Papirløse – sådan gør I - skilsmisseklar.dk

Papirløse – sådan gør I
Rene linjer i faste forhold

2
Indhold
Nogle ord om denne folder 4
Formueforholdet 5
Hvis I skilles – uden aftaler 6
Ejerboligen 6
Lejeboligen 7
Andelsboligen 7
Skatten 7
Indgå aftaler – eller gift jer 7
Sådan er det med arv 9
Testamente 9
Hvor meget kan man arve? 9
Boafgift 10
Ved længstlevendes død 10
Livsforsikringer og kapitalpensioner 10
Krydsende livsforsikringer 11
Erstatning ved tab af forsørger 11
ATP 11
Børn 12
Forældremyndighed 12
Hvis I flytter fra hinanden 12
Hvis én af jer dør 13
Børn og arv 13
Ulemper og fordele ved
ikke at være gift 14
Ulemper 14
Fordele 15
Brug din advokat som rådgiver 16
Information 19
© Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne guide eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret. Har du brug for at trykke
eller bruge dele af guiden, så indhent venligst skriftlig tilladelse.

Nogle ord om denne folder
Over en halv million mennesker lever papirløst sammen.
Omkring 100.000 par har hjemmeboende fællesbørn.
Hvori består forskellene mellem at være gift og at leve
papirløst sammen? Ofte dukker spørgsmålet først op,
når der er indtruffet begivenheder, eller der er opstået
konflikter, der synes uløselige. Det gælder både under
samlivet, og navnlig når samlivet ophører, fordi parterne
flytter fra hinanden, eller fordi den ene part dør.
Der er megen usikkerhed om reglerne for papirløse par.
Mange tror for eksempel, at papirløse par har arveret
efter hinanden, hvis de bare har boet sammen i en årrække.
Det har de ikke.
Advokater bliver ofte stillet spørgsmål som:
• Hvem hæfter for "vores gæld"?
• Hvordan deler vi "vores formue"?
• Hvad med huset eller lejligheden, hvis vi skal flytte fra
hinanden?
• Hvem arver, når én af os dør?
• Skal vi betale boafgift ved arv?
• Er der ulemper ved ikke at være gift?
I denne folder gennemgår vi de situationer i samlivet,
hvor forskellene på at være gift og at leve papirløst
sammen har størst betydning. Vi ser også på, hvad I kan
gøre for at være så godt forberedt som muligt i tilfælde
af, at I går fra hinanden, eller én af jer dør.
Er der spørgsmål, I ønsker yderligere belyst, eller går I
med tanker om at oprette aftaler eller testamente, er I
velkomne til at kontakte en Ret&Råd-advokat.
7. udgave, august 2008 Papirløse - Sådan gør I
Af advokat Kirsten Skodborg, Ret&Råd Advokater
Formueforholdet
Begrebet formueforhold dækker over jeres økonomiske
situation – både når det gælder opsparing, værdier, gæld
og skatteforhold.
To ugifte samlevende kan helt frit aftale, hvordan de vil
indrette deres formueforhold.
En aftale der er skrevet ned, er naturligvis en bindende
aftale. Men en aftale kan også være en følge af omstændighederne.
Det sidste betyder, at hvis kun én af jer står
som ejer af et hus, en bil eller en bankkonto, så regnes
det som udgangspunkt for at være en aftale mellem
jer, at huset, bilen eller kontoen tilhører vedkommende.
Begge slags aftaler er bindende for jer – også selv om
goderne forekommer ulige fordelt. Retten vil kun sjældent
tilsidesætte en aftale.
Som ugifte bliver I beskattet som om, I boede hver for
sig. I kan altså ikke overføre underskud eller uudnyttede
personfradrag fra den ene til den anden, sådan som
ægtefæller kan.
Som ugifte samboende kan I give hinanden gaver
skatte- og afgiftsfrit op til 58.700 kr.*. Af gaver over
beløbsgrænsen skal modtageren betale en afgift på 15
%. Dette forudsætter dog, at I har boet sammen i mindst
to år. I kan typisk dokumentere jeres samliv ved en
folkeregisterattest.
*2010-tal. Beløbene reguleres årligt
4 5
VIL DU VIDE
MERE?
www.ret-raad.dk

