3,2001 jun-jul - Skelager Kirke

Da Skejbygårdsområdet
blev
præsenteret som
nyt boligområde
for borgerne, kunne
man se at det ville
blive en ambitiøs
plan. I 1991 fremlagdes
lokalplanen. Samtidig
udsendtes en vejledning
i byøkologi og
en pjece om forebyggelse
af kriminalitet.
juni – juli 2001 – 13. årg. 3
Kommunen ejede 46 hektar jord,
købt op fra Skejbygård og Ladefogedgård,
og dette – store – areal
skulle nu udstykkes og sælges til
bygherrer, der ville medvirke til at
bygge en helt ny bydel, under hensyntagen
til visse krav, der kan læses
af ovennævnte udgivelser. Flere landskendte
arkitektfirmaer bød ind med utraditionelle
boligskitser.
Nu ti år efter er kommunens grundsalgskontor
blevet opsøgt og konfronteret
med hovedspørgsmålet: Nå-hvordan gik det
så i forhold til planerne ?! Steen Bressum har
haft med lokalplanen at gøre gennem alle årene.
Han satte velvilligt en formiddag af til at besvare
spørgsmål og give sit syn på udviklingen.
Artiklen baserer sig på denne samtale samt lokalplanen.
Belært fra andre steder syntes man det måtte
være en god idé, helt fra starten at indtænke menneske
og miljø i planen, og dermed gøre området til et
trygt og attraktivt boligområde. Et hovedprincip har
derfor været at skabe synlighed og åbenhed i adgangen
til boligerne ved at etablere veje og stier, der forløber
sådan, at arealer som ”ingenmandsland” undgås. Med
hensyn til tilflytterne er ”en bred alderssammensætning
afgørende for at de unge kan få kontakt med de voksne.
Derfor er det vigtigt at der er så mange typer og størrelser
af boliger som muligt…”. Sådan står at læse i den kommunale
pjece.
Hvad angår det første forhold er skabt et velfungerende
sti- og vejnet indenfor området. Den brede alderssammensætning
forholder det sig anderledes med. Områderne
for enfamiliehuse er nærmest fuldt udbygget, hvor far, mor
og børn repræsenterer den helt unge og den midterste aldersgruppe.
Fire steder er der opført kollegieboliger, i hvert fald
et sted mere fremfor som planlagt ældreboliger.
Forelagt denne oplysning sagde Steen Bressum, at der ikke
vil blive opført flere ungdomsboliger. Men altså: flere unge
end ældre, som planen lagde op til. Kollegianerne og de
helt unge giver ganske vist området dynamik, der bliver så at
sige sjov i gaden. Som et eksempel kan nævnes at kollegianerne
nedenfor deres højhus har stavet til husets navn – i
blomster! Men der bliver ligeledes hyppige ind- og udflytninger,
for når den unge er blevet færdig med at læse, flytter han
eller hun typisk. På den måde er de unge ”på gennemtræk”
og når ikke at forankre sig i lokalområdet.
Et kig i planerne
– fra plan til virkelighed – fortsat fra sidste nummer
Med de byøkologiske vejledninger blev der givet nogle
vigtige signaler videre til bygherrerne: Tænk på fornuftige
løsninger for affald, vand, el og varme, skab lokal nedsivning
for regnvandet. Det er i hvert fald blevet anderledes end
tænkt med hensyn til regnvandsafledningen. I vejledningen
anbefaler kommunen at regnvandet skal kunne benyttes til toiletskyl,
tøjvask m.m., og at overskydende regnvand bortledes
fra husene til at kunne sive ned i jorden. Der fremsættes
et krav om , at der ”inden for hver storparcel (lig med hver
bygherre, min bemærkning) skal gives mulighed for opsamling
af regnvand i bassiner/vandmiljøer, indpasset som en del
af friarealerne”. Opsamlingstønder har jeg set, men ikke
regnvandsbassiner, og kun et enkelt sted har man forsøgt sig
med en åben vandafledning, nemlig hen langs bagsiden af de
sorte øko-huse. Historien har vist at hvis man har villet tilgo-
dese lokal afledning og nedsivning, står
vandet i den våde tid og sopper, fordi
jorden herude nu engang er meget leret
og derfor har lav nedsivningsevne. Henover
sommeren tørrer jorden ud, og
bassiner og vandrender står uden vegetation,
jorden slår revner. Dette kan ses
f.eks. i det anlagte vandløb ned gennem
parken. Efter min mening et noget trist
syn. Så ville det ikke være en idé at
kommunen udtænker en løsning? Jeg
synes, området fortjener et vandløb
med vand i!
