26.07.2013 Views

Download Koglen i PDF - Granhøjen

Download Koglen i PDF - Granhøjen

Download Koglen i PDF - Granhøjen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

KOGLEN

FEBRUAR / MARTS 2011 Nr. 1

SKIFERIE

Læs den gribende reportage fra

Granhøjens ferie i Orsa.

NYT PÅ GRANHØJEN

Køb kvalitetskød fra Twillingegården

Koglen har besøgt et

botilbud for børn og unge

Koglen søger flere hænder

HVERDAGEN PÅ HOTELLET

Botilbud, omsorg og støtte til voksne med psykiske og/eller sociale problemer

Granhøjen består af 12 godkendte botilbud, et privat psykiatrisk hospital med indslusningsafdeling,

samt udslusningsboliger. Derudover har Granhøjen en bred vifte af aktiverings- og

beskæftigelsestilbud, som også giver mulighed for lærepladser og uddannelse. Mulighederne

er mange: Køkken, café, hotel, gårdbutik, frugtplantage, journalistik, kontor, rengøring,

landbrug, heste, havearbejde, skole, smed, murer, tømrer, elektriker og andre håndværk.

Holdningen er, at det altid er muligt at sammensætte et tilbud, der passer til den enkelte.

Systemisk og narrativ tilgang

En persons problematiske situation kan ikke afhjælpes uden at se på sammenhængen med

omverdenen. Derfor arbejder både personale og beboere på at skabe en klar kommunikation

og gode relationer, både med hinanden og i forhold til beboernes pårørende.

Den narrative metode lægger vægt på at problemet er problemet, og at det ikke er personen,

der er problemet. På Granhøjen arbejdes derfor med identitet og nye livshistorier og

handlemuligheder på en positiv og respektfuld måde.

Behandlingen

Holdningen på Granhøjen er, at praktisk arbejde, behandling og undervisning ikke kan skilles

ad. Gennem samvær, meningsfyldt beskæftigelse og fokus på den enkeltes ressourcer styrkes

beboernes selvværd og identitetsfølelse. Alle opfordres til at tage medansvar og hjælpe

med at få hverdagen til at fungere.

Gennem samarbejde og engagement lægges der vægt på, at beboerne bliver bevidste om

egne ressourcer, så de kan tage selvstændige beslutninger og få indflydelse på deres eget

liv. Beboerne deltager i egen rapportskrivning samt i alle beslutninger omkring deres behandling.

Personalet er sammensat tværfagligt og modtager løbende uddannelse og supervision.

Det pædagogiske personale gennemfører tre års uddannelse i systemisk og narrativ terapi.

Derudover har Granhøjen både psykiatere og psykologer tilknyttet.

Granhøjen - et godt sted

Granhøjen har et godt socialt fællesskab, et godt samarbejdsklima og gode undervisnings-

og udviklingsmuligheder både for personale og beboere. Derudover har vi et rigt udbud af

beskæftigelsesmuligheder og fritidstilbud.

Vi skaber håb, hvor der intet håb er.

Hvor der er håb, er der liv.

Hvor der er liv, er der en fremtid.

KOGLEN

FEBRUAR / MARTS 2011 NR. 1

KOGLEN er Granhøjens eget beboeremagasin og er et af Granhøjens

dagbeskæftigelsestilbud.

KOGLENS redaktion består både af beboere og medarbejdere, og vi er

fælles om at fortælle om livet på Granhøjen.

I DETTE NUMMER:

4 NYT FRA BOFÆLLESSKABERNE

10 HVERDAGEN PÅ HOTELLET

Tømrerne har været i gang.

11 KAFE KREA

12 REPORTAGE

Besøg på et botilbud for børn og unge.

14 MÅNEDENS PORTRÆT

Jimmi har over 1000 autografer.

16 SKIFERIE

18 HVERDAGEN PÅ NYGÅRDEN

Med drengene i plantagen.

19 HEREFORDKØD FRA TWILLINGEGÅRDEN

20 ANNONCER

21 KORT NYT

22 KULTUR

Digte, tegning og fortælling.

4 NYT FRA BOFÆLLESSKABERNE

NYT FRA BOFÆLLESSKABERNE

KOGERIET

Af Thea og Simone, beboer og leder på

Kogeriet

Her på Kogeriet er vi kommet godt og helt ind

i det nye år. Stort set alle, beboere og personale,

har holdt en god lang juleferie og er

vendt tilbage med ny energi.

Vi vil på Kogeriet gerne fortælle om vores

julefrokost, som vi holdt lørdag den 11/12-

10, hvor vi også havde inviteret pårørende.

Vi havde købt MEGET stort ind til dagen! Vi

skulle have and, flæskesteg, brune kartofler,

hvide kartofler, rødkål og god brun sovs.

Theas mor stod for de brune kartofler og

Frederiks mor stod for sovsen, og begge dele

blev rigtig godt:) Mens nogle blev hjemme og

passede anden og flæskestegen, tog vi andre

på Dalhøjgård og kiggede på dyrene i det

flotte vintervejr. Her blev vi i stalden budt

på kaffe og te. Vi fik også et godt grin med

hjem over gæssene, som skræppede helt

vildt. Da vi kom tilbage på Kogeriet, var der

faktisk mad, som smagte helt vidunderligt. Vi

havde dog svært ved at være så mange ved

det lange bord, eftersom vi var ca. 20 personer.

Endimellem var der levende julemusik.

Jakob fra Kogeriet havde taget sit klaver ned

i stuen og spillede rigtig smukt. Efter tradition

skulle vi selvfølgelig også have risalamande

med tilhørende mandelgave, som var

en fin nisse. Alle have også en pakke med

til pakkeleg, som vi afsluttede dagen med,

dette var en succes med knald på – ”hvem

har slået en sekser” – ”hvad siger tiden,

hvor mange minutter er der tilbage”:) Alt i

alt en rigtig dejlig dag, hvor alle hyggede og

snakkede med hinanden.

