ODDER KOMMUNES KLIMASTRATEGI 2012-2015 ... - Oddernettet

Dok. nr. 727-2012-88573
ODDER KOMMUNES
KLIMASTRATEGI
2012-2015
ODDER KOMMUNE
Vedtaget af byrådet 14. maj 2012

1. INDLEDNING
1.1. Hvori består klimaproblematikken?
Den globale opvarmning medfører massive problemer for kloden i form af længerevarende tørke,
mere ekstreme storme og nedsmeltning af iskappen omkring polerne. Selv i vores del af verden har
vi set eksempler på en ændring af klimaet i form af temperaturstigning, mere ekstrem nedbør og
stærkere storme.
Menneskeskabt global opvarmning
”Den globale opvarmning er kommet for at blive”, skriver FN’s Klimapanel i sin fjerde hovedrapport
fra 2007, ”og den skyldes primært os selv – eller rettere de drivhusgasser, vi udleder i atmosfæren.
Fra udnyttelsen af kul, olie og naturgas, fra voksende husdyrhold, fra kunstgødning, fra industrien
og fra fældning og afbrænding af skove”. FN’s Klimapanel blev oprettet i 1988 og har til opgave at
vurdere klimaændringer og deres virkninger, de samfundsøkonomiske aspekter samt muligheder
for en tilpasning eller afdæmpning af ændringer i klimaet. Det anføres i samme rapport, at mærkbare
menneskelige påvirkninger nu også med stor sandsynlighed omfatter bidrag til stigende vandstand
i havene og ændrede vindmønstre.
To tilgange til klimaindsatsen: klimaforebyggelse og klimatilpasning
Der er to tilgange til klimaproblematikken. For det første kan man lave ”klimaforebyggelse”, det vil
sige at arbejde offensivt for at begrænse udledningen af drivhusgasser for at bremse klimaforandringerne.
For det andet kan man udføre klimatilpasning, det vil sige at tilpasse sig til den nye virkelighed
med de forventede klimaforandringer.
Klimaforebyggelse
Kyoto-aftalen er en international aftale indgået i 1997, hvis formål er at beskytte jordens klima. De
lande, der er tiltrådt traktaten har forpligtet sig til at begrænse og senere reducere udledningen af
kuldioxid (CO2) og fem andre drivhusgasser.
EU har forpligtet sig til de såkaldte ”20-20-20-mål” om 20 % reduktion af drivhusgasserne, 20 %
mere vedvarende energi i energiforbruget i forhold til 8,5% i dag, og 20% forbedret energieffektivitet
inden år 2020. For at EU samlet kan nå sit reduktionsmål, blev der i 1998 indgået en politisk aftale
mellem EU landende. I aftalen har Danmark forpligtet sig til en reduktion af udledningen på 21 % i
2008-2012 i forhold til basisår som svarer til 1990-niveau.
Forhandlingerne på Klimatopmødet i København i december 2009 gik på at få en aftale i stand, der
kan afløse Kyoto-protokollen, men en bindende aftale kunne ikke opnås.
Den tidligere regering udmeldte i regeringsgrundlaget fra 2007 en vision om, at Danmark skal være
100 % uafhængig af fossile brændstoffer, og at andelen af vedvarende energi skal udgøre mindst
30 % af det samlede energiforbrug i 2025. Den nye regering har med regeringsgrundlaget fra oktober
2011 også sat klimaet højt på dagsordenen.
Side 2/42

Klimatilpasning
FN’s Klimapanel har opstillet forskellige hovedscenarier for fremtiden, som indeholder forskellige
bud på teknologisk udvikling og udledning af stoffer, som direkte eller indirekte påvirker klimaet.
I 2010 udpegede den daværende danske regering klimascenarie A1B som grundlag for kommunerne
klimaindsats frem mod år 2050. Ifølge dette scenarie forventes middelvandstanden i havet omkring
Danmark til at stige mellem 0,3 og 1 m i dette århundrede. Da landhævning og vind også spiller
ind, vil det betyde, at den oplevede vandstand kan stige mellem 0,1 og 1,2 meter afhængig af
hvor i landet, man befinder sig. Desuden forventes årsmiddeltemperaturen at sige med 0,8 grader
og årsmiddelnedbøren med 11 %. Der vil endvidere blive mere ekstremt vejr med skybrud og storme.
Af regeringsgrundlaget fra oktober 2011 for den nuværende regering fremgår det, at regeringen vil
fremsætte forslag om at alle kommuner inden 2 år skal have en plan for klimatilpasningen.
1.2. Hvorfor en klimastrategi for Odder Kommune?
De statslige udmeldinger omkring klimaforebyggelse og klimatilpasning sætter rammerne for klimaindsatsen
i Odder Kommune.
I Odder Kommunes Kommuneplan 2009-2021 er det besluttet at byrådet:
Vil sætte fokus på klimaændringer og deres konsekvenser som en del af den samlede planlægning
Vil i planlægningen for de kystnære og lavtliggende områder tage højde for fremtidige
vandstandsstigninger
Vil arbejde for at imødegå risikoen for oversvømmelser, bl.a. ved at optimere opsamling og
bortledning af regnvand
Vil i planlægningen for nye boligområder og ny infrastruktur arbejde for, at disse etableres
og indrettes på en måde, der omkostningsfrit tager højde for effekterne af klimaforandringerne
Vil arbejde for at minimere Odder Kommunes bidrag til klimaforandringerne, bl.a. ved at
begrænse udledningen af CO2 mest muligt
I byrådets politik for Teknik og Miljø fra 2009 fastslås at ”Odder Kommune vil være en CO2-neutral
kommune inden 2030”.
Det er i politik for Teknik og Miljø derudover besluttet:
At der udarbejdes et CO2 regnskab for kommunen som geografisk enhed og kommunen
som virksomhed
At der udarbejdes en strategi for en bæredygtig forsyning af energi
At der kortlægges forventede konsekvenser af klimaforandringerne og udarbejdes en strategi
for tilpasning hertil
For at opfylde de nævnte målsætninger har kommunen udarbejdet denne klimastrategi.
Side 3/42

1.3. Viden og begrænsninger
For at tilvejebringe det bedst mulige beslutningsgrundlag for byrådet, burde klimastrategiens forslag
til klimatiltag ideelt set indeholde fuldstændige oplysninger om, hvilke tiltag der vil give den størst
mulige effekt for færrest mulige midler.
Dette beslutningsgrundlag er dog ikke til stede på nuværende tidspunkt. Først for nylig er kommunerne
i Danmark begyndt at arbejde systematisk med klimatiltag, og først for nylig er kommunerne
begyndt at udarbejde CO2 regnskaber. Desuden er det et omfattende arbejde at beregne de forventede
effekter af forskellige tiltag, da det ikke altid er til at forudsige, hvordan adfærden påvirkes og
hvordan samfundsudviklingen i øvrigt vil påvirke effekten. Vores viden er derfor stadig begrænset.
Klimastrategien er Odder Kommunes første klimastrategi – og det er derfor kun det første skridt.
Strategien er dynamisk forstået på den måde, at den selvfølgelig skal drøftes og tages op til revision
med jævne mellemrum, for at sikre at ny viden og nye idéer bliver tænkt ind. Desuden lægger
strategien op til, at byrådet træffer beslutning om, hvilke forslag der skal arbejdes videre med. Denne
fokusering på nogle af de mulige forslag muliggør en mere dybdegående analyse af forslagene,
herunder hvilke investeringsbehov og effekter der forventes at være.
1.4. Læsevejledning til klimastrategien
Klimastrategien består af tre dele.
Første del handler om CO2 udledning fra kommunen som geografisk område. Her afrapporteres
resultaterne af CO2 regnskabet, det vil sige udledningen fra både landbrug, virksomheder, hushold-
Side 4/42

ninger mv. i kommunen. Dernæst beskrives hvordan der allerede i dag arbejdes med at begrænse
udledningen. Endvidere beskrives en række forslag til hvad kommunen fremadrettet kunne gøre for
at reducere udledningen af CO2.
Andel del af klimastrategien handler om CO2 udledning fra den kommunale virksomhed. Først fremlægges
resultaterne af CO2 regnskabet, som er delt op på 6 fagområder i kommunen. Dernæst
beskrives hvad der allerede i dag gøres for at begrænse udledningen fra kommunens virksomhed.
Endelig beskrives en række forslag til hvad kommunen yderligere kunne gøre for at begrænse sin
udledning.
Tredje del af strategien handler om klimatilpasning. Mens reduktion af CO2 er en såkaldt ”offensiv”
tilgang til klimaproblematikken fordi det søges at vende udviklingen, er klimatilpasning en såkaldt
”defensiv” tilgang, fordi fokus her er at tilpasse sig til den nye virkelighed. I denne del redegøres
først for de forventede konsekvenser af klimaforandringer i kommunen. Dernæst gives en oversigt
over hvad kommunen allerede i dag gør på området. Afslutningsvis beskrives en række forslag til
klimatilpasning.
Sidst i klimastrategien er indsat et skema som skal give et overblik over de i strategien beskrevne
forslag.
Side 5/42

