red.) Mineraluldsloftplader i randzonerne
indgik i løsningen.
Gips giver et godt indeklima
”Vi valgte gips, fordi bygherren også ville have et
godt indeklima. Miljøet spiller i dag en stor rolle,
når vi vælger materialer, og gips er et godt valg i
den henseende. Ligesom vi arkitekter ofte foretrækker
at arbejde med gips, fordi det generelt
giver et pænere resultat.” Helge Bjørnevik mener
ikke, at hans arkitektoniske frihed bliver begrænset
af de nye krav, som samfundet og kunderne er
begyndt at stille.
”Derimod kan man sige, at vi bliver udfordret med
de nye ønsker og værdier. Og her tænker jeg ikke
kun på lyd, men også på nye standarder for energi
og isoleringsområdet. Men det er jo kun en udfordring
og en spændende del af jobbet, at kravene
hele tiden udvikler sig.”
Gyptone Sixto er et nyt mønster med sekskantede
huller, der giver gode absorberende
lydegenskaber.
GYPROC MAGAZINE 17

NOTITSER
18 GYPROC MAGAZINE
Ny Gyproc
Monteringsanvisning
Gyproc har nu en opdateret
version af Gyproc Monteringsanvisning.
Anvisningen er et
praktisk værktøj for den udførende.
Monteringsanvisningen
beskriver, hvorledes Gyproc’s
systemer skal monteres for at
overholde de krav med hensyn
til brand, lyd, styrke m.v., der
stilles til de enkelte bygningsdele.
Samtidig er Gyproc Monteringsanvisning
et redskab
for tilsynet på en byggesag og
bidrager til en effektiv kvalitetssikring.
Anvisningen kan rekvireres via
www.gyproc.dk
Arkitekt-træf i Krakow
I november 2007 afholdt Gyproc Skandinavien, Nordic Architect Seminar i
Polens tredjestørste by, Krakow, som udover en række historiske bygninger
også rummer mange eksempler på moderne arkitektur. I alt deltog mere end
100 arkitekter fra 6 lande. Rammen var således sat for de mange deltagere, der
bl.a. kunne møde den internationalt anerkendte polske arkitekt og professor
Krzystof Ingarden, lige som arkitekt og kunsthistoriker Marta Urbanska (på
billedet) gav et spændende indblik i den polske arkitekturs udvikling.
Det var det årlige fjerde seminar i rækken af arrangementer, hvor Gyproc samler
en udvalgt skare af arkitekter og giver dem lejlighed til – under fremmede
himmelstrøg – at mødes og udveksle erfaringer om arkitektur og byggeri.