GRUNDTVIGSVEJ

Af beboere og personale på Grundtvigsvej

På Grundtvigsvej har vi haft julefest med

vores familier.

Kvindegruppen har været i Sorø og besøge

butikken og Skovperlen.

Vi har været til juleafslutning i Kafé Krea med

pakkeleg.

Kristin har været til juleafslutning i gymnastikforeningen.

Vi har alle været til julefrokost i dagsbeskæftigelsen.

Kristin har haft 15 års jubilæum. Det blev

fejret med, at hun var til Hansie Hintersee

koncert i Horsens med sin bror. En fantastisk

oplevelse. De kom først hjem kl. 4 om morgenen.

Hun blev fejret med blomster, cider og

småkager på Grundtvigsvej.

Alle har holdt jul med deres familier og haft

en dejlig juleferie.

DALHØJGÅRD

Af beboere og personale på Dalhøjgård

NYT FRA BOFÆLLESSKABERNE 5

Sidste nyt fra Dalhøjgård

Tina fra Vesterbro er flyttede ind i lejlighed på Dalhøjgård, velkommen til hende.

Vi bytter vores ene pony med Getsøvej, og i stedet kommer Loke tilbage, fremover er alle

velkommen onsdag formiddag til at deltage i vores heste hygge skovtur.

I beskæftigelsen er der gang i brænde på Oddenvej 55, på det grønne hold er vi ved at tænke

forårstanker vedr. vores urtehave/drivhuse, og de næste 14 dage er vi at finde 2 dage om

ugen i granplantagen.

6 NYT FRA BOFÆLLESSKABERNE

SKOVPERLEN

Af beboere og personale på Skovperlen

TJØRNEPARKEN

Af beboere og personale på Tjørneparken

Godt nytår alle sammen på Granhøjen.

Tjørneparken var en tur i Tivoli for at se

deres juleudstilling, i december måned.

Vi var 13 personer af sted.

Vi startede med at finde et godt spisested, et

italiensk pizzeria hvor maden var god.

Derefter delte vi os op, så dem, der havde

købt turpas, gik sammen, og dem der skulle

se juleboder og nisser fulgtes ad. Til slut

mødtes vi ved en bod og drak varm kakao,

inden vi kørte hjem ved 17 tiden.

Alle er kommet godt hjem fra juleferie. Selvom det var en oplevelse at komme af sted inden

jul pga. vejret, men ved fælles hjælp og kreative tanker kom alle af sted i god behold, godt

belæsset med julegaver, og alle de gode sager vi havde lavet i julemåneden. Bolsjer, småkager

og konfekt.

Skovperlen fyldte 4 år den 23.1.2011, det blev fejret med en fødselsdagsfrokost og raflespil.

I butikken er der gang i status og nye projekter. Der flyttes om og sættes nye varer ind.

Vi har også oplevet en vandskade i kælderen på Skovperlen. Men Steffen og Lars har

heldigvis været og udbedret skaden, så vi kan gå tørskoet igen.

Vi har også været en tur i Stof og Stil i Roskilde og købe VILDT ind til nye projekter.

SKOVGÅRDEN

Af beboere og personale på Skovgården

Der er ikke sket det helt vilde herude på

Skovgården. Vi har sagt farvel til en beboer,

som er vendt tilbage til Jylland. Så har nogen

været på juleferie, og andre hygget sig

på Skovgården. Vi var til en rigtig hyggelig

juleaften på Tjørneparken, hvor vi fik meget

lækker mad og nogle gode gaver.

Nytårsaften blev holdt på Skovgården, og nu

er hverdagen i gang, hvor vi hjælper på Dalhøjgård

og så småt er i gang med oprydning

alle vegne, så vi er klar, når foråret kommer.

Lige nu bruger vi tid på at se håndbold, og så

er der mange, som venter på, at fodbolden

starter op igen rundt i den store verden.

Skituren står for døren, og de som skal med

herfra Skovgården, glæder sig til ømme

muskler, sammenvær, og ikke mindst den

gode morgen og aftensmad de får deroppe.

Og her glæder vi os til at få dem hjem og

høre om alle deres oplevelser, og det store

smil de kommer hjem med.

EGEBJERGVEJ

Af beboere og personale på Egebjergvej

Livet er tilbage til den vante gang på Egebjergvej

efter jul og nytår. Vi har fået fjernet

julepynten inde og ude, og Anette har været

en tur på Nygården og hente planter, så der

er kommet forårsstemning i huset.

Da sneen begyndte at smelte, kunne vi se, at

vi havde haft besøg af en meget flittig mulvarp,

som havde lavet skud i hele forhaven,

så nu er vi i fuld gang med at grave.

Lars og Per er taget på skiferie, så dem

glæder vi os til at få hjem igen, og høre om

deres tur.

NYT FRA BOFÆLLESSKABERNE 7

TWILLINGEGÅRDEN

Af beboere og personale på Twillingegården

Alle mand er taget på ferie, 3 af drengene er

på ski, og resten er i lalandia, vi håber de nyder

deres ferie. Salem og Morten har så fået

tjansen med at passe køerne. Daniel murer er

i fuld gang med at bygge en lækker lejlighed

til Thomas, den bliver dejlig.Ellers går tiden

med forskellige vintersysler såsom oprydning

og vedligeholdelse af bygninger. Køerne har

det dejligt, der er rigtig tid til at forkæle dem

i øjeblikket.

8 NYT FRA BOFÆLLESSKABERNE

VESTERBRO

Af beboere og personale på Vesterbro

Vi er kommet godt fra start i det nye år.

Mange har været på juleferie og nydt samværet

og fællesskabet med familien. De

fleste synes også at det var dejligt at komme

tilbage til Vesterbro igen. Det kan godt være

lidt hårdt at være sammen med sin familie i

mange dage ad gangen.