2. RESUME AF KLIMASTRATEGIEN
CO2 udledning fra kommunens som geografisk område
CO2-regnskabet for Odder Kommune som geografisk område er en opgørelse over summen af
udledning fra borgere, virksomheder, landbrug osv. i kommunen. Regnskabet viser, at Odder
Kommunes udledning er på ca. 215.000 ton CO2. Kommunens største udledningskilde er transport,
hovedsageligt vejtrafik. Elektricitet og fjernvarme udgør tilsammen den næststørste udledningskilde.
Sammenlignet med et landsgennemsnit har Odder Kommune en større udledning fra transport og
landbrug, mens udledningen fra el og fjernvarme samt individuel opvarmning og procesvarme er lidt
mindre end på landsplan.
Indsatsen for at få borgere til at spare på energien varetages først og fremmest af nationale aktører
som benytter sig af bl.a. mærkningsordninger, tilskudsordninger og formidling af viden. Fra kommunal
side er der udarbejdet en vejledning i lokalplanerne. I kommunens trafiksikkerhedsplan er der
prioriteret cykelveje til skoler med det formål at få flere skoleelever til at bruge cyklen frem for at
blive kørt til skole. Kommunen arbejder desuden på et kommuneplantillæg, der udpeger områder til
store vindmøller. Endvidere vil kommunen vedtage en Energiplan for den fremtidige energiforsyning
– en plan som også skal indeholde vedvarende energikilder.
Der er beskrevet en række forslag til hvad kommunen kunne gøre yderligere for at reducere udledningen
af CO2. Eksempelvis kunne kommunen etablere pendlerpladser (med bil- og cykelparkering)
i udkanten af Odder by for at fremme samkørsel, eller i planlægningen kunne der udlægges nye
boligområder til lavenergibebyggelse, eller man kunne arbejde på at binde mere CO2 ved at etablere
vådområder eller ved skovrejsning.
CO2 udledning fra kommunen som virksomhed
CO2 regnskabet viser, at der samlet set udledes ca. 6.100 ton CO2 årligt fra den kommunale virksomhed.
Fordelt på fagområder er det Teknik & Miljøområdet (30%), og Børne- & Ungeområdet
(32%) der står for langt størsteparten af udledningen. Kommunens elforbrug alene står for en udledning
på 2.954 ton CO2 årligt, dvs. ca. halvdelen af kommunens CO2 udledning. Varmeforbruget
og trafik er to andre store poster.
Kommunen har energimærket de kommunale bygninger og iværksat alle de energirenoveringer,
som har en tilbagebetalingstid på 5 år og derunder, svarende til i alt 81 projekter med en samlet
besparelse på årligt 387.800 kWh.
Andre tiltag for at nedbringe kommunens udledning af CO2 kunne f.eks. være at etablere vedvarende
energikilder på kommunale bygninger, stille håndfaste krav til energieffektivitet ved kommunale
nyindkøb af biler og udstyr, og at fremme medarbejdernes brug af kollektiv transport, cykler og
samkørsel.
Tilpasning til fremtidens klima
Fremtidens klima vil byde på mere regn, mere varme, mere vind og højere vandstand, hvilket vil få
konsekvenser for blandt andet kystbeskyttelse, afløbssystemer, bygningsværker, veje, vandforsyning,
landbrug og naturforvaltning. I Odder Kommune vil bl.a. Hov Havn og oplandet til Norsminde
Side 6/42

være udsat i forhold til vandstandsstigninger. Det største problem forventes dog at blive håndtering
af overfladevand fra øget og oftere nedbør.
I kommunens lokalplaner for nye boligområder stilles krav om at overfladevand fra områdernes veje
og tagflader skal bortledes til bassinanlæg, der etableres med permanent vandspejl. Det nyeste
skud på stammen er et projekt i Odder Vest i den grønne kile omkring Stampmøllebækken, hvor
rekreation, natur, vandafledning og klimatilpasning søges kombineret. Normalt ville man her have
lavet et traditionelt regnvandsbassin. I stedet ledes vandet gennem et mere ”naturligt” vådområde i
tilknytning til bækken. Der arbejdes også på at skabe et større naturligt vådområde i ådalen mellem
Norsminde Fjord og Odder.
Næste skridt i kommunens arbejde med klimatilpasning vil oplagt være at sikre et bedre vidensgrundlag.
Derfor foreslås der bl.a. en screening af kysten med differentiering af anvendelse og interesser,
og en analyse af problemstillinger med overfladevand, herunder dræn og vandløb.
Side 7/42

3. CO2 UDLEDNING FRA KOMMUNEN SOM OMRÅDE
I det følgende afrapporteres resultaterne fra CO2-regnskabet for Odder Kommune som geografisk
område, det vil sige et regnskab over summen af udledningen fra borgere, virksomheder, landbrug
osv. i kommunen.
Dernæst beskrives hvad der allerede nu gøres for at begrænse udledningen af CO2.
Endelig beskrives en række forslag som kan reducere CO2 udledningen.
3.1. CO2-regnskab for Odder Kommune som område
CO2-regnskabet for Odder Kommune som geografisk område er beregnet ved hjælp af beregningsværktøjet
”Den Kommunale CO2-beregner” som er udviklet af Klima- og Energiministeriet og Kommunernes
Landsforening i 2008. Odder Kommune har i CO2-beregneren indlagt en række data,
som dels stammer fra kommunens egne oplysninger og dels er indhentet fra forsyningsselskaber,
Danmarks Statistik og diverse landbrugsregistre.
I CO2-beregneren kan man indtaste data på tre detaljeringsniveauer. I CO2-regnskabet for Odder
Kommune er der først og fremmest anvendt det første detajleringsniveau, hvilket er det mindst datakrævende
og primært er baseret på nøgletal såsom kommunens indbyggertal og arealstørrelse. I
enkelte tilfælde hvor data har været let tilgængelige er det andet niveau blevet anvendt, hvilket på
disse punkter giver mere detaljerede og præcise oplysninger om kommunen.
3.1.1. Hovedresultat af CO2 regnskabet
Resultaterne af CO2-beregningen for kommunen som geografisk område viser at der udledes i alt
ca. 215.000 ton CO2 årligt. Det svarer det til 9,8 ton pr. indbygger, hvilket er lige under landsgennemsnittet
på 10 ton pr. borger.
Figur 1. Årlig CO2 udledning
Sektor Ton CO2 Ton CO2 pr.
indbygger
I alt 215.618 9,87
Transport 69.987 3,20
Landbrug 53.495 2,45
El 43.387 1,99
Individuel opvarmning og procesvarme 26.457 1,21
Fjernvarme 20.982 0,96
Affaldsdeponi og spildevand 1.309 0,06
Industriel proces 0 0
Arealanvendelse 0 0
CO2-beregningen giver et overblik over fra hvilke sektorer i kommunen udledningen af CO2 til atmosfæren
kommer. I figur 2 er vist en visuel fordeling af CO2-udledningen på sektorer.
Side 8/42

Figur 2. CO 2 udledning fordelt på sektorer
Landbrug
25 %
Individuel
opvarmning
12 %
Affald og
spildevand
1 %
El og
fjernvarme
30 %
Transport
32 %
Den største udledning af CO2 stammer fra transportsektoren med 32 % af kommunens samlede
udledning. På landsplan udgør udledningen fra transport kun 22 % 1 .
Udledning fra el og fjernvarme udgør i Odder Kommune til sammen 30 % af udledningen. Til sammenligning
er tallet for el og fjernvarme på landsplan 40 %, og på landsplan er dette den største
emissionsfaktor.
Emissioner fra landbruget udgør i Odder Kommune 25 % af CO2 udledningen. På landsplan bidrager
landbruget med 16 % af udledningen, så i Odder Kommune er udledningen fra landbrug større
end gennemsnitligt.
Kategorien ”individuel opvarmning og procesvarme” dækker over brændselsforbruget til produktion
af varme til enkelte bygninger, herunder både virksomheder og private husholdninger. Det kan være
opvarmning med forskellige brændselstyper, blandt andet olie, gas, affald, træ, halm osv. og udledningen
herfra udgør 12 %. På landsplan er tallet 14 %.
Endelig er der ”affaldsdeponi og spildevand” som tilsammen udgør blot 1 % af kommunens udledning.
På landsplan er tallet 2 %.
Fra industriel proces er emissionen så lille at den ikke figurerer i regnskabet. Det samme gælder for
arealanvendelse, hvilket inkluderer både f.eks. anvendelsen af gødning og spagnum i driften af
arealer og den positive effekt som f.eks. vådområder og skovområder kan have ved at det binder
CO2.
Sammenlignet med landsplan er Odder Kommune karakteriseret af en større andel af udledning fra
landbrug og transport mens udledningen fra el og fjernvarme, industriel proces, samt individuel
opvarmning og procesvarme er lidt mindre end på landsplan.
1 Tallene for landsplan stammer fra www.dmu.dk Der gøres opmærksom på at sammenligningen hermed er
behæftet med en vis usikkerhed da der er enkelte emissionstyper som er opgjort i det nationale CO2 regnskab
som ikke er del af den kommunale CO2 beregner.
Side 9/42

I det følgende ses nærmere på de tre sektorer med de største andele af udledningen, dvs. transport,
landbrug, samt el og fjernvarme.
3.1.2. Udledning fra transport
Udledning fra transportsektoren udgør ca. en tredjedel af kommunens samlede udledning. Det er
hovedsageligt vejtrafikken som bidrager hertil. Figur 3 viser at vejtrafik udgør 76 % af transportsektorens
udledning, mens kollektiv trafik figurerer under kategorien ”andet”, der udgør blot 14 %.
Figur 3. Transport
10%
14%
76%
Odder Kommune er en såkaldt ”pendler-kommune”, det vil sige at en stor del af borgerne dagligt
tager til en anden kommune for at arbejde. Ifølge Danmarks Statistik pendler 5130 personer fra
Odder Kommune til arbejde i en anden kommune. 3216 pendler til Aarhus Kommune, 778 til Horsens,
og 591 til Skanderborg. Samtidig pendler 2027 personer hertil fra andre kommuner, hovedsageligt
Aarhus Kommune. Den daglige ”trafik” til/fra arbejde mellem Odder og Aarhus er således ca.
4500 personer, hvoraf en stor del vælger bilen, hvilket bidrager til vejtrafikkens udledning af CO2.
Dertil kommer naturligvis den øvrige vejtrafik internt i kommunen og kørsel til andet end arbejde.
Desuden er der i Odder Kommune færgefart til Tunø og Samsø. Færgefarten er en miljøtung transportsektor
da der anvendes store mængder dieselolie som brændstof.
3.1.3. Udledning fra landbrug
Vejtrafik
Non-road
landbrug
Andet
Emissionen fra landbruget, som udgør 25 % af kommunens udledning, består primært af metangas
(CH4) fra fordøjelsesprocessen hos dyrene og fra gødningslagre, samt af lattergas (N2O) fra omsætning
af kvælstof. Lattergas og metan omregnes til CO2 ækvivalenter.
Som nævnt er den landsgennemsnitlige udledning fra landbruget kun 16 %. Det dækker over store
forskelle. For eksempel udgør udledningen fra landbrug kun 2 % i Aarhus Kommune. De store forskelle
skyldes at kommunerne er forskellige fx har det betydning om der er tale om land- eller bykommuner.
Figur 4 viser at dyrkning af jorden bidrager med lidt over halvdelen af landbrugets udledning, 57 %,
mens dyrehold bidrager med de resterende 43 %.
Side 10/42

