26.07.2013 Views

5,2001 okt-nov - Skelager Kirke

5,2001 okt-nov - Skelager Kirke

5,2001 okt-nov - Skelager Kirke

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Skelager</strong><br />

<strong>okt</strong>ober – <strong>nov</strong>ember <strong>2001</strong> – 13. årg. 5<br />

Søndag den 7.<strong>okt</strong>ober kl.19.30 vil Marianne<br />

Leth, fløjte, og Anders Borbye, guitar, give<br />

koncert i <strong>Skelager</strong> <strong>Kirke</strong>.<br />

Begge musikere er uddannet ved Solistklassen på Det<br />

Jyske Musikkonservatorium her i byen. De er erfarne solister<br />

såvel som ensemblemusikere. Repertoiret er klassisk<br />

musik for instrumenterne fløjte og guitar – fra barok<br />

til vor tids musik.<br />

Til koncerten i <strong>Skelager</strong> vil de bl.a. spille musik af<br />

Tommasso Albinoni, Astor Piazolla og et værk af Leonardo<br />

Vinci, som Anders Borbye har arrangeret.<br />

Duo Takemitsu opstod i 1993 som en udløber af Ensemble<br />

2000. Duoen debuterede med værket ”Toward the<br />

Sea” af den japanske komponist Toru Takemitsu, og derfor<br />

har duoen sidenhen ”lånt” efternavnet af den japanske<br />

komponist.<br />

ACK<br />

<strong>Skelager</strong>s matriark<br />

”Der er ikke meget ved det mere – men jeg er ikke færdig”<br />

– sådan udtrykker Johanne Grann sig om livet i anledning af 105-årsdagen den 19.august<br />

Vi syntes, det var en begivenhed, da hun fyldte<br />

100. Da var hun lige flyttet fra egen lejlighed til<br />

Lokalcentret. Der var et stort interview over to<br />

numre i <strong>Skelager</strong>Nyt (kopi kan fås ved henvendelse<br />

til redaktionen), hvor fødselaren fortalte<br />

om sit liv, der nu strækker sig over tre århundreder.<br />

Hun kan stadig fortælle, og hun kan endnu leve med i familiens<br />

liv fra stolen i hjørnet ved vinduet, hvor telefonen<br />

er inden for rækkevidde. Sjældent er hun alene, der er altid<br />

besøg i den lille stue af familie og venner, for fru<br />

Grann forstår at trække folk til sig og holde på dem.<br />

Og hun kan stadig fortælle. Om barndommen på Fyn,<br />

Fra 100-års dagen i 1996 med de fem nulevende børn<br />

Duo Takemitsu<br />

hvor faderen var smedemester. Om alvorlige pligter i<br />

hjemmet fra seksårs-alderen. Om en tid uden elektrisk<br />

lys og biler. Om at komme hjemmefra, ’ud at tjene’ efter<br />

konfirmationen og stå på en høj i det fremmede og se<br />

mod hjemmet og længes. Om forelskelsen i den unge<br />

snedkersvend, der var så pæn og som så galant hjalp hende<br />

med at bære flasker. Om den bænk i Odense, hvor de<br />

sad, og om de ord, de sagde. Om kærligheden til ægtemanden<br />

gennem 60 år. Om et aktivt og arbejdsomt liv med<br />

snedkerværksted, husbyggeri og børnefødsler. Og om<br />

den tunge tid, da sønnen Børge blev syg og døde. Fru<br />

Grann har født 8 børn, men nr.3 døde, da hun var højgravid<br />

med nr.5. Der var begravelse og barnedåb samtidig,<br />

og den nyfødte fik også navnet Børge.<br />

fortsættes side 2<br />

Om ægteskabets<br />

hemmelighed:<br />

“Man skal elske<br />

hinanden først.<br />

Man skal slet ikke kunne<br />

undvære hinanden.<br />

Og så skal man kunne<br />

bøje sig for hinanden.<br />

”<br />

Konfirmation ca. 1910<br />

Mols-maleren Jens Bredholt<br />

med nye motiver<br />

“I vil se noget helt nyt”, sagde Jens Bredholt til<br />

mig i telefonen, så det er svært at beskrive,<br />

hvad det er, hvad vi skal se, når vi ikke har set<br />

det før.<br />

Vi kender primært Jens Bredholt som maleren med de lysende<br />

grønne og blå farver. Med motiver fra Mols, hvor han<br />

bor, men også med afstikkere til Grækenland, Norge og<br />

Færøerne. Sådan udstillede han i <strong>Skelager</strong> Sognegård i 1998<br />

