Uffe Christoffersen - Nivaagaards Malerisamling

Skoletjenesten på Nivaagaards Malerisamling
Uffe Christoffersen. Tigerens glød
17. maj - 7. oktober 2007
Særudstillingen er en oplagt udstilling for børn, den appellerer til sanserne, og man kan få noget både
sjovt og spændende ud af den i flere fag.
På næste side finder du en række
spørgsmål under de forskellige emner,
som I kan tage udgangspunkt i, og disse
er efterfulgt af en uddybning til læreren,
som her kan finde svar på spørgsmålene.
Udstillingen giver rig anledning til at arbejde med forskellige
emner. Det kunne f.eks. være:
o Hvorfor bruge tigeren som motiv?
o Den truede tiger
o Okkerfarver. Hvad er det?
o Tigeren som farve
o Tigeren i bur
o Tigeren i kunsten
o Fabler. Hvad er en fabel?
o Tigeren i litteraturen. Forslag til læsning
Ovennævnte er blot nogle muligheder. Materialet er tænkt som
inspiration til undervisningen eller som forberedelse til et
besøg i udstillingen på Malerisamlingen.

Hvorfor bruge tigeren som motiv?
Hvilke egenskaber har en tiger?
Hvorfor er tigeren et spændende dyr at male?
Hvorfor tror du Uffe Christoffersen har valgt tigeren som sit foretrukne motiv?
Da han gennem et snart
langt kunstnerliv har været
fascineret af tigre, er løven
i hans kunst skiftet ud med
en tiger, og i hans
fabelbilleder vrimler det
med tigre i alle mulige
afskygninger. Fælles for
dem alle er en stærk kolorit
og et ekspressivt udtryk.
I fablerne er det dyr, der
har fået menneskestemmer.
Det samme gør sig måske
gældende i Uffe
Christoffersens malerier,
hér er det i virkeligheden
slet ikke dyr, men
mennesker, han maler.
Uffe Christoffersen har siden han var ung været bidt af tigre.
Måske fordi tigeren for ham er blevet synonym med skønhed,
vildskab og en bunden (natur)kraft. Tigeren er en truet dyreart,
der er i fare for at blive udslettet på grund af menneskers
ubetænksomhed.
Som barn boede han fire år i Østafrika, i Kenya og Tanzania, og
lige siden dengang har han været fascineret af vilde dyr. En
anden ting, der gjorde et uudsletteligt indtryk på ham var
Afrikas røde jord. Da han siden kom hjem til Danmark og
begyndte at male, anvendte han jordfarver, fordi de var billige
og tilpas afdæmpede.
Interessen for de vilde dyr holdt ved, og især tigeren blev
yndlingsdyret. Nu lever der ganske vist ikke tigre i Afrika, så
det har ikke været dér, han oplevede dem, men det gør der jo
bl.a. i zoologiske haver, og her kunne han studere de flotte dyr.
Uffe Christoffersen blev samtidig betaget af Æsops og La
Fontaines dyrefabler. Her er løven den gennemgående figur.
2

Den truede tiger
[Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstboksen et hvilket
som helst sted Hvad i dokumentet. vil det sige, Brug at fanen tigeren Tekstboksværktøjer er en truet dyreart? til at redigere formateringen i tekstboksen
med uddraget.]
Hvorfor er tigeren truet?
Hvor lever der tigre i naturen?
Hvilket slags dyr er tigeren?
Hvad spiser en tiger?
Hvor stor tror du en voksen hantiger kan blive?
Tigeren er en truet dyreart, hvilket betyder at den er i fare for at uddø. Dens eneste fjende er mennesket.
I dag findes der kun ca. 5.000 tigre i naturen. De lever i Asien, nærmere bestemt i Kina, Indien, Sibirien
og Indonesien. I løbet af de sidste hundrede år er både Bali-tigeren, Java-tigeren og den Kaspiske tiger
uddøde. Tigeren til højre er en amur-tiger.
Én af årsagerne hertil er, at byttedyrene og
tigernes ideelle levesteder forsvinder, fordi mere
og mere jord bliver opdyrket. En anden er
krybskytteri, på det sorte marked koster et
tigerskind mange penge, ligesom der i Kina
fremstilles medicin af knoglerne, tænderne og
knurhår.
Tigeren er et flot og imponerende dyr. Den har
en tyk pels med nogle fine tegninger i form af
striber og forskellige farvenuancer i pelsen,
afpasset efter hvor den lever. Samtidig er den et
rovdyr, der lever af hjorte, okser, antiloper,
vildsvin, fugle og hulepindsvin.
Amur-tigeren er den største af tigrene. En voksen amur-hantiger kan veje op mod 300 kg og blive 2,5
meter lang. Til sammenligning vejer en hanløve kun 250 kg.
Der findes i dag 6 underarter af tigre, nemlig
Amur-tigeren (sibirisk tiger), sydkinesisk
tiger, sumatra-tigeren, indokinesisk tiger,
bengalsk tiger og malaysisk tiger.
I modsætning til løven, der er et socialt dyr,
som lever i flokke, så lever tigeren alene.
Hannen og hunnen er kun sammen i
parringstiden.
Tigrene i Københavns Zoologiske Have er
amur-tigre. Tigeren til venstre er en sumatra-
tiger.
3