Figur 4. Landbrug
57%
43%
3.1.4. Udledning fra elektricitet og fjernvarme
Forbruget af elektricitet og fjernvarme udgør tilsammen 30 % af kommunens udledning. Som figur 5
illustrerer stammer to tredjedele heraf fra elforbruget.
Figur 5. El og fjernvarme
33%
67%
Dyr
Dyrkning
Langt hovedparten af elforbruget sker i private husholdninger, som står for 39 % af forbruget. Sektoren
handel og service, herunder offentlige institutioner, står for næststørste elforbrug med 33 %.
Landbrug og gartneri står for 15 % af elforbruget mens industrien står for 13 %.
Se elforbruget fordelt på sektorer i figur 6.
Figur 6: Elforbrug på sektorer
Industri
13%
Landbrug
15%
Husholdninger
39%
El
Fjernvarme
Handel og
service
33%
Side 11/42

3.2. Nedbringelse af CO2 udledning fra kommunen som område
3.2.1. Tiltag for at få borgere og virksomheder til at spare på energien
CO2 regnskabet viser ca. 20 % af kommunens udledning af CO2 skyldes elforbrug. På den baggrund
er det et væsentligt indsatsområde at få borgere og virksomheder til at spare på energien.
På nationalt niveau er der fem hovedaktører på energispareområdet: Energistyrelsen, Center for
Energibesparelser, Energiselskaberne, Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, samt det
uafhængige råd Energisparerådet, som har til formål at styrke koordineringen mellem aktørerne.
De nationale aktører har iværksat en række kampagner, mærkningsordninger og tilskudsmuligheder.
Som eksempler på tilskudsmuligheder kan nævnes:
Tilskudsordning til private der etablerer varmepumper eller jordvarmeanlæg
Tilskud til virksomheder der indgår aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen
BoligJobPlanens skattefradrag for energirenoveringer
Klima- og Energiministeriet har i 2010 endvidere oprettet ”Go’ Energi” som er en uafhængig offentlig
organisation der skal fremme effektiv brug af energi indenfor alle former for energiforbrug undtagen
transport. På hjemmesiden www.goenergi.dk kan man blandt andet benytte værktøjet ”Boligtjek”
hvor man kan beregne sin boligs energiforbrug og de potentielle energibesparelser. På siden findes
desuden generel information om energiforbrug og gode råd til energimæssige aspekter af nyindkøb
af bl.a. hvidevarer og elektronik.
Udover de landsdækkende tiltag kan kommunen og andre lokale aktører vælge også at gøre en
indsats for at fremme energibesparelser hos borgere og virksomheder.
Som eksempler på lokale tiltag kan nævnes:
Odder Varmeforsyning udlåner udstyr til borgere der ønsker at måle husstandens energiforbrug
Odder Varmeforsyning yder éngangstilskud til energirenovering med 0,25 kr. pr. kWh
Odder Bibliotek udlåner elsparemåler
Odder Kommune har for at fremme energirigtigt byggeri indarbejdet et standardafsnit om bæredygtighed
i alle nye lokalplaner. Afsnittet indeholder byrådets hensigtserklæringer på området samt en
henvisning til kommunens vejledning ”Boliger og byøkologi”. Vejledningen informerer om en række
miljøvenlige muligheder, som bygherrer opfordres til at medtage i byggeri af bolig. Der gives konkrete
anvisninger om boligens indretning, konstruktioner og materialer, om vand-, el- og varmeinstallationer
og æstetisk kvalitet m.m.
3.2.2. Tiltag til at begrænse CO2-udledning fra transport
CO2 regnskabet viste at transport er den største kilde til udledning af CO2 (32 % af udledningen),
herunder at vejtrafikken står for langt hovedparten heraf.
For at reducere unødig miljøpåvirkning fra biler og lastbiler mv. som holder stille med motoren kørende
har byrådet vedtaget et regulativ vedrørende adgangen til at lade motoren i holdende motordrevne
køretøjer være i gang; det såkaldte ”tomgangsregulativ”.
Side 12/42

Den kollektive trafik i kommunen varetages af Trafikselskabet Midttrafik og består af bustransport,
herunder regionale busser, lokalbusser og bybus, samt af lokalbanen mellem Odder og Aarhus.
I 2011 skete en omlægning af de regionale busser. Omlægningen af bussen til og fra Hov gennem
Odder by har forbedret den interne busbetjening af den vestlige del af Odder by, idet en del af turene
går via den vestlige bydel. Midttrafik har desuden erstattet den hidtidige rute mellem Horsens og
Odder med en hurtigrute for at gøre de regionale ruter mere pendlervenlige. Det har dog ført til en
ringere busbetjening af bl.a. Gylling.
I 2009 besluttede byrådet at indføre gratis bybuskørsel i Odder. I sommeren 2010 besluttede byrådet
dog at genindføre betalingen på bybussen efter Midttrafiks takster.
Den første etape af letbaneprojektet for Aarhus-området består i en sammenkobling af Grenå- og
Odderbanen via Aarhus. Dette forventes realiseret i 2015. Odderbanen integreres således i letbanen
og der gives direkte adgang til de mange arbejdspladser i både Aarhus syd, bl.a. Viby, og
nord, bl.a. Lisbjerg og Skejby. Pt. er der et arbejde i gang omkring forbedring af mulighederne for
tilgængelighed og parkering ved alle standsningssteder langs den kommende letbane, herunder
også standsningsstederne i Odder Kommune.
I kommunens Trafiksikkerhedsplan indgår et indsatsområde om ”Trafiksikkerhed og tryghed på
børnenes skolevej”. Målet er at få skoleelever til at benytte cyklen frem for at forældrene bringer
dem til og fra skole i bil. I 2010 blev alle skoleveje gennemgået med henblik på at forbedre forholdene
for både gående og cyklister og der blev igangsat enkelte forbedringsprojekter. Planen indeholder
ønsker om etablering af cykelstier flere steder i kommunen, men hvorvidt og hvornår dette
udføres afhænger af hvor mange midler der årligt afsættes til Trafiksikkerhedsplanen.
3.2.3. Nedbringelse af CO2 udledning gennem bæredygtig energiforsyning
Byrådet har med Politik for Teknik og Miljø besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for bæredygtig
forsyning af energi.
Fire fjernvarmeselskaber forsyner i dag kommunen med fjernvarme: Odder Varmeværk, Boulstrup-
Hou Kraftvarmeværk, Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk, samt Hundslund-Oldrup Kraftvarme-
Side 13/42

værk. Fjernvarmen i kommunen er i dag primært baseret på fossile brændsler. 92 % af brændselsforbruget
er naturgas, kul og gasolie. Vedvarende energikilder i form af halm udgør kun ca. 8 %.
Som det er i dag får Odder Varmeværk varme fra Varmeplan Aarhus. Målet for Varmeplan Aarhus
er CO2-neutral opvarmning i år 2030. Såfremt målsætningen holder vil varmeforsyningen til
Odder by således være CO2 neutral i 2030. Odder Varmeværk har dog i september 2011 oplyst
overfor Odder Kommune at varmeværket forhandler med Aarhus Kommune med henblik på at opnå
en fleksibel aftale uden aftagepligt og at understøtte muligheden for at realisere alternative produktionsmuligheder.
Kommunen har med rapporten ”Fremtidig varmeforsyning i Odder Kommune”, lagt op til en revurdering
af forsyningsform og forsyningsområder i kommunen. Rapporten blev fremlagt på Økonomiudvalgsmøde
i juni 2010. Heri beskrives 11 scenarier for fremtidig varmeforsyning. Næsten alle de
opstillede scenarier medfører en CO2 reduktion i forhold til i dag. Fjernvarmeforsyningen vil med ét
af scenarierne kunne blive næsten CO2 neutral, og med andre af scenarierne kan den endda blive
CO2 negativ (ved biogasproduktion). Der afventes pt. politisk beslutning om den videre planlægning
for varmeforsyning.
I dag er der i Odder Kommune opstillet vindmøller med en samlet effekt på 5,3 MW fordelt på 8
vindmøller i kommunen; 3 ved Torrild, 3 ved Hadrup, 1 ved Hov, og 1 ved Gylling Næs. Disse vindmøller
vurderes at være udtjente indenfor de næste 10-12 år. Indenfor de nævnte områder er der
mulighed for at etablere yderligere en vindmølle i Hadrup.
Byrådet ønsker at udnytte vindkraften hvor der er mulighed for det og at finde de bedst egnede
steder til opstilling af nye vindmøller, uden at det påvirker landskabet og de omkringboende mere
end højst nødvendigt. Byrådet besluttede den 13. december 2010 at der skal udarbejdes et forslag
til tillæg til Kommuneplan om vindmøller, hvori der udpeges områder til store vindmøller, det vil sige
møller med en totalhøjde på mellem 100 og 150 meter. Dette arbejde er nu i gang.
Side 14/42

