Byens vand - En god omvej

Byens vand – En god omvej i Hjørring
Projekt indsendt af Hjørring Kommune
Områdetypologi: Park- og landskabsområde med å
Anlægsøkonomi: Kr. 13.700.000,-
Rådgivere: Metopos by og landskab – en del af Bascon
Projektet Byens vand kobler lokal afledning af regnvand (LAR) for Hjørring midtby og et nyt
stiforløb mellem byen og det åbne landskab sammen i et nyt aktivitetsbaseret landskab. Projektet
tager afsæt i to igangværende projekter i Hjørring Kommune, der omhandler brugen af
de grønne områder Folkeparken og Beiths Vænge til LAR.
Projektet omfatter opgradering af de to grønne områder og af åen, der løber igennem, samt
etablering af cykel- og gåsti gennem området med koblingspunkter til stier i de tilliggende
boligområder. I Folkeparken har projektet fokus på leg, ophold og oplevelser samt på aktiviteter
omkring bevægelse og motion for eksempel med udendørs vandfitness. I Beiths Vænge
er der fokus på aktiviteter omkring læring om vandets kredsløb, naturtyper og dyreliv.

BYENS VAND
EN GOD OMVEJ I HJØRRING

INDHOLDSFORTEGNELSE
Projektmappen er udarbejdet af Hjørring Kommunes
Teknik- og Miljøområde, Børne- og Kulturområde,
Sundheds-, Ældre- og handicapområde, Plan- og udviklingskontor
i samarbejde med Hjørring Vandselskab
og metopos by og landskab - en del af Bascon.
EN GOD OMVEJ | side 2
Projektets vision og proces side 3
Projektets succeskriterier side 4
Projektets bymæssige sammenhæng side 5
Projektets landskabelige sammenhæng side 6
Projektets Idé og arkitektonisk koncept
- Det grønne bånd - Folkeparken
og Beiths Vænge side 7
- Det blå bånd - vandet side 8
- Det grå bånd - infrastrukturen side 9
Stiforbindelsen og Koblingspunkterne side 10
Situationsplan 1:5000 (projektområdet og konteksten) side 11
Aktivitetspunkterne og detailsnit 1:50 side 12
Planudsnit 1:1000 (Folkeparken) side 13-14
Principsnit 1:200 (Folkeparken) side 14-15
Planudsnit 1:1000 (Beiths Vænge) side 16
Principsnit 1:200 (Beiths Vænge) side 16-17
Organisering
(organisationsplan for interne og eksterne samarbejdsforløb) side 18
Tids- og handlingsplan
(projektets gennemførelse fra skitseprojekt til realisering) side 19
Forankring og implementering
(projektets forankring i lokalområdet) side 20
Drift og Økonomi
(anlægsbudget for realisering af projektet og den
fremtidige driftsøkonomi forbundet med projektet) side 20
Hjørring drømmer om.....
Projektet ”Byens vand” forener og relaterer
folkesundhed med byens vand og Lokal Anvendelse
af Regnvand (LAR) i et nyt rekreativt parkrum
i Folkeparken og Beiths Vænge. Projetktet
sammentænker landskabelige indgreb, LARløsninger
og et nyt stiforløb, der som punkter
langs ruten appelerer til aktivitet og gør ruten til
en GOD OMVEJ.
Beiths Vænge
Folkeparken
projektområdet

projektets vision og proces
Vision
Byens Vand forener folkesundhed og bevægelse med klimatiske
udfordringer i et nyt parkrum og bevægelsesforløb
gennem Folkeparken og Beiths Vænge i Hjørring. Projektet
kobler lokal afledning af regnvand (LAR) for Hjørring midtby
og et nyt stiforløb mellem byen og det åbne landskab
sammen i et nyt aktivitetsbaseret landskab, der appelerer
til borgerne i Hjørring og områdets mange børn og ældre.
EN GOD OMVEJ går fra park til mere uberørt natur og vil
byde på et nyt aktivitets- og oplevelsesbaseret rekreativt
landskab, hvor implementeringen af aktivitetspunkter opfordrer
til leg, bevægelse og læring om naturen i et samspil
mellem vandet og den nye sti gennem området. Projektet
tager afsæt i to igangværende projekter i Hjørring Kommune,
der allerede er under planlægning og udvikling. De
igangværende projekter omhandler brugen af Folkeparken
og Beiths Vænge til lokal afledning af regnvand (LAR)
for Hjørring midtby samt etableringen af en ny cykel- og
gangsti, der forbinder Hjørring midtby med det åbne land.
Projektet er videre forankret i ambitionerne fra Hjørring
Kommuneplan og strategien for sundhedsfremme i Hjørring
Kommune.
Idé og koncept
Projektets arkitektoniske idé og koncept opstår i sammenfletningen
mellem det grønne bånd, der repræsenterer
landskabet og naturen, det blå bånd, der repræsenterer
vandet og det grå bånd, der repræsenterer infrastrukturen,
et nyt stiforløb gennem området. Sammenfletningen og
den arkitektoniske foldning og bearbejdning af stiens flade
skaber en serie af krydsningspunkter, hvor ophold og aktiviteter
med relation til vandet implementeres. Stiens foldninger
understøtter den enkelte aktivitet. Mellem båndene
udlægges aktiviteter, der relaterer sig til den grønne flade.
Aktiviteterne relaterer sig til de enkelte brugergrupper og
interessenter og inddrager lokal håndtering af regnvand
(LAR) og de naturmæssige værdier og ressourcer som en
del af oplevelsen.
Byens Vand skaber EN GOD OMVEJ i foreningen mellem
arkitektur, naturbeskyttelse, LAR og bevægelse.
Proces
Hjørring Kommune har modtaget 100.000 kr. af Realdania
og Lokale- og Anlægsfonden i forbindelse med projektet
”En god omvej”, således at visionsoplægget kunne videreudvikles
til et egentligt projektforslag. Metopos By- og
Landskab har bistået kommunen i arbejdet, som bl.a. har
omfattet to workshops: en 24-timers workshop i Spinderihallerne
i Vejle d. 17. juni, arrangeret af Realdania og Lokale-
og Anlægsfonden, som har haft [før: havde] til formål
at give de 15 udvalgte kommuner ny viden og inspiration
som kickstart til den videre proces. Herefter har der været
afholdt en intern workshop i Hjørring, for den tværfaglige
arbejdsgruppe på projektet. Her har vi gjort brug af
den viden, vi fik fra workshoppen i Vejle - bragt den ned
på et lokalt niveau og gjort den konkret. På den interne
workshop undergik projektet en tydelig udvikling. Fokus
blev i højere grad drejet over på sundhed og bevægelse og
på, hvordan dette kunne sammenkobles med vand, natur
og fysiske forbindelser. En masse kreative og skøre ideer
til projektet blev udviklet. I den efterfølgende proces er
ideerne videreudviklet og sorteret, således at de ideer, der
har god sammenhæng med projektets hovedgreb, og som
vurderes at være realistiske at gennemføre, er blevet integreret
i det endelig projekt.
Projektet vil blive yderligere udviklet i samarbejde med
områdets brugergrupper i den endelige planlægnings- og
anlægsfase.
Se også tids- og handlingsplan side 19.
EN GOD OMVEJ | side 3
Projektets formål er:
- at skabe et sammenhængende parkrum og forløb i form af et nyt aktivitetsbaseret
landskab, der tilføjer nye rekreative aktivitetsformer til Hjørring
- at håndtere regnvand fra Hjørring bymidte ved udledning til lokale vandløb og søer
i Folkeparken og Beiths Vænge
- at skabe en ny attraktiv og sammenhængende aktivitetsbaseret stiforbindelse, der
strækker sig fra det åbne land og helt ind til hjertet af byen
- at skabe et unikt og bynært naturområde med en række landskabselementer, der
giver nye æstetiske og naturmæssige oplevelser
- at skabe en grøn ramme for forskellige sociale, kulturelle og sundhedsfremmende
aktiviteter
COLLAGE_ FOLKEPARKEN