Okkerfarver. Hvad er det?
Hvad er jordfarver?
Hvor finder du okkerfarver?
Hvordan virker jordfarver og okkerfarver i forhold til de syntetiske. Prøv at
ramme en okkerfarve med en syntetisk.
Hvilken betydning har solen for okkerfarvernes intensitet?
Uffe Christoffersen har både arbejdet med okkerfarver og med kadmiumfarver. Okkerfarver er
jordfarver, som findes i leraflejringer i naturen. Det er altså naturlige farver.
Når okker bliver revet i
linolie og blandet, kan man
male med den.
Kadmiumfarver er derimod
syntetiske, hvilket betyder
kunstigt frembragte farver.
De har meget stærke kulører.
Ved Roussillon i
Sydfrankrig findes der flere
okkerbrud i nærheden af den
landsby, hvor Uffe
Christoffersen bor.
Disse okkerbrud er
fantastiske at vandre rundt i,
og Uffe Christoffersen har
tilbragt mange timer dér med
at studere jordfarverne.
Nogle steder fremtræder de
som stribede lag, andre
steder mere ensfarvet, men
stadig glødende i den hede
sydfranske sol.
4

Farveforsøg
En dag, da Uffe Christoffersen besøgte et okkerbrud blev han opmærksom på den utrolige farvekraft,
som okkeren har i naturen, især når solen skinner på den. Han tog noget okker med hjem, men blev
meget skuffet, da han begyndte at male med den, fordi den forvandlede sig til en mørk brun, lidt kedelig
farve i modsætning til ude i solen, hvor den havde været lysende gylden.
Det lærte ham, at farvepigmentet lyser op, når solen skinner på det. Han anbragte derfor en klump okker
ovenpå pigmentet, så denne kunne kaste skygge.
Derefter begyndte han at
eksperimentere med at sætte
farvede plader ned ved siden
af pigmentet, for på den
måde at oplyse skyggen og
få den til at gløde som ude i
naturen.
På billedet til venstre er vist
et eksempel, hvor det er gul
okker i refleks fra orange.
Gennem forsøgene erfarede Uffe Christoffersen, at hvis han i sine malerier f.eks. sætter en stærk
kadmium gul op mod et okkerfarvet område, så lyser den kraftige gule farve den afdæmpede okker op.
Han kan på den måde arbejde med de meget stærke kadmiumfarver og samtidig efterligne okkerens
dybe, intense farveglød.
Her ses nogle af de
forskellige okkerfarver samt
hvidkridt og vinstoksort i
pulverform, som Uffe
Christoffersen arbejder
med.
Det er fra venstre: hvidkridt,
lys okker, gul okker, okker,
rød okker, umbra naturel,
caput mortuum og
vinstoksort.
5

Nedenfor ses to farvetavler, hvor man kan se eksempler på, hvordan okker og brændt okker ændrer sig,
når de blandes med hvidt og sort.
Farvetavle, Okker
Farvetavle, brændt okker
6