Knapt er sidste års byggeri blevet
færdigt, før nyt er sat i gang. Overfor
Vesterbos etagehuse opføres nu anden
etape og et par steder ned langs Skejbyparken
fortæller byggeskilte, at inden
længe vil det også dér summe af
aktivitet. Flere andelsboliger og mere
erhvervsbyggeri. Kommunen mener,
at hele lokalplanområdet kan forventes
at være bebygget og færdigt anlagt
til næste år. Det kommer til at gå
rigtig stærkt, her mod afslutningen.
Jeg spurgte til boligplanerne med
offentlige formål. Vi kan forvente at
alt i planen med institutionsformål
vil blive bebygget. Det giver i hvert
fald tre flere byggerier. På spørgsmålet
om hvad med de to gamle
gårde, udlejes Skejbygård, mens
Ladefogedgård står tom og afventer
sin videre skæbne. Gården er ikke
fredet, men er i det kommunale katalog
udpeget som bevaringsværdig.
Steen Bressum fortalte, at
grundejerne vil blive taget på råd
omkring gårdens og jordens fremtidige
anvendelse. Det gælder også udformningen af
anden del af parken. Her er der altså en god mulighed
for at de, der vil sætte præg på området kan engagere
sig og komme med gode ideer. Så se at få lavet en grundejerforening,
I der bor i området!
Torben Hvid
Plan af det samlede bebyggelsesmønster
(fra lokalplanen 1991) Tro, håb og kærlighed
Tre aftengudstjenester, se side 4

En dag i konfirmandstuen talte vi om skabelsen.
Jeg forsøgte at beskrive, hvordan de forskellige
forklaringer på livets opståen, den mytisk-poetiske
og den naturvidenskabelige, ikke
modsiger, men supplerer hinanden. Så var der
en, der udbrød: Nå, jeg troede ellers præster
hoppede på hvad som helst.
Umiddelbart blev jeg ramt af den udmattende ærgrelse,
der altid overvælder én, når man møder selvbeskyttende
fordomme om, at præster og andre kristne lever i en helt
anden verden, i en helt anden tid, og at man for at være
kristen må gå rundt med hovedet under armen. Det er
der jo så 85% af befolkningen, der gør, så det må se
sjovt ud.
Men når trætheden har fortaget sig, må jeg sige: nej,
jeg/vi - hopper ikke på hvad som helst, heldigvis. Vi
hopper ikke på hvad som helst, der bedrager og forråder
livet i den tid og den verden, vi lever. Men samtidig vil
vi gerne hoppe på hvad som helst, der fylder livet med
skønhed og kærlighed. Det er vi ikke så gode til, desværre.
Derfor er det vidunderligt at læse den smukke skabelsesberetning
i 1.Mosebog, for den slår - hen over historiens
kløft - den uomgængelige kendsgerning fast, at vi
ikke har skabt os selv, men skylder Gud livet og alt hvad
vi får. Når vi læser den, fyldes vi med fryd over, at vi er
Guds skabninger.