malerier i olie og akryl sammen med enkelte akvareller.<br />

De ’nye’ malerier udstilles i sognegården <strong>okt</strong>ober-<strong>nov</strong>ember<br />

med fernisering søndag den 7.<strong>okt</strong>ober kl.11.15.<br />

Udstillingen er åben mandag til fredag kl.8-12, torsdag<br />

tillige kl.16-18 og i forbindelse med arrangementer i kirke<br />

og sognegård.<br />

KFP


Fortsat fra side 1<br />

De to Børgers mor blev fortvivlet og syg i sindet, men<br />

det var i missionshuset og i kirken, hun blev helbredt, ikke<br />

på ’sindssygen’. Siden da har Johanne Grann været<br />

meget engageret i sin kristentro, hun har missioneret både<br />

til glæde og til irritation, og hendes store bekymring<br />

er, at hun ikke har fået omvendt nok, inden hun dør.<br />

Trods sin noget skråsikre mening om, hvem der går til<br />

Himmels og hvem der går til Helvede, kommer fru Grann<br />

hver søndag i <strong>Skelager</strong> <strong>Kirke</strong>, hvor sognepræsten prædiker,<br />

at frelsen og fortabelsen ikke er vores, men Guds<br />

sag. Sommetider ser det ud, som om hun tager sig en lille<br />

lur under prædikenen, men det benægter hun.<br />

Der kom tre børn mere efter krisen, og nu er der et hav<br />

af børne-, olde- og tipoldebørn. Fru Grann følger med i<br />

alles liv og færden, så godt hun kan. Hun var meget ked<br />

af, at hun ikke magtede at samle alle på 105 års-dagen,<br />

men hun havde den glæde at få besøg af børnebørn fra<br />

Canada. Selvfølgelig også af den udvandrede søn Johannes,<br />

som kommer hvert år til jul og på fødselsdagen.<br />

Ægtemanden Niels Grann døde, da han var 90 år, og<br />

han ligger nu på Vejlby <strong>Kirke</strong>gård. Endnu to børn er døde,<br />

sådan er livets og kærlighedens vilkår: at vi får og mister.<br />

Jo ældre vi bliver, jo flere mister vi. Den sandhed<br />

kender man bitterligt, når man er 105.<br />

Johanne Grann er nu den tredjeældste i Århus. Nu synes<br />

vi måske, at det er en sensation at blive over 100 år,<br />

om nogle år vil det være mere almindeligt. Til næste år<br />

bliver fru Lindberg, som bor på etagen ove<strong>nov</strong>er, også<br />

105 år. Men så er fru Grann jo 106.<br />

KFP<br />

Guldbryllup i 1966<br />

<strong>Skelager</strong> Nyt<br />

5,01<br />

Udgivet af:<br />

<strong>Skelager</strong> Menighedsråd<br />

Oplag:<br />

3000 stk<br />

Ansvarshavende red.:<br />

Karin Friis Plum<br />

Layout:<br />

JB<br />

Tryk:<br />

Avistrykkeriet, Åbyhøj<br />

Deadline næste nr.:<br />

6. <strong>nov</strong>ember i <strong>Skelager</strong> <strong>Kirke</strong><br />

