Indsatsplan

More documents

Recommendations

Info

udbredelse. Af samme grund er det svært at indvinde vand fra magasinet. Alligevel udnytter Strib Vandværk dette magasin. Røjle Magasinet er generelt beskyttet af mellem 15 og 30 meter ler. Men da geologien er kompleks giver det et falsk billede af beskyttelsen, da lerlaget ikke er sammenhængende. Magasin 97 Magasin 97 er et dybtliggende 12 km² grundvandsmagasin, der består af smeltevandssand og grus. Udbredelsen af magasinet fremgår ikke af figur 4.2, da størstedelen af magasinet ligger udenfor indsatsområdet. Der findes dog en udløber af magasinet i den sydøstlige del af indsatsområdet omkring Gamborg. Herfra strækker magasinet sig mod nordøst til Båring Banke. Fyns Amt har tidligere vurderet, at dette grundvandsmagasin er uegnet som alternativ til den nuværende indvinding ved Middelfart, da vandmængderne er begrænsede. Det vil derfor ikke blive behandlet yderligere. 4.3 Grundvandet På baggrund af resultaterne af kortlægningen er der opstillet en såkaldt grundvandsmodel. Grundvandsmodellen er bl.a. brugt til at beregne grundvandsdannelsen til grundvandsmagasinerne, grundvandets strømningsretning og oplandene til vandværkerne i indsatsområdet. Grundvandsdannelse Ved Middelfart falder der ca. 800 mm nedbør om året. Størstedelen af nedbøren fordamper igen, optages af planter eller strømmer væk på jordoverfladen via vandløb. Resten siver ned i jorden og bliver til grundvand. Grundvandsdannelsen ved Middelfart er i størstedelen af området på mellem 250 og 300 mm om året. En del af grundvandet strømmer ud i havet via dræn og vandløb efter kort tid i jorden. Resten siver ned til grundvandsmagasinerne og bliver til ”drikkevand”. Den største grundvandsdannelse ses i et strøg fra Staurbyskov til Gamborg Fjord, hvor der dannes mere end 300 mm grundvand om året. Til gengæld er grundvandsdannelsen lille i Strib og Middelfart. Det skyldes, at en stor del af nedbøren løber i kloakkerne. Denne andel er størst på sandjord, hvorimod en del af grundvandet strømmer væk via dræn på lerjord, hvor vandet har sværere ved at trænge ned. Figuren viser heller ikke, at der enkelte steder i indsatsområdet slet ikke sker grundvandsdannelse til grundvandsmagasinerne. Det er tilfældet i Staurby Mose og på Møllemaden, hvor der sker udstrømning af grundvand fra grundvandsmagasinerne til overfladevand. Grundvandsspejlet Beliggenheden af grundvandsspejlet bestemmer grundvandets strømningsretning. Grundvandet i Middelfartmagasinet strømmer hovedsageligt i vestlige retninger mod Lillebælt og Gamborg Fjord. Vandene skiller omtrent ved hovedvejen mellem Middelfart og Odense. Nord for hovedvejen strømmer grundvandet mod Lillebælt og syd for hovedvejen mod Gamborg Fjord. Undtagelsen er området omkring Vejlby, hvor grundvandet strømmer mod øst i retning af Båring Vig. Grundvandsspejlet ligger højest omkring Røjle Banke og i et område nordøst for Kauslunde, hvor det når op til 8 meter over havniveau. Grundvandet i Røjlemagasinet strømmer også mod vest fra Røjle Banke til Strib, hvor det i sidste ende havner i Middelfartmagasinet. Det skyldes at der er god hydraulisk kontakt mellem Røjlemagasinet og Middelfartmagasinet. Vandværkernes oplande 24
Med grundvandsmodellen er der foretaget en beregning af oplandene til vandværkerne i indsatsområdet. Oplandene viser, hvor det oppumpede vand på vandværkerne kommer fra. Resultatet fremgår af figur 4.1 (p. 18). Her ses det, at oplandene strækker sig mod øst i retning af de områder, hvor grundvandsspejlet ligger højest. Den eneste undtagelse er Skrillinge-Russelbæk Vandværk, der henter alt grundvandet umiddelbart omkring vandværket. Der er stor forskel på størrelsen af vandværkernes oplande. Det afspejler primært den store forskel mellem vandværkernes indvinding. Staurbyskov Vandværk har således det største opland – et opland der strækker sig helt fra Staurbyskov til Vejlby. Svenstrup Vandværk har en tilsvarende indvinding, men her er den fordelt på to kildepladser – henholdsvis