Mens pigerne var væk, har personalet udnyttet

tiden til at få gjort hovedrent forskellige

steder i huset og på at få lavet mange af de

praktiske ting, som vi ikke når i hverdagen.

I de sidste måneder er det gået lidt ned ad

bakke med hensyn til at spise sundt. I sær i

december måned.

Men vi er flere, som gerne vil tabe os. Og vi

er et hus, som gerne vil arbejde med at have

focus på sund mad og motion.

Derfor har vi fra nytår hanket op i os selv og

besluttet, at vi fremover skal have frisk frugt

og grønt dagligt.

Samtidig skal vi ud og have rørt ”dellerne” ½

time hver dag.

Derudover arbejder vi en hel del med begre-

bet ”Ansvarlighed”.

Et af målene med at være i et behandlingsforløb

her hos os, er, at man lærer at tage

ansvar for egne tanker, følelser og handlinger.

For at vi skal fungere som et fællesskab, så

har alle pligt til at deltage i de praktiske opgaver,

der er forbundet med at bo sammen.

Ellers bliver der ikke frigivet ressourcer til at

lave alt det sjove sammen.

Aktiviteter i 2011:

Pigerne og drengene vil gerne på nogle fælles

ture 1 gang om måneden.

Personalet har lagt det ud til beboerne at

tage initiativ og planlægge, hvad der skal

ske. Det er vigtigt, at det beboerne selv, der

tager ansvar for processen og forløbet.

Sanne har besluttet, at vi skal ind og se den

Danmarkskendte musical ” Mamma Mia” i

Tivolis koncertsal lørdag d. 19.02.11.

Men en fællestur kan lige så godt være en tur

i skoven eller på stranden. Det behøver ikke

at koste noget for at være sjovt

EGEGÅRDEN

Af R.O. beboer på Egegården

8. november 2010 startede Egegården op

som et nyt bofællesskab. På nuværende

tidspunkt er vi tre beboere, men der er plads

til seks, vi håber på, at det nye år bringer

flere beboere til. Der er fem personaler. Vores

hverdag er meget stille og rolig. Vi spiser

vores morgenmad på Egegården. Frokost og

aftensmad spiser vi i hverdagene i kantinen

og i weekenden på Egegården. Vi har en gang

været med til stikbold, hvilket var en succes,

og vi vil meget gerne være med igen.

RØRMOSEN

Af beboere og personale på Rørmosen

NYT FRA BOFÆLLESSKABERNE 9

På Rørmosen er der sket meget siden sidst. Der er statet 2 nye medarbejdere, Pia som plejepersonale,

og Ditte som ny leder, som skal være på Rørmosen sammen med Jytte der har

været på Granhøjen i knapt et års tid. Så vi er i fuld gang med at sætte os ind i procedurer

m.m. samt med alle sammen at lære hinanden at kende!

Vi har budt velkommen til ny beboer Joachim for ca 1 ½ uge siden. Joachim har tidligere

været bosiddende på Kogeriet, hvilket han var glad for. Joachim er dog faldet godt til i sine

nye rammer her på Rørmosen.

Søren er deltagende i den fælles skitur, ham glæder vi os til at høre nyt fra, når de er vel

hjemme igen fra skiferie.

10 HVERDAGEN PÅ HOTELLET

Tømrerne har brækket gulvet op på Hotel du Vest

Til at starte med skulle de kun lægge

gulv bag baren, men så kom Torsten

forbi og havde en masse ideer til hotellet.

Hvordan det skulle se ud der nede. Det

blev et større projekt.

Af: Janne Maria Elleby

Tømrer-Jan: ”Til at starte med skulle der

bare lægges lidt linoleumsgulv bag baren og

en ny bordplade på baren. Dette startede

vi på torsdag. Men så kom Torsten forbi, og

han havde drømt om at åbne baren og få en

bænk hele vejen hen.”

Tømrer-Jan: ”Jeg havde flere af tømrerdrengene

med i de dage og de måtte

arbejde længe og hårdt i flere dage for at

lægge gulv.”

Jakob: ”Gulvet tog ikke så lang tid. Det var

mest opretning, fordi gulvet var skævt, det

tog et par dage. At lægge gulvet tog en dag.

Alt i alt har det taget et par uger at klikke

fliserne sammen, så de passer.”

Tømrer-Jan: ”Vi opdagede at der var to lag

gulv, så der var mere arbejde at lave. Huset

er fra 1800-tallet, og man kan ikke blive ved

med at lægge nyt gulv ovenpå.”

Torsten havde et billede af en bar. Sådan ville

han have baren skulle ser ud. Så drengene

og tømrer-Jan havde en udfordrende opgave

ved baren.

Der er syv der har arbejder på gulvet: René,

Jakob, Jan, Phillip, Niels, Steffen og Dennis.

Hvad synes du om resultatet?

Jakob: ”Jeg synes det er blevet kanon

fedt.”

René:” Jeg synes det er super fedt, meget

perfekt.”

Tømrer-Jan kigger stolt på baren og sine to tømrerdrenge. Helle, der er leder af hotellet er hoppet med

på billeder. Foto: Marie Brogaard

Jakob: ”Tilpasninger og små detaljer er klaret

godt. Det er fedt, at være med til at lave noget.”

René:”Det er godt, at andre kan se, hvad

man har været med til at lave.”

Efter Koglen havde skrevet artiklen, viste det

sig, at der faktisk var en del mere arbejde for

både tømrerne, blikkenslager og elektriker.

Læs mere i næste Kogle.

Kafé Krea

Interview med Anna Karina, som er

leder af Kafé Krea.

Af Pia Johansen

Hvordan fandt du på at du ville starte Kafé

Krea på Granhøjen?

Stillingen var slået op i avisen, og så søgte

jeg den og var heldig at få den.