Hvis I skilles – uden aftaler
Det ændrer ikke jeres personlige økonomiske forhold,
at I flytter sammen. I hæfter fortsat hver især for jeres
egen gæld.
Der gælder ingen lovregler for deling af formue eller
gæld, hvis I går fra hinanden. I må selv lave regler og
aftaler med hinanden. Har I foretaget større fælles indkøb,
kan I indgå en aftale om deling. Retten kan afgøre
striden, hvis I ikke kan blive enige.
Det er derfor vigtigt, at I har en aftale på forhånd om,
hvordan I skal dele tingene imellem jer, hvis det bliver
aktuelt.
Nogle vælger at bestemme at alt, hvad man anskaffer
sig under samlivet, har hver betalt halvdelen af. Så er
der ingen diskussion om, at man rent værdimæssigt
skal foretage en ligedeling, den dag man måtte flytte fra
hinanden. Andre foretrækker, at man hvert år laver lister
over, hvad man hver især har anskaffet sig i årets løb.
I dagligdagen har man sjældent styr på, hvem der har
anskaffet de enkelte ting. Hvis I ikke kan bevise, hvem
en bestemt ting tilhører, vil retten søge at dele den mellem
jer.
Ejerboligen
Oplysningerne i Tingbogen vil som oftest være afgørende,
når ejerforholdet til fast ejendom skal konstateres.
Hvis I køber hus eller anden fast ejendom i samlivsperioden,
bør I fra starten få fastlagt, hvordan ejerforholdet
skal være, og hvordan I vil bære jer ad, hvis samlivet
ophører – enten fordi I flytter fra hinanden eller ved
dødsfald.
Ønsker I at begunstige den af jer, der lever længst, er det
vigtigt, at I bruger de regler, der gælder for testamenter.
Det vender vi tilbage til senere.
Hvis jeres samliv ophører på grund af uoverensstemmelser,
er det vigtigt, at I på forhånd har lavet en
samejeaftale, hvor I har aftalt, hvordan I skal forholde jer.
Her kan for eksempel stå, om én af jer har forkøbsret til
boligen, eller om den skal sælges til andre og i givet fald
hvordan. Netop fast ejendom er årsag til mange stridigheder,
fordi der er så store værdier involveret.
Selv om det kun er den ene part, som står som køber af
ejendommen, vil den anden ofte mene, at han eller hun
reelt er medejer, hvis vedkommende har betalt en del af
udbetalingen på huset eller gennem årene været med til
at betale terminerne.
For at få medhold i retten må den af jer, der ikke står
som køber, som hovedregel kunne bevise, at det forholder
sig sådan. Det kan I gøre ved at indgå en skriftlig
aftale.
Retten kan dog under visse omstændigheder tilkende
den part, der ikke står som ejer ifølge Tingbogen, et kom-
pensationsbeløb. Og det selvom der ikke er en skriftlig
aftale mellem parterne. Dette eventuelle kompensationsbeløb
er dog altid et mindre skønsmæssigt rundt
beløb, der udgør langt under halvdelen af ejendommens
friværdi.
Lejeboligen
Hvem har ret til at fortsætte lejemålet, hvis I flytter fra
hinanden? Her følger eksempler på forskellige situationer:
Kun den ene part står på lejeaftalen
Hvis I har haft fælles husstand i mindst to år, kan retten
afgøre, hvem der kan fortsætte lejemålet. Men kun hvis
særlige grunde taler for et lejerskifte, giver retten den
part, der ikke står på lejekontrakten medhold.
Udlejer vil normalt skulle acceptere et lejerskifte.
Begge parter står på lejeaftalen
Kan I ikke blive enige om, hvem af jer der skal fortsætte
lejemålet, når I begge står på kontrakten, kan retten
træffe afgørelsen.
Retten ser på, hvem der får det sværest ved at give
afkald på lejemålet, herunder hvem af jer, der skal have
evt. børn boende. Derudover stilles der ikke særlige krav
for at slette den ene af jer som lejer, for principielt er I
ligestillede parter.
Andelsboligen
Andelsbolig i privat andelsboligforening
Den enkelte andelsboligforening kan have særlige
regler, men her gælder oftest de samme regler som ved
lejeboliger.
6 7
Skatten
Når penge skifter ejer, bliver den nye ejer sat i skat af
dem. Sådan er grundprincippet i al skattelovgivning, og
det gælder også for ugifte samboende.
Hvis en af jer modtager penge fra den anden som kompensationsbeløb
for fast ejendom, som tidligere omtalt,
skal vedkommende dog normalt ikke betale skat af dem.
Men giver I hinanden beløb ud over, hvad I er forpligtet
til, vil modtageren blive beskattet.
Se i øvrigt bemærkningerne på side 5 og 14 om gaveafgift
og side 10 om boafgift.
Indgå aftaler – eller gift jer
Som det fremgår, kan der hurtigt komme mere papir ind
i det papirløse forhold, end der er i de formelle ægteskaber.
Omvendt er det noget af en lettelse at vide, hvad
man har at holde sig til i en vanskelig situation.
Aftaler kan I selv indgå og gemme blandt jeres personlige
papirer. Er I i tvivl om, hvordan en aftale skal formuleres,
kan I rette henvendelse til jeres advokat. Giftemål er
ofte den bedste aftale og den, der er mest papirløs.