1924<br />

et pengeinstitut, hvor personlig betjening<br />

og et højt serviceniveau er en selvfølge?<br />

et pengeinstitut med konkurrencedygtige<br />

priser på opsparing og udlån?<br />

et pengeinstitut, der kan træffe<br />

hurtige, lokale beslutninger?<br />

et pengeinstitut, der arbejder lokalt<br />

og støtter lokale aktiviteter?<br />

<strong>Skelager</strong> Nyt<br />

Nr. 5, <strong>2001</strong><br />

2<br />

Højskoleeftermiddage<br />

i <strong>Skelager</strong> Sognegård<br />

Onsdag den 24.<strong>okt</strong>ober kl.14.30<br />

”Det stærke og sårbare sind”<br />

ved Elsebeth Lundsteen, næstformand i Sind<br />

Onsdag den 21.<strong>nov</strong>ember kl.14.30<br />

”Universets sorg”<br />

– om bogen af samme navn<br />

ved sognepræst Kirsten Bøggild<br />

Onsdag den 5.december kl.14.30<br />

”Børn til forskellige tider”<br />

ved læge Bodil Andersen<br />

Om børn nu<br />

om dage:<br />

“Jeg synes børnene har<br />

for få pligter.<br />

De lærer for lidt.<br />

”<br />

Johanne ca. 6 år gammel nr. 2 fra højre<br />

Deltagelse i højskoleeftermiddagene er for alle og gratis.<br />

Kaffe/the koster 10 kr.


