Årsberetning for 2009 - Gigtforeningen

Årsberetning 2009

Foto: Klaus Holsting 


Fornem hæder 

Den 12. oktober modtog professor og ortopædkirurg Kjeld 

Søballe fra Århus Universitetshospital Dronning Ingrids 

Forskerpris. Prisen på 100.000 kr. uddeles hvert år og 

overrækkes af Gigtforeningens protektor, Hendes Majestæt 

Dronningen. 

Den Internationale Gigtdag 

Den 12. oktober er International Gigtdag. Det 

markerede Gigtforeningen under overskriften Gå 

mod Gigten med vandre- og stavgangsture over 

hele landet. Også Grønland var med – her deltog 

en gigtgruppe i Nuuk for første gang i kampagnen. 

Bevar det varme vand! 

Den 5. november overrakte Gigtforeningen 5.048 

underskrifter mod lukningen af varmtvandsbassinerne 

på en række sygehuse til sundhedsminister Jakob 

Axel Nielsen og indenrigs- og socialminister Karen 

Ellemann. 

2009 i glimt 

Foto: Michael Tonsberg 


Mod ømme punkter 

I begyndelsen af marts lancerede Gigtforeningen 

AquaPunkt i 43 svømmehaller landet over. AquaPunkt 

er et nyt træningskoncept i vand, som skal hjælpe 

danskerne af med de ømme punkter – før de udvikler 

sig til et vedvarende problem. 

Fra Hollywood til Hillerød 

Der var lykke i luften, da den kendte wellness-ekspert 

Ole Henriksen den 21. april gik på scenen i Frederiksborg 

Centret ved et stort velgørenhedsarrangement til fordel 

for Gigtforeningen. Næsten 800 mødte op til showet 

Ole Henriksens Lykkekur. 

Ombygning i Skælskør 

Siden slutningen af 2008 har Center for sundhed og 

træning i Skælskør gennemgået en større renovering. 

Ved udgangen af 2009 var et nyt varmtvandsbassin 

klar til at blive taget i brug. Hele projektet afsluttes i 

løbet af sommeren 2010.

Gigtforeningens årsberetning 

2009

Gigtforeningen 

Udgivet af: 


Gentoftegade 118 

2820 Gentofte 

Telefon: 39 77 80 00 

www.gigtforeningen.dk 

Bestyrelsesformand: Mikael Olufsen 

Direktør: Lene Witte 

Protektor: Hendes Majestæt Dronningen 

Forside: I marts 2009 introducerede Gigtforeningen det forebyggende træningskoncept 

AquaPunkt i 43 svømmehaller landet over. Læs mere på side 19. 

Foto: Michael Tonsberg

Indholdsfortegnelse 

Årsberetning 2009 5 

Livtag med myterne ....................................................................................... 7 

Forskning ...................................................................................................... 9 

EULAR-kongres i København ........................................................................... 14 

Medlemmer .................................................................................................. 15 

Kommunikation ............................................................................................ 16 

Indsamling ................................................................................................... 18 

Kampagner .................................................................................................. 19 

Påvirkning og interessevaretagelse .................................................................. 21 

Det frivillige arbejde ...................................................................................... 24 

Gigtforeningens rådgivning ............................................................................. 27 

Gigtforeningens behandlingssteder .................................................................. 28 

Økonomi ...................................................................................................... 32 

2010 - forebyggelse, arbejdsliv og smerter ....................................................... 33 

Årsregnskab 2009 ......................................................................................... 34 

Repræsentantskabet 2009 .............................................................................. 50 

Medaljer og æresmedlemmer .......................................................................... 54 

Vedtægter .................................................................................................... 55 

Bilag ........................................................................................................... 59 

Bilag 1: Procentuel fordeling af bruttoindtægter og bruttoudgifter 

Bilag 2: Hoved- og nøgletal for behandlingsstederne 

Bilag 3: Hoved- og nøgletal samt oversigt over støttede forskningsprojekter 

Bilag 4: Kredsenes og diagnosenetværkenes regnskaber

”Gigt er noget, ældre mennesker får” – ”Der er 

ikke noget at gøre ved det – det er noget, man 

må lære at leve med” – ”Til gengæld dør man 

ikke af det”. Myter kan være sejlivede, men 

det gør dem ikke mere rigtige. Og så har de en 

tendens til at blokere for nødvendige forandringer. 

Derfor har vi i Gigtforeningen sat os 

for at gøre op med dem! 

Det er en kendsgerning, at én ud af 10 har 

problemer i led, ryg eller muskler allerede i 25- 

44 års alderen – og at børnegigt er en af de 

mest udbredte kroniske sygdomme med debut 

i barnealderen. Det er også en kendsgerning, 

at gigt koster gode leveår i et omfang som ingen 

anden sygdom – og at mennesker med 

visse former for inflammatorisk gigt lever væsentligt 

kortere end gennemsnittet. Et alvorligt 

problem, som Gigtforeningen med en ny stor 

forskningsbevilling vil bidrage til at løse. 

For heldigvis er det også en myte, at gigt er 

noget, man bare må affinde sig med. 

Viden, vilje og muligheder 

Når det handler om folkesygdommen slidgigt, 

som påvirker 500.000 danskeres hverdag, tyder 

de seneste års forskning på, at vores livsstil 

spiller en væsentlig rolle – også for hvordan 

vi kan leve med sygdommen og dens følgevirkninger. 

Flere og flere mennesker oplever 

i disse år, hvordan målrettet træning og vægttab 

har forbedret deres livskvalitet og bremset 

sygdomsudviklingen. Her kræver effektiv forebyggelse 

især tre ting: Man skal vide, hvad der 

virker. Man skal have viljen til selv at gøre en 

indsats. Og så skal man have mulighed for at 

handle. 

Gigtforeningens nye store forebyggelsesindsats, 

AquaPunkt, er et eksempel på, at når 

viden, motivation og konkrete handlemuligheder 

går hånd i hånd, sker der noget. Brugerne 

er begejstrede. De har det sjovt, når de træner 

– ”og det virker!” siger de. 

Livtag med myterne 


Fremskridt og udfordringer 

Men det er ikke alle gigtsygdomme, der i 

samme grad som slidgigt kan kædes sammen 

med livsstilen. Derfor handler forebyggelse 

også om at finde årsagerne til, at de opstår, 

om at udvikle mere effektive behandlingsmuligheder, 

sikre, at de er tilgængelige for alle, 

der har behov for dem – og at det sker i tide. 

Det kræver mere forskning – og det kræver 

vedvarende politisk pres på de beslutningstagere, 

der er sat til at prioritere indsatsen på 

sundhedsområdet. 

Mulighederne for at forebygge, at en række 

alvorlige gigtsygdomme udvikler sig til kronisk 

invaliderende tilstande, er blevet langt bedre 

takket være nye og mere effektive behandlingsmetoder. 

I 2009 har Gigtforeningen bevilget 

11 mio. kr. til dansk gigtforskning, og vi er 

således med til at sikre, at Danmark bidrager 

på højt niveau til den internationale indsats. 

Også vores mangeårige kamp for at sikre 

sammenhængende og effektive behandlingsforløb 

for mennesker med gigt ser ud til at have 

båret frugt. Udredningsforløbene har været 

præget af manglende koordination og urimelige 

ventetider. Det har store omkostninger for 

det enkelte menneske – og for samfundet. I 

efteråret 2009 meddelte sundhedsministeren, 

at der skal være ensartede forløbsprogrammer 

på gigtområdet senest i 2012. Det løfte vil vi 

holde regeringen fast på. 

Gigtforeningen vil fortsat arbejde på alle fronter 

for et samfund, hvor færre er plaget af 

smerter og nedsat fysisk funktion - og vi vil 

fortsat bekæmpe de myter, som er med til at 

bremse den udvikling, der skal til, for at vi når 

målet. 

Vi finder os ikke i udsagn som: ”Det er der ikke 

noget at gøre ved”. Vist er der så – og vi giver 

ikke op! 

Mikael Olufsen Lene Witte 

Bestyrelsesformand Direktør

Forskning er grundlaget for at udvikle nye 

og bedre undersøgelses- og behandlingsmetoder. 

Derfor er det fortsat et særdeles vigtigt 

indsatsområde for Gigtforeningen. 

Forskningen i gigtsygdomme har i de seneste 

år resulteret i store fremskridt - det har 

fået afgørende betydning for behandlingen 

og forebyggelsen af en række sygdomme i 

led, ryg, muskler og indre organer. 

Inden for de udbredte degenerative gigtsygdomme 

som fx slidgigt har vi fået større indsigt 

i, hvordan man gennem målrettede 

træningsforløb, vægttab, bedre kunstige led 

mv. kan lindre symptomerne og forebygge 

forværring af ledskaderne. Gigtforeningen 

har blandt andet med etableringen af det 

tværgående forskningsnetværk, DORG, og 

medfinansieringen af de to første danske 

professorater i fysioterapi på Syddansk Universitet 

og Bispebjerg Hospital bidraget til 

de senere års udvikling inden for dette 

forskningsfelt. Det vil få betydning for et 

meget stort antal mennesker. 

Men de største landvindinger er sket inden 

for behandlingen af inflammatoriske gigtsygdomme. 

Mest markant er således de nye 

biologiske lægemidler, som kan dæmpe 

gigtbetændelsen i en grad, så udviklingen af 

varig ledskade forebygges betydeligt, og 

patienter med leddegigt, psoriasisgigt, leddegigt 

i rygsøjlen (morbus Bechterew), børne- 

og ungdomsleddegigt m.fl. oplever ofte, 

at smerte, stivhed, træthed og funktionstab 

lindres væsentligt. Databaseopgørelser viser, 

at der allerede er et nedsat behov for 

nye kunstige led i knæ og hofte. 

Det store CIMESTRA-projekt, som Gigtforeningen 

igangsatte i 1999, har dokumenteret, 

at tidlig diagnose og omgående, konsekvent 

behandling efter allerede kendte principper 

markant kan mindske betændelsen 

Forskning 

CIMESTRA blev igangsat af Gigtforeningen i 1999. Projektet har vist, at tidlig 

diagnose og omgående, konsekvent behandling efter kendte principper markant 

kan mindske ødelæggelsen af knoglerne ved bl.a. leddegigt. Det har ændret 

behandlingen og fået betydning for tusindvis af gigtpatienter verden over. 


og forhindre nedbrydningen af leddene. Dette 

studium har også vist, at MR-skanning 

tidligt i forløbet med stor sikkerhed kan forudsige, 

hvem der får varig ledskade fem år 

senere, og delstudier har fornyet indsigten i 

sygdomsmekanismerne vedrørende de betændelsesfremmende 

stoffer og markører 

for brusk- og knoglenedbrydningen. Projektet 

har i flere år synliggjort dansk forskning i 

anerkendte internationale videnskabelige 

tidsskrifter og på de store gigtkongresser 

med foredrag og postere, som har formidlet 

de banebrydende resultater. CIMESTRA er et 

samarbejde mellem de reumatologiske universitetsafdelinger 

og vores gigthospital i 

Gråsten, og via en styregruppe er projektet 

fortsat leveringsdygtigt i nye resultater. Den 

samme forskergruppe har etableret OPERAstudiet, 

hvor erfaringerne fra CIMESTRA 

kombineres med tidlig behandling af leddegigt 

med biologiske lægemidler – se side 30. 

Gigtforeningen har i syv år - siden 2002 - 

finansieret et forskningsprofessorat besat 

med professor, dr.med. Mikkel Østergaard, 

og dette har lagt grunden til en række betydningsfulde 

resultater inden for anvendelsen 

af MR- og UL-skanning til diagnostik, 

vurdering af sygdomsgrad og muligheden for 

at forudsige sygdomsforløbet ved flere inflammatoriske 

gigtsygdomme. Der er tale 

om forskning på internationalt niveau, og 

professoratet er nu blevet permanent ved 

Københavns Universitet og Hvidovre/Glostrup 

Hospital. Gigtforeningen har en betydelig 

aktie i etableringen og udviklingen af 

det billeddiagnostiske forskningsfelt, og det 

er særdeles glædeligt, at denne indsats kan 

fortsætte. 

Gigtforeningen har i 2009 besluttet i de næste 

fem år at støtte et nyt forskningsprofessorat 

inden for et andet særdeles vigtigt område. 

Omkring 100.000 danskere lever med 

en gigtsygdom, som skyldes, at immun-

10 Årsberetning 2009 

forsvaret angriber kroppens egne celler. Man 

kender ikke de præcise årsager til, at nogle 

mennesker udvikler disse sygdomme, hvoraf 

leddegigt er den mest udbredte - men både 

genetiske og miljømæssige faktorer er i søgelyset. 

Målet er at komme nærmere en forklaring 

på, hvorfor sygdommene opstår, og 

hvorfor de medfører forhøjet risiko for alvorlige 

følgesygdomme som åreforkalkning og 

blodpropper. Klinikchef, dr.med. Søren Jacobsen, 

Rigshospitalet, skal som nyudnævnt 

forskningsprofessor stå i spidsen for indsatsen. 

Gigtforeningen har desuden modtaget 

støtte fra KID-Fonden øremærket til dette 

vigtige projekt. 

11 mio. kr. til forskningen 

Gigtforeningen har i 2009 uddelt 11 mio. kr. 

til dygtige danske forskere og dermed bidraget 

markant til den fortsatte udvikling inden 

for forebyggelse og behandling af såvel degenerative 

som inflammatoriske gigtsygdomme. 

Bevillingerne omfatter bl.a. projektstøtte, 

forskningsstipendier og forskerpriser og er 

primært faldet inden for vores tre særlige 

satsningsområder: kronisk leddegigt (reumatoid 

artrit), slidgigt (artrose) samt muskelfunktion 

og fysisk aktivitet. 

Eksempler på projekter og stipendier 

støttet af forskningsrådet. En komplet 

oversigt findes på side 66-70. 

Kronisk leddegigt (reumatoid artrit) 

Forårsager humane nedarvede vira leddegigt? 

Alle mennesker arver en række vira fra 

deres forældre. Hvis disse vira er uheldigt 

kombineret, kan de give anledning 

til en degenerativ proces. Dette synes at 

være årsag til sklerose. Projektet vil un- 

dersøge syge og raske menneskers dna 

for virus med henblik på at afdække, om 

det også gælder for leddegigt. Hvis det 

lykkes at finde årsagen til leddegigt, vil 

man på længere sigt kunne identificere 

de mennesker, som er i risikogruppen, 

og formentlig vaccinere mod sygdommen. 

Kræft blandt danske gigtpatienter behandlet 

med biologiske lægemidler 

Projektets formål er at undersøge, om 

behandling af gigtpatienter med biologiske 

lægemidler er forbundet med en 

øget kræftrisiko, hvilket enkelte studier 

peger på. Risikoen kan skyldes den medicinske 

behandling, livsstilsfaktorer, 

være relateret til sygdomsaktivitet eller 

en kombination af disse forhold. I projektet 

sammenlignes kræftforekomsten 

blandt gigtpatienter behandlet med biologiske 

lægemidler med andre ikkebehandlede 

gigtpatienter og baggrundsbefolkningen. 

Slidgigt (artrose) 

Slidgigt i hofte og knæ: genetisk og miljømæssig 

indflydelse. En tvillingeundersøgelse 

Hyppigheden af slidgigt i hofte og knæ 

afhænger af både alder og køn. Hyppigheden 

stiger med alderen - men der er 

en tendens til, at sygdommen udvikles 

tidligere hos mænd end blandt kvinder. 

En spørgeskemaundersøgelse blandt 

danske tvillinger skal afdække, om den 

genetiske indflydelse på slidgigt i hofte 

og knæ skyldes forskellige eller "fælles" 

gener, og om der er variationer mellem 

mænd og kvinder. Samtidig undersøges 

miljømæssige faktorers betydning – og 

disses eventuelle samspil med genetiske 

faktorer. 

Omkring 100.000 danskere lever med en gigtsygdom, som skyldes, at immunforsvaret 

angriber kroppens egne celler. Disse sygdomme – fx leddegigt - medfører 

forhøjet risiko for alvorlige følgesygdomme som åreforkalkning og blodpropper.

Brusknedbrydende enzymer ved slidgigt 

Slidgigt er karakteriseret ved fremadskridende 

destruktion og tab af ledbrusk 

og forandringer i de lednære knogler. I 

ledvæsken findes to enzymer, som kan 

være medvirkende til eller direkte ansvarlige 

for bruskdestruktionen. Små, 

kontrollerede mængder af disse enzymer 

formodes at være nødvendige for den 

løbende udskiftning af bruskkomponenter. 

Hypotesen for projektet er, at større 

mængder aktivt enzym medfører tab af 

ledbrusk og dermed resulterer i slidgigt. 

I givet fald kan enzymerne fungere som 

markører for sygdomsaktivitet og behandlingseffekt 

ved slidgigt. 

Muskelfunktion og fysisk aktivitet 

Aldrings betydning for ændringer i muskler 

og seners bindevæv: Hvilken rolle 

spiller vækstfaktoren IGF-I? 

Aldring medfører tab i muskelmasse og 

fysisk formåen. Det skyldes bl.a. nedsat 

fysisk aktivitet. Hvorledes ændringerne i 

bindevævet sker, vides ikke. Studiet vil 

afdække aldersrelaterede forandringer i 

såvel sene- som muskelbindevæv og belyse 

vækstfaktoren IGF-I og dens rolle 

for ændringer i bindevævet i perioder 

med sygdom eller skade. Endvidere vil 

studiet øge indsigten i, hvordan man 

bedst modvirker vævstab hos ældre, 

som grundet sygdom i en periode er fysisk 

inaktive, og give oplysninger om 

den bedst mulige genoptræning efter 

sygdom eller skade. 

Træning til forebyggelse af muskelskader 

Albue- og skulderskader forekommer 

hyppigt som følge af ensidige bevægelser. 

Målet med projektet er at udvikle et 

nyt træningsprogram, som først og 

fremmest vil involvere varieret muskel- 

Gigtforeningen finansierer en betydelig del af den ikke-kommercielle gigtforskning i 

Danmark. Over de seneste 10 år har vi bidraget til forskningen med omkring 100 

mio. kr. 


arbejde. Desuden udvikles målemetoder 

til kvantitativ vurdering af træningseffekten 

i underarm og skulderregion. 

Forskningsrådet 

I 2009 er tre af forskningsrådets medlemmer 

fratrådt som følge af vedtægternes bestemmelse 

om tidsbegrænsede udpegninger. 

Vi tog således afsked med professor, 

dr.med. Henning Bliddal, Frederiksberg Hospital, 

overlæge, dr.med. Ebbe Stender Hansen, 

Århus Universitetshospital og professor, 

overlæge, dr.med. Bente Klarlund Pedersen, 

Rigshospitalet. 

Nye medlemmer af forskningsrådet er professor, 

dr.med. Mikkel Østergaard, Reumatologisk 

Afdeling, Hvidovre og Glostrup Hospital/Københavns 

Universitet, professor, 

overlæge, ph.d. Johan Hviid Andersen, Arbejdsmedicinsk 

Klinik, Regionshospitalet 

Herning og praktiserende læge, ph.d. Per 

Kallestrup, Skødstrup Lægepraksis. Se listen 

over samtlige medlemmer af forskningsrådet 

på side 50. 

Udviklingspuljen 

Gigtforeningens udviklingspulje støtter primært 

anvendelsesorienterede og igangsættende 

undersøgelser, udredninger og projekter. 

Puljens midler fordeles af Gigtforeningen 

med faglig rådgivning fra seniorforsker Nina 

Beyer, Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg 

Hospital, overlæge Jørgen Riis Jepsen, 

Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, ledende 

overlæge, ph.d. Claus Vinther Nielsen, Afdeling 

for Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed 

i Århus og psykolog Søren Frølich, 

Herlev Hospital. 

I 2009 har udviklingspuljen uddelt 575.000 

kr. til seks projekter.


Eksempler på projekter støttet af udviklingspuljen. 

En komplet oversigt findes 

på side 71. 

