KOMMUNIKATION MELLEM DIG OG DIN HEST - Dyrenes Beskyttelse

KommuniKation
mellem dig og din hest

2
Heste og mennesker er to meget forskellige arter. Heste er flugtdyr,
går på fire ben, har sidestillede øjne, er planteædere og kommunikerer
primært ved hjælp af kropssprog. Mennesker er rovdyr, går
på to ben, har fremadrettede øjne og kommunikerer primært ved
hjælp af sprog. Heste og mennesker har med andre ord udviklet sig
meget forskelligt og har forskellige behov og reaktionsmønstre.
For at kunne forstå, kommunikere med og træne sin hest er det
vigtigt at have kendskab til de grundlæggende forskelle, der er
mellem vores og hestens måde at opfatte sine omgivelser på.
Foto: IStockphoto

HESTENS HJERNE
Hesten er oprindeligt et steppedyr, der
lever af at græsse. Den har ikke brug for
ekstreme følelser som euforisk kærlighed
eller indædt had. Der er heller ikke plads
til fantasi, glæden ved musik eller poesi,
til hævn eller massemord eller behov for
moral, eftersom instinkter tjener hesten
meget bedre. Til gengæld har hesten en
enorm hukommelse og evnen til at diskriminere.
Det vil sige, den er god til at
vælge den løsning ud af mange forskellige,
som resulterer i en belønning. Den
er god til at generalisere og at lære ved
at forsøge sig frem, og ofte tager det
den kun et forsøg at associere signaler
eller tegn til bestemte begivenheder.
Heste har desuden en fotografisk hukommelse,
og hukommelsen lagres intakt. I
modsætning til menneskets hukommelse,
som ændres og sløres af lignende hændelser,
der kan være sket tidligere eller
senere, fremkalder hesten kun sin hukommelse,
når den samme stimulus (f.eks. et
bestemt synsindtryk) er til stede. Af den
grund er hestens hukommelse meget mindre
udsat for at forvrænges. Hvis noget
f.eks. ændres i landskabet, bliver hesten
først mistænksom, derpå vænner den sig
til ændringen, og til sidst opdaterer den
sin hukommelse om landskabet.
iNDLÆRiNgSTEoRi
Træning af heste er primært baseret på
tradition og generationers erfaring og i
mindre grad på resultater fra indlæringspsykologien.
Hvilket er en skam, da videnskaben
tilbyder os en unik mulighed for
at lære hesten bedre at kende. Dvs. vi kan
lære hestens mentale styrker og begrænsninger
at kende, således at vi kan træne
den med mere forståelse og følsomhed.
Tålmodighed er ikke nok. Vi skal kende de
principper, hvorpå træningen skal baseres.
Forstærkning og straf
I princippet vil alle levende individer
altid stræbe efter at gentage de handlinger,
der bedst kan betale sig for dem selv.
Det betyder, at også hesten vil arbejde
aktivt for at gentage de handlinger, som
den får et positivt resultat ud af. Lige
præcis denne tankegang er det, som kendetegner
principperne bag den moderne
indlæringsteori.
Uanset om man er til dressur, spring,
western eller noget helt fjerde, så vil
principper fra indlæringsteorien kunne
3

4
bruges. Helt overordnet set kan den træningsmetode,
man vælger at bruge, ligge
inden for to forskellige kategorier, nemlig
forstærkning eller straf.
At forstærke en adfærd i træningen af sin
hest vil sige, at man øger sandsynlighe-
tilFører en stimulus
ForstærKer en adFærd
PositiV
ForstærKning
PositiV
straF
den for, at en ønsket adfærd gentages. At
straffe en adfærd i træningen af sin hest
vil sige, at man mindsker sandsynligheden
for, at en uønsket adfærd gentages.
Både forstærkning og straf kan deles
yderligere op i henholdsvis positiv og
negativ forstærkning og straf.
1 2
3
negatiV
ForstærKning
negatiV
straF
straFFer en adFærd
4
Fjerner en stimulus

1
PoSiTiv FoRSTÆRKNiNg
I træning af hesten ved hjælp af positiv
forstærkning tilføres en behagelig stimulus
(f.eks. godbidder, ros og klap) for at
øge en ønsket adfærd.
Vil man f.eks. lære hesten at blive parkeret
(blive stående, mens ejeren går væk),
kan adfærden ”at blive stående” forstærkes
ved f.eks. at give en godbid, når alle
fire hove er plantet i jorden. Godbidden
skal gives, mens hesten udfører den kor-
KLiKKERTRÆNiNg
Klikkertræning er en træningsform, hvor
hesten systematisk belønnes med en
kliklyd. Hesten lærer at associere lyden
fra klikkeren med noget rart – f.eks. en
godbid. Grunden til at bruge en klikker
sammen med en godbid og ikke en godbid
alene er at øge timingen i signalet til
hesten. Problemet med at bruge godbidder
alene er, at der kan gå lang tid, fra
hesten har gjort det rigtige, til træneren
rekte adfærd, da man ellers risikerer at
forstærke en uønsket adfærd. F.eks. at
hesten står stille, men skraber med en
forhov. Gives godbidden, mens hesten
skraber, forstærker man denne adfærd.
Ved brug af positiv forstærkning vil man
opleve en mere engageret og opsøgende
hest. Mange vælger at bruge positiv forstærkning
ved at træne med klikkertræning,
som kan gøre træning til en leg, som både
menneske og hest sætter pris på.
har fundet godbidden frem og afleveret
den, hvilket gør det svært for hesten at
vide, hvilken adfærd den skal gentage.
Klikkerlyden er ikke vigtig i sig selv, men
er blot en markør som fortæller, at hesten
netop har gjort noget rigtigt, og kan derfor
erstattes af andre signaler. Princippet
er, at klikkeren, fløjten, lysglimtet eller
noget helt andet fungerer som et klart og
tydeligt signal til hesten.
5