På vestsiden af Randersvej lige over for TV2-<br />

Østjylland opføres i denne tid den første bygning<br />

i det, der skal blive en erhvervspark af anseelige<br />

dimensioner. Erhvervsparken kommer til<br />

at erstatte det storcenter, der oprindeligt var<br />

planlagt, men som blev bremset af regeringens<br />

stop for store butikscentre.<br />

Fuldt udbygget vil selve byggerierne fylde 40.000 m 2 . Arkitekten<br />

bag erhvervsparken er Kim Riisager fra Arkitektgruppen,<br />

der er et af tidens succesrige århusianske arkitektfirmaer.<br />

Hele området skal bebygges med kontorhuse i<br />

2-3 etager. Materialerne bliver først og fremmest glas og<br />

tegl. Ned mod Skejby Sygehus etableres de nødvendige<br />

parkeringsanlæg. For at undgå at disse p-pladser bliver<br />

”Bilka-agtige”, som arkitekten udtrykker det, opdeles de i<br />

tre ”begrønnede rum”. Facaden ud mod Randersvej vil<br />

blive præget af vekslende gavlpartier. På nuværende tidspunkt<br />

kan vi ikke vise en tegning af den færdige erhvervspark.<br />

Når næste nummer af <strong>Skelager</strong> Nyt udkommer, er<br />

de vigtigste udlejningsaftaler formodentlig forhandlet på<br />

plads, og da skulle det være muligt at få et billede fra arkitektfirmaet.<br />

De brune sten<br />

Spørger man Kim Riisager, om valget af brune sten skyldes<br />

en længsel efter barndommens parcelhus, griner han<br />

Brunt<br />

<strong>Skelager</strong> Nyt<br />

Nr. 5, <strong>2001</strong><br />

Kæmpe erhvervspark under opførelse vest for Randersvej.<br />

og afviser ikke, at der kan ligge en smule nostalgi i det<br />

faktum, at brune mursten er blevet et af tidens hotte byggematerialer<br />

blandt arkitekter. Men arkitekten forsvarer<br />

sig dog med, at byggematerialerne også er valgt, fordi de<br />

ældes smukt. Når man materialemæssigt har valgt at knytte<br />

til ved TV2-bygningen på den modsatte side af<br />

Randersvej, frem for til bygningerne på samme side, hænger<br />

det sammen med en fornemmelse af, at flere sorte huse<br />

vil få området til at fremstå alt for koldt.<br />

Kontraster og enkle geometrier<br />

Kigger man på de seneste byggerier i og omkring <strong>Skelager</strong>,<br />

kan man få den tanke, at det foreløbige højdepunkt på<br />

5000 års arkitekturhistorie er opfindelsen af firkanten. Det<br />

er der en god grund til, mener Kim Riisager. En vittighed<br />

er nemlig kun sjov en gang. Det bliver trættende at få den<br />

gentaget. Det er betydeligt lettere at skaffe ro og harmoni<br />

over et byggeri, der præges af enkle geometrier. Her kan<br />

den nødvendige afveksling skabes ved hjælp af kontraster.<br />

Et eksempel er det igangværende byggeri. Det består dels<br />

af en tung lukket del, dels af en, der er åben og let. Det er<br />

med sådanne virkemidler, at der bliver skabt variation i<br />

det som Kim Riisager lover bliver en af de mest gennemarbejdede<br />

erhvervsparker. Og så vil han i øvrigt heller ikke<br />

afvise, at murstenene i det næste byggeri i erhvervsparken<br />

vil få en anden farve.<br />

bkh<br />

”Nye farver til salmesangen”<br />

Organist Ole Brinth i <strong>Skelager</strong> Sognegård onsdag den 31.<strong>okt</strong>ober kl.19.30.<br />

”Nye farver til salmesangen” - sådan udtrykte<br />

Ole Brinth sig den 22.marts i år til Kristeligt<br />

Dagblad.<br />

Hvem er så Ole Brinth? Han er 46 år og har hele sit liv<br />

beskæftiget sig med musik. Efter endt uddannelse som organist<br />

blev han først ansat ved Mariakirken i København,<br />

derefter ved Fredenskirken i Herning. Viborg Domkirke<br />

blev hans tredje arbejdsplads, og siden 1992 har han beklædt<br />

stillingen som 2.domorganist i Haderslev.<br />

Nævnes skal det også, at han, men hans boede og virkede<br />

i det vestjyske, brugte kræfter på og havde meget gode<br />

resultater med at arbejde et kor op, som endnu, år efter<br />

at han har forladt det, eksisterer.<br />

I begyndelsen af 1990’erne var Ole Brinth med til at<br />

udarbejde ”Tillæg til Den danske Salmebog”, og i 1998<br />

blev han formand for det kirkemusikalske udvalg i salmebogskommissionen.<br />

Her i <strong>Skelager</strong> har vi indimellem beskæftiget os med at<br />

få indsigt i kommissionens arbejde; vi har haft salmesangsaftener<br />

i kirke og sognegård, ligesom vi enkelte gange<br />

har brugt tillægget ved gudstjenesten.<br />

Og musikken, melodierne vi brugte, var dels de anviste<br />

gamle, som kunne passe i metrikken, men også nye.<br />

Hvordan var de så, de nye? Gav de ”farve” til salmen,<br />

og i så fald, hvad betyder det?<br />

Ja, se det spørgsmål og mange flere, f.eks. det angående<br />

den såkaldte ”rytmiske” musik, kan vi få svar på den<br />

31.<strong>okt</strong>ober kl.19.30 i sognegården.<br />

Vi ses!<br />

Else Gissel<br />

Noderne til første del af en ny salme: Jørgen Gustava Brandts ’Tænk at livet koster livet’ med melodi af Ole Schmidt.<br />

