Fra Cumbrien til Tuse Næs - Hestemagasinet.dk

More documents

Recommendations

Info

ved at slippe for det, der presser dem. De opnår noget, de er motiverede for. De to hopper blev placeret i et lukket miljø, hvor jeg i høj grad kunne styre, hvad de blev tilført af stimuli. Hoppernes behov og motivation for kontakt med mennesker var i udgangspunktet bestemt af en uforudsigelig cocktail af nysgerrighed og usikkerhed. Heste er af naturen nysgerrige og vil gerne undersøge deres verden. På den måde får de afgjort, om det, de møder, er af betydning for dem. Det var mere forudsigeligt, at de ville være motiverede for at æde. Ligeledes at de var motiverede for at føle sig trygge, og hvis noget gjorde dem utrygge, ville de til en vis grad kunne slippe for utrygheden ved at flytte sig. Til at begynde med havde jeg fokus på, at hestene lærte at komme til mig og ikke lærte at flytte sig for mig. Det betød, at når jeg fodrede dem, trådte jeg ind i løsdriften med hø i favnen. Når hestene bevægede sig mod mig, gav jeg dem høet. I det øjeblik, de trådte mod mig, trak jeg mit bækken bagud, trådte et lille skridt bagud og FAKTA Truels Vallø Bisgaard er uddannet dyreadfærdsterapeut fra Etologisk institut. Han har siden 2002 rådgivet hunde- og hesteejere om adfærd, indlæring og træning. Han underviser ryttere og tager heste i træning og tilridning på sin gård Tudsegård på Tuse Næs v. Holbæk. Mens han trænede Fell ponyerne, havde han en praktikant, Camilla Haupt, til hjælp med arbejdet. sænkede mit hoved. Jeg forstærkede adfærden ‘at følge efter et menneske’, samtidig med at jeg installerede et signal til at komme. Jeg var meget opmærksom på ikke at række ud efter hestene og instruerede alle, der besøgte stalden, om heller ikke at gøre det. Jeg ville gerne undgå, at hestene lærte at flytte sig for en hånd. MAD TIL SOCIALISERING OG POSITIV ASSOCIATION Det blev meget hurtigt tydeligt, at de to ponyer var meget forskellige. Ivy, den spinkleste af de to, var meget tillidsfuld og nysgerrig. Vi fik hurtigt lov til at komme helt tæt på hende og røre hende. Med Penny, der er mere kraftigt bygget, var det anderledes. Det var tydeligt, at hun ikke ønskede nærkontakt. Hun lagde ørene tilbage, hvis vi var direkte i kontakt. Hun tolererede efterhånden, at vi stod tæt på, men absolut ADFÆRD FELL PONYER heller ikke mere. Med hende blev det også meget tydeligt, hvor følsomme heste er. Hun tålte, at vi stod tæt på, men hvis jeg fokuserede på hende, blev hun urolig. Hun lagde ørene tilbage og løftede på det ene ben. En morgen sad jeg ganske tæt, mens hun spiste. Jeg rettede fokus mod hende for at se, hvordan hun reagerede. Hun bed mig let i panden som for at understrege sin pointe: Jeg ønsker ikke kontakt. Selvom jeg havde god tid, fem uger, følte jeg alligevel, at jeg måtte gøre noget mere. Igen blev det mad, jeg tyede til. Jeg begyndte nu at sætte mig med hø i favnen. For at spise måtte hun altså helt tæt på. Jeg kiggede væk og tænkte på alt andet end hende. Hun spiste hø. For hver gang slappede hun mere af. Det var tydeligt, at den positive association til maden gjorde mig mindre farlig. Når hun spiste, lod jeg min hånd stritte op fra høet, så hun indimellem ikke kunne undgå at ramme mig. Langsomt men sikkert kunne jeg med hånden begynde at røre lidt ved hende. Jeg gik ikke hurtigere frem, end at jeg følte mig sikker på, at hun ikke flyttede hovedet. Jeg tog æbler med og lod hende spise æble, mens jeg kløede hende let og rørte ved grimen. Fra den voldsomme usikkerhed og aggressive adfærd bevægede vi os mod, at hun forbandt berøringen og mig med mad. OPHØR AF PRES I berøringen og håndteringen af hestene anvendte vi også ophør af pres som forstærkning. Langsomt havde vi fået lov til at berøre hestene mere og mere. Jeg begyndte derfor at nærme mig ben og hove. Vi oplevede, at hestene opfattede min berøring af benene som et pres. Ophøret af dette pres kunne altså bruges som forstærkning af den rigtige adfærd - at stå stille. Jeg bevægede min hånd ned ad benet, og når hesten stod stille, tog jeg hånden væk. Skridt for skridt, bid for bid. Metoden kan anvendes i mange sammenhænge. Trailerlæsning for eksempel. Når hesten bevæger sig mod traileren, tager >> MAGASINET HEST • NOVEMBER 2007 41
