Download Koglen i PDF - Granhøjen

16 SKIFERIE
SKITUR 2011
Af Kenneth Andersen
Det var en kold kold nat og klokken var lige
slået 02.00, og alarmen på mobilen ringede
alt for højt lige ved siden af min seng…. Mine
trætte øjne blev hurtigt slået op og jeg var
med det fluks frisk, da jeg kom i tanke om at
vi skulle på skitur. Ud i bilen og starten var
gået med at afhente alle. Vi mødtes på kogeriet
alle sammen på nær Twillingegården,
som blev afhentet der langt ude på bøhlandet.
Vi kørte så efterfølgende til færgen i højt
humør fra de fleste og snorken fra resten. Et
par timer efter var vi ved færgen, som var 40
minutter forsinket til stor glæde for rygerne
der gik amok i en smøgrus udenfor i den bidende
kulde.
Så kom færgen endelig og her spiste vi de
dejlige sandwich som var blevet lavet på
kogeriet af bla. Maria. TAK!!! De var super
gode.
Så var vi endelig i udlandet. Store Sverige!
5 timer senere holder vi ind ganske kort
på en rasteplads, hvor vi mødes kort med
Grete og Torsten, og så afsti af sted igen til
Orsa Grônklitt. Endelig ankomst og så skal
vi have hytterne. Der er dog lige en lille ting
med de hytter der……. De er først booket til
ugen efter!!!!! Det fandt vi først ud af efter
10-15 minutter, hvor de havde ledt og ledt
de stakkels receptionsdamer. Vi var dog så
heldige at der var en dobbelthytte ledig, som
vi kunne få i et lige over bytte. Så i stedet
for fire hytter samlede vi os i en stor, som
var delt op i 2 afdelinger. Denne ene afdeling
fik de 2 gamle ”pædagoger” nemlig Peter og
Torben, og alle de unge garvede gutter, og
den anden fik undertegnede og Simone samt
tøserne og Egebjergsvej/Kogeriet gutterne.
Så var det ellers ned i skiudleveringen og få
udstyr samt liftkort, og så lidt god mad i hytterne
så vi var klar til den første rigtige ski
dag i Sverige.
Alle var 100% klar og hu hej hvor det gik.
Nogen op på de store bakker med det samme
og os andre der var noget dårligere til at
stå på ski startede på børnebakken, hvor vi
hele tiden blev overhalet af de 5-årige, der
stod bedre på ski end os. Per (Egebjergvej),
som senere kom galt af sted, og Søren (Rørmosen),
kæmpede for at lære at stå på ski,
og det viste sig at være en stor mundfuld,
men alligevel blev der med opmuntring fra
de stædige skilærere, Torben/Peter/Simone/
Kenneth, gjort et ihærdigt forsøg på at blive
bedre og bedre.
Så mødtes vi for enden af børnebakken den
første dag til middagtid, hvor vi fik de dejlige
burgere hos vores sædvanlige Burger mand.
Det forlyder, at nogen var der længere tid
end andre for at få varm kakao og en smøg,
men det er der ikke nogen, der kender noget
til. Host Host. Hyggeligt var det dog.
Alle var helt smadret og trætte efter den
første dag, men det var gået godt for alle
og ganske få styrt. Dog havde Petar (skovgården)
erhvervet sig et blåt øje efter en
ordentlig tur ned af mellem bakken, men som
altid var han i højt humør. Vi fik igen god
mad, og det var, så vidt jeg husker også den
dag, hvor Jacob Holm fyldte år så der blev
lavet lagkage helt fra bunden af Simone og
Lars Munch til stor glæde for os andre. Grete
og Torsten var et smut forbi med en gave til
Jacob, og han fik flere gode gaver fra Skiklubben
og hjemmefra.
Så blev det 2. dagen, og alle havde lidt ondt
i stængerne, og Petar havde ondt i næsen
oveni. Men alle var klar igen. Niels skulle igen
i dag stå på snowboard, som var lidt sværere,
end han havde forventet, men alligevel
kløede han på uden at pive (særligt meget).
Philip havde gang i de helt små ski, og lavede
nogle vilde styrt, men alligevel var han nok
den i hele skiklubben på den tur, der holdt
mindst pause. Vi mødtes i ‘Topstugen’, som er
et dejligt sted hvor der er god varm kakao og
kaffe helt oppe på toppen af alle skibakkerne.
Den dag var dog en sur dag for Per, som
styrtede og blev kørt på hospitalet og 2 dage
senere fløjet til Danmark med et lille privatfly.
Torsten og Grete var der i lufthavnen og
vinke farvel og spurgte bla kaptajnen, om det
var alle mulige nationaliteter, der blev fløjet
hjem? Her sagde han så tørt NEJ, det er KUN
danskere, der kommer galt af sted på skiferie!!
Det skal lige siges som en lille fodnote,
at Per er ved godt mod hjemme i Danmark.
Han skal slappe af i et stykke tid, og så kan
han stille og roligt begynde at bevæge sig
rundt uden at humpe. Herfra ønsker vi alle
sammen fra skiklubben GOD BEDRING PER.