projektets succeskriterier
Området er del af en sammenhængende grøn struktur i
Hjørring, som strækker sig fra det åbne land syd/vest for
byen tæt ind til midtbyen og videre mod den nordlige del
af byen. Den nordligste del af området, den bynære Folkepark,
benyttes i dag som bypark med offentlig legeplads,
grøn plads til koncerter samt en sø (Soppedammen ved Palleskær
Engvej anlagt i 1946-47), der benyttes til skøjteløb
om vinteren. Denne del er i tæt kontakt med byens gamle
og meget friserede bypark og haveanlæg, Svanelunden, og
benyttes som rekreativt område for hele byen. Den sydlige
del af Folkeparken er en anelse mindre friseret og fremstår
som en klippet græsflade omgivet af skråninger bevokset
med mangeartede løvtræer mod parcelhuskvarterer mod
øst og vest. Her er opsat et par fodboldmål, men ellers
er området ikke indrettet eller planlagt særligt med henblik
på ophold. I Folkeparken er Åstrup Møllebæk (tidligere
Mogbækken) hovedsagelig rørlagt og derfor ikke synlig for
besøgende. Gennem en tunnel mod syd fra Folkeparken er
der forbindelse for gående og cyklende til Beiths Vænge.
Beiths Vænge er et grønt område, der fremstår med højt
vildtvoksende græs, sporadisk træbevoksning og trampestier,
der bugter sig gennem området. På nuværende tidspunkt
appellerer området mere til gående end cyklister.
Åstrup Møllebæk er delvist frilagt gennem området, og der
findes en mindre dam med rig flora. Der er forbindelse
gennem en tunnel under Svanelundsvej mod vest til den
resterende grønne kile. Det er således primært den bynære
Folkepark, der i dag benyttes bredt af Hjørringgenserne,
mens den resterende del af området hovedsagelig bruges
af beboerne i nærområdet til gåture og lignende. Dette
skyldes i høj grad at området i dag er indrettet på en måde,
som ikke opfordrer til ophold og leg, og som besværliggør
gennemkørende cykeltrafik.
Det ønskede resultatet af projektet er derfor, at Folkeparken
og Beiths Vænge vil blive et markant aktiv for byens
borgere i alle aldre. Dels som en god omvej for cykeltrafik
og gående mellem boligområderne og midtbyen, og dels
som et attraktivt og levende miljø man opsøger for rekreation,
motion, leg og læring – som enkeltperson og i sociale
sammenhænge.
Det er umiddelbart vanskeligt at opstille kvalitativt og
kvantitativt målbare succeskriterier for projektet, ikke
mindst fordi der på nuværende tidspunkt ikke er foretaget
målinger på de besøgende i området hen over året, og der
derfor ikke er et direkte objektivt sammenligningsgrundlag
for projektets effekt på benyttelsen, efter projektet er gennemført.
Vores succeskriterier vil derfor være subjektive: at
brugerne af området efter projektets gennemførelse oplever,
at det dels er blevet attraktivt at benytte området, når
man skal bevæge sig mellem boligområderne og Hjørring
midtby, og dels at markant flere mennesker opholder sig i
området og udnytter projektets faciliteter.
Det er derfor vigtigt for projektets succes, at den videre
bearbejdning og projektering sker i samarbejde med brugergrupperne,
som melder ind med, hvilke behov og ønsker
de har til områdets indretning, således der er større
chance for, at de vil gøre brug af parken i fremtiden.
EN GOD OMVEJ | side 4
Det er vigtigt for succesen, at området i højere grad benyttes til organiserede aktiviteter.
Eksempler på potentielle organiserede brugere er:
• Sund by-butikken: Brug af området og de kommende faciliteter i forbindelse
med vægttabsprogrammer.
• Sundhedscenteret: Patienters genoptræning, motionsprogrammer for
ældre, m. v.
• Skolerne: Områdets natur og særegne funktion i forbindelse med vand
afledning vil gøre området oplagt til undervisning i bevægelse, vand, natur
og klimaforandringernes udfordringer.
• Motionsklubber: Det vil være oplagt for f.eks. løbeklubben at mødes omkring
områdets motionsfaciliteter.
• Børnehaver olign. institutioner: kan bruge parken som mødested med masser
af muligheder for at børnene kan udfolde sig.
COLLAGE_ BEITHS VÆNGE

projektets bymæssige sammenhæng
Projektområdet og den urbane kontekst
Den ældste del af Hjørring hæver sig højt på morænebakkerne
over den store nordvestvendsysselske yoldiaflade.
Byen breder sig i dag især mod syd og øst ud over denne
flade.
Hjørrings bystruktur minder på flere områder om bystrukturerne
i andre provinsbyer af samme størrelse. Byen har en
central bykerne, der rummer butikker, kulturinstitutioner,
herunder Hjørring bibliotek mv. Omkring bykernen findes
erhvervs-, bolig- og uddannelsesområderne. Erhvervs- og
uddannelsesområderne findes primært i byens østlige del.
Projektområdet ligger syd for bykernen og centrum og forbindes
til denne med en ny fysisk forbindelse i form af en
tunnel, der føres under Parallelvej. Denne forbindelse er
allerede under udførelse. Projektområdet bliver i fremtiden
en ny forbindelseslinje mellem det sydvestlige byområde
og byområdet mod nordøst, hvor uddannelsesinstitutionerne
og idrætsanlæg primært er placeret.
Videre er der i projektområdets nordlige del politisk besluttet
at opføre et nyt ældrecenter i 2012. Beboerne, besøgende
og personalet herfra vil kunne drage nytte af aktiviteterne
i området.
De mange forskellige brugergrupper i byen er alle interessenter
og har stor betydning i forhold til programmeringen
og aktiviering en af EN GOD OMVEJ.
Brugergrupper
Projektet henvender sig som udgangspunkt til alle målgrupper.
Der er imidlertid nogle målgrupper, der i særlig
grad vil kunne profilere sig af parken, herunder:
- Børn og børnefamilier
- Områdets ældre
- Hjørring Sundhedscenter, Hjørring bibliotek og
dets brugere
- De selvorganiserede
- Personer, der pendler fra midtbyen og området
syd og sydvest for projektområdet
Hjørring by:
Grønne områder og parker
Uddannlesesinstitutioner, skoler osv.
Boligkvarterer
Erhvervsområde
Diverse - Ældrecenter, sygehus,
Sundhedscenter, kirker osv.
Midtbyen - handlende, turisten,
bibliotek, kulturinstitutioner osv.
Projektområde
EN GOD OMVEJ | side 5
1 km
Brugergrupper/interessenter:
Motionisten: Løbere, cyklister,
boldspil, fitness osv.
Læring: Uddannlesesinstitutioner,
skoler, børnehaver osv.
Boligkvartererne: Familien - børn,
unge og voksne
Midtbyen: Den handlende, turisten,
bibliotek, kulturinstitutioner osv.
Diverse: Ældrecenter, sygehus,
Sundhedscenter, kulturelle institutioner,
kirken osv.
Projektområde
2000 m.
Plantage -
O-løb mm
Løbeklub
1000 m.
500 m.
Boligkvarter
Sundhedscenter
plantage -
Spejdere + stier
Boligkvarter
plantage -
Mountainbike
Friluftsbad
Nyt teater Fitness
Stadion
Bibliotek og Metropol
Ældrecenter
Boligkvarter
Højene skole
Sygehus
Bagterp skole
Stavgængere - Fodslaw
Opsummering
Projektområdet er centralt placeret i Hjørring
og henvender sig til alle byens interessenter og
brugergrupper. Projektet kommer med forslag
til forskellige aktivitetstilbud, der inddrager den
enkelte interessent og bruger. Aktiviteterne
udvælges og udvikles efterfølgende i samarbejde
med interessenterne/brugergrupperne, herunder
Hjørring Bibliotek

projektets landskabelige
sammenhæng
Den landskabelige kontekst
Hjørring ligger på toppen af en markant bakkeø og i det
næsten træløse landskab fremhæves byens mange grønne
anlæg og parker som noget særligt, heriblandt Folkeparken
og Beiths Vænge.
Projektområdet består af Folkeparken og Beiths Vænge, der
tilsammen udgør en del af det grønne bånd, der strækker
sig hele vejen gennem Hjørring. Området er et af de mest
centrale grønne anlæg i Hjørring by, og er en væsentlig del
af en grøn kile, der forbinder midtbyen med det åbne land
mod syd. Arealet er kommunalt ejet og anvendes i dag som
et åbent rekreativt område og som bypark. Båndet ændrer
undervejs karakter fra et mere urbant udtryk i form af historiske
byparker, parker og anlæg til mere naturprægede
områder og det åbne landskabsrum mod syd og nord.
Folkeparken strækker sig fra Svanelundens østlige del mod
syd frem til Park Allè og Beiths vænge. Parken udgøres
af et langt, smalt græsklædt område afgrænset af store
gamle træer, hovedsageligt løvtræer som randbeplantning.
Parken afgrænses videre mod øst af Åstrup Møllebæk også
kaldet for “Mogbækken”. Dette vandløb var tidligere hårdt
belastet af industrien i området, deraf tilnavnet. Desuden
afgrænses Folkeparken af stejle skrænter, der tilsammen
skaber et klart og veldifineret rumforløb gennem hele parken.
Mod nord findes i dag en lavvandet dam, der om vinteren
bruges til skøjtebane. Mod syd bliver parkens bund
mere fugtig. Folkeparken er forbundet til Beiths Vænge via
en gangtunnel under Park Allé.
Beiths Vænge er opdelt i 2 områder, der forløber fra Park
Allè og frem til Svanelundsvej. En gangtunnel skaber den
videre forbindelse under vejen og området forsætter frem
til jernbanen mod vest. Området mellem Park Allé og Svanelundsvej
er i modsætning til Folkeparken åbent og artsrigt
med mindre vådområder og søer, et gennemgående
vandløb samt mose og eng.
Vest for Svanelundsvej skifter området rumlig karakter og
bliver igen et mere lukket rum med randbeplantning og
private haver mod nord. Området afgrænses i dag af jernbanen.
I fremtiden etableres der en ny gangtunnel under
jernbanen, der binder området sammen med den resterende
del af byen og ud i det åbne landskab.
Naturbeskyttelse og LAR
En del af Folkeparken og Beiths Vænge er defineret som §3
områder under Naturfredningsloven. § 3 beskytter bestemte
naturtyper imod aktive tilstandsændringer og standser
tilbagegang. Det kan være moser, strandsumpe, strandenge,
ferske enge, heder, overdrev, søer, vandløb m.m.
Området i Folkeparken ligger dog i en byzone, og er derfor
ikke omfattet af samme restriktive beskyttelse. Der er gennem
de seneste år registreret en stigende tilbagegang i
omfanget af §3 registrerede arealer udenfor habitatområder.
Hjørring er blandt de kommuner i Danmark med størst
andel af natur beskyttet under §3 i Naturbeskyttelsesloven,
der ikke er registreret habitatområde.
Videre er Beiths Vænge udpeget til i fremtiden at kunne
optage overskydende regnvand fra midtbyen og parcelhuskvartererne
omkring. Vandet ledes gennem “Mogbækken”
frem til søerne og vådområderne i Beiths Vænge.
Projektet Byens Vand inddrager naturbeskyttelsen og
LAR som vigtige elementer i den fremtidige udformning,
aktivering og formidling af EN GOD OMVEJ.
EN GOD OMVEJ | side 6
Konteksten
Grønne områder:
Bymæssig beplantning
anlæg
bypark
park
bynært landskabsrum
plantage
landskabsrum
Det åbne landskab
§ 3 områder
§ 3 - eng
§ 3 - overdrev
§ 3 - mose
§ 3 - hede
§ 3 - vandløb og søer
Projektområde
Vandsted Plantage
Svt. Knuds Kilde
Hjørring Kirkegård
Skytte anlægget
Svanelundsvej
Christians Gave
Nordre Anlæg
Svanelunden
Park Allé
Hjørring Bjerge
Smidths Plantage
Mogbækkens Udspring
Bagterp Plantage
HJØRRING
Folkeparken
Beiths Vænge
HJØRRING KOMMUNE
Den bynære Folkepark
Opsummering
Beskyttet natur udenfor EF-habitatområder
>85%
75 - 85%
65 - 75%
50 - 65%
30 - 50%
15 - 30%