Genoptræning af yngre personer efter 

indsættelse af kunstigt hofteled 

Undersøgelsen vil vurdere, om otte 

ugers intensiv genoptræning med fokus 

på muskelstyrketræning til yngre patienter, 

som har fået et kunstigt hofteled, 

forbedrer patienternes fysiske funktionsevne 

på kort og langt sigt. 

Hvordan bliver resultaterne af en MRskanning 

formidlet fra behandler til patient, 

og hvordan tolker og oplever patienten 

denne formidling? 

Projektet vil belyse, hvordan resultaterne 

af en MR-skanning bliver formidlet af 

behandleren til rygpatienten, og hvordan 

patienten husker og tolker det resultat, 

der er formidlet. Projektet skal desuden 

udvikle retningslinjer for, hvordan klinisk 

kommunikation optimeres samt identificere 

ord og udtryk, der er forståelige for 

patienten. 

Dronning Ingrids Forskerpris 

Dronning Ingrids Forskerpris blev i 2009 givet 

til professor, overlæge, dr.med. Kjeld 

Søballe, som leder det ortopædkirurgiske 

forskningslaboratorium på Århus Universitetshospital. 

Prisen blev overrakt af Gigtforeningens 

protektor, Hendes Majestæt 

Dronningen, på Amalienborg Slot. 

Forskerprisen på 100.000 kr. uddeles hvert 

år på den Internationale Gigtdag. Den gives 

til en markant dansk gigtforsker, der gennem 

sin indsats har styrket forebyggelsen 

og behandlingen af gigtsygdomme. 

Kjeld Søballe modtog prisen for sit internationalt 

anerkendte arbejde med fiksering af 

kunstige led. Han har opnået enestående 

resultater med at fastgøre kunstige led til 

knoglevævet, så de holder længere, og hans 

indsats har haft stor betydning for udviklin- 

gen af bedre ledproteser og operationsteknikker. 

Endelig har Kjeld Søballe gennem hele sin 

karriere kombineret sin fremragende forskning 

med kompetent klinisk arbejde som 

ortopædkirurg, ligesom han har fungeret 

som underviser og inspirator for et stort antal 

medicinstuderende og lægekolleger. 

Studenterpriser 

Gigtforeningens studenterpriser blev indstiftet 

i forbindelse med foreningens 70 års fødselsdag 

i 2006 med det formål at tiltrække 

flere medicinstuderende til det reumatologiske 

område. Med priserne på 10.000 kr., 

som uddeles på det årlige repræsentantskabsmøde, 

ønsker Gigtforeningen således 

at motivere og belønne selvstændige opgaver 

inden for reumatologien. 

I 2009 blev priserne uddelt til 10 unge danske 

forskerspirer – ni medicinstuderende og 

én psykologistuderende - for opgaver om 

blandt andet psykosociale faktorers betydning 

for smerteoplevelsen hos børn og unge 

med børneleddegigt, sygdomsprocessen ved 

slidgigt, forbrugsmønstre og risiko ved brug 

af gigtlægemidler i den raske befolkning og 

betydningen af et bestemt immunforsvarsprotein 

i udviklingen af SLE. 

Forskningsseminar 2009: 

Gigtens Epidemiologi 

Gigtforeningen har siden 2004 afholdt årlige 

forskningsseminarer. Formålet er at præsentere 

den nyeste viden om muskel- og skeletsygdomme, 

at styrke netværket blandt erfarne 

og kommende forskere og pege på nye 

udfordringer og muligheder inden for det 

reumatologiske område. 

Temaet for Gigtforeningens forskningsseminar 

2009 var Gigtens Epidemiologi, det vil 

sige den forskningsdisciplin, der beskæftiger 

sig med gigtsygdommes forekomst i grupper 

af mennesker og årsagerne hertil. 

Dronning Ingrids Forskerpris blev indstiftet i 1978 for at markere, at Dronning 

Ingrid da havde været protektor for Gigtforeningen i 25 år. Prisen er på 100.000 kr.

Seminaret fandt sted på Herlev Hospital i 

marts med otte oplægsholdere fra Danmark, 

Norge og Sverige og 160 forskningsinteresserede 

deltagere. 

Med afsæt i store befolkningsundersøgelser 

kunne oplægsholderne blandt andet pege på 

sammenhænge mellem specifikke risikofaktorer 

for udviklingen af ledde- og slidgigt. 

Desuden præsenterede de mulige forklaringer 

på, at effekten af bestemte behandlingsmetoder 

varierer betydeligt fra patient 

til patient – sådan som det fx er tilfældet 

med de biologiske lægemidlers effekt på 

mennesker med leddegigt. 

Seminaret afslørede dog også, at den epidemiologiske 

forskning inden for det reumatologiske 

område er særdeles mangelfuld, 

hvis man sammenligner med andre store 

Gigt er den hyppigste kroniske sygdom i Danmark, og det er af stor betydning at få 

viden om de enkelte muskel- og skeletsygdommes udbredelse og mulige årsager. 

Derfor var Gigtens Epidemiologi temaet for Gigtforeningens forskningsseminar 

den 17. marts 2009. 


folkesygdomme. Et stort problem – og en 

oplagt udfordring at kaste sig over for fremtidens 

gigtforskere. 

Forskning og formidling 

Gigtforeningens betydelige bidrag til dansk 

gigtforskning er et af de områder, som vi 

ved, mange af vores medlemmer lægger 

særligt stor vægt på. Derfor fortsætter vores 

indsats for at styrke formidlingen af de videnskabelige 

aktiviteter, vi støtter. På 

www.gigtforeningen.dk kan man læse om 

alle projekterne, og i et halvårligt magasin, 

GigtForskeren, kan de ca. 700 medlemmer 

og andre, der bidrager til gigtforskningen 

med et fast månedligt beløb på mindst 150 

kr., bl.a. læse om nye projekter og om resultater 

af igangværende og afsluttede aktiviteter.


I 2009 var København vært for den årlige 

EULAR-kongres. EULAR (The European 

League Against Rheumatism) er en fælles 

europæisk platform for udveksling af den 

nyeste viden inden for det reumatologiske 

område mellem forskere, læger, andre 

sundhedsfaglige medarbejdere og patienter. 

Kongressen fandt sted i Bella Center den 

10.-13. juni med omkring 13.000 deltagere. 

Gigtforeningens frivillige deltog i år med 

repræsentanter fra kredse og diagnosenetværk. 

På den patientrettede del af konferencen 

satte Gigtforeningen bl.a. fokus på ventetider 

for behandling af leddegigt samt vilkårene 

for børn med gigt og deres familier. 

Kongressens temaer spændte i øvrigt vidt - 

fra medicinske foredrag til indlæg om sociale, 

psykologiske og andre emner. Blandt de 

foredrag, som havde særlig vinkel på patientnære 

problemstillinger, skal nævnes: 

Ny viden om gigt og træthed – en undersøgelse 

viser, at der ikke er nogen 

klar sammenhæng mellem leddegigtpatienters 

oplevelse af træthed og sygdomsaktiviteten. 

Gigt og sex – et dansk og et norsk studie 

viser, at gigtpatienter ønsker bedre vejledning 

om sex, men at læger og sundhedspersonale 

generelt mangler viden 

EULAR-kongres i København 

og i det hele taget er tilbageholdende 

med at drøfte emnet. 

Gigt og hjerte-kar-sygdomme – patienter 

med fx leddegigt skal en gang om 

året risikovurderes for hjerte-karsygdomme. 

Allerede inden for det første 

år med leddegigt øges risikoen. 

Gigtsygdommen lupus – en dansk lupuspatient 

mødte en af verdens førende 

eksperter inden for lupus, professor David 

Isenberg. 

Recept- og håndkøbsmedicin – er en farlig 

cocktail. En engelsk undersøgelse viser, 

at 40% af alle gigtpatienter anvender 

smertestillende håndkøbsmedicin af 

NSAID-typen, som – navnlig sammen 

med den lægeordinerede medicin - øger 

risikoen for fx mavesår og maveblødninger 

betydeligt. 

Ny viden om kroppens døgnrytme og 

sygdomssymptomer hos mennesker med 

gigt – et nyt studie viser, at de gener, 

der regulerer vores døgnrytme, bliver 

væsentligt forstyrret hos mennesker 

med leddegigt. 

I forbindelse med kongressen var Gigtforeningen 

vært for et socialt arrangement, 

hvor 125 repræsentanter for patientorganisationer 

i hele Europa var inviteret. 

The European League Against Rheumatism (EULAR) repræsenterer patienter, 

sundhedsfaglige og videnskabelige selskaber inden for det reumatologiske område 

i alle de europæiske lande. Organisationen arbejder for at fremme forskning, forebyggelse 

og behandling og sikre bedre rehabilitering.

Gigtforeningen havde ved udgangen af 2009 

74.000 medlemmer, hvilket er på niveau 

med året før. Det er fortsat vores mål at øge 

medlemstilgangen og i det hele taget styrke 

kontakten til de målgrupper, vi gerne vil nå. 

Blandt andet vil vi fortsat videreudvikle 

hvervetiltagene i kredsene og i forbindelse 

med bredt anlagte projekter og kampagner 

som AquaPunkt, Intelligent Motion mv. Desuden 

har vi i andet halvår henvendt os til 

tidligere medlemmer for at høre, om de ønsker 

at genoptage medlemskabet, ligesom vi 

har kontaktet mennesker, der har deltaget i 

vores lotteri eller købt varer. Denne indsats 

har givet gode resultater og fortsætter i 

2010. 

Medlemsundersøgelse 

Som led i vores udvikling af medlemsplejen 

har vi i 2009 gennemført en omfattende undersøgelse 

af eksisterende og potentielle 

medlemmer. Den har givet os viden om årsagerne 

til, at man melder sig ind i Gigtforeningen 

samt et bedre grundlag for at fastholde 

vores medlemmer og rekruttere nye. 

Analysen viser blandt andet, at den primære 

årsag til, at man melder sig ind i Gigtforeningen 

er, at man har en gigtsygdom. Det 

gælder for 2/3 af vores medlemmer. Langt 

de fleste i denne gruppe er loyale, ældre 

medlemmer, som har levet med en gigtsygdom 

i flere år. Dertil kommer en mindre 

gruppe af relativt nydiagnosticerede, som 

melder sig ind for at få mere viden om sygdommen 

og hvordan de tackler deres nye 

situation. De oplever, at de får adgang til 

rådgivning af høj kvalitet inden for relevante 

områder. 

Medlemmer 

Langt de fleste af Gigtforeningens medlemmer lever selv med en gigtsygdom. 

Omkring 11.000 bidrager til foreningens arbejde med et fast månedligt beløb. 


For den sidste tredjedel er baggrunden for 

medlemskabet typisk, at en pårørende har 

gigt og/eller ønsket om at støtte en god sag. 

Denne fordeling svarer omtrent til de begrundelser, 

gruppen af potentielle medlemmer 

angav som relevante for at melde sig 

ind i foreningen. 

Undersøgelsen viser, at 95% af Gigtforeningens 

medlemmer er tilfredse eller meget 

tilfredse med medlemskabet. 

Faste bidrag 

I 2009 afsluttede vi et telemarketingprojekt, 

hvor vi kontaktede samtlige medlemmer. 

Målet var at sikre større bidrag til Gigtforeningens 

fremtidige arbejde gennem en omlægning 

af det årlige medlemskontingent til 

månedlige bidrag. Næsten 11.000 medlemmer 

har sagt ja til at blive faste bidragydere. 

Heraf støtter knap 700 specifikt gigtforskningen 

med mindst 150 kr. om måneden – 

denne gruppe modtager hvert halvår magasinet 

GigtForskeren, som fortæller om den 

forskning, Gigtforeningen er med til at finansiere 

(se side 13). 

Nyt medlemssystem 

Indførelsen af et nyt medlemssystem har 

lettet de administrative arbejdsgange og 

givet os mulighed for mere målrettet segmentering 

i forbindelse med indsamlingsaktiviteter. 

Arbejdet med at afdække og systematisere 

vores medlemmer og støtters 

relation til foreningen fortsætter i 2010. Målet 

er at styrke den enkeltes tilknytning gennem 

bedre og mere differentieret kommunikation.


Hjemmeside 

Besøgstallet for www.gigtforeningen.dk har 

været støt stigende over hele året. I fjerde 

kvartal havde hjemmesiden gennemsnitligt 

32.100 unikke besøgende om måneden. Nyhedsbrevet 

udsendes hver tredje uge og 

havde ved udgangen af 2009 godt 6.600 

abonnenter. 

Vi har i 2009 udbygget samarbejdet med DR 

Sundhed og Netdoktor, som fra deres 

hjemmesider linker til adskillige emneområder 

på www.gigtforeningen.dk – herunder 

AquaPunkt og et nyt område med fokus på 

ryggen. 

Brugerundersøgelse 

I april 2009 gennemførte vi en brugerundersøgelse, 

som bl.a. viste, at 50% af hjemmesidens 

besøgende er medlemmer eller bidragydere. 

90% er kvinder i alderen 40-70 

år, og 30% er førstegangsbesøgende. Det 

viser, at hjemmesiden formår at tiltrække 

nye brugere og er med til løbende at øge 

kendskabet til Gigtforeningen, samtidig med 

at det stiller krav til den fortsatte udvikling, 

så brugerne vender tilbage og efterhånden 

får en stærkere tilknytning til foreningen. At 

dømme efter tilfredsheden er der gode 

chancer for, at det sker - 80% er enige i, at 

hjemmesiden er virkelig god/god, og 85% 

vil anbefale den til andre. 

Ryggen på nettet 

Den 1. juli lancerede vi et selvstændigt webområde 

om ryggen. Ondt i ryggen er et 

særdeles udbredt problem: 60-65% af befolkningen 

vil i løbet af deres liv blive ramt 

af rygproblemer en eller flere gange. For 

mange er der tale om daglige smerter – og 

intet tyder på, at problemet vil blive mindre 

fremover. 

På rygsiderne, som vi jævnligt henviser til i 

de elektroniske nyhedsbreve, finder man 

baggrundsviden om bl.a. årsager, behand- 

Kommunikation 

ling og smertemestring samt konkrete øvelser, 

der kan lindre og forebygge de mest 

almindelige rygproblemer. Web-området 

havde i fjerde kvartal gennemsnitligt 3.076 

sidevisninger pr. måned. 

Klikbar krop 

I december introducerede vi en anden ny 

funktion på hjemmesiden: Hvor har du 

ondt? Den består af en krop, der kan vendes 

og drejes, og som er forsynet med et antal 

røde punkter. Med et klik på det punkt, som 

gør ondt – fx skulderen, nakken, lænden 

eller knæet – kommer brugeren videre til 

relevant information om mulige diagnoser, 

årsager, forebyggende øvelser mv. Den klikbare 

krop røg hurtigt op som den næstmest 

besøgte side på www.gigtforeningen.dk og 

har efterfølgende holdt denne placering. 

Rygsmerter er en af de hyppigste årsager til nedsat arbejdsevne og sygemeldinger. 

60% får aldrig en forklaring på, hvorfor de har ondt.

Presse 

Gigtforeningen har i 2009 styrket presseindsatsen. 

Det har betydet større gennemslag i 

lokale, regionale og nationale medier – trykte 

såvel som elektroniske. 

AquaPunkt (se side 19) har givet omfattende 

og bred synlighed - over halvdelen af de 43 

deltagende svømmehaller fik i forbindelse 

med lanceringen i marts omtale mindst én 

gang i lokale eller regionale aviser, tv- eller 

radioprogrammer. Dertil kommer et bredt 

udvalg af landsdækkende medier, herunder 

en række magasiner og ugeblade og – i september 

2009 – B.T., hvor projektet var omdrejningspunkt 

for en stort opsat forsidehistorie. 

Også Gigtforeningens politiske indsatsområder 

er – ikke mindst op til efterårets kommunal- 

og regionsvalg – blevet kommunikeret 

bredt. Vi har i den forbindelse lagt vægt 

på at formidle kontakt til patienter, som kan 

sætte ord og ansigt på de problemer, der 

tages op. I oktober leverede vi fx en tophistorie 

til TV Avisen om Danske Regioner, der 

opfordrede lægerne til at være tilbageholdende 

med at ordinere den dyreste medicin. 

I indslaget fulgte TV Avisen en gigtpatient, 

Gigtforeningens medlemsblad LedSager udsendes i over 70.000 eksemplarer seks 

gange om året. Bladet sætter fokus på hverdagen for mennesker med gigt. Her er 

der nyt om forskningen, personlige erfaringer, nyttige råd til et bedre liv med gigt 

og meget andet. 


som fortalte, hvilken betydning det havde 

haft for ham at få den kostbare, men for 

mange patienter helt afgørende biologiske 

behandling. 

I samme periode bragte Berlingske Tidende 

en stor artikel om, hvordan kommunerne 

svigter deres ansvar for genoptræning af 

nyopererede. Også her formidlede Gigtforeningen 

kontakten til en case – denne gang 

en patient med diskusprolaps. 

Blandt de mange andre emner, som har opnået 

bred omtale, er ventelisteproblemerne, 

specialsygehusenes mangel på ressourcer, 

sportsudøveres brug af smertestillende 

gigtmedicin, den internationale EULARkongres 

(se side 14) og meget andet. 

LedSager 

Den føromtalte medlemsundersøgelse omfattede 

også en analyse af læsernes tilfredshed 

med medlemsbladet LedSager. Den viser, 

at både indhold og design lever fint op 

til forventningerne. 94% af respondenterne 

er enten tilfredse eller meget tilfredse med 

indholdet, og også på de visuelle og sproglige 

parametre scorer bladet højt (ca. 90% 

erklærer sig tilfredse eller meget tilfredse).


Gigtforeningen havde i 2009 særligt fokus 

på forebyggelse, og det har også været hovedtemaet 

i kommunikationen omkring vores 

lotteri og øvrige indsamlingsaktiviteter. 

Blandt temaerne var forskning, forebyggelse 

af rygproblemer og støtte til det føromtalte 

femårige projekt på Rigshospitalet (se side 

9-10), som skal bidrage til større indsigt i og 

bedre forebyggelse af de alvorlige følgesygdomme, 

som mennesker med inflammatoriske 

gigtsygdomme meget ofte lider af. 

I april 2009 stillede wellness-eksperten Ole 

Henriksen op for Gigtforeningen i forbindelse 

Indsamling 

med sin Danmarks-turne med showet Ole 

Henriksens Lykkekur. Næsten 800 mennesker 

mødte op i FrederiksborgCentret i Hillerød, 

og pro bono-arrangementet resulterede 

i en check på $20.000 (ca. 110.000 kr.) til 

Gigtforeningens arbejde. 

Endelig har vi modtaget over 32,6 mio. kr. 

fra fonde og legater, heraf godt 28,3 mio. 

kr. til ombygningen på Center for sundhed 

og træning i Skælskør (inkl. brandalarmeringsanlæg). 

En samlet oversigt over donationerne 

findes på side 34-35. 

Gigtforeningen er en uafhængig, sygdomsbekæmpende organisation. Derfor finansieres 

vores aktiviteter først og fremmest af bidrag fra fonde, medlemmer og 

andre private donorer.

AquaPunkt 

Over halvdelen af alle voksne danskere har 

ifølge Statens Institut for Folkesundhed haft 

smerter eller gener i led, ryg eller muskler 

inden for de sidste 14 dage. De seneste års 

forskning peger på, at motion i mange tilfælde 

kan mindske smerterne og forebygge 

udviklingen af alvorlige problemer i muskler 

og skelet – fx inden for store sygdomsgrupper 

som slidgigt og ondt i ryggen. 

Derfor har Gigtforeningen udviklet Aqua- 

Punkt - et gratis tilbud til alle svømmehalsbrugere 

om målrettet træning af de ømme 

punkter. Konceptet er udviklet på baggrund 

af Gigtforeningens mangeårige erfaringer 

med træning i varmtvandsbassiner for mennesker 

med fremskreden gigt. Disse erfaringer 

er i AquaPunkt omsat til almindelige 

svømmehaller og tilpasset en bredere målgruppe. 

