Vind i håret - Sankt Nicolai Sogn

More documents

Recommendations

Info

2 Sankt Nicolai Sogn Kirkebladet udgives af Sankt Nicolai Sogns Menighedsråd. Ansvarshavende: Sognepræst Ole Jørgensen & sognemedhjælper Kirsten Marie Kragh Design & Tryk: From-grafisk as Bladet udkommer tre gange om året, og husstandsomdeles i Sankt Nicolai Sogn. Fotografering i forbindelse med arrangementerne ved Sankt nicolai kirke vil der blive taget billeder, som blandt andet bruges i kirkebladet og på kirkens hjemmeside. Såfremt man ikke ønsker at optræde her, kan man henvende sig til sognemedhjælper Kirsten Marie Kragh, når der fotograferes. Fik du ikke det hele med, kan præstens prædiken fra i søndags også læses på hjemmesiden. Sognets hjemmeside: www.sanktnicolaikolding.dk Adresser Sognepræst ole Jørgensen, Hyrdestræde 5, tlf. 75 52 06 61. E-mail: haoj@km.dk Træffes efter aftale undtagen fredag Sognepræst grete Wigh-Poulsen, nicolaiplads 2 - 4, tlf. 21 67 92 76. E-mail: gwp@km.dk Træffes efter aftale undtagen mandag Sognepræst Henriette Bacher lind, nicolaiplads 2 - 4, tlf. 20 11 50 99. E-mail: hebl@km.dk Træffes efter aftale undtagen mandag Kordegn Annemarie Harhoff, nicolaiplads 2 - 4, tlf. 75 52 02 47, telefax 75 54 22 35. E-mail: sanktnicolai.sognkolding@km.dk Kontoret har åbent mandag til torsdag kl. 9 - 13, torsdag tillige kl. 16 - 18. Fredag lukket. Sognemedhjælper Kirsten Marie Kragh, tlf. 61 61 08 36. E-mail: kmbk@km.dk Sognemedhjælper: Kurt Bjerregaard, Svanevang 2. tlf. 29 66 35 68. E-mail: kurt@sanktnicolaikolding.dk organist: Jane Østergaard lauridsen, gyden 8. tlf. 51 25 35 30. E-mail: organist@sanktnicolaikolding.dk Menighedsrådets formand: Hans Krab Koed, Christiansholmsvej 2, Fovslet, 6580 Vamdrup. Tlf.: 75 44 64 44 - 41 40 44 63 E-mail: hans.krab.koed@skolekom.dk Menigedsrådets e-mail: 7927@sogn.dk
Stedsans det kunne virke som om, vi er blevet ligeglade med, om vi hører til det ene eller det andet sted. Vi pendler uden de store problemer fra bopæl til arbejdssted, fra hverdagshjem til fritidsbolig, fra fædreland til udland. Vi kan finde os til rette mange steder. Men vi er ikke spor ligeglade. Vi tillægger tilknytningen til steder stor betydning. Vi gør os grundige overvejelser, inden vi slår os ned et sted. Boligens lysindfald, rum, udsigt, omgivelser er vigtige. det afslører vores adfærd i den forbindelse. Vi kan føle os stærkt knyttet til et sted, selvom vi ikke er der ret tit. Vi kan regne os for hjemmehørende i huse og landskaber, vi for længst har forladt. den sans for steder er fornemmelsen af, at et sted har dybere betydning for dig end praktiske behov som at have tag over hovedet og rum at være i. den skærpes først i det øjeblik, du har forladt et sted. der er blevet og bliver skrevet megen stor litteratur på det tabte sted. Efterkrigstidens generations store opbrud fra land til by satte for alvor skub i genren. Forfatteren Martin A. Hansen var en af dem. Han satte ord på den fornemmelse af egen flygtighed og fremmedhed, som fulgte opbruddet fra det sted, hvor slægter havde fulgt slægters gang. i romanen løgneren, finder fortælleren Johannes Vig ro i erkendelsen af, at han ikke mere (er) en person på besøg, men en mand på sin plads. også i disse år forlader mange hjemegnen for et nyt sted. Samfundet har fordret fleksibilitet og mobilitet, og mange af os lever, mere eller mindre frivilligt, op til den fordring. Måske er det derfor, vi er en del, der ikke har formået at synke helt ned og ind i det, vi kom til? Men kniber det med rodfæstethed, så har vi bevaret sansen for at være tilknyttet et sted. Sådan findes der en ”kirkelig stedsans” og en sans for kirkerummets betydning for den enkeltes liv og tro og det kristne fællesskab. det er trods alt det store flertal af os, der stadig ved, hvor vi skal gå hen, når det vigtigste og største, det glædeligste og sørgeligste sker: Så skal vi i kirke. der er en dyb sans for, hvad kirken er for et sted, og en nærmest instinktiv fornemmelse for, hvad dette sted skal være og give. Kirken er stedet for alvor og dybde og tyngde. Forventningerne er store. Som præst kan du opleve skuffelsen eller vreden hos den, der f.eks. i forbindelse med en begravelse, får at vide, at han ikke hører til. i essaysamlingen ”Tanker fra en skorsten” fra 1948, fortæller Martin A. Hansen om en eng, som han kaldte ”Paradiset”. For ham var det barndommens land, mættet med familiehistorie og markeret af fire kirker, hvis klokker alle kunne høres på engen. Forfatteren fortæller med den voksnes tilbageblik og ud af længslen efter at have hjemme et sted. Ser jeg på mit eget barndomsland, er det vel nok markeret af kirketårne, der havde med mine forældres ophav af gøre som Martin A. Hansens. der var Vodskov kirke. der var dybbøl kirke. den ene var ”farfars kirke”. der var han degn. den kunne vi se, når vi kom kørende dertil ad vejen fra Ålborg. den anden var morfars. der havde han været præst. Han blev ganske vist pensioneret det år, jeg blev født. Men den var hans, selvom andre beboede præstegården. Hvor Martin A. Hansen, mens han trådte sine barnesko, kunne se de kirker, der med forældrenes slægtshistorie blev en del af hans, lå mine nærmest i hver sin ende af Jylland og med mange timers køretid i mellem. deres betydning fandtes derfor i den familiefortælling, der hørte dem til, snarere end i en umiddelbar og tryg ramme om dagene. Men det var og er vigtige steder. En form for tilknytning til dem begge sidder i mig. 3
Page 1: Sankt Nicolai Sogn Kolding Nr. 2. A
Page 5 and 6: Sogneudflugt Onsdag den 18. maj kl.
Page 7 and 8: Kirkegårdsvandringer på Kolding B

Vind i håret - Sankt Nicolai Sogn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?