det grønne bånd_folkeparken og
beiths vænge
Det grønne bånd... NU
Det grønne bånd repræsenterer det landskabelige strøg
og grønne forløb gennem hele projektområdet. Området
opdeles i 4 zoner:
Mod nord og tæt på byens centrum fremtræder den bynære
Folkepark som et større og åbent rum, der afgrænses
af Parallelvej og spredt beplantning mod nord, Bispensvej
mod øst og Svanelunden mod vest.
Folkeparken forsætter mod syd frem til Park Allé som et tydeligt,
velafgrænset og veldefineret rum med randbeplantning
og stejle skrænter. Fladen er på hele forløbet græs,
der får en mere sumpet karakter mod syd.
Dele af Folkeparken er registreret som eng, hvilket ikke
kommer til udtryk i parken i dag. Engen som naturtype og
karakter opgraderes og videreføres i projektforslaget.
Syd for Park Allè ligger Beiths Vænge. Området fremstår
åbent og artsrigt. Dele af området er registreret som eng,
mose, vandløb og søer. Naturtyperne opgraderes og videreføres
i projektforslaget.
Vest
åbent
for Svanelundsvejen
rum
indsnævres rummet igen og afgrænses
af en randbeplantning af buske og træer samt
private haver mod nord.
afgrænset Det rum grønne bånd... I FREMTIDEN
åbent rum
Den rumlige oplevelse, naturtyperne og den plantemæssige
variation og diversitet opgraderes og videreføres i
projektforslaget og bliver en del af oplevelsesværdierne i
samspil med aktiviteterne og bevægelsen gennem området.
I Folkeparken fastholdes det klart afgrænsede rum, hvor
kanten trækkes op af de store træer, og fladen bibeholdes
til aktiviteter, mens der i Beiths Vænge lægges vægt på at
bibeholde, og opgradere, de allerede eksisterende afgrænset rumnatur
typer i området og på at understrege det store rum der
åbner sig ud mod landskabet.
EN GOD OMVEJ | side 7
Skyttegården
Blishønevej
DET GRØNNE BÅND...I FREMTIDEN
§ 3 områder MAKSIMERES til kanten af området
Landskabsstrøget
Landskabsstrøget
Svanelundsvej
Folkeparken
Beiths Vænge
§ 3 - eng
Mimersvej
Svanelunden
åbent rum
afgrænset rum
§ 3 - mose
§ 3 - hede
Rosenvej
§ 3 - vandløb og søer
zoner
Den bynære Folkepark
Æblevangen
Fredensvej
Enghavevej
Park Alle
Beiths Vænge
Heimdalsvej
Gerdasvej
Palleskær Engvej
Kærparken
Kærvej
Folkeparken
Parrallelvej
Henrik Tagesens Vej
Søndermarksvej
afgrænset rum
åbent rum
Palleskærvej
Baldersvej
Gasværksbakken
Østergade
Den Bynære Folkepark
åbent rum
afgrænset rum
Projektområdet deles ind i fire forskellige zoner De fire zoner har forskellig rumlig karakter forkskel i rumlig karakter
DET GRØNNE BÅND...NU
Bispensgade
Det grønne bånd:
“

det blå bånd_vandet
Det blå bånd... NU
Den blå infrastruktur består af “Mogbækken” og søerne
i området, der strækker sig hele vejen fra den bynære
Folkepark mod byens centrum og frem til jernbanen mod
vest.
Vandløbet er idag delvist rørlagt i den øverste del af Folkeparken
og fritløbende på det resterende del af forløbet.
Vandløbet er rørlagt, hvor den krydser Park Allé og Svanelundsvej
og rørlægges igen ved jernbanen.
Gennem hele Folkeparken løber “Mogbækken” langs parkens
kant mod øst, hvor den ligger skjult i randbeplantningen.
Videre er der i Folkeparken mod nord en lavvandet
sø - ”soppedammen”.
I Beiths Vænge løber “Mogbækken” i en ret linje midt gennem
området og er delvis tilgroet af den eksisterende beplantning.
Foruden Mogbækken findes der mod nordøst
en mindre sø. Andre dele af området har præg af vådområde.
Det blå bånd... I FREMTIDEN
I Folkeparken flyttes “Mogbækken” fra kanten og ud midt
i parkrummet, hvor vandløbets nye slyngede bevægelse
og forløb i samspil med stien skaber aktiviteterne og bringer
det i interaktion med rummet og brugeren.
I Beiths Vænge videreføres “Mogbækkens” bevægelsesforløb.
Videre aktiveres den eksisterende sø og vådområderne
og store dele af området oversvømmes i perioder
med længerevarende eller kraftig regn, når regnvandet
fra midtbyen ledes frem til området. Her vil vandspejlet i
samspil med vandets vertikale bevægelse skabe og iscenesætte
oplevelsen af rummet, der vil forandre sig i takt
med årstidens skiftende nedbørsmængder.
Oversvømmelserne tænkes i forbindelse med implementeringen
af LAR i området, der skal aflaste det eksisterende
kloaknet og optage regnvandsmængderne fra midtbyen.
På sigt vil de omkringliggende parcelhuskvarterer også
Synliggøre
kunne blive tilkoblet området.
Minimum vandstand_
- å-løbet omlægges til et mere naturligt,
slynget forløb
Skyttegården
Blishønevej
DET BLÅ BÅND...I FREMTIDEN
Maximum vandstand_
-Beiths Vænge fyldes med vand ved store regnskyl
EN GOD OMVEJ | side 8
Slynge
Nyt vådområde
Beiths Vænge og landskabsstrøget - åbent
vandløb og sø midt i rummet - fredet
under § 3
vandet langs kant
vandet langs kant
vandet midt i rummet
vandet midt i rummet
Svanelundsvej
§ 3 - søer
Mimersvej
Svanelunden
projektafgrænsning
Åbent vandløb
lukket/rørlagt vandløb
paragraf 3 - eng
paragraf 3 - overdrev
paragraf 3 - mose
paragraf 3 - hede
zoner
NU...vandet danner kant
NU...vandet danner kant
I FREMTIDEN...vandet interagerer med rummet
I FREMTIDEN...vandet interagerer med rummet
vandløbet langs parkens kant - delvist skjult vandets interaktion med rummet
Synliggøre
DET BLÅ BÅND...NU
Rosenvej
Æblevangen
Fredensvej
Enghavevej
Park Alle
Strømgade, og Strøget - rørlagt vandløb
Heimdalsvej
Gerdasvej
Palleskær Engvej
Kærparken
Kærvej
Parrallelvej
Henrik Tagesens Vej
Søndermarksvej
Palleskærvej
Baldersvej
Gasværksbakken
Østergade
Folkeparken - vandløb langs kanten, delvist rørlagt
Den Bynære Folkepark: rørlagt vandløb samt naturlig sø
fredet under § 3
“
Bispensgade