Projektet gennemføres i samarbejde med 

Dansk Svømmebadsteknisk Forening (DSF), 

der er en fælles organisation for svømmehallerne 

i Danmark. 

Gigtforeningen lancerede i marts 2009 konceptet 

i 43 svømmehaller - tre af dem havde 

siden slutningen af 2008 fungeret som testsvømmehaller. 

Takket være en betydelig 

donation fra TrygFonden på 5,715 mio. kr. 

har vi fået mulighed for over de kommende 

tre år at udbrede AquaPunkt til yderligere 

140 anlæg. Det betyder, at 183 svømmehaller 

landet over vil deltage i projektet – og 

dermed give en meget bred gruppe danskere 

mulighed for at træne deres ømme punkter 

og mindske gener i bevægeapparatet. 

Svømmehallerne modtager hver en træningsstation 

med redskaber og øvelsesbeskrivelser 

foruden foldere, der fortæller om 

øvelserne og selve træningskonceptet. Desuden 

uddannes et antal ansatte i svømme- 

Kampagner 

"Jeg skal lige fortælle dig noget – jeg har ikke gjort noget for at tabe mig – men 

efter træning med AquaPunkt i fem måneder har jeg tabt mig 5 kg og 7 cm i livmål. 

Og så har jeg ikke haft ondt i ryggen i lang tid." Svømmehalsbruger til Aqua- 

Coach. 


hallen, primært livreddere, til AquaCoaches. 

Uddannelsen er AMU-certificeret og gennemføres 

af Gigtforeningen og DSF’s vandgymnastikinstruktører. 

Kurset giver AquaCoachene 

basal viden om muskel- og skeletsygdomme 

og sætter dem i stand til at rådgive 

svømmehalsbrugerne om øvelserne på individuel 

basis. 

En evaluering af AquaPunkt i efteråret 2009 

viste, at svømmehallerne har taget særdeles 

godt imod tilbuddet. Redskaberne bliver generelt 

brugt flittigt, og brugerne oplever, at 

træningen har en gavnlig effekt. Samtidig 

styrker træningen fællesskabet og er med til 

at skabe en god og munter stemning i 

svømmehallerne. 

Bevar varmtvandsbassinerne 

Efter Kommunalreformen i 2007 overgik ansvaret 

for genoptræning af patienter efter 

udskrivelse fra sygehus til kommunerne. I 

den forbindelse har flere sygehuse overvejet 

at lukke deres varmtvandsbassiner. 

Udover hospitalernes egne patienter benyttes 

bassinerne hver uge af flere tusinde 

mennesker med fremskreden gigt og andre 

alvorlige sygdomme. For denne gruppe er 

den lindrende og skånsomme træning i det 

varme vand ofte den eneste mulighed for at 

dyrke motion. Gigtforeningen gik derfor ind i 

sagen og igangsatte samtidig en underskriftsindsamling 

mod lukningen af sygehusenes 

varmtvandsbassiner. 

Den 5. november 2009 overrakte Gigtforeningen 

5.048 underskrifter mod lukningen 

af bassinerne til sundhedsminister Jakob 

Axel Nielsen og indenrigs- og socialminister 

Karen Ellemann. Ministrene tog positivt imod 

initiativet, og sundhedsministeren understregede, 

at rehabiliteringsindsatsen for de 

mange danskere med kroniske sygdomme er 

et område, regeringen vil satse på.


Der er således fundet en løsning for størstedelen 

af de lukningstruede bassiner, idet 

kommuner, aftenskoler og fysioterapeuter 

har fået mulighed for at leje sig ind hos sygehusene. 

Det er dog afgørende for bevarelsen 

af bassinerne, at adgangen til dem 

fremover skrives ind i sundhedsaftalerne 

mellem kommuner og regioner – et budskab, 

som begge ministre lovede at bære 

videre. 

Intelligent Motion 

Intelligent motion er træning, der er skræddersyet 

til det enkelte menneskes situation 

og fysiske formåen. Formålet er at opnå en 

positiv effekt på muskelstyrke, kondition og 

balance - uden at overbelaste led og muskler. 

Gigtforeningens kredse gennemfører løbende 

intelligente motionsaktiviteter, men i efteråret 

satte vi særligt fokus på stavgang, 

som er en både effektiv og skånsom moti- 

onsform. Kampagnen løb af stabelen i september/oktober 

og blev blandt andet markeret 

med omkring 90 stavgangsarrangementer 

landet over. Vi sluttede den 12. oktober, 

den Internationale Gigtdag, under overskriften 

Gå mod Gigten med vandre- og stavgangsture 

over hele landet. Også Grønland 

var med – her deltog en gigtgruppe i Nuuk 

for første gang i kampagnen. 

Arbejdsmiljø og sygefravær 

Gigtforeningen vil i det kommende år bidrage 

til udviklingen af en stor kampagne om 

nedbringelse af sygefravær som følge af 

muskel- og skeletsygdomme. Kampagnen 

gennemføres af Det Nationale Forskningscenter 

for Arbejdsmiljø og lanceres i 2010. 

Samarbejdet betyder, at Gigtforeningens 

omfattende viden om forebyggelse og behandling 

af muskel- og skeletsygdomme stilles 

til rådighed for projektet, samtidig med 

at vi opnår synlighed inden for arbejdsmiljøområdet. 

Træning i vand er særligt egnet for mennesker med muskel- og skeletsygdomme. 

Opdriften letter belastningen på leddene og gør det muligt at træne kroppen uden at 

føle smerte.

Påvirkning og interessevaretagelse 

Gigtforeningens politiske mærkesager afspejler 

områder i det danske velfærdssamfund, 

hvor der er et oplagt behov for at forbedre 

vilkårene for mennesker med gigt. 

Vores indsats i forhold til disse mærkesager 

er båret af en konstruktiv dialog med beslutningstagerne. 

Vi nøjes således ikke med 

at kritisere tingenes tilstand, men lægger 

vægt på også at kunne pege på realistiske, 

veldokumenterede løsninger. 

Nøgleordene i den politiske påvirkningsproces 

er med andre ord: viden og dokumentation, 

gode argumenter og konkrete løsningsforslag, 

bred folkelig opbakning – og ikke 

mindst vedholdenhed. Også i 2009 har denne 

tilgang ført til positive ændringer for de 

mennesker, vi kæmper for. 

Bedre forløbsprogrammer på vej 

Alt for mange danskere, der henvender sig 

til sundhedsvæsenet med problemer i led, 

ryg eller muskler, oplever et forløb præget 

af manglende sammenhæng og lange ventetider. 

Processen fra man kontakter sin praktiserende 

læge, til man får en diagnose og 

eventuelt bliver sat i behandling, opleves 

som ukoordineret, og ventetiderne er ikke 

alene urimeligt lange – de afhænger i høj 

grad også af, hvor i landet man bor. 

Derfor har Gigtforeningen gennem flere år 

kæmpet for mere ensartede, effektive og 

velkoordinerede patientforløb på gigtområdet, 

samlet i et overordnet program for muskel- 

og skeletsygdomme. Gigtforeningen 

ønsker, at dette forløbsprogram ikke alene 

inddrager sundhedssektoren, men også social- 

og beskæftigelsessektoren. Kommuner 

og regioner skal blive langt bedre til at koordinere 

indsatsen på tværs af sektorer både 

indbyrdes og internt, så den enkelte borger 

oplever et rimeligt flow i forløbet. 

Senest i 2012 vil der være gennemført ensartede og koordinerede udrednings- 

og behandlingsforløb for mennesker med problemer i bevægeapparatet. Det har 

Gigtforeningen kæmpet for i flere år. 


I 2009 har denne mangeårige påvirkningsindsats 

båret frugt. Muskel- og skeletsygdomme 

er den sygdomsgruppe, der tegner 

sig for det største antal kronikere i Danmark, 

og blev således eksplicit nævnt som 

et af fokusområderne i Sundhedsministeriets 

udmeldinger i forbindelse med udmøntningen 

af den såkaldte Kronikerpulje. Puljen på 

590 mio. kr. er en del af Kvalitetsreformen, 

som blev vedtaget tilbage i 2007, og midlerne 

er øremærket til udvikling af forløbsprogrammer 

og patientuddannelse for kronisk 

syge i perioden 2010-2012. Sundhedsministeren 

har i 2009 meldt ud, at der inden udgangen 

af 2012 skal være udviklet forløbsprogrammer 

på muskel- og skeletområdet. 

Udmøntningen af puljen fandt sted i december, 

og Gigtforeningen kunne notere, at muskel- 

og skeletområdet er rimeligt repræsenteret 

i ansøgningerne fra de tre vestlige regioner 

i Danmark. Til gengæld er det bekymrende, 

at hverken Region Hovedstaden 

eller Region Sjælland, som servicerer over 2 

millioner borgere, havde nogen konkrete 

projekter for gigtsygdomme på tegnebrættet. 

Region Hovedstaden har dog igangsat 

udviklingsarbejdet, mens man i Region Sjælland 

understreger, at man vil indlede processen 

på et senere tidspunkt. 

Godt en femtedel af landets kommuner har 

ansøgt om penge til en forstærket indsats på 

muskel- og skeletområdet. Her var det igen 

det vestlige Danmark, der gik forrest med 

mange ambitiøse projekter for gigtpatienter. 

Gigtforeningen følger udviklingen tæt. Vi vil 

på alle måder støtte op om arbejdet med at 

udvikle effektive forløbsprogrammer, så vi 

forhåbentlig i 2012 kan sige, at Kvalitetsreformen 

markant har forbedret udrednings- 

og behandlingsforløbene for gigtpatienter.


Længere sygedagpengeperiode 

Sygemeldte kan som udgangspunkt modtage 

sygedagpenge i 52 uger. I særlige situationer 

er der derudover mulighed for forlængelse 

af perioden. I foråret vedtog Folketinget, 

at også forventning om tilbagevenden 

til arbejdsmarkedet i form af et fleksjob – og 

ikke som tidligere kun i form af ordinært 

arbejde – kan give adgang til forlængelse af 

sygedagpengeperioden. 

Regeringen har desuden fremsat lovforslag 

om, at sygemeldte ud over de 52 uger kan 

få forlænget sygedagpengeperioden fra de 

nuværende 26 uger til 39 uger, selvom man 

endnu ikke er helbredsmæssigt afklaret. 

Problemet er imidlertid, at det forudsætter 

en lægelig garanti for, at patienten vil kunne 

vende tilbage til arbejdsmarkedet, når de 39 

uger er gået. De kriterier kan mange gigtpatienter 

ikke opfylde. Det kan tage meget 

lang tid at finde frem til den præcise diagnose, 

og man ved først efter adskillige måneder, 

om den behandling, man sættes i, kan 

stabilisere tilstanden – eller om der er behov 

for at ændre medicineringen. 

De nye tiltag er naturligvis et fremskridt, 

men det er fortsat Gigtforeningens holdning, 

at man skal kunne modtage sygedagpenge, 

så længe man er syg, og indtil man bliver 

rask, kan få revalideringsydelse, fleksjob, 

førtidspension eller komme i ordinært arbejde. 

Derfor vil vi fortsat arbejde for, at varighedsbegrænsningerne 

bliver fjernet. 

Kommunal indsats 

I 2009 var der valg til kommuner og regioner. 

Som en del af Gigtforeningens indsats 

for at sikre muskel- og skeletsygdomme en 

fremtrædende plads i den politiske debat og 

prioritering, udarbejdede Gigtforeningen et 

katalog, som beskriver forslag til konkrete 

initiativer inden for fem centrale områder: 

forebyggelse, genoptræning, udvikling og 

implementering af en sammenhængende 

indsats, gigt og arbejdsliv samt tilgængelig- 

hed. Kataloget blev sendt til kommunale og 

regionale sundhedspolitikere og embedsmænd. 

I forbindelse med kommunalvalget afholdt vi 

desuden tre lokale valgmøder, og kredsene 

udarbejdede adskillige læserbreve og andre 

indlæg til lokale medier og ydede på den 

måde en værdifuld indsats for at sætte muskel- 

og skeletsygdomme på dagsordenen. 

Endelig har vi i 2009 arbejdet på et særligt 

kommunesite på vores hjemmeside med 

henblik på lancering i januar 2010. 

Analyser 

Gigtforeningen udarbejder løbende analyser, 

som skal belyse forskellige problemstillinger 

inden for gigtområdet. Undersøgelserne giver 

os indsigt i gigtpatienters livskvalitet og 

vilkår og underbygger samtidig Gigtforeningens 

argumentation i forhold til politikere og 

andre beslutningstagere. I den forbindelse 

har vi i 2009 indledt et spændende samarbejde 

med Statens Institut for Folkesundhed, 

hvor vi har forberedt en række analyser 

inden for gigtområdet. 

Blandt de analyser, vi har gennemført i 

2009, skal nævnes: 

Analyse af forekomsten og de samfundsøkonomiske 

konsekvenser af kroniske smerter i 

Danmark 

Notatet gennemgår bl.a. eksisterende undersøgelser 

af effekten af behandling på 

smertecentre. Undersøgelserne viser, at behandlingen 

medfører en varig forbedring af 

smertepatienters livskvalitet, og at den er 

med til at reducere patienternes forbrug af 

sundhedsydelser og overførselsindkomster. 

Udgifterne tjener sig med andre ord ind. 

Fordeling af reumatologer i Danmark 

En optælling viser, at der er tre gange så 

mange reumatologer målt per indbygger i 

Hovedstadsregionen som i Region Midtjyl- 

Mange gigtpatienter mister retten til sygedagpenge, fordi det kan tage lang tid 

at stille en diagnose og finde frem til den rigtige behandling. Gigtforeningen kæmper 

for en ændring af reglerne.

land og Region Nordjylland. Undersøgelsen 

omfatter både reumatologer i sygehusvæsenet 

og i speciallægepraksis. 

Den skæve fordeling af reumatologer afspejler 

sig også i Sundhedsstyrelsens opgørelser 

på www.venteinfo.dk. De viser, at ventetiden 

for første konsultation på sygehuset for 

de fleste gigtpatienter er dobbelt så høj i 

Vestdanmark som i Østdanmark. 

Analyse af ventetider 

Ventetiderne for konsultation hos praktiserende 

reumatologer er steget. Det hænger 

formentlig sammen med, at antallet af praktiserende 

reumatologer er faldet gennem de 

sidste 10 år. Når reumatologerne som led i 

udredningen af patienterne henviser til MRskanning 

eller røntgenundersøgelse på et 

sygehus, skal patienterne vente op til flere 

måneder. Det samme gælder, når reumatologerne 

viderehenviser patienterne til en 

reumatologisk hospitalsafdeling. Ventetiden 

afhænger dog i høj grad af, hvor i Danmark 

man bor – i Østdanmark er den fem uger, 

mens den i Vestdanmark er helt oppe på 15 

uger. 

Genoptræning 

Også på genoptræningsområdet er der problemer. 

I det forløbne år har Gigtforeningen 

fået en del henvendelser fra patienter, der 

tyder på, at genoptræningsplanerne ikke 

udarbejdes som foreskrevet, og at genoptræningen 

i kommunerne ikke alle steder 

fungerer tilfredsstillende. Det besluttede vi 

os for at grave dybere i, og det viser sig, at 

færre end hver tredje patient, der udskrives 

efter diskusprolaps, får en genoptræningsplan. 

Det samme gælder for omkring 40% af 

de patienter, der har fået et nyt hofte- eller 

knæled. 

Ventetiden for konsultation på en reumatologisk hospitalsafdeling afhænger i høj 

grad af, hvor i landet man bor. I Østdanmark er den fem uger. I Vestdanmark er 

den 15 uger. 


Børn og unge med gigt 

Gigtforeningen har sammen med Gigtramte 

Børns Forældreforening (GBF), ForeningeN 

af Unge med Gigt (FNUG) og konsulentfirmaet 

Capacent Epinion gennemført en webbaseret 

forældreundersøgelse af forholdene 

for børn og unge med gigt. Undersøgelsen 

afdækkede store geografiske forskelle med 

hensyn til ventetider, kvalitet og tilfredshed 

med udrednings- og behandlingsforløbene. 

Den afslørede også et stort behov for bedre 

information om de rettigheder og støttemuligheder, 

man som familie med et kronisk 

sygt barn har adgang til. Dette behov følger 

vi op på i 2010. 

Mor i bevægelse 

Inaktive gravide kvinder har forøget risiko 

for komplikationer både før, under og efter 

fødslen. Omvendt reducerer passende fysisk 

aktivitet antallet af komplicerede graviditeter, 

herunder ryg- og bækkensmerter. 

Derfor har Gigtforeningen sammen med 

Randers Kommune og Regionshospitalet 

Randers iværksat pilotprojektet Mor i bevægelse, 

der skal give os større viden om, 

hvordan man kan fremme fysisk aktivitet 

blandt inaktive gravide og nybagte mødre. 

Målet er at udvikle en model, som kan lanceres 

bredt, således at også andre vil kunne 

drage nytte af erfaringerne. 

Motionsaktiviteterne gik i gang i sommeren 

2009, og interessen for at være med har 

været stor. Omkring 80 kvinder forventes at 

deltage i projektet, inden det afsluttes i løbet 

af sommeren 2011. Dertil kommer en 

tilsvarende kontrolgruppe. 

Projektet gennemføres med støtte fra blandt 

andet Jascha Fonden.


Arbejdet i kredsene 

Gigtforeningens omkring 500 frivillige i 

kredsene udgør et stærkt lokalt netværk. 

Den frivillige indsats er en vigtig platform for 

kontakten til vores medlemmer – og afgørende 

for vores folkelige forankring. 

I 2009 har de 22 kredse gennemført over 

600 aktiviteter – fra foredrag om forebyggelse, 

behandling og fysisk træning til et 

væld af motions- og sociale arrangementer. 

Alt sammen aktiviteter, der er med til at gøre 

viden om de mange aspekter omkring 

gigtsygdomme tilgængelig og skabe konkrete 

handlemuligheder for et stort antal mennesker 

landet over. Samtidig har de i høj 

grad været med til at skabe synlighed om 

gigtsagen i lokale medier. 

Valg i kommuner og regioner 

De frivillige er også gigtsagens stemme i 

lokalsamfundene. I de senere år har vi arbejdet 

målrettet for at styrke denne position, 

og kredsene er i stigende grad blevet 

aktive medspillere i den politiske debat om 

de emner, der påvirker hverdagen for mennesker 

med gigt. 

Derfor var vi godt rustet, da der i efteråret 

2009 var valg til kommuner og regioner. 

Kredsene medvirkede i høj grad til at sætte 

vores mærkesager på dagsordenen med læserbreve 

og andre indlæg i den lokale presse, 

ved debatmøder osv. Forud for valget 

udarbejdede vi blandt andet 22 spørgsmål, 

som man kunne stille politikerne ved vælger- 

og andre møder. 

Initiativet var med til at sætte fokus på en 

række relevante problemstillinger. Navnlig 

genoptræning var et varmt tema - et kommunalt 

ansvarsområde, som langt fra fungerer 

optimalt, og som har vital betydning for 

mange af vores medlemmer. 

Det frivillige arbejde 

Gigtforeningens Oplysningskredse 

Gigtforeningens Oplysningskredse (GOK) er 

selvstændige foreninger, og de udgør en 

væsentlig del af det lokale arbejde. Aktiviteterne 

hører under Folkeoplysningsloven og 

omfatter motionstilbud for mennesker med 

gigt - først og fremmest undervisning i 

varmtvandsbassiner. 

Træning i varmt vand er en skånsom og behagelig 

motionsform, som også mennesker 

med fremskreden gigt har mulighed for at 

dyrke. 

Gigtforeningen lægger stor vægt på denne 

indsats og har derfor samarbejdsaftaler med 

hver af de 40 oplysningskredse. I 2009 gennemførte 

Oplysningskredsene i alt ca. 

16.500 undervisningstimer. Der er desuden 

gennemført et vellykket og velbesøgt kursus 

for nye varmtvandsinstruktører og to inspirationskurser 

for etablerede undervisere. 