For at få fokus på en bredere energiplanlægning og en bredere borgerinddragelse blev det besluttet
på Økonomiudvalgsmøde den 7. marts 2011, at der skal dannes et Energipanel, med politisk deltagelse,
som skal arbejde for bæredygtig forsyning af energi og skal kunne stille forslag til politisk
behandling. Intentionen er at gøre brug af borgernes viden og interesse, således at en bæredygtig
energiforsyning kan funderes bredt i kommunen. Energipanelet forventes dannet inden udgangen af
2012. Vindmølleplanlægningen fortsættes dog uafhængigt heraf.
3.2.4. Naturen som en del af løsningen
Naturen medvirker til at binde CO2. En hektar skov binder årligt op til 14 ton CO2. Ifølge CO2 regnskabet
svarer det til den gennemsnitlige udledning for ”halvanden” borger i kommunen. Skovrejsning
vil som sidegevinst bidrage med rekreative muligheder, beskytte grundvandsinteresser og
forøge biodiversiteten. Produktion af brænde og flis fra skovene giver CO2-neutral energi som er
mere miljøvenlig end afbrænding af olie, kul eller gas.
Kommunal skovrejsning kan enten ske ved at etablere skov på kommunens nuværende arealer
eller ved opkøb af jord som udlægges til skov. De kommunalt ejede arealer kunne screenes i forhold
til muligheder for tilplantning med skov eller ændret anvendelse. Privat skovrejsning kan ske
med statstilskud. Der kan iværksættes tiltag – evt. i samarbejde med de lokale landbrugsorganisationer
– med henblik på at fremme kendskabet til ordningen og dermed flere private initiativer.
Ekstensivering af landbrugsdrift på lavbundsarealer vil tilsvarende kunne reducere udledningen af
CO2. En ændret anvendelse kan også ske ved etablering vådområder. Set fra dette perspektiv er
naturen en del af løsningen på CO2 udledningen.
Side 15/42

CO2 regnskabet viste, at landbruget står for 25 % af kommunens CO2 udledning, og derfor er det et
oplagt spørgsmål, om ikke man kan forsøge at reducere udledningen herfra.
Der er en række muligheder - udover skovrejsning og etablering af vådområder som er nævnt ovenfor.
Det vil eksempelvis reducere CO2 udledningen, hvis landbrugsproduktionen omlægges til færre
husdyr, og særligt hvis der bliver færre antal kvæg.
Et andet eksempel er efterafgrøder. Etablering af efterafgrøder i perioden mellem høst og etablering
af en forårssået afgrøde næste forår vil reducere kvælstofudvaskningen og lattergasemissionen, da
efterafgrøden vil optage en del af det kvælstof, der ellers ville
være blevet udvasket i løbet af efteråret og vinteren. Dertil kan efterafgrøder antages at give et
nettobidrag til jordens kulstofpulje. Dermed opnås samlet set en reduceret drivhusgasudledning.
Et tredje eksempel er placering af handelsgødning. Hvis gødningen anbringes i koncentrerede
strenge i jorden i en forudbestemt afstand fra afgrøderækken ved anvendelse af en kombinationssåmaskine
til udsåning af udsæd og gødning i én arbejdsgang opnås en reduktion i kvælstofudvaskningen
og en tilsvarende reduktion i lattergasemissionen.
Disse eksempler handler dog om landbrugets produktionsmetoder og på det område har kommunen
ikke mulighed for at influere udover at indgå i frivillig dialog med landbruget, og f.eks. forsøge at
påvirke adfærden via miljøtilsyn.
Et område hvor kommunen har en væsentlig rolle at spille er i forhold til at opnå CO2 reduktion ved
at etablere biogasanlæg/ kraftvarmeproduktion med fx gødning, halm, græs eller pileflis som
brændsel. Se afsnit 3.2.3 for en beskrivelse af kommunens mulighed for at arbejde for bæredygtig
energiforsyning ved at vedtage en energiforsyningsplan.
3.2.5. Hvad kan man som borger selv gøre?
Hvis klimaindsatsen skal lykkes, er det nødvendigt at alle gør en aktiv indsats. Som borger er der
mange forskellige ting, du selv kan gøre for at spare på energien:
Bolig og opvarmning:
Renover din bolig for at gøre den energirigtig, f.eks. ved bedre isolering, nye vinduer mv.
Udskift oliefyret og installer et jordvarmeanlæg eller en luftvarmepumpe
Sæt solceller op – det vil typisk tjene sig ind på 10-15 år, og solcellerne holder mindst 25 år
Skal du bygge nyt hus, så byg efter den frivillige lavenergiklasse 2020
Spar på varmen – hvis du skruer én grad ned, kan du spare ca. 6 % af varmeregningen
Indkøb og forbrug:
Køb kun det du har brug for – der skabes CO2 hver gang der skal laves et produkt
Køb energieffektive produkter, fx A og A+ mærkede hvidevarer og elektronik
Vælg energisparepærer
Vask dit tøj med koldtvandsvaskepulver – så kan du nøjes med at vaske ved 15-20 grader
Brug tørretumbleren så lidt som muligt – hver gang du bruger den producerer du 3 kg. CO2
Sluk dit TV, dvd, computer, osv. på stikkontakten - i stedet for at lade det være på stand-by
Tag mobilopladeren ud af stikket når du ikke bruger den – ellers bruger den el hele tiden
Transport:
Vælg en energieffektiv transportform, fx bus og tog – eller tag cyklen
Reducer dit kørselsbehov – kør sammen med andre eller bo tæt på din arbejdsplads
Kør i en energieffektiv bil, der kører langt på literen
Begræns dine rejser med fly – tager du fx tog til Berlin frem for fly, sparer du ca. 54 kg. CO2
Brug madpakkepapir frem for stanniol– stanniol koster 6 gange så meget energi
Genbrug indkøbsposer– fire plastikposer om ugen betyder 16 kg. CO2 om året
Side 16/42

Mad & drikke:
Spis mindre kød – næsten 20 % af den globale CO2 udledning stammer fra kødproduktion
Spis lokale/ danske produkter som ikke er transporteret over store afstande
Undlad at købe kildevand på flaske – det koster CO2 at producere flaskerne, at transportere
dem rundt, og at forbrænde dem som affald
3.3. Forslag til at begrænse CO2 udledning fra kommunen som område
I det følgende er kort beskrevet en række forslag som kan begrænse udledningen af CO2.
1. Realisere en energiplan der fremmer CO2 neutral energiforsyning.
Planen kan blandt andet indeholde vindmøller, biogas, solceller mv. Forvaltningen har gennemført
en forundersøgelse for placering af nye vindmøller. Herudover pågår der overvejelser
om at kombinere fjernvarme med biogas. Planen vil skulle udarbejdes i tæt samarbejde
med de nuværende varmeforsyningsselskaber.
2. Etablering af vindmøller i områder for store vindmøller vha. salg af anparter til borgere.
Forvaltningen er i gang med at udarbejde forslag til kommuneplantillæg som skal udpege et
eller flere områder hvor der kan etableres store vindmøller af en højde på 100-150 m. Når
dette er sket kunne kommunen vælge at gå proaktivt ind i etableringen ved at erhverve jord
i områderne og facilitere salg af anparter i vindmøller. Der findes eksempler på lignende tiltag
i bl.a. Skanderborg og Samsø Kommuner.
3. Stille krav i lokalplaner om lavenergibyggeri i nye boligområder
Som det er i dag er der ikke udlagt områder forbeholdt lavenergibebyggelse. Kommunen
kunne udvælge et område til nye boliger hvor der stilles krav om at bebyggelse skal opfylde
f.eks. lavenergiklasse 2015 eller 2020. Samtidig kunne der i planlægningen indtænkes
grundenes og boligernes orientering for at fremme brugen af solcelle-energi på nybyggede
lavenergihuse.
4. Udvælge område til eksempelbyggeri for energirigtigt byggeri
Kommunen kunne udpege et område til eksempelbyggeri med henblik på at inspirere entreprenører,
håndværkere, arkitekter, bygherrer mfl. til at bygge energirigtigt. Et lignende tiltag
er gjort i flere andre kommuner. Det kunne eksempelvis være et område hvor der bygges
0-energihuse.
5. Termografisk kortlægning af kommunen med netbaseret brugeradgang
Kommunen kunne iværksætte en termografisk kortlægning af varmeudstrømning fra samtlige
ejendomme i kommunen. På de termografiske luftfotos vil borgerne kunne finde deres
egen ejendom og se hvor meget af bygningens varme der går tabt i vinterkulden. Den enkelte
borger kan have både en økonomisk og en idealistisk interesse i at reducere sit energiforbrug
og dermed også CO2-udledningen. Et lignende projekt har Aarhus Kommune
iværksat med Klimaplan 2010-2011.
6. Planlægning og byudvikling som forbedrer forhold for cyklister og andre ”bløde” trafikanter
Allerede i dag sker der en fysisk planlægning som skal fremme cyklisme og forhold for gående.
Et godt eksempel er byudviklingen i Odder Vest hvor der gennem strukturplanlægningen
er taget højde herfor. I det hele taget er stisystemerne gennem Odder by væsentlige
i den sammenhæng. Som et yderligere tiltag kunne der iværksættes en screening af cykel-
og gangstier i kommunen med henblik på at finde forbedringsmuligheder der vil gøre det
mere sikkert og lettere at være cyklist og gående i hele kommunen.
Side 17/42

7. Realisere Trafiksikkerhedsplanens projekter om forbedring af cykelstier på skoleveje
Trafiksikkerhedsplanen indeholder en række forslag til projekter indenfor indsatsområdet
om sikre skoleveje for cyklister samt en prioritering af stiudbygning. Projekterne realiseres
løbende alt efter hvilket budget der årligt tildeles til realisering af planen. Såfremt takten for
realisering af projekterne skal øges kræver det at der afsættes yderligere midler.
8. Gøre offentlig transport attraktivt for kommunens mange pendlere
I dag er den kollektive trafik i kommunen begrænset til odderbanen, de regionale busruter,
en række lokalbusser og tre bybusruter. Lokalbusserne kører ikke i ferier og køreplanerne
er tilpasset skolernes ringetider. Der er således vide muligheder for udvidelse af lokalbuskørslen
men det fordrer yderligere budgettildeling.
9. Etablering af pendlerpladser i udkanten af byen for at fremme samkørsel
I flere andre kommuner har man etableret såkaldte pendlerpladser med bil- og cykelparkering
i udkanten af byerne og tæt ved motor- eller indfaldsveje. Formålet er at fremme samkørsel
mellem borgere. I Odder kunne der undersøges muligheden for at etablere en pendlerplads
et sted ved Århusvejen.
10. Formidling til borgerne i samarbejde med energiselskaberne
Kommunen kunne i samarbejde med energiselskaberne gøre en aktiv indsats for formidling
af viden om energibesparelser, f.eks. satse på at formidle ”den gode historie” ved at facilitere
debat og inspiration på nettet.
11. Binding af CO2 i naturområder
Jo mere skov, jo mere natur og jo flere vådområder, jo mere CO2 bindes. Kommunen kunne
realisere skovrejsningsprojekter og etablere flere vådområder i det åbne land med henblik
på at binde mere CO2.
Side 18/42