Derfor synger vi også med glæde Se, nu stiger solen
af havets skød, som beskriver, hvordan livet kommer til
os hver eneste dag med nye muligheder. Det liv, vi må
være tilstede i, det liv som giver os glæder, større end
sorgen, det liv, som er langt rigere og større, end vi kan
se. Salmen er skrevet et halvt årtusind efter det blev
konstateret, at jorden er rund og at det er jorden der drejer
rundt om solen – digteren havde ikke hovedet under
armen, da han skrev den, men han skrev, hvad han så:
Se, nu…Han havde en længsel efter at være til stede
midt i livet, han havde et ønske om at tro på hvad som
helst, der kunne placere ham midt i et hjertebankende
skælvende nu, der hvor solen stiger op – for ham og til
ham.
Den kristne tro er ikke en flugt fra virkeligheden,
men den er et andet lys på den, en anden fortælling om
Skelager Nyt
3,01
Udgivet af:
Skelager Menighedsråd
Oplag:
3000 stk
Ansvarshavende red.:
Karin Friis Plum
Layout:
JB
Tryk:
Avistrykkeriet, Åbyhøj
Deadline næste nr.:
12. juni Skelager Kirke
et pengeinstitut, hvor personlig betjening
og et højt serviceniveau er en selvfølge?
et pengeinstitut med konkurrencedygtige
priser på opsparing og udlån?
et pengeinstitut, der kan træffe
hurtige, lokale beslutninger?
et pengeinstitut, der arbejder lokalt
og støtter lokale aktiviteter?
Skelager Nyt
Nr. 3, 2001
At hoppe på hvad som helst
– konfirmation 2001
den. Derved kan den forandre verden, omskabe den.
Jeg tror, at både digteren Jakob Knudsen og forfatteren
til de første sider af Bibelen, ja alle vore salmedigtere
og alle Bibelens forfattere havde utroligt svært ved at
hoppe på hvad som helst. De havde svært ved at tro.
Men de ville så usigeligt gerne. For de var klar over, at
det er troen på kærlighedens glæde, der skaber den. At
det er den, vi lever af. Og de så, hvordan vi gang på
gang ødelægger glæden for os selv og hinanden.
Sådan er det med os alle – kristne eller ikke-kristne,
vi har svært ved at tro på livet og glæden, men vi vil så
gerne. Derfor tales og synges der så meget om tro i kirken
– i salmer, i bønner, i trosbekendelsen, i bibelteksterne.
Netop ikke, fordi vi kan det og mener at vi kan
det, men fordi vi har så svært ved det og indtrængende
beder om at få troen givet.
Kristendommens gave åbner vore øjne for livets
skønhed, den svøber os i kærlighedens historie, sådan så
livet er værd at leve, hvad vi end måtte komme ud for.
Det var derfor Gud lod Kristus stå op fra de døde.
Midt i graven, midt i døden, midt i det, der tilsyneladende
var den brutale sandhed om menneskelivet, fortalte
han os en anden sandhed. Vi troede, at ondskaben og
døden havde vundet, vi troede, at livet var meningsløst,
men lige da vi og alverden var ved at hoppe på det, gav
Gud os en anden sandhed - at livet er vidunderligt og
værd at leve. Det liv, han har skabt, det liv, han har givet
os, det liv, han vil give os.
Kære konfirmander:
Da I blev døbt, blev I svøbt i historien om, at livet er
værd at leve. Mens vandet rislede ned over jeres hoveder,
hviskede Gud jer den i øret. Det er den historie,
som blev virkelighed påskemorgen, da der midt i døden
var liv, midt i hadet kærlighed. Det er den store historie,
som alle andre små livsbekræftende historier lever af.
Den historie er den bedste udrustning, vi, som ønsker
jer alt godt, kan give jer. Den skal hjælpe jer gennem livet
med modet og håbet i behold. Den skal give jer store
ord og smukke billeder. Den skal hjælpe jer med ikke at
hoppe på hvad som helst og hvem som helst, der lader
løgnen og ondskaben få magten. Den skal hjælpe jer til
at hoppe på hvad som helst, der skaber liv og glæde. Historien
om det vidunderlige liv, som ikke kan besejres af
død og ødelæggelse, fortæller Gud jer nok en gang i dag
på konfirmationsdagen, når I får hans velsignelse, og
2
den vil han fortælle jer hver eneste gang, I beder om
det.