Diagnosenetværk 

Gigtforeningens lokale arbejde omfatter også 

en række interessenetværk for mennesker 

med særlige gigtsygdomme: 

Sjögrens syndrom 

SLE/Lupus 

Polymyositis/Dermatomyositis 

(PM/DM) 

Hypermobilitet 

Wegeners Granulomatose (WG) 

Diagnosenetværkene afholder aktiviteter 

både regionalt og på landsplan. Sjögrengruppen 

har i 2009 fået en afdeling i hovedstadsområdet, 

og afdelingen i Vestdanmark 

markerede Sjögren-dagen med blandt andet 

et veloplagt foredrag om humor og helbred 

ved tidligere overlæge Ole Helmig. 

Gigtforeningens omkring 500 frivillige er gigtsagens lokale ambassadører. I 

2009 gennemførte de 22 kredse over 600 aktiviteter, der er med til at udbrede 

viden og skabe konkrete handlemuligheder for mennesker med problemer i led, 

ryg og muskler.

SLE-gruppen udgiver med jævne mellemrum 

sit eget nyhedsbrev. Netværket har gennemført 

adskillige lokale arrangementer og 

markerede på landsplan den internationale 

World Lupus Day. 

Polymyositis/Dermatomyositis-netværket 

har i 2009 også etableret sig i Jylland. 

Wegeners Granulomatose-gruppen er et 

velkørende netværk, som afholder generalforsamling, 

udsender nyhedsbreve og arrangerer 

temadage, og en gruppe med diagnosen 

hypermobilitet arbejder med et solidt 

udgangspunkt i Sønderjylland på at opbygge 

et landsdækkende netværk. 

Udvikling af det frivillige arbejde 

Gigtforeningen ønsker at sikre de bedst mulige 

rammer for det frivillige arbejde og skabe 

et godt grundlag for at rekruttere flere 

aktive. I de senere år har vi blandt meget 

andet styrket kompetencerne og den lokale 

mobilisering gennem en række kurser – i 

2009 har emnerne blandt andet været ledelse 

og organisation, dialog og konfliktløsning, 

rekruttering og netværk samt kommunikation. 

Desuden har alle kasserere været på 

kursus i et nyt og mere brugervenligt regnskabsprogram, 

som netop er introduceret i 

kredsene. 

Som led i bestræbelserne på at styrke dialogen 

i det frivillige arbejde har vi i 2009 etableret 

et extranet, som er et fælles digitalt 

forum, hvor de frivillige og sekretariatet kan 

dele informationer, erfaringer og viden. 

Også frivillighedskonferencen, der afholdes 

hvert andet år, skal være en begivenhed, 

der er med til at berige det frivillige arbejde. 

I september 2009 samledes 130 ildsjæle fra 

hele landet i Fredericia. Det blev til to udbytterige 

dage med en lang række spændende 

foredrag og 14 workshops om alt fra politisk 

arbejde i kommunerne og mindfulness meditation 

til undervisning i pilates – og sang! 

Gigtforeningen ønsker at skabe de bedst mulige rammer for det frivillige arbejde. En 

dynamisk og åben struktur, der rummer et bredt spektrum af muligheder, skal gøre 

det attraktivt at være aktiv for sagen. 


Den fortsatte udvikling skal sikre, at kredsene 

også i de kommende år kan tilbyde inspirerende 

og relevante aktiviteter for mennesker 

med gigt og samtidig fungere som lokale 

ambassadører for sagen. 

Sådan bliver vi bedre 

I begyndelsen af 2009 gennemførte vi sammen 

med Center for forskning i Idræt, 

Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet 

en undersøgelse af det frivillige arbejde 

i Gigtforeningen. Undersøgelsen blev 

gennemført i tre trin: en spørgeskemaundersøgelse 

blandt medlemmer og frivillige i 

Gigtforeningen, fokusgruppeinterview med 

udvalgte frivillige samt en spørgeskemaundersøgelse 

i de lokale kredse og netværk. 

Der er enighed om, at det frivillige arbejde 

er en værdifuld del af Gigtforeningens arbejde, 

og at den viden og erfaring, som findes 

blandt de frivillige, i højere grad skal anvendes 

i organisationen. 

Undersøgelsen har givet os større viden om 

hvilke grupper blandt vores medlemmer, der 

især engagerer sig i det frivillige arbejde, og 

hvad der motiverer dem. Denne viden skal i 

de kommende år bidrage til at gøre det endnu 

mere attraktivt og meningsfuldt at yde 

en frivillig indsats for sagen. Udfordringen er 

blandt andet at sikre, at vi har en dynamisk 

og åben struktur, der rummer et bredt spektrum 

af muligheder, som kan tiltrække nye – 

herunder også gerne yngre - målgrupper. 

Gå i Gang 

Siden 2005 har Gigtforeningen været med i 

et projekt, som har til formål at få mennesker 

med kroniske sygdomme samt fysisk 

inaktive til at dyrke mere motion. Al erfaring 

viser, at det er af stor betydning, at deltagerne 

i sådanne motionstilbud i vid udstrækning 

har et fælles udgangspunkt, og at der 

bliver taget hensyn til den enkeltes særlige 

situation og individuelle formåen.


Gå i Gang er netop et sådant tilbud. Projektet 

afsluttes ved udgangen af 2010, og der 

vil i den sidste fase være særligt fokus på 

den solide lokale forankring, således at aktiviteterne 

kan fortsætte som et fast tilbud i 

de 18 kommuner, der er med i projektet - 

og også meget gerne spredes til nye kommuner. 

Projektet foregår i et samarbejde med DGI 

(Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger), 

Diabetesforeningen og Kræftens Bekæmpelse 

med støtte fra TrygFonden. 

FNUG under vingerne 

FNUG (ForeningeN af Unge med Gigt) arbejder 

for bedre vilkår for unge med gigt. Foreningen 

er et værdifuldt mødested, hvor de 

unge kan udveksle tanker og erfaringer - og 

have det sjovt. I 2009 besluttede FNUG at 

overdrage sin administration til Gigtforeningens 

sekretariat. FNUG er fortsat en selvstændig 

forening, men det er håbet, at samarbejdet 

- udover at lette FNUG for en række 

administrative opgaver - vil styrke relationen 

mellem de to foreninger. 

Alle kan få gigt - også børn og unge. I FNUG kan unge med gigt mødes, udveksle 

tanker og erfaringer og ha’ det sjovt. Foreningen har ca. 250 medlemmer i alderen 

12-36 år.

Gigtforeningens rådgivning er gratis og åben 

for alle. Det tværfaglige team omfatter en 

socialrådgiver, en fysioterapeut, en ergoterapeut, 

en psykolog, en kostvejleder og en 

advokat. Desuden er der til rådgivningen 

tilknyttet en lægefaglig konsulent med speciale 

i reumatologi. 

I 2009 tog rådgivningen imod 7.500 henvendelser 

via telefon, online brevkasse mv. 

Det er en stigning på godt 500 i forhold til 

året før. De emner, som vores medlemmer 

og andre har behov for at vende med rådgivningen, 

spænder vidt - fra sociale rettigheder 

og arbejdsforhold til vejledning i træning, 

smertemestring, hjælpemidler og meget 

andet. 

Den daglige kontakt med gigtpatienterne og 

deres pårørende er samtidig en vigtig informationskilde 

– ikke mindst i forhold til Gigtforeningens 

social- og sundhedspolitiske tiltag. 

Selvom rådgivningen naturligvis er anonym, 

er mange brugere desuden villige til at 

fortælle deres historie til en bredere kreds, 

hvilket har stor betydning i vores presse- og 

kommunikationsindsats. 

I efteråret 2009 blev teamets socialrådgiver 

beskikket medlem af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. 

Det er en betydningsfuld 

post, da Ankestyrelsen er den øverste klageinstans 

på velfærdsområdet. 

Psykologisk gruppeterapi 

Mange af de mennesker, der henvender sig 

til Gigtforeningens rådgivning, giver udtryk 

for, at de har behov for psykologisk støtte, 

som rækker ud over den telefoniske rådgivning. 

Denne type tilbud er en mangelvare i 

det offentlige system. Henvisningskriterierne 

Gigtforeningens rådgivning 

Gigtforeningens professionelle rådgivning giver hvert år tusindvis af mennesker 

med gigt og deres pårørende hjælp til de fysiske, sociale, juridiske og psykiske 

problemer, der følger med en gigtsygdom. I 2009 blev det til 7.500 henvendelser. 


er restriktive, og selvom man måtte indfri 

dem, skal man selv betale en del af udgifterne. 

Samtidig efterlyser mange et behandlingstilbud, 

der involverer andre gigtpatienter, 

hvilket rent logistisk er vanskeligt for 

privatpraktiserende psykologer at etablere. 

På den baggrund gennemførte Gigtforeningen 

i foråret/sommeren 2009 et pilotprojekt 

med psykologiske gruppesamtaler for mennesker 

med gigt. Terapien strakte sig over ni 

sessioner, og tilbagemeldingerne viser, at 

deltagerne oplevede større trivsel og færre 

begrænsninger i deres udfoldelsesmuligheder, 

da de havde gennemgået forløbet. Disse 

positive forandringer kan ikke tilskrives 

helbredsmæssige forbedringer, da deltagerne 

vurderede deres helbredsstatus som 

uændret før og efter gruppesamtalerne. 

Interessen for at deltage i terapiforløbet var 

overvældende, og de positive tilbagemeldinger 

fra deltagerne indgår i den evaluering, 

som skal afdække, hvordan Gigtforeningen 

fremover kan bidrage til at imødekomme 

behovet for psykologisk støtte. 

Brugerundersøgelse 

Gigtforeningen har i 2009 gennemført en 

spørgeskemaundersøgelse, som skal give os 

oplysninger om, hvordan brugerne oplever 

den telefoniske rådgivning. Hvilke behov og 

forventninger har de? Hvilken type spørgsmål 

henvendte de sig med? Fik de ordentligt 

svar? Blev der lyttet til dem – og var der tid 

nok? Hvordan fik de kendskab til rådgivningen 

– og kom de hurtigt igennem? Resultaterne 

af undersøgelsen foreligger i løbet af 

foråret 2010 og vil indgå i den løbende udvikling 

af rådgivningens arbejde.


Gigtforeningens behandlingssteder 

Hvem henviser til behandling? 

Gigtforeningen har udarbejdet en analyse af 

den geografiske fordeling af patienter, der 

henvises til de tre centre for sundhed og træning 

og gigthospitalet. Analysen viser, at 

centrene samlet set modtager henvisninger 

fra praktiserende læger i 85% af landets 

kommuner, fra 50% af sygehusene og fra 

25% af landets praktiserende speciallæger. 

Også Gigthospitalet i Gråsten dækker bredt. 

70% af patienterne kommer fra Region Syddanmark, 

mens de sidste 30% kommer fra 

omkring 80% af kommunerne i de øvrige regioner. 

Centre for sundhed og træning 

Renovering på finansloven 

Sammen med seks andre sygdomsbekæmpende 

organisationer er det lykkedes Gigtforeningen 

at sikre 100 mio. kr. på finansloven 

til renovering af de foreningsejede specialsygehuse, 

som er omfattet af Sundhedslovens 

§79, stk. 2. For Gigtforeningens vedkommende 

omfatter det de tre centre for sundhed og 

træning. 

En forudsætning for at opnå tilskud er, at organisationerne 

selv bidrager med en egenfinansiering 

på 20%. Midlerne skal gå til forbedringer 

af de fysiske rammer, og Gigtforeningen 

har naturligvis ansøgt om at få del i 

puljen, når den udmøntes i 2010. 

Sideløbende har Gigtforeningen arbejdet for 

en udvidelse af de økonomiske rammer for 

visitationer til centrene. Målet er at nedbringe 

de urimeligt lange ventetider for rehabilitering 

og genoptræning, som gigtpatienter i årevis 

har måttet leve med. Denne indsats fortsætter 

i 2010. 

Måling af behandlingseffekten 

De tre centre for sundhed og træning indledte 

i 2008 en løbende opfølgning på patienter 

henholdsvis 3, 6 og 12 måneder efter udskrivningen. 

Målet er at afdække og dokumentere 

den langsigtede effekt af behandlingen 

på vores centre. Projektet blev afsluttet i 

2009, og de indsamlede data er nu ved at blive 

analyseret. Konklusionerne ventes at ligge 

klar i 2010 og vil blive inddraget i overvejelserne 

om en eventuel fortsættelse af konceptet. 

Strategi og produktudvikling 

Centrene indledte i 2009 en udviklings- og 

strategiproces, der skal bidrage til, at vi fremover 

kan tiltrække flere privatbetalende patienter, 

således at kapaciteten på centrene udnyttes 

bedst muligt. Det vil blandt andet ske 

gennem målrettet kommunikation til private, 

virksomheder og andre potentielle modtagere 

af centrenes ydelser. Tilbuddene omfatter et 

facetteret udvalg af trænings- og behandlingsophold 

såvel som udgående konsulentbistand 

til fx virksomheder. 

CST Skælskør 

Ombygning 

Ombygningen og udvidelsen af Center for 

sundhed og træning i Skælskør er forløbet 

planmæssigt. Det omfattende projekt, som 

påbegyndtes i slutningen af 2008, skal skabe 

optimale rammer for den højt specialiserede 

behandling på stedet, så centeret også fremover 

kan være med til at sætte nye standarder 

for forebyggelse og behandling af muskel- 

og skeletsygdomme. Byggeriet gennemføres 

med støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine 

Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, 

Augustinus Fonden, Ernst og Vibeke Husmans 

Fond, Jascha Fonden, Knud Højgaards Fond, 

Oticon Fonden, Realdania og TrygFonden. 

Et nyt fitnesscenter var færdigt i april 2009, 

og ved udgangen af året stod et nyt varmtvandsbassin 

klar til at blive taget i brug. Arbejdet 

fortsætter i 2010 og forventes afsluttet 

i løbet af sommeren. 

På Gigtforeningens tre centre for sundhed og træning er der fokus på det enkelte 

menneskes behov og forudsætninger – og et stærkt ønske om at forbedre livskvaliteten. 

Også på langt sigt.

Vederlagsfri fysioterapi 

Slagelse Kommune og Center for sundhed 

og træning i Skælskør indgik i slutningen af 

året en samarbejdsaftale om henvisning til 

vederlagsfri fysioterapi gældende fra 1. januar 

2010. Det betyder, at mennesker med 

inflammatoriske ledsygdomme (fx leddegigt, 

morbus Bechterew og Sjögrens syndrom) 

med henvisning fra deres læge kan træne 

vederlagsfrit på centeret. Træningen foregår 

på hold, og målet er at forebygge yderligere 

funktionstab. 

CST Middelfart 

Ny centerchef 

Alice Viby gik i sommeren 2009 på pension 

efter 31 år som chef for Center for sundhed 

og træning i Middelfart. Alice Viby modtog 

på repræsentantskabsmødet den 27. maj 

Gigtforeningens Æresmedalje for fremragende 

indsats mod gigten. 

Som ny centerchef tiltrådte Vibeke Meyer. 

Vibeke Meyer kom fra Odense Universitetshospital, 

hvor hun bl.a. har været afdelingssygeplejerske 

på reumatologisk afdeling og 

ledelseskonsulent. 

Kong Christian X’s Gigthospital 

Højere effektivitet - mere sammenhæng 

Gigthospitalet har gennemført en række organisationsændringer. 

De giver større sammenhæng 

i behandlingsforløbet og betyder, 

at patienterne kommer i gang med udredning, 

behandling og træning hurtigere end 

tidligere. 

Frontløber for tidlig behandling 

Tidlig diagnosticering og igangsættelse af 

behandling ved leddegigt er afgørende for, 

hvor alvorligt sygdommen udvikler sig. Gigthospitalet 

i Gråsten har derfor i mange år 

lagt vægt på et velfungerende samarbejde 

med primærsektoren. 

Kong Christian X’s Gigthospital i Gråsten er Danmarks eneste specialhospital for 

gigtsygdomme - og frontløber for tidlig diagnosticering og hurtig igangsættelse 

af behandlingen. 


Gigthospitalet etablerede i samarbejde med 

Odense Universitetshospital allerede i 1998 

en klinik for patienter, som er under mistanke 

for at have leddegigt. Her er ventetiderne 

korte, og når diagnosen er stillet, iværksættes 

behandlingen hurtigt. 

Dette høje kvalitetsniveau er gennem fælles 

aftaler udbredt til hele Region Syddanmark. 

Målet er, at alle potentielle leddegigtpatienter 

i regionen nu bliver set af en specialist 

inden for to uger, så udredning og eventuel 

behandling kan igangsættes i løbet af fire 

uger. 

Ny enhed en succes 

I 2007 etablerede gigthospitalet en dagenhed 

for patienter i biologisk behandling. Enheden 

bygger på et tæt samarbejde mellem 

læger og sygeplejersker. Sygeplejerskerne 

har således overtaget en del af lægernes 

opgaver og deltager i behandlingen under 

supervision. 

Formålet er at sikre hurtig behandling og 

større kontinuitet i forløbet. En undersøgelse 

af patienttilfredsheden i 2009 viser, at 95% 

af patienterne er meget eller særdeles tilfredse 

med den nye enhed. 

Nyt digitalt røntgenudstyr 

I 2009 blev gigthospitalets analoge røntgenapparat 

takket være donationer fra Fabrikant 

Mads Clausens Fond, Toosbuys Fond og 

BHJ-Fonden erstattet med moderne digitalt 

udstyr. De digitale billeder har en højere 

kvalitet og kan manipuleres, så det område, 

undersøgelsen har fokus på, fremstår særligt 

tydeligt. Overgangen til digital teknik er således 

et betydeligt fremskridt, som i høj 

grad gavner patienterne gennem forbedring 

og effektivisering af deres undersøgelsesforløb, 

diagnosticering og behandling.


Gigthospitalets forskningsenhed 

Kvalitetsstempel til forskningen 

I efteråret 2009 fik gigthospitalets forskningsenhed 

under ledelse af professor, 

dr.med. Kim Hørslev-Petersen en anerkendelse, 

idet enheden blev godkendt som den 

første fokuserede forskningsgruppe i Sønderjylland 

under Syddansk Universitet. 

Gruppen omfatter nu to fastansatte forskere, 

tre tilknyttede ph.d.-studerende, en 

forskningssygeplejerske og en forskningssekretær. 

Forskningsområdet er leddegigt 

og hvirvelsøjlegigt (morbus Bechterew). 

TUDAR-undersøgelsen 

I samarbejde med gigthospitalet og professor 

Mikkel Østergaard, Hvidovre/Glostrup 

Hospital, har en ph.d.-studerende gennemført 

en stor undersøgelse, der skal belyse, 

om MR-skanning af hænder og fødder kan 

bidrage til hurtig afklaring af nyopstået 

ledhævelse og ømhed. Undersøgelserne, 

som blev afsluttet i 2009, efter at i alt 120 

patienter havde været fulgt i 1½ år, tyder 

på, at MR-skanning kan være et vigtigt redskab 

til hurtigere afklaring. De endelige resultater 

forventes i løbet af 2010. 

OPERA-projektet 

I OPERA-studiet undersøges, om tidlig indsats 

med biologisk behandling ved leddegigt 

forbedrer udsigten til, at sygdommen bremses 

og holdes i ro efter ét og to år. Projektet, 

som styres fra gigthospitalet og den 

reumatologiske afdeling på Århus Hospital, 

skal også vise, om man kan nøjes med at 

give den biologiske behandling i ét år, når 

behandlingen indledes tidligt efter sygdommens 

start. De sidste patienter i det landsdækkende 

projekt indledte behandlingen i 

december 2009. 180 patienter er nu i be- 

handling på 14 reumatologiske afdelinger i 

Danmark. Som i OPERA-studiets forløber, 

den store danske CIMESTRA-undersøgelse, 

får alle patienterne samtidig Methotrexat og 

indsprøjtning af binyrebarkhormon i hævede 

led. Resultaterne fra OPERA-projektet forventes 

at foreligge i løbet af de kommende 

to år. 