”I dag har vi løsningen i form
af letbyggeriet, der kan løfte
branchen ind i en ny æra. Vi
ser systemer, der kan opføre
boliger, erhvervs- og institutionsbyggeri
(og meget andet)
i en kvalitet og til en pris, som
ikke er opnåelig i dag, hvis vi
tager udgangspunkt i den traditionelle
byggeproces.”
LETBYGGERI – FREMTIDENS
BYGGESYSTEM
Da jeg var dreng, havde min bedstemor en
bog, jeg holdt meget af at kigge i. ”Opfindelsernes
Bog” hed den, og skrev sig vel tilbage
til 1890’erne. En af de sætninger, jeg hæftede
mig særligt ved, var den, der autoritativt slog
fast, at ”man måtte forvente, at de fleste opfindelser
allerede er gjort.”
Det stod der sort på hvidt. Og så måtte det jo være
rigtigt. Jeg havde alligevel min skepsis – og i dag
forekommer sætningen absurd i enhver henseende.
Tænk, hvilken udvikling, vi har gennemgået! Hvilke
nyskabelser, materialer, stoffer og værktøjer, der
er frembragt! Hvilken fremdrift og innovationskraft!
Selv inden for byggeriets verden, hvor jeg befinder
mig, må vi erkende, at der er sket en del, selv om
branchen oftest – og med god grund – bliver beskyldt
for at stå i stampe. Lad mig bare nævne de
materialer, vi i dag anvender i forhold til for 100 år
siden. Beton, stål, glas, træ – alle har gennemgået
en enorm udvikling. Og hvert år og hver dag har
sin udvikling.
Indtil sidst i 1950’erne havde vi vænnet os til, at
byggeprocessen måtte være tung og ineffektiv, når
der HVER GANG skulle OPFINDES en ny bygning et
nyt sted og for en ny bygherre. Men så kom det
industrialiserede byggeri, som klarede det boligbehov,
der på det tidspunkt var opsparet. Siden har
det været så som så med teknologispring og nye
industrialiserede byggesystemer, der kunne skabe
kvalitet og produktivitet i byggeriet.
Men i dag har vi løsningen i form af letbyggeriet,
der kan løfte branchen ind i en ny æra. Vi ser
systemer, der kan opføre boliger, erhvervs- og institutionsbyggeri
(og meget andet) i en kvalitet og
Af arkitekt, MMA, Peter Schiødte,
Direktør og partner i Kieler Architects A/S
til en pris, som ikke er opnåelig i dag, hvis vi tager
udgangspunkt i den traditionelle byggeproces.
Konceptet er i virkeligheden indbegrebet af, hvad
vi har drømt om i mange år, nemlig at blive fri
for alle de trakasserier, som vejrliget påfører byggeprocessen.
Selvfølgelig er det kæmpefordel at
bygge under tag. Man undgår fugtproblemer, som
opstår, enten fordi materialerne ikke bliver ordentligt
afdækket ude på byggepladsen, eller ikke får
tilstrækkelig tid til at affugte, inden de sættes op.
Byggeri skal gå hurtigt i dag – og en af følgerne er,
at vi ser flere og flere eksempler på skimmelsvamp
i nyt byggeri.
Kvaliteten i letbyggeri er høj – det er jo industriproduktion
– og til en pris, der bestemt er meget
konkurrencedygtig og som sagtens kan holde.
Materialerne er lette at have med at gøre – meget
af det er jo gips. Og gips er et unikt materiale med
mange kvaliteter og til mange formål. Også i denne
sammenhæng. Hvordan byggede man i øvrigt, før
man opfandt gipspladen?
Når materialerne er nået frem til byggepladsen,
skal de ikke stå og vente på, at den traditionelle
og ofte langtrukne logistikøvelse udspilles på byggepladsen.
I stedet for at blive udsat for vejr og
vind, monteres de hurtigt, og er således med til at
afkorte byggeperioden. Med letbyggeri er tiden
på byggepladsen reduceret mærkbart.
Det er mange forhold, der peger på letbyggeriet
som fremtidens byggesystem. Vi – og mange andre
tegnestuer og større entreprenørselskaber – tror på
det som en ganske velegnet løsning i en tid, der
kalder på brugerstyret masseproduktion. Og i en
globaliseringstid gør det jo ikke noget, at konceptet
er gangbart overalt i verden.
GYPROC MAGAZINE 19

Afsender:
Gyproc A/S
Hareskovvej 12
4400 Kalundborg
A Saint-Gobain Company
Tlf. 59 57 03 30
Fax: 59 57 03 01
e-mail: info@gyproc.com
www.gyproc.dk
Arkitektur
i verdensklasse
Københavns Lufthavne A/S ønskede at
skabe en mere behagelig transfer mellem
indenrigs- og udenrigsterminalerne
og valgte at kombinere dette ønske med
et myndighedskrav om en støjvæg. Med
den nye bygning har passagererne fået
en markant kvalitetsforbedring.
Københavns Lufthavn, som ofte anerkendes blandt
de bedste lufthavne i verden, åbnede i 2007 en ny
300 meter forbindelsesfinger mellem lufthavnens
indenrigs- og udenrigsterminaler. Under opførelsen
blev 500 tons stål og 2000 m³ beton anvendt, og
omkring 4,5 km svejsesamlinger blev håndslebet. De
buede vægge og lofter blev beklædt med Gyptone
Big Line 5 akustiklofter fra Gyproc, en løsning der
ikke alene er visuelt attraktiv, men som også tilfører
gode akustiske forhold for de mere end 600.000
passagerer der årligt passerer gennem forbindelsesfingeren.
Kasper Danielsen Arkitekter A/S stod
bag designet af bygningen.