Hvornår startede du Kafe Krea?

Det gjorde jeg 1. april 2010

Hvor og hvornår foregår Kafé Krea?

Det er på Tjørneparken i Nørre Asmindrup i

cafeen om mandagen, onsdagen og torsdagen

kl. 13 -15

Kan du fortælle lidt om, hvilke ting I laver

der?

Vi laver periodevis smykker, syr ting, maler,

filter og laver keramik. Op til højtiderne

laver vi juleting, påsketing og fasteting. Hver

måned har vi et nyt tema. Det sidste tema

vi havde var at sy ”Grimrikker” i filt som er

fantasifulde dyr og figurer, som man selv

designer.

Koster det noget at være med i Kafè Krea?

Det koster 150 kr. pr. måned (for materialer

og kaffe)

Hvor mange er I på holdet?

Vi er 14 tilmeldte.

Er der flere pladser på holdet?

Ja

Hvem kan deltage på holdet?

Det er åbent for alle der bor på Granhøjen

som har kreative interesser. Man kan også

komme i Kafè Krea for at nyde samværet

med andre. Lige nu er der flest kvinder, så

vi vil meget gerne have flere mandlige deltagere.

Holder du nogle kurser i forbindelse med Kafè

Krea?

Vi har afholdt keramikkursus og smykkekursus.

Hvis der er nogle interesserede, er der

også planlagt et sykursus.

Hvis man er ryger og deltager i Kafè Krea,

hvad gør man så?

Der er indlagt 1 rygepause.

Er der fridage og ferie i Kafè Krea?

KAFE KREA 11

Ja, juleferie og sommerferie og så også på

helligdagene.

Tager I på nogle ture?

Det skal vi til foråret, hvor vi skal på stranden

og på kunstudstilling. Så skal vi også besøge

Martin Nybo’s (lokal kunstner red.)

keramikværksted.

Hvad hvis man har en dårlig dag, når man er

på Kafè Krea – hvad gør man så?

Man prøver, så godt man kan at deltage, og

ellers kan man indimellem trække sig lidt

En eftermiddag hos Kafé Krea

Foto: Marie Brogaard

tilbage i lokalerne ved siden af.

Hvis man nu har lyst til at deltage på holdet

– hvad gør man så?

Så møder man op i Kafè Krea til en prøvetime

efter aftale med mig. Herefter tages der stilling

til, om man ønsker at deltage.

Er det din plan at starte holdet op igen efter

sommerferien – hvornår starter det så op?

Til den 1. august

Er du tilfreds med Kafè Krea?

Ja, jeg synes, der er en god stemning på

holdet. Vi er gode til at møde op, hjælpe

hinanden og sørge for kaffe og kage, men

vi ønsker os lidt bedre faciliteter med større

arbejdsborde og lidt bedre plads til materialer

og godt med dagslys.

Er det dit indtryk, at folk er glade for at deltage

i Kafè Krea?

Ja, det virker som om, at deltagerne trives

bedst med at udvikle sig individuelt i forhold

til egne færdigheder og interesser, men de

er også indimellem sammen om at fremstille

fælles produkter.

Hvad synes du er det bedste ved Kafè Krea?

Det er den gode stemming, og så griner

vi meget. Det er også glæden ved at

kunne bruge sine hænder til at fremstille

noget man bliver glad for, som

man jo også kan glæde andre med.

12 REPORTAGE

Besøg på et botilbud for børn og unge

Koglens redaktion ville gerne ud og

se noget andet af verden end Granhøjen.

Vi havde lyst til at besøge

et andet botilbud og høre, hvordan

det er at bo der…

Af Janne Maria Elleby og Marie Brogaard

Bilen skrider lidt og begynder at hoste, da

den bliver sat i 2. Gear. Chaufføren presser

lidt på speederen. Bang! Så går den ud. 2.

Gear er åbenbart lidt for højt, når man skal

kæmpe sig op af en stejl tilsneet vej.

Kristoffer er med til at lave den blå traktor.

Foto: Janne Maria Elleby

Blæsebjerggård ligger i udkanten af den lille

landsby, Stenstrup, for enden af en lang indkørsel.

Indkørslen er fuldstændig sneet til den

dag, Koglen kommer på besøg.

Det er Bente og Michael Mogensen, der har

startet botilbuddet for børn og unge under 18

år op. Bente og Michael har begge to arbejdet

på Granhøjen. Bente var med fra opstarten

og var en af de første medarbejdere på Granhøjen.

”Så fik vi plejebørn, og så endte vi med at

starte vores eget botilbud for børn og unge,”

fortæller Michael Mogensen.

På den måde minder deres historie lidt om

Granhøjens.

Arbejder narrativt med børn

På Bente og Michaels botilbud arbejder man

systemisk og narrativt, lige som man gør på

Granhøjen. De har begge taget den treårige

uddannelse i systemisk og narrativ terapi,

men det er da lidt anderledes at arbejde på

den måde, når man har med børn at gøre.

Inden for den narrative teori, arbejder man

med det, man kalder ’den tynde historie’.

Det er den historie, som er dominerende og

dermed identitetsbærende for beboeren.

Der er altid flere historier om samme person,

så den dominerende er blot en af mange,

men det er den, som personen anerkender.

Det er den, der fortælles oftest, og den har

derfor størst indflydelse på identiteten.

Selv om man har med børn helt ned til 8års

alderen at gøre, kan man alligevel godt

bruge den narrative terapi, fortæller Bente og

Michael.

”Det handler om at være anerkendende over

for børnene og de unge. Selv om de ikke er

voksne endnu, skal vi hjælpe dem og støtte

dem i at tage ansvar for deres eget liv,”

fortæller Bente Mogensen.

For eksempel havde de en ung mand, som

kom fra et andet botilbud. Han var flyttet,

fordi han havde slået en af pædagogerne.

