er tabu blandt ryttere - Hestemagasinet.dk

TEMA: ANGST 

er tabu blandt ryttere 

16 MAGASINET HEST • AUGUST 2007

AF: PERNILLE ENGSIG / FOTO: JENS TØNNESEN 

Bedre selvværd, eksponering og slogans 

som »jeg vil, jeg kan, jeg tør.« Psykologen 

Sigrun Erlingsdottir holder 

kurser for ængstelige ryttere, der vil 

ride med mere ro i maven. 

Langt de fleste ryttere føler sig jævnligt 

bange eller nervøse. Det kan være, når de 

skal ride på en fremmed hest eller i tiden 

efter et uheld. De fortæller det bare ikke til 

nogen. 

»Selv de bedste og mest erfarne topryttere 

er af og til bange. Men også blandt 

ryttere er alt med angst tabubelagt,« pointerer 

psykolog Sigrun Erlingsdottir og uddyber: 

»Angst vidner om svaghed og medfører 

selvbebrejdelse, flovhed og skam. Derfor 

er der ingen, der vil indrømme, hvis der er 

noget i livet, de ikke mestrer.« 

BLEV SELV BANGE 

Som habil islandshestetræner og tidligere 

konkurrencerytter på højt plan ved den islandske 

kvinde, hvad hun taler om. Efter 

fødslen af sit første barn blev hun bange 

for at ride alle andre heste end sin egen. 

Hun valgte at trodse sin skam og tale 

åbent om angsten. Bevidst begyndte hun 

at sætte sig små mål og udsætte sig for de 

situationer, hun frygtede, hvilket man i fagsprog 

kalder eksponering. Strategien hjalp, 

og i dag går den igen i de teknikker, hun lærer 

kursisterne, der møder op i hendes hjem på 

Stutteri Skovvang i Tjele. 

Sigrun Erlingsdottir mener, at en vis forsigtighed 

er sund og fornuftig. Derimod er 

den angst, som giver katastrofetanker, hjertebanken, 

kvælningsfornemmelser og et forvrænget 

selvbillede, usund og hæmmende. 

Men der er en vej op på hesten igen. 

PÅ AUTOMATPILOT 

»Du kan ændre adfærd og tanker, men 

ikke følelser - de er der bare,« forklarer 

Sigrun oplevede selv at blive bange for at 

ride, efter hun havde født sit første barn. 

Sigrun, der benytter kognitive, psykologiske 

metoder. 

»Det handler om at automatisere den 

måde, man tænker på. Jo flere gange du 

gør en ting, jo mere bliver det til en vane. 

Tænk bare på første gang, du kørte bil. 

Det var svært, men nu kører det nærmest 

på automatpilot,« fortæller hun. 

Hendes weekendkurser indeholder 

teori omkring adfærd og praksis, som er 

rideundervisning. Alt efter motivation og 

personlighed bruger kursisterne en weekend, 

uger eller måneder på at lære at 

håndtere de ubehagelige følelser, så de 

igen kan glæde sig over en ridetur i stedet 

for at frygte den. For uden eksponering 

præsenterer Sigrun en række andre teknikker, 

som har basis i den kognitive psykologi. 

Kursisterne kan sige slogans som 

»jeg kan, jeg vil, jeg tør,« visualisere eller 

rette opmærksomheden mod noget 

andet som at synge, tygge tyg- >> 

MAGASINET HEST • AUGUST 2007 

17

TEMA: ANGSTE RYTTERE 

gegummi, tælle træer eller lave 

>> 

vejrtrækningsøvelser. 

Indtil videre er det kvinder fra omkring 

40 og op, der har søgt hendes hjælp. De 

fleste har været ude for et uheld eller en 

løbsk hest, som har sat sving i angstens 

onde cirkel, og deres alder og køn overrasker 

ikke psykologen. 

»Nervøsiteten stiger med alderen. 

Kvinder er generelt mere angste, men de 

er bedre til at erkende deres følelser end 

mænd. Typisk vil mænd også i højere grad 

selv arbejde sig ud af det ved at eksponere,« 

forklarer Sigrun. 

18 MAGASINET HEST • AUGUST 2007 

Angst er meget tabubelagt, og derfor er det 

svært for folk at indrømme, at de er bange, 

fortæller psykolog Sigrun Erlingsdottir. 

