postpress.dk - forside - Velkommen til Den Grafiske Højskole

Tilrettelæggerens opslagsbog 

Introduktion 

Indledning til fagområdet 

Produkttyper 

Hvilke kunder skal vi rådgive og betjene? 

Maskinparken 

Modelvirksomhed "Firmaet A/S" 

Tilrettelægning i 10 trin 

Arbejdsområder & metoder 

Identifikation 

Opgavens originalmateriale 

Tjeklister 

Tjekpunkter - manuskript 

Tjekpunkter - fotografi/dias 

Tjekpunkter - rentegning på papir 

Tjekpunkter - 1. korrektur 

Tjekpunkter - job på cd 

Tjekpunkter - filmprøvetryk 

Tjekpunkter - digitalt prøvetryk 

Tjekpunkter - reprofilm 

Tjekpunkter - blåkopi (lavet med reprofilm) eller udskydningsproof 

Tjekpunkter - trykstart 

Tjekpunkter - leveret oplag 

Falseprøver 

Falsekatalog 

Udskydning. Principper og overvejelser 

Udskydning (eksempler) 

Trykformatberegning 

Papirbestilling 

Papir (huskvaliteter) 

DGH Paper Gloss 130 g/m2 

DGH Paper Gloss 200 g/m2 

Page 1

Produktionsplaner 

...Udkast til vejledning i kalkulation samt kalkulationssatser 

Tilrettelægning af heatsettryksager 

Tryksagsindkøb/handel 

Tryksagsindkøb 

Korrespondance 

Appendiks I 

Formelsamling 

T-metoden 

PDF, word og excell filer 

Skemaer til kalkulation (GTL) pdf udgave 

Ordrekladde pdf udgave 

Dummy-Galleri (til inspiration) 

Appendiks II 

Mine leverandører 

Repetition (en række spørgsmål) 

Litteratur 

Tabeller til bogproduktion 

Tilrettelæggerens værktøjskasse 

Bilag til GTL/MPL 

PDF udgave: 21.04.2004 

Redaktion: Thomas Bo Jensen - tbj@dgh.dk 

Introduktion til www.postpress.dk - TBJ resume 

Alle sider kan ses på hjemmesiden www.postpress.dk - Sitemap 

Page 2

Digitalt leksikon om grafisk produktion 

Indledning til fagområdet tilrettelægning 

Hvad laver en tilrettelægger? 

Tilrettelæggeren er den der ved noget om, hvordan forskellige tryksager kan produceres på 

en optimal måde, i forhold til opgavens krav (kvalitet, økonomi, leveringstid m.v.). 

Tilrettelæggeren kan bl.a. være ansat som planlægger, kalkulator, rådgiver eller 

tryksagsindkøber, alt efter "hvor" i den grafiske produktionsproces han eller hun er ansat. 

Tilrettelæggerens arbejde kan omfatte hele den grafiske produktionsproces, der er vist 

nedenfor. 

Den grafiske produktionsproces 

• Kunden og konsulenten laver en aftale 

• Konsulenten taler med trykkeriets beregner/projektleder 

• Kreativ produktion sættes igang og godkendes 

• Prepress sættes igang og godkendes 

• Opgaven udskydes / blåkopi laves og godkendes 

• Trykplader belyses og fremkaldes 

• Opgaven trykkes 

• Opgaven færdiggøres 

• Opgaven pakkes og leveres til kunden eller distribueres 

Den grafiske produktionsproces ved offsettryksager 

Planlæg "mod uret" - Producer "med uret" 

Page 3

Produktionen af en tryksag baserer sig på planlægning af såvel tryksagens udformning som 

dens fremstilling. Planlægningen omfatter principielt følgende elementer: 

• Grafisk design 

• Produktionstilrettelægning 

• Kalkulation 

Det er ikke en proces, som nødvendigvis foregår i den nævnte rækkefølge, for i praksis er der 

tale om et samspil, hvor produktionstekniske og økonomiske forhold ofte inddrages og 

afklares, før tryksagens endelige udformning fastlægges. 

Grafisk design foretages normalt af en grafisk formgiver/designer og er tilrettelægningen af, 

hvordan tryksagen skal fremstå, når den er færdig. Resultatet af designfasen er beslutninger 

vedrørende tryksagens 

• Format og omfang 

• Layout og disponering 

• Typografi 

• Billeder og andre illustrationer 

• Anvendelse af farver 

• Papirkvalitet og gramvægt 

• Færdiggørelse og indbinding 

• Overfladebehandling 

• Generelt kvalitetsniveau 

Produktionstilrettelægningen er planlægningen af, hvordan tryksagen skal produceres, og 

det sker på grundlag af oplægget fra den grafiske designer samt information om specielle 

kvalitetskrav, oplagsstørrelse, sprogversioner etc. Ofte vanskeliggøres 

produktionstilrettelægningen og den efterfølgende kalkulation imidlertid af, at der ikke 

foreligger tilstrækkelig viden om tryksagen, fordi designeren eller udgiveren af tryksagen 

ønsker at få fastlagt de økonomiske og produktionstekniske rammer forud for det grafiske 

design. 

Det er tilrettelæggerens opgave at sikre en optimal fremstilling af tryksagen på det 

produktionsudstyr, der er til rådighed, under hensyn til såvel den ønskede kvalitet som de 

økonomiske og produktionstekniske krav og begrænsninger. 

Heri indgår også en vurdering af, om virksomheden overhovedet har produktionsudstyr, der 

sætter den i stand til at fremstille den pågældende opgave i en kvalitet og til omkostninger, 

der er konkurrencedygtige. Hvis ikke, må det overvejes at få opgaven produceret hos en 

underleverandør eller henvise kunden til en anden leverandør. 

Modsat rettede produktionstekniske og økonomiske krav og ønsker indebærer ofte, at 

produktionstilrettelægningen bliver ganske kompliceret. Der stilles derfor krav om en god 

faglig indsigt til den person, der skal varetage denne opgave. 

Resultatet af produktionstilrettelægningen er en række indbyrdes afhængige valg vedrørende: 

• Prepressproces 

• Trykarkdisponering og papirformat 

• Trykmaskine 

• Færdiggørelsesmetode og udskydning 

Kalkulationen består herefter i at vurdere tids- og materialeforbruget samt omfanget af 

underleverandørarbejde og på grundlag heraf at beregne omkostningerne ved fremstillingen af 

tryksagen. Det er beregnerens eller kalkulatorens opgave. Evt. skal der foretages et antal 

alternativberegninger for tryksagen i forskellige udformninger til brug for beslutninger vedr. 

fastlæggelsen af tryksagens endelige design. 

Informationerne fra kalkulationen giver mulighed for at detail- og finplanlægge produktionen 

og kapaciteten i de enkelte afdelinger/funktioner samt at tilrettelægge og indkøbe materialer 

og underleverancer. 

Det er resultatet af produktionstilrettelægningen er grundlag for kalkulationen. Ofte udføres 

produktionstilrettelægning og kalkulation i en integreret proces af en og samme person. 

Page 4

Da en af tilrettelæggerens centrale opgaver er at overveje de aktuelle produktionsløsninger 

kan "metoden" nedenfor ses som et bud på en generel tilrettelægningsmetode for 

medarbejdere uden rutine i tilrettelægning. 

Sådan tilrettelægger man... 

1. Læs opgavens data grundigt. Data fremgår af ordrekladden. 

"Tegn" evt. opgaven med angivelse af de vigtigste data. 

2. Overvej opgaven i forhold til den aktuelle maskinpark og papirformater. 

Ved store oplag er papirfabrikation aktuelt hvis der er tid til det. 

3. Skitser/overvej evt. flere løsninger: 

a f.eks. 3 x 16 sider = 48 sider. 

b eller 4 x 12 sider = 48 sider. 

4. Overvej fordele og ulemper ved a og b. - Økonomi - Kvalitet - Leveringstid 

5. Vær omhyggelig med alle beregninger! 

Gennemgå din løsning (for regnefejl). F.eks. fejl ved trykformatberegningen. 

6. Kontroller at der er sammenhæng i din løsning. F.eks. korrekt antal plader/ 

indretninger i forhold til antallet af trykstarter/oplag, der skal igennem. 

7. Kontroller at alle interne "regler & normer" er overholdt. 

Det kan f.eks. være ikke at false med 4 brud ved 100 g/m2s papir og derover uden 

et ok fra bogbinderen. 

9. Vælg den bedste løsning. 

Page 5

Løsning a. 3 x 16 sider. 

Løsning b. 4 x 12 sider. 

Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk 

* januar-2003 * 

Page 6


Produkttyper 

tryksager vi skal tilrettelægge... 

Alle trykkerier har et speciale, en eller nogle få tryksagstyper de ofte 

producerer, fordi disse opgaver passer godt til trykkeriets maskinpark og 

trykkeriets viden/erfaring. 