AMBRA-studiet 

AMBRA-studiet har til formål at belyse værdien 

af uddannelse og forskellige former for 

ambulant kontrol af patienter med leddegigt 

i stabil sygdomsfase. Projektet belyser betydningen 

af patienternes egen kompetence 

og deres tilfredshed ved kontrol i henholdsvis 

lægestyret, sygeplejerskestyret eller patientstyret 

ambulatorium. 300 patienter fra 

gigthospitalet og Vejle Sygehus deltager i 

undersøgelsen. Patienterne har alle gennemført 

et kursus, hvor de undervises af sygeplejerske, 

fysioterapeut, ergoterapeut og 

læge. Herefter kontrolleres deres sygdom i 

to år af en læge eller sygeplejerske i gigtafdelingen 

eller hos deres praktiserende læge. 

Selvom undervisningsforløbet var kort, patienterne 

havde haft sygdommen længe og i 

mange tilfælde endog tidligere havde deltaget 

i et lignende kursus, oplevede mange en 

øget tiltro til, at de kunne håndtere deres 

sygdom. Som led i studiet vil en ph.d.studerende 

i det kommende år dels undersøge, 

i hvor høj grad patienterne kan opretholde 

denne styrkede selvtillid, dels afdække 

hvad den øgede selvtillid betyder for de problemer, 

patienterne oplever i forbindelse 

med deres sygdom. Patienternes erfaringer 

med deltagelse i de tre forskellige ambulante 

organiseringer er desuden undersøgt ved 

fokusgruppeinterview. 

OPERA-projektet undersøger, om tidlig indsats med biologiske lægemidler kombineret 

med traditionel behandling kan bremse udviklingen af leddegigt – og holde 

sygdommen i ro.

STAR-initiativet 

STAR-initiativet er et samarbejde mellem 

forskere i Sverige, Norge, Holland og Danmark 

med det formål at beskrive rehabilitering 

af patienter med leddegigt. Projektet, 

der støttes af det europæiske gigtforbund 

(EULAR) og Gigtforeningen, beskriver organiseringen, 

gennemførelsen og udkommet af 

genoptræningen i de fire lande. I 2009 blev 

genoptræningen på de enkelte sygehuse i 

landene registreret, og resultaterne forventes 

klar i 2010. 

På Kong Christian X’s Gigthospital har patienter med leddegigt i de seneste tre år 

deltaget aktivt i udviklingen af og opfølgningen på alle nystartede forskningsprojekter. 


Patientinvolvering i forskning 

I de sidste tre år har vi i Gråsten haft patienter 

med leddegigt som aktive deltagere i 

planlægning af og opfølgning på alle nystartede 

forskningsprojekter. 

Patienterne har gennem deltagelse i projekternes 

styregrupper givet væsentlige og afgørende 

bidrag til udviklingen af projekterne.


Gigtforeningens årsregnskab i 2009 viser et 

overskud på kr. 228.000. Igen i år er Gigtforeningen 

blevet begunstiget med arvebeløb 

samt donationer fra fonde og personlige 

bidragydere, hvilket er en uvurderlig støtte 

til vores arbejde. 

Bruttoindtægter 

De samlede bruttoindtægter steg med 

13,6% til 210,2 mio. kr. mod 185,0 mio. kr. 

i 2008. 

En væsentlig grund til den store stigning er, 

at vi har modtaget 27,5 mio. kr., der er 

formålsbestemt til byggeriet på Center for 

sundhed og træning i Skælskør. Sidste år 

var beløbet 15,8 mio. kr. 

Indtægterne fra ophold på gigthospitalet og 

de tre centre for sundhed og træning steg 

med 5,2% til 131,0 mio. kr. 

Bidrag er steget med 58,8% til 9,8 mio. kr. 

Stigningen kan i det store og hele tilskrives 

omlægningen af det årlige kontingent til 

månedlige bidrag blandt en del af foreningens 

medlemmer. 

Økonomi 

De finansielle poster 

De finansielle indtægter er steget med 1,7 

mio. kr. til 5,8 mio. kr., og de finansielle udgifter 

er faldet med 2,7 mio. kr. til 0,1 mio. 

kr. De finansielle poster er påvirket af positive 

kursreguleringer i 2009. 

Administrationsprocent 

Gigtforeningens administrationsomkostninger 

er fortsat lave. Omkostningerne er faldet 

i forhold til sidste år, og administrationsprocenten 

er fortsat 5%. 

Balancen 

Den samlede balancesum er steget med 2,7 

mio. kr. til 157,2 mio. kr. Anlægsaktiverne 

steg med 13,7 mio. kr. til 60,9 mio. kr. som 

følge af den igangværende ombygning på 

Center for sundhed og træning i Skælskør, 

mens omsætningsaktiverne faldt med 11,0 

mio. kr. til 96,3 mio. kr. Den kortfristede 

gæld er faldet med 4,0 mio. kr. til 51,2 mio. 

kr. Egenkapitalen er forøget med årets resultat 

og udgør pr. 31/12 2009 90,6 mio. kr. 

Fordelingen af bruttoindtægter og bruttoudgifter 

fremgår af bilag 1. 

Gigtforeningens administrationsomkostninger har i en årrække ligget på 

omkring 5%.

2010 – forebyggelse, arbejdsliv og smerter 

I 2010 fortsætter vi indsatsen for at forebygge 

muskel- og skeletsygdomme. Gennem 

støtte til forskningen vil vi fortsat bidrage 

til at skaffe større viden om årsagerne 

til gigtsygdommenes opståen og hvordan de 

kan forebygges og behandles. En stribe nye 

initiativer skal gøre denne viden tilgængelig 

for de mange mennesker, der har behov for 

den – og omsætte den til konkrete handlemuligheder 

for det enkelte menneske. 

AquaPunkt 

AquaPunkt vil i løbet af 2010 blive udbredt 

til i alt ca. 100 svømmehaller og dermed 

være et af de vigtigste omdrejningspunkter 

for vores indsats mod begyndende problemer 

i led, ryg og muskler – de ømme punkter. 

Vi vil løbende udvikle konceptet med 

nye øvelser, så brugerne føler sig udfordret 

og bliver ved med at synes, det er sjovt at 

træne. 

Med gigten på arbejde 

Samtidig vil vi i 2010 have særligt fokus på 

at opsøge problemerne der, hvor de meget 

ofte opstår, nemlig i arbejdslivet. Gigt er 

fortsat den hyppigste årsag til langtidssygemeldinger 

i Danmark – og den næsthyppigste 

årsag til førtidspensioneringer. 

Som nævnt på side 20 samarbejder vi med 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 

om en omfattende kampagne, der skal 

nedbringe sygefraværet som følge af muskel- 

og skeletsygdomme. 

Desuden har vi i begyndelsen af 2010 indgået 

en aftale med PensionDanmark, som 

skal sikre hurtig og målrettet hjælp til pensionsselskabets 

medlemmer, når de får problemer 

i led, ryg eller muskler. Vi tilbyder 

Omkring hver femte voksne dansker har kroniske smerter, og antallet stiger 

med 6-7.000 om året. Den største gruppe blandt smertepatienterne er mennesker 

med sygdomme i led, ryg og muskler. 


konsulentbistand til virksomhederne og udvikler 

forebyggende øvelsesprogrammer til 

særligt udsatte grupper som fx chauffører, 

frisører og bygningsarbejdere. Desuden får 

de 6-700 medlemmer, der hvert år må gå 

på førtidspension på grund af muskel- og 

skeletproblemer, et års gratis medlemskab 

af Gigtforeningen, professionel rådgivning og 

adgang til en række andre relevante aktiviteter, 

der kan hjælpe dem til at håndtere 

deres sygdom. 

Intelligent motion 

I efteråret 2010 vil vi igen sætte fokus på 

intelligent motion, denne gang med nye initiativer, 

som blandt andet skal gøre op med 

forestillingen om, at fitnesscenteret kun er 

for de unge, de stærke og de hurtige. Den 

målrettede træning i maskinerne kan nemlig 

– når man får den rigtige rådgivning – være 

med til at forebygge og lindre en lang række 

problemer i bevægeapparatet. 

Smertens år 

2010 er Internationalt Smerteår. Omkring 

hver femte voksne dansker har kroniske 

smerter, og antallet stiger med 6-7.000 om 

året. Den største gruppe blandt smertepatienterne 

er mennesker med sygdomme i led, 

ryg og muskler. 

Gigtforeningen har omfattende viden og erfaring 

inden for området, og Smerteåret er 

en oplagt anledning til at gøre en ekstra indsats 

for at bringe denne viden ud, hvor den 

kan gøre gavn. Målet er at give det enkelte 

menneske værktøjer til at håndtere smerten 

– og at sikre dette voksende velfærdsproblem 

en fremtrædende plads på den politiske 

dagsorden i kommuner, regioner og Folketing.


Bidrag fra fonde og legater 2009 

Årsregnskab 2009 

Carl F. J. Carlson og Hustru Camilla Carlsons Legat 1.200 

Maskinmester Jørgen Christiansen og Toldkontrollør Agnes 

Christiansens Legat 

193.619 

Esbjerg Fonden 25.000 

Ingeniør Gustav Furrer og Hustrus Fond 20.000 

Møbelhandler Knud Graffs og Hustru Martha Graffs Legat 12.000 

Grosserer Johannes O. Hansen og Hustrus Legat 3.600 

Knud Højgaards Fond 5.000 

Elin og Erik Jensens Fond 10.000 

Ethel & Svend Aage Jensens Fond 10.000 

Grosserer Oscar Jensen og Hustrus Legat 10.000 

Kjærmoses Mindelegat 3.250 

Iris Münsters Mindefond 17.079 

Fabrikant Otto Nielsens Mindelegat 8.667 

Non Nobis Fonden 40.000 

Gårdejer Ove Petersens Legat 2.432 

Thorsens Familiefond 4.996 

Anonym 250.000 

616.843

Fondsmidler – formålsbestemte 

Borumfonden (forskning) 5.000 

Ekspeditionssekretær Gert Christoffersens Forskningslegat (forskning) 225.959 

Fabrikant Mads Clausens Fond (Kong Christian X's Gigthospital) 1.000.000 

DANBIO (Kong Christian X's Gigthospital) 14.463 

Aase og Ejnar Danielsens Fond (analyseprojekt) 100.000 

Gerda og Hans Hansens Fond (forskning) 115.000 

Jascha Fonden (økonomisk støtte til gigtpatienter) 97.050 

Ingeborg og Emanuel Jensens Mindelegat (forskning) 110.000 

KID-Fonden (forskning) 750.000 

Lemvigh-Müller Fonden (forskning) 20.000 

Boghandler Børge Nielsen og Hustrus Fond (aktiviteter i Viborg-området) 75.000 

Familien Hede Nielsens Fond (forskning) 10.000 

Iris Preuss Mindefond (forskning) 39.441 

Realdania (byggeprojekt CST Skælskør) 27.500.000 

Frk. Margarethe Astrid Hedvig Schaufuss Legat (forskning) 31.411 

Styrelsen for Bibliotek og Medier (distribution af medlemsblade) 799.393 

Toosbuys Fond (Kong Christians X's Gigthospital) 200.000 

TrygFonden (ABA-anlæg CST Skælskør) 835.956 

Undervisningsministeriet (konsulentvirksomhed) 37.582 

Velfærdsministeriet (uddannelse, kurser mv.) 13.467 

Privat bidrag (forskning) 45.000 


32.024.722


Hoved- og nøgletal 2005-2009 

Resultatopgørelse i kr. 1.000 2009 2008 2007 2006 2005 

Bruttoindtægter 210.226 185.026 165.435 171.537 161.702 

Drift af hospital og centre for sundhed 

og træning 

155.565 

133.989 

113.860 

116.737 

106.410 

Forskningsaktiviteter 10.309 6.786 8.485 11.099 16.013 

Kampagner, kommunikation og 

medlemsservice 

23.866 

20.902 

19.086 

19.085 

15.312 

Støtte til mennesker med gigt 17.385 16.276 16.994 17.487 18.740 

Administrationsomkostninger 8.676 8.387 9.110 7.828 7.308 

Resultat af primær drift - 5.575 - 1.313 - 2.098 - 698 - 2.082 

Årets resultat 228 47 559 316 359 

Balance i kr. 1.000 2009 2008 2007 2006 2005 

Anlægsaktiver i alt 60.881 47.195 50.057 53.584 57.759 

Omsætningsaktiver i alt 96.317 107.320 101.097 97.900 93.608 

Aktiver i alt 157.198 154.516 151.154 151.484 151.366 

Egenkapital 90.620 90.392 90.345 89.786 89.470 

Hensatte forpligtelser 14.726 8.149 8.844 13.720 8.227 

Gæld i alt 51.852 55.975 51.965 47.979 53.669 

Pengestrømsopgørelse i kr. 1.000 2009 2008 2007 2006 2005 

Pengestrømme fra driftsaktiviteter 47.872 15.151 5.898 519 9.066 

Pengestrømme fra investeringsaktiviteter - 56.581 - 11.190 - 2.409 - 600 - 4.209 

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter - 86 - 78 - 81 - 74 - 70 

Ændring i likvider - 8.794 3.884 3.408 - 155 4.787 

Nøgletal 2009 2008 2007 2006 2005 

Soliditetsgrad 58% 59% 60% 59% 59% 

Sikkerhedsfaktor 0,42 0,49 0,54 0,52 0,55 

Medarbejdere, gennemsnitligt helårsansatte 247 245 244 255 255 

heraf behandlingsstederne 209 205 205 215 215 

Administrationsprocent 5 5 5 5 5 

Omkostningsprocent ved indsamling 14 15 12 7 7

Anvendt regnskabspraksis 


Generelle bemærkninger 

Årsregnskabet omfatter Gigtforeningen, herunder behandlingsstederne Kong Christian X's Gigthospital 

i Gråsten og de tre centre for sundhed og træning i Skælskør, Middelfart og Århus. 

Årsregnskabet er udarbejdet efter reglerne om god regnskabsskik for fonde og visse foreninger. 

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. 

Resultatopgørelse 

Bruttoindtægter 

Bruttoindtægterne er periodiseret, så de omfatter regnskabsåret. 

Arveindtægter indtægtsføres i det regnskabsår, hvori boopgørelsen er endeligt opgjort. Indgåede 

a conto arvebeløb afsættes i balancen under passivposten periodeafgrænsningsposter. 

Formålsbestemte midler indtægtsføres ved modtagelsen. Beløb, der endnu ikke er forbrugt, afsættes 

i balancen under periodeafgrænsningsposter. 

Omkostninger 

Omkostningerne er periodiseret, så de omfatter regnskabsåret. 

”Drift af hospital og centre for sundhed og træning” omfatter omkostninger til drift af behandlingsstederne. 

”Forskningsaktiviteter” omfatter uddelinger mv. til gigtforskning og kandidatstipendier mv. 

”Kampagner, kommunikation og medlemsservice” omfatter omkostninger til blade, publikationer 

og øvrige informationsomkostninger samt omkostninger til kontingentopkrævning og indsamlingsaktiviteter. 

”Støtte til mennesker med gigt” omfatter omkostninger til drift af kreds- og rådgivningsaktiviteter 

samt økonomisk støtte til mennesker med gigt. 

”Administrationsomkostninger” omfatter omkostninger til kontordrift, it samt ejendommens drift 

mv. 

Finansielle poster 

Renteindtægterne af værdipapirer og bankbeholdninger periodiseres. 

Realiserede kursgevinster/-tab samt urealiserede kurstab på værdipapirer indgår i resultatopgørelsen. 

Urealiserede kursgevinster indgår i opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen. 

Balancen 

Immaterielle anlægsaktiver 

Immaterielle anlægsaktiver værdiansættes til anskaffelsesværdi med fradrag af akkumulerede 

af- og nedskrivninger. 

Materielle anlægsaktiver 

Materielle anlægsaktiver værdiansættes til anskaffelsesværdi med tillæg af eventuelle opskrivninger 

og fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger samt modtagne formålsbestemte tilskud. 

Materielle anlægsaktiver afskrives lineært over aktivernes forventede levetid således: 

Bygninger 30 år 

Installationer, driftsmidler og inventar 5 år 

It-hardware 3 år 

Forbedringer og småanskaffelser under kr. 40.000 udgiftsføres i anskaffelsesåret. It-software 

udgiftsføres fuldt ud i anskaffelsesåret.


Finansielle anlægsaktiver 

Andre værdipapirer og kapitalandele omfatter unoterede aktier, der er anskaffet til vedvarende 

eje og værdiansættes til anskaffelsesværdi med fradrag af nedskrivning som følge af vedvarende 

værdiforringelse. 

Realiserede kursavancer/-tab samt nedskrivning medtages i resultatopgørelsen under de finansielle 

poster. 

Tilgodehavender 

Tilgodehavender værdiansættes til nominel værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af 

tabsrisici opgjort på grundlag af en individuel vurdering. 

Værdipapirer 

Værdipapirer, der er opført som omsætningsaktiver, omfatter hovedsageligt børsnoterede obligationer, 

der værdiansættes til markedsværdi på balancedagen. 

Hensættelser 

Hensættelser vedrører beløb, som er afsat til specifikke formål, men hvor der på balancetidspunktet 

stadig er uvished om beløbenes eksakte størrelse eller tidspunktet for anvendelsen heraf. 

Prioritetsgæld 

Prioritetsgæld optages til nominel restgæld. 

Skat 

Gigtforeningen er en almenvelgørende forening, og formuen kan ikke uddeles til medlemmerne 

ved en eventuel opløsning af foreningen. Gigtforeningen er efter Selskabsskatteloven fritaget for 

indsendelse af selvangivelse og skatteansættelse. 

Pengestrømsopgørelse 

Pengestrømsopgørelsen for foreningen, der opstilles efter den indirekte metode, viser foreningens 

pengestrømme fra henholdsvis drifts-, investerings og finansieringsaktiviteter samt foreningens 

likvider ved årets begyndelse og afslutning. 

Pengestrømme fra driftsaktiviteter opgøres som foreningens resultat reguleret for ikke-kontante 

driftsposter samt ændring i driftskapital. 

Pengestrømme fra investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af 

ejendomme samt køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. 

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i den rentebærende gæld. 

Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer opført som omsætningsaktiver i balancen. 

Værdipapirerne består i al væsentlighed af danske børsnoterede obligationer. Uanset, at der 

på disse obligationer hviler en risiko for kursændringer, medregnes disse til likvider, idet de på 

grund af det danske børsmarkeds særlige likvide karakter reelt har funktion som likvide beholdninger.

Resultatopgørelse 


Noter 2009 2008 

1 Bruttoindtægter 210.225.855 185.026.065 

2,7,8 Drift af hospital og centre for sundhed og 

træning 

155.564.510 

133.989.022 

3 Forskningsaktiviteter 10.309.202 6.786.173 

2,4,8 Kampagner, kommunikation og medlemsservice 

23.866.120 

20.901.565 

2,5 Støtte til mennesker med gigt 17.384.558 16.275.624 

2,6,7,8 Administrationsomkostninger 8.676.016 8.386.739 

Resultat af primær drift - 5.574.551 - 1.313.058 

9 Finansielle indtægter 5.846.540 4.133.209 

9 Finansielle udgifter 43.789 2.773.032 

Årets resultat 228.200 47.119 

der foreslås overført til kapitalkontoen.