3<br />

Håb<br />

Håbets billeder: Det er billedet af Moses, som står på bjerget og<br />

ser ud over det land, som var lovet hans folk. Et land, som er det<br />

håb, der har ledt hans fødder gennem hav og ørken i 40 år, men<br />

som han aldrig selv skal sætte sine fødder i. Et håb, der er langt<br />

større end ham selv og hans egen lykke. Et håb, som kan deles og<br />

give livsmod til mange. Håbet om landet, der flyder af mælk og<br />

honning. Han fik det at se, men kom ikke selv derind. Gud kyssede<br />

ham i døden og begravede ham med sine egne hænder. Ingen<br />

ved hvor. Måske i håbets forjættede land.<br />

Moses’ håb er håbet om, at Gud ikke lønner efter fortjeneste,<br />

men af nåde og barmhjertighed.<br />

Håbets billeder: Det er billedet af Kristus, der af Guds hænder<br />

blev løftet op af graven for at give håb til alle, der døbes i hans<br />

navn. Et håb om det evige liv, der er langt større end alle drømme<br />

om det forjættede land på denne jord. Et håb, der kan lede vore<br />

fødder gennem livets ørken og hav, et håb om et forjættet land, vi<br />

aldrig har set, men som vi ikke desto mindre har adgang til. Gud<br />

kysser os i døden og løfter os op af håbløshedens grav til et liv i<br />

det land, han ved og kender.<br />

Også det kristne håb er et håb om, at Gud ikke lønner efter fortjeneste,<br />

men af nåde og barmhjertighed.<br />

Håbets billede er billedet af den bro, der rækker fra dødningehjem<br />

til de levendes land.<br />

Håbløshedens billede ville være Moses, som begravede sit håb<br />

i ørkenens sand<br />

Håbløshedens billede ville være en bro, der gik fra de levendes<br />

land til dødningehjem.<br />

Håbets symbol er fra gammel tid ankeret, som ikke kan ses,<br />

når det er kastet langt ned i dybet, men som usynligt holder skibet<br />

fast i storm og fare.<br />

Håbets symbol er ankeret, der næsten har form som et kors -<br />

det kors, der kommer først i tre-heden tro, håb, kærlighed og giver<br />

håbet sin sikre grund og forudsætning.<br />

Det hænder – i smykkeindustriens symbolverden, omkring pigernes<br />

halse og hænder, at ankeret er skiftet ud med en firkløver<br />

eller en hestesko. Med det er også håbet skiftet ud. Forbindelsen<br />

til korset er kappet. Så er håbet til Gud skiftet ud med heldet,<br />

tilfældet og den personlige gevinst. Så er det store fælles håb skiftet<br />

ud med den lille private lykke, som kun varer, så længe der er<br />

medvind og magsvejr.<br />

Det kristne håb derimod, ankerets håb, lever ikke af den tilfældige<br />

omskiftelige medgang og succes – det kristne håb er et levende<br />

håb, som ikke kan skuffes og kvæles af personlige nederlag.<br />

Det er et håb om liv. Fælles liv.<br />

Det siges kort og klart i ordene fra 1.Petersbrev: Lovet være Gud,<br />

vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt<br />

os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.<br />

De ord lyder normalt ved lejligheder, hvor vi ikke selv kan gå,<br />

men må bæres til kirke, og hvor vi ikke kan forstå ordene, ikke<br />

høre dem. De lyder ved dåben, de lyder ved graven. Det lille barn<br />

forstår dem ikke, den døde kan ikke høre dem. Men sagt til os,<br />

sagt til fællesskabet ved kiste og døbefont, det fællesskab, som<br />

omslutter såvel det spæde barn som den døde, kan de både høres<br />

og forstås.<br />

Det kristne håb er ikke et håb, som kan holdes indenfor privatlivets<br />

hegn og hæk. Ikke et håb, som kan spærres ude af fornuften<br />

og sandsynligheden. Det kristne håb sprænger alle begrænsninger.<br />

Så længe der er liv, er der håb, hedder det. Langt snarere burde<br />

det hedde: så længe der er håb, er der liv. For håbet rækker langt<br />

ud over, hvad vi og Moses kan overskue.<br />

”Som et strejf af en dråbe fik vi lov til at håbe<br />

på de ting, som skal komme, førend livet er omme”<br />

– det liv, der er, hvor der er håb, er i al evighed aldrig omme!<br />

(Fra aftengudstjenesten 15.august)