Sådan er det med arv
Der gælder helt andre regler med hensyn til arv og
arveret mellem ugifte samboende end mellem ægtefæller.
Vigtigst er, at efterladte intet arver efter sin afdøde
samlever. Dette gælder uanset hvor mange år, I har boet
sammen. Hvis I vil sikre hinanden, må I oprette testamente.
Testamente
Arveloven blev ændret pr. 1. januar 2008. De ændringer
der er sket er bl.a., at det nu er muligt som samlevende,
at arve hinanden som om man var ægtefæller.
For at arve hinanden som om man var ægtefæller, er der
imidlertid nogle betingelser, der skal være opfyldt.
Det er en forudsætning, at der udfærdiges et testamente
– et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvoraf det
fremgår, at man ønsker, at den længstlevende skal arve
mest muligt efter førstafdøde.
Et udvidet samlevertestamente kan kun oprettes af to
personer som kunne indgå ægteskab med hinanden.
Det betyder at fraseparerede ikke kan oprette et udvidet
samlevertestamente. Det kan man heller ikke, hvis man
sidder i uskiftet bo.
Det er derudover et krav, at man ikke har oprettet et
udvidet samlevertestamente, som ikke er tilbagekaldt
med en tidligere samlever.
Hvis man opfylder de ovenfor nævnte betingelser, kan
man lave et udvidet samlevertestamente, såfremt man
fortsat har fælles bopæl og:
1. har boet sammen i ægteskabslignende forhold i de
seneste 2 år, eller
2. venter, har eller har haft fælles børn
Som det fremgår af ovenstående, skal testamentet leve
op til visse regler for at være gyldigt og bør derfor udarbejdes
af jeres advokat.
Hvor meget kan man arve?
Hvis den af jer der dør først, ikke efterlader sig børn, kan
længstlevende arve alt, hvad førstafdøde efterlader sig.
Hvis i har oprettet et udvidet samlevertestamente, arver
den længst levende 7/8.
Såfremt man ikke opfylder betingelserne for et udvidet
samlevertestamente og har førstafdøde børn, kan
længstlevende højst arve 3/4. Resten skal børnene arve,
for børn er nemlig såkaldte tvangsarvinger.
Du bør kontakte en advokat, hvis du er i tvivl.
9