4. CO2 UDLEDNING FRA KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
I dette afsnit afrapporteres resultater fra CO2-regnskabet for Odder Kommune som kommunal virksomhed,
det vil sige udledning fra kommunale medarbejderes aktiviteter, kommunale bygninger mv.
For at kommunen er CO2 neutral skal regnskabsresultatet være nul ton CO2.
Derefter beskrives hvad der allerede i dag gøres for at begrænse udledningen af CO2 fra den kommunale
virksomhed. Afslutningsvis beskrives en række tiltag til reduktioner.
4.1. CO2-regnskab for Odder Kommune som virksomhed
Odder Kommune har i samarbejde med COWI A/S udarbejdet en kortlægning af den samlede CO2emission
fra kommunen som virksomhed. Kortlægningen er gennemført efter principperne i Klimaministeriets
CO2-beregner fra 2008 og er sket på baggrund af forbrug i år 2010.
COWI vurderer at kommunens totale udledning er opgjort relativt troværdigt med en skønnet underregistrering
på ca. 5 %. Fordelingen mellem fagområder skønnes at være væsentlig mere usikker
på grund af varierende registrerings- og konteringsmetoder internt.
Angående varmeforbrug, trafik og procesudledning er kun opgjort emission af CO2 da opgørelse af
andre drivhusgasser som metan (CH4) og lattergas (N2O) er vanskeligt for disse sektorer og betyder
ganske lidt.
I CO2 regnskabet er i princippet medregnet de ting, der kan bidrage positivt til CO2 regnskabet i form
af naturområder der binder CO2, f.eks. vådområder og skov. En hektar skov kan for eksempel binde
op til 14 ton CO2 årligt. Der er dog ikke indhentet oplysninger om kommunalt ejede parker, vejtræer
mv. da bidragene fra de kommunalt ejede områder vurderes at være helt marginale.
4.1.1. Hovedresultat af CO2 regnskabet
Den samlede CO2 emission fra Odder Kommune som virksomhed er opgjort til 6.136 ton i 2010.
CO2-udledningen er opgjort på 6 fagområder i kommunen:
Administration
Børne- & Unge
Havne, herunder Tunø Færgen
Kultur
Socialområdet
Teknik & Miljø
Tunø Færgen er medregnet under fagområdet ”Havne”. Kategorien ”Teknik & Miljø” inkluderer aktiviteter
i renovationsselskabet Renosyd. Udledning af CO2 fra spildevand er ikke omfattet af regnskabet
da spildevandsområdet er udskilt som selvstændig virksomhed.
Side 19/42

Børne- & Ungeområdet (32 %), Teknik & Miljøområdet (30 %), og Socialområdet (18 %) står tilsammen
for langt størsteparten af udledningen. I figur 7 er vist de absolutte tal for udledningen fordelt
på fagområderne, mens figur 8 nedenfor viser den procentvise fordeling.
Figur 7: Udledning af CO2 fordelt på 6 fagområder
Område Ton CO2 årligt
Teknik & Miljø
Socialområdet
Børne- & Unge
Havne og Færge
Administration
Kultur
Total
1.846
1.085
1.969
714
306
217
6.111
Figur 8: Fordeling af CO 2-udledning på fagområder
Teknik &
Miljø
30%
Havne
12%
Kultur
3%
Adm.
5%
Social
18%
Børne- &
Unge
32%
Side 20/42

Den kommunale virksomheds CO2 udledning stammer fra hhv. elforbrug, varmeforbrug, transport,
affald, materialeforbrug og arealanvendelse. Elforbruget er kilde til omtrent halvdelen af kommunens
udledning (48 %). Varmeforbruget og trafik er to andre store poster. Fordelingen på kilder er
vist i figur 9 nedenfor.
Figur 9: CO2 udledning fordelt på kilder
Trafik
21%
Varme
28%
Affald
3%
4.1.2. Udledning fra elforbrug
Elektricitet
48%
Næsten halvdelen af kommunens CO2 udledning kommer fra elforbrug: 2.962 ton CO2 årligt.
39 % af elforbruget foregår på Teknik & Miljøområdet – et elforbrug på 2.225 MWh årligt. Børne- &
Ungeområdet står for den næststørste andel af forbruget med 1.674 MWh årligt, svarende til 29 %
af kommunens elforbrug. Figur 10 viser fordelingen af elforbruget på fagområderne.
Figur 10: Ton CO 2 fra elforbrug
Kultur
Havne
Teknik og Miljø
Social
Børne- og Unge
Administration
0 200 400 600 800 1.000 1.200 1.400
Side 21/42

Der er foretaget en beregning af produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder for at godskrive
beregningen for denne energiproduktion. Konkret er der tale om produktion af vedvarende
energi vha. solcelleanlæg på Tunø Havn og på Pakhuset i Odder. Solcelleanlægget på Tunø producerede
i 2010 ca. 40 MWh årligt, mens solcellerne på Pakhuset producerede knap 4 MWh.
Den samlede CO2-udledning fra elforbrug godskrevet for el produceret af vedvarende energikilder
er 2.933 ton CO2, dvs. 21 ton CO2 mindre årligt på grund af de to solcelleanlæg.
4.1.3. Udledning fra fjernvarme
Den samlede CO2-emission fra fjernvarmeforbrug i Odder Kommunes virksomhed udgjorde 940 ton
CO2 i 2010.
CO2-udledningen fra fjernvarme er vist fordelt på fagområder i figur 11.
Figur 11: Ton CO 2 fra varmeforbrug
Kultur
Havne
Teknik og Miljø
Social
Børne- og Unge
Administration
0 50 100 150 200 250 300 350
Leverandører af varme i 2010 var Odder Varmeværk, Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk, Gylling-
Ørting-Falling Kraftvarmeværk og Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværk. Odder Varmeværks primære
forsyning kommer fra Studstrupværket som anvender kul, olie og biomasse hvor de tre øvrige kraftvarmeværker
er naturgasanlæg.
Ca. 70 % af Odder Kommunes fjernvarmeforbrug leveres af Odder Varmeværk. Der er anvendt en
emissionsfaktor på 173,18 kg CO2/MWh varme for Odder Varmeværk. Emissionsfaktoren er baseret
på Odder Varmeværks opgørelse og beregnet på grundlag af en teoretisk fordeling af CO2emissionen
på el og varme kaldet ”merbrændselsmetoden” som angiver den mest korrekte fordeling
af emissionen fra el- og varmeproducerende anlæg. Metoden tager hensyn til det nettab der
sker fra anlægget til vekslerstationerne og ved distribution fra vekslerstationer til forbrugeren.
Side 22/42

4.1.4. Udledning fra trafik
Udledningen fra trafik udgjorde 841 ton CO2 i 2010. Kategorien transport består dels af medarbejdernes
kørsel til hjemmebesøg, møder, kurser og lignende, og dels af kørsel i diverse maskiner
som for eksempel gravemaskiner, græsslåmaskiner, snerydningskøretøjer mv. Derudover indgår
færgesejladsen mellem Hov og Tunø. CO2 emissionen er beregnet på baggrund af de udbetalte
transportgodtgørelser til medarbejdere, hvilket er omregnet til antal kørte kilometer som derefter er
omregnet til CO2 udledning ved at bruge et nøgletal på 211 g CO2/km. De direkte udgifter til køb af
benzin og diesel er beregnet vha. et nøgletal på 1km/kr, og et emissionsnøgletal på 211 g CO2/km.
Figur 12: Ton CO 2 fra trafik
Kultur
Havne
Teknik og Miljø
Social
Børne- og Unge
Administration
0 100 200 300 400 500
Den største CO2 udledning fra trafik stammer fra fagområdet ”Havne”. Konkret har Tunø Færgen i
2010 anvendt ca. 156.000 liter diesel. Hver liter diesel udleder ca. 2,7 kg. CO2.
Side 23/42

Teknik- & Miljøområdet bidrager også væsentligt til udledningen fra trafik. Den største del heraf
stammer fra diesel til maskiner svarende til en udledning på ca. 293 ton årligt. Odder Kommunes
andel af renovationsselskabet Renosyds aktiviteter er medregnet under Teknik- og Miljø området
og konkret stammer 169 ton af udledningen fra transport herfra.
4.1.5. Udledning fra affald
Kommunen håndterer langt hovedparten af det affald, som kommunens borgere producerer. CO2udledning
fra håndtering af affaldet er omfattet af opgørelsen over elforbrug og trafik.
Hvad angår udledning af CH4 fra affaldsdeponering fra kommunens egen virksomhed medregnes
udslippet fra renovationsselskabet Renosyd, der er ejet af Odder Kommune, Silkeborg Kommune
og Skanderborg kommune. Odder Kommune ejer 28,7 % af selskabet og denne andel medregnes
derfor. Odder Kommunes andel af selskabet udledte 68,7 ton CO2 i 2010.
4.1.6. Udledning fra arealanvendelse
Kommunens arealanvendelse kan bidrage positivt til CO2 regnskabet forstået på den måde at naturområder
binder CO2 og derfor ”tæller i plus” i regnskabet.
Der er dog ikke indhentet oplysninger om kommunalt ejede parker, landområder og vejtræer mv. da
bidragene i kommunen forventes at være helt marginale.
Side 24/42