Sognepræst (kbf.):<br />

Karin Friis Plum,<br />

<strong>Skelager</strong>vej 47,<br />

tlf. 86 10 98 99<br />

e-mail:kfplum@stofanet.dk<br />

Træffes i kirken tirsdag-fredag kl.<br />

11-12, torsdage tillige kl. 17-18<br />

tlf. 86 78 50 22<br />

Hjælpepræst:<br />

Lena Kjems<br />

Solbakken 15<br />

8240 Risskov<br />

tlf. 86 17 58 36<br />

Træffes efter aftale<br />

<strong>Skelager</strong> kirkes kontor:<br />

<strong>Skelager</strong>vej 49,<br />

tlf. 86 78 51 32<br />

Internet: www.skelagerkirke.dk<br />

e-mail: skelager.sogn@km.dk<br />

Åbent mandag-fredag kl. 10-12,<br />

torsdage tillige kl. 16-18<br />

Sekretær og afløser:<br />

Eva Wiwe Løbner<br />

Knud Bunde Fries<br />

<strong>Kirke</strong>tjener:<br />

Dorte Marie Jakobsen<br />

Træffes i kirken mandag-fredag<br />

kl. 8-12. tlf. 86 78 50 99<br />

Organist:<br />

Anne Corydon Kragh,<br />

Kantorparken 18, 2. tv.<br />

8240 Risskov,<br />

Tlf.: 86 21 00 68<br />

<strong>Kirke</strong>sanger:<br />

Hans Henrik Deichmann<br />

<strong>Skelager</strong> Nyt<br />

Nr. 5, <strong>2001</strong><br />

Gudstjenesteliste Brødre og søstre<br />

<strong>Skelager</strong> <strong>Kirke</strong><br />

<strong>okt</strong>ober<br />

Tema-gudstjeneste søndag den 28.<strong>okt</strong>ober kl.10<br />

Søndag den 7.<strong>okt</strong>ober<br />

(17.søndag efter trinitatis, Lukas 14,1-11)<br />

Kl.10.00: Karin Friis Plum. Fernisering.<br />

Søndag den 14.<strong>okt</strong>ober<br />

(18.søndag efter trinitatis, Mattæus 22,34-46)<br />

Kl.10.00: Karin Friis Plum.<br />

Søndag den 21.<strong>okt</strong>ober<br />

(19.søndag efter trinitatis, Markus 2,1-12)<br />

Kl.10.00: Lena Kjems.<br />

Søndag den 28.<strong>okt</strong>ober:<br />

Temagudstjeneste. ”Brødre og søstre”.<br />

Kl.10.00: Karin Friis Plum. Husk vintertid!<br />

*****<br />

Høstgudstjeneste for beboere og brugere<br />

af Lokalcentret <strong>Skelager</strong>:<br />

Tirsdag den 9.<strong>okt</strong>ober kl.10.30.<br />

Karin Friis Plum.<br />

<strong>nov</strong>ember<br />

Søndag den 4.<strong>nov</strong>ember<br />

(Alle Helgens Dag, Mattæus 5,1-12)<br />

Kl.10.00: Karin Friis Plum.<br />

Søndag den 11.<strong>nov</strong>ember<br />

(22.søndag efter trinitatis, Johannes 4,46-53)<br />

Kl.10.00: Karin Friis Plum.<br />

Søndag den 18.<strong>nov</strong>ember<br />

(23.søndag efter trinitatis, Mattæus 18,21-35)<br />

Kl.10.00: Karin Friis Plum.<br />

Lørdag den 24.<strong>nov</strong>ember kl.15:<br />

Børnegudstjeneste.<br />

Karin Friis Plum.<br />

Søndag den 25.<strong>nov</strong>ember<br />

(Sidste søndag i kirkeåret, Mattæus 25,31-46)<br />

Kl.10.00: Karin Friis Plum.<br />

*****<br />

Gudstjeneste på Lokalcentret <strong>Skelager</strong>:<br />

Onsdag den 14.<strong>nov</strong>ember kl.14.<br />

Karin Friis Plum.<br />

<strong>Skelager</strong>-koret<br />

synger hver torsdag kl.19<br />

i<br />

<strong>Skelager</strong> Sognegård.<br />

Mød op, eller kontakt<br />

<strong>Skelager</strong> <strong>Kirke</strong>kontor (86785132)<br />

for nærmere information.<br />

Kain og Abel var brødre, men Kain slog i jalousi Abel<br />

ihjel. Jakob snød Esau for hans førstefødselsret. Søstrene<br />

Lea og Rakel var begge gift med Jakob og konkurrerede<br />

om hans kærlighed. David blev valgt som konge for næsen<br />

af alle sine storebrødre. ’En mand havde to sønner’,<br />