Hun ved godt, at nervøse ryttere tit bliver 

mødt med spørgsmålet: »Hvorfor 

stopper du ikke bare med at ride?« Til det 

siger hun: 

»Hvorfor skulle de dog det? Hesten er 

et vidunderligt dyr, og mange kan simpelthen 

ikke bare holde op. Jeg har selv 

været hundebange for at ride, men jeg 

nyder det virkelig i dag.« 

TIL ANGREB PÅ ANGSTEN 

Udsæt dig selv for det, du frygter - gradvist, 

ofte og på en nøje planlagt og forudsigelig 

måde. 

Brug slogans: »Jeg kan, jeg vil, jeg 

tør.« 

Ret opmærksomheden væk. Syng, tæl 

træer, gab, træk vejret, tyg tyggegummi. 

Opbyg dit selvværd - skriv en liste med 

20 ting, du er god til omkring heste og 

ridning. 

Kontroller din vejrtrækning. Langsom 

ud- og indånding gennem næsen. 

Visualiser. Forestil dig en angstprovokerende 

situation, hvor du ikke bliver 

bange. For eksempel at du rider i galop 

over en åben mark.


Angste ryttere 

Det var flovt 

at være bange 

AF PERNILLE ENGSIG 

FOTO: JENS TØNNESEN 

Efter et grimt styrt blev Malene Berg 

rystende angst for at ride. Hun ignorerede 

sin nervøsitet, indtil det stod 

klart for hende, at hun måtte gøre noget 

ved den eller droppe hestene. 

I 2001 købte Malene Berg hesten i sit liv. 

Thor var en flot islændervallak med imponerende 

gangarter og masser af fart. 

Han var også fyrig og sensibel. En 

såkaldt enmandshest. Men det var den 

37-årige controller fra Randers ikke betænkelig 

ved, for hun var en rimelig erfaren 

rytter. Hun havde redet som barn og 

haft stor hest som voksen, og hun smilede 

over hele hovedet, når hendes nye 

vallak villigt tøltede over stok og sten. 

Men en dag gik det galt. Tempoet var 

højt, da hesten uden varsel stak af og 

galopperede blindt af sted mod en 

række træstubbe for enden af den åbne 

mark. 

»Jeg kunne intet gøre. Jeg nåede at 

tænke, at jeg nok landede i stubbene, og 

at min hest ikke måtte komme til 

skade,« fortæller Malene. 

Ved stubbene drejede Thor skarpt. 

Malene landede på siden og slog sin ryg 

kraftigt. Da hun fik bakset sig op, stod 

hesten og hyperventilerede, og hendes 

mand, som havde overværet styrtet, 

kom til og hjalp hende i sadlen på ny. 

»Jeg ville absolut op igen. Havde jeg 

ikke tvunget mig selv til det, var jeg nok 

aldrig kommet til at ride mere,« konstaterer 

hun. 

MED RYSTENDE KNÆ 

Efter styrtet bebrejdede Malene sig selv. 

Hun var overbevist om, at det var hendes 

ridning, den var gal med, og ikke hestens 

adfærd. Hun læste bøger om ride- 

teknik, gik til balanceridning og deltog i 

horsemanship-kurser. 

»Helt ubevidst undgik jeg at ride ud, 

og jeg foretrak at arbejde med min hest 

fra jorden eller at ride ham i en hal eller 

på en bane. Jeg var skuffet over mig selv 

og begyndte at føle mig som verdens 

dårligste rytter. Men jeg ville ikke erkende, 

at jeg var bange,« fortæller hun 

og tilføjer: 

»Jeg håbede, det ville gå over af sig 

selv, hvis jeg ignorerede det længe 

nok.« 

I to år vovede Malene sig kun op på 

Thor fem gange, mens hun trænede 

ham til at adlyde hendes mindste vink 

fra jorden. Alligevel skulle hun lige vise 

sin mand, at hun turde ride sin hest uden 

sadel. Den følsomme vallak blev forskrækket 

og snurrede rundt, da hun lavede 

en hurtig bevægelse. Hun faldt af 

og slog sin ryg slemt for anden gang. 

