KOMMUNIKATION MELLEM DIG OG DIN HEST - Dyrenes Beskyttelse

dyrenesbeskyttelse.dk

KOMMUNIKATION MELLEM DIG OG DIN HEST - Dyrenes Beskyttelse

KommuniKation

mellem dig og din hest


2

Heste og mennesker er to meget forskellige arter. Heste er flugtdyr,

går på fire ben, har sidestillede øjne, er planteædere og kommunikerer

primært ved hjælp af kropssprog. Mennesker er rovdyr, går

på to ben, har fremadrettede øjne og kommunikerer primært ved

hjælp af sprog. Heste og mennesker har med andre ord udviklet sig

meget forskelligt og har forskellige behov og reaktionsmønstre.

For at kunne forstå, kommunikere med og træne sin hest er det

vigtigt at have kendskab til de grundlæggende forskelle, der er

mellem vores og hestens måde at opfatte sine omgivelser på.

Foto: IStockphoto


HESTENS HJERNE

Hesten er oprindeligt et steppedyr, der

lever af at græsse. Den har ikke brug for

ekstreme følelser som euforisk kærlighed

eller indædt had. Der er heller ikke plads

til fantasi, glæden ved musik eller poesi,

til hævn eller massemord eller behov for

moral, eftersom instinkter tjener hesten

meget bedre. Til gengæld har hesten en

enorm hukommelse og evnen til at diskriminere.

Det vil sige, den er god til at

vælge den løsning ud af mange forskellige,

som resulterer i en belønning. Den

er god til at generalisere og at lære ved

at forsøge sig frem, og ofte tager det

den kun et forsøg at associere signaler

eller tegn til bestemte begivenheder.

Heste har desuden en fotografisk hukommelse,

og hukommelsen lagres intakt. I

modsætning til menneskets hukommelse,

som ændres og sløres af lignende hændelser,

der kan være sket tidligere eller

senere, fremkalder hesten kun sin hukommelse,

når den samme stimulus (f.eks. et

bestemt synsindtryk) er til stede. Af den

grund er hestens hukommelse meget mindre

udsat for at forvrænges. Hvis noget

f.eks. ændres i landskabet, bliver hesten

først mistænksom, derpå vænner den sig

til ændringen, og til sidst opdaterer den

sin hukommelse om landskabet.

iNDLÆRiNgSTEoRi

Træning af heste er primært baseret på

tradition og generationers erfaring og i

mindre grad på resultater fra indlæringspsykologien.

Hvilket er en skam, da videnskaben

tilbyder os en unik mulighed for

at lære hesten bedre at kende. Dvs. vi kan

lære hestens mentale styrker og begrænsninger

at kende, således at vi kan træne

den med mere forståelse og følsomhed.

Tålmodighed er ikke nok. Vi skal kende de

principper, hvorpå træningen skal baseres.

Forstærkning og straf

I princippet vil alle levende individer

altid stræbe efter at gentage de handlinger,

der bedst kan betale sig for dem selv.

Det betyder, at også hesten vil arbejde

aktivt for at gentage de handlinger, som

den får et positivt resultat ud af. Lige

præcis denne tankegang er det, som kendetegner

principperne bag den moderne

indlæringsteori.

Uanset om man er til dressur, spring,

western eller noget helt fjerde, så vil

principper fra indlæringsteorien kunne

3


4

bruges. Helt overordnet set kan den træningsmetode,

man vælger at bruge, ligge

inden for to forskellige kategorier, nemlig

forstærkning eller straf.

At forstærke en adfærd i træningen af sin

hest vil sige, at man øger sandsynlighe-

tilFører en stimulus

ForstærKer en adFærd

PositiV

ForstærKning

PositiV

straF

den for, at en ønsket adfærd gentages. At

straffe en adfærd i træningen af sin hest

vil sige, at man mindsker sandsynligheden

for, at en uønsket adfærd gentages.

Både forstærkning og straf kan deles

yderligere op i henholdsvis positiv og

negativ forstærkning og straf.

1 2

3

negatiV

ForstærKning

negatiV

straF

straFFer en adFærd

4

Fjerner en stimulus


1

PoSiTiv FoRSTÆRKNiNg

I træning af hesten ved hjælp af positiv

forstærkning tilføres en behagelig stimulus

(f.eks. godbidder, ros og klap) for at

øge en ønsket adfærd.

Vil man f.eks. lære hesten at blive parkeret

(blive stående, mens ejeren går væk),

kan adfærden ”at blive stående” forstærkes

ved f.eks. at give en godbid, når alle

fire hove er plantet i jorden. Godbidden

skal gives, mens hesten udfører den kor-

KLiKKERTRÆNiNg

Klikkertræning er en træningsform, hvor

hesten systematisk belønnes med en

kliklyd. Hesten lærer at associere lyden

fra klikkeren med noget rart – f.eks. en

godbid. Grunden til at bruge en klikker

sammen med en godbid og ikke en godbid

alene er at øge timingen i signalet til

hesten. Problemet med at bruge godbidder

alene er, at der kan gå lang tid, fra

hesten har gjort det rigtige, til træneren

rekte adfærd, da man ellers risikerer at

forstærke en uønsket adfærd. F.eks. at

hesten står stille, men skraber med en

forhov. Gives godbidden, mens hesten

skraber, forstærker man denne adfærd.

Ved brug af positiv forstærkning vil man

opleve en mere engageret og opsøgende

hest. Mange vælger at bruge positiv forstærkning

ved at træne med klikkertræning,

som kan gøre træning til en leg, som både

menneske og hest sætter pris på.

har fundet godbidden frem og afleveret

den, hvilket gør det svært for hesten at

vide, hvilken adfærd den skal gentage.