6
2
NEgATiv FoRSTÆRKNiNg
I træning af hesten ved hjælp af negativ
forstærkning fjernes en ubehagelig/irriterende
stimulus. Det er f.eks. det pres,
en rytter tilfører hesten i form af sæde,
schenkler og tøjler. Hestens læringsproces
sker ved ophøret af den irriterende stimulus,
så skal hesten f.eks. lære at dreje til
højre ved hjælp af et let tryk med venstre
schenkel, er det vigtigt at fjerne presset
det øjeblik, hesten lægger an til at dreje
3
PoSiTiv STRAF
I træning af hesten ved hjælp af positiv
straf tilføres en ubehagelig stimulus for
at mindske en adfærd. Det er den metode,
som vi i daglig tale vil kalde for straf.
Hvis man f.eks. vil lære en hest ikke
at skubbe, vil man ved brug af positiv
straf f.eks. slå hesten, når den skubber.
mod højre, da det fortæller hesten, at den
udfører den korrekte adfærd. Det er her,
mange ryttere laver fejl, da de glemmer at
fjerne trykket, hvilket fører til, at rytteren
skal bruge stærkere og stærkere signaler
for at få en reaktion fra hesten, da den
har lært, at det ikke kan svare sig at lytte
til rytterens signaler. At rytteren afpasser
ophøret af presset korrekt er det vigtigste
element i brugen af negativ forstærkning,
da forkert timing resulterer i, at hesten
ikke forstår, hvad der forventes af den.
Ideen er, at hesten skal føle ubehag,
når den skubber og derfor med tiden vil
mindske adfærden. Dette er ikke en fordelagtig
træningsform. At påføre hesten
smerte kan føre til konfliktadfærd, tillært
hjælpeløshed (passivitet), mindsket
indlæringsevne, frygt og aggressivitet.
Det anbefales derfor, at man ikke bruger
positiv straf som træningstype.

4
NEgATiv STRAF
I træning af hesten ved hjælp af negativ
straf fratages en stimulus, som hesten
gerne vil opnå, for at mindske en adfærd.
Hvis f.eks. hesten er opmærksomhedskrævende
og viser dette ved at skubbe til sin
SHAPiNg
Uafhængigt af hvilken træningsmetode
man benytter sig af, skal hestens respons
forbedres trin for trin. Dette kaldes for
shaping, hvilket vil sige, at en øvelse
brydes op i mange små trin, som læres
individuelt. Gode trænere formår at
opdage og forstærke de små tilnærmelser
og forbedringer, som hesten foretager på
vej mod det endelige mål.
Skal en hest f.eks. lære at gå i trailer, vil
det endelige mål være, at hesten følger
med ind i traileren på et signal, men
dette er ikke målet for den enkelte træningsgang.
I stedet formuleres en række
ejer, kan dette afhjælpes ved at vende ryggen
til hesten. Den ønskede adfærd er, at
hesten holder op med at skubbe. Dette opnås
ved at fjerne det, som hesten gerne vil have
– nemlig opmærksomhed. Timingen er vigtig,
så snart hesten skubber, vendes ryggen til,
og hesten opnår først opmærksomhed igen,
når den er holdt op med at skubbe.
delmål, som skal opfyldes, inden det
endelige mål er nået. Det kunne f.eks.
være:
1. Snus til rampe
2. En forhov på rampe
3. To forhove på rampe
4. Et skridt på rampe
5. En baghov på rampe
6. To baghove på rampe
7. Forkrop inde i trailer
8. Helt inde i trailer
9. Lukning af bom
10. Lukning af trailer
11. Køre en tur
7

Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS GRAFISK HUS
Forsidefoto: Istockphoto. Bagsidefoto: Istockphoto / DB-01/02.2012/5.000
Der tages forbehold for trykfejl samt pris-, skatte- og afgiftsændringer.
No. 001
KLIMA-NEUTRAL
TRYKSAG
SÅDAN KAN DU HJÆLPE DYRENE
BLiv mEDLEm
Det koster kun 250 kr. om året.
Ring og hør mere på tlf. 33 28 70 25
STøT oNLiNE ELLER PÅ giRo
www.dyrenesbeskyttelse.dk/bidrag
eller giro: 600-3915
TEgN TESTAmENTE
til fordel for dyrene.
Ring og hør mere på tlf. 33 28 70 09
SmS DYR TiL 1277 eller RiNg 90 56 50 50
så støtter du med 100 kr.
(Det koster 100 kr. + alm. trafiktakst)
Dyrenes Beskyttelse er afhængig af økonomisk støtte fra private.
Enhver gave modtages med tak.
Alle bidrag kan trækkes fra i skat – du skal blot huske at oplyse dit cpr-nr.
Du er meget velkommen til at kontakte Dyrenes Beskyttelse, hvis du ønsker at
høre mere om foreningens arbejde eller dine støttemuligheder.
Alhambravej 15 | 1826 Frederiksberg C | tlf. 33 28 70 00 | www.dyrenesbeskyttelse.dk | db@ dyrenesbeskyttelse.dk
Forsidefoto: Lars Gejl / Bagside: Lyng Bredesen
DB-03/09.2009/15.000