Hvert år ved konfirmationstid er der nogen, der gør
sig kloge på konfirmanders gudsforhold og siger, at de
fleste bliver konfirmeret for festens og gavernes skyld.
Og det har de da ret i. Selvfølgelig holder vi konfirmation
for festens og gavernes skyld. Det kan vi sige med
god samvittighed.
Vi holder konfirmation, fordi livet er en fest, vi holder
konfirmation i taknemmelighed over Guds gaver. Vi
holder konfirmation for glædens skyld. Glæden ved at
være til, glæden ved at høre Gud til. Enhver fest og enhver
gave udspringer af den glæde. Suppe og steg,
blomster og telegrammer, vin og festsange, pakker og
islagkage. Alt det håndgribelige, vi deler og nyder med
hinanden, er vidnesbyrd om det vidunderligt ubegribelige
velsignede liv. Derfor er konfirmationen i dobbelt
forstand for festens og gavernes skyld. Til Guds ære og
menneskers glæde. Til lykke!
KFP
Hærværk
er titlen på en roman af Tom Kristensen. Det
er desværre virkelighed for Skelager Kirke.
Dog ikke hærværk på mennesker som i romanen,
men på materielle ting.
I de sidste par år er ødelæggelsen af kirkens lamper,
postkasser og vinduer eskaleret. Ind imellem må der
fjernes graffiti fra murene, og sidste år var der indbrud
på præstekontoret.
Det er ærgerligt, at personalet skal bruge tid på at få
tingene repareret, og det er træls, at så meget af vores
kirkeskat (og forsikringer) skal anvendes til at betale
omkostningerne ved disse drengestreger, som ikke har
andet formål end at bryde kedsomheden.
Vi må appellere til, at forældrene holder bedre øje
med, hvad deres børn foretager sig, og hjælper dem til
at finde på noget mere konstruktivt.
Skelager Hare
Poul Steffensen 1997

Konfirmation 22.april
kl.11.30:
Øverst fra venstre: Alan Jens
Huck Jensen, Thea Marie
Lyngby Bøggild, Mie Kjær
Stig, Jette Rathcke Elbæk, Anders
Søndergaard Poulsen
Nederst fra venstre: Jesper
Schmidt Thomsen, Lasse
Friis, Anne Stokbro Holst,
Anne Serup Grove, Christine
Balle Mikkelsen, Kenni
Christensen, Denis Pedersen
Skelager Nyt
Nr. 3, 2001
Konfirmation 2001
Konfirmation 29.april:
Oliver Newsum Randrup,
Aviaja Asànguaq Bach
Laursen, Felicia Anna
Braaby, Emil Nippin-Nielsen
Koitzsch, Mattias Isedor
Ingerslev, Pjort Kat,
Mathilde Hornung-Nissen,
Rune Sejer Hoffmann, Mette
Maria Øyen Jensen, Anna
Urd Lysdal Pedersen, Astrid
Maria Sandberg
3
Konfirmation 22.april
kl.9.30:
Øverst fra venstre: Jeppe
Fischer, Tina Horup, Agnete
Overmark Jarsbo, Mathias
Fischer
Nederst fra venstre: Már
Vidarsson, Malene Bjerre
Bach, Lisa Teglborg Møller,
Marie-Louise Juul Schmidt,
Sofie Huus Karlsen, Morten
Huus Larsen, Jakob Schultz-
Nielsen

Gudstjenesteliste
Sognepræst (kbf.):
Karin Friis Plum,
Skelagervej 47,
tlf. 86 10 98 99
e-mail:kfplum@stofanet.dk
Træffes i kirken tirsdag-fredag kl.
11-12, torsdage tillige kl. 17-18
tlf. 86 78 50 22
Skelager kirkes kontor:
Skelagervej 49,
tlf. 86 78 51 32
Skelager Kirke
juni
Søndag den 3.juni (Pinsedag, Johannes 14,22-31)
Kl.10.00: Karin Friis Plum.