Balance pr. 31. december 

Aktiver 


Grunde og bygninger 58.901.730 45.389.103 

Driftsmidler og inventar 1.978.834 1.806.244 

10 Materielle anlægsaktiver 60.880.564 47.195.347 

Anlægsaktiver i alt 60.880.564 47.195.347 

Tilgodehavender vedr. betaling for ophold på 

hospital og centre for sundhed og 

træning 

10.764.924 

14.036.377 

Andre tilgodehavender 6.161.920 4.983.317 

Periodeafgrænsning 264.643 380.396 

Tilgodehavender 17.191.487 19.400.090 

9 Værdipapirer 66.270.243 66.468.751 

Likvide beholdninger 12.855.650 21.451.411 

Omsætningsaktiver i alt 96.317.380 107.320.252 

Aktiver i alt 157.197.944 154.515.599

Balance pr. 31. december 

Passiver 



Kapitalkonto 90.620.027 90.391.827 

11 Egenkapital 90.620.027 90.391.827 

12 Andre hensatte forpligtelser 14.725.862 8.149.262 

Hensatte forpligtelser 14.725.862 8.149.262 

13 Prioritetsgæld 656.214 741.820 

Langfristet gæld 656.214 741.820 

13 Afdrag på prioritetsgæld i det kommende år 85.605 81.480 

Leverandørgæld 10.688.737 12.371.138 

Feriepengeforpligtelser og skatter mv. 16.185.119 13.981.527 

Anden gæld 5.519.279 7.388.697 

14 Periodeafgrænsningsposter 18.717.101 21.409.848 

Kortfristet gæld 51.195.841 55.232.690 

Gæld i alt 51.852.055 55.974.510 

Passiver i alt 157.197.944 154.515.599 

15 Eventualforpligtelser


Pengestrømsopgørelse 



10 Af- og nedskrivninger 42.895.321 14.051.492 

Selvfinansiering 43.123.521 14.098.611 

Forskydninger i: 

Tilgodehavender 2.208.603 - 2.339.530 

Kortfristet gæld - 4.036.849 4.086.866 

Hensatte forpligtelser 6.076.600 - 694.890 

Forskydninger i alt 4.248.354 1.052.446 

Pengestrømme fra driftsaktiviteter 47.871.875 15.151.057 

10 Investeringer i materielle anlægsaktiver - 56.580.538 - 11.189.716 

Pengestrømme fra investeringsaktiviteter 

- 56.580.538 

- 11.189.716 

Selvfinansiering netto - 8.708.663 3.961.341 

Ændring i langfristet gæld - 85.606 - 77.806 

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter 

- 85.606 

- 77.806 

Ændring i likvider - 8.794.269 3.883.535 

Likvide beholdninger og værdipapirer primo 87.920.162 84.036.627 

Ændring i likvider - 8.794.267 3.883.535 

Likvide beholdninger og værdipapirer ultimo 79.125.893 87.920.162

Note 1 – Bruttoindtægter 

Noter til årsregnskab 2009 

2009 2008 

Betaling for ophold på hospital og centre for 

sundhed og træning 

Øvrige indtægter på hospital og centre for 

126.521.273 119.502.161 

sundhed og træning 

4.468.430 5.040.462 

Kontingentindtægter 10.045.497 8.795.438 

Bidrag 9.825.651 6.186.162 

Bidrag – formålsbestemte 4.524.722 2.307.430 

Bidrag – formålsbestemte til byggeprojekt *) 27.500.000 15.822.000 

Arveindtægter 17.135.838 17.766.342 

Arveindtægter – formålsbestemte 

Salg af blade og andet informationsmateriale, 

1.403.444 844.859 

lotteri 

2.458.982 2.361.890 

Tips-/lottomidler 3.570.702 4.026.992 

Kredsenes egne indtægter 2.384.952 2.256.336 

Huslejeindtægter 386.364 115.993 

Bruttoindtægter i alt 210.225.855 185.026.065 

*) En væsentlig grund til den store stigning i bruttoindtægterne i resultatopgørelsen 

er den forøgede tilgang af formålsbestemte midler til byggeprojektet på Center for 

sundhed og træning i Skælskør. 

Note 2 - Drift af hospital og centre for sundhed og træning, kampagner, 

kommunikation og medlemsservice, støtte til mennesker med gigt og administrationsomkostninger 

Drift af hospital og centre for sundhed og træning 

De i note 1 formålsbestemte midler til byggeprojektet er udgiftsført som led i byggeriet. 

Gager og lønninger mv. 

I drift af hospital og centre for sundhed og træning, kampagner, kommunikation og 

medlemsservice, støtte til mennesker med gigt og administrationsomkostninger indgår 

gager og lønninger m.m., der fordeler sig således: 


Gager og lønninger 93.780.418 89.407.604 

Bidrag til pensionsordninger 8.741.249 8.259.515 

Andre udgifter til social sikring 441.549 383.631 

I alt 102.963.216 98.050.750 

Medarbejderforhold 

Udviklingen i årets udgifter til gager og lønninger afspejler den løbende lønudvikling 

samt hensættelser til løn i fratrædelsesperioden efter balancedagen. 

Gennemsnitligt antal beskæftigede personer i 

Gigtforeningen inkl. hospital og centre for sundhed 

og træning 

247 


245


Note 3 - Forskningsaktiviteter 


Kandidatstipendier 2.243.253 1.790.122 

Gigtforskning i øvrigt (inkl. udviklingspuljen) 8.065.949 4.996.051 

Forskningsaktiviteter i alt 10.309.202 6.786.173 

Uddelinger fra båndlagte legater bestyret 

af Gigtforeningen 

Note 4 - Kampagner, kommunikation og medlemsservice 

661.986 349.500 


Kampagner, indsamlings- og kommunikationsaktiviteter 

11.917.222 9.545.126 

Publikationer og øvrige kommunikationsaktiviteter 3.155.964 2.968.567 

Medlemsservice 8.792.934 8.387.872 

Kampagner, kommunikation og medlemsservice i alt 23.866.120 20.901.565 

Note 5 - Støtte til mennesker med gigt 


Social- og sundhedspolitisk støtte til mennesker 

med gigt 

8.544.784 7.944.835 

Økonomisk støtte til mennesker med gigt 152.050 479.350 

Kredsservice 4.254.017 3.569.309 

Kredsenes egne aktiviteter 4.433.707 4.282.130 

Støtte til mennesker med gigt i alt 17.384.558 16.275.624 

Uddelinger fra båndlagte legater bestyret 

af Gigtforeningen 

Note 6 – Administrationsomkostninger 

607.000 

568.000 


Ejendommens drift mv. 1.796.886 2.274.264 

It 696.768 506.503 

Kontordrift 5.780.320 5.246.767 

Øvrige fællesomkostninger 402.042 359.205 

Administrationsomkostninger i alt 8.676.016 8.386.739

Note 7 – Revisionshonorar 


Lovpligtig revision og afgivelse af erklæringer 419.534 402.561 

Andre ydelser end revision 56.917 31.236 

Revisionshonorar i alt 476.451 433.797 

Note 8 - Af- og nedskrivninger 

I drift af hospital og centre for sundhed og træning, kampagner, kommunikation og 

medlemsservice og administrationsomkostninger indgår materielle af- og nedskrivninger, 

der fordeler sig således: 


Drift af hospital og centre for sundhed og træning 42.254.470 13.420.542 

Kampagner, kommunikation og medlemsservice - 30.000 

Administrationsomkostninger 640.851 600.950 

Anvendelse af tidligere års hensatte forpligtelser 

42.895.321 14.051.492 

til projekter *) 

-39.519.008 -10.902.992 

Af- og nedskrivninger i alt 3.376.313 3.148.500 

*) heraf vedrører kr. 38.118.008 det igangværende byggeri på Center for sundhed og 

træning, Skælskør 

Årsberetning 2009 45


Note 9 - Finansielle poster 


Finansielle indtægter: 

Bankrenter og renter af værdipapirer mv. 3.466.634 3.778.830 

Udlodning for investeringsbeviser 

Urealiserede kursavancer, obligationer og investerings- 

128.865 354.379 

beviser 

Realiserede kursavancer, obligationer og investerings- 

1.471.975 - 

beviser 

779.066 - 

Finansielle indtægter i alt 5.846.540 4.133.209 

Finansielle udgifter: 

Bankrenter og prioritetsrenter 43.789 52.532 

Realiserede kurstab, obligationer 

Urealiserede kurstab, obligationer og 

- 16.863 

investeringsbeviser 

- 2.703.637 

Finansielle udgifter i alt 43.789 2.773.032 

Værdipapirer: 

Saldo 1/1 66.468.751 65.742.748 

Nettoinvesteringer i året -2.449.549 3.446.503 

Kursreguleringer 2.251.041 - 2.720.500 

Saldo 31/12 66.270.243 66.468.751 

Som specificeres således: 

Bogført Bogført 

værdi værdi 

31/12 2009 31/12 2008 

Danske børsnoterede obligationer 63.468.963 63.386.730 

Danske investeringsbeviser, aktier 2.801.280 3.082.021 

I alt 66.270.243 66.468.751 

Note 10 - Immaterielle og materielle anlægsaktiver 

Grunde og 

bygninger 

I gang- 

værende 

byggeri *) 

Driftsmidler 

og inventar 

Materielle 

anlægsaktiver 

i alt 

Anskaffelsessum: 

Primo 111.666.761 13.416.724 27.945.385 153.028.870 

Tilgang 2.373.248 51.551.040 2.656.250 56.580.538 

Afgang - - - - 

Ultimo 114.040.009 64.967.764 30.601.635 209.609.408 

Af- og nedskrivninger: 

Primo 66.277.658 13.416.724 26.139.141 105.833.523 

Tilgang 2.292.653 38.119.008 2.483.660 42.895.321 

Afgang - - - - 

Ultimo 68.570.311 51.535.732 28.622.801 148.728.844 

Bogført værdi ultimo 45.469.698 13.432.032 1.978.834 60.880.564 

*) det igangværende byggeri vedrører byggeprojektet på Center for sundhed og træning, Skælskør

Note 11 – Egenkapital 

Kapitalkonto: 


Saldo 1/1 90.391.827 90.344.708 


Saldo 31/12 90.620.027 90.391.827 

Note 12 - Andre hensatte forpligtelser 


Saldo 1/1 8.149.262 8.844.152 

Tilgang 8.359.000 2.796.453 

Afgang 1.782.400 3.491.343 

Saldo 31/12 14.725.862 8.149.262 

Note 13 - Prioritetsgæld – langfristet 


Fondskode Rentesats Restløbetid Restgæld Kontantværdi 

Pantebrev 5 Afdragsfrit 400.000 400.000 

Obligationslån 069 0171 5 5 år 341.819 341.819 

I alt 741.819 741.819 

Forfalden inden for 1 år 85.605 

Forfalden efter 1 år 656.214 

Af den samlede langfristede prioritetsgæld på kr. 656.214 forfalder kr. 0 efter 5 år. 

Den bogførte værdi af grunde og bygninger udgør kr. 13.812.000, hvoraf der er lyst 

pant for kr. 741.819. 

Note 14 – Periodeafgrænsning 


A conto indgåede arvebeløb 7.973.921 1.446.501 

Forudbetalte kontingenter 1.575.068 1.595.704 

Ikke anvendte formålsbestemte gaver og arv mv. 9.168.112 18.367.643 

Periodeafgrænsning i alt 18.717.101 21.409.848 

Note 15 – Eventualforpligtelser 

Udover de i balancen opførte gældsforpligtelser påhviler der ikke Gigtforeningen forpligtelser 

i form af leasingaftaler med særlige opsigelsesforhold.


Regnskabs- og revisionspåtegning 

Ledelsens regnskabspåtegning 

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og vedtaget årsregnskabet for 2009 for Gigtforeningen. 

Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med god regnskabsskik jf. lov om fonde og visse 

foreninger. Vi anser den valgte praksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et 

retvisende billede af Gigtforeningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. 

Årsregnskabet indstilles til repræsentantskabets godkendelse. 

MIKAEL OLUFSEN 

(Bestyrelsesformand) 

INGE DEGLER 

PER S. KRISTENSEN 

BIRGITTE NIELSEN 

Gentofte, den 3. marts 2010 

Direktør 

LENE WITTE 

Bestyrelsen 

JENS CHRISTIAN LORENZEN 

(Næstformand) 

SØREN JACOBSEN 

ESTHER BOSERUP 

PETER JUNKER 

JES BRUUN LAURITZEN PER MØLLER 

KRISTIAN 

STENGAARD-PEDERSEN 

DORTE SØRENSEN

Den uafhængige revisors påtegning 


Til repræsentantskabets medlemmer i Gigtforeningen 

Vi har revideret årsregnskabet for Gigtforeningen for regnskabsåret 1. januar - 31. december 

2009, omfattende ledelsespåtegning, ledelses beretning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, 

balance, pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet aflægges efter god regnskabsskik 

jf. lov om fonde og visse foreninger. 

Ledelsens ansvar for årsregnskabet 

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede 

i overensstemmelse med god regnskabsskik. Dette ansvar omfatter udformning, implementering 

og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, 

der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen 

skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis 

og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. 

Revisors ansvar og den udførte revision 

Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vor revision. Vi har 

udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, 

at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå 

høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. 

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført 

i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af 

risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser 

eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for 

virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med 

henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke 

med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En 

revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, 

om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den 

samlede præsentation af årsregnskabet. 

Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for 

vor konklusion. 

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

Konklusion 

Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Gigtforeningens aktiver, 

passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt at resultatet af Gigtforeningens aktiviteter 

for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2009 er i overensstemmelse med god regnskabsskik 

jf. lov om fonde og visse foreninger. 

Udtalelse om ledelsesberetningen 

Vor revision har ikke omfattet ledelsesberetningen i årsberetningen. 

Vi har gennemlæst ledelsesberetningen uden at foretage yderligere handlinger i tillæg til den 

gennemførte revision af årsregnskabet. Efter vor opfattelse er oplysningerne i ledelsesberetningen 

i overensstemmelse med det reviderede årsregnskab. 

Erik Stener Jørgensen 

statsautoriseret revisor 

København, den 3. marts 2010 

Grant Thornton 

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 

Brian Dahl 

statsautoriseret revisor


Bestyrelsen 

Mikael Olufsen 

Formand for bestyrelsen 

Jens Christian Lorenzen 

Adm. direktør 

Næstformand for bestyrelsen 

Dorte Sørensen 

Kredsformand Midtsjællandskredsen 

Fhv. lærer 

Esther Boserup 

Ergoterapeut 

Peter Junker 

Professor, overlæge, dr.med. 

Odense Universitetshospital 

Jes Bruun Lauritzen 

Institutleder, professor, overlæge, dr.med. 

Bispebjerg Hospital 

Inge Degler 

Personalesekretær 

Kredsrepræsentant 

Søren Jacobsen 

Klinikchef, overlæge, dr.med. 

Rigshospitalet 

Per Møller 

Adm. direktør 

Birgitte Nielsen 

Professionelt bestyrelsesmedlem 

Kristian Stengaard-Pedersen 


Århus Universitetshospital 

Formand for forskningsrådet 

Per S. Kristensen 

Fhv. assurandør 

Kredsrepræsentant 

Repræsentantskabet 2009 

Forskningsrådet 

Kristian Stengaard-Pedersen 



Formand for forskningsrådet 

Jes Bruun Lauritzen 

Institutleder, professor, overlæge, dr.med. 


Næstformand for forskningsrådet 

Johan Hviid Andersen 

Professor, overlæge, ph.d 

Regionshospitalet Herning 

Bent Deleuran 

Professor, dr.med. 


Peter Junker 



Per Kallestrup 

Praktiserende læge, ph.d. 

Skødstrup Lægepraksis 

Søren Overgaard 



Ewa Roos 

Professor i fysioterapi, ph.d. 

Syddansk Universitet 

Mikkel Østergaard 

Forskningsprofessor, dr.med. 

Hvidovre/Glostrup Hospital

Kredsformænd 

Anne Marie Jensen 

Vendsysselkreds 

Rudy Dahl 

Aalborgkreds 

Betty Ringsborg Andersen 

Thy-Morsø-kreds 

Inge-Lise Kofoed Beck 

Vestjyllandskreds 

Per S. Kristensen 

Viborg-Skive-kreds 

Inger-Margrethe Habekost 

Randers-Djursland-kreds 

Anni Mathiesen 

Århuskreds 

Sonja Øhlenschlæger 

Søhøjlandskreds 

Marie Rotvig 

Sydvestjyllandskreds 

Gudrun Svensson 

Trekantsområdekreds 

James Rickmann 

Sønderjyllandskreds 

Inge Jørgensen 

Sydvestfynskreds 

Lissie Skotte 

Odense-Nordøstfyns-kreds 

Inge Degler 

Lolland-Falster-kreds 

Vacant 

Sydsjælland-Møn-kreds 

Hans Kristensen 

Vestsjællandskreds 

Dorte Sørensen 

Midtsjællandskreds 

Karen Hilbrands 

Nordsjællandskreds 

Vivi Nobel 

Hovedstad Nord-kreds 

Lisbet Pedersen 

Hovedstad Vest-kreds 

Margrethe Nielsen 

Københavnskreds 

Grethe Sode Viborg 

Bornholmskreds 


Repræsentanter fra Gigtforeningens 

Oplysningskredse (GOK) 

Kenneth Borup 

GOK Middelfart 

Ann Borch 

GOK Odense 

Repræsentant fra Gigtforeningens 

landsdækkende diagnosenetværk 

Tove Cassøe 

Diagnosenetværket SLE 

Foreninger, som Gigtforeningen har et 

særligt samarbejde med 

Line Agersnap 

Formand, FNUG - ForeningeN af Unge med 

Gigt 

Niels Møller Mortensen 

Formand, GBF - Gigtramte Børns 

Forældreforening 

Jens Tryde 

Formand, MB - Gigtforeningen for Morbus 

Bechterew


Repræsentanter for andre 

foreninger/organisationer 

Johnny Kuhr 

Formand, Danske Fysioterapeuter 

Aage Rask-Pedersen 

Direktør, rep. for Det Danske 

Handelskammer 

Lene Barslund 

Næstformand, Ergoterapeutforeningen 

Gunhild Bukh 

Formand, Faglig Sammenslutning for 

Sygeplejersker beskæftiget med 

Reumatologi 

Carsten Andersen 

Vicedirektør, Forsikring & Pension 

Tina Christensen 

Formand, Landsforeningen af Statsaut. 

Fodterapeuter 

Repræsentanter for regioner og 

kommuner 

Ole Drost 

Kommunalbestyrelsesmedlem 

Slagelse Kommune 

Repræsentant for KL 

Kristian Ebbensgaard 

Regionsrådsformand, Region Sjælland 

Johannes Flensted-Jensen 

Regionsrådsmedlem, Region Midtjylland 

Carl Holst 

Regionsrådsformand, Region Syddanmark 

Lægefaglige medlemmer 

Cody Bünger 



Bente Danneskiold-Samsøe 

Professor, dr.med., forskningschef 

Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital 

Thorsten Ingemann Hansen 

Professor, dr.med. 

Århus Universitet 

Troels Mørk Hansen 

Overlæge, dr.med., Herlev Hospital 

Troels Herlin 

Overlæge, dr.med., Skejby Sygehus 

Ivan Hvid 



Erik Martin Jensen 

Overlæge, Speciallægerne 

Michael Kjær 



Bente Klarlund Pedersen 



Lisbeth Krohn 

Overlæge 

Ib Lorenzen 


Kjeld Søballe 



Ulrik Tarp 

Klinisk lektor, dr.med. 