”Den historie, han havde med, var, at han var

sådan en voldelig fyr, der slog pædagogerne.

Her holdt vi netværkssamtale med ham og

forældrene og fandt frem til den tynde historie.

Og så kan vi begynde at arbejde med

den,” fortæller Bente og Michael.

Den unge mand fandt frem til sin alternative

historie og ændrede ifølge Michael og Bente

adfærd stort set fra den ene dag til den anden.

Dyrehold og bilværksted

Kristoffer på 17 år er en anden af de unge

mænd, der bor på Blæsebjerggård. Han har

boet i tre år i Bente og Michaels botilbud.

”Det er dejligt at bo her. Her er altid masser

at lave. Vi kan passe dyrene, og der kommer

iler ind, som vi kan lave på sammen med

Allan,” fortæller Kristoffer.

Allan er svigersøn til Bente og Michael og

pædagogisk medarbejder på botilbuddet.

”Vi har fået et værksted her ude, hvor drengene

kan hjælpe med at lave vores biler,”

fortæller han.

Vi går et smut ud på værkstedet sammen

med Allan og Kristoffer. Der holder en gammel,

russisk motorcykel, en knallert uden

sadel og en stor blå bus hænger ned fra

loftet.

”Vi bruger flere timer på at lave biler sammen

med drengene,” fortæller Allan.

Knallerten uden sadel er Kristoffers, og han

laver den selv.

”Jeg synes, det er virkelig sjovt at prøve at

lave min egen knallert,” fortæller Kristoffer.

Hjemlige rammer

Når drengene ikke laver biler eller passer

dyrene, og når de ikke er i skole, går de til

amerikansk fodbold. Det er dog lukket om

vinteren.

”Så må vi finde på noget andet. Vi spiller

bordtennis, og så spiller vi også pc,” fortæller

Kristoffer.

REPORTAGE 13

Fra venstre: Allan, Kristoffer, Bente og Michael foran Blæsebjeggård. Foto: Janne Maria Elleby

I weekenderne tager de ofte på tur. De besøger

også tit de to andre botilbud, Bente

og Michael har. Her bor de mindre børn. På

Blæsebjerggård hvor Kristoffer hører til, bor

der tre drenge. Kristoffer på 17 år og to andre

drenge, som er 15 år.

”Der er hjemlige rammer her. Det er lidt ligesom

som en familie, men hvor ens mor og far

går hjem hver dag,” fortæller Kristoffer.

Kristoffer boede tidligere på Holmstrup, et

af Michael og Bentes andre tilbud, men flyttede

ud på Blæsebjerggård, da det åbnede

for nogle måneder siden. Og det er han rigtig

glad for.

”Der er mere hjemlige rammer her. På Holmstrup

var der børn over det hele. Det var som

at være på koloni hele tiden,” fortæller Kristoffer.

Efter interviewet giver Kristoffer en rundvisning

på Blæsebjerggård.

Vi ser både stalden, hvor vi må hjælpe en lille

rødkælk, som har forvildet sig ind i staldens

mørke, hestefolden, poolrummet, hvor nogen

har glemt at tømme askebære og teenageværelset,

som slet ikke er så rodet endda.

14 MÅNEDENS PORTRÆT

Jimmi i granplantagen Foto: Cecilie Sofie Ehlerts

Jimmi – en ægte autografjæger

”Jeg har 750 fotos af mig selv og en kendt nu!”

Af Pia Johansen

Koglen møder Jimmi på hans arbejdsplads

ude i skoven langt fra kendisserne. Sammen

med resten af holdet fra Nygården laver han

forefaldende arbejde i skoven.

Han har boet på Granhøjen i lidt over 10 år.

Før han kom til Sjælland, boede han på et

bosted i Jylland, men ville gerne flytte et andet

sted hen.

“Jeg hørte om Granhøjen gennem kommunen

og besluttede at prøve det. Det var i september

år 2000, dengang jeg var 20 år,” fortæller

Jimmi.

Da Jimmi blev født, var naglestrengen viklet

rundt om hans hals. Det betød, at hjernen

ikke fik ilt, og Jimmi fik en lille hjerneskade.

Det er grunden til, at han ikke kan klare at bo

helt for sig selv. Han har brug for den støtte

og hjælp, Granhøjen tilbyder.

Har lært at komme til tiden

Generelt var Jimmi rigtig glad for komme til

at bo på Granhøjen, selv om det irriterende

ham i starten, at han skulle så tidligt op.

”Min første tid på Granhøjen var meget

positiv. Jeg er blevet meget bedre til mange

ting. For eksempel er jeg blevet bedre til at

fastholde mig selv i et arbejde. Jeg er også

blevet bedre til at sætte grænser, og jeg retter

heller ikke hele tiden på folk mere, hvis

jeg synes, de siger noget forkert.”

Jimmi med Enrique Inglesias Foto: privat

I starten kunne Jimmi godt have lidt svært

ved at komme ud af sengen tidligt nok til at

møde til tiden. Men han har fået mere disciplin

nu.

”Jeg synes nogle gange, at det er irriterende,

at jeg skal arbejde over, når jeg kommer for

sent, men på den måde lærer jeg selvfølgelig

også at komme op til tiden,” mener han.

Og Nygårdens håndværkersjak møder tidligt.

De starter allerede klokken syv.

”Lige nu arbejder jeg i skoven, hvor vi

flishugger toppene fra træerne og slæber

pyntegranet ud i hjulsporene, hvor det bliver

kvast,” fortæller han.

Rockere indtog lejligheden

Jimmi har et stort hjerte, og nogen gange er

det næsten lidt for stort. Han har derfor haft

nogle uheldige oplevelser med mennesker,

som ville udnytte ham. Det skete blandt andet,

da han i en kort periode før Granhøjen

prøvede at bo alene.

