Tema: Anvendelsesfokuseret pædagogisk forskning – betydning og ...

Tema:
Anvendelsesfokuseret pædagogisk forskning – betydning og
alternativer
DPT nr. 3. 2012
Inden for de senere år er tendensen gået imod at spørge til hvad analyser og beskrivelser kan
anvendes til. I området undersøger vi hvordan vi kan beskrive og analysere måder at anvende
pædagogik på.
Begreber og forestillinger om anvendelse af viden inden for det pædagogiske område skal
ekspliciteres, reflekteres, diskuteres, problematiseres, nuanceres og udvikles. I nutidens
dominerende brug af anvendelse ligger en forestilling om entydig anvisning af hvad der skal gøres
og ikke gøres, hvad der virker og ikke virker.
Men en mere fyldestgørende belysning vil kræve undersøgt hvad der fungerer som pædagogisk
gyldig og meningsfuld viden, hvordan denne konstrueres, formidles, forandres, værdsættes og
værdisættes, købes og sælges etc. Den anvendelsesorienterede pædagogiske forskning
satsningsområdet vil fokusere ligger i spændingsfeltet mellem international/national
uddannelsespolitik, forvaltningsvidenskab og den pædagogiske forsknings instrumentelle og
tekniske funktion.
I 2004 blev der i en rapport fra OECD rettet voldsom kritik imod dansk pædagogisk forskning og
uddannelsesforskning for bl.a. ikke i tilstrækkelig grad at fremkomme med viden der kan anvendes
af samfundet generelt, og af uddannelsesplanlæggere og pædagogiske praktikere specifikt.
Lignende kritik har også været fremsat i andre lande og udtrykker et generelt politisk/administrativt
ønske om at viden inden for det pædagogiske område skal blive mindre abstrakt og teoretisk samt
mere konkret, praktisk og anvendelig. Kritikken har internationalt været bredt rettet, og har
beskrevet den pædagogiske forskning som grundlæggende svag og med et diskutabelt
videnskabeligt niveau.
Sådanne ønsker og forhåbninger om øget anvendelighed og anvendelse af pædagogisk forskning har
allerede fået konsekvenser på den nationale scene. Der kan peges på en række relativt nye initiativer
der er tiltænkt at fremme anvendelsesorienteringen:
- Inden for forskning kan man se samfundet beskrevet som et såkaldt nyt risiko- og videnssamfund
med nye vidensproduktionsbetingelser til følge, ofte kort og sloganpræget benævnt ”modus 2”.
- Inden for den nationale prioritering af pædagogisk forskning kan der peges på oprettelsen af det
såkaldte Clearinghouse på DPU efter angelsaksisk forbillede med henblik på at udarbejde reviews
af undersøgelser mhp at fremhæve hvilken ”viden der virker”.
- I forbindelse med styrkelse af den strategiske forskning, herunder det strategiske forskningsråds
prioritering af forskningsprojekter tilstræbes forskning der lover umiddelbart anvendelige resultater.
- Krav om såkaldt standarder ud fra ”best practice” vinder frem, ofte kombineret med metoder til
dokumentation og evaluering inden for alle typer af pædagogiske institutioner og
uddannelsessammenhænge.
- Professionshøjskolerne arbejder i høj grad på styrkelse af udviklingsrelaterede projekter, dvs.
projekter der forventes at foreskrive og ændre pædagogiske fremgangsmåder, for på denne måde at
kunne skabe praksisnær og anvendelig viden.
1

Store dele af den anvendelsesorienterede forskning og vidensproduktion fremstiller sig i entydigt
positive vendinger, som uproblematiske, indiskutable og omkostningsfrie. Her loves løsninger på
alskens pædagogiske problematikker, positive og anvendelige. Samtidig er det dog udbredt at
afslutte de glade budskaber med konstateringen af at der er behov for at tilvejebringe yderligere
viden.
Litt:
Andersen, Hjort og Schmidt (2008): Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og
pædagogik. Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.
Biesta, G. (2005): Against learning: Reclaiming a language for education in an age of learning.
Nordisk Pedagogik, no 1.
Callewaert S. (2007): Pædagogik – videnskab eller professionsviden. I Andersen, Peter Ø. m.fl.
(red.): Klassisk og moderne pædagogisk teori. København: Hans Reitzels Forlag
Dukheim, E.(1975): Opdragelse, uddannelse, sociologi. København;: Carit Andersens Forlag
Fejes, A & Nicoll, K. (eds.) (2008) Foucault and lifelong learning. Oxon: Routledge
Grue-Sørensen, K. (1965): Pædagogik mellem videnskab og filosofi. København: Gyldendal
Nordenboe, S.E. (2009): Evidens og syntese – et nyt paradigme i uddannelsesforskningen. I:
Damgaard, L.E.D. & Andersson, M. (red.): Skab dig! Pædagogisk filosofi. København: Forlaget
Unge Pædagoger.
Popkewitz, T. (1999): A Social Epistemology of Educational Research. I: Popkewitz, T & Fendler,
L. (eds.): Critical Theories in Education. New York and London: Routledge
Uljéns, M. (2003): The idea of a universal theory of education – an impossible but necessary
project? I: Løvlie, L. m.fl. (eds.): Educating Humanity. Bildung in Postmodernity. Molders:
Blackwell
2