ADFÆRD FELL PONYER >> man den (hesten altså) væk igen. Den største gene ved denne fremgangsmåde er nok de morsomme kommentarer, eventuelle tilskuere vil komme med. I Sydamerika trænes vilde Alpakaer på denne måde. Alpakaen er et meget sky dyr, der efter træning anvendes som pakdyr i de ufremkommelige bjerge. Træneren nærmer sig dyret (=pres). Når Alpakaen står stille, fjerner træneren sig lidt (= ophør af pres). På denne måde kan man langsomt, men sikkert komme helt tæt på de nervøse dyr. Langsomt men sikkert kunne jeg berøre hestenes (i første omgang kun Ivy) ben og endelig hove. FRA FORSTÆRKNING TIL SIGNAL Hestene skulle også lære at blive flyttet omkring. Igen brugte vi ophør af pres som forstærkning. Vi anvendte rebgrime som arbejdsredskab. Jeg synes ikke, det er afgørende, hvilke redskaber man bruger, men hvordan man bruger dem. I første omgang skulle hestene lære signalerne for gå frem, stop og bak. Denne øvelse er god, dels fordi den er enkel og måske derfor er god til at vise, hvordan man kan forfine et signal. Principperne ser således ud: Signal - adfærd - forstærkning. I praksis betød det, at vi i træningen af signalet ‘gå 42 MAGASINET HEST • NOVEMBER 2007 frem’ trak let i træktovet (hvilket igen betyder et let pres i hestens nakke), lod presset vokse, indtil hesten flyttede sig fremad, og i samme øjeblik slap presset. Hvis vi husker på, at det er ophøret af pres, der forstærker en adfærd, forstår vi, at signalet og presset må være sammenhængende stigende. Er der en pause i presset, inden hesten flytter sig, er dette jo ophør af pres (om end kun for et kort øjeblik), og vi forstærker derved, at hesten står stille, når vi trækker i tovet. Hvis vi derimod lader presset være sammenhængende, lige fra vi starter med det helt fine, lille signal og straks slipper presset ved den ønskede adfærd, har vi opnået to goder. For det første er vi ved at få adfærden ‘at gå frem’ på signal, for det andet er vi ved at indlære et helt fint signal. Hesten behøver ikke mange forsøg for at forstå, at den ligeså godt kan reagere på det lille pres. Og det virker. Hurtigt reagerede hestene ved et meget lille pres. Vi kunne nu få hestene til at gå frem, stoppe og bakke for et ganske lille signal. At presset skal være sammenhængende og stigende giver anledning til nogle vigtige overvejelser. Hestens naturlige adfærd er at gå imod pres, og de må derfor lære at vige for pres. Hvis hesten eller føllet derfor bare trækker imod, er det en god idé at overveje, om presset kunne kombineres med et andet pres, der virker. Det er klart, at vi kan lade presset stige, men når vi er nede og hente traktoren for at trække, skulle vi måske hellere overveje situationen en gang til. Man kan sagtens kombinere forskellige signaler/pres, så længe man ønsker det samme resultat. I eksemplet med ‘gå frem for pres i nakke’ kunne det for eksempel være, at en hjælper i sammenhæng med presset i nakken træder frem mod bagparten. En anden vigtig overvejelse er af mere etisk/følelsesmæssig karakter. Systemet virker, og man kan derfor godt få en rædselsslagen hest til at gå op i trailer ved at lade presset stige. Men spørgsmålet er selvfølgelig, om det er rimeligt. Mere rimeligt over for hesten er det at lade indlæringen foregå i et tempo, hvor der samtidig finder en tilvænning sted. UD I DET FRI Da jeg kunne tage fat i grimen, uden at nogen af hestene flyttede sig, besluttede vi at lade hestene komme ud på et lille område foran løsdriftsstalden. Der ville vi også lade dem møde elektrisk hegn for første gang. Hegnet var af typen nylonsnor med ståltråde. Til de første møder med hegn er denne type absolut anbefalelsesværdig, da hesten ikke nemt kan komme til skade ved disse hegn. Når hestene senere møder ståltråd som hegn, er de i stand til at generalisere og respekterer disse. Den lille fold var placeret, så hvis hestene gik igennem, ville de komme ud på enten en løbegang eller ud til mine andre heste. De små, sorte heste gik langsomt ud, kiggede et øjeblik på hesteflokken og begyndte at græsse. Første del af deres ophold var gået over al forventning.
Page 1: Fra Cumbrien AF ADFÆRDSTERAPEUT TR

Fra Cumbrien til Tuse Næs - Hestemagasinet.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?