”Det fungerede ikke, fordi jeg var for god af

mig. Jeg fik desværre nogle forkerte venner

og blev udnyttet. Det viste sig, at de var

rockere, og det vidste jeg ikke.”

Jimmi arbejder stadig på at lære at sætte

grænser.

MÅNEDENS PORTRÆT 15

”Imens jeg har boet her på Granhøjen, har

jeg haft en kæreste, som ikke boede på Granhøjen.

Hun begyndte også at udnytte mig

ved at få penge af mig til sit alkoholforbrug.

Det var et stort problem for mig, så det er

noget jeg fortsat arbejder med. Det gør jeg

bl.a. ved at snakke med personalet om det,”

fortæller han.

Har mødt både Medina og Enrique Inglesias

Når Jimmi ikke er på Granhøjen, bruger han

meget tid på at jagte autografer fra de kendte

rundt omkring i Danmark.

”Jeg møder mange af de kendte mennesker

og får deres autografer eller et billede af dem

sammen med mig. Jeg har 750 billeder og

over 1000 autografer,” siger han.

For det meste er de kendte rigtig flinke og

stiller gerne op til foto. Ifølge Jimmi er Helle

Thorning Smith super flink.

Jimmis drømme for fremtiden

Jimmi er glad for arbejdet på Nygården.

”Vi bliver meget forkælede på Nygården. De

roser os meget, når vi har gjort noget godt.

Jimmy med Medina Foto: privat

Madbussen kommer også og henter os, når vi

skal ud på Tjørneparken og spise.

Så alt i alt er jeg rigtig glad for at bo på Granhøjen.”

Men han har dog også andre håb og drømme

for sin fremtid.

”Jeg kunne godt tænke mig at arbejde i en

pladeforretning for eksempel TP-marked,

fordi jeg interesserer mig meget for musik og

film og ved en masse om det.”

16 SKIFERIE

SKITUR 2011

Af Kenneth Andersen

Det var en kold kold nat og klokken var lige

slået 02.00, og alarmen på mobilen ringede

alt for højt lige ved siden af min seng…. Mine

trætte øjne blev hurtigt slået op og jeg var

med det fluks frisk, da jeg kom i tanke om at

vi skulle på skitur. Ud i bilen og starten var

gået med at afhente alle. Vi mødtes på kogeriet

alle sammen på nær Twillingegården,

som blev afhentet der langt ude på bøhlandet.

Vi kørte så efterfølgende til færgen i højt

humør fra de fleste og snorken fra resten. Et

par timer efter var vi ved færgen, som var 40

minutter forsinket til stor glæde for rygerne

der gik amok i en smøgrus udenfor i den bidende

kulde.

Så kom færgen endelig og her spiste vi de

dejlige sandwich som var blevet lavet på

kogeriet af bla. Maria. TAK!!! De var super

gode.

Så var vi endelig i udlandet. Store Sverige!

5 timer senere holder vi ind ganske kort

på en rasteplads, hvor vi mødes kort med

Grete og Torsten, og så afsti af sted igen til

Orsa Grônklitt. Endelig ankomst og så skal

vi have hytterne. Der er dog lige en lille ting

med de hytter der……. De er først booket til

ugen efter!!!!! Det fandt vi først ud af efter

10-15 minutter, hvor de havde ledt og ledt

de stakkels receptionsdamer. Vi var dog så

heldige at der var en dobbelthytte ledig, som

vi kunne få i et lige over bytte. Så i stedet

for fire hytter samlede vi os i en stor, som

var delt op i 2 afdelinger. Denne ene afdeling

fik de 2 gamle ”pædagoger” nemlig Peter og

Torben, og alle de unge garvede gutter, og

den anden fik undertegnede og Simone samt

tøserne og Egebjergsvej/Kogeriet gutterne.

Så var det ellers ned i skiudleveringen og få

udstyr samt liftkort, og så lidt god mad i hytterne

så vi var klar til den første rigtige ski

dag i Sverige.

Alle var 100% klar og hu hej hvor det gik.

Nogen op på de store bakker med det samme

og os andre der var noget dårligere til at

stå på ski startede på børnebakken, hvor vi

hele tiden blev overhalet af de 5-årige, der

stod bedre på ski end os. Per (Egebjergvej),

som senere kom galt af sted, og Søren (Rørmosen),

kæmpede for at lære at stå på ski,

og det viste sig at være en stor mundfuld,

men alligevel blev der med opmuntring fra

de stædige skilærere, Torben/Peter/Simone/

Kenneth, gjort et ihærdigt forsøg på at blive

bedre og bedre.

Så mødtes vi for enden af børnebakken den

første dag til middagtid, hvor vi fik de dejlige

burgere hos vores sædvanlige Burger mand.

Det forlyder, at nogen var der længere tid

end andre for at få varm kakao og en smøg,

men det er der ikke nogen, der kender noget

til. Host Host. Hyggeligt var det dog.

Alle var helt smadret og trætte efter den

første dag, men det var gået godt for alle

og ganske få styrt. Dog havde Petar (skovgården)

erhvervet sig et blåt øje efter en

ordentlig tur ned af mellem bakken, men som

altid var han i højt humør. Vi fik igen god

mad, og det var, så vidt jeg husker også den

dag, hvor Jacob Holm fyldte år så der blev

lavet lagkage helt fra bunden af Simone og

Lars Munch til stor glæde for os andre. Grete

og Torsten var et smut forbi med en gave til

Jacob, og han fik flere gode gaver fra Skiklubben

og hjemmefra.

Så blev det 2. dagen, og alle havde lidt ondt

i stængerne, og Petar havde ondt i næsen

oveni. Men alle var klar igen. Niels skulle igen

i dag stå på snowboard, som var lidt sværere,

end han havde forventet, men alligevel

kløede han på uden at pive (særligt meget).

