marts 99 - Laursens Realskole

More documents

Recommendations

Info

6 Laurids <strong>marts</strong> 2000 afsked med egnethedserklæringerne Af Kurt Petersen, skolevejleder l år skal vi så sige farvel - for nogle et vemodigt, for andre et glædeligt farvel - til egnethedserklæringerne til de gymnasiale uddannelser. Altså, i år er det sidste gang, vi skal give et - egnet/måske egnet og i meget sjældne tilfælde ikke egnet til de af vores elever i 9. og 10. klasse, som ønsker at fortsætte på en gymnasial uddannelse. Hvorfor nu det? Det har været et klart politisk ønske, at der ikke mere skal være nogen forskelsbehandling på de forskellige ungdomsuddannelser. Altså, hvorfor skal man erklæres egnet til gymnasiet m.m., når man ikke skal til de øvrige ungdomsuddannelser? Så man kan kalde det en ligestilling mellem de gymnasiale, de tekniske, de merkantile og social/sundheds-ungdomsuddannelserne. På alle de nævnte, undtagen de gymnasiale , har der været fri adgang. Men hvad betyder dette så? Bliver der fri adgang til de gymnasiale uddannelser? ja og nej! Fremover vil det blive sådan, at hver elev fra 6. til 10. klasse skal udarbejde en uddannelsesbog uddannelsesbog, uddannelsesbog uddannelsesbog i hvilken den enkelte elev redegør for sine stærke og svage skolemæssige sider m.m., interesser og fremtidsplaner på det uddannelsesmæssige område. Denne uddannelsesbog skal danne ramme om årlige uddannelsessamtaler med klasselærer og skolevejleder ( i 6. og 7. klasse mest klasselærer), og skal underskrives af eleven, forældre, klasselærer og skolevejleder. Efter 9. og 10. klasse skal uddannelsesbøgerne danne grundlag for en egentlig uddannelsesplan uddannelsesplan, uddannelsesplan som skal følge eleven. Hvis der i denne uddannelsesplan - som også underskrives af de før omtalte - er bemærkninger som: „ det vil være vanskeligt for dig at gennemføre gymnasiet“, så vil eleven sandsynligvis skulle til optagelsesprøve. Så helt fri adgang til de gymnasiale uddannelser bliver der næppe. Men man kan måske sige, at der bliver en vis form for ligestilling. Man kunne jo også godt tænke sig, at der i elevens uddannelsesplan stod en bemærkning som: „ det er måske ikke en god ide, at du bliver tømrer, da du har en svag ryg“, og derfor er det måske ikke sikkert, at vedkommende elev kan optages på Teknisk Skole på byggefaget. Det sidste eksempel er dog kun et tankeeksperiment. Alt i alt kan man sige, det bliver en spændende fremtid vi går i møde på vejledningsområdet, vejledningen bliver klart styrket, hvilket også har været intentionen med det nye vejledningscirkulære. Der bliver i hvert fald nok at se til.
hverdagen i sfo Af: Lene, Beata, Mogens og Maj-Britt Skolefritidsordningen er en integreret del af skolen, hvor børnene tilbringer en stor del af deres fritid. Derfor er det vigtigt at børnene så vidt muligt selv kan vælge, med hvem de vil lege, hvor de vil lege og hvad de vil lege, eller om de vil deltage i vores planlagte aktiviteter. Vi mener at legen har stor betydning for børnenes udvikling af flere grunde bl.a. - gennem legen afprøver og bearbejder børnene de indtryk og oplevelser de får fra omgivelserne - i legen får fantasien og kreativiteten frit spil - i legen opstår venskaber og børnene lærer at tage hensyn til andre, at samarbejde samt løse konflikter. Vi mener at det er vores opgave at være med til at skabe gode legemuligheder og give plads til børnenes leg i stedet for at aktivere børnene hele tiden. Desuden lægger vi meget vægt på at give børnene trygge rammer, hvor de kan trives og udvikle sig til kreative og sociale individer. Hvad er børnene optaget af ? Hvad laver de i SFO ? Hver dag kl. 11.50 kommer en flok glade og højrøstede børn forventningsfulde i SFO. Hver især har de mange bud på hvad de skal lave i løbet af eftermiddagen, for nu er skolen slut for i dag og legen kan endelig begynde. Som udgangspunkt har vi voksne besluttet at børnene skal starte deres dag i SFO med frisk luft, fordi vi synes det er vigtigt at få sig rørt, at få brændt noget energi af samt at få masser af frisk luft. Laurids <strong>marts</strong> 2000 Herefter er der mange forskellige muligheder for børnene, og aktiviteterne er mange - lige fra; - gymnastiksalsaktiviteter - tegne / male kreativitet - spille spil - lege - og meget mere Derudover laver vi forskellige aktivitetstilbud som børnene kan vælge at deltage i. Vi er lige startet på et stort maskeprojekt, som skal afsluttes med en udstilling på skolen. Vi arbejder med både gips og papirmasker, og børnene udformer selv deres egen maske. Fysisk udfoldelse. Heldigvis holder alle vores børn meget af fysisk aktivitet. Vi har nemlig valgt at bruge nogle af vore økonomiske midler på forskellige ting, som giver børnene mulighed for at bruge kroppen. Vi har lejet os ind i Århus gymnastik-og trampolincenter, et stort slaraffenland af skumpuder, nedgravede trampoliner, springgulv m.m. Vi tager alle børnene med dertil en gang pr. måned, og det er noget vi alle nyder. Der er stor forskel på børnene når vi kører i bus dertil (meget højrøstede ) og når vi kører hjem ( stilhed ) Endvidere har vi indkøbt 8 par skøjter i forskellige størrelser, og har med stor succes besøgt Musikhusets skøjtebane med børnene. Desuden tager vi af og til på Børnekulissen; et sted hvor man kan komme og klæde sig ud, blive sminket, spille teater, danse m.m. 7
Page 1 and 2: Laurids marts 2000 LAURIDS Skolebla
Page 3 and 4: forårsaktiviteter Af Peter Holm S
Page 5: og dåser ud så alle kunne forsyne
Page 9 and 10: hvad synes børnene? Vi har spurgt
Page 11 and 12: praktikanter på lr Af Jeannet Stra
Page 13 and 14: Møde til tiden? Det sker af og til
Page 15 and 16: ferieplan 2000/2001 Laurids marts 2

marts 99 - Laursens Realskole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?