Boafgift
Selv om man opretter et udvidet samlevertestamente,
bliver man ikke fritaget for boafgift, som ægtefæller gør.
Boafgiften er den afgift, arvinger betaler til staten af det,
der arves. I skal betale afgift af den sum, der overstiger
bundfradraget på 264.100 kr*.
Hvis I har boet sammen i mindst to år forud for, at én af
jer dør, er boafgiften 15 %. Det vil sige 15 % af den del af
formuen, der overstiger bundfradraget.
Har I boet sammen i mindre end to år, før én af jer dør, er
boafgiften 15 % samt en yderligere tillægsboafgift på 25 %.
Mellem ægtefæller er der ingen boafgift.
Ved længstlevendes død
Hvis I ikke har taget højde i jeres testamente for, hvad
der skal ske, når længstlevende dør, tilfalder hele arven
automatisk længstlevendes arvinger. Det kan være
problematisk, hvis den af jer, der dør først, har børn fra
tidligere ægteskab eller forhold, også kaldet særbørn.
I skal derfor tage stilling til, hvad der skal ske med den
formue, som længstlevende efterlader sig, når han eller
hun dør. Ofte kan det dog være praktisk, at der indsættes
en bestemmelse om, at længstlevende kan få lov til,
at ændre sådanne fællesbestemmelser.
*2010-tal. Beløbet reguleres årligt
I skal også være opmærksomme på, at I ikke kan sidde i
uskiftet bo, som ægtefæller med fællesbørn kan.
Livsforsikringer og kapitalpensioner
Livsforsikringspolicer indeholder som regel en bestemmelse
om, at udbetalingen skal gå til "nærmeste pårørende"
i tilfælde af død. Og hvem er så det? Og hvem kan
man selv indsætte?
Nærmeste pårørende er først og fremmest ægtefællen.
Han/hun får hele summen, uanset om der efterlades
børn eller ej. Men det gælder kun for den person, man er
gift med. Hvis forsikringstageren ikke efterlader sig en
ægtefælle, går forsikringssummen til børn eller børnebørn.
Kun hvis der hverken er ægtefælle eller børn, er
nærmeste pårørende "andre arvinger efter testamente
eller loven".
Samlevende er nu omfattet af ”nærmeste pårørende
”såfremt parterne opfylder de samme betingelser, som
kræves for at kunne lave et udvidet samlevertestamente.
Det samme gør sig gældende ved pensioner. Dette
gælder imidlertid kun, såfremt indsættelsen er sket
efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2008.
Børnenes krav på en andel af forsikringssummen kan
undgås, hvis I gør begunstigelsen uigenkaldelig.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at det bundfradrag, der
blev nævnt i afsnittet om boafgift ikke gælder, når en
forsikringssum udbetales uden om dødsboet til den begunstigede
samlever. Så skal I betale 15 % i afgift af hele
beløbet, eventuelt tillige 25 %, hvis I har boet sammen i
mindre end to år.
Krydsende livsforsikringer
Det kaldes for en krydsende livsforsikring, hvis I hver
især tegner en livsforsikring på den anden parts liv. Vælger
I den løsning, kan I dels undgå at skulle acceptere
eventuelle børns krav på tvangsarv, dels undgå at skulle
betale boafgift af forsikringssummen.
Længstlevende er jo allerede ejer! Løsningen er kun
mulig, hvis den der har tegnet forsikringen på den anden
parts liv, også reelt er den, der indbetaler præmien.
Erstatning ved tab af forsørger
Hvis en af jer dør, har den efterladte samme ret til erstatning
ved tab af forsørger som en efterladt ægtefælle.
Her gælder intet krav om samlivets varighed. Sådan er
erstatningsansvarsloven.
Hvis retten til erstatning opstår efter en arbejdsulykke,
gælder arbejdsskadeforsikringsloven. Her er der et krav
om, at I skal have boet sammen i mindst to år, inden der
kan udbetales såkaldte overgangsbeløb eller forsørgertabserstatning.
10 11
ATP
Vær opmærksom på, at en efterladt samlever har
mulighed for at modtage en dødsfaldssum fra ATP. Dette
forudsætter, at I får det noteret hos ATP, ved at I underskriver
en erklæring, som I kan bestille hos ATP.
VIL DU VIDE
MERE?
www.ret-raad.dk