det grå bånd_infrastrukturen
Det grå bånd... NU
Det grå bånd repræsenteres af den eksisterende infrastruktur
og den nye sti, der anlægges gennem området.
I Folkeparken udgør den nyanlagte cykelsti mod vest og
grusstien mod øst parkens kanter i samspil med den eksisterende
randbeplantning. Stierne skaber i dag 2 forskellige
bevægelsesformer gennem området...den gående bevægelse
på grusstien mod øst og den cyklende bevægelse
på cykelstien mod vest. Begge stierne fremtræder som
retlinede forløb, delvist skjult i randbeplantningen. Tilstødende
veje og stier fra parcelhuskvartererne danner adgangen
til området, og definerer altså koblingspunkterne
til parken. Stiforbindelserne videreføres til Beiths Vænge
gennem en eksisterende gangtunnel. I Beiths Vænge udgør
anlagte grusstier og selvtrådte trampestier bevægelsesmulighederne
og -mønsteret gennem området frem til
Svanelundsvej. Her skaber veje og stier fra parcelhuskvartererne
omkring også adgangspunkter til området. Dele af
trampestierne er svært tilgængelige i perioder med længerevarende
regn. Stiforbindelsen videreføres under vejen
gennem en eksisterende gangtunnel. Vest for Svanelundsvej
forsætter stiforløbet som grus- og trampestier.
Det grå bånd... I FREMTIDEN
Cykelstien videreføres langs kanten gennem Beiths Vænge
og giver muligheden for den hurtige passage og bevægelse
gennem området.
Et nyt stisystem udspændes på fladen mellem Folkeparkens
kanter (de eksisterende stiforløb) med afsæt i koblingspunkterne.
En ligestilling af koblingspunkterne optimerer
ankomsten til området og øger bevægelsesmulighederne
og -mønsteret gennem hele området. Stisystemet skaber
i samspil med “Mogbækkens” forløb en serie af aktivitetspunkter,
der løfter sig op over vandet, hvor de krydser med
hinanden. Aktiviteterne er primært fysiske aktiviteter, der
går i samspil med vandet. Videre opstår der mellem stien
og vandløbet en serie af rum og flader, hvor aktiviteterne
folder sig ud på den grønne flade.
I Beiths Vænge udspændes stien efter de samme principper
og løftes op som en lav hævet bro. Aktivitetspunkterne
relaterer sig her til formidlingen af naturtyperne og biodiversiteten.
Vest for Svanelundsvej lægger stien sig igen på
fladen og går i samspil med vandet.
LIGESTILLING af koblingspunkter langs parkens kant
Koblinger til cykelruter og gangstier
DET GRÅ BÅND...I FREMTIDEN
Ligestilling af koblingspunkter
EN GOD OMVEJ | side 9
Skyttegården
Blishønevej
Projektområde
Gangsti - primær
Gangsti - sekundær
Cykelsti - primær
Cykelsti - sekundær
Jernbane
Tunnel - gennemgang
Primært koblingspunkt - kobler parken på de
større veje
Sekundært koblingspunkt - kobler parken på de
lokale villaveje -
stien langs kant
stien midt i rummet
Svanelundsvej
Mimersvej
Svanelunden
NU...stien danner kant- afgrænset rum
I FREMTIDEN...stien midt i rummet - det åbne rum
cykel og gangsti langs parkens kant cykel og gangsti markerer parkens kant
DET GRÅ BÅND...NU
Rosenvej
Æblevangen
Fredensvej
Enghavevej
Park Alle
Beiths Vænge
Heimdalsvej
Gerdasvej
Palleskær Engvej
Kærparken
Kærvej
Parrallelvej
Den bynære Folkepark
Folkeparken
Henrik Tagesens Vej
Søndermarksvej
Palleskærvej
Baldersvej
Gasværksbakken
Østergade
kommende tunnel under jernbane
Bispensgade

Opsummering
fortællingen om hvordan det grønne og det blå
behandles...det grønne trækkes ud til kanten for
at opgradere paragraf 3, og sammen med vandet
aktiveres rummene forskelligt med forskellige
beplantningstyper og rumtyper gennem forløbet.
Reference projekt: Highline, New York City - et
hævet stiforløb fører brugeren igennem forskellige
rum og beplantningstyper
stiforløbet og koblingspunkterne
Stiforløbet
Det nye stiforløb gennem Folkeparken og Beiths Vænge
spænder sig ud mellem rummets kanter og udformes i en
kombination af stenmel, hvor stien lægger sig på fladen,
og træ, hvor stien løfter sig op og henover vandet. Stiens
bredde og forløb formes i et arkitektonisk samspil med
vandløbet og med oplevelsen af de skiftende rum og flader
og aktivitetsmulighederne i området. Stien bliver universel
tilgængelig for alle og en sammenhængende kant binder
hele stiforløbet sammen. Stiforløbet lægger sig altså som
en gennemgående bevægelse ned gennem forløbet, hvor
man på turen kommer igennem forskellige aktiviteter, muligheder
for forskelligartet bevægelse, og flere forskellige
naturtyper og rumligheder, der tilsammen danner et varieret
forløb gennem området. Stien giver samtidig - via
koblingspunkterne - mulighed for at tage forskellige ruter
gennem parken, og altså kun tage en del af omvejen med
henblik på at komme til specifikke aktiviter.
Aktivitetspunkterne er nærmere beskrevet på side 12.
Koblingspunkterne
Koblingspunkterne opstår i samspillet med de tilstødende
veje og stier, fra parcelhuskvartererne omkring, og stiforløbene
langs områdets kanter, cykel- og grusstien. I Folkeparken
er det cykelstien mod vest og grusstien mod øst,
der begge findes i området i dag. I Beiths Vænge videreføres
cykelstien langs områdets nordlige kant frem til Svanelundsvej.
Cykelstien er politisk godkendt til udførelse.
Mod syd og sydøst findes der i dag en eksisterende grussti
gennem området.
I projektforslaget ligestilles alle koblingspunkterne og optimerer
tilgængeligheden til området. De mange koblingspunkter
skaber videre muligheden for konstant at kunne
vælge nye ruter til og fra når man bevæger sig gennem
området. Dette skaber en stor variation i bevægelsesmønstrene
gennem området, og variation i oplevelsen af
området, ved at bevæge sig gennem forskellige rum, på
forskellige belægninger og gennem forskellige aktiviteter.
Koblingspunkterne udformes i et samspil mellem stiens
materiale og materialet på de tilstødende veje og stier.
Udvalgte koblingspunkter har plinte, der inviterer til ophold
af kortere varighed, hvor man kan sidde og iagttage
aktiviteterne i området. Her er det også muligt at parkere
cyklen. Koblingspunkterne belyses om aftenen, så ankomsten
til området efter mørkets frembrud er oplyst og indbydende.
EN GOD OMVEJ | side 10
Referenceprojekt: Highline i new york - beplantning
Kanten defineres af cykel og gangsti
Etablering af nyt sti-element
Referenceprojekt: Turenscape, Beijing
Opsummering
LIGESTILLING af koblingspunkter langs parkens kant
Koblinger til cykelruter og gangstier
Ligestilling af koblingspunkter
Eksisterende og nyetablerede asfalt- og grusstier
definerer rummets kanter og skaber en direkte
forbindelse gennem parken. Alle koblingspunkterne
ligestilles og opgraderer ankomstmulighederne
til området, uanset hvor man kommer fra. Et nyt
stielement lægges ind med afsæt i samspillet med
rummet, kanterne og vandet i området.
Den bynære Folkepark
Beiths Vænge
Opsummering
Folkeparken
Stien som et legende element, der bugter sig ned
gennem naturområdet og interagerer med de
forskellige naturtyper på vejen. Stien forbinder
alle koblingspunkterne, og her indlægges
opholdspunkter ind som en del af forløbet.
Referenceprojekt: Turenscape, Beijing - et element
lægges ud i området og danner adgang til naturen
på forskellige måder

Skyttegården
Blishønevej
SITUATIONSPLAN 1:5000
Beiths Vænge - m. direkte relation til vandet og fokus på
vandets naturlige kredsløb – til læring, leg og oplevelser:
Den store kontekst – her tager man ned for at opleve vandets naturlige
kredsløb, og kan altså nemt lokkes til fra skoler og institutioner i området.
Disse aktiviteter koncentreres i Beiths Vænge, hvor vandet behandles som
et naturligt element, der får lov at stige og falde i takt med regnfald, og
bindes til den større kontekst via cykelruten og stinettet. Området optager
overskydende regnvand fra midtbyen.
Her bliver vandet en større flade man bevæger sig henover, og områdets
kant opleves ikke som en skarp kant men som en flydende grænse der
flytter sig med mængden af regnvand og vandspejlets bevægelse.
EN GOD OMVEJ | side 11
”Åen”
- vidensstation med
læring om vand og planter
Den bynære Folkepark - m. fokus på ophold, oplevelser,
leg og nærhed til vandet.
Den nære kontekst – det er de lokale der bruger parken som
mødested og opholdssted. Her fokuseres på nærmiljøet, og på et
roligt miljø. Dette er den mere strukturerede og bearbejdede del
af parken. Vandet er også en del af dette med tydeligt anlagte
søer og vandløb, og mulighed for at påvirke vandets forløb vha.
redskaber, sluser og pumpestationer.
Her er der direkte kontakt til vandet. Det kan røres, flyttes og
leges med - både som vandløb, mindre søer og vandfald.
Svanelundsvej
Mimersvej
Svanelunden
Rosenvej
”Vådområdet”
- vidensstation med direkte
kontakt til vand og
beplantning
Æblevangen
Fredensvej
Enghavevej
Park Alle
”Tømmerflåden”
- kan sejles når vandstanden er
høj, men ligger stille når den er
lav
”Tribunen”
- siddemøbel og
foldet aktivitetsflade
”Vandfitness”
- øvelser med vand
”Forhindringsbanen”
- trædesten over vand og
gennem beplantning
”Søen”
- vidensstation m. læring
om vandets kredsløb
”Mosen”
”Udsigtsposten”
- opholdsplads oppe i terræn
med udsigt over søen
”Skoven”
- sti oppe i terræn gennem
eksist. beplantning/træer
Heimdalsvej
Gerdasvej
Palleskær Engvej
Kærparken
Kærvej
Parrallelvej
”Pump”
- leg med vandets forløb
”Hjørring Ø”
- ophold og events
”Vandhaven”
- oplevelsen af vand
og beplantning
- vidensstation m. kig til vand
og planter
Henrik Tagesens Vej
Søndermarksvej
Palleskærvej
Baldersvej
Gasværksbakken
Østergade
Bispensgade
Folkeparken - m. fokus på aktivitet, motion og
bevægelse:
Her fokuseres på aktivitet og leg. Det er her de unge finder ned for at
spille bold, skate, stå på rulleskøjter, cykle osv. Samtidig henvender
Folkeparken sig også til den større kontekst. De specifikke aktiviteter
der indlægges her er med til at trække motionisten til lige præcis
denne del af parken. Disse aktiviteter koncentreres i Folkeparkens
nederste del, og bindes op på cykelruten, stinettet, og på oplevelsen
af vandet som et tilskud til de aktiviteter man normalt foretager
sig. Vandet er sammen med stinet og cykelstier med til at danne
definerede områder i den store park, hvor der kan spilles bold,
dyrkes idræt, slappes af osv.
Her opleves vandet både som et rumskabende og strukturerende
element, og bruges som en aktiv medspiller i oplevelser og aktiviteter
langs stien.