Nedenfor er der vist nogle tryksagstyper. Tryksagerne kan ofte trykkes 

med mere end en trykmetode. 

Da alle trykmetoder har unikke fordele, der gør dem særligt velegnet til 

bestemte opgavetyper, må tilrettelæggeren have en bred viden om såvel 

produkter og trykmetoder. 

I det enkelte trykkeri vil nogle opgavetyper forekomme hver uge, mens 

andre opgaver måske kun forekommer få gange om året. De fleste af de 

tryksager der er vist nedenfor trykkes i arkoffset. Viden en arkoffset er 

derfor central for en tilrettelægger. 

Hver tryksagstype har særlige forhold tilrettelæggeren skal tænke på. 

Ved at klikke på "ordrekladde" kan du se nogle af de produktspecifikke 

data som skal specificeres. 

I den nederste gruppe "Andre tryksager" finder man f.eks. opgaver som 

tryk på t-shirts, bannere, plastbæreposer m.m. Disse tryksager 

fremstilles typisk i specialiserede virksomheder, så viden om 

tilrettelægning af de mange muligheder i denne kategori, vil man ofte 

kun besidde, hvis man arbejder i en virksomhed med disse specialer. 

. 

Tryksager / Trykmetode > 

Arkoffset Heatset 

Andre 

trykmetoder 

Omslagsbøger . ordrekladde * X . . 

Indbundet bog . ordrekladde X . . 

Spiral bog . ordrekladde X . . 

Hæfte . ordrekladde X . . 

Klæbebundne kataloger X X . 

Klæbebundne tidsskrifter 

og magasiner 

X X . 

Folder . ordrekladde X . . 

Heatsettryksager . ordrekladde . X . 

Avis . ordrekladde . . X 

Kartonnage produkter . ordrekladde X . X 

Bølgepap produkter . ordrekladde X . X 

Løsblad X . . 

Page 7

Visitkort 

og andre kort (af karton) 

X . . 

Plakat X . . 

Forretningstryksager . . . 

Andre tryksager f.eks. 

plastbæreposer 

etiketter 

t-shirt 

m.m. 

. . X 

*) De mange forskellige ordrekladder der er vist på postpress.dk hjælper med at få overblik over de mange produktmuligheder. I 

praksis, i det enkelte trykkeri, har man en standard ordrekladde til alle forespørgsler. 

X i skemaet angiver den trykmetode der ofte anvendes til fremstilling af produktet. 


* 0404-2002 * 

Page 8


Virksomheder 

Hvilke produkter (tryksager) kan du forestille dig at disse virksomheder indkøber? 

Hvilke mængder (af tryksager) indkøber disse virksomheder på 12 måneder? 

Hvordan er deres tryksagsbudget fordelt på produkttyperne? (som kan ses fra menu1) 

. 

Shell Hennes & Mauritz Coca Cola 

Novo Nordisk Danpo Arla Foods 

DSB Kunde & Co Ford 

FDB Alinea Bosch 

Montana Post Danmark Wonderful Copenhagen 

Kildemoes Centurion . 

HTH Velux Toys'r'us 

Ecco Silvan Tivoli 

Folketinget Socialistisk Folkeparti Dyrup 

Egmont Venstre Orange 

Sadolin Volvo Calle Butikkerne 

Page 9


* 1604-2002 * 

Page 10


Maskinparken, 

de produktionstekniske muligheder 

og begrænsninger 

Når der skal afgives et tilbud må tilrettelæggeren først gennemtænke 

produktionsforløbet. Det skal ske i forhold til de aktuelle produktionsmuligheder. 

Hovedparten af disse muligheder vil som regel være muligheder (udstyr) man har i sin 

egen virksomhed. Men også fremmed arbejde ved underleverandører skal 

gennemtænkes og særlige forhold skal eventuelt undersøges. 

Virksomhedens kapacitet på det aktuelle tidspunkt må også overvejes, og hvis tilbudet 

bliver til en ordre må de nødvendige maskiner bookes. 

Se et eksempel på et processkema: klik HER (pdf) 

Se et udkast til en modelvirksomhed (september 2003): klik HER 


Page 11

* 2508-2003 * 

Page 12


1. udkast til Firmaet a/s, udgave aug2003. 

Firmaet a/s 

en grafisk modelvirksomhed 

Hvilke maskiner, udstyr, software, medarbejdere m.v. 

anvender en alsidig grafisk virksomhed, der både kan 

fremstille tryksager fra idefasen til det færdige oplag samt 

lave websites og andre former for elektronisk 

publichering? 

* 

Hvilke produkter kan virksomheden fremstille? 

Hvor lang tid tager en produktion? 

Hvilken satser anvendes ved forkalkulationen? 

Firmaet a/s har følgende afdelinger i produktionen: 

Tegnestue 

EP afdeling (web, m.v.) 

Premedie 

CTP/pladekopi 

Arktrykkeri 

Bogbinderi 

Råvarelager 

Afdeling nr. 1 - Tegnestue - 2 medarbejdere (grafikere) 

Antal Udstyr Note Sats (kr.) 

2 PC . . 

2 Macintosh . . 

. Software: QuarkXpress samt ..... . . 

1 Scanner til refleksoriginaler . . 

1 Scanner til dias . . 

1 S/H laserprinter A4 og A3 format . 

1 Farve laserprinter . . 

1 Digital kamera . . 

. Eksempler på ydelser fra denne afdeling . . 

. Tilrettelægning / møde med kunde ? . 575 

. Nyt layout ? . 575 

. Konvertering PC/Mac ? (0,5 time pr stk) . 575 

Page 13

. Revision af eksisterende dokument 

(gammel ordre) ? (0,5 time pr ordre) 

Resultater fra denne afdeling er f.eks.: Layout, Quark dokument, 

. 575 

Afdeling nr. 2 - Elektronisk Publicering web m.v. - 2 medarbejdere 


2 PC . . 


. Software: Dreamweaver, Flash, Go Live samt ... . . 

1 Scanner til refleksoriginaler . . 

1 Scanner til dias . . 

1 S/H laserprinter . . 

1 Farve laserprinter . . 

1 Digital kamera . . 


. Tilrettelægning / møde med kunde ? . 575 

. Programmering (html m.m.) . 575 

. Test af website . 575 

. Fremstilling af grafikelementer . 575 

Resultater fra denne afdeling er: Prototype, færdig distribueret webløsning, 

Afdeling nr. 3 - Premedie - 3 medarbejdere 


2 PC . . 


. Software: QuarkXpress, Photoshop, Illustrator, 

Acrobat samt ... 

. . 

1 Scanner til refleksoriginaler A4 . 

1 Scanner til dias A4 . 

1 S/H laserprinter A4 . 

1 Farve laserprinter A3 . 

1 Prøvetryksystem . . 


. S/H-scan inkl rens, import 15 minutter (= 0,25 

time) pr stk 

. Farve-scan inkl rens, import 20 minutter (= 0,33 

time) pr stk 

Page 14 

Timesats 825. 206 pr. stk. 

Timesats 825. 275 pr. stk.

. Billedfil export (lagring på CD) 15 minutter (= 0,25 

time) pr stk 

. Ombrydning / DTP-arb 

(egenvurdering: 15, 30 eller 45 minutter pr side) 

. 575 

. 575 

. Korrekturprint A4 S/H . 1 pr. stk. 

. Korrekturprint A3 S/H . 1,5 pr. stk. 

. Korrekturprint A4 Farve . 3 pr. stk. 

. Korrekturprint A3 Farve . 5 pr. stk. 

. Korrekturrettelser (skønnet tidsforbruget ved 

indførelse af kundens rettelser) 

. 575 

. Digital prøvetryk - A3 / 4+0 . 200 pr. stk. 

. Digital "blåkopi" ( inkjetprint i trykark-format i 4+0) 

Et prøvetryk pr. trykplade 

. Blåkopi / Ozalid (filmprøvetryk 1+1 - i 

trykpladeformat) 

. Filmprøvetryk i farver (fx cromalin, matchprint A4 / 4 

+0) 

. 100 pr. stk. 

. 170 pr. stk. 

. 200 pr. stk 

Resultater fra denne afdeling er: Prøvetryk, udskydningsproof, pdf-fil med høj opløsning, 

Afdeling nr. 4 - Trykpladefremstilling - 2 medarbejdere 


1 Platesetter (CTP) Format 72 x 104 cm . 

1 Lysborde . . 

1 Pladebelyser (filmmontager) . . 

1 Pladefremkaldermaskine Format 89 x 126 cm . 


. 52 x 74 Pladefremstilling fra film - til lille 

trykmaskine (inkl. film, udskyd. montage etc) 

. 72 x 102 Pladefremstilling fra film - til stor 

trykmaskine (inkl. film, udskyd. montage etc) 

. 250 pr. stk. 