Tigeren som farve
Har tigrene i Uffe Christoffersens billeder deres rigtige farve?
Sammenlign Okker tiger. 2007, Rød okker tiger. 2007 og Caput Mortuum
tiger. 2007
Hvad bruger han farverne til?
Hvad er en kold og en varm farve?
Hvad bruger Uffe Christoffersen de kolde og varme farver til?
Hvorfor tror du tigrenes øjne har forskellige farver?
Kan farverne medvirke til at skabe dybde i billederne?
Uffe Christoffersen er ikke dyremaler i traditionel forstand. For ham er farverne det vigtigste, han maler
ikke sine tigre udelukkende med henblik på at fremstille selve dyret, men bruger dem derimod som
middel til at få farvernes udtrykskraft i spil.
Ved hjælp af farverne fylder han billerummet i en blanding af tynde farvelag (laseringer) og fede,
mættede penselstrøg. Derved får hans malerier et ekspressivt og vildt udtryk. Farveteori og farvernes
indbyrdes forhold er en hel videnskab. Som det er fremgået har farverne en enorm betydning i Uffe
Christoffersens malerier, og han er virkelig gået videnskabeligt til værks i sine undersøgelser af
okkerens muligheder.
Det er i høj grad ved hjælp af
farverne, det enkelte billede hos Uffe
Christoffersen får sit udtryk.
Ofte bruger han komplementærfarver,
det vil sige farver, der er hinandens
modsætninger. De står i kontrast til
hinanden og ligger overfor hinanden i
farvecirklen.
Se blot på Brændt okker tiger fra 2007
(til venstre), hvor de blå/violette
nuancer i dyrets gab danner kontrast
til de forskellige orange farver.
7

Maleriet Orange tiger fra 2007 er et godt eksempel på, hvordan Uffe Christoffersen bruger farven som
formgiver. Dyret fylder stort set hele billedfladen ud, og bortset fra få konturstreger er det farven, der
former den brølende tiger.
Kunstneren har formået at gengive
dyrets bevægelse, dets psyke, dets
størrelse, man er ikke i tvivl om, at det
er et stort dyr, sådan som tigeren
nærmest bryder ud gennem
billedfladen.
Med de stærke farver udtrykker Uffe
Christoffersen måske i virkeligheden
en indre kraft, der er i ham selv og hos
ham kommer til udtryk i hans
malerier.
I sin kunst har Uffe Christoffersen
især interesseret sig for at skildre det
psykologiske aspekt.
Han arbejder ihærdigt med at få dyrets
grundlæggende følelser til at skinne
igennem på lærredet, følelser som angst, vrede og glæde, hvorved det er formerne og linierne i maleriet,
der udtrykker følelsen.
8

Sammenlign de tre malerier på denne side: Okker tiger, Rød okker tiger og nederst Caput Mortuum tiger
Okker tiger. 2007
Caput Mortuum tiger. 2007
Rød okker tiger. 2007
9

Tigeren i bur
Hvorfor tror du Uffe Christoffersen bedre kan lide at tegne tigre i bur end tigre i
naturlige omgivelser?
Hvad sker der, når man tegner en stribet tiger bag tremmer?
Hvad kan en tiger i bur være et symbol på?
Uffe Christoffersens tigerfascination har fået næring ved at besøge zoologiske haver og ikke mindst ved
de omrejsende cirkus, der er mange flere af i Sydfrankrig, hvor han bor, end i Danmark.
Hovedattraktionen her er ofte store rovdyr som tigre og løver, der transporteres i cirkusvogne med
tremmer i siderne.
Og han kan netop bedst lide at tegne dyrene, når de er i bure, fordi han så kan komme tæt på. Han kan
både lugte dem og høre deres vejrtrækning. Det kan man ikke på samme måde, hvis de befinder sig i et
større moderne tigeranlæg, f.eks. i en zoologisk have.
Dyr i bur. 1974
Ikke mindst ved fodringstid har han kigget på dem i timevis. At stå kun få meter fra de store dyr og
opleve den dramatik der opstår, når dyrepasseren kaster rå lunser kød og ben ind til de sultne dyr.
Så fyldes luften af brøl og voldsomme bevægelser, især hvis der er to dyr i samme bur, fordi de så slås
om at få fat i de største stykker.
Det kunne man f.eks. se førhen i de gamle rovdyrbure i Zoologisk Have i København. Nu om stunder
bliver rovdyrene fodret med hele kadavere, hvis det ellers er til at skaffe.
De store flotte indespærrede dyr i de alt for små bure er for Uffe Christoffersen blevet symbol på en
bunden kraft, som han måske også kan overføre på sig selv. Og måske dermed også på andre
mennesker.
10