Selvom Malene skiftede hest, sad 

angsten stadig i hende indtil hun fik 

hjælp til at bearbejde sin angst.

Gode råd fra Malene Berg: 

- Erkend din angst og tal åbent om den 

- Vær klar til at møde omverdenens fordomme 

- Tag kontakt til andre, som er eller har været i samme situation 

- Søg hjælp, hvis du ikke selv kan komme videre 

DÉT HJALP MALENE BERG VIDERE 

- Ny, rolig hest (man kan altid »opgradere« igen) 

- Kursus for ængstelige ryttere 

- Sund fornuft. Hvor stor er sandsynligheden for, at det sker igen? 

- Fokus på for eksempel rolig vejrtrækning, naturen eller et tyggegummi. 

- Eksponering i form af mange korte, succesfulde rideture. 

Malene Berg var en rimelig rutineret rytter, da 

hun købte sin nye islændervallak. Alligevel endte hun 

med at blive rystende angst efter et styrt. 

Angsten tog til. Malene fandt konstant 

på nye undskyldninger for ikke at tage ud 

at ride, og hun var bange for at sætte sig 

op på selv de mest pålidelige heste, som 

for eksempel den hoppe, hun skulle 

prøveride for sin mand sammen med en 

veninde. 

»Det var en sød og rar hest, men jeg 

var så bange, selv om vi bare skridtede ud. 

Mine knæ rystede, så jeg kunne høre dem 

klapre mod sadlen. Min stemme dirrede, 

og jeg sad stiv og foroverbøjet på hesten, 

mens der kørte en katastrofefilm i mit hoved, 

hvor hesten løb, og jeg faldt af. Jeg 

holdt nærmest op med at trække vejret, 

og jeg mærkede en følelse af panik.« 

FORDOMMENE VAR DET VÆRSTE 

Med beroligende ord fra veninden skridtede 

Malene turen til ende. Da hun kom 

hjem, besluttede hun sig for at sælge Thor, 

og hun fik endelig sat ord på angsten. 

»Jeg erkendte, at jeg var bange, og at 

Thor var for sensibel til mig. Det var ikke 

spor fedt at sige højt. Angst er så tabubelagt, 

og jeg følte mig flov og svag. Hvorfor 

var det lige mig, der skulle have det 

sådan,« spørger Malene, der gik på jagt efter 

en stabil hest, som skulle hjælpe 

hende videre. Jagten indebar, at hun 

skulle prøve forskellige salgsheste, og hun 

besluttede sig for at melde klart ud om sin 

angst, når hun kontaktede sælgere. 

»Det var pinligt. Nogle gange måtte de 

trække mig rundt, når jeg rystende af 

skræk og gråden nær skulle prøve deres 

heste. Men jeg blev jo nødt til at være 

ærlig, og så måtte de egentlig tænke, hvad 

de ville.« 

Mødet med omverdenens fordomme 

var næsten det værste. Hun oplevede 

nedværdigende kommentarer og uforstående 

reaktioner. 

»Mange spurgte, hvorfor jeg ikke bare 

holdt op med at ride eller fandt en anden 

hobby. Men hestene fyldte jo hele min fritid, 

og min mand red også. Og jeg 

elsker virkelig kontakten til dyrene >> 


21


og den fantastiske følelse af nær- 

>> 

vær, de giver mig,« konstaterer 

Malene. 

Hun købte islændervallakken Dagfari. 

En tung, gammeldags type med et hjerte 

af guld. Alligevel slap angsten ikke sit tag 

i hende, og da hun så en annonce på nettet 

om et weekendkursus for ængstelige 

rytter med psykologen Sigrun Erlingsdottir, 

meldte hun sig til med det samme. 

PÅ KURSUS 

I ugen op til kurset overvejede hun at 

melde fra. Hun forestillede sig, at hun var 

den dårligste rytter og den mest bange 

deltager. Men hun glædede sig også, og 

kurset blev et vendepunkt. 