Opsummering
De 3 bånd flettes sammen gennem hele projektområdet,
og der dannes aktivitetsfelter langs forløbet hvor stien
- det grå bånd - og vandet - det blå bånd - krydser
hinanden gennem parken - det grønne bånd.
Referenceprojekt: Hjørring bibliotek - ”Den røde tråd” -
et multifunktionelt element der kan optage forskellige
funktioner/aktiviteter langs et forløb.
aktivitetspunkterne
Folkeparken
I den bynære del af Folkeparken er der fokus på leg og ophold,
med Hjørring Ø - et opholdsplateu henover søen, og
med stationen Pump i forbindelse med den eksisterende
legeplads, hvor børnene kan komme helt tæt på vandet,
og få lov til at ændre på åens forløb. I denne del af folkeparken
ligger stien som en flade der på forskellige måder
giver adgang til vandet -1) ved at titte ud over åens kant
så man fra stien kan få adgang til vandet, 2) sænke sig ned
mod vandets flade, så man kan opholde sig i vandets rum,
3) dele sig så beplantning kan titte op og blive en del af
stiens rum. De 3 principper kan hver især optage forskellige
typer af aktivitet Alle med fokus på leg og oplevelser.
Længere nede i Folkeparken fokuseres aktiviteterne omkring
bevægelse og motion, og der indlægges blandt andet
et punkt med udendørs fitness, hvor vandet bruges som
en aktiv medspiller i bevægelsen. Her bliver stien et mere
rumligt element, der løfter og folder sig over vandet. Her
er der altså plads til aktiviteter der engagerer brugeren
direkte - 4) ved at lade stien danne bakker og niveuspring
der kan leges, skates og siddes på, 5) ved at fjerne stien
og indlægge balance/lege elementer, 6) ved at lade stien
dele sig i niveauer så man selv kan vælge nærheden til
vandet og aktivitetsniveau.
Principperne er yderligere beskrevet på side 15.
Beiths Vænge
I Beiths Vænge fokuseres aktiviteterne omkring læring om
vandets kredsløb og om nærhed til de genoprettede og
beskyttede naturtyper sø, eng og mose. Der indlægges
videnssattelitter langs stiforløbet, der informerer om naturtyper
og dyreliv, og hvor skoler kan tage ned for at lære
om vandets naturlige kredsløb. Stien er her et sammenhængende
element, der lægger sig over det nu beskyttede
naturområde, med et mere observerende forhold til naturen
- 1) fladen der lægger sig over niveau, hvor vandet kan
ses på afstand, 2) fladen der sænker sig ned mod vandet,
3) den rumlige sti der lægger sig på kanten af landskabet,
4) den rumlige sti der løfter sig over landskabet og 5) den
delte flade med kig til vandet.
Principperne er yderligere beskrevet på side 17.
Implementering af aktiviteterne
Aktiviteterne udvælges på en lokal workshop med brugerne
i begyndelsen af 2011. Videre bliver det muligt for bl.a.
Hjørring bibliotek at inddrage aktivitetsfladerne i deres arbejde
med bla. udstillinger, fysisk aktivitet, formidling osv.
EN GOD OMVEJ | side 12
Referenceprojekt: Hjørring bibliotek
Princip 1_Fladen - ses ved “Pump” hvor stien lægger sig ud over bækken så det er muligt
at nå vandet
- andre mulige aktiviteter på ”fladen”:
- Vandløb til leg – f.eks dæmning, byggesten osv. i vandløb i Folkeparken
- Springvand der appelerer til fysisk aktivitet - aktiveres ved fysisk aktivitet
Princip 6_Niveauspringet - ses ved “Vandfitness“ hvor den todelte sti danner to forskellige afstande til vandet,
og dermed kan give forskellig modstand når vandet løftes op fra vandløbet
- andre mulige aktiviteter på ”Niveauspringet”:
- Vandcykel pumper til springvand eller sluse
- Vandkanoner – styrbare, evt. aktiveres m. hop
Fladen
- uklippet græs
Den lille kant
- siv
aktivitetsflade
- klippet græs
Mogbækken
- åløb med vandplanter
Den brede kant
- høje græsser og siv
Mogbækken
- åløb med sluser
Aktivitetsflader
- klippet græs
fladen
- uklippet græs
DETAILSNIT_FOLKEPARKEN_ 1:50

levangen
EN GOD OMVEJ | side 13
Fredensvej
FOLKEPARKEN OG BEITHS VÆNGE
De nye grønne områder
Folkeparken_
Parkens rum defineres i Folkeparken af den eksisterende
beplantning, mens det nye stiforløb og det nyanlagte,
slyngede å-løb danner nye, skæve rumligheder ned gennem
parken. Fladen beplantes med græs, der enten får karakter
af en mere vildsom beplantning, hvor fladen holdes
med uklippet græs, eller af mere regulære aktivitetsfelter
hvor der kan spilles bold eller dyrkes anden idræt. Den
varierede bearbejdning af fladens beplantning giver altså
felterne forskellig rumlighed og karakter, og lægger dermed
op til forskellig brug.
Langs det nye å-løb vokser en mere vildsom enggræs, der
giver åens kanter karakter af et eng-område. De højere
græsser og vandplanter, der vokser langs åens kant er med
til at danne rum, både omkring åens forløb og omkring
aktivitetsfladerne, hvor stien krydser vandet.
Beiths Vænge_
Enghavevej
Opsummering:
Naturområdet Beiths Vænge holdes som et mere vildt
voksende område, med flere forskellige typer af natur
og beplantning. Rummet er stort og åbner op mod det
åbne landskab, mens kanterne mod den omkringliggende
by defineres af både beplantning og et stigende niveau.
Her kommer vandet og dets naturlige kredsløb tydeligt til
udtryk, og rummet indtages under store regnskyl af et
stort vandspejl, der stiger og falder i takt med regnen.
Ved første regnskyl fyldes det nordlige område af Beiths
Vænge, og oplevelsen af den store vandflade opleves fra
man træder ud af tunellen under Park Allé. Derefter fyldes
området midt i Beiths Vænge, og tømmerflåden kan tages
i brug for at komme tørskoet i land fra stien. Ved maksimal
vandstand fyldes størstedelen af området med vand.
Ud over den nye sø, bibeholdes mosen i områdets østlige
del, hvor man kan observere planter og dyr, der er specifikke
for denne type natur. Mosen oversvømmes ikke i
takt med resten af området, men friholdes som sin egen
specifikke naturtype.
Den tydelige kant af træer der definerer parkens rum
bibeholdes, mens der ryddes omkring koblingspunkterne,
så der dannes tydelige kig ind i parken hvor
man kobler sig på. Parkens flade såes til med græs der
klippes kortere i felter, som kan bruges til boldspil og
anden aktivitet på fladen. Langs Mogbækkens kanter
vokser mere vildsomme græsser til op i knæhøjde, og
danner rum omkring vandløbet og stien.
”mødested”
- v. fitness pladsen
m. cykelparkering
300m
250m
”Vandfitness”
200m
A
afstandsangivelser
langs cykelsti
aktivitetsflade
m. klippet græs
150m
50m
asfalteret
cykelsti
Den regulære boldbane
- spil på fladen
”Tribunen”
- siddemøbel og
aktivitetsflade
”mødested”
- plads til udendørs
gymnastik
0m
100m
”Hjørring Ø”
- ophold og events
”Vandhaven”
- oplevelsen af vand og
beplantning
Aktivitetsflade
m. klippet græs
ny sti -
stenmel
”mødested”
- start på løberuter
beplantet
flade
m. vildsom beplantning
træplinte til
ophold
flade -
uklippet græs
aktivitetsflader
i træ
eksist.
trædesti/
grussti
Kærparken
Kærvej
Legeplads
m. eksist. inventar
PLANUDSNIT_FOLKEPARKEN_ 1:1000
”Pump”
- leg med vandets forløb
Aktiviteter i Folkeparken:
A
Leg, bevægelse og motion_
- Pump - leg med vandets forløb hvor regnvandet ledes
ind i Folkeparken
- Legeredskaber eller forhindringer langs
stiforløbet til parkur, skating osv.
- Vandforhindringsbane med fare for at “falde
i vandet”
- Vandfitness - vægttræning med vandet som
modstand og ballast
- Stiens forløb opfordrer til alternativ
bevægelse gennem niveauforskelle og foldninger
Ophold på stien_
- Hjørring Ø - direkte tilgængelig for det kommende
ældrecenter
- Sansehave i Folkeparken – se på blomster, høre
vandet, mærke belægningen osv.
- mødesteder ved koblingspunkterne til parken, der
fungerer som startsteder på løbe- og cykelruter. Her
findes både siddemøbler og cykelstativer.
Palleskær