. 520 pr. stk. 

. 52 x 74 CTP 1 - Pladefremstilling i Computer to Plate . 230 pr. stk. 

. 72 x 102 CTP 2 - Pladefremstilling i Computer to 

Plate 

Resultater fra denne afdeling er: trykplader 

Afdeling nr. 5 - Arktrykkeri - 5 medarbejdere (offsettrykkere) 

. 440 pr. stk. 

Antal Udstyr Note * Sats (kr.) 

Page 15

1 2-farve maskine 

52 x 74 cm. Kan omstilles til 1/1. 







1 5-farve maskine med vandlakværk 

72 x 102 cm. 

1 8-farve maskine ** 


1 4-farve maskine ** 

89 x 126 cm. 

2 Trykmaskiner til efterbehandling ** 

52 x 74 cm. 

Perforering (fx. til kupon) 

Rillebukning (fx. til kort) 

Blindpræg (kliche bestilles) 

3000 til 6000 tryk/ 

time 


time 


time 


time 


time 


time 


time 


time 

. *) Hastighed fra bogen Kalkulation af tryksager. . . 

. **) Maskinen er ikke med i bogen KAT . . 


. Trykning herunder; 

1. Indretning (KAT side 80-81) 

flg indretning til P/S 

flg. indretning til Omsl. og stylp 

oplagskørsel (hastighed afhængig af maskintyper og 

opgavens art herunder gramvægten). 

. . 

. Farveblanding (KAT side 80-81) . . 

. Afvaskning (KAT side 80-81) . . 

. evt. ventetid (KAT side 80-81) . . 

Resultater fra denne afdeling er: planoark, oplag til bogbinderiet, 

Afdeling nr. 6 - Bogbinderi - 4 medarbejdere 

750 

1300 

950 

1800 

2200 

2700 

2250 

Antal Udstyr Note Sats 

1 Programskæremaskine 115 cm 450 

3 Falsemaskine 78 cm 450 

1 Samlehæfter med 7 stationer og falsepålægger. A3 450 til 900 

1 Fadensiegel-automat in-line på falsemaskinen . ? 

1 Samlehæfter, 7 stationer + falsepålægger. Trimmer . 450 til 900 

1 Samlehæfter, 8 stationer. Trimmer. Kortklæber 

(ekstraudstyr tilsamlehæfter) Foliepakning enkeltvis. 

750 

. 450 til 900 

1 Optagning . 700 

2 Garnhæftning . 600 

Page 16

1 Klæbebinder-anlæg med optager 

(16 stationer) og trekniv (til fræsede, fadensiegel og 

perfobind) 

1 Klæbebinder-anlæg med bogblokilægger og trekniv 

(Bruges til garnhæftede bogblokke) 

1 Hardcover Boggade 1 - med ryglimning/tørring og 

trekniv, herefter indhængningsmaskine. 

A6 til A3 2600 

. 2200 

. ? 

1 Hardcover Boggade2 - med bogblokilægger . ? 

1 Bindsamler (helbind) . ? 

1 Kredsskærer til pap (til helbind) . ? 

1 Hulboremaskine . ? 

1 Maskiner til spiralindbinding - løsbladoptager . ? 

1 Maskiner til spiralindbinding - hulstansemaskine - 

spiralisætter 

. ? 


. Planskæring . 450 

. Falsning . 450 

. Samlehæftning . 450 til 900 

. Optagning 5000 bogblokke/tim 700 

. Garnhæftning 5000 falseark/time 600 

. Klæbebinder + trekniv 5000 bøger/time 2200 

. Bordarbejde . 300 

. Indstikning af bilag/fane . 300 

. Etikettering . 300 

. Pakning . 300 

Resultater fra denne afdeling er: Færdige tryksager. 

Afdeling nr. 7 - Råvarelager - 1 medarbejder 

xx Vare på lager xx xx 

. Papir 

Købes fra grossistlager eller som fabrikation. 

Huskvaliteter, Firmaet a/s altid har på lager. 

Glittet bestrøget 130 g/m2. 

Glittet bestrøget 200 g/m2. 

Page 17 

. .


* 2808-2003 * 

Page 18


Tilrettelægning, trin for trin 

Inden omhyggelig tilrettelægning bliver rutine kan 

metoden nedenfor eventuelt være en hjælp som en 

generel fremgangsmåde. 

Bemærk, at tilrettelæggerens løsning er afhængig af 

den aktuelle virksomheds produktionsudstyr, en 

opgave kan altid løses (og produceres) på 

forskellige måder. 

Sådan tilrettelægger man... 

1. Læs opgavens data grundigt. 

Lav evt. en lille skitse af opgaven med angivelse af de vigtigste data. 

Opgavens data kan f.eks. læses på en ordrekladde. 

2. Få overblik over den aktuelle maskinpark og standard papirformater i den valgte kvalitet. 

Ved store oplag er papirfabrikation aktuelt, hvis der er tid til det. 

3. 

4. 

Skitser løsning a f.eks. 3 falseark á 16 sider. 

Skitser løsning b f.eks. 4 falseark á 12 sider. 

Page 19

5. 

Overvej fordele og ulemper ved a og b. - Økonomi - Kvalitet - Leveringstid 

6. Gennemgå din løsning (for regnefejl). F.eks. fejl ved trykformatberegningen. 

7. Kontroller at der er sammenhæng i din løsning. F.eks. korrekt antal trykplader / indretninger i 

forhold til antallet af trykstarter / oplag, der skal igennem. 

8. Kontroller at alle interne "regler & normer" er overholdt. 

Det kan f.eks. være, ikke at false med 4 falsebrud ved 100 g/m2s papir og derover, uden et OK fra 

bogbinderen. 

9. Vælg den bedste løsning. 


* 0404-2002 * 

Page 20



Når en aftale om en grafisk produktion indgås er det 

vigtigt at kunden og leverandøren forstår hinanden helt, 

så man er helt enig om hvad der er aftalt, hvad kunden 

skal levere (og en dato herfor), samt aftale om hvor og 

hvornår oplaget skal leveres. 

I forbindelse med tilbudsgivning anvendes ofte en 

ordrekladde som sikrer at trykkeriet får noteret alle 

nødvendige informationer om ordren. 

Se et eksempel på en ordrekladde nedenfor. 

Link til en ordrekladde man kan udfylde. 

Linje Punkt . 

1 Sagens jobnavn / ordrenummer 

Kundedata / telefon / e-mail 

. 

2 Tryksagstype (løsblad, folder, hæfte, bog eller?) ... 

3 Format, færdig renskåret (bredde x højde i mm) 

Evt. skitse med målangivelse 

. 

. 

. 

. 

4 Omfang ... 

5 Papir 1 (type og gramvægt) (indhold) ... 

6 Papir 2 (type og gramvægt) (omslag) ... 

7 Færdiggørelse 

. 

8 Farvetrykning - cmyk - pms - dispersionslak ... 

9 Overfladebehandling (off-line) 

Fx. lakering, kachering, foliepræg (specificer foliefarve) 

10 Efterbehandling i trykkeriet 

Fx. perforering, rillebukning 

11 Oplag . 

12 Originalmateriale type 1 - digital leverance . 

13 Originalmateriale type 2 - reprofilm, antal filmsæt? . 

14 Prøvetryk er vedlagt . 

15 Leveringsdato 1 - ved papir på lager 

Leveringsdato 2 - ved papirfabrikation 

16 Leveringsadresse . 

17 Pakning (papkasser, løst på palle, _____________) . 

18 Tryksagens maksimale færdige vægt i gram? . 

19 Bemærkninger . 

Ordrekladden kan tilpasses specialprodukter. Se eksempler herpå fra menu 1 produkter. 

Page 21 

... 

... 

... 

... 

.


* april-2003 * 

Page 22



Grafisk produktion fra idé til færdig tryksag udføres i en række faser. Når der træffes aftale 

om "trykning" af en opgave, må det derfor specificeres hvilket materiale trykkeriet skal 

modtage fra kunden. 

Hvis trykkeriets har egen prepressafdeling kan prepress arbejdet udføres her. Det kan også 

tænkes at trykkeriet samarbejder med en prepressvirksomhed eller at kunden selv forestår 

prepressarbejdet. 

Nedenfor er nævnt nogle modeller for samarbejdet. Det teknologiske udvikling betyder at 

modeller der "for nogle år siden" var meget anvendt "om nogle år" ofte vil være afløst af nye 

arbejdsgange. 

Modeller for samarbejde mellem trykkeriet og kunden 

Model Beskrivelse Note 

Model A Teksten er gemt på diskette i Word 2000. 

77 dias og 43 refleksoriginaler er vedlagt til scanning. 