Ældre foto fra Zoologisk Have
Tiger tæt på. 1984
Trapholt
11

Tigeren i kunsten
Sammenlign de fire forskellige kunstneres malerier.
Hvad er det for en slags tigre, de maler? Er de alle lige virkelige?
Hvor ligger Uffe Christoffersens tigre i forhold til de tre ældre kunstnere?
Hvis man siger ’romantik’ (se også litteratur: Blakes tigerdigt), ekspressionisme,
kubisme og surrealisme, hvor vil du så placere Uffe Christoffersens og de andres
tigerbilleder?
Gennem tiden har mange kunstnere anvendt tigeren som motiv i deres værker, og som det fremgår af
følgende billedeksempler, har de gjort det på vidt forskellige måder.
Eksotisk og farlig
Eugène Delacroix (1798-1863): Tiger
angriber ung indisk kvinde. 1856. Hos
den franske maler Delacroix er tigeren
skildret som et farligt, men samtidig
vældig eksotisk dyr.
Delacroix var romantikens store maler i
Frankrig, og når han som motiv vælger
en tiger, der angriber en ung kvinde,
passer det godt med romantikkens hang
til det dramatiske og voldsomme.
Den ydre og den indre tiger
Da den danske maler Jens Ferdinand
Willumsen (1863-1958) var i 70’erne,
malede han tre billeder, en trilogi, som
han kaldte Tizian døende.
På alle tre billeder er det ham selv, der
er hovedpersonen. Man kan kende hans
ansigt. Det er altså en række
selvportrætter.
Det sidste billede i serien hedder
Himmelgåden, 1938, og her har han
skildret sig selv som halvt menneske,
halvt tiger med menneskeoverkrop, men
med tigerunderkrop. Sådan et væsen
kalder man en sfinx.
12

Han svæver i et stjernefyldt himmelrum mellem solen og månen, og under ham er et solbeskinnet
skydække over et skovklædt landskab.
Hyggelig og dekorativ
Den danske forfatter og maler Hans Scherfig (1905-1975), der først og fremmest er kendt for sine
samfundskritiske romaner, udførte i perioden 1962 til 1978 en række litografier af junglens og
savannens dyr.
Scherfig var inspireret af den
franske maler Henri Rousseaus
naivistiske stil, og som
billedkunstner kommer Scherfigs
hyggelige skildringer af løver,
tigre og næsehorn til at danne en
sær kontrast til hans bekendelse til
kommunismen, som klart kommer
til udtryk i romanerne.
Her er det Tiger, 1977, der lusker
rundt i junglen. Man har svært
ved at forestille sig, at den rigtig
skulle kunne være farlig.
Foruroligende og abstrakt
For den tyske maler Franz Marc (1880-1916) fik
Rousseau også betydning. Marc var med til at
stifte kunstnergruppen Der Blaue Reiter, og
han var fascineret af dyr hele sit liv. Han malede
heste, hjorte, katte og andre dyr. Det var især
dyrenes psyke, der interesserede ham.
Marc var meget påvirket af kubismen, der var en
kunstretning, udviklet af Picasso og Braque i
årene 1907-1914. Kubisterne var optaget af at
skildre motivet fra flere vinkler på én gang ved
hjælp af geometriske former og flader. De
malede tredimentionelle genstande i to
dimentioner, hvorved motivet blev meget
fladebetonet.
I Franz Marc’s Tiger fra 1912 spiller farverne og
de geometriske former den altafgørende rolle.
Hvis man ser bort fra tigerens hoved er billedet
næsten abstrakt.
13

Fabler. Hvad er en fabel?
Hvad er en fabel?
Hvorfor tror du Uffe Christoffersen maler fabelbilleder?
Sammenlign Uffe Christoffersens fabler med de ældre digteres fabler
En fabel er en kortere historie eller fortælling, hvor har dyr som hovedpersoner. Fablen, der ofte er
satirisk, har som regel et moralsk budskab, der sætter fokus på mellemmenneskelige relationer. De
belærer os om, hvordan vi burde leve og opføre os overfor andre mennesker. Og handlingen i historierne
er sjovt nok altid udstillinger af menneskets dårskaber.
To berømte fabeldigtere er den antikke græske digter Æsop (levede ca. 550 f.Kr.) og franskmanden
Jean de la Fontaine (1621-1695), og det er dem Uffe Christoffersen er blevet inspireret af. Æsop var
slave på Samos, og så vidt vides blev han netop henrettet for at fortælle sine fabler, fordi de blev
betragtet som en opfordring til at gøre oprør mod magthaverne.
Mange senere forfattere har genfortalt disse fabler, f.eks. Vagn Lundbye (1986) og Johannes Møllehave
(1998). På de følgende sider findes tre eksempler på fabler af Æsop gendigtet af Lundbye og Møllehave,
derefter følger Anna Christoffersens fortolkning af de samme fabler, denne gang digtet af La Fontaine,
og til sidst Uffe Christoffersens illustrationer til de samme fabler.
Prøv at sammenligne Uffe Christoffersens fabelbilleder samt Anna Christoffersens gendigtede fabler
med Æsops og La Fontaines og tal om de forskellige fortolkninger af den samme historie.
Find selv andre gode fabler!
14