Mandag den 4.juni (2.pinsedag, Johannes 3,16-21)
Kl.10.00: Karin Friis Plum.
Søndag den 10.juni (Trinitatis, Johannes 3,1-15)
Kl.10.00: Karin Friis Plum.
Søndag den 17.juni
(1.søndag efter Trinitatis, Lukas 16,19-31)
Kl.10.00: Karin Friis Plum.
Onsdag den 20.juni: Aftengudstjeneste kl.19.30.
Karin Friis Plum.
Søndag den 24.juni
(2.søndag efter Trinitatis, Lukas 14,16-24)
Kl.10.00: Karin Friis Plum.
*********
Onsdag den 13.juni kl.14.00:
Gudstjeneste på Lokalcentret Skelager.
Karin Friis Plum.
juli
Søndag den 1.juli
(3.søndag efter Trinitatis, Lukas 15,1-10)
Kl.10.00: Karin Friis Plum.
Søndag den 8.juli
(4.søndag efter Trinitatis, Lukas 6,36-42)
Kl.10.00: Karin Friis Plum.
Søndag den 15.juli
(5.søndag efter Trinitatis, Lukas 5,1-11)
Kl.10.00: Helge Severinsen.
Søndag den 22.juli
(6.søndag efter Trinitatis, Mattæus 5,20-26)
Kl.10.00: Helge Severinsen.
Søndag den 29.juli
(7.søndag efter Trinitatis, Lukas 19,1-10)
Kl.10.00: Helge Severinsen.
********
I juli måned ingen gudstjeneste på Lokalcentret Skelager
Fra og til
– Skelager Kirke
Hjælpepræst Lone Hindø er bevilget afsked
pr.30.april.
Kirketjener Irene Salling Kristensen er fratrådt
pr. 31.maj.
Nyansat kirketjener pr.1.juni er Dorte Marie
Jakobsen.
Internet: www.skelagerkirke.dk
e-mail: skelager.sogn@km.dk
Åbent mandag-fredag kl. 10-12,
torsdage tillige kl. 16-18
Sekretær og afløser:
Eva Wiwe Løbner
Knud Bunde Fries
Kirketjener:
Dorte Marie Jakobsen
Træffes i kirken mandag-fredag
kl. 8-12. tlf. 86 78 50 99
Organist:
Anne Corydon Kragh,
Kantorparken 18, 2. tv.
8240 Risskov,
Tlf.: 86 21 00 68
Kirkesanger:
Hans Henrik Deichmann
Menighedsrådsformand:
Elisabeth Hjøllund
Skelager Nyt
Nr. 3, 2001
Tro, håb og kærlighed
Vi holder gudstjeneste søndag morgen, fordi det
var på det tidspunkt, Kristus stod op fra de døde.
Men det, der gennem opstandelsen fortælles
om menneskelivet, er jo sandt hele døgnet
rundt.
Sommetider er der mennesker, der fortæller os, at søndagsgudstjenesten
ikke passer ind i deres døgn – og ugerytme.
Dem/jer vil vi gerne komme i møde ved at tilbyde
gudstjenester på andre tidspunkter. Derfor har vi i de lyse
nætters tid planlagt en serie gudstjenester om aftenen. De
vil være fri i forhold til de forordnede tekster til højmessen,
men for alligevel at have en rød tråd har vi valgt triaden
’tro, håb og kærlighed’, således at hver af de tre
gudstjenester har sit eget tema, hvor ud fra der vælges
tekster og musik. Udgangspunktet er 1.Kor.13,13: ”Så
bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre; men størst af dem
er kærligheden.”
De øvrige tekster vælges primært fra Bibelen, men også
fra anden digtning. Musikken vælges fortrinsvis fra
kirkemusikken og salmebogens koraler, men også her er
vi friere stillet, ligesom der er mulighed for at inddrage
en billedkunstnerisk fortolkning af temaet.
Der er ikke dåb ved aftengudstjenesterne, men nadver.