EN GOD OMVEJ | side 14
Rosenvej
Æblevangen
Koblingspunkterne:
Koblingspunkterne, hvor parkens kant møder byen, bliver vigtige punkter på forløbet,
både som mødesteder for organiseret idræt, uorganiserede løbehold af forældrene fra
parcelhuskvartererne og for de unge, der skal ned og spille bold i parken, og som
opholdssteder langs den ellers aktive sti. Derudover fungerer de også som formidlere
af parkens aktiviteter og de mange forskellige bevægelsesforløb gennem parken. Det
er her man kan få overblik over stiens længde, løberuter og cykelruter - både gennem
parken og videre ud gennem hele Hjørring by - og over hvilken type natur man bevæger
sig igennem.
Aktiviteter/Funktioner i Koblingspunkterne:
- Mødesteder for motionister eller inden hold-idræt på fladen i Folkeparken
- Sjove skilte langs ruten der opfordrer til bevægelse og leg
- Skilte der markerer længde på de mange forskellige ruter gennem området
- Markering af længde på cykelsti til tidtagning af hurtig-cykling eller løb
- Maratonruter fra forskellige steder i byen, alle med slutpunkt i folkeparken
- Mødesteder for de ældre – ro, stilstand, tage en pause – langs de ellers aktive stier
- Træplinte til ophold og leg
- Cykelstativer hvor man kan stille cyklen inden man tager parkens aktiviteter i brug
asfalteret cykelsti gangsti i stenmel
opholdsplint og
skiltning
PRINCIPSNIT I KOBLINGSPUNKT
”mødested”
- start på cykleruter
450m
Park Alle
400m
aktivitetsflade
m. klippet græs
350m
”mødested”
beplantet
flade
m. vildsom beplantning
”Forhindringsbanen”
- trædesten over vand og
gennem beplantning
250m
- v. fitness pladsen
m. cykelparkering
- øvelser med vand
300m
”Vandfitness”
den alternative
boldbane
- spil over vand
”Søen”
- vidensstation m. læring vandets kredsløb
B
PLANUDSNIT_FOLKEPARKEN_ 1:1000
aktivitetsflade
m. klippet græs
eksist. sø og mose
- påvirkes ikke af de andre
vandstandsændringer
”mødested”
- plads til udendørs
gymnastik
ny træsti
”Mosen”
- vidensstation m. kig til vand
og planter

Stien som et aktivitetsbånd _ felternes brug og udformning: Planteliste - Engområder:
Princip 1_FLADEN - ses ved aktivitetspunktet “Pump” hvor stien lægger sig ud over bækken så det er muligt
at nå vandet, og via sluser og pumper ændre på dets forløb.
- andre mulige aktiviteter på ”fladen”:
- Vandløb til leg – f.eks dæmning, trædesten, byggesten osv. I vandløb i folkeparken
- ”Vandbjerg” til leg og motion – Folkeparken eller Beiths Vænge
Princip 2_DEN SÆNKEDE FLADE - ses ved “Hjørring Ø” hvor den sænkede opholdsflade giver
større nærhed til vandet, og samtidig danner en kant der kan siddes på
- andre mulige aktiviteter på ”den sænkede flade”:
-Kunstværker der indarbejder vandet som element
Princip 3_DEN DELTE FLADE - ses ved aktivitetspunktet “Vandhaven” hvor man kan fornemme vandets
lyde, mærke på planterne og dufte til blomsterne
- andre mulige aktiviteter på ”den delte flade”:
- Formidling af vandets kredsløb
Princip 4_DEN FOLDEDE FLADE - ses ved aktivitetspunktet “Tribunen“, hvor stien folder sig hen over
fladen, og danner siddepladser med kig til boldbanen, stigninger og fald langs ruten og forskellige flader
til leg
- andre mulige aktiviteter på ”den foldede flade”:
- Skater og grafitti anlæg
Princip 5_DEN MANGLENDE FLADE - ses ved aktivitetspunktet “Forhindringsbanen“ hvor stien forsvinder og bliver til
trædesten hen over vandløb og beplantning, så der kan løbes en tur med risiko for at “falde i vandet”
EN GOD OMVEJ | side 15
- andre mulige aktiviteter på ”den manglende flade”:
- Vandforhindringsbane til parkour - løbe, hoppe osv.
- Vandelementer i vandløbskant m. forskellig funktion alt efter vandstand
Alm. røllike
Eng-nellikerod
Trævlekrone
Tvebo baldrian
Bidende ranunkel
Tiggerranunkel
Europæisk engblomme
Eng-gedeskæg
Hulkravet kodriver
Alm. angelik
Knæbøjet rævehale
Blågrøn star
Akselblomstret star
Bleg star
Håret høgeurt
Ferske enge er karakteriseret som lavbundsarealer med lavtvoksende urter og græsser, som
kræver lys og høj jordbundsfugtighed. En naturtype ofte opstået ved høslæt eller græsning.
Eng-nellikerod Toradet Star
Bidende Ranunkel
Engkabbeleje
Engkarse
Brudelys
Forgrenet pindsvineknop
Gul iris
Vand-mynte
Alm. star
Toradet star
Hirsestar
Nikkende star
Engrørhvene
Engrottehale
Engsvingel
Fløjlsgæs
Engrævehale
Djævelsbid
SNIT A-A__FOLKEPARKEN_1:200

Aktiviteter i Beiths Vænge:
Leg og læring_
- Sti langs vandet med plateuer med kig til
vandet og beplantningen
- Formidling af vandets kredsløb langs stien via videnssattelitter
med information om de forskellige naturtyper i området
- Leg med vandets naturlige kredsløb - tømmerflåden
der ligger stille når vandstanden er lav og kan sejles når
vandstanden er høj
Ophold langs stien_
- Stien folder sig gennem området, og danner siddepladser og
nicher med værn man kan læne sig op ad gennem hele forløbet.
- Stiens foldninger lader både den besøgende være helt
tæt på vandet, hvor stien folder sig ned og og kommer helt
tæt på vandet, og stedvist trække sig mere tilbage, med et mere
observerende forhold til naturen, hvor stien løfter sig langt over
niveau.
den tredje sø
- fungerer stort set altid som vådområde, og
fyldes kun ved meget store regnskyl
eksist.
trædesti
EN GOD OMVEJ | side 16
den store sø
- max. vandstand
”Tømmerflåden”
- kan sejles når vandstanden er høj, men
ligger stille når den er lav
den anden sø
- fyldes hvis regnen fortsætter
asfalteret
cykelsti
”Søen”
- vidensstation m. læring vandets kredsløb
den første sø
- fyldes ved første store regnskyl
B
”Udsigtsposten”
- opholdsplads oppe i terræn
med udsigt over søen
”Skoven”
- sti oppe i terræn gennem
eksist. beplantning/træer
eksist. sø og mose
- påvirkes ikke af de andre
vandstandsændringer
PLANUDSNIT_BEITHS VÆNGE 1:1000
ny træsti
”Mosen”
- vidensstation m. kig til vand
og planter
Opsummering:
Beiths Vænge behandles som et naturområde med
stor variation, hvor der er fokus på formidling og
læring om naturen.
Området er primært et engområde med vilde
græsser og siv, mens mosen og det nye vådområde,
hvor vandstanden stiger og falder med mængden
af regn, er præget af et vildere udtryk med højere
planter ind imellem den omskiftelige vandstand.
Skoven lægger sig i den højere liggende, tørre del
af området, og danner sit eget rum sammen med
den højere beplantning langs områdets østlige
kant.
B
Søndermark

er for de ældre – ro, stilstand, tage en pause – langs de ellers aktive stier
g – fra by til vild natur
ng af engarealer til kreaturer i forår, sommer og efterår – røre og se
Stien som et aktivitetsbånd _ felternes brug og udformning: Planteliste - Mose:
Princip 1_FLADEN - ses ved aktivitetspunktet “Søen”, hvor træstien der lægger sig lige over niveau
giver mulighed for at observere vandet på sikker afstand
Princip 2_DEN SÆNKEDE FLADE - ses ved aktivitetspunktet “Mosen”, hvor stien folder sig ned mod vandet, og giver mulighed for at komme
helt tæt på vandet og planterne
Princip 3_RÆKVÆRKET - ses ved “Udsigtsposten”, hvor stien lægger sig på kanten af terrænet
og danner ophold med udsigt over søen
Princip 4_DEN RUMLIGE STI - ses ved aktivitetspunktet “Skoven”, hvor stien lægger sig over niveau
og danner rum i samspil med trækronerne
Princip 5_Den delte flade - ses ved aktivitetspunktet “Vådområdet”, hvor stien deler sig i to og giver et kig til beplantning og vand
EN GOD OMVEJ | side 17
Mose-bunke
Lyse-siv
Glanskapslet Siv
Smalbladet kæruld
Plettet gøgeurt
Alm. mjødurt
Kragefod
Kattehale
Krybende baldrian
Musevikke
Alm. fredløs
Alm. kamgræs
Gåse-potentil
Mark Frytle
Høj sødgræs
Tagrør
Lancetbladet vejbred
Vild kørvel
Mosen defineres som et areal på permanent våd bund, hvilket kan danne tørv eller anden organisk
aflejring. Mosens nærmere karakteristik betegnes ud fra plantesamfund og vandtilførsel.
Lancetbladet Vejbred
Alm. Kamgræs
Mark Frytle
SNIT B-B_BEITHS VÆNGE 1:200

