Indsatsplan

More documents

Recommendations

Info

(135.315, 135.316 og 135.370) i den nordlige udkant af kildepladsen, hvor forureningen er værst. Der afværgepumpes endvidere fra en enkelt boring ved vandværket (134.462), hvor der er påvist forurening af grundvandet med pesticidet hexazinon. Vandværkets indvinding toppede i starten af firserne med en årlig oppumpning på helt op til 1,8 mio. m³. Siden da er indvindingen faldet markant til et niveau omkring 500.000 m³. Staurbyskov og Svenstrup Vandværk har fælles ledningsnet. For at forbedre forsyningssikker- heden yderligere, blev der i 2005 etableret en rørledning under Lillebælt. Vandledningen vil på længere sigt kunne levere op til 1 mio. m³ drikkevand om året fra TRE-FOR Vands kildepladser i Jylland til forbrugerne på Fyn. Det er dog planen, at der kun skal leveres op til 300.000 m³ om året. Det vil ske helt automatisk, da der er et højere tryk på ledningsnettet i Jylland end på Fyn. Dermed vil den samlede indvinding på TRE-FOR Vands kildepladser på Fyn falde tilsvarende. Svenstrup Vandværk Svenstrup Vandværk har 7 aktive indvindingsboringer fordelt på 2 kildepladser. Omkring vandværket i Svenstrup er der således 4 indvindingsboringer – henholdsvis 134.759, 134.766, 135.241 og 135.1074. Denne del af kildepladsen vil fremover blive kaldt for Svenstrup Syd. Ca. 1,5 km mod nord har vandværket yderligere 3 indvindingsboringer - 135.1205, 135.1206 og 135.1207. Denne del af kildepladsen vil fremover blive kaldt for Svenstrup Nord. Placeringen af boringerne fremgår af figur 4.1. Alle boringerne er filtersat i Middelfartmagasinet. Svenstrup Nord blev etableret i 1996 for at forhindre en forurening med klorerede opløsningsmidler fra Rebbelsgrave Losseplads i at strømme ned til vandværket. Der indvindes i alt 145.000 m³ pr. år ved Svenstrup Nord. Oppumpningen styres nøje for at sikre, at forureningen ved Rebbelsgrave Losseplads holdes i skak. Vandværkets indvinding toppede i starten af firserne med en årlig oppumpning på omkring 700.000 m³. Siden da er indvindingen faldet til et niveau omkring 470.000 m³. Import af vand Allerede i 1972 blev det for første gang overvejet at importere drikkevand fra Jylland via en rørledning under Lillebælt. Middelfart Kommunale Forsyningsselskaber (MKF) deltog således i en undersøgelse af vandindvindingsmulighederne i Trekantsområdet med henblik på import af vand herfra. Et par varme og tørre år fra 1976 til 1978, hvor et fald i grundvandsspejlet medførte saltvandsindtrængning ved Strib, satte for alvor skub i tingene. Hændelsen viste, at der var behov for at skrue ned for pumperne. Da der samtidigt på daværende tidspunkt var udsigt til et stigende vandforbrug, blev det vurderet, at import af op til 2 mio. m³ vand til Middelfart Kommune var nødvendigt. Import fra Fredericia Forsyning blev undersøgt og fundet teknisk og økonomisk fordelagtigt. Denne løsning kunne dog ikke umiddelbart godkendes af Vejle Amt. Vejle Amt besluttede således i 1980, at der først kunne træffes en afgørelse, når MKF og Fyns Amt havde undersøgt indvindingsmulighederne på Nordvestfyn. I første omgang blev indvindingsmulighederne ved Båring Banke undersøgt nærmere. Her findes en dybtliggende grundvandsforekomst (Magasin 97, jf. afsnit 4.2), der i dag udnyttes af Blanke-Roerslev Vandværk. Undersøgelsen viste dog, at der ikke var tilstrækkeligt med grundvand i magasinet til at dække behovet. Fra 1986 udførte MKF dernæst undersøgelser ved Skåstrup i Bogense Kommune. Undersøgelserne viste, at det var muligt at indvinde 0,7 til 1 mio. m³ vand om året. Det var dog ikke helt tilfredsstillende for MKF. Endvidere blev det vurderet, at det ville koste 24 mio. kr. at udnytte ressourcen, hvorimod det kun ville koste 11 mio. at importere vandet fra Fredericia Forsyning (1987 priser). MKF opretholdt derfor ønsket om import af vand fra Fredericia Forsyning. Fyns Amt støttede dette ønske. 20