Klikkerlyden er ikke vigtig i sig selv, men

er blot en markør som fortæller, at hesten

netop har gjort noget rigtigt, og kan derfor

erstattes af andre signaler. Princippet

er, at klikkeren, fløjten, lysglimtet eller

noget helt andet fungerer som et klart og

tydeligt signal til hesten.

5


6

2

NEgATiv FoRSTÆRKNiNg

I træning af hesten ved hjælp af negativ

forstærkning fjernes en ubehagelig/irriterende

stimulus. Det er f.eks. det pres,

en rytter tilfører hesten i form af sæde,

schenkler og tøjler. Hestens læringsproces

sker ved ophøret af den irriterende stimulus,

så skal hesten f.eks. lære at dreje til

højre ved hjælp af et let tryk med venstre

schenkel, er det vigtigt at fjerne presset

det øjeblik, hesten lægger an til at dreje

3

PoSiTiv STRAF

I træning af hesten ved hjælp af positiv

straf tilføres en ubehagelig stimulus for

at mindske en adfærd. Det er den metode,

som vi i daglig tale vil kalde for straf.

Hvis man f.eks. vil lære en hest ikke

at skubbe, vil man ved brug af positiv

straf f.eks. slå hesten, når den skubber.

mod højre, da det fortæller hesten, at den

udfører den korrekte adfærd. Det er her,

mange ryttere laver fejl, da de glemmer at

fjerne trykket, hvilket fører til, at rytteren

skal bruge stærkere og stærkere signaler

for at få en reaktion fra hesten, da den

har lært, at det ikke kan svare sig at lytte

til rytterens signaler. At rytteren afpasser

ophøret af presset korrekt er det vigtigste

element i brugen af negativ forstærkning,

da forkert timing resulterer i, at hesten

ikke forstår, hvad der forventes af den.

Ideen er, at hesten skal føle ubehag,

når den skubber og derfor med tiden vil

mindske adfærden. Dette er ikke en fordelagtig

træningsform. At påføre hesten

smerte kan føre til konfliktadfærd, tillært

hjælpeløshed (passivitet), mindsket

indlæringsevne, frygt og aggressivitet.

Det anbefales derfor, at man ikke bruger

positiv straf som træningstype.


4

NEgATiv STRAF

I træning af hesten ved hjælp af negativ

straf fratages en stimulus, som hesten

gerne vil opnå, for at mindske en adfærd.

Hvis f.eks. hesten er opmærksomhedskrævende

og viser dette ved at skubbe til sin

SHAPiNg

Uafhængigt af hvilken træningsmetode

man benytter sig af, skal hestens respons

forbedres trin for trin. Dette kaldes for

shaping, hvilket vil sige, at en øvelse

brydes op i mange små trin, som læres

individuelt. Gode trænere formår at

opdage og forstærke de små tilnærmelser

og forbedringer, som hesten foretager på

vej mod det endelige mål.

Skal en hest f.eks. lære at gå i trailer, vil

det endelige mål være, at hesten følger

med ind i traileren på et signal, men

dette er ikke målet for den enkelte træningsgang.

I stedet formuleres en række

ejer, kan dette afhjælpes ved at vende ryggen

til hesten. Den ønskede adfærd er, at

hesten holder op med at skubbe. Dette opnås

ved at fjerne det, som hesten gerne vil have

– nemlig opmærksomhed. Timingen er vigtig,

så snart hesten skubber, vendes ryggen til,

og hesten opnår først opmærksomhed igen,

når den er holdt op med at skubbe.

delmål, som skal opfyldes, inden det

endelige mål er nået. Det kunne f.eks.

være:

1. Snus til rampe

2. En forhov på rampe

3. To forhove på rampe

4. Et skridt på rampe

5. En baghov på rampe

6. To baghove på rampe

7. Forkrop inde i trailer

8. Helt inde i trailer

9. Lukning af bom

10. Lukning af trailer

11. Køre en tur

7


Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS GRAFISK HUS

Forsidefoto: Istockphoto. Bagsidefoto: Istockphoto / DB-01/02.2012/5.000

Der tages forbehold for trykfejl samt pris-, skatte- og afgiftsændringer.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL

TRYKSAG

SÅDAN KAN DU HJÆLPE DYRENE

BLiv mEDLEm

Det koster kun 250 kr. om året.

Ring og hør mere på tlf. 33 28 70 25

STøT oNLiNE ELLER PÅ giRo

www.dyrenesbeskyttelse.dk/bidrag

eller giro: 600-3915

TEgN TESTAmENTE

til fordel for dyrene.

Ring og hør mere på tlf. 33 28 70 09

SmS DYR TiL 1277 eller RiNg 90 56 50 50

så støtter du med 100 kr.

(Det koster 100 kr. + alm. trafiktakst)

Dyrenes Beskyttelse er afhængig af økonomisk støtte fra private.

Enhver gave modtages med tak.

Alle bidrag kan trækkes fra i skat – du skal blot huske at oplyse dit cpr-nr.

Du er meget velkommen til at kontakte Dyrenes Beskyttelse, hvis du ønsker at

høre mere om foreningens arbejde eller dine støttemuligheder.

Alhambravej 15 | 1826 Frederiksberg C | tlf. 33 28 70 00 | www.dyrenesbeskyttelse.dk | db@ dyrenesbeskyttelse.dk

Forsidefoto: Lars Gejl / Bagside: Lyng Bredesen

DB-03/09.2009/15.000

More magazines by this user
Similar magazines