Model B Åbent dokument i QuarkXpress og billeder gemt som tiff. 

Hvis det f.eks. er en 16 siders brochure kan jobbet bestå af een stor fil med alle sider eller 

af flere filer med færre sider. 

Model C Færdigt postscript dokument. . 

Model D Færdigt pdf dokument. . 

Model E Færdige reprofilm (positive spejlvendt hindeside) . 

Uanset hvordan jobbet leveres må afsenderen sikre sig at modtageren er klar over hvad 

opgaven omfatter, hvordan siderne kommer efter hinanden (alle sider er ikke nødvendigvis 

pagineret) m.v. 

Print (f.eks. sort/hvid laserprint) kan vedlægges som information og bestilleren kan 

fremstilles en håndfalset dummy (en håndfremstilllet prøve). 

Page 23 

. 

. 

.

Lister 

Listerne nedenfor er medtaget for at opsummere centrale ord og begreber, der er 

aktuelle ved dialog med kunden om originalmaterialetyper, samt hvordan trykkeriet 

modtager materialet m.m. 

Prøv at gennemgå listerne og overvej hvad du ved om "det hele"? 

Liste 1 - Software kunder anvender 

Programmets navn 

(note om versionsnr. samt platform PC eller Mac) 

Anvendelse 

PageMaker Sideombrydning Adobe 

PhotoShop Billedbehandling Adobe 

Illustrator Fremstilling af grafik Adobe 

QuarkXpress Sideombrydning Quark 

InDesign Sideombrydning Adobe 

Acrobat Fremstilling af pdf filer Adobe 

FrameMaker Sideombrydning Adobe 

Freehand Fremstilling af grafik Macromedia 

Word Tekstbehandling Microsoft 

Dreamweaver Websiteudvikling/produktion Macromedia 

Frontpage Websiteudvikling/produktion Microsoft 

Go Live Websiteudvikling/produktion Adobe 

Flash (flashanimation) Websiteudvikling/produktion Macromedia 

Live Motion Websiteudvikling/produktion Adobe 

Fireworks Websiteudvikling/produktion Macromedia 

Premiere (videoredigering) Websiteudvikling/produktion Adobe 

Director Multimedia Macromedia 

Liste 2a - Fysiske originaltyper 

Type Bemærkninger 

Dias 24 x 36 mm . 

Sort hvid fotografi (refleksoriginal) . 

Farvefotografi (refleksoriginal) . 

Frihåndstegning (tush) . 

Akvarel . 

Reprofilm (med raster) positiv negativ retvendt spejlvendt rasterfinhed . 

6 x 6 cm dias. . 

4 x 5 tommer dias. . 

. . 

Liste 2b - Digitale originaltyper (udkast) 

Page 24 

Links

Type Bemærkninger 

Digital foto 3.1 mb . 

. . 

Liste 3 - Filformater 

Type Forklaring Links 

filnavn.tif . . 

filnavn.eps . . 

filnavn.jpg . . 

filnavn.gif . . 

filnavn.pdf . . 

filnavn.htm(l) . . 

filnavn.ppt Powerpoint . 

filnavn.doc Word . 

. . . 

Liste 4 - Lagermedier 

Type Note Kapacitet cirka 

CD-rom . 650 mb 

JAZ . 1 eller 2 gigabyte 

ZIP . . 

DVD . fra 4,7 GB til 17 GB. 

CF-card Til digitalkamera fra 8 til 128 mb. 

SyQuest . 88 mb 

Liste 5 - Datatransmission (udkast) 

Type Note Transmissionstid for 100 mb. 

e-mail . e-mail er ikke egnet til datamægder større end cirka 5-10 mb. pr e-mail. 

adsl . xx minutter. 

isdn . . 

ftp . . 

Liste 6 - Prøvetryk, print, udskdyningsproof (udkast) samt noget om softproff? 

Type Note 

Cromalin . 

.Signature . 

Matchprint . 

.Farveprint (Xerox) . 

Canon Edox Sidekorrektur i farve 

Approval (Kodak) High-end proof 

Page 25

. 

Improof (Scitex) Udskydningsproof 

Agfa Sherpa Proof Udskydningsproof 

Iris? . 

.Digital blåkopi (HP)?? . 

Casetryksag, 8 sider A4. 

4 sider. A4. 8 billeder. 20 mb pr sider. 

Kunden leverer: 

Kunden modtager: 

Korrekturgang. 


* 2508-2003 * 

Page 26


Du har ansvaret for tjek af... 

På disse sider kan du finde forslag til forhold der kan kontrolleres i 

forbindelse med kontrol eller rådgivning om de nedenstående situationer/ 

originaltyper. 

Listerne skal ses som inspiration ved udarbejdelse af egne lister, der passer 

godt til din hverdag. 

Tjekpunkter - manuskript 

Tjekpunkter - fotografi/dias 

Tjekpunkter - rentegning på papir 


Tjekpunkter - job på cd 

Tjekpunkter - filmprøvetryk 

Tjekpunkter - digitalt prøvetryk 

Tjekpunkter - reprofilm 

Tjekpunkter - blåkopi (lavet med reprofilm) eller udskydningsproof 




* 2910-2002 * 

Page 27


Tjekpunkter - Manuskript 

Diskette eller CD er vedlagt 

Filen er sendt/modtaget via e-mail eller ftp 

Forfatteren har brugt Macintosh eller PC? 

Tekstbehandlingsprogram og version? (fx Word 2000) 

Papirmanuskript er vedlagt 

(Det kan være et laserprint eller maskinskrevet) 

Samme margen og linjeafstand er anvendt på alle sider. 

Orddeling er slået fra. 

Manuskriptet er fri for stavefejl og rettelser. 

(men om nødvendigt brug korrekturtegn) 

Typografiske ønsker er markeret med kulørt markeringstush. (fx. GUL=kursiv, GRØN=Ha 

Med, RØD=Overskrift o.s.v.) 

Anvendelse af kursiv, halvfed, understregning m.v. i manus bør aftales med forfatteren. 

l teksten henvises til billeder og illustrationer ved deres nummer. 

Billedtekster henviser til billednummeret. 

Godkendt af: Dato: 


* juni-2003 * 

Page 28


Tjekpunkter - Fotografi 

Dias 

Farvebillede / refleksoriginal (fotopapir) 

S/H foto / refleksoriginal (fotopapir) 

Billedet er skarpt (i fokus) 

Billedet er korrekt eksponeret 

Billedet har en god kontrast 

Billedet er fri for ridser, pletter o.lign. 

Er billedet meget grovkornet? 

Har billedet farvestik? (Grøn, Rød, Blå) 

Er billedet nummeret eller mærket? - er det det rigtige billede? 

Er motivet velegnet til formålet (kommunikationsværdien)? 

Hvordan kan motivet beskæres? 

Hvor stort er motivet efter beskæring? 2x2 cm? 5x5 cm? større? 

Hvilken kvalitet vil man få ved forstørrelse til: 200%? 400%? 1000%? 

Billedet er totalt uegnet? (der må skaffes et andet) 



* 2203-2002 * 

Page 29


Tjekpunkter - Originalen er en rentegning 

Den er udført med sort farve på hvidt papir 

Den har en passende størrelse (fx 200%) 

Rasterflader og farveudskilding er tegnet på en overligger 

Er der raster i motivet eller dele heraf? 

Er originalen fri for lidser, pletter o.lign? 

Hvilken kvalitet vil man få ved forstørrelse til: 200%? 400%? 1000%? 

Hvilken kvalitet vil man få ved reduktion til: 50%? 25%? 10%? 

Rentegningen er lavet på Mac med programmet:________________ 

Der er vedlagt et eller flere laserprint 



* 2203-2002 * 

Page 30



Grafikeren kontrollerer 

Opsætning i henhold til skitse, rough, idé eller andet forlæg 

Typografi (font, grad, snit, ordmellemrum, knibning, m.v.) 

Orddelinger (i et vist omfang), horeunger 

Mål (linjelængde, kolumnehøjde, spaltemellemrum m.v.) 

Paginering 

At sider der ikke skal pagineres ikke har paginering 

Overensstemmelse med designmanual (Brandprotection) 

Sproglig korrektur - ved en eller flere sprogversioner 

Kunden kontrollerer 

Teksten læses igennem og der kontrolleres for: orddelingsfejl, stavefejl og fejl i teksten i 

øvrigt 

Opsætning og typografi er som aftalt (hvis der er aftalt herom) 

Linjefald ('hvor deler teksten, til ny spalte eller ny side? - og hvordan flyder teksten 

omkring illustrationer, er der behov for rettelser.?) 