Et faldende vandforbrug op gennem firserne mindskede presset på grundvandsmagasinerne ved Middelfart. I 1995 var vandforbruget således faldet markant, og Fyns Amt vurderede nu, at MKF havde behov for en reservekapacitet på 1 mio. m³ vand om året. I 1996 gav Vejle Amt tilladelse til eksport af 1 mio. m³ drikkevand til Middelfart. Et par år senere blev TRE-FOR dannet ved sammenlægning af forsyningsselskaberne i Fredericia, Middelfart og Vejle. Op gennem 90’erne fortsatte vandforbruget med at falde. Planerne om etablering af en rørledning under Lillebælt blev dog ikke skrinlagt af den grund. Tværtimod gjorde den stigende erkendelse af forureningstruslen fra pesticider og forurenede grunde planerne højaktuelle. Af samme grund blev etablering af en rørledning under Lillebælt indføjet i Middelfart Kommunes vandforsyningsplan i 1994 (Middelfart Kommune, 1995). I starten af det dette årti besluttede Middelfart Kommune at drøfte etablering af nødforsyningsledninger med vandværkerne på baggrund af nye vejledninger fra Beredskabsstyrelsen om akutte drikkevandsforureninger og Miljøstyrelsens vejledning om planlægning af beredskab for vandforsyningen (Miljøstyrelsen, 2002). På baggrund af drøftelserne ansøgte TRE-FOR Vand om tilladelse til at etablere en vandledning under Lillebælt, for at opfylde vandforsyningsplanens mål om import af vand fra Jylland og myndighedernes vejledninger om god forsyningssikkerhed. I oktober 2004 gav Kystdirektoratet endelig tilladelse til etablering af en vandledning under Lillebælt. Anlægsarbejdet med etablering af den 1200 m lange vandledning blev etableret i 2005. 4.2 Geologi Landskabet i indsatsområdet er ligesom den resterende del af Danmark formet af de talrige gletsjere, der dækkede området i istiderne. Da isen smeltede bort for 14.000 til 15.000 år siden efterlod den et meget varieret landskab. I den sydlige del af indsatsområdet er landskabet forholdsvis fladt og ensartet. I den nordlige del af indsatsområdet er landskabet derimod stærkt kuperet. Den nordøstlige del af indsatsområdet kaldes for Røjle Banke. Røjle Banke er en såkaldt randmoræne, der ligesom Båring Banke længere mod sydøst blev dannet, da en gletsjer i den sidste istid skubbede og foldede de underliggende lag. Resultatet er et bakkeparti, der rejser sig op til 70 meter over havet. Røjle Banke er furet af en lang række erosionsdale, der præger landskabet omkring Staurbyskov og Strib. Istiderne formede ikke blot landskabet. De efterlod også store mængder moræneler og smeltevandssand. Smeltevandssandet blev aflejret på de udstrakte sletter foran isen. Det er disse aflejringer af smeltevandssand, der i dag indvindes grundvand fra. Under istidslagene ligger der fed ler, der er aflejret i et hav som dækkede hele om rådet i tertiærtiden for ca. 50 millioner år siden. Denne ler er meget kompakt, og der kan derfor ikke indvindes grundvand fra den og den udgør den absolutte bund for grundvandsmagasinerne i området. Tykkelsen af istidslagene er meget varierende. Omkring Røjle Banke er istidslagene mange steder tynde, usammenhængende eller helt fraværende. I et strøg fra Staurbyskov over Staurby og Svenstrup til Gamborg Fjord er istidslagene derimod helt op til 100 meter tykke. Årsagen er en såkaldt ”begravet dal”, der skærer sig ned i de gamle aflejringer af fed ler. Da den begravede dal under istiderne er blevet fyldt med sand og ler, er den i dag skjult under nutidens landskab. Den begravede dal spiller en væsentlig rolle i forbindelse med vandindvindingen i indsatsområdet, da det er her de store sandforekomster er, og derfor også her de største grundvandsforekomster findes. Der findes i alt 3 grundvandsmagasiner indenfor indsatsområdet – Middelfartmagasinet, Røjlemagasinet samt en udløber af et dybtliggende grundvandsmagasin i den sydøstlige del af indsatsområdet ved Gamborg, (Magasin 97). 21
Page 1: Indsatsplan til beskyttelse af grun
Page 4 and 5: over grundvandet. Forurening fra jo
Page 6 and 7: Indsatsplanen er bygget op, så det
Page 8 and 9: indvindes mere end 250.000 m 3 om
Page 10 and 11: Figur 3.1 OSD med angivelse af indv
Page 12 and 13: Figur 3.2 Indsatsområder med hensy
Page 14 and 15: Indgås der en aftale om statslig s
Page 16 and 17: Figur 3.4 Pesticidfølsomme zoner o
Page 18 and 19: enyttet sig af. Der er således ind
Page 20 and 21: Figur 4.1 Udbredelse af magasiner s
Page 24 and 25: I det følgende er udbredelsen, tyk
Page 26 and 27: udbredelse. Af samme grund er det s
Page 28 and 29: til at nedbryde nitrat er ved at v
Page 30 and 31: grunde er behandlet særskilt i afs
Page 32 and 33: I Regionplan 2005 er der udpeget sk
Page 34 and 35: Derudover er ca. 12 ejendomme place
Page 36 and 37: Af samme grund blev der i 1997 ivæ
Page 38 and 39: Der findes ikke på nuværende tids
Page 40 and 41: 55133 undersøgt af Oliebranchens M
Page 42 and 43: Co grundvandsforekomst, men uden fo

Indsatsplan

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?