Philip havde gang i de helt små ski, og lavede

nogle vilde styrt, men alligevel var han nok

den i hele skiklubben på den tur, der holdt

mindst pause. Vi mødtes i ‘Topstugen’, som er

et dejligt sted hvor der er god varm kakao og

kaffe helt oppe på toppen af alle skibakkerne.

Den dag var dog en sur dag for Per, som

styrtede og blev kørt på hospitalet og 2 dage

senere fløjet til Danmark med et lille privatfly.

Torsten og Grete var der i lufthavnen og

vinke farvel og spurgte bla kaptajnen, om det

var alle mulige nationaliteter, der blev fløjet

hjem? Her sagde han så tørt NEJ, det er KUN

danskere, der kommer galt af sted på skiferie!!

Det skal lige siges som en lille fodnote,

at Per er ved godt mod hjemme i Danmark.

Han skal slappe af i et stykke tid, og så kan

han stille og roligt begynde at bevæge sig

rundt uden at humpe. Herfra ønsker vi alle

sammen fra skiklubben GOD BEDRING PER.

Friske gutter klar til bakkerne Foto: Privatfoto

Alle skrabede i øvrigt ind til en masse fine

gaver til Per så han ikke kedede sig alt for

meget på hospitalet.

Nå men det gik nu alligevel fint for alle andre

den dag, og om aftenen lavede begge

hytter god mad. Torben og Peter blev rigtigt

forkælet i mandehytten af alle gutterne, med

dejlig morgenmad hver morgen. Om onsdagen

efter en heftig ski dag tog vi i Bowling

hal og gav den gas alle sammen. Super hyggeligt,

og efterfølgende spiste vi Plankebøf/

Laks og isdesserter til den store guldmedalje.

Denne dag havde Jacob Holm slået sig så

mange gange det samme sted på lænden

SKIFERIE 17

at han havde en hævet balle så

ikke mere Snowboard til ham. Han

havde været så stædig med at

lære at stå på Snowboard at selvom

han faldt mange mange gange

blev han ved og ved, men til sidst

var han nød til at stoppe da han fik

for ondt.

I det blandede hus spillede vi Wii

hver aften, som Rene (Kogeriet)

havde bragt med, og mange af os

havde ondt i armene efter at have

lejet Ninja med sværd i hånden. Vi

spillede også Danmarks spil som

Rene også havde medbragt det var

et godt initiativ.

Pigerne var ude og køre hundeslæde

og det var en spændende

tur med de søde hunde rundt omkring

i skovene.

Alex (Twillingegården) var meget

nervøs ved Nordbakken da han var

skvattet hele vejen ned tidligere

på året, da han var af sted samme

sted med familien, fik endelig taget

sig mod til og tog hele vejen ned

af Nordbakken selvom han var

meget nervøs GODT GÅET! Michael

P (Skovgården) havde også et stort

problem på Nordbakken efter et

seri-øst styrt sidste år, men alligevel

bed han tænderne sammen

og på 3 dagen tog han den

alligevel, og blev næsten fast

inventar på den bakke. Stine (Dalhøjgård)

og Hans (Sorø) lavede

et hyggeligt makkerpar de sidste

4 dage og kørte stille og roligt

sammen på næsten alle pisterne

resten af ugen. Gitte (Tjørneparken)/Simone/Alex

og Undertegnede

kiggede en hel del på Leoparder, som

var lige i starten af Blåbærstien, og det var et

flot syn at se de 2 leoparder lege i sneen.

Så var det fredag og så skulle vi på After Ski.

Her fik nogle en øl eller sodavand, og der var

god musik og højt humør. De spillede/sang

Himmelhunden på Svensk det var vældig

underholdende at høre hvor mærkelig den

så bliver! De sidste par dage gik lynhurtigt,

og igen i år har det været en hyggelig skitur,

med masser af sjov og spas og masser af stå

på ski og Snowboard.

Tak for en god tur alle sammen

18 HVERDAGEN PÅ NYGÅRDEN

NYGÅRDENS DRENGE

Nygårdens drenge har siden oktober været i granplantagen, hvor de er igang med at fælde

grantræer, som ikke kan bruges som juletræer. Stammerne bliver kløvet til brænde og der

bliver lavet flis af de små grene og grannålene. I starten var hele plantagen som en tæt skov,

men nu har de efterhånden fået fældet så meget, så der er dannet stier og lysninger.

Koglen var en tur i plantagen en solrig februardag, hvor der både blev fældet, skåret op,

kløvet, lavet flis og drukket kaffe foran skurvognen i solen.

Fotos: Cecilie Sofie Ehlerts

Per og Råhage igang med at kløve. Jørgen, Tom og Johnny nyder solen og en kop kaffe.

Jørgen, der lige har fældet endnu

et grantræ.

Traktoren, der laver flis.

Tom på vej gennem plantagen.

Herefordkød fra

Twillingegården

To kalve fra Twillingegården er blevet slagtet. Koglen var med og tog billeder, da kødet

blev leveret til Tjørneparkens køkken. Hver pose med kød vejer omkring 30 kilo!

Nyt på Granhøjen:

Køb kvalitetskød fra Twillingegården

Twillingegården sælger frilands herefordoksekød til

medarbejdere og bosteder.

Dyret sælges som kvarte kroppe (ca. 45-60 kg) og

koster 50 kr. per kilo. inkl. moms.

Dyret, som for det meste vil være ungkvie, udskæres

i det der hedder pistoludskæring. Det vil

sige, man får dejlige stege og steaks bl.a.:

Mørbrad og cullotte/cuvette samt en masse dejligt

hakket oksefars, man kan også vælge en traditionel

udskæring.

Der skal påregnes noget svind, da man betaler for

dyrets vægt, inden slagteren parterer den, men så

er ungkvien også delt ud så den er lige til at komme

i poser og stoppe i fryseren.