Billeder og illustrationers placering vurderes - er de placeret godt i forhold til de steder i 

teksten, hvor de omtales? - Er der ønske om flytninger? (frem eller tilbage i tryksagen) 

Sproglig korrektur - ved en eller flere sprogversioner 



* 2203-2002 * 

Page 31


Tjekpunkter - Kontrol af CD før forsendelse 

Print er vedlagt 

Pdf filer, antal og opløsning (hvor meget fylder filen?) 

Quark filer 

Skrifter 

Tif filer 

Eps filer 

Pakken er forsynet med afsenderens navn telefonnummer fax email m.v. 

Opgaven er beskrevet, sagens navn, ordrenummer m.v. 

. 

. 

. 



* 2203-2002 * 

Page 32


Tjekpunkter - Filmprøvetryk (fx. Cromalin) 

Prøvetrykket viser færdige sider eller opslag 

Prøvetrykket viser råscanninger 

Prepressvirksomheden kontrollerer 

Filmprøvetrykket er korrekt fremstillet (belysning, gråbalance m.v.) 

Der er ikke: farvestik eller andre 'forkerte" farver (d.v.s. farvekorrektioner er udført 

korrekt) 

Korrekt billedbeskæring m.m. i henhold til kundens layout 

Korrekle staffagefarver (kun ved YMCB, ikke ved Pantone) 

Ved Pantonefarver skal der foreligge en film pr. specialfarve, kontrol af korrekt 

farveudskilning foretages i filmsættet. 


Farver, tonforløb i billeder, (ligner det originalen? - Hvis det skal det) 

Billeder er korrekt sat ind, (ikke spejlvendt, ombyttet, i forkert forstørrelse eller udsnit, o. 

s.v.) 

Kulørte rammer og rubrikker er korrekte 

Fritlægninger er udført korrekt (med det ønskede udsnit) 

Eventuelt kontrol af gråbalance m.m. på kontrolstrip (hvis den er med) 

Eventuelt kontrol for fejl i særlige vigtige tekster? (men det er lidt sent!) 


Page 33


* 2203-2002 * 

Page 34


Tjekpunkter - Digitalt prøvetryk 

(fx. Approval/Kodak) 

Prøvetrykket viser færdige sider eller opslag 

Prøvetrykket viser råscanninger 

Prepressvirksomheden kontrollerer 

Prøvetrykket er korrekt fremstillet (belysning, gråbalance m.v.) 

Der er ikke: farvestik eller andre 'forkerte" farver (d.v.s. farvekorrektioner er udført 

korrekt) 

Korrekt billedbeskæring m.m. i henhold til kundens layout 

Korrekle staffagefarver. 


Farver, tonforløb i billeder, (ligner det originalen? - Hvis det skal det) 

Billeder er korrekt sat ind, (ikke spejlvendt, ombyttet, i forkert forstørrelse eller udsnit, o. 

s.v.) 

Kulørte rammer og rubrikker er korrekte 

Fritlægninger er udført korrekt (med det ønskede udsnit) 

Eventuelt kontrol af gråbalance m.m. på kontrolstrip (hvis den er med) 

Eventuelt kontrol for fejl i særlige vigtige tekster? (men det er lidt sent!) 


Page 35


* 2203-2002 * 

Page 36


Tjekpunkter - Reprofilm 

Antal (f.eks. sidetal x 4 film ved 4-farve, husk evt. PMS farver og film hertil) 

Korrekt antal sæt (der kan f.eks. være bestilt 2 sæt film til arkmontagen) 

Positiv eller negativ film? 

Korrekt hindeside (ved spejlvendt hindeside er filmens sorte partier mat, når hindesiden 

vender opad mod dig) 

Korrekt format (er der skæremærker på filmen?) 

Korrekt rasterfinhed (kan måles med rastermåler på lysbord) 

Korrekt rasterdrejning (kan ses i trådtæller/lup) 

C: M: Y: K: 

Filmens kvalitet ser rigtig ud (sværtning, er den rigtig sort?) 

Density bør være cirka 4,0 til 5,0 og det kan kontrolleres med et 

transmissionsdesitometer. 

Rasterflader m.m. er uden synlige fejl såsom striber o.a. 

Filmprøvetryk, f.eks. CROMALIN er vedlagte til 4-farve opgave 

Paginering fremgår (det står på filmen eller der er vedlagt en dummy) 



* 2203-2002 * 

Page 37


Tjekpunkter - Blåkopi/Udskydningsproof 

Trykkeri kontrollerer 

Udskydningen er korrekt 

Margenforhold er korrekte 

Der er register over opslag 

Billeder over opslag passer sammen 

Der er ikke "skæve sider" eller forskudte sider 

Der er ikke pas- eller skæremærker indenfor beskæringen 

Eventuelle 'sidste rettelser' i repro, uden at man har lavet et nyt filmprøvetryk, er udført 

korrekt 


Indholdet kommer i korrekt rækkefølge 

Billeder er korrekte (ikke spejlvendt, ombyttet, i forkert forstørrelse eller udsnit, o.s.v.) 

Hvis der har været foretaget "sidste rettelser', uden at man har bedt om et nyt 

filmprøvetryk, skal disse rettelser være udført korrekt. 

Eventuelt nogle af trykkeriets punkter 



* 2203-2002 * 

Page 38



Trykkeri/trykker kontrollerer 

Pasning 

Farveføring, jævn 

Maksimal trykkontrast 

Gråbalance 

Match med prøvetryk (i størst opnåeligt omfang) 

Afvikling m.m. 

Trykmotiv er parallel med frontanlæg + korrekt anlæg (til bogbinderen) 

At der ikke er trykproblemer med: toning, oxidation, ridser, m.m. 

Specialfarver (Pantone) 

__ Korrekt pladebelysning har pladekopien kontrolleret 


Helheden (er det flot?) 

Eventuelt sammenligning med filmprøvetryk 

Kontrol af speciaffarver (Pantone) 



* 2203-2002 * 

Page 39



Det ser godt ud (umiddelbar vurdering) 

Farveføring - Ser rigtigt ud 

Farveføring - For meget farve? (raster lukker, billeder er mørke) 

Farveføring - For lidt farve? (billeder er lyse, tekster er grå) 

Der forekommer ikke: 

Mispasning 

Farvesvingninger 

Afsmitning 

Toning 

Ridser 

. 

. 

. 



* 2203-2002 * 

Page 40


Falseprøver, hvad kan de bruges til? 

Det kan være en god ide at lave en falseprøve til den tryksag man skal lave. 

Falseprøven giver overblik og man bliver tvunget til at overveje om den løsning man 

forestiller sig nu også ser fornuftig ud. 

Hvis man ikke udenad ved hvordan 24 sider falses, og det gør de færreste, så må man slå 

det op i et falsekatalog. Lav den lille falseprøve, så den ligner den rigtige tryksag, dvs. en 

falseprøve i højformat, kvadratisk format eller tværformat. 

Håndfalsning eller maskinfalsning? 

En dummy falses i hånden, men falsemåden vælges i et falsekatalog eller baseres på faglig 

erfaring eller rådgiving fra bogbinderen. Da det forudsættes at oplaget skal maskinfalses, må 

tilrettelæggeren have en vis viden om hvordan falsningen foregår i falsemaskinerne og hvad 

der kan lade sig gøre. Ovenfor er vist en kombifalsemaskine, men der findes også 

lommefalsemaskiner og falsemaskiner i forskellige størrelser. Læs mere her om hvordan 

falsningen foregår. 

Her et falserark falset med tre krydsbrud (til 16 sider). 

Page 41 

Tv. en kombifalsemaskine 

med 4 falselommer og 2 

falseknive.

Klik på svanen og se en vejledning! 

Sådan laver man så en falseprøve? 

Svanefals 

Et ark kan håndfalses på mange måder. Det er japanerne vældig 

gode til med deres origami traditioner. 

De fleste trykte oplag skal dog maskinfalses, så hvis man ikker er 

helt sikker på hvordan opgaven kan falses og udskydes, må man 

kontakte sin bogbinder inden trykpladerne fremstilles og oplaget 

trykkes. 

Page 42

Falseprøver kan laves af hvidt papir hvis man ved hvordan arket skal falses. 

På dette website kan du printe paginerede ark, der er lige til false. Ovenfor er vist et 

eksempel (16 sider). Arket skal bukkes på midten så side 5 kommer bag på side 6. Herefter 

skal arket bukkes tre gange (som de små tal i kanten viser). Når sidetallene kommer i rigtigt 

rækkefølge er arket falset korrekt. 

Hvis tryksagens omfang er 48 sider, skal der bruges tre falseark til tryksagen, der et et hæfte 

i dette eksempel. 

Når du har tre falseark lavet af hvidt papir, kan falseprøven pagineres til sidst, fra side 1 til 

side 48. 