For dem, som ønsker en personlig samtale med skriftemål
inden gudstjenesten, vil jeg være at træffe i præsteværelset
en halv time før. Kirken holdes åben et stykke
Halvtreds dage efter påske fejrer vi pinse,
den sidste af kirkeårets store højtider. Hvert
år ved denne tid skal medierne demonstrere
danskernes – påståede - lunkne forhold til
kristendommen ved at spørge kendte og
ukendte, hvorfor vi fejrer pinse.
Mange har vanskeligt ved at svare på det, og det er da
også svært. Der er ingen pinsepynt og og pinsemad,
der kan hjælpe os, sådan som de ydre ting fortæller os
om jul og påske. Det er næsten ikke til at opdrive en
pinselilje. De fleste adspurgte svarer dog, at ’det er
noget med Jesus’, og det har de ret i. Så ved de det
altså alligevel. De er selv en del af pinseunderet. For
pinse betyder (bortset fra 50), at vi husker og fortæller
hinanden noget om Jesus. Halvtreds dage efter opstandelsen
påskemorgen fik disciplene mod til at at gå
ud i verden og fortælle om Jesus som Guds søn. I Det
nye Testamente fortælles det, at Helligånden kom over
dem med tunger af ild og fyldte dem med kraft og
mod til at give kærligheden videre i ord og gerning.
Næsten 2000 år efter er den her stadig. Helligånden
kan man ikke se, men man kan se og høre, hvad den
gør. Den bringer forståelse mellem mennesker, den
samler os til bøn og lovsang, den svæver over døbefonten,
når børnene døbes. Den giver trøst og styrke i
angst og nød. Uden Helligånden vidste vi ikke, hvad
jul og påske betyder. Uden den fejrede vi ingen af de
andre højtider. Uden den var der ingen kristendom.
4
Skejbygårdsvej 200
Tlf.: 86 21 36 36
tre aftengudstjenester
Kirkeværge:
Bent Larsen, Skelagervej 197,
tlf. 86 10 97 60
Fødsler:
Alle fødsler skal, uanset hvor i
landet de finder sted, anmeldes
til bopælssognets kirkekontor.
Anmeldelsen foretages senest 2
Kors, anker og hjerte er i billedkunsten (og hos guldsmedene)
symboler på de tre kristne dyder
tid efter gudstjenesten efter behov.
Onsdag den 20.juni kl.19.30: Tro
Onsdag 15.august kl.19.30: Håb
Onsdag den 5.september kl.19.30: Kærlighed
Nu kom vor pinselilje-tid
dage efter fødslen på særlig
blanket, som normalt udleveres
af jordemoderen. Forældrenes
dåbsattester samt evt. vielsesattest
medbringes.
Dåb og navngivelse:
Navngivelse ved erklæring eller
dåb skal finde sted senest 6
måneder efter barnets fødsel og
foretages ved henvendelse til kirkekontoret.
Dødsfald:
KFP
Derfor kalder vi også pinsen for kirkens fødselsdag.
Den kirke, som bygges af levende sten, når vi får fortalt
om Jesus og bliver fortalt af ham.
Midt i kirkeåret har vi samlet alle tre sider af den
kristne Gud. Gud Fader, Søn og Helligånd. Livets,
kærlighedens og fællesskabets Gud. Derfor kalder vi
søndagen efter pinse Trinitatis (treenighed), og hele
perioden frem til advent hedder ’efter Trinitatis’. Her
er gudstjenestens farve grøn, mens den er (ild)rød i
pinsen.
KFP
Pinse. Kobberstik af Niels Larsen Stevns (1864-1941)
Anmeldes senest efter to dage til
kirkekontoret. Ofte er bedemanden
behjælpelig hermed.
Kirkelige handlinger som
vielse, dåb og begravelse:
Aftales med kirkekontoret.
Kirkebil:
Beboere, der ønsker befordring til
gudstjeneste i Skelager kirke, kan
rekvirere bil ved henvendelse til
kirketjeneren tlf. 86 78 50 99.