01-12-2004

Sikkerhed på arbejdspladsen
Af fhv. skorstensfejermester Erling Mogensen, Grenaa.
Med jævne mellemrum opstår der
diskussion om sikkerhed på arbejdspladsen,
men den er ikke ny.
Jeg er absolut tilhænger af størst mulig
sikkerhed og har i min tid kæmpet
meget for udbredelsen af tagtrin, men
jeg hører til dem, som ikke mener
montering af tagtrin og lign. Er en
garanti for øget sikkerhed.
Jeg er 74 år og taler derfor med en vis
erfaring. I 1953-54 var jeg på mesterskole,
som dengang foregik på Teknologisk
Institut inde i Københavns
centrum. Jeg var der i maj måned og
der har vi en helligdag, som de ikke har
i Sverige. Jeg er ikke så bibelstærk,
men mener det var Kristi himmelfartsdag.
Vi var en 10-12 stykker, der besluttede
at bruge fridagen til et besøg i
Malmø og tog færgen. De fleste havde
aldrig været i Sverige og som skorstensfejer
ser man altid opad og vi var
virkelig imponerede over den udbredte
sikkerhed ved adgang til skorstene.
Der var faste stiger på tagene og
rækværk på toppen af fritstående
skorstenspiber. Vi var enige om, at der
var brug for ny lovgivning I Danmark,
men en henvendelse til Retmedicinsk
Institut viste, at der faktisk procentvis
var flere tilfælde med nedstyrtning i
Sverige end I Danmark og så “faldt det
til jorden”.
Der er 2 årsager. Danske skorstensfejere
var nødt til at stole på sig selv og
deres egen vurdering af forholdene og
blev naturligvis skrappe til at bevæge
sig på taget. Svenskerne derimod
stolede på deres stiger og tagstiger og
her var manglende vedligeholdelse
årsag til ulykkerne. Ved montering af
lejder på en skorsten har jeg altid
krævet, at der skulle være mindst 3
fastgørelsespunkter og det skyldtes, at
jeg har læst om en svensk skorstensfejer,
som blev dræbt, fordi det øverste
beslag bristede og jeg selv har været
udsat for gennemtæring af de øverste
beslag.
Min erfaring, som både arbejdstager og
arbejdsgiver, er flere skader på grund
af fodbold end arbejde. En kontormand
kan godt passe sit arbejde med benet i
gips, men en skorstensfejer skal ikke
skades ret meget, før han er sat ud af
spillet. Jeg har mere end én gang sagt,
at jeg ville ønske, at jeg kunne forbyde
skorstensfejere at spille fodbold!
Vi kan ikke forbyde skorstensfejere
hverken at spille fodbold eller køre bil,
men vi kan forsøge at få dem til at
tænke sig om. Langt de fleste uheld
skyldes, at man har for travlt og tænker
“Det går nok”.
Forleden var Thomas fra Grenaa nær
kommet af med livet. Skorstenen er
foret med Iso-kern, skalmuret med en
10 cm gasbetonblok og står på siden af
baghuset. Thomas sætter stigen til og
tager det sidste stykke op ad de indmurede
stigetrin. Han står på toppen af
skorstenen og fejer den. Han har travlt,
men på vejen ned ad stigen fornemmer
han en skygge over sig og springer ud i
et træ. Han lander heldigt ved siden af
et par store kloakdæksler og så kommer
halvdelen af skorstensafdækningen
væltende ned og rammer et par stigetrin.
Thomas fejlede intet, men jeg tror
ikke, han havde overlevet at blive ramt
af den betonklods!
Det er mig der i sin tid har godkendt
skorstenen og jeg ved, man ikke bør
godkende trin I en 10 cm gasbetonblok,
så jeg kørte ud for at se den. Det viste
sig imidlertid, at trinene sad, som de
skulle. Der var, som det ofte ses hos
selvbyggere, rigelig med cement
ilecaen, så trinene sad urokkeligt fast,
men afdækningen havde været revnet!
Problemet var altså ikke manglende
sikkerhed for skorstensfejeren men
manglende vedligeholdelse. Hvem har
ansvaret for det? Det har ejeren, men
SKORSTENSFEJERENS
SKILTELEVERANDØR
* Bildekorationer
* Facadeløsninger
* Indkørselsskilte
* Reparationer
betingelsen er, at skorstensfejeren har
påtalt det.
Hvem har så ansvaret? Er det ikke ham
der fejede skorstenen sidste gang og
burde have påtalt at afdækningen var
revnet?
Den defekte skorsten.
Læserbreve og
debatindlæg
modtages med tak
og sendes til
redaktøren
skilte
DESIGN &
Produktion
Elmevej 1 * 4780 Stege * Tlf. 55 81 46 21
Skorstensfejermesteren 4/20047