ORGANISERING
Byens Vand
”Byens vand” er et omfattende projekt, som er opstået i,
og vil blive videreudviklet i, et bredt samarbejde mellem
forskellige aktører. Det er oprindeligt opstået i et fælles
fagligt samarbejde mellem flere af Hjørring Kommunes
forvaltningsområder og Hjørring Vandselskab. Senere er
Metospos By- og Landskab blevet tilkoblet som konsulenter
i forbindelse med ”En god omvej”. Det er intentionen, at
projektet i den videre proces skal modnes i samarbejde
med de relevante brugergrupper - foreningslivet, de
selvorganiserede brugergrupper, offentlige institutioner og
diverse repræsenterende råd og udvalg - hvordan kunne de
tænke sig områderne indrettet, så de får mest mulig glæde
af og lyst til gøre brug af området. Detailudviklingen af
aktivitetspunkterne kan desuden foregå i samarbejde
med eksterne, innovative rådgivere (arkitekter, designere,
kunstnere i samarbejde med sundhedsfolk som f.eks.
fysioterapeuter) for at sikre kvalitet og en høj grad af
nytænkning, mens detailprojekteringen og udførelsen af
anlægsopgaverne udføres af kommunens anlægsafdeling.
Fremstillingen af aktivitetsredskaberne kunne foretages af
Produktionsskolen og EUC Nord.
Teknik- og Miljø-området og Hjørring Vandselskab vil
forestå den fremtidige drift og vedligeholdelse, mens
Børne- og Kulturområdet samt Sundhed-, ældre og
handicapområdet vil forestå den koordinerende indsats
omkring den organiserede brug og aktivitet i området.
Politisk forankring
Det politiske niveau holdes løbende orienteret om
projektet med henblik på politisk forankring og ejerskab.
Projektet har allerede politisk bevågenhed og opbakning,
og en projektskitse er politisk godkendt i Teknik- og
Miljøudvalget, Økonomiudvalget samt i Sundheds-, Ældre-
og Handicapudvalget.
Økonomiudvalget har d. 22. juni 2010 besluttet at give en
bevilling på 700.000 kr. til projektets realisering (svarende
til 25 % af anlægsudgiften). Kommunen håber således
på at få finansieret 75 % af aktiviteterne, der fremmer
bevægelse i det fri, op til 2 mio. kr., via midler fra ”En
god omvej”. Herudover forventes en del af projektet
finansieret af statens ”Cykelpulje”, og der vil muligvis blive
søgt fondsmidler til andre delprojekter. F.eks. projekter, der
højner naturkvaliteten i området omkring Beiths Vænge og
til etablering af videnssattelitter, jf. bl.a. situationsplanen
og planudsnittet for Beiths Vænge.
Hvordan vil kommunen sikre, at der tilvejebringes
de fornødne data i forhold til den
forskningsbaserede evaluering?
Hjørring Kommune deltager gerne i forskningsprojektet og
stiller de nødvendige ressourcer og
data til rådighed for Syddansk Universitet.
EN GOD OMVEJ | side 18
Samarbejdet mellem kommunens forskellige
forvaltninger:
Projektet er forankret på tværs af kommunens
forvaltningsområder, i en projektgruppe bestående
af repræsentanter fra kommunens forvaltninger samt
Hjørring Vandselskab A/S. Projektgruppen, som har til
opgave at styre projektet fra ideudvikling til realisering og
implementering, består af repræsentanter fra:
• Teknik- og Miljøområdet
• Fritids- og Kulturområdet
• Plan og Udvikling (stabsafdeling under
kommunaldirektøren)
• Sundhedsområdet
• Hjørring Vandselskab A/S
Teknik- og Miljøområdet, med medarbejdere fra plan,
natur, vand, park og vej, har den primære opgave at være
tovholder og koordinere delprojekterne i planlægnings-
og anlægsfasen: Etablering af aktivitetspunkter, cykel-
og gangsti, regnvandsudledning og naturetablering.
Teknik- og Miljøområdet er bl.a. overordnet ansvarlig for
naturpleje - herunder også kommunens parkområder,
skove, legepladser, stier mv. og vedligeholdelse heraf.
Det er også her byens fysiske planlægning og udvikling
er forankret.
HJØRRING KOMMUNE
PLAN- OG UDVIKLING
TEKNIK OG MILJØOMRÅDET
HJØRRING VANDSELSKAB SUND BY HJØRRING SUNDHEDSCENTER ÆLDRECENTRET
GASVÆRKSBAKKEN
ORGANISATIONSDIAGRAM
Fritids- og Kulturområdet indgår som inspirator i forhold
til udvikling af sundhedsfremmende tiltag i parken og har
en vigtig rolle i forhold til at se på mulighederne for at
etablere forskellige former for events i parken – f.eks.
motionsløb. Fritids- og Kulturområdet har kontakt til de
potentielle brugere – foreningslivet, de selvorganiserede,
off. institutioner osv. – og vil arbejde for at sikre forankring
i lokalsamfundet.
Plan- og Udviklings rolle er at være koordinerende enhed
og sikre sammenhæng til kommunens
strategier, politikker og planer.
Sundhedsområdets opgave er at skabe nogle innovative og
anderledes aktiviteter i parken, som kan motivere borgerne
til at anvende parken og dens muligheder for fysisk
bevægelse. Sundhedsområdet vil sikre, at parken og dens
faciliteter benyttes til træning i regi af Sundhedscentret og
til andre arrangementer og events.
Hjørring Vandselskab A/S indgår i projektet i forhold
til delprojektet vedr. regnvandshåndtering og vil bruge
projektet som et innovativt udstillingsvindue for alternativ
bortskaffelse og anvendelse af regnvand.
BØRNE- OG KULTUROMRÅDET SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG
HANDICAPOMRÅDET
SKOLERNE EN KUNSTNER FRITIDSORGANISATIONER HJØRRING
BIBLIOTEK
SYGEHUS
VENDSYSSEL
METOPOS BY- OG LANDSKAB
PRODUKTIONSSKOLEN
BYENS BORGERE
EUC NORD
(TEKNISK SKOLE)

Start
2010
2011
EN GOD OMVEJ | side 19
jan
Fase 5
projektering,
brugerinddragelse og
klargøring til licitation
jan
>
intern workshop
med brugergrupperne
TIDS- OG HANDLINGSPLAN
Fase 1
visionsoplæg
feb
>
formulering af
fælles ansøgning
feb
mar
Fase 6
licitationsfase
Folkeparken og
Beiths Vænge
mar
Fase 2
udvælgelse
apr
>
indsendelse af
fælles ansøgning
6. april
apr
Fase 3
projektudvikling
maj
>
offentliggørelse
af udvalgte
projekter 11.
maj
juni
>
regional workshop
i vejle 17.
juni
Fase 7
opstart udførelse af Folkeparken
og Beiths Vænge
>
forskningsbaseret
evaluering
af resultaterne
maj
juni
juli
>
lokal workshop
i hjørring 17.
juli
juli
aug
aug
sept
.....
>
aktivering
af vidensstationer
og
aktivitetsflader
i Folkeparken
okt
2012 okt
>
aflevering af
projektforslag
21. oktober
Fase 4
udvælgelse af
projekter til
realisering
nov
.....
>
aktivering af
vidensstationer
og aktivitetsflader
i Beiths
Vænge
dec
>
offentliggørelse
af udvalgte
projekter ultimo
december
Slut
dec
>
forskningsbaseret
evaluering
af resultaterne
i Folkeparken

