uge 14 - Kolding Senior

KOLDING SENIOR 13
samme dag, men der holdt det
norske militær stand i ca. 1 måned,
så vidt jeg husker. Kongen i
Norge rejste i eksil i England og
kom først hjem til Norge, da krigen
var slut i 1945.
Den danske konge, Christian,
blev her i landet i de 5 år, besættelsen
varede. Han blev kendt for
dagligt at ride en tur på hest uden
at have nogen form for livvagt.
Det kunne tyskerne ikke forstå,
og de spurgte en dag en mælkedreng:
Hvem passer på kongen?
Og drengen svarede: Det gør vi
da alle sammen.
Tyskerne var jo vant til, at deres
fører var meget beskyttet.
Der kom nye folk på Danmarks
Radio, begge kanaler, og så blev
der kun sendt det, tyskerne ville
have sendt (censur). Der var naturligvis
ikke fjernsyn dengang.
Vi fandt dog hurtig ud af at modtage
engelsk radio. Den engelske
kanal BBC begyndte nemlig at
sende på dansk. Tyskerne satte
støjsendere i gang for at forhindre
danskere i at høre BBC. Vi måtte
derfor købe en ny radio, men det
var stadig ikke nemt at komme
udenom støjen.
Der blev indkvarteret tyske sol-
dater i mange forsamlingshuse og
mindre skoler og lign. steder.
Hvis vi skulle til et møde eller til
bal i et forsamlingshus, måtte vi
ofte gå 5-6 km for at komme til et
forsamlingshus, ofte i Gamst,
som tyskerne ikke havde beslaglagt.
En dag kom en tysk feltwebel
(sergent) og sagde, at vi skulle
have indkvarteret 30-40 tyske
soldater, og at vi endvidere skulle
stille et værelse med en seng til
rådighed til en officer. Vi slap
dog for det med værelset og sengen,
men fik indkvarteret 30-40
soldater i roehuset og laden. Soldaterne
gik vagt rundt om gården
døgnet rundt med geværer og
lommelygte, så man kan godt sige,
der blev passet på os i forhold
til indbrud og lign. Soldaterne fik
fat i nogle bænke og borde og
indrettede sig med ”stue” i roehuset
og ”soveværelse” i laden. Maden
blev lavet i en ”køkkenvogn”,
som var stationeret på en
nabogård. Den kom så en gang i
døgnet, og så kom alle mand frem
med deres madskål.
”Badeværelset” var et cementgulv
i det fri ved siden af vandpumpen,
hvor der naturligvis kun
var koldt vand. Toilettet var et lille rum
omme bag stalden. Det var en af de helt
gammeldags af træ med en spand der skulle
tømmes på møddingen, når den var fuld. Vi
måtte forklare dem, at de selv skulle holde
rent i deres områder. Det viste sig, at de
holdt det pænt rent, og de fejede også gulvet
i deres udendørs ”badeværelse”.
Soldaterne, der ofte blev omtalt som ”vore
gæster”, var flinke og fredelige mod os. De
ville helst snart hjem til ”Mutti,” sagde de
ofte. De var ofte borte i nogle timer, formentlig
ude på militære opgaver andre steder.
De kørte i militære lastbiler, og der sad
en hel flok oppe på ladet.
(Fortsættes næste uge)