Papirets fiberretning 

Ved papirfremstilling lægger cellulosefibrene sig i overvejende grad i papirmaskinens 

længderetning. Ved falsning ønsker man som hovedregel at papirfibrene er parallel med 

tryksagens ryg. Det giver det bedste resultat, en hæfte eller en bog med et godt opluk og 

den bedste holdbarhed og finnish. 

Indstik eller optagning? 

Ved eksempel 1 er fiberretningen vinkelret på 

ryggen (forkert fiberetning). 

Som det ses, er det især ved klæbebundne 

tryksager en rigtig dårlig idé der ikke giver et godt 

resultat. 

Ved eksempel 2 er fiberretningen parallel med 

ryggen (rigtigt fiberretning). 

Når papiret ændrer format ved forskellige 

luftfugtheder bliver fibrene breddere eller smallere, 

men her er dette ikke et problem. Siderne kan 

"vokse" ud fra bogens- eller hæftets ryg og 

tryksagen får et godt opluk. 

Skal din tryksag klammehæftes eller er det en bog der skal laves? 

Page 43

Et hæfte samles ved indstik, et bog samles ved optagning. 

Det er vigtigt du vælger den rigtige måde så pagineringen igennem tryksagen bliver rigtigt. 

Hvis din bog skal indeholde ark med 8 eller 4 sider bør du undersøge, hvor i bogen disse 8 

eller 4 sider bør ligge (i falsearkenes rækkefølge). 

Hvis f.eks. bogens indhold er på 104 sider og bogen skal garnheftes, vil de 8 sider ligge godt 

som det anden sidste ark i bogen. Bogens ark kommer så i denne rækkefølge; 16+16+16+16 

+16+8+16. 

Falsning af høj gramvægt 

Høj gramvægt og mange falsebrud er en dårlig kombination der kan give skævheder og 

rynker i den færdige tryksag. Papir som er over 90 g/m2 bør ikke almindeligvis falses med 

mere end 3 falsebrud til f.eks. 16 eller 12 sider. 

Falsning til 24 eller 32 sider, med 4 falsebrud, kan i nogle tilfælde gå, men det bør ikke 

planlægges uden en snak med bogbinderen. 

Ved smalle formater, under 15 cm i bredden, kan gramvægte over 115 g/m2 give et stift 

produkt, som måske ikke var ønsket. 

Derfor kan man overveje, at få bogbinderen til at lave en prøve med hvidt papir, så 

tryksagen egenskaber kan vurderes inden oplaget trykkes. 

Antallet af sider i et falseark må tilpasses efter papirets gramvægt. Ved et hæfte med f.eks. 

32 sider kan der derfor være behov for at overveje flere løsninger. 

Papiret er 80 g/m2 

1 falseark á 32 sider 



Page 44



En eller fire farver? 

En pagineret falseprøve giver dig overblik farvetrykning i tryksagen. 

Man kan se hvilke sider der er henholdsvis prima- og sekundasider. I forbindelse med 

ombrydningen og placering af farveillustrationer, bør man overveje om disse kan samles på 

nogle udvalgte falseark i tryksagen. 

På denne måde kan man lave en tryksag med farvebilleder og sider uden farvetryk (kun sort) 

til en fordelagtig pris. 

Ved hjælp af T-metoden kan man få overblik over, hvordan tryksagens sidetal fordeler sig på 

prima- og sekundasider af tryksagens falseark. 

6 falseark, 2 med 4-farver tryk, 4 med 1-farve (sort) tryk. 

Svanefals, vejledning 


* januar-2004 * 

Link til øvelse 1 

Page 45

Link til øvelse 2 

Page 46


Falsekatalog 

Fra denne side er der links til en række falseark/falsemåder. Alle 

falseark er tegnet så både prima- og sekundasiden er vist 

(sekundasiden er den side hvor pagina 2 er med på falsearksiden). 

Hvis man printer et falseark, f.eks. "tbjfals8a" er det tanken, at 

falsearket bukkes een gang, så sekundasiden kommer bag på 

primasiden. Man har nu en model af et 8 siders falseark, falset på den 

aktuelle måde. 

På illustrationen til højre er de grønne sider sekundasiden og de gule 

sider primasiden. Der er falseanlæg ved side 3 (og 4). Bemærk tallene 

i kanten, der angiver falserækkefølgen. 

Advarsel - Bemærk at de viste falsemåder er et udvalg af mange 

muligheder. Ved konkret produktion forudsættes det at trykkeri og 

bogbinderi er enige om den anvendte udskydning og falsemåde. Er 

man i tvivl kan begge parter jo nemt se nogle forslag her på dette 

website, eller blive enige om en anden løsning/udskydning. 

. 

Oversigt 

Antal sider på det færdige falseark 

og betegnelse 

Version og 

skitse 

Antal sider på det færdige falseark 

og betegnelse Version og skitse 

Et 8 siders falseark. 

Sekundasiden øverst ved side 2. 

Primasiden nederst ved side 1. 

Version og 

skitse 

4 sider - et falsebrud tbjfals4a 16 sider - krydsbrud, tysk metode tbjfals16a 

. . 16 sider - krydsbrud og parallelfals tbjfals16b 

6 sider - viklefals tbjfals6a 

16 sider - parallelfals og krydsbrud (tværformat) 

tbjfals16c 

6 sider - zig-zag fals tbjfals6b 16 sider - parallelfals og krydsbrud (tværformat) tbjfals16d 

. . 

16 sider - krydsbrud (som 16a, men her anvendt til 

tværformat) 

tbjfals16e 

8 sider - krydsbrud tbjfals8a 16 sider - krydsbrud og parallelfals tbjfals16f 

8 sider - parallelfals tbjfals8b 16 sider - krydsbrud, international metode tbjfals16g 

8 sider - zig-zag fals tbjfals8c . . 

8 sider - portfals tbjfals8d 18 sider - zig-zag fals og viklefals tbjfals18a 

8 sider - krydsbrud (tværformat) tbjfals8e . . 

8 sider - parallelfals (kun til foldere) tbjfals8f 24 sider - zig-zag fals og krydsbrud tbjfals24a 

. . 24 sider - zig-zag fals og parallelfals tbjfals24b 

12 sider - zig-zag fals og krydsbrud tbjfals12a 24 sider - krydsbrud tbjfals24c 

12 sider - viklefals og krydsbrud tbjfals12b 24 sider - zig-zag fals og parallelfals tbjfals24d 

12 sider - zig-zag fals tbjfals12c 

24 sider - krydsbrud, parallelfals og krydsbrud 

(kvadratisk format) 

. . . . 

tbjfals24e 

. . 32 sider - parallelfals tbjfals32a 

Page 47

. . 32 sider - krydsbrud, tysk metode tbjfals32b 

. . 32 sider - krydsbrud, international metode tbjfals32c 

. . 32 sider - krydsbrud og parallelfals (tværformat) tbjfals32d 

Antal sider på det færdige falseark, betegnelse og skitse af 

falsearkets to sider. De små tal angiver bruddenes rækkefølge. 

. . . 

Referencenavn og link til 

arket i stor printudgave. 

4 sider - et falsebrud tbjfals4a 

6 sider - viklefals tbjfals6a 

Page 48

6 sider - zig-zag fals tbjfals6b 

8 sider - krydsbrud tbjfals8a 

8 sider - parallelfals tbjfals8b 

Page 49


8 sider - portfals tbjfals8d 

Page 50

8 sider - krydsbrud (tværformat) 

tbjfals8e 

8 sider - parallelfals (kun til foldere) tbjfals8f 

12 sider - zig-zag fals og krydsbrud tbjfals12a 

Page 51

12 sider - viklefals og krydsbrud tbjfals12b 

Page 52


16 sider - krydsbrud, tysk metode tbjfals16a 

Page 53

16 sider - krydsbrud og parallelfals tbjfals16b 

16 sider - parallelfals og krydsbrud (tværformat) tbjfals16c 

Page 54

16 sider - parallelfals og krydsbrud (tværformat) tbjfals16d 

16 sider - krydsbrud (som 16a, men her anvendt til tværformat) tbjfals16e 

Page 55

16 sider - krydsbrud og parallelfals tbjfals16f 

16 sider - krydsbrud, international metode tbjfals16g 

Page 56

18 sider - zig-zag fals og viklefals tbjfals18a 

24 sider - zig-zag fals og krydsbrud tbjfals24a 

Page 57

24 sider - zig-zag fals og parallelfals tbjfals24b 

24 sider - krydsbrud tbjfals24c 

Page 58

24 sider - zig-zag fals og parallelfals tbjfals24d 

24 sider - krydsbrud, parallelfals og krydsbrud (kvadratisk format) tbjfals24e 

Page 59

32 sider - parallelfals tbjfals32a 

32 sider - krydsbrud, tysk metode tbjfals32b 

Page 60

32 sider - krydsbrud, international metode tbjfals32c 

32 sider - krydsbrud og parallelfals (tværformat) tbjfals32d 

Page 61

4 sider 6 sider 6 sider 8 sider 

8 sider 16 sider 12 sider 12 sider 


* januar-2004 * 

Page 62

. 

