Linie 14 nr. 2 - Maj 2010 - Hvidovre Lærerforening

Nr. 2 LINIE 2010
Det er for mig virkelig at se danskfaget som
en dannelsesproces.
Arbejde i undervisningsministeriet
– og redaktør
Jeg fik – som dansklærer og konsulent markeret
mig så meget i debatten, at jeg blev
spurgt om jeg ville være med i opgavekommissionen
– eller opgaveudvalget, - i ministeriet
– som udarbejder oplæggene til de
afsluttende prøver i dansk. Det var i midten
af 80’erne, og jeg har så haft kontakt til og /
arbejdet i ministeriet i 18 år.
Jeg var også tysklærer og syntes at materialerne
var noget kedelige, så jeg meldte mig
til nogle kurser hos Gjellerup. Her må jeg
også have gjort mig bemærket, for forlaget
spurgte om jeg ville være med til at starte
et reklameblad. Det ville jeg ikke, men jeg
ville godt være med til at lave et blad der var
pædagogisk, - med uafhængige artikler, men
åbent for relevante reklamer. Så var jeg en af
redaktørerne for ’Ole-Bole’ i 9 år.
Jeg har også lavet poesi-kursus
Alle ka’ li - poesi
Det rejste jeg rundt i landet med – vel at
mærke efter skoletid!
Fra 1993 til 1995 var jeg med til at udarbejde
ministeriets ’Dansk 95’.
Strukturændringer
Tingene ændrede sig så. Det skete gradvist,
fra jeg blev konsulent i 77 og primært var lærernes
konsulent. Hvidovre havde en relativ
lang række fagkonsulenter.
Men strukturen blev ændret fra 1994, til at
man havde 2 udviklingskonsulenter – Jørgen
Lund og mig, der blev mere generalister – og
så 3 indsatskonsulenter på områderne natur/
teknik, projektopgave/projektarbejde og det
musisk-kreative.
Senere kom der med Lotte Aabye endnu en
generalist-konsulent, med fokus på evaluering
og kvalitet.
Side 12
Før da var det i høj grad op til konsulenterne
at komme med ideer – tit efter henvendelse fra
lærerne. Vi kom mere ud på skolerne dengang.
Eksempler:
Et fotoprojekt i Avedøre – ’Avedøre set fra
børnehøjde’ – sammen med nogle Enghøjlærere,
og en professionel fotograf.
Der var også et arbejde i forbindelse med
Ekstrabladets narko-reportager’Vi anklager’.
Vi skulle lave noget forebyggende materiale til
skolevæsenet. Der blev lavet et narko-kursus
sammen med Peter Schöler fra ministeriet, og
nogle Hvidovrelærere var med til at fremstille
et lokalt materiale ’Dus med rus’. Senere lavede
vi materiale om AIDS.
Selv om forvaltningen også var inde i billedet
i denne periode, så skete der en afgørende
ændring i 1994, hvor vi i meget højere grad
blev forvaltningens konsulenter.
Jeg er ikke som udgangspunkt kritisk over for
det. Men det var en ændring, - og naturligt
nok, fordi forvaltningen som følge af en øget
decentralisering blev pålagt flere opgaver.
Der blev lagt mere vægt på fælles fokuspunkter
for kommunen, og under kommunens
udviklingsråd blev der mere central styret
– eller mere korrekt: rådgivet, for udviklingsrådet
var netop ’kun’ rådgivende.
Jeg havde hidtil været både lærer og konsulent,
men blev så fuldtidskonsulent.
Jeg holdt derfor op med at lave kurser for lærere
om undervisning. Jeg har altid ment, at man
ikke kunne være troværdig i den slags kurser,
hvis man ikke selv havde en hverdag i undervisningen.
Så det var et meget bevidst valg.
SKUD - skoleudvikling
I 1996 startede skoleudviklingsprojektet
SKUD. Det er noget af det mest spændende,
jeg har været med til.
Sammen med CLUE – senere CLEO – fra
Danmarks Lærerhøjskole skulle vi her i
Hvidovre kreere en struktur, som gav alle
skoler mulighed for at udvikle sig – ud fra
et centralt oplæg, men med hensyntagen til,
hvad der rørte sig på den enkelte skole.