forankring og implementering
Idet projektet vil blive yderligere udviklet i samarbejde med
områdets brugergrupper i den endelige planlægnings-
og anlægsfase, er der større chance for at projektet
forankres, og at Hjørringgenserne vil gøre brug af området
i fremtiden.
En måde at sikre liv og aktivitet i området er at skabe
innovative og anderledes aktiviteter i parken, som kan
motivere borgerne til på eget initiativ at anvende parken
og dens muligheder for fysisk bevægelse. I opstarten
kunne der også arrangeres særlige events for at sætte
fokus på den nye bypark – f.eks. sociale og kulturelle
begivenheder (teater, motionsløb, boldspil m.v.). Parken
kan i den henseende også anvendes til markedsføring
af Hjørring i turismesammenhæng. Disse events kunne
arrangeres af Sundhedsområdet, idrætsforeninger eller
kulturelle institutioner i byen, eller andre med lyst og
interesse.
Sundhedsområdet vil desuden sikre, at parken og dens
faciliteter benyttes til træning i rehabiliteringsforløb og
som platform for kampagner. Hjørring Sundhedscentret
har flere gange om året rehabiliteringsforløb for KOL,
diabetikere og hjertepatienter og erfaringer fra andre
kommuner tyder på bedre fastholdelse af deltagernes
aktivitetsniveau, når lokalområdets grønne faciliteter
inddrages i den fysiske træning. Borgersundhed, Hjørring
Kommune, er initiativtager til andre kampagner og events
for at fremme mere bevægelse, som kan have området som
platform (f.eks. ”Mig og min far”, ”Djeeo løb” i forbindelse
med Mens Health Week, ”Sundhedsorkestret” for lokale
børnehaver, ”Klippekort” motionsprojekt hvor pædagoger
præsenteres for forskellige træningsmuligheder).
En måde at tilskynde brugen af parkens cykelsti kunne
være at placere citybikes ved de primære koblingspunkter
til området. Der findes allerede i dag citybikes i Hjørring
Midtby, tæt på det nordligste koblingspunkt. Med
lettilgængelige cykler ved parkens indgange, bliver det
endnu lettere at vælge en god omvej gennem byparken.
Der har gennem projektets udviklingsproces været dialog
med Hjørring Bibliotek omkring et fremtidigt samarbejde
omkring viden og formidling, på både digitalt/virtuelt
(f.eks. ved brug af GPS og mobiltelefoner) og fysisk/
håndgribeligt niveau.
Børne- og Kulturområdet kan sørge for koblingen til byens
skoler, der kan arrangere udflugter til byparken med henblik
på at give børnene viden omkring emner som bevægelse,
vand og natur. Bl.a. via egentlige videnssatellitter, som
opsættes i området. Børne- og Kulturområdet har desuden
kontakten til de mange fritidsorganisationer, som vil kunne
drage nytte af området.
Mountainbike klubben i Bagterp skov kunne desuden
have glæde af nærheden til den nye bypark, hvor dele
af løb kunne afvikles, ligesom orienteringsløber klubben
Vandstedplantage kunne drage fordel af aktivitetsbåndet
gennem parken.
Planlægningsmæssige sammenhæng
Projektet underbygger både ambitioner fra Hjørrings
kommuneplan og strategien for sundhedsfremme i Hjørring
Kommune, og projektet ses således som udmøntning af
gældende politikker.
Det vurderes, at det endelige projekt ikke kræver
udarbejdelse af lokalplan, idet projektet og dets enkeltdele
kan holdes indenfor rammerne af den gældende
planlægning for området, dvs. indenfor kommuneplanens
rammebestemmelser og den gældende byplanvedtægt,
og da områdets overordnede anvendelse og funktion ikke
ændres. Området er allerede i dag beliggende i byzone.
Hjørring Kommuneplan:
Kommuneplanen for Hjørring sammenfatter og konkretiserer
de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen.
Dette projekt støtter i høj grad op om kommuneplanen
og dens målsætninger. Et af målene i kommuneplanen er,
at der skabes attraktive byrum med stor aktivitet, mange
ansigter, mange fodgængere og cyklister i bevægelse,
unge og ældre sammen.
Folkeparken og Beiths Vænge indgår i Kommuneplanens
hovedstruktur som en del af de sammenhængende
rekreative områder i Hjørring.
Området er i kommuneplanen omfattet af to
rammeområder, som begge indeholder bestemmelser om,
at området kan anvendes til rekreativt formål med grønt
område (friareal), der friholdes for bebyggelse. Det er
byrådets mål, at området i fremtiden anvendes til park
og byskov.
Byplanvedtægt nr. 2:
Beiths Vænge er omfattet af Byplanvedtægt nr. 2 for
Hjørring Købstad ”vedr. udstykningsveje, parkanlæg m.m.
paa lille Bejts m. fl.”, som bl.a. fastlægger, at området
skal anvendes til parkanlæg uden mulighed for at blive
udstykket eller bebygget. Der fastlægges ikke yderligere
bestemmelser om områdets brug.
Hjørring Kommunes Sundhedspolitik:
Dette projekt med etablering af et rekreativt område, der
skal forbedre borgernes mulighed for og lyst til bevægelse
i det fri, understøtter kommunens indsats for at forbedre
sundheden i kommunen.
Hjørring Kommune vedtog i 2008 en ambitiøs
sundhedspolitik, som bl.a. har som mål, at Hjørring bliver
en af landets 15 kommuner med højeste middellevetid.
Projektet opfylder sundhedspolitikkens mål om, at:
• Borgere i alle aldre (herunder socialt udsatte grupper)
sikres rammer, som gør, at de trives, og at sund livsstil med
mere fysisk aktivitet bliver en naturlig del af hverdagen
(parken som rum for fysisk aktivitet).
• Ældres sociale netværk styrkes (parkens som socialt
samlingssted)
• Skabe sunde bymiljøer, der motiverer til rekreation, leg
og bevægelse.
• Øge trafiksikkerheden for især bløde trafikanter,
reducere bilismen og dermed forureningen og øge antallet
af cyklister og fodgængere.
I tråd med dette projekt er et af de bærende principper
i sundhedspolitikken, at der skal arbejdes på tværs af
kommunens fagområder om borgernes sundhed.
Hjørring Kommunes Sundhedspolitik har til formål at
sikre borgerne bedre – dvs. et længere liv med højere
livskvalitet. Projektet med etablering af et rekreativt
område med gang- og cykelstier og bynære landskaber
skal medvirke til at fremme sundheden gennem øget
fysisk aktivitet.
Der planlægges endvidere etablering af forskellige former
for aktiviteter, der motiverer borgerne til at anvende
området og fremme sundheden gennem øget fysisk
aktivitet. Disse sundhedsmæssige tiltag kan blandt andet
kombinere vand og leg. Der er i den forbindelse mulighed
for, at nogle af aktiviteterne kan kickstartes af Hjørring
Sundhedscenter (f.eks. aktiviteter for vægttabshold) for
at skabe opmærksomhed om området og aktiviteterne.
økonomi og drift
Offentlige parker, stier og veje i Hjørring drives og vedligeholdes af den kommunale Park og
Vej-afdeling under Teknik- og Miljø-området. Nærværende projektforslag er gennemgået af
afdelingens ledelse og det konkluderes, at den fremtidige drift og vedligehold af græs- og
naturarealer samt stier i området efter gennemførelse af projektet, kan sidestilles med den
nuværende indsats, svarende til gennemsnitlig udgift på 150.000 kr. årligt.
Udgiften til drift og vedligehold af det blå, (vandløb og søer) afholdes af Hjørring Vandselskab,
da udgiften hertil kan sidestilles med den drift og vedligeholdelse af traditionelle kanaler og
betonbassiner, som selskabet derudover forestår.
Drift og vedligehold af aktivitetspunkter af almen interesse og som etableres i opstartsfasen
for kommunale midler og fondsmidler forestås af Hjørring Kommune i samarbejde mellem
Park & Vej og Vandselskabet. Særlige aktiviteter i landskabet, som etableres efter ønske fra
interessenter, foreninger m.fl., vil være indeholdt i betingelserne overfor den/de interessenter
som etablerer de enkelte aktiviteter.
Anlægsbudget:
For anlæggene indenfor projektområdet kan følgende budget opstilles: (tidligere overslag
har også indeholdt tilhørende afledte omkostninger udenfor projektområdet)
Håndtering af regnvand og naturetablering, herunder -
- rydning/beskæring af beplantning ved koblingspunkter
- flytning og genslyngning af Mogbækken
- oprensning af eksisterende søer
- terrænregulering overskudsjord fra sti og langs stiens kanter
- eftersåning af græs 1,1 mio. kr.
Cykelsti incl. belysning 7,4 mio. kr.
Nyt aktivitetslandskab, herunder
- udgravning til sti, aktivitetsflader og koblingspunkter
- etablering af sti, herunder aktivitetsflader og koblingspunkter
- etablering af Pump, Hjørring Ø, Vandhaven, Boldbaner mfl.
- inventar, herunder mål, cykelstativer, plinte ved koblingspunkter,
skiltning mv.
- lyssætning af aktivitetsflader (uplights) 4,7 mio. kr.
Detailudvikling, aktivering og forankring af vidensstationer
i tæt samarbejde med:
- relevante brugergrupper
- foreningslivet
- de selvorganiserede brugergrupper
- offentlige institutioner
- diverse repræsenterende råd og udvalg
- eksterne og innovative rådgivere som arkitekter, designere, kunstnere m.fl. 0,5 mio. kr
I alt................................................................................ ............................ 13,7 mio. kr.
Finansieringsplan:
Hjørring Vandselskab A/S *1 2,1 mio. kr.
Hjørring Kommune vedr. den gode omvej *2 0,7 mio. kr.
Hjørring Kommune og
Statens ”Cykelpulje vedr. Cykelsti *3 7,4 mio. kr.
Realdania og Lokale og anlægsfonden 2,0 mio. kr.
Andre fonde mm 1,5 mio. kr.
I alt................................................................................ ............................ 13,7 mio. kr.
Dokumentation for dækning:
*1. Beløb er konkret optaget på investeringsplan for 2011 og 12 og er inden for de af
bestyrelsen godkendte rammer, som er afsat til formål af denne type, de afledte opgaver
udenfor projektområdet er ligeledes medtaget i investeringsplanen..
*2. Beløb/bevilling/deltagelse i den gode omvej er behandlet af Kommunens Økonomiudvalg
den 22 juni 2010 xx med afsættelse af 0,35 mio. kr. pr. år i 2011 og 2012. Indstilling tiltrådt,
dog med naturligt forbehold for ændringer i den politiske verden.
*3. Cykelstiprojektet behandles som selvstændigt punkt i forbindelse med tilsagn/afslag fra
Statens Cykelpulje. Der er søgt om tilskud op til 100 %. Svar forventes primo Nov. 2010. Det
skal i forhold til nærværende bemærkes at der ved evt. problemer med denne finansiering i
en evt. overgangsfase vil blive etableret grussti for senere asfaltering.
Udgiften til drift og vedligehold er beskrevet først i afsnittet.