Svenstrup Syd og Svenstrup Nord. Der indvindes mest på Svenstrup Syd, hvilket også ses tydeligt på oplandets størrelse. Oplandene til Skrillinge-Russelbæk, Strib og Vejlby Fed Vandværk er forholdsvis små pga. den mere begrænsede indvinding. Bemærk, at hele Vejlby Fed Vandværks indvindingsopland ligger indenfor oplandet til Staurbyskov Vandværk. Arealanvendelsen i indsatsområdet er beskrevet nærmere i afsnit 4.5. Her skal blot nævnes, at størstedelen af oplandet til Staurbyskov, Strib, Svenstrup og Vejlby Fed Vandværk er landbrugsjord. Derimod er hele oplandet til Skrillinge-Russselbæk Vandværk byområde. Ved hjælp af grundvandsmodellen er der foretaget en beregning af alderen på det oppumpede grundvand. Beregningen viser, at grundvandet, der indvindes på Svenstrup Vandværks kildepladser, er ungt. På Svenstrup Syd er det således typisk 5 til 20 år, når det pumpes op og på Svenstrup Nord 5 til 10 år. På Skrillinge-Russelbæk Vandværk er grundvandet næsten ligeså ungt. Her er det således 10 til 20 år gammelt, når det pumpes op. På Staurbyskov og Vejlby Fed Vandværk er størstedelen af det oppumpede grundvand også 10 til 20 år gammelt, men en mindre del af det oppumpede grundvand er helt op til 200 år gammelt. Det gamle vand kommer fra de fjerneste dele af oplandet på skråningerne op mod Røjle Banke. På Strib Vandværk er størstedelen af det oppumpede grundvand også 10 til 20 år gammelt. En mindre del af det oppumpede grundvand er dog op til 100 år gammelt. Grundvandets alder er et udtryk for, hvor lang tid der går inden en indsats med henblik på at beskytte grundvandet for alvor slår igennem på kvaliteten af grundvandet, der pumpes op. 4.4 Grundvandets kvalitet Nitrat Nitrat er et livsnødvendigt næringsstof for planter. Nitrat dannes naturligt i jorden, når døde plantedele rådner. Ved tilførsel af kunst- og husdyrgødning, kan nitratindholdet i jorden blive så stort, at planterne ikke optager det hele. Den overskydende nitrat siver med regnen ned til grundvandet. Er grundvandet dårligt beskyttet mod forurening, bliver nitrat ikke nedbrudt og forurener derfor grundvandet. Grundvandsmagasinerne ved Middelfart er dårligt beskyttet mod nitratforurening. Det skyldes, at der flere steder kun er få meter beskyttende ler over grundvandsmagasinerne. De steder, hvor de beskyttende lerlag er tynde eller helt mangler, er grundvandet forurenet med nitrat. Det er i særdeleshed tilfældet i den nordvestlige del af indsatsområdet omkring Strib og Staurbyskov. Her er der flere steder målt nitratkoncentrationer på mere end 25 mg/l – umiddelbart øst for Staurbyskov helt op til 85 mg/l. Der er også påvist nitrat i grundvandet i den østlige del af indsatsområdet omkring Kauslunde og Vejlby. Her er tykkelsen af de beskyttende lerlag ligeledes begrænset. Der er ikke er påvist nitrat i alle boringer indenfor områderne, hvor grundvandet er dårligt beskyttet. Men kortlægningen viser, at jordens evne 25
Page 1: Indsatsplan til beskyttelse af grun
Page 4 and 5: over grundvandet. Forurening fra jo
Page 6 and 7: Indsatsplanen er bygget op, så det
Page 8 and 9: indvindes mere end 250.000 m 3 om
Page 10 and 11: Figur 3.1 OSD med angivelse af indv
Page 12 and 13: Figur 3.2 Indsatsområder med hensy
Page 14 and 15: Indgås der en aftale om statslig s
Page 16 and 17: Figur 3.4 Pesticidfølsomme zoner o
Page 18 and 19: enyttet sig af. Der er således ind
Page 20 and 21: Figur 4.1 Udbredelse af magasiner s
Page 22 and 23: (135.315, 135.316 og 135.370) i den
Page 24 and 25: I det følgende er udbredelsen, tyk
Page 28 and 29: til at nedbryde nitrat er ved at v
Page 30 and 31: grunde er behandlet særskilt i afs
Page 32 and 33: I Regionplan 2005 er der udpeget sk
Page 34 and 35: Derudover er ca. 12 ejendomme place
Page 36 and 37: Af samme grund blev der i 1997 ivæ
Page 38 and 39: Der findes ikke på nuværende tids
Page 40 and 41: 55133 undersøgt af Oliebranchens M
Page 42 and 43: Co grundvandsforekomst, men uden fo

Indsatsplan

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?