Kirken i Sorgenfri advent 2010 - Sorgenfri Kirke

Taknemmelighed
I det sidste års tid har jeg ofte været taknemmelig;
det hænger blandt andet sammen med
at jeg for nogle år siden fik en ide. Jeg ville danne
en Vokalgruppe hvor vi skulle synge sange,
lave lyde og lege med stemmen, improvisere
og være sammen med musikken som omdrejningspunkt.
Fra mit arbejde som musiklærer
ved jeg hvordan mennesker bliver glade af at
bruge stemmen til at lege med. Gruppen skulle
være for kræftberørte – patienter, pårørende
og efterladte. Det var min opfattelse at der var
mange tilbud om deltagelse i sorggrupper,
samtale og rådgivning, men få der tilbød glædesfyldt
samvær med andre der, som én selv,
havde sygdom at slås med.
Det tog mig tid at samle mod og energi til at
afprøve min ide. Der var både praktiske problemer
at tage stilling til og usikkerhed – var der
mon nogen der ville deltage?
I foråret samlede jeg så min første Vokalgruppe
og arbejdede med to håndfulde dejlige, nysgerrige
mennesker indtil sommerferien. Da vi
afsluttede fortalte deltagerne om deres glæde
ved at være med; om den energi og opdrift de
følte og om hvordan de oplevede at blive befriet
og forandrede af det samvær vi havde.
Nu hvor det er efterår og jeg hver torsdag
eftermiddag arbejder med min anden Vokalgruppe,
cykler jeg hjem med et stort smil om
munden. De er så dejlige at være sammen med,
både deltagerne i forårets Vokalgruppe og dem
jeg arbejder med nu. For selvom jeg jo ”arbejder”
og bruger mit fag, så føles det ikke som
arbejde.
Vi deler nemlig alle ud af vores nærvær og opmærksomhed
mens vi er sammen. Vi udtrykker
os, samtidig med at vi får indtryk af de
andre, uden ord, men med masser af lyd, krop
og smil. Her er ikke forskel på at give og tage;
det betyder ikke noget hvordan stemmen lyder,
men om vi alle er med til at tage ansvar for
samværet, ved at deltage i åbenhed. Til tider
resulterer åbenheden i tårer, for det allermeste
i smil.
“Vi deler nemlig alle ud af vores
nærvær og opmærksomhed mens vi
er sammen” “Bolette er seminarielektor i musik og
på orlov fra Frøbelseminariet for at tage
en masteruddannelse i kropslig læring.
Bolette kan bl.a. lide at synge jazz, kigge
på fugle og deltage i kristendomsundervisning
i kirken”
Så jeg er taknemmelig; både over de der kommer
hver torsdag, som har lyst til at lege og
gavmildt dele ud af sig selv, og over at jeg selv
fik mod til at tage ansvar for at føre min ide ud
i livet og hermed lave en ramme for mennesker,
som de kan trives i og glædes over.
Du er velkommen til at deltage hvis du har lyst!
“Her er ikke forskel på at give og tage;
det betyder ikke noget hvordan stemmen
lyder, men om vi alle er med til at
tage ansvar for samværet, ved at deltage
i åbenhed”