Udvalgte fabler
Løven, ræven og æslet
En løve, en ræv og et æsel gik sammen ud på jagt. De havde snart taget et stort bytte, som løven
opfordrede æslet til at dele imellem dem. Æslet delte det hele i tre lige store dele og bad så de andre om
at vælge; derover blev løven så rasende, sprang løs på æslet og sønderrev det. Så sendte den ræven et
blik og bad den foretage en ny deling. Ræven samlede omtrent det hele i én stor bunke som løvens part
og beholdt kun det mindst mulige til sig selv. ”Kære ven,” sagde løven, ”hvordan kunne du træffe det så
snildt?” ”Jeg?” svarede ræven: ”åh, jeg tog blot lære af æslet.”
15

Løven og musen
En løve, som lå og sov i sit leje, blev vækket af en mus, der løb hen over dens hoved. Fortørnet greb den
musen med sin pote og ville dræbe den. Den forskrækkede mus bad ynkeligt om at spare dens liv. ”Lad
mig gå,” peb den, ”og en dag skal jeg gengælde din godhed.” Den tanke, at en så ringe skabning nogen
sinde kunne blive i stand til at gøre noget for den, morede løven så meget, at den lo højt, og i sit gode
lune lod den musen løbe. Men musen fik alligevel lejlighed til at øve gengæld. En dag blev løven fanget
i et garn, som jægere havde sat ud for vilde dyr, og musen hørte og genkendte dens vrede brøl og løb
hen til stedet. Uden videre gav den sig til at gnave rebene over, og det lykkedes den snart at gøre løven
fri. ”Du lo ad mig, da jeg lovede at gengælde dig,” sagde musen, ”men nu ser du, at selv en mus kan
hjælpe en løve.”
16

Den forelskede løve
En løve blev meget forelsket i en ung pige. Af den grund gik løven til pigens fader og anholdt ham om
hendes hånd. Svaret, løven fik, var unægtelig lidt krænkende. Faderen kunne aldrig i sin vildeste fantasi
finde på at give sin datter til et dyr. Nu så løven længe hvast på faderen, og da faderen havde tænkt sig
lidt om, forandrede han mening. Joh, det kunne for resten godt være, at løven alligevel kunne få
datteren, men så skulle løven først trække alle tænderne ud og få klippet de grumme klør. Hans datter
skulle jo nødig blive frygtelig bange ved synet af løvens tænder og klør!
Løven indvilligede i dette, og efter operationen dukkede den atter op hos faderen. Den forventede kort
og godt, at han nu holdt sit ord. Men da faderen så, at løven var forsvarsløs, skiftede han hurtigt mening,
og det kan da nok være, at løven omgående glemte alt om det bryllup!
17

Tigeren i litteraturen Forslag til læsning:
Beskriv de forskellige tigre i de tekster I vælger
Har disse tigre noget tilfælles?
Kan man sammenligne dem med dyrene i fablerne?
Der findes fine eksempler i litteraturen på berømte tigre. Tænk bare på den onde tiger Shere Khan i
Rudyard Kiplings Junglebogen (1894), tigeren i William Blakes Digt The Tyger fra Songs of Innocence
and of Experience (1789), Tigerdyret i A.A. Milnes Peter Plys (1926) og den energiske og sarkastiske
tøjtiger Stoffer i Bill Wattersons Steen & Stoffer (1990).
Fælles for nogle af disse tigre er, at de har
fået menneskelige egenskaber, de handler
og reagerer fuldkommen som mennesker,
ligesom det er tilfældet med dyrene i fablerne.
18

God fornøjelse!
Tigerbus fra 1987
19