Børn
Som ugifte forældre har I stort set samme rettigheder og
forpligtelser over for jeres børn, som hvis I var gift. Men
også kun stort set.
Forældremyndighed
Alle børn og unge under 18 år er under forældremyndighed.
Ugifte par kan afgive en "omsorgs- og ansvarserklæring",
hvorefter der bliver fælles forældremyndigheder.
I kan også aftale fælles forældremyndighed. Sådanne
aftaler skal meddeles statsforvaltningen. Forældre der
er gift med hinanden, har automatisk fælles forældremyndighed.
Hvis I flytter fra hinanden
Hvis I beslutter at flytte fra hinanden, kan hver af jer
kræve, at den aftalte fælles forældremyndighed nu
skal ophøre. Statforvaltningen vil godkende det, hvis
I selv kan blive enige om, hvem der derefter skal have
forældremyndigheden alene, medmindre det strider
imod, hvad der er bedst for barnet. Kan I ikke blive enige,
afgøres spørgsmålet af retten.
Retten afgør også, hvad der skal ske, hvis I ikke har
fælles forældremyndighed, og hvis faderen gør krav på
forældremyndigheden. Retten skal træffe sin afgørelse
ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Udgangspunktet er, at der skal være fælles forældremyndighed,
og det er kun i særlige tilfælde, at den ene
forælder får tillagt forældremyndigheden alene.
Der er også mulighed for, at få rettens stillingtagen til,
hvor barnet skal bo.
Men igen gælder det, at hensynet til barnet er det vigtigste.
Den af jer der ikke har forældremyndigheden, har ret til
samvær med barnet. Kan I ikke blive enige om samværet,
træffer statsforvaltningen afgørelse.
Som forældre er I altid forpligtet til, at forsørge jeres børn
– uanset om I er gift eller ej. Hvis I ikke lever sammen,
pålægger statsforvaltningen den af jer, der ikke bor sammen
med barnet, at betale bidrag til barnets forsørgelse.
I kan blive pålagt, at betale særligt bidrag ved særlige
begivenheder, for eksempel ved dåb, konfirmation eller
sygdom.
Det er vigtigt at præcisere, at alle sager vedrørende
forældremyndighed, bopæl og samvær starter i statsforvaltningen,
og at det kun er i de tilfælde, hvor der ikke
kan opnås enighed at sagen afgøres af retten.
Hvis én af jer dør
Havde I fælles forældremyndighed, da dødsfaldet indtraf,
forbliver forældremyndigheden automatisk hos den
anden. Havde I ikke fælles forældremyndighed, får den
længstlevende ikke automatisk forældremyndigheden.
Det må den længstlevende søge om – og får den da som
regel også tilkendt, hvis det tjener barnet bedst. Henvendelse
skal ske til statsforvaltningen.
Børn og arv
Børn af ugifte samlevende har samme arveret og arver
på samme måde som børn af forældre, der er gift med
hinanden. Der skal også betales samme boafgift til
staten.
Desuden gælder det, at børnenes arveret opretholdes,
selv om I som forældre går fra hinanden.
I kan læse mere om forældremyndighed, samvær,
børnebidrag mv. i Ret&Råds folder "Børn, forældremyndighed
og samvær".
12 13