fortalte Jesus, og straks forventer vi strid, kiv og jalousi.<br />

Det gør vi, fordi vi kender alle de andre historier om<br />

søskendejalousi. Det gør vi, fordi vi kender følelserne fra<br />

os selv.<br />

Behøver det være sådan? Kan vi ikke tro på, at far og<br />

mor elsker os lige højt? Hvorfor bliver legetøjet først<br />

spændende, når legekammeraten tager det?<br />

Vi har ikke specielle helgener i Den danske Folkekirke,<br />

men betragter på luthersk vis alle afdøde,<br />

der er gået bort i Jesu navn, som helligede<br />

af Gud.<br />

Derfor er Alle Helgens dag, den første søndag i <strong>nov</strong>ember,<br />

en festdag i kirkeåret. Det kan måske lyde underligt<br />

at tale om fest i forbindelse med de døde, som vi savner,<br />

men vi kan samtidig glæde os over, at de lever i et fællesskab<br />

med Gud uden smerte, angst og ensomhed. Tilsvarende<br />

begynder vi en begravelse i sorg og med flaget på<br />

halv, men slutter med at hejse flaget på hel stang efter<br />

jordpåkastelsen.<br />

4<br />

Menighedsrådsformand:<br />

Elisabeth Hjøllund<br />

Skejbygårdsvej 200<br />

Tlf.: 86 21 36 36<br />

<strong>Kirke</strong>værge:<br />

Bent Larsen, <strong>Skelager</strong>vej 197,<br />

tlf. 86 10 97 60<br />

Fødsler:<br />

Alle fødsler skal, uanset hvor i<br />

landet de finder sted, anmeldes<br />

til bopælssognets kirkekontor.<br />

Anmeldelsen foretages senest 2<br />

Børnegudstjenesten den 28. <strong>okt</strong>ober handler om jalousi<br />

og misundelse og den kærlighed, der kan overvinde de<br />

bitre følelser mellem søskende og alle, der skal leve i<br />

samme hus, samme land, samme verden.<br />

Nok en gang forsøger vi at holde en gudstjeneste for alle,<br />

både børn og voksne, brødre og søstre, venner og uvenner.<br />

Husk, at I den dag kan sove en time ekstra, fordi vi<br />

går over til normaltid, også kaldet vintertid.<br />

KFP<br />

Allehelgen<br />

– en fest midt i sorgen<br />

I <strong>Skelager</strong> <strong>Kirke</strong> har vi den skik, at vi ved Allehelgensgudstjenesten<br />

oplæser navn og alder på de døde i<br />

sognet samt på de udensogns afdøde, som er bisat eller<br />

begravet fra <strong>Skelager</strong> <strong>Kirke</strong> siden sidste Alle Helgens<br />

Dag. Alle pårørende til døde i det forgangne år vil på forhånd<br />

blive orienteret om, at deres kæres navne bliver<br />

nævnt i forbindelse med prædikenen. Efter gudstjenesten<br />

kan dagen så evt. fortsætte med et besøg på kirkegården.<br />

Alle Helgens Dag er i år søndag den 4.<strong>nov</strong>ember.<br />

KFP<br />

dage efter fødslen på særlig<br />

blanket, som normalt udleveres<br />

af jordemoderen. Forældrenes<br />

dåbsattester samt evt. vielsesattest<br />

medbringes.<br />

Dåb og navngivelse:<br />

Navngivelse ved erklæring eller<br />

dåb skal finde sted senest 6<br />

måneder efter barnets fødsel og<br />

foretages ved henvendelse til kirkekontoret.<br />

Dødsfald:<br />

Anmeldes senest efter to dage til<br />

kirkekontoret. Ofte er bedemanden<br />

behjælpelig hermed.<br />

<strong>Kirke</strong>lige handlinger som<br />

vielse, dåb og begravelse:<br />

Aftales med kirkekontoret.<br />

<strong>Kirke</strong>bil:<br />

Beboere, der ønsker befordring til<br />

gudstjeneste i <strong>Skelager</strong> kirke, kan<br />

rekvirere bil ved henvendelse til<br />

kirketjeneren tlf. 86 78 50 99.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!