Århus Universitetshospital

Personlige medlemmer 

Frede Andersen 

Viceøkonomidirektør 

Peter Andersen 

Bagermester 

Yvonne Herløv Andersen 

Forstander, fhv. folketingsmedlem 

Ole Bjerregaard 

Direktør 

Mai Buch 

Adm. direktør, CompetenceHouse 

Ulrik Bülow 

Adm. direktør, Otto Mønsted A/S 

Preben Damgaard 

Direktør, Damgaard Company 

Henning Dyremose 

Direktør 

Maja Lisa Engelhardt 

Billedkunstner 

Peter Gade 

Prof. badmintonspiller 

Christian Herskind 

Adm. direktør, Refshaleøen Holding A/S 

Peter Højland 

Bestyrelsesformand 

Trier Jensen 

Kontorchef 

Cristina Lage 

Adm. direktør, Nordea Invest 

Per Ladegaard 

Koncerndirektør, Nykredit 

Lizzie Lichtenberg 

Fhv. folketingsmedlem 

André Lublin 

Direktør 

Chris MacDonald 

Sundhedscoach 

Henrik E. Nyegaard 

Formand, Danfoss A/S 

Stig Rantsén 

Adm. direktør, Best Holdings A/S 

Mogens Munk Rasmussen 

Direktør 

Lennart Ricard 

Advokat 

Lars Rohde 

Direktør, ATP 


Merete Rønde Skipper-Pedersen 

Netværksdirektør, Netværk Danmark A/S 

Anne Marie Vessel Schlüter 

Instruktør, Det Kgl. Teaters Balletskole 

Elvar Vinum 

Direktør 

Knud-Erik Ziirsen 

Advokat


Medaljer og æresmedlemmer 

Siden 1961 er Gigtforeningens medalje for fremragende indsats i kampen mod gigten blevet tildelt 

følgende: 

1961 

Fhv. minister K. K. Steincke 

1962 

Professor, dr.med. Cai Holten 

1963 

Hendes Majestæt Dronning Ingrid 

1964 

Cand.jur., fru overlæge C. Just-Olesen 

1965 

Højesteretssagfører Kjeld Rørdam 

1966 

Snedkermester S. Borella-Hansen 

1968 

Professor Gunnar Edström, Sverige 

1969 

Fhv. borgmester Julius Hansen 

1971 

Overlæge, dr.med. Svend Clemmesen 

1972 

Professor, dr.med. Gunnar Teilum 

1976 

Direktør Frantz Harlang 

1977 

Overlæge, dr.med. Kaj Kalbak 

1983 


Knud Brøchner-Mortensen 

1987 

Fhv. forstander, sygeplejerske 

Ebba Jansen 

1989 

Direktør Aage Reimer 

1995 

Overlæge, dr.med. Hans Graudal 

1996 


Gunnar Bendixen 

1997 

Direktør Børge Munk Ebbesen 

1998 

Sygeplejerske Gerda Jensen 

Sygeplejerske Ester Andersen 

1999 

Professor, overlæge, dr.med. Ib Lorenzen 

Direktør Elvar Vinum 

2002 

Forhenværende direktør Ingrid Due Pedersen 

2003 

Kontorchef Trier Jensen 

2006 

Professor, dr.med. Otto Sneppen 

Overlæge, dr.med. Poul Halberg 

2009 

Centerchef Alice Viby, Middelfart

Vedtægter 


Gigtforeningen er stiftet den 17. november 1936 under navnet ”Rigsforeningen til Bekæmpelse af de 

rheumatiske Sygdomme”, senere kaldet bl.a. ”Rigsforeningen til Gigtens Bekæmpelse” og ”Gigtforeningen”. 

For Gigtforeningens virke gælder følgende vedtægter: 

1. Navn og hjemsted 

Foreningens navn er Gigtforeningen. 

Foreningen har hjemsted i Gentofte Kommune. 

2. Formål 

Gigtforeningens formål er at støtte bekæmpelsen af led-, ryg- og muskellidelser (reumatiske sygdomme) 

og deres følger. Dette søges fortrinsvis opnået ved: 

- at udbrede kendskabet til de reumatiske sygdomme, deres forebyggelse, følger og behandling, 

- at arbejde for bedre behandlingsmuligheder for mennesker med gigt, 

- at yde støtte til mennesker med gigt, 

- at støtte dansk og international videnskabelig forskning og samarbejde inden for foreningens 

område, 

- at støtte oprettelse og drift af behandlingssteder med henblik på diagnose, behandling og rehabilitering. 

3. Struktur 

Gigtforeningen virker gennem 

- repræsentantskabet 

- bestyrelsen 

- direktionen 

- godkendte kredse. 

Gigtforeningen samarbejder med andre foreninger inden for foreningens virkeområde 

efter repræsentantskabets nærmere bestemmelse. 

4. Medlemmer 

Som medlem af Gigtforeningen kan optages personer, organisationer, institutioner, selskaber og foreninger. 

Medlemskab opnås ved henvendelse til foreningens administration. 

Medlemskabet gælder, så længe der betales kontingent. 

5. Kontingent 

Kontingentet fastsættes af Gigtforeningens bestyrelse. 

6. Repræsentantskabet 

Gigtforeningens højeste myndighed er repræsentantskabet. 

Repræsentantskabet består af: 

a) medlemmerne af bestyrelsen 

b) medlemmerne af forskningsrådet 

c) kredsformændene 

d) 2 fælles repræsentanter fra Gigtforeningens oplysningskredse (GOK) 

e) 1 fælles repræsentant fra Gigtforeningens landsdækkende diagnosenetværk 

f) formændene for de foreninger, som Gigtforeningen har et særligt samarbejde med, jf. § 3, 

stk. 2, 

g) indtil 50 yderligere medlemmer, der vælges af repræsentantskabet for en periode af 4 år efter 

indstilling fra bestyrelsen. Valget sker enten som personligt medlem eller som organisationsrepræsentant. 

Det skal tilstræbes, at disse medlemmer repræsenterer alsidighed, kultur, 

erhverv mv., og at de må antages at have særlig interesse for Gigtforeningens virke.


Genvalg kan finde sted. 

7. Tegningsret 

Gigtforeningen tegnes af bestyrelsens formand og næstformand i forening eller af én af disse i forening 

med et medlem fra direktionen. 

8. Regnskab 

Gigtforeningens regnskabsår er kalenderåret. Regnskabet revideres af den på det ordinære repræsentantskabsmøde 

valgte statsautoriserede revisor. 

9. Repræsentantskabsmøde 

Der afholdes ordinært repræsentantskabsmøde hvert år inden udgangen af maj måned. Bestyrelsen 

indkalder til repræsentantskabsmøde med angivelse af dagsorden. Indkaldelsen skal ske ved skriftlig 

henvendelse til medlemmerne senest 4 uger før repræsentantskabsmødet. Bestyrelsen fastsætter 

dagsordenen, der mindst skal indeholde følgende punkter: 

- valg af dirigent 

- beretning om Gigtforeningens virke i det forløbne år 

- forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 

- orientering om Gigtforeningens budget for det kommende år 

- indkomne forslag 

- valg til repræsentantskab og bestyrelse blandt kandidatforslag udsendt til repræsentantskabet 

senest sammen med mødets dagsorden 

- valg af revisor 

- eventuelt. 

Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen for repræsentantskabsmødet, skal være bestyrelsen i 

hænde senest 14 dage før repræsentantskabsmødet. Repræsentantskabsmødet ledes af en dirigent, 

der vælges af repræsentantskabet. Alle afstemninger foretages ved håndsoprækning eller elektronisk, 

medmindre dirigenten eller 5 medlemmer af repræsentantskabet forlanger skriftlig afstemning, jf. dog 

punkt 15. Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, jf. dog punkt 15 og 16 vedrørende vedtægtsændringer 

og opløsning. På repræsentantskabsmødet kan kredsenes formænd lade sig repræsentere 

ved fuldmagt til et andet medlem af kredsens bestyrelse. 

10. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde 

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde afholdes, når bestyrelsen eller 1/3 af repræsentantskabet 

ønsker dette. Indkaldelse til ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal ske skriftligt til repræsentantskabets 

medlemmer med mindst 14 dages varsel og med angivelse af dagsorden. 

11. Bestyrelsen 

Bestyrelsen har sammen med direktionen ansvaret for Gigtforeningens virksomhed. 

Bestyrelsen består af 12 medlemmer, heraf 

a) 3 medlemmer indstillet af og blandt forskningsrådet, heriblandt forskningsrådets formand, 

b) 2 medlemmer indstillet af og blandt kredsbestyrelsernes medlemmer 

c) 7 andre medlemmer valgt af repræsentantskabet 

Det samlede antal læger i bestyrelsen må ikke overstige 4, og det samlede antal kredsbestyrelsesmedlemmer 

må ikke overstige 3. 

Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en periode af 4 år. Genvalg kan finde sted. Et medlem skal udtræde 

af bestyrelsen ved udgangen af den måned, hvor vedkommende fylder 70 år. 

Bestyrelsen udarbejder retningslinier for indstilling af kredsbestyrelsesrepræsentanterne til bestyrelsen. 

Retningslinierne skal godkendes af repræsentantskabet.


Bestyrelsen konstituerer sig med formand og næstformand. Afgår et medlem af bestyrelsen i valgperioden, 

kan bestyrelsen udpege nye medlemmer for det løbende år. Valget forelægges for repræsentantskabet 

på dettes førstkommende møde. 

Bestyrelsen afholder møde mindst 4 gange om året. 

Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sit virke. 

12. Direktionen 

Bestyrelsen foretager ansættelse og afskedigelse af foreningens direktion. Direktionen har den daglige 

ledelse af foreningen. 

13. Forskningsrådet 

Bestyrelsen nedsætter et forskningsråd. Forskningsrådet har indtil 9 medlemmer, der skal have en 

alsidig faglig baggrund inden for foreningens virkeområde. 

Forskningsrådet har til opgave at fordele de midler, der bevilges til forskning, ligesom rådet efter anmodning 

fra bestyrelsen behandler sager af sundhedsfaglig karakter. 

Forskningsrådets medlemmer udpeges af bestyrelsen efter indstilling fra forskningsrådet. Valget sker 

for en periode af 4 år, og genvalg kan kun ske for én periode. Et medlem skal udtræde af rådet ved 

udgangen af den måned, hvor vedkommende fylder 70 år. 

Forskningsrådet udarbejder en forretningsorden, der skal godkendes af bestyrelsen. 

14. Kredsene 

Antal og oprettelse 

Gigtforeningen omfatter et antal kredse, som geografisk følger kommune- og regionsgrænserne. 

Der udarbejdes vedtægter for hver enkelt kreds. Vedtægterne skal indeholde Gigtforeningens vedtægter 

for kredsene. Kredsens oprettelse og vedtægter skal godkendes af Gigtforeningens bestyrelse. 

Kredsene kan, som grundlag for deres arbejde, oprette lokalgrupper, netværksgrupper, herunder regionale 

samarbejder og lignende. 

Opgaver 

Kredsens opgaver er i samarbejde med Gigtforeningens bestyrelse: 

- at repræsentere Gigtforeningen i kredsen 

- at udbrede kendskabet til og arbejde for tilgang til Gigtforeningen 

- at udbrede kendskabet til de reumatiske sygdomme, deres forebyggelse, behandling og følger 

ved f.eks. at afholde møder og kurser 

- at arbejde for bedre behandlingsmuligheder for mennesker med gigt i kredsen 

- at forvalte de pengemidler, der måtte blive stillet til rådighed for kredsens virke. 

Kredsen følger i alle forhold de retningslinier, der måtte blive givet af Gigtforeningens bestyrelse. I 

tilfælde af uenighed imellem kredsbestyrelsen og bestyrelsen afgøres sagen af bestyrelsen. Sagen kan 

derefter forelægges på førstkommende repræsentantskabsmøde. 

Kredsbestyrelsen 

Kredsen ledes af en bestyrelse med et ulige antal medlemmer på mindst 5 og højst 11. Valgbare til 

bestyrelsen er personlige medlemmer af Gigtforeningen. Bestyrelsen konstituerer sig med en formand, 

næstformand og kasserer.


Generalforsamling 

Der afholdes i samråd med Gigtforeningen årlig ordinær generalforsamling inden udgangen af marts 

måned. Dagsordenen skal indeholde mindst følgende punkter: 

- beretning om kredsens virke i det forløbne år 

- forelæggelse af revideret regnskab 

- redegørelse for Gigtforeningens arbejde 

- indkomne forslag 

- valg af bestyrelse 

- valg af revisor 

- eventuelt. 

Økonomi 

Hver kreds modtager årligt tilskud fra Gigtforeningen. Tilskuddets størrelse fastsættes af Gigtforeningens 

bestyrelse. Kredsen kan ansøge bestyrelsen om yderligere tilskud til særlige aktiviteter. 

Regnskab 

Kredsens regnskabsår er kalenderåret. Det reviderede regnskab indsendes til foreningens administration 

senest den 1. februar. 

15. Vedtægtsændringer 

Vedtægtsændringer kan kun ske på et repræsentantskabsmøde. For at vedtægtsændringerne er gyldige, 

skal de ved skriftlig eller elektronisk afstemning være vedtaget af mindst 2/3 af de på repræsentantskabsmødet 

fremmødte repræsentantskabsmedlemmer. 

16. Opløsning 

Består vedtægtsændringen i en beslutning om opløsning af Gigtforeningen, skal mindst 3/4 af repræsentantskabets 

medlemmer stemme herfor. Såfremt det fornødne stemmeflertal ikke opnås, kan bestyrelsen 

ved skriftlig henvendelse indkalde medlemmerne af repræsentantskabet til ekstraordinært 

repræsentantskabsmøde med forslag om foreningens opløsning som eneste punkt på dagsordenen. 

Forslaget anses for vedtaget, når et simpelt stemmeflertal af de på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde 

fremmødte medlemmer har stemt herfor. Vedtages det at opløse Gigtforeningen, træffer 

repræsentantskabet beslutning om anvendelse af foreningens midler i almennyttige og med foreningens 

formål beslægtede øjemed, hvilken beslutning kræver ministeriel godkendelse. 

17. Ikrafttrædelse 

Vedtægterne blev senest ændret og vedtaget på repræsentantskabsmødet den 22. maj 

2006. Foreningens oprindelige vedtægter blev vedtaget den 17. november 1936 og ændret den 

- 10. maj 1944 - 16. maj 1946 - 16. maj 1947 - 29. maj 1951 - 05. maj 1953 - 20. maj 1955 

- 21. maj 1959 - 25. maj 1962 - 21. maj 1965 - 22. maj 1970 - 12. maj 1982 - 19. maj 1988 

- 25. maj 2000 - 22. maj 2006 (med virkning fra 1. januar 2007)

Bilag 1: Procentuel fordeling af bruttoindtægter og bruttoudgifter 

Indsamlingsaktiviteter m.v. 

Tips-/lotto 

Arv 

Kontingenter og bidrag 

Indt. på hospital og centre for sundhed og træning 

Kampagner, kommunikation og medlemsservice 

Drift af hospital og centre for sundhed og træning 

Bruttoindtægters procentuelle fordeling 

3 

2 

10 

11 


0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Angivet i % 

Bruttoomkostningernes procentuelle fordeling 

Administrationsomkostninger 

Støtte til mennesker med gigt 

Forskningsaktiviteter 

5 

5 

8 

11 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Angivet i % 

71 

74


Bilag 2: Hoved- og nøgletal for behandlingsstederne 

Hoved- og nøgletal for hvert enkelt behandlingssted samt fordelinger af hvilke 

diagnoser patienterne har haft og hvor de er blevet henvist fra 

Center for sundhed og træning i Skælskør 

Nøgletal for Center for sundhed og træning i Skælskør (kronebeløb i kr. 1.000) 

2009 2008 2007 2006 2005 


Antal sengedage 9.266 9.468 9.551 9.745 9.546 

Antal indlagte patienter 

Antal ambulante behand- 

443 - - - - 

linger 

Gennemsnitligt antal 

0 24 483 3.428 3.543 

beskæftigede 

35 33 34 39 40 

Anden ledsygdom og bløddelsgigt 

Anden inflammatorisk gigtsygdom 

Diagnosefordeling - indlagte patienter 

Ryglidelser 

Slidgigt 

Leddegigt 

Andet 

3 

5 

14 

15 

29 

34 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

0 

2 

2 

Angivet i % 

Hvilken region kommer de indlagte patienter fra 

Hovedstaden 

Sjælland 

Syddanmark 

Midtjylland 

Nordjylland 

44 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Angivet i % 

52

Bilag 2, fortsat 

Center for sundhed og træning i Århus 

Nøgletal Center for sundhed og træning i Århus (kronebeløb i kr. 1.000) 

2009 2008 2007 2006 2005 




Antal ambulante 

300 

behandlinger 


1.020 1.020 1.632 1.638 1.330 

beskæftigede 

26 26 25 29 30 

Ryglidelser 

Slidgigt 

Leddegigt 



Andet 



Diagnosefordeling - ambulante patienter 

Alle ambulante patienter kommer fra Region Midtjylland. 

0 

7 

8 

9 

25 

51 


0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Angivet i % 


Ryglidelser 

Slidgigt 

Leddegigt 

Andet 

4 

5 

5 

9 

11 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

6 

Angivet i % 


Hovedstaden 

Sjælland 

Syddanmark 

Midtjylland 

Nordjylland 

1 

0 

1 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Angivet i % 

66 

92



Center for sundhed og træning i Middelfart 

Nøgletal for Center for sundhed og træning i Middelfart (kronebeløb i kr. 1.000) 

2009 2008 2007 2006 2005 





271 

beskæftigede 

23 22 23 24 26 




Ryglidelser 

Slidgigt 

Leddegigt 

Andet 

4 

7 

15 

21 

25 

28 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

2 

4 

7 

7 

Angivet i % 


Hovedstaden 

Sjælland 

Syddanmark 

Midtjylland 

Nordjylland 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Angivet i % 

80


Kong Chr. X’s Gigthospital, Gråsten 

2009 2008 2007 2006 2005 


Antal sengedage - - - - 15.396 


Antal ambulante behand- 

793 907 * 1.486 1.652 - 

linger 

19.431 16.796 * 14.500 9.763 10.852 

MR-skanninger 


765 722 899 834 897 

beskæftigede 

125 124 123 123 130 

* der er sket en omregistrering af patienterne i 2008 - 418 patienter flyttet til ambulant 

Ryglidelser 

Slidgigt 

Leddegigt 



Andet 



Diagnosefordeling - ambulante patienter 

1 

3 

4 

7 

15 


0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Angivet i % 


Ryglidelser 

Slidgigt 

Leddegigt 

Andet 

3 

7 

13 

18 

24 

35 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Angivet i % 

70



Kong Chr. X’s Gigthospital, Gråsten, fortsat 

Hvilken region kommer de ambulante patienter fra 

Hovedstaden 

Sjælland 

Syddanmark 

Midtjylland 

Nordjylland 

0 

0 

0 

4 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Angivet i % 


Hovedstaden 

Sjælland 

Syddanmark 

Midtjylland 

Nordjylland 

3 

3 

6 

14 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Angivet i % 

74 

96

Bilag 3: Hoved- og nøgletal samt oversigt over støttede forskningsprojekter 


Kronebeløb i 1.000 kr. 2009 2008 2007 2006 2005 

Uddelinger, forskningsrådet 

Uddelinger fra båndlagte legater 

9.927 5.770 7.491 10.513 15.294 

bestyret af Gigtforeningen 

662 350 526 430 487 

Uddelinger, udviklingspuljen 382 1.016 993 585 719 

Forskningsbevillinger 

Antal bevillinger, forskningsrådet 

(ekskl. kongresdeltagelse) 

43 59 51 45 41 

Kongresdeltagelse 6 9 18 11 11 

Stipendiater (årsværk) 

Antal bevillinger, udviklings- 

5 5 6 6 6 

puljen (inkl. publikation) 

6 

8 10 

4 

7 

Af nedenstående tabel fremgår Gigtforeningens forskningsuddelinger i 2009. 

Bevægeapparatets funktion og træning 

Andre ledsygdomme og bløddelsgigt 

Andre inflammatoriske gigtsygdomme 

Andet, bl.a. grundforskning i laboratoriet 

Forskningsmidler fordelt på diagnoser 

Ryglidelser 

Slidgigt 

Leddegigt 

1,7 

2,1 

0,4 

12,3 

15,0 

14,2 

54,4 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Angivet i %


Bilag 3, fortsat: Hoved- og nøgletal samt oversigt over støttede forskningsprojekter 

Af nedenstående tabel fremgår Gigtforeningens forskningsuddelinger i 2009. I tilfælde, hvor et 

projekt kan henføres til flere kategorier, vil projektet kun fremgå et sted. 