»Jeg kunne jo genkende de andres und- 

I dag har Malene fået styr på sin angst og har endda købt en hest mere 

22 MAGASINET HEST • AUGUST 2007 

skyldninger og forklaringer. I løbet af 

weekenden fik jeg løsnet den knude inde 

mig, der var blevet større og større over 

lang tid.« 

Det hjalp især Malene at bruge sin fornuft 

og se på, hvor lille sandsynligheden 

var for et nyt uheld. Hun fik nogle teknikker 

til at aflede angsten og fokusere på 

noget andet, som for eksempel at tygge 

på sit tyggegummi eller at kontrollere sin 

vejrtrækning. Og det gik op for hende, at 

hun ikke var alene. 

»Selv topryttere kender til at føle angst 

for at ride. Det var en enorm lettelse for 

mig at høre,« mener Malene. 

Allerede på kursets anden dag red hun 

ud på Dagfari. 

»Jeg havde det forfærdeligt med det 

og begyndte på alle mine undskyldninger. 

Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg sagtens 

kunne stoppe og styre min hest, så vi red 

bare af sted. Det var en stor sejr - jeg var 

lettet bagefter.« 

Deltagerne fik udarbejdet et program 

med hjælp fra kursuslederen. Programmet 

indebar, at Malene skulle ride 10 minutter 

hver dag. Det gjorde hun, da hun 

kom hjem, og angsten forsvandt. I dag rider 

hun flere gange om ugen og har investeret 

i endnu en hest. En nytilredet vallak, 

der har meget at lære. Men det 

skræmmer hende ikke. 

»Jeg er ikke bange mere, men jeg tager 

kun de opgaver, jeg kan magte. Jeg vil 

ikke udelukke, det kan ske igen, men nu 

ved jeg, hvad jeg skal gøre næste gang.«

Rytterens angst 

forvirrer hesten 

AF PERNILLE ENGSIG 

En bange rytter giver uklare signaler. 

Det kan gøre en sensibel hest stresset 

og en tung hest endnu mere doven. 

De fleste ryttere kender fornemmelsen af 

at være nervøs, og at angsten går direkte 

ned i hesten. Ifølge Ute Lehmann fra 

»Horse in Harmony«, som underviser heste 

og mennesker i lederskab og naturlig 

kommunikation, er den god nok. Gennem 

sit job møder hun mange mennesker, 

som er blevet bange for at ride og derfor 

kun tør håndtere deres dyr fra jorden. 

Hun ser tydeligt, hvordan rytterens nervøsitet 

kan frustrere hesten. 

»Jeg tror ikke, at angst som sådan 

smitter fra rytter til hest, Men kvaliteten i 

signalerne fra en meget nervøs rytter er 

anderledes og uklar, og det forvirrer helt 

klart hesten, så den ikke gør, som den 

plejer, og så bliver rytteren måske endnu 

mere utryg,« forklarer hun. 

FOKUS PÅ TIMING 

Ute Lehmann oplever, at hestenes forskellige 

temperamenter gør, at de reagerer 

på hver deres måde. En lidt tung, langsom 

hest vil typisk blive mere og mere 

døv for rytterens indvirkning, mens en 

sensibel type efterhånden bliver endnu 

mere spændt og stresset og i nogle 

tilfælde direkte farlig. 

»For det meste vil et nervøst menneske 

være bange for, at hesten måske stejler 

eller løber, når den bliver bedt om at gå 

til siden eller frem. Derfor er rytteren ikke 

vedholdende nok men signalerer »uh, du 

Ute Lehman fra »Horse in Harmony« underviser 

heste og mennesker i lederskab og kommunikation 

behøver ikke alligevel« og fjerner trykket 

fra hjælperne for tidligt,« fortæller Ute Lehmann. 

På den måde lærer den sensible hest, 

at den får fjernet signalet fra rytteren, når 

den spænder op, mens den tunge hest i 

stigende grad ignorerer signalerne fra 

sæde og schenkler. 

Ute Lehmann råder sine nervøse elever 

til at begynde fra jorden og fokusere 

på en opgave. 

»Hvis jeg selv er nervøs, prøver jeg at 

arbejde med min timing. Jeg er ekstra 

opmærksom på at fjernet presset fra hesten 

nøjagtigt i det splitsekund, hvor den 

bevæger sig i den retning, jeg har bedt 

den om. Det er svært, og det kræver, at 

jeg koncentrerer mig om opgaven,« fortæller 

hun. 


23

er tabu blandt ryttere - Hestemagasinet.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?