Page 63


Udskydning 

Principper og overvejelser 

Udskydning er den proces hvor tryksagens sider fordeles over en eller flere trykforme. Flere 

forhold overvejes i den forbindelse, inden den optimale udskydning til en opgave er fastlagt. 

1. Hvilke trykmaskiner er der til rådighed? (antal farveværker og max. format) 

2. Hvordan udnytter vi bedst trykmaskinens maksimale papirformat? 

3. Hvilken udskydning passer til tryksagens sidetal? 

4. Hvilke og hvor mange falseark består tryksagen af? 

5. Kan opgaven udskydes til dobbeltproduktion hos bogbinderen? 

6. Hvordan er tryksagens farvetrykning fordelt? 

7. Hvor stort er oplaget? 

8. Hvilket trykformat giver det mindste spild, når vi skal indkøbe et standard papirformat? 

9. Hvilken udskydning vil give mindst skærearbejde før falsningen? 

Når der er tale om en arkoffsettryksag, kan fremstillingen af en falseprøve være en god hjælp. 

Beregning af trykformatet med henblik på valg af trykmaskine og bestilling af papir er 

planlægningsopgaver der er ofte skal udføres når udskydningen er fastlagt. 

I forbindelse med planlægning af udskydningen ved andre trykmetoder end arkoffset må en 

række lignende spørgsmål overvejes, men naturligvis tilpasset den aktulle trykmetode. 

Fælles for alle udskydninger til hæfter og bøger er, at de indeholder 1, 2, 3, 4 eller flere 

falseark. Det er almindeligvis en god ide at “fylde trykmaskinen op”, d.v.s. udnytte 

trykmaskinen maksimum papirformat bedst muligt. 

Page 64

Trykmaskinens maksimale papirformat kan 

anvendes på mange måder. 

Trykanlægget er her markeret i arkets højre side 

samt i griberkanten der vender nedad på 

tegningen. 

I eksemplet til højre indeholder eet trykark eet 

falseark. Et 16 siders falseark. 

Udskydningen vælges også efter tryksagens format. Udskydningen ovenfor passer godt til 16 sider i højformat, 

men er tryksagen i kvadratisk format eller tværformat er en anden udskydning af foretrække som det ses 

nedenfor til højre. 

Page 65 

>>> 

>>>

Se flere eksempler på udskydninger ved at klikke HER 

Udskydninger til hæfter og bøger 

Hvordan tryksagens samlede sidetal omfang skal 

sammensættes af falseark, må fastlægges inden trykkeriet 

kan planlægge udskydningen, d.v.s. hvordan de enkelte 

sider skal fordeles i en eller flere trykforme. Man kan sige 

at falsearkene er tryksagens byggeklodser. 

Tryksagens format har betydning for de falsemåder der er 

mulige. En tryksag i A5 format (14,8 x 21,0 cm) kan f.eks. 

falses til 16 eller 32 sider pr. falseark, medens en tryksag i 

A3 format (29,7 x 42,0 cm) må sammensættes af falseark 

med 4 eller 8 sider. 

Prima, sekunda og vendeark 

Et trykark består af en forside og en bagside, også kaldet primasiden og 

sekundasiden. På et trykark med 16 sider, vil primasiden indeholde 

siderne 1-4-5-8-9-12-13 og 16. Sekundasiden indeholder siderne 2-3-6-7- 

10-11-14 og 15. 

For at få tryk på begge sider af arket, trykker man på en af de følgende 

fire måder, som hver har sin fagbetegnelse; prima/sekunda, skøn- og 

vidertryk, omslåning og stylpning. 

Tryksager i kvadratisk format passer ofte godt 

til falseark med 12 sider, men i alle tilfælde vil 

det være en god ide at rådføre sig med 

trykkeriet, hvis man skal lave noget man ikke 

tidligere har prøve 

Prima/sekunda er den mest benyttede udskydning. Ved prima/sekunda trykning er de to 

arksider forskellige, dvs. man til en fire-farve trykopgave må man lave 2 x 4 stk trykplader. 

Ofte vil en trykopgave bestå af et antal trykark der trykkes som prima/sekunda, samt et 

enkelt trykark der trykkes som omslåning - f.eks. kan en 56 siders brochure bestå af 3 

trykark med 16 sider trykt som prima/sekunda og et ark med 2 x 8 sider trykt som 

omslåning. Ved at trykke de 2 x 8 sider som omslåning kan disse sider trykkes på det samme 

arkformat og i den samme trykmaskine. 

Page 66

En 16 siders falseark, som eet trykark. 

Trykt som prima/sekunda. 

Der skal bruges 8 trykplader når opgaven 

er en 4-farve sag. 

Primasiden er vist her. 

Skøn- og vidertryk betyder at trykarket trykkes på begge sider i et (maskin)gennemløb. 

Dette er f.eks. velegnet til bogproduktion og til andre tryksager som skal trykkes i 1+1 farve. 

Det kan i så fald gøres i en 2-farve trykmaskine. Flerfarve opgaver kan også trykkes som 

skøn- og vidertryk, f.eks. 2+2 farver, 1+4 farver og 4+4 farver når blot trykmaskinen har det 

fornødne antal trykværker og vendecylindren på det fordrede sted. 

Page 67

En 16 siders falseark, som eet trykark. 

Trykt som skøn- og vidertryk. 

Der skal bruges 8 trykplader når opgaven 

er en 4-farve sag, og så skal der benyttes 

en 8-farve trykmaskine. 

Primasiden er vist her. 

Omslåning og stylpning er begge såkaldte vendeark. Ved denne udskydning trykker man 

med den samme trykform på begge sider af arket i to på hinanden følgende oplagstrykninger. 

Som det fremgår af illustrationen, består forskellen i den måde man vender oplaget på efter 

den første trykning. 

Ved omslåning bevarer trykarkene sin griberkant (fra det første gennemløb). 

Page 68

Et 8 siders falseark kørt som omslåning, så 

der er 2 falseark i en trykform. 

Der skal bruges 4 trykplader når opgaven er 

en 4-farve sag. Man trykker det samme 

(motiv) på begge sider af trykarkene. 

De grønne sider (1,4,5,8) er falsearkets 

primasider. De røde sider (2,3,6,7) er 

falsearkets sekundasider. 

Ved stylpning tages trykarkene ved anden gennemløb fra den arkkant, som ved første 

gennemløb var bagkanten. 

Page 69

Ved pasningsarbejde kræver stylpning af alle ark er nøjagtig lige store og det kan derfor være 

nødvendigt at renskære oplagspapiret inden trykningen. Fordelen ved omslåning og stylpning 

er at man sparer trykplader sammenlignet med prima/sekunda trykning, fordi alle tryksagens 

sider trykkes på en gang. Efter trykning skæres arkene over, så man skal kun købe papir til 

“det halve oplag” når man trykker opgaven som vendeark. 

Rationel udskydning 

Et 8 siders falseark (portfals) kørt som et 

stylpeark, så der er 2 falseark i en trykform. 

Der skal bruges 4 trykplader når opgaven er 

en 4-farve sag. Man trykker det samme 

(motiv) på begge sider af trykarkene. 

De grønne sider (1,2,7,8) er falsearkets 

primasider. De røde sider (3,4,5,6) er 

falsearkets sekundasider. 

En rigtig tilrettelagt udskydning kan betyde meget for en tryksags økonomi. Hvis man samler 

tryksagens 4-farve illustrationer på primasiderne og alle en-farve siderne begrænses til 

placering på sekundasiderne, skal der kun fremstilles 5 trykplader til opgaven (4+1). 

Indeholder sekundasiden også 4-farve illustrationer, skal der fremstilles 8 trykplader (4+4). 

Denne forskel forøger både omkostningen for pladefremstillingen og trykningen. Man bør 

derfor allerede i tryksagens tilrettelægnings fase interessere sig for trykmaskineformater og 

opgavens udskydning. Meget kan lade sig gøre, men hvorfor betale en merpris for tryksagen, 

hvis det ikke er nødvendigt. 

Tryksagens format, bredde og højde, er som oftest fastlagt på baggrund af designmæssige 

overvejelse og tryksagens sidetal omfanget er på samme vis en konsekvens af den mængde 

tekst og illustrationer m.v. som bestilleren ønsker at tryksagen skal indeholde. Hvis man 

designer sin tryksag med en vis viden om falsning og udskydning, kan man med fordel 

udnytte nogle af de muligheder, som er nævnt i de følgende eksempler. Til tider kan selv små 

ændringer af tryksagens format, sidetal eller placering af farvebilleder give væsentlige 

besparelser. A4 højformat (21,0 x 29,7 cm) er et meget anvendt format. 