4.2. Nedbringelse af CO2-udledning fra den kommunale virksomhed
4.2.1 Kommunens bygninger
I byrådets Politik for Teknik og Miljø vedtaget i 2009 blev det besluttet at alle kommunens bygninger
skulle energimærkes og at der skulle vedtages en plan for investeringer i energibesparende tiltag.
I 2010 var energimærkningen gennemført og der blev i november 2010 vedtaget en Energihandleplan.
Det blev besluttet at gennemføre alle energirenoveringer på kommunale bygninger med en
tilbagebetalingstid på 5 år og derunder, svarende til i alt 81 projekter med en samlet besparelse på
årligt 387.800 kWh. Der var tale om en investering på ca. 1,3 mio. kr.
Kommunen har endvidere besluttet at fortsætte energirenoveringerne de kommende år, så tiltag
med længere tilbagebetalingstid end 5 år ligeledes kan blive gennemført. Kommunens institutioner
er inviteret med ind i samarbejdet og vil med beslutningen om at 50 % af energibesparelsen tilfalder
institutionen, mærke den direkte konsekvens. Dette er også et virkemiddel i forhold til at sætte fokus
på at ændret brugeradfærd har en direkte positiv effekt på miljøet og økonomien.
Kommunen råder over et termograferingskamera, som anvendes til at styrke kommunens viden om
tilstanden af de kommunalt ejede bygninger for på den baggrund at kvalificere og målrette indsatsen
ift. energirenoveringer. Desuden er der i 2010 implementeret et IT system, som primært anvendes
til planlagt periodisk drift og vedligehold bygninger, men som også indeholder et modul til forbrugsregistrering
og energistyring, hvori institutionernes energiansvarlige indberetter månedlige
forbrugsaflæsninger og kan sammenligne med tidligere forbrug. Derved foretages kontrol af energi-
og vandforbrug til afdækning af evt. overforbrug.
Side 25/42

4.2.2. Øvrigt kommunalt energiforbrug
Udover energiforbrug i kommunens bygninger kommer CO2 udledningen fra transport af kommunens
medarbejdere, maskiner og udstyr.
Hvad angår indkøb af udstyr, maskiner, biler mv. gælder kommunens indkøbspolitik. I politikken står
der følgende om energieffektivitet af produkter.
”Odder Kommune arbejder ihærdigt
på at leve op til de energi-sparekrav,
som Folketinget har stillet til
offentlig virksomhed. Investeringer i
energi-besparende foranstaltninger
skal foretages, når tilbagebetalingstiden
for merprisen er lig med eller
kortere end produktets levetid …
Endvidere vil der i forbindelse med
købet kunne opstå den situation, at
to produkter begge opfylder alle
købskriterier og stort set er ens. Her
skal det produkt så vælges, som
kræver mindst energiforbrug i fremstillingsprocessen.”
Citat fra Odder Kommunes Indkøbspolitik
Odder Spildevand A/S varetager anlæg og drift af renseanlæg og kloakanlæg. Odder Kommune er
eneaktionær i selskabet. I kommunens ejer-strategi fra 2011 er det besluttet at selskabet hvert år
skal udarbejde et Grønt Regnskab som beskriver miljøpåvirkningen og CO2 belastningen. Selskabet
skal desuden arbejde målrettet med at reducere CO2 udledningen i overensstemmelse med kommunens
målsætning om at være CO2 neutral kommune i 2030. Det er ligeledes præciseret, at spildevandsselskabet
skal arbejde med reduktion af miljøbelastning i forbindelse med regnvandsbassiner,
ledninger og anlæg. Disse intentioner vil kunne løftes med en revision af kommunens Spildevandsplan
med præciseringer af kommunens krav til spildevands- og regnvandsbortskaffelse.
Side 26/42

4.3. Forslag til yderligere tiltag for at nedbringe CO2 udledning fra kommunal virksomhed
12. Digital fjernaflæsning af alle forbrugsmålere
Hvis der etableres netopkobling (CTS) til el-målere på kommunens bygninger kan der foretages
automatisk digital fjernaflæsning af målerne. Fjernaflæsning giver mulighed for alarm
hvis timeforbruget overstiger en valgt alarmgrænse, eller merforbrug som følge af lækage.
13. Kommunalt nybyggeri skal være lavenergi-byggeri
Kommunen kunne beslutte at når der fremover anlægges kommunalt nybyggeri skal der
være tale om lavenergi-byggeri. Eksempelvis efter lavenergiklasse 2015 eller 2020.
14. Etablering af vedvarende energikilder på kommunale bygninger, fx solceller
Solceller er en god kombination med lavenergibyggeri. Der kunne derfor i sammenhæng
med forslag 15 ovenfor besluttes at kommunalt nybyggeri skal have solcelleanlæg. Der
kunne endvidere besluttes også at etablere solcelleanlæg på allerede eksisterende bygninger.
Et lokalt eksempel herpå er Pakhuset i Odder.
15. Energibevidst indkøbspolitik med konkrete krav til energieffektivitet
Kommunens indkøbspolitik kunne indeholde håndfaste krav til energieffektivitet ved nyerhvervelser
af f.eks. maskiner, biler og andre køretøjer. For udbud der foretages via Indkøbsfællesskabet
med Hedensted og Horsens vil der skulle opnås enighed om hvilke krav
der konkret skal med i kravspecifikationer for konkrete udbud.
16. Indkøb af el-biler til kommunale funktioner, f.eks. hjemmeplejen
Flere andre kommuner har som forsøg indkøbt elbiler til hjemmeplejen, f.eks. Aarhus,
Bornholm, Frederiksberg, Billund m.fl. Erfaringerne i disse projekter kunne undersøges med
henblik på at skifte til elbiler i Odder Kommunes hjemmepleje. Projektet kunne også udvides
til at gælde andre grene af den kommunale organisation.
17. Udlån af cykler til medarbejdere for at mindske biltrafik til møder i kommunen
På Rådhuset, Børne- og Familiecenteret mv. kunne kommunen have cykler stående som
medarbejdere kunne booke og bruge til transport til/fra møder internt i kommunen. Man
kunne i første omgang undersøge behov og interesse for forslaget blandt medarbejdere.
Side 27/42

5. TILPASNING TIL KLIMAFORANDRINGER
Klimatilpasning er en såkaldt ”defensiv” tilgang til klimaproblemerne, fordi fokus her er at tilpasse
sig til den nye virkelighed. Defensiv skal dog ikke forstås negativt for det vil være yderst relevant for
både virksomheder, landbrug, borgere og kommunen at tilpasse sig de forventede ændringer i god
tid.
I denne del af klimastrategien beskrives de forventede klimaændringer og konsekvenserne heraf.
Desuden beskrives hvad kommunen gør for at tilpasse til denne fremtidige situation.
5.1 Forventede konsekvenser af klimaforandringerne i Danmark
5.1.1. Klimaændringer i Danmark frem til 2050
Danmark får i fremtiden et varmere og vådere vejr med flere ekstremer. De vigtigste forventede
ændringer er:
Mere regn. Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren får vi
både tørkeperioder og kraftigere regnskyl.
Mildere vintre. Vintrene vil blive mildere og fugtigere. Det betyder, at planternes vækstsæson
kan blive forlænget.
Varmere somre. Somrene bliver varmere, og der kan komme flere og længere hedebølger.
Højere vandstand. Der forventes en generel vandstandsstigning i havene omkring Danmark.
Mere vind. Vi kan forvente flere kraftige storme.
Større skydække. Vi får generelt et svagt stigende skydække og stigningen vil være størst
om vinteren.
Tabellen nedenfor angiver de klimaændringer der vil være i perioden 2021-2050 i forhold til normal-
perioden 1961 - 1990.
Klimaændringer i Danmark frem til 2050 ifølge A1B-scenariet
Årsmiddeltemperatur +0.8° C
Vinter +1.0° C
Sommer +0.4° C
Årsmiddelnedbør +11%
Vinter + 7%
Sommer + 8%
Hav
Middelvind + 1%
Hav + land
Middelvind + 3%
Side 28/42

Ændring i ekstremer frem til 2050 ifølge A1B-scenariet
Frostvejr - 17 døgn
Vækstsæson +21 døgn
Hedebølge + 2 døgn
Sommernætter + 4 %-points
Antal døgn med mere end 10
mm nedbør
+ 7 døgn
5-døgnsnedbør + 7 mm
Middelintensitet, nedbør +0.5 mm/d
Kraftige hændelser, nedbør + 6 %-points
5.1.2. Klimaændringer i Danmark frem til år 2100
På længere sigt vil størrelsen af klimaændringerne afhænge af hvor meget drivhusgas der bliver
udledt globalt i de kommende årtier. FNs klimapanel har derfor opstillet en række scenarier for
hvordan klimaet ændrer sig under forskellige forudsætninger. DMI har bearbejdet de fire scenarier,
så de passer til danske forhold. De fire scenarier forudsiger alle et mere ekstremt vejr i Danmark.
Konkret vil det bl.a. betyde flere døgn med frost, varmere somre og flere dage med over 10mm
nedbør.
DMI vurderer, på baggrund af den hidtidige forskning, at klimaændringerne kan få havniveauet omkring
Danmark til at stige mellem 0,3 og 1 m i dette århundrede. Hovedparten af stigningen skyldes
vandets varmeudvidelse. Resten er bidrag fra afsmeltning af iskapper og gletschere. Da landhævning
og vind også spiller ind, vil det betyde, at den oplevede vandstand kan stige mellem 0,1 og 1,2
meter afhængig af hvor i landet man befinder sig.
Havniveau
Forventet stigning i havvandstand 2050 2100
Middelvandstandsstigning 0,15 - 0,45 m 0,3 - 1,0 m
Lokale forhold
Landhævning - (0,05 - 0,10)m - (0,1 - 0,2)m
Vind 0 - 0,10 m 0 - 0,3 m
Estimat, i alt 0,05 - 0,50 m 0,1 - 1,2 m
Ved bestemte kombinationer af tidevand, vind og vejr opstår særligt høje vandstande, det kaldes
stormfloder. Ud fra statistikker over vandstande kan man se hvilken vandstand der statistik set
kun optræder én gang i løbet af 50 år. Det er en såkaldt 50-års vandstand. I de indre danske farvande
forventes en forhøjelse på 5 - 10 cm af vandstanden ved en 50-100-årshændelse frem til år
2100.
5.2. Konsekvenser af klimaforandringerne i Odder Kommune
De ovenfor beskrevne klimaforandringer vil få indflydelse på blandt andet kystbeskyttelse, afløbssystemer,
bygningsværker, veje, vandforsyning, landbrug og naturforvaltning.
Side 29/42