Ulemper
FÅ VORES
E-NYHEDSBREV
www.ret-raad.dk/
nyhedsbrev
Ulemper og fordele ved ikke at være gift
Som I har fået et indblik i ved at læse denne folder, er der
ulemper, hvis man bare bor sammen uden at være gift.
De væsentligste ulemper er:
• I får ikke formuefællesskab. Det gør ægtefæller, medmindre
de bestemmer andet ved ægtepagt.
• I får ingen automatisk arveret efter hinanden, som
ægtefæller har, når en af jer dør, og det uanset hvor
mange år I har boet sammen.
• I skal have boet sammen på den samme adresse i
mindst 2 år, før boafgiften kun er 15 % af det, I arver
fra førstafdøde ud over 264.100 kr.*. Hvis I har boet
sammen i kortere tid, skal den efterladte også betale
tillægsboafgift med 25 %. Ægtefæller betaler ikke
boafgift.
• I skal opfylde visse betingelser for at blive anset som
nærmeste pårørende i den andens livs- og ulykkesforsikringer
samt kapital- og ratepensionsordninger.
Ægtefæller anses altid som nærmeste pårørende.
• I kan ikke benytte de særlige overførselsregler i skattelovgivningen,
som for eksempel at overføre uudnyttet
underskud, personfradrag eller uudnyttet fradrag i
mellemskatten. Det kan kun ægtefæller.
• Hvis I har boet sammen i 2 år, kan I give den anden en
gave på højst 58.700 kr.* årligt, uden at dette udløser
afgift. Hvis gaven er større, skal modtageren betale
gaveafgift på 15 % af det beløb, der overstiger 58.700
kr.* Ægtefæller skal ikke betale gaveafgift.
• I kan ikke sidde i uskiftet bo, når den første af jer er
død. Det kan ægtefæller (med fællesbørn).
• I får ikke de såkaldte særlige skiftefordele, der gælder
for ægtefæller, og som medfører, at den længstlevende
altid har ret til at beholde værdier for op til 650.000
kr.*.
*2010-tal. Beløbet reguleres årligt
14 15
Fordele
Der kan være fordele ved ikke at gifte sig. De væsentligste
fordele er:
• I har ikke forsørgelsespligt over for hinanden, som
ægtefæller har det. Hvis én af jer for eksempel får
behov for kontanthjælp, tæller samleverens indtægt
ikke med ved beregningen af denne ydelse.
• I risikerer ikke at komme til at hæfte for hinandens
skattegæld sådan, som ægtefæller under visse betingelser
gør.
• I risikerer ikke at skulle betale bidrag til den anden
efter en samlivsophævelse. Dette kan naturligvis også
betragtes som en ulempe. Kun ægtefæller kan pålægges
bidragspligt over for den anden.
• Hvis du eller din samlever er enke eller enkemand og
har livsarvinger, er det en fordel at bo sammen frem
for at gifte sig. Hvis man vil gifte sig, skal der nemlig
skiftes med børnene inden.

16
Brug din advokat som rådgiver
Jo hurtigere I kan tage beslutning om de ubehagelige
ting, jo bedre. Tag en snak med jeres advokat om bolig,
forsikringer, testamente og ikke mindst de aftaler, som
vi har omtalt i denne folder. Det kan gøre en svær proces
lidt lettere.
Det er altid bedst at være på forkant, og derfor bør I altid
kontakte jeres advokat, inden I foretager nogle dispositioner,
som at flytte sammen, få børn o.s.v.
Hvis aftalerne og de nødvendige dokumenter er på plads
helt fra starten, løber man ikke ind i uforudsete og ubehagelige
overraskelser.
Din advokat ved, hvilke problemer du/I kan støde ind i,
og vil derfor kunne hjælpe dig/jer med at lave de relevante
dokumenter.

Information
Få oplyst nærmeste Ret&Råd-kontor
Ret&Råd Innovation/Sekretariatet
Telefon 70 20 70 70
sekretariatet@ret-raad.dk
www.ret-raad.dk
Ret&Råd er Danmarks førende advokatkæde. Fra kontorer
i mere end 50 byer landet over, yder vi råd givning
inden for både erhverv og privat.
Ret&Råd Privat, der har udgivet denne folder, er din og
familiens advokat og rådgiver i alle de spørgsmål, man
kan støde på livet igennem, herunder:
• Ægteskab og ægtepagt
• Separation og skilsmisse
• Testamente
• Ugifte samlevende
• Død og begravelse
• Boligrådgivning
• Erstatning
• Pension (og ægtepagt)
• Gældssanering
• Forsikring
• Lejekontrakt
• Retssager
• Konfliktmægling
•
Menneskerettigheder
19

” I denne folder gennemgår vi de situationer i samlivet, hvor forskellene
på at være gift og at leve papirløst sammen har størst betydning. Vi ser
også på, hvad I kan gøre for at være så godt forberedt som muligt i tilfælde
af, at I går fra hinanden, eller én af jer dør..”
- Kirsten Skodborg, Advokat i Ret&Råd Advokater
”Reglerne omkring ugifte samlevende kan ofte være ganske uigennemskuelige.
Men med advokatens hjælp fik jeg styr på alle reglerne – og sikkerhed
omkring min egen og min samlevers situation, hvis én af os dør.
- Kirsten Iversen, kunde i Ret&Råd Advokater
Ret&Råd Innovation/Sekretariatet
Nørre Voldgade 16, 4. sal
DK-1358 København K
sekretariatet@ret-raad.dk
Få oplyst nærmeste kontor på: 70 20 70 70