Når omfanget er 4, 6, 8, 12 eller 16 sider kan tryksagen laves af eet falseark. Når omfanget 

er større, må tryksagen samles af 2 eller flere falseark. 

Nogle eksempler: 

24 sider (8+16) 

32 sider (16+16) 

40 sider (8+16+16) 

48 sider (16+16+16) 

56 sider (8+16+16+16) 

64 sider (16+16+16+16) 

72 sider (8+16+16+16+16) 

80 sider (16+16+16+16+16) 

Lidt firkantet sagt kan man sige, at det er godt når sidetallet for en A4 tryksag er deleligt med 

8. 

Man kan godt lave en 20 siders tryksag (4+16 sider) og en 28 sider (4+8+16 sider), men 

hvis en 28 siders tryksag kan ændres til en 24 siders tryksag eller en 32 siders tryksag, 

udnyttes trykmaskinerne og bogbinderens maskiner bedre og man får mere tryksag for 

pengene populært sagt. 

Page 70

Illustrationen ovenfor viser tre oplag til bogbinderen. Tryksagen er et 28 siders hæfte. 

Udskydning af omslag til hæfter og omslagsbøger 

Et omslag er som regel 4 sider. Der kan dog også være flapper på omslaget. Nedenfor ses nogle udskydninger 

af omslag med beskrivelse af særlige forhold man skal være opmærksom på i den forbindelse. 

Page 71 

Her 4 omslag i en trykform. Kørt som 

omslåning. 

Papiret er bestrøget og ens på begge sider. 

Her 2 omslag der vender samme vej. Arket 

køres som prima/sekunda. 

Denne løsning anvendes bl.a. hvis omslaget 

skal lakeres eller kacheres (en tynd folie 

klæbes på arket) og hvis papiret er ensidigt 

bestrøget.

Sådan skitseres udskydningen 

Til planlægningsformål kan en håndtegnet udskydning være god nok, 

hvis nedenstående "regler" følges. 

1 Falseanlægget er markeret på alle falseark. Et trykark kan som bekendt 

indeholde flere falseark. 

Her er to kartonomslag til en omslagsbog. 

De ligger hoved mod hoved med 14 mm 

mellemskæring. 

Kartonomslag er ofte trykt i 4+0 farver på 

ensidigt bestrøget karton og de skal ofte 

lakeres eller kacheres. 

2 Pagina eller falsearknummer med reference til en håndfalset falseprøve er vist på 

skitsen. 

3 Det anføres om arket skal trykkes som: prima/sekunda, omslåning, stylpning 

eller skøn- og vidertryk. 

4 Trykmaskinens griberkant skal vende nedad på tegningen (som vist). 

5 Trykanlægget kan evt. vises. 

Udskydninger til kartonnage 

Page 72

Hvor man ved udskydning til hæfter og bøger bl.a. skal tage hensyn til falsemåden gælder 

det ved kartonnagefremstilling især hensynet til udstansningen og efterfølgende klæbeproces. 

Da karton pga den høje gramvægt har en relativ høj kvadratmeterpris vil man ved 

udskydningen forsøge at anbringe emnerne så kartonspildet minimeres evt. ved at “flette” 

emner ind i hinanden som vist på illustrationen nedenfor. 

Det skal også overvejes hvor mange emner der skal trykkes ad gangen i trykformen og hvor 

mange der skal udstanses ad gangen. Man kan godt trykke 12 emner ad gangen men kun 

udstanse 4 eller 6 ad gangen. 

På den måde bliver stanseformen ikke så kostbar at fremstille, men det afhænger naturligvis 

også af oplagets størrelse hvordan man disponerer. Som vist på illustrationen må alle emner 

ligge samme vej eller være vendt 180 grader, selvom det ved visse faconer kan give et større 

spild end hvis et antal emner i trykformen måtte drejes 90 grader. Årsagen er, at alle emner i 

oplaget skal have sammen fiberretning i forhold til æskens facon. 

Elektronisk udskydning 

I forbindelse med CTP-systemer anvendes elektronisk udskydning. Jobbet fra QuarkXpress eller InDesign kan f. 

eks. lagres på en server som PostScript og opgavens data udskydes og rippes før digitale udskydningsproof 

(digital blåkopi), highend prøvetryk og trykplader fremstilles. 

Udskydninger og data for griberkant og mellemsnit m.v. ligger i udskydningssoftwarens bibliotek, men er 

baseret på de faktiske muligheder i trykkeriet og bogbinderiet. 


* januar-2004 * 

Page 73


Udskydningseksempler 

Når det er besluttet hvordan tryksagens omfang (f.eks. 64 sider) skal sammensættes af falseark (f.eks. 4 x 16 

sider) kan udskydningen laves. Udskydningen er grundlag for trykpladefremstillingen. 

Nedenfor vises en række eksempler på hvorledes falseark kan anbringes (udskydes) på trykformatet. 

Betegnelsen under hvert eksempel angiver hvor mange sider der er i et falseark og hvor mange falseark der er 

indeholdt over et trykark. 

Oversigt: 

Trykark med 1 falseark over trykarket. 

4 sider, 6 sider, 8 sider, 12 sider, 16 sider, 16 sider dobbelproduktion, 24 sider, 32 sider. 


4 sider, 6 sider, 8 sider, 12 sider, 16 sider. 


6 sider, 8 sider. 


4 sider, 8 sider, 10 sider. 

Øvrige trykark med specielle forhold. 

6 sider, 8 sider, Kartonnage, 28 sider, 8 sider dobbelproduktion, Omslag med UV lak, Kacheret omslag, 

Samproduktion, Løsblade, 6 siders folder, Bogomslag. 

Trykark med 1 falseark over trykarket 

Eksempel a1. 

4 sider - 1 over arket, prima / sekunda. 

Link til regneark 1x2lodretryg. 

Page 74

Eksempel a2. 

6 sider ( 3 fløje) - 1 over arket, prima / sekunda. 


Eksempel a3. 

8 sider - 1 over arket, prima / sekunda. 

Link til regneark 2x2vandretryg. 

Eksempel a4. 

12 sider - 1 over arket - prima / sekunda (kvadratisk format). 


Page 75

Eksempel a5. 

12 sider - 1 over arket - prima / sekunda (højformat). 


Eksempel a6. 

16 sider - 1 over arket - prima / sekunda. 


Eksempel a7. 

Page 76



Eksempel a8. 

16 sider - dobbelproduktion fx. A5 tværformat - prima / sekunda. 

Opgaven falses med 3 krydsbrud og kører som dobbelproduktion i samlehæfteren. 


Eksempel a9. 

Page 77



Eksempel a10. 




Eksempel b1. 

Page 78

4 sider - 2 over arket, omslåning. 


Eksempel b2. 

6 sider (3 fløje) - 2 over arket, stylpeark. 


Eksempel b3. 


Page 79

Da arkstørrelse på det indkøbte papir til opgaven kan variere lidt, er dette 

den rigtige måde at anbringe falseanlægget i forhold til trykanlægget. 


Eksempel b4. 

8 sider - 2 over arket - omslåning. 

Hvis man trykker to forskellige 8 siders ark og vender ark 1 med 

primasiderne op og ark 2 med sekundasider op, bliver denne udskydning til 

en prima/sekunda udskydning (se et eksempel nedenfor). 


Eksempel b5. 



Eksempel b6. 

Page 80

8 sider - 2 over arket, stylpeark. 


Eksempel b7. 

12 sider - 2 over arket, omslåning. 

Ved A5 tværformat passer denne udskydning til standardformatet 47 x 92 cm. 


Eksempel b8. 

Page 81

12 sider - 2 over arket, prima/sekunda. 


Eksempel b9. 




Eksempel c1. 

Page 82



Eksempel c2. 


Link til regneark 2x6vandretryg2. 


Eksempel d1. 

Page 83

4 sider - 4 over arket, omslåning (2 op). 


Eksempel d2. 



Eksempel d3. 

Page 84



Eksempel d4. 

10 siders folder (5 fløje). 4 over arket, 2 op til omslåning. 

Kan eventuelt falses 2-op. 


Øvrige trykark med forskellige specielle forhold 

Eksempel x1. 

Page 85

6 siders folder (3 fløje) - 8 over arket, 4 op til omslåning. 


Eksempel x2. 


Her er tryksagens format 24 x 24 cm. Nogle gange kan man ikke undgå et stort 

papirspild. Forudsætningen har er at opgaven trykkes i en maskine med formatet 

72 x 102 cm og at fabrikation af et optimalt papirformat ikke er aktuelt pga. 

oplagets størrelse. 


Eksempel x3. 

Page 86

Kartonnage. Udskydning til opskæring i 3 ark før udstansning. 

Eksempel x4. 

Udskydning til kartonnage