5.2.1. Øget risiko for oversvømmelser
Det må forventes at dele af Odder Kommunes østvendte kyster vil blive udsat for øget erosion, og
at risikoen for oversvømmelse af kystområder øges, herunder også i sommerhusområder. Områder
med fladt bagland vil have yderligere risiko. Presset på Hou havn vil formentligt øges med risiko for
oversvømmelser af havneområdet. Erosion kan modvirkes med foranstaltninger til kystbeskyttelse.
Der kan bygges faste anlæg som værner mod havets påvirkninger eller der kan ske forløbende
sandopfyldning de steder hvor havet fjerner materiale.
Kort over placering af diger og sluser i Odder Kommune:
Diger kan modvirke oversvømmelser. I Odder kommune er anvendelse af diger begrænset til områder
ved Alrø (Holte renden), Splidholm og Kysing sø hvor interessen primært er landbrugsdrift af de
inddæmmende arealer. Ved Sondrup Strand er der etableret diger som ud over landbrugsjord også
beskytter et mindre antal beboelser. Digerne drives og vedligeholdes af de berørte lodsejere. Slusen
i Norsminde virker allerede nu som værn mod oversvømmelser af arealerne inde i fjorden. Slusen
drives af et landindvindings-lag.
I henhold til Lov om kystbeskyttelse er det grundejers ansvar at beskytte egen ejendom mod oversvømmelse
eller erosion fra havet. Det er derfor ejerne af de ejendomme, der opnår beskyttelse
ved et anlæg, der skal udføre kystbeskyttelsesforanstaltningerne og afholde udgifterne ved etablering
drift og vedligeholdelse.
Side 30/42

Ikke kun havvandsstigninger der vil give risiko for oversvømmelse. Den ekstreme nedbør vil også
givet øget vandstand i vandløb og åer og dermed risiko for oversvømmelser herfra. Ekstrem nedbør
er dimensionsgivende for afløbssystemer. Hvis kapaciteten i forbindelse med ekstremnedbørshændelser
overskrides er der risiko for overløb, der kan give vandskader forskellige steder i bygninger
og vandfyldte kældre.
Kældre fyldes ikke kun på grund af lokalt overløb, men også fra tilbageløb i kloakker i lavtliggende
områder. Risikoen for oversvømmelser i kommunens byområder vil derfor stige. I forbindelse med
det ekstremt kraftige regnvejr/skybrud i København i juli 2011 så man at vandet løb ind i de lavere
bygninger og lavtliggende områder med store skader og store økonomiske konsekvenser til følge.
Oversvømmelse af kloakker vil medføre at rotter tvinges ud af systemet og kan spredes til andre
områder. Kloakvand fra boliger og kloakvand hvor rotter opholder sig kan indeholde sygdomsfremkaldende
bakterier og direkte kontakt er forbundet med sundhedsrisici.
På baggrund af en foreløbig vurdering er områder i Horsens Fjord og i Kattegat udpeget som risikoområder
for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde. Områderne strækker sig fra kommunens
sydligste områder op til de nordligste med Norsminde Fjord og opland til fjorden. Mod øst
gælder det kyststrækninger ud til det nordlige Lillebælt og Kattegat med Tunø. Kystvandene i området
omfatter farvandet omkring Tunø, Horsens Fjord og udfor Gylling Næs samt Norsminde Fjord.
Billede fra oversvømmelse ved Odder Museum, januar 2007:
Side 31/42

5.2.2. Kortudsnit over Tunø, Hou, Norsminde og Amstrup
I kommunens Geografiske Informations System (GIS) er der dannet fire kortudsnit over kommunen;
over Tunø, Norsminde, Hov og Amstrup. Der er tale om udvalgte eksempler, idet der ikke er foretaget
en screening af hele kyststrækningen. De 4 kort er gengivet og kommenteret i det følgende.
På kortene er der med farven lilla markeret højdekurver under 1,20 meter, hvilket som nævnt er den
maksimale forventede havvandsstigning i dette århundrede ifølge det af regeringen udpegede scenarie,
som kommuner skal planlægge efter.
Kortudsnittene er dannet uden hensyntagen til eventuelle dæmninger eller andre forhindringer for
vandets fri passage. Det lilla areal på kortene er således ikke udtryk for ubetinget oversvømmelse,
men et udtryk for et areal med behov for øget fokus.
Konsekvenserne af oversvømmelser i de markerede områder kan blive forværret af tilbagestuvning,
dvs. at vandet nogle steder ikke kan løbe væk igen.
Kort over Tunø:
Som det ses på kortet vil hele Tunøs kyst være under pres ved havvandsstigning på 1,2 meter. I
særdeleshed vil havneområdet være udsat.
Side 32/42

Kort over område ved Norsminde:
På kortet ses Norsminde by og kystlinjen til højre, mens fjorden ses til venstre på kortet. Kysing Sø,
som i dag er inddæmmet med diger og anvendes til landbrugsjord, ses tydeligt markeret på kortet
med lilla farve, da højdekurven her er under de 1,2 meter. Det samme gælder blandt andet stranden
nord for indsejlingen til Norsminde Havn samt de lave arealer ved bredden af fjorden.
Side 33/42

Kort over område ved Hov:
Som det ses på kortet vil ikke kun Hov Havn og kystlinjen være i risiko for oversvømmelse men
også områder langs vandløbet ud mod kysten, herunder de boliger der ligger i dette område.
Side 34/42

Kort over område ved Amstrup:
På kortet ses Alrø nederst til venstre og dæmningen mellem Alrø og fastlandet.
Kortet viser, at udover langs kystlinjen vil der flere steder ved Alrø og Amstrup være naturområder
som vil være truet af oversvømmelser langt ind i landet.
Side 35/42

5.2.2. Andre konsekvenser af klimaforandringer i Odder Kommune
Kommunens bygningsmasse vil også blive belastet af klimaet, bl.a. af de øgede nedbørsmængder
og kraftigere vinde. De varmere vintre kan give mindre behov for opvarmning, hvilket kan reducere
udgifterne til energi, men kan samtidig give et mere fugtigt indeklima. Varmere vejr om sommeren
kan omvendt give øget behov for indendørs køling som koster energi.
Kommunens vejnet vil blive belastet af klimaet, blandt andet på grund af øgede nedbørsmængder.
Generelt gælder det at et vedligeholdt vejnet ikke er så udsat for påvirkningerne, men for veje og
vejbroer som ikke er i god vedligeholdt stand vil det give risiko for skader.
Klimaændringerne forventes også at få betydning for grund- og drikkevand. Konsekvenserne for
mængden af grundvand er kompleks og videnskabelige resultater er ikke entydige. I Odder Kommune
vil der være risiko for indtrængning af salt i grundvandet nær kysterne. Her vil specielt Tunø
være et vigtigt område at have fokus på.
For landbruget vil klimaforandringerne formentligt betyde en længere og varmere vækstsæson og
nye afgrøder. Til gengæld forventes også flere skadedyr, plante- og husdyrsygdomme. Et øget behov
for pesticider og gødningstilførsel kan øge presset på naturen. Øget nedbør vil samtidig blive
en udfordring for lavtliggende arealer. Enkelte områder med vandløb har allerede i dag et problem
med oversvømmelser. Der vil blive behov for udvikling af nye afgrøder og teknologier.
De fleste træarter i de danske skove er sårbare overfor ændringer i temperaturstigninger, tørkeperioder
eller storm. Skoven har en lang produktionstid. For nåletræer er den 50 – 80 år og for løvtræer
fra 80 – 150 år. Tilpasning på dette område kan derfor overvejes allerede nu, ellers kan produktion
og rekreative værdier gå tabt.
Side 36/42

5.3 Tilpasning til klimaforandringerne
De fremtidige klimaændringer skal tænkes ind i kommunens planlægning for at undgå unødige skader
og omkostninger.
Følgende aspekter kan indgå i planlægningen, f.eks. lokalplanerne:
Håndtering af regnvand lokalt for at aflaste kloaknettet og undgå oversvømmelser
Sikring af kystområder
Sikring af truede bygninger
Sikring af tekniske anlæg og ledningsnet
Skovrejsning for at sikre drikkevandsressourcer
Et af de vigtigste områder som kommunen arbejder på er forebyggelse i forbindelse med vandstand
og oversvømmelser.
5.3.1. Forebyggelse i forbindelse med vandstandsstigninger
I kommunens Arkitekturstrategi vedtaget i 2011 er det beskrevet at der ved byggemodninger skal
fremtidssikres i forhold til de forventede klimaforandringer ved at indtænke søer og vandgrøfter til
håndtering af overfladevand.
I alle nye lokalplaner indgår et afsnit om ”grønne hensyn”. Heraf fremgår et krav om at overfladevand
fra områdets veje og tagflader skal bortledes til bassinanlæg, der etableres med permanent
vandspejl. Inden en kommunal byggemodning påbegyndes laver man desuden en geoteknisk forundersøgelse
for at danne overblik over, om der er dele af arealerne som er egnede til lokal nedsivning,
dvs. nedsivning på de enkelte grunde og i grøfter ved vejarealer.
Et konkret eksempel på integration af klimatilpasning i planlægningen er Strukturplanen for Odder
Vest, det nye byudviklingsområde nord for Stampmøllebækken, hvor kommunen ejer 48,5 hektar.
Af planen fremgår det at ”det er hensigten at skabe et bæredygtigt område, hvor de gode afvandingsmuligheder
i de sammenhængende grønne strøg og blandede boformer tilsammen danner et
varieret byområde som er rig på oplevelser”. Konkret skal afvandingen foregå via åbne grøfter,
stenbesatte vandingskanaler og forsinkelsesbassiner, således at hele afvandingssystemet tilfører
området synlige småsøer og vandløb.
Odder Kommune arbejder øjeblikket på etablering af to vådområder. Det ene placeres ved Stampmølle
Bæk i et område i Odder by der udbygges med ny beboelse. Vådområdet vil kunne medvirke
som forsinkelse i afledningen af overfladevand/regnvand fra området og reducere oversvømmelseshændelser
i boligområderne nedstrøms. Det andet vådområde bliver i ådalen mellem Odder by
og Norsminde Fjord og kommer til at omfatte ca. 130 ha. Dette projekt finansieres af staten.
Dertil kommer at bl.a. lokale landboforeninger arbejder med etablering af minivådområder. Ideen
med minivådområder er at lave nogle små men højeffektive anlæg eller vådområder, der kan indskydes
i drænsystemer. Projekterne foregår i tæt samarbejde mellem lodsejere, rådgiver, landboforening,
universiteter og myndigheder.
I forhold til sikring af bygningsmassen vil kommunen løbende tilpasse de krav der stilles til byggeri
og anlæg på arealer i kystnærhedszonen som kan være udsat for oversvømmelser.
Side 37/42