Projekt/formål Ansøger Bevilget 

Psykologiske faktorers betydning for symptombilledet 

og sygdomsforløbet hos patienter 

udsat for piskesmæld 

Deltagelse i: 

Annual Meeting in the International Society 

for the Study of the Lumbar Spine 

Miami, 4.-8. maj 2009 

Introduktionsstipendium: 

Osteoclaster i multifunktionelle 3D scaffolds 

til knoglerekonstruktion 

Ph.d.-studerende Tina Birgitte 

Wisbech Carstensen, Århus Sygehus 

Forskningsfysioterapeut Tom Petersen, 

Ryg- og genoptræningscenter 

København 

Forsker Halldor Bjarki Einarsson, 

Århus Sygehus 

115.000 

4.266 

60.000 

Ryglidelser, i alt 179.266 

B-lymfocytters evne til at regulere immunsystemets 

angreb på kroppens egen bestanddele 

hos patienter med leddegigt 

Computerstyret sporing af sygdomsaktivitet 

ved leddegigt 

Kræft blandt danske gigtpatienter behandlet 

med biologiske lægemidler 

Undersøgelse af den antiinflammatoriske effekt 

af hybenpulver 

Et liv med børnegigt - en undersøgelse af 

virkningen af psykologiske samtaler på smerteoplevelsen 

og dagligdagen hos børn og unge 

med gigt 

Farvedoppler og 3D-ultralydsskanning ved 

carpaltunnelsyndrom hos patienter med leddegigt 

Undersøgelse af det immundæmpende protein 

IL-35’s sammenhæng med leddegigt 

Forårsager humane nedarvede vira leddegigt? 

Hvilke arveanlæg gør mennesker modtagelige 

for leddegigt? 

Kan microRNA forudsige behandlingsrespons 

hos patienter med nydiagnostiseret leddegigt 

behandlet med methotrexate og adalimumab? 

Kan specifik hæmning af immunforsvaret kurere 

kronisk leddegigt? 

Seniorstipendium: 

Indførelse af 3D-ultralyd i reumatologisk ultralydsdiagnostik 


Gen- og mikroRNAarray-mønstre hos patienter 

med reumatoid artritis i behandling med 

TNFalfa hæmmere til vurdering af behandlingseffekt 

Overlæge Claus Henrik Nielsen, 


Forskningsprofessor Henning 

Bliddal, Frederiksberg Hospital 

Afdelingslæge Lene Drejer, Rigshospitalet 

Ph.d.-studerende Lasse Saaby, 

Københavns Universitet 

Psykolog Johanne Højhus Jeppesen, 


Ultralydsoverlæge Søren Torp- 

Pedersen, Frederiksberg Hospital 

Afdelingslæge Bent Deleuran, 


Lektor Bjørn Nexø, Århus Universitet 

Lektor Åsa Andersson, Københavns 

Universitet 

Overlæge Julia Johansen, Herlev 

Hospital 

Lektor Søren Skov, Københavns 

Universitet 

Ultralydsoverlæge, Søren Torp- 

Pedersen, Frederiksberg Hospital 

Reservelæge Sophine Boysen 

Krintel, Herlev Hospital 

277.888 

96.784 

115.000 

48.000 

75.000 

16.000 

100.000 

100.000 

75.000 

100.000 

100.000 

850.152 

104.421



Regulering af immunstimulerende molekyler 

under udvikling af Rheumatoid Arthrit 

Ældre leddegigtpatienters egenomsorg - et 

sundhedsfremmeperspektiv 

Professorat i reumatologi med fokus på autoimmune 

sygdomme 

Specialestuderende Helle Jensen, 

Panum Instituttet 

Udviklingskonsulent Bente Høy, 

VIA University College, Århus 


Søren Jacobsen, Rigshospitalet 


100.000 

254.750 

3.087.020 

Leddegigt, i alt 5.755.971 


En ny model i mus til studier af sygdomsudvikling 

og behandling af leddegigt 

En sammenligning af operationsmetoder for 

hoftelidelsen Calvé-Legg-Perthes’ sygdom 

Reservelæge Kresten Krarup 

Keller, Århus Sygehus 

Professor, dr.med. Bjarne Møller-Madsen, 


Reservelæge Søren Kold, Århus 

Universitetshospital 

Post.doc. Inger Mechlenburg, 


Hvilken metode er bedst til måling af slid på 

hofteproteser 

Deltagelse i: 

10th EFORT Congress 

Wien, 3.-6. juni 2009 

Deltagelse i: 

Ph.d.-studerende Jonas Bloch 

The OARSI 2009 World Congress on Osteoarthritis 

Montreal, 10.-13. september 2009 

Thorlund, Syddansk Universitet 

Deltagelse i: 

Forsker Marius Henriksen, Fre- 

The OARSI 2009 World Congress on Osteoarthritis 


deriksberg Hospital 

Deltagelse i: 

Klinisk assistent Ida Carøe Hel- 

2009 Osteoarthritis Research Society International 

(OARSI) World Congress 


mark, Bispebjerg Hospital 

Regulation af biomarkører i led samt lednært Klinisk assistent Ida Carøe Hel- 

hos slidgigtspatienter. Effekt af akut mekanisk 

ledbelastning 

mark, Bispebjerg Hospital 

Motorisk kontrol og belastning i knæleddet Lektor Tine Alkjær Eriksen, Kø- 

under gang hos patienter med slidgigt i knæetbenhavns 

Universitet 

En sammenligning af to forskellige kirurgiske Professor Kjeld Søballe, Århus 

teknikker ved Resurfacing protese i hofteleddet 


Målrettet træning af patienter forud for ope- Allan Villadsen, Svendborg Syration 

med kunstig hofte eller knæ 

gehus 


Reservelæge Søren Glud Skous- 

Slidgigt i hofte og knæ: genetisk og miljøgaard, Odense Universitetshospimæssig 

indflydelse. En tvillingeundersøgelse tal 

En sammenligning af tre forskellige halvpro- Reservelæge Maiken Stilling, 

teser til behandling af slidgigt i knæet Århus Sygehus 

Forskningsstipendium: 

Klinisk assistent Theis Munc- 

Patientrelaterede prædiktorer for prognosen holm Thillemann, Århus Syge- 

efter primær total hoftealloplastik: Medicinsk 

behandling og grundlidelse 

hus 

Forskningsstipendium: 

Reservelæge Louise Brøndt 

Osteoartrose. Kvantitering af osteoklaster, Hartlev, Århus Universitetshospi- 

mikrocirkulation, brusk og subkondral knogle tal 

255.956 

36.000 

41.080 

8.245 

8.833 

14.941 

10.265 

77.700 

92.500 

100.000 

150.000 

219.184 

75.000 

367.334 

286.206



Brusknedbrydende enzymer ved slidgigt Lektor Carl Christian Danielsen, 


100.000 

Slidgigt, i alt 1.587.288 

Arbejdsrelaterede risikofaktorer for operationskrævende 

skulderlidelser 

Arvelige faktorers betydning for udviklingen 

af medfødt hoftedysplasi 

Andre ledsygdomme og bløddelsgigt, 

i alt 

Diagnostik og sygdomsmekanismer og behandling 

af generaliseret skleodermi 

Andre inflammatoriske gigtsygdomme, 

i alt 

Biofeedback baseret træning af skuldermusklerne 

som behandling for ondt i nakken og 

skulderen 

Er styrketræning med elastikker ligeså effektivt 

som tung håndvægtstræning til reduktion 

af skulder/nakkemuskelbesvær? 

Arbejdsfastholdelse og kvalitet i genoptræning 

efter knoglebrud 

Deltagelse i: 

European College of Sport Science 

Oslo, 24.-27. juni 2009 

Optimering af rehabiliteringsmetoder for patienter, 

der lider af nakkesmerter 

Effekten af nye rehabiliteringsstrategier til 

patienter, der får foretaget en stivgørende 

rygoperation på grund af slidgigt 

Operation for beskadiget forreste korsbånd i 

knæet med ny anatomisk teknik 

Behandling af skader i knæsenen (springerknæ) 

ved hjælp af indsprøjtning af 

væksthormon 

Undersøgelse af effekten af ultralydsvejledt 

injektionsbehandling, øvelsesterapi og en 

kombination af disse behandlingsformer hos 

patienter med smerter i skulderleddet 

Betydningen af østrogen i sener og muskler i 

forbindelse med gipsning og genoptræning af 

ældre kvinder 

Optimering af styrketræning med proteinindtag 

hos ældre 

Aldrings betydning for ændringer i muskler 

og seners bindevæv: Hvilken rolle spiller 

vækstfaktoren IGF-I? 

Ph.d.-studerende Annett Dalbøge 

Andersen, Århus Sygehus 

Reservelæge Charlotte Kvist 

Lautrup, Århus Universitetshospital 



Professor Karen Søgaard, Institut 

for Idræt, Syddansk Universi- 

tet 

Post.doc. Lars Louis Andersen, 

Forskningscenter for Arbejdsmiljø 

Lektor Marianne Pia Lindahl, 

Fysioterapeutuddannelsen Næst- 

ved 

Post.doc. Lars Louis Andersen, 

Forskningscenter for Arbejdsmiljø 

Associate Professor Deborah Falla, 

Aalborg Universitet 

Ergoterapeut Lisa G. Østergaard, 

Århus Sygehus 

Overlæge Martin Lind, Århus 

Sygehus 

Seniorforsker Henning Langberg, 


Fysioterapeut Karen Ellegaard, 

Parker Instituttet 

Post.doc. Mette Hansen, Bispebjerg 

Hospital 

Forsker Lars Holm, Bispebjerg 

Hospital 

Professor Michael Kjær, Bispebjerg 

Hospital 

Træning til forebyggelse af muskelskader Lektor Pascal Max Madeleine, 

Ålborg Universitet 

127.450 

90.000 

217.450 

45.000 

45.000 

441.655 

63.000 

50.000 

8.000 

100.000 

50.000 

45.000 

75.000 

50.000 

67.000 

108.750 

70.000 

170.000


Bevægeapparatets funktion og træning i 

alt 


1.298.405 

Bruskgendannelse ved bruskcelletransplanta- Sektorchef Martin Lind, Århus 

50.000 

tion og funktionaliserede implantater 

Sygehus 

Udvikling af anti-inflammatoriske peptider Post.doc. Shizhong Li, Panum 

Instituttet 

100.000 

Kronisk leddegigt. En ny model i mus til stu- Reservelæge Ellen-Margrethe 

237.069 

dier af sygdomsudvikling og behandling Hauge, Århus Universitetshospital 

Aktiverede gener i udvalgte immunceller fra Læge Ole Birger Vesterager 

200.000 

knoglemarvsprøver på patienter med Bechterews 

sygdom 

Pedersen, Rigshospitalet 

Patienternes egenvurdering af hoftefunktion Læge Aksel Paulsen, Syddansk 

100.000 

og livskvalitet ved indsættelse af total hofteprotese 

Universitet 

Forsinket muskelømhed udløst ved elektrisk Post.doc. Abigail Louise Mack- 

50.000 

stimulerede isometriske muskelkontraktioner ey, Bispebjerg Hospital 

Sammenhængen mellem patienternes angst Ph.d.-studerende Randi Marie 

119.500 

og bekymring, den patientoplevede kvalitet 

og effekt af behandlingen 

Bilberg, Kolding Sygehus 

Gigtforeningens Studenterpris: Sygdomspro- Stud.med. Signe Elisabeth Bød- 10.000 

cessen ved slidgigt 

ker Andersen 

Gigtforeningens Studenterpris: Betydningen Stud.med. Trine Lindgård An- 

10.000 

af immunforsvarsprotein for udviklingen af 

SLE 

dersen 

Gigtforeningens Studenterpris: Mulige årsager 

til kompartment syndrom 

Stud.med. Morten Dahl 10.000 

Gigtforeningens Studenterpris: Billeddiagnostiske 

undersøgelsers egnethed til at følge 

helingen ved stivgørelsesoperationer 

Stud.med. Casper Foldager 10.000 

Gigtforeningens Studenterpris: Forbrugsmønstre 

og risiko ved brug af gigtlægemidler i 

den raske befolkning 

Stud.med. Emil Loldrup Fosbøl 10.000 

Gigtforeningens Studenterpris: Stamcellers 

evne til at danne knoglevæv 

Stud.med. Emilie Glavind 10.000 

Gigtforeningens Studenterpris: Psykosociale Stud.psych. Johanne Højhus 

10.000 

faktorers betydning for smerteoplevelsen hos 

børn og unge med børneleddegigt 

Jeppesen 

Gigtforeningens Studenterpris: Mekanismerne 

bag Rituximabs effekt 

Stud.med. Nina Klemann 10.000 

Gigtforeningens Studenterpris: EPOs evne til 

at fremme knogleheling ved stivgørelsesoperationer 

i ryggen 

Stud.med. Jan Rölfing 10.000 

Gigtforeningens Studenterpris: Måling af 

sygdomsaktivitet og funktionsstatus hos patienter 

med leddegigt og morbus Bechterew 

Stud.med. David Bo Schefte 10.000 

Dronning Ingrids Forskerpris Professor Kjeld Søballe, Århus 

Universitet 

100.000 

Forskningsseminar 103.529 

Schaufuss Legat Overlæge Anne Voss, Odense 


15.706 

Schaufuss Legat 1. reservelæge Ellen-Margrethe 

Hauge, Århus Universitetshospital 

15.706 

Deltagelse i 

Fysioterapeut Michelle Stahlhut, 

4.215 

Danske Fysioterapeuters Fagfestival 

Gentofte Kommune



Gerda og Hans Hansens Fond Klinikchef, overlæge, dr.med. 


Andet Administration samt forskningsrådets 

møder 

Tilbagebetalte forskningsmidler 

115.000 

338.986 

-143.476 

Andet, bl.a. grundforskning i laboratoriet 1.506.235 

Udbetalte forskningsmidler fra 

forskningsrådet, i alt 

10.589.615

Støtte fra udviklingspuljen 

Hvordan bliver resultater af en MR-skanning 

formidlet fra behandler til patient og hvordan 

tolker og oplever patienten denne formidling 

Fysioterapeut Henrik Bjarke 

Madsen, Ringe Rygcenter 

Udvikling af forskerspire i Australien Forskningsmedarbejder Cecilie 

Nøhr Pedersen, Århus Universitet 

Måling af selvrapporteret og observationsbaseret 

funktionsevne i hverdagen hos personer 

med kronisk gigtsygdom 

Forskningsergoterapeut Eva Ejlersen 

Wæhrens, Frederiksberg 

Hospital 

Kostens betydning for børn med gigt Diætist Gitte Nygaard Laustsen, 


Genoptræning af yngre personer efter ind- Post.doc. Mette Krintel Petersættelse 

af kunstigt hofteled 

sen, Skejby Sygehus 

Bidrag til særudgave af Acta Physiologica om Forskningschef Bente Danne- 

muskelstyrke 

skiold-Samsøe, Frederiksberg 

Hospital 

Andet Administration samt udviklingspuljens 

møder 

Tilbagebetalte forskningsmidler 

Udbetalte forskningsmidler fra 

udviklingspuljen, i alt 


101.750 

10.000 

145.000 

30.000 

235.000 

53.918 

3.747 

-197.842 

381.573 

Udbetalte forskningsmidler i alt 10.971.188


Bilag 4: Kredsenes og diagnosenetværkenes regnskaber 

Kredse: 

Disponible 

midler 

1/1 2009 

Tilskud fra 


Egne 

indtægter 

(note 1) 

Egne 

udgifter 

(note 2) 

Disponible 

midler 

31/12 

2009 

Bornholm 118.141 114.202 134.588 245.363 121.568 

Hovedstad Nord 51.382 62.792 3.453 80.491 37.136 

Hovedstad Vest 70.291 42.535 12.517 74.023 51.320 

København 17.865 96.648 37.363 118.388 33.488 

Lolland-Falster 236.526 90.830 874.053 958.257 243.152 

Midtsjælland 82.988 49.350 122.139 219.499 34.978 

Nordsjælland 55.635 75.406 27.135 112.387 45.789 

Odense-Nordøstfyn 132.042 63.352 82.398 136.858 140.934 

Randers-Djursland 76.558 65.804 59.501 168.936 32.927 

Sydsjælland-Møn 23.177 30.000 71 6.488 46.760 

Sydvestfyn 181.648 66.346 35.527 102.196 181.325 

Sydvestjylland 146.104 62.468 169.423 228.195 149.800 

Søhøjland 53.342 62.411 17.518 69.341 63.930 

Sønderjylland 111.280 74.053 7.997 122.534 70.796 

Thy-Morsø 15.620 51.844 21.535 71.863 17.136 

Trekantsområde 77.647 84.344 120.197 224.935 57.253 

Vendsyssel 111.775 64.506 249.044 355.852 69.473 

Vestjylland 59.717 91.866 102.549 189.802 64.330 

Vestsjælland 103.887 66.967 102.181 205.847 67.188 

Viborg-Skive 11.214 91.596 9.674 104.207 8.277 

Aalborg 70.681 125.540 86.408 217.420 65.209 

Århus 97.744 169.497 71.663 290.614 48.290 

Diagnosenetværk: 

1.905.264 1.702.357 2.346.934 4.303.496 1.651.059 

Hypermobilitet Nord 8.027 - - - 8.027 

Hypermobilitet Sjælland 3.250 - - - 3.250 

Polymyositis - 4.000 2 1.398 2.604 

SLE Øst 9.437 34.431 13.103 43.798 13.173 

SLE Vest 9.233 22.000 17.830 34.979 14.084 

SLE Syd 2.531 2.000 943 3.787 1.687 

Wegeners Granulomatose 36.835 13.000 6.140 46.249 9.726 

2009 i alt 1.974.577 1.777.788 2.384.952 4.433.707 1.703.610 

2008 i alt 2.227.955 1.772.416 2.256.336 4.282.130 1.974.577

Foto: Henrik Kastenskov 


Ildsjæle-træf 

130 frivillige var i september samlet til konference 

i Fredericia. Det blev til to udbytterige dage med 

spændende foredrag og en stribe workshops om alt 

fra politisk arbejde i kommunerne og mindfulness 

meditation til undervisning i pilates – og sang! 

Mor i bevægelse 

Gigtforeningen har sammen med Randers Kommune og 

Regionshospitalet Randers udviklet Mor i bevægelse – et 

pilotprojekt, der skal give os større viden om, hvordan 

man kan fremme fysisk aktivitet blandt inaktive gravide 

og nybagte mødre. 

For fremragende indsats 

I sommeren 2009 gik Alice Viby på pension efter 31 år 

som chef for Center for sundhed og træning i Middelfart. 

Ved det årlige repræsentantskab i maj overrakte bestyrelsesformand 

Mikael Olufsen hende Gigtforeningens 

medalje for fremragende indsats i kampen mod gigten. 

2009 i glimt 

Foto: Lene Esthave 

Hurtig afklaring med MR-skanning? 

På Kong Christian X’s Gigthospital i Gråsten afsluttedes i 

2009 en stor undersøgelse, der tyder på, at MR-skanning 

af hænder og fødder kan bidrage til hurtigere afklaring 

af nyopstået ledhævelse og ømhed. Projektet har fulgt 

120 patienter i 1½ år. 

På cykel for sagen 

Den 10. juni hoppede sundhedsminister Jakob Axel 

Nielsen på cyklen for at slutte sig til Biking against 

Rheumatism. Cykelløbet sluttede ved Bella Center, 

hvor det europæiske gigtforbund EULAR i de efterfølgende 

dage afholdt sin årlige kongres. 

Forskningsseminar 

Temaet på Gigtforeningens årlige forskningsseminar 

var Gigtens Epidemiologi. Seminaret 

blev holdt på Herlev Hospital med oplægsholdere 

fra Danmark, Norge og Sverige – 

og 160 forskningsinteresserede deltagere.

Færre syge 

Gigtforeningen kæmper for et samfund, hvor færre 

er plaget af smerter og nedsat fysisk funktion 

Bedre liv 

Gigtforeningen arbejder for bedre livskvalitet 

til de 700.000 danskere, der lever med en sygdom 

i led, ryg eller muskler 

Mere viden 

Gigtforeningen støtter forskningen i forebyggelse, 

behandling og helbredelse 

Flere muligheder 

Gigtforeningen giver mennesker viden og 

værktøjer til selv at handle 

Gentoftegade 118 • 2820 Gentofte • Tlf. 39 77 80 00 • Fax 39 65 11 96 

info@gigtforeningen.dk • www.gigtforeningen.dk

Årsberetning for 2009 - Gigtforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?