Energiafgifter - DI

Afgift på affald
Afgift på affald kan deles op i følgende:
• forbrænding af affald og
• deponering af affald.
Forbrænding af affald
Da brændbart affald i dag ikke betragtes som affald, men i stedet som et brændsel,
har man politisk valgt, at afgiften på brændsler og brændbart affald stort set skal
være på niveau.
Beskatningen på brændbart affald er opdelt i to afgifter:
• Affaldsvarmeafgift – afgift på den mængde varme, der leveres fra anlægget,
og den varme, som virksomheden selv anvender til rumvarme og varmt vand
• Tillægsafgift – der skal betales en tillægsafgift på 26,50 kr. pr. GJ produceret varme
jf. bilag 2. Afgiften beregnes ikke på samme måde som affaldsvarmeafgiften, men
i princippet ud fra energiindholdet i det brændbare affald.
Affaldsvarmeafgift
Varme produceret ved forbrænding af affald pålægges affaldsvarmeafgift. Der er
således tale om en afgift på den leverede eller udnyttede varme. Afgiftssatserne
ændres hvert år, jf. bilag 2.
Under visse forudsætninger er følgende affald fritaget for affaldsvarmeafgift:
• Biomasseaffald
• Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald.
Virksomheder, der anvender varme til procesformål, kan få godtgjort affaldsvarmeafgiften
efter de almindelige regler for godtgørelse af energiafgift af
brændsler, se afsnittene ”Brændsler til proces” og ”Brændsler til særlige processer”.
Tillægsafgift
Tillægsafgiften blev indført i 2010 og skal erstatte affaldsafgiften (som er afskaffet
fra 1. januar 2010) på 330 kr. pr ton brændbart affald. Tillægsafgiften er en afgift
på den brændværdi, der er i affaldet og skal betales uanset om energien udnyttes eller ej.
36 PwC Afgiftsvejledning 2012