I lokalplanen for den nye havn i Hov er der, efter anbefaling fra Kyst-direktoratet, stillet krav om at
der ved nybyggeri fastsættes en laveste sokkel på +1,50 i forhold til Dansk Vertikal Reference (DVR
90).
Vandplanerne som er under udarbejdelse af staten i henhold til Miljømålsloven vil indeholde retningslinjer
for den fremtidige målsætning for vandløb, hvilket vil influere på vandløbenes fysiske
forhold og vedligeholdelse. Staten har valgt ikke at inddrage klimaforhold i første generation af planerne.
5.3.2. Beredskab ved vandstandsstigninger
Ved vandstandsstigninger pga. nedbør eller skybrud indenlands gælder, at det på privat grund er
lodsejers eget ansvar via forsikringsselskab at afhjælpe vandskader. I det offentlige rum kan kommunens
brandvæsen bistå med en pumpekapacitet på ca. 3 – 4000 liter/minut, men kun såfremt
der er tale om akut fare for mennesker eller dyr eller væsentlige værdier.
Yderligere pumpekapacitet og mandskab kan brandvæsenet rekvirere hos Beredskabsstyrelsens
beredskabscentre.
Vandstandsstigning i forbindelse med højvande ved kysten kan umiddelbart kun forebygges ved
hjælp af diger. Evt. kan der udlægges sandsække i meget begrænset omfang dvs. strækninger på 2
– 3 m.
Side 38/42

5.4. Forslag til klimatilpasning
18. Screening af kommunens kystlinje
For at komme videre med klimatilpasning kunne der udarbejdes en kortlægning af de konkrete
konsekvenser af vandstandsstigning og oversvømmelser. Et overblik vil kunne opnås
ved en screening af kommunens ca. 42 km. kyststrækning med differentiering af anvendelse
og interesser. Kysten er meget varieret med en fantastisk badestrand ved Saksild og
enestående naturområder ved Amstrup. En screening vil skabe viden om de konflikter det
vil medføre for de lokale interesser og give mulighed for en prioritering af indsatser alt efter
hvor påvirkningen af kysten kan accepteres og hvor skal der træffes foranstaltninger. Der vil
på sigt være blive behov for en prioritering af områder, hvor tilbagevendende oversvømmelser
eller varige ændringer kan accepteres.
19. Analyse af problemstillinger med overfladevand (dræn og vandløb)
De øgede nedbørsmængder som vil øge belastningen af dræn og vandløb vil kræve en
analyse af de påvirkninger der skal imødegås. Det drejer sig f.eks. om Odder by, hvor Odder
Å vil kunne blive belastet af de mange befæstede arealer og vil kunne medføre oversvømmelser.
Der er iværksat et samarbejde mellem kommunen og Odder Spildevand A/S
omkring et paradigme for regnvandsbassiner. Et regnvandsbassin er designet til at opsamle
regnvand og langsomt aflede det videre til et vandløb. Herved opnås en hydraulisk beskyttelse
af recipienten hvilket dermed kan modvirke oversvømmelser i vandløbet. Endvidere
har våde regnvandsbassiner et stort potentiale som værdifulde biotoper og som rekreative
åndehuller i byrummet.
20. Ændring af vandløbspleje
Vandstanden stiger i et vandløb når der er mange vandløbsplanter fordi planterne bremser
og stuver vandet. Når vandstanden er høj i vandløbet, kan overskudsvand fra markerne
omkring vandløbet ikke afledes så hurtigt, som når vandstanden er lav. Derfor beskærer
man regelmæssigt planterne i de fleste vandløb. Denne beskæring kaldes grødeskæring.
Vandløbsvedligeholdelsen kan omfatte fjernelse af blødt, aflejret materiale fra vandløbsbunden.
En del af de landbrugsarealer der ligger i tilknytning til lavbundsarealer kan blive
påvirket af klimaændringerne i form af vandstandsstigninger og regnvejrshændelser. En
øget grødeskæring i vandløbene og effekt af de vandløbsnære drænsystemer vil derfor
kunne have meget stor betydning for at undgå eller begrænse oversvømmelser. Ændringer
af vandløbsvedligeholdelsen vil som oftest kræve en ændring af vandløbsregulativet.
21. Etablere tilbageløbsventiler i kloakker på kommunale ejendomme
For at imødegå den øgede nedbørsmængde kan der monteres tilbageløbsventiler i brønde,
således at der ved "højvande" foretages en automatisk lukning af ledningerne fra bygningen
til samlebrønden.
22. Revision af Spildevandsplan for Odder Kommune
Spildevandsplanen indeholder kommunens målsætning for hvorledes håndtering af både
spildevand og regnvand skal ske, og derfor være et vigtigt instrument for håndtering af problemstillingerne
med øgede nedbørsmængder. Konsekvenserne af hændelser med store
Side 39/42

nedbørsmængder, konsekvenserne af fælleskloakering i den indre bydel samt vandløbenes
passage gennem byen skal analyseres og der skal træffes foranstaltninger som sikrer
størst mulig beskyttelse mod oversvømmelse. Odder Spildevand vil være en væsentlig faktor
i dette arbejde. Der vil samtidigt kunne ske en risikovurdering af de områder som vil blive
oversvømmet, og dette kan efterfølgende kommunikeres ud f.eks. til forsyningsselskaberne,
som på den baggrund kan træffe foranstaltninger til at nedbringe konsekvenserne.
Det kunne f.eks. være flytning af et elskab eller en transformerstation. Det kan desuden
vurderes, om det vil være aktuelt at opkøbe lavbundsarealer for at skabe mulighed for kontrollerede
oversvømmelser.
23. Aktiv kystsikring
Den føromtalte screening af kommunens kyststrækning vil skabe overblik over nødvendigheden
af tiltag for kystsikring. Der kan iværksættes initiativer med inddragelse af relevante
grundejere eller grundejerforeninger.
Side 40/42

6. OVERSIGT OVER FORSLAG I KLIMASTRATEGIEN
Skemaet nedenfor giver et overblik over de forslag der er beskrevet i klimastrategien (afsnit 3.3,
4.3, og 5.4).
Nedbringelse af
CO2udledning
(offensiv tilgang)
Kommunen
som område
Kommunal
virksomhed
Forslag
1. Realisere en energiplan der fremmer CO2 neutral energiforsyning
(herunder vindmøller, biogas, solceller mv.)
2. Etablere vindmøller vha. salg af anparter til borgere
3. Stille krav i lokalplaner om lavenergibyggeri i nye boligområder
samt i planlægningen at indtænke grundenes og boligernes
orientering
4. Udvælge område til eksempelbyggeri for energirigtigt
byggeri (0-energi huse)
5. Termografisk kortlægning af kommunen så borgerne kan
finde termiske billeder af egen ejendom
6. Planlægning som forbedrer forholdene for cyklister og andre
”bløde” trafikanter
7. Realisere Trafiksikkerhedsplanens projekter om forbedring
af cykelstier og lign.
8. Gøre offentlig transport attraktivt for kommunens mange
pendlere
9. Etablering af pendlerpladser (med bil- og cykelparkering) i
udkanten af byen for at fremme samkørsel
10. Formidling til borgerne i samarbejde med energiselskaberne
11. Binding af CO2 i naturområder, f.eks. ved at realisere
skovrejsningsprojekter og etablere vådområder i det åbne
land
12. Digital fjernaflæsning af alle forbrugsmålere med henblik
på energistyring
13. Kommunalt nybyggeri skal være lavenergi-byggeri, fx lavenergiklasse
2015 eller 2020
14. Etablering af vedvarende energikilder på kommunale
bygninger, fx solceller
Side 41/42

Tilpasning til klimaforandringer
(defensiv tilgang)
Forslag
15. Energibevidst indkøbspolitik med konkrete krav til energieffektivitet
ved nyerhvervelser af f.eks. maskiner og biler
16. Indkøb af el-biler til kommunale funktioner, f.eks. hjemmeplejen
17. Udlån af cykler til medarbejdere for at mindske biltrafik til
møder, hjemmebesøg mv. i kommunen
18. Screening af kommunens kyststrækning, herunder konsekvenser
af erosion og havvandsstigning, med differentiering
af anvendelse og interesser, herunder vurdering af
behov for at iværksætte initiativer til kystsikring
19. Analyse af problemstillinger med overfladevand (dræn og
vandløb)
20. Revision af Spildevandsplan for Odder Kommune med
henblik på at imødegå klimaforandringerne
21. Vurdering af behov for ændret vandløbspleje
22. Etablere tilbageløbsventiler i kloaker på kommunale ejendomme
23. Aktiv kystsikring
Side 42/42