Skulle dette have jeres interesse skal kødet bestilles

på Nygården, er der spørgsmål omkring det

ring til Morten på Twillingegården

TWILLINGEGÅRDEN 19

Fotos: Koglens redaktion

20 ANNONCER

KOGLEN SØGER NYE ANSIGTER!

Koglen søger nye jornalister, fotografer og layputere. Så hvis du kan lide at skrive, tage

billeder eller arbejde med computer, så er Koglen måske noget for dig.

Kolgens redaktion holder til på Saxilds Alle 2, Det Gule Hus, og vi mødes hver torsdag mellem

8.30-13.00.

Hvis du har lyst til at være med at være med så kontalt Koglens redaktion

koglen@granhojen.dk / 29400077

Vi glæder os til at se dig!

Kaninbur efterlyses

Jeg vil gerne have en kanin, og efterlyser

derfor et stort kaninbur som er ca.

en meter langt, og andet tilbehør til en

kanin. Jeg vil selv købe kaninen.

Med Venlig Hilsen

Jeanette fra Skovperlen.

Kontakt venligst Skovperlen, hvis du har

et bur.

TV-2 Øst-løbet

Ninett fra Vesterbro har sendt mail ud til alle og opfordret til at vi fra Granhøjen deltager i

TV2 Øst løbet søndag d. 1 maj 2011.

Selvom det er et løb, så kan man sagtens deltage og gå ruten i stedet for at løbe. Det er vi

flere fra Vesterbro, der vælger.

Så hiv kondiskoene ud af klædeskabet og kom og få en hyggelig og sjov dag sammen med

os.

Vi glæder os til at se Jer.

Tilmeldning kan ske på tv2east.dk, der er flere ruter af forskellig længde.

TILLYKKE!

Jacob 40 år

Tor 30 år.

Tirsdag d. 11 januar fyldte Tor 30 år.

Tor blev overrasket derhjemme om morgen

med en stor peberkværn.

Derefter blev dagen fejret med morgenmad

på Tjørneparken.

KORT NYT 21

Årets frugtplukningskonkurrence

Der er blevet plukket rigtig meget frugt på

Nygården i løbet af sidste sommer og efterår.

Nu er vinderne af konkurrencen fundet!

Det bofælleskab, som har plukket flest kilo

frugt blev Kogeriet, med 411 kg plukket

frugt, de har vundet en middag efter eget

valg ude i byen.

Anden pladsen gik til Egebjergvej, og 3. pladsen

gik til Gasværket.

Stort tillykke til Kogeriet med sejeren!

Jacob Choo Foto: Vesterbro

Søndag d. 19. december fyldte Jacob

Choo 40 år.

Han markerede dagen med en dejlig fødselsdagsfest,

som blev holdt på Vesterbro.

Om mandagen holdt håndværkerne en

reception for Jacob på Tjørneparken.

Tor, der viser en af sine gave frem

Foto: Maria Olsen

22 KULTUR

Digte

af Martin Skelbæk

Ser fra cellen

i det mørke

hin’t fængsel

Føler sig han gør,

som en på sytten

Frem han ser ej

mod døden

Nogen gange dog i blindet

længsel

Tvivler

på nytten

af at kæmpe mod nøden

Once

oh

so bad

now older

yet sad

should get

better

yet, not boulder

Prøv dit sind

at holde rent

Din indre smerte

at vædre

Hvorfor?

Alt er evigt

Det er aldrig for sent

sig at forbedre

Intet dør

Despear in dark mere

Tegning af Martin Skelbæk

Fra virkeligheds verden:

Dengang jeg blev fanget i en kummefryser

Mig og min lillebror var hjemme hos vores oldemor og oldefar. Vi plejede at få is der hjemme.

Da de voksne sidder i køkkenet, sniger vi os ud til fryseren, fordi vi gerne vil have is. Så mig

og min lillebror får fryseren op, og jeg tænker: ”nu skal jeg op og se om der er nogen is i

fryseren.” Min lillebror hjælper mig op i fryseren,

og jeg siger til ham, at han skal holde fast i mine

ben. Men det gjorde han ikke, så efter 2 minutter

lander jeg med hovedet først nede blandt oldefars

hjemmedyrkede frugt og grønt. Mens jeg ligger

og roder efter is, lukker låget på fryseren. Imens

sidder de voksne og snakker om, hvor vi mon er

henne. Min lillebror løber over for at gemme sig

bag en dør, og jeg ligger nede i fryseren og banker

på låget. I det samme kommer de voksne ud i alrummet,

hvor fryseren står.

Jeg bliver lukker ud af fryseren og vi fik en is hver.

Min lillebror var 3 år gammel og jeg var 6 år gammel

Anonymt indlæg fra en Koglelæser

Kontakt Granhøjen

DET MILJØTERAPEUTISKE TILBUD GRANHØJEN

Algade 1

4500 Nykøbing Sj.

Telekon: 59932301

E-mail: admi@granhojen.dk

Hjemmeside: www.grnahøjen.dk

Kontakt Nygården

NYGÅRDENS GÅRDBUTIK & FRUNGTPLANTAGE

Højbyvej 18

4500 Nykøbing Sj.

Telekon: 59932350

E-mail: nygaardenfrugt@granhojen.dk

Hjemmeside: www.nygaardenfrugt.dk

Kontakt Hotel du Vest

HOTEL DU VEST

Algade 1

4500 Nykøbing Sj.

Telekon: 59932309

E-mail: info@hotelduvest.dk

Hjemmeside: www.hotelduvest.dk

Kontakt Koglen

DET GULE HUS

Saxilds Allé 2

4500 Nykøbing Sj.

Mobil: 29400077

E-mail: koglen@granhojen.dk

REDAKTIONEN:

Journalist Pia Johansen

Journalist Janne Maria Elleby

Medarbejdere fra Granhøjen:

Marie Brogaard

Cecilie Sofie Ehlerts

KONTAKT 23

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!