Danske sange - Hans Pahlke Møller

Den Sorte Sejler
Den sorte sejler
Melodi: Walter Jonas - Tekst: Walter Jonas
Det var en kold og stormfuld nat,
vi skimted' Doverfyrets blink så mat,
og himlens stjerner var skjult med skyer grå,
ja vinden peb i takkel, mers og rå.
Det triste vejr, den kolde vind
bort jog de raske gutters glade sind.
Tavs var alle, ja, tavs var ulkens mund,
det var, som aned' han en alvorsstund.
Da lød kaptajnens klare røst:
Se gutter, her om styrbord ret mod øst,
det er en sejler, jeg kender den så vist,
jeg mindes tørnen, fra jeg så den sidst.
Det var en kold og stormfuld nat,
mod Norges kyst vi havde kursen sat,
da kom den sejler, vi skimted' her på stand,
da sank vort skib der med tre raske mand.
Til døden dømt det var vor båd,
den må sig bøje for sØens skarpe bråd.
Den sorte sejler med vimpel gul og rød
jo varsler undergang og gutters død.
Ved fire glas det skib forsvandt,
og næste morgen vort skib sin grav da fandt;
men Gud var med os i al vor sorg og nød,
og vi slap alle fra den kolde død.
En ting jeg ved, det stemmer grant,
den sorte sejler ved midnat varsler sandt.
Et sagn jo siger, den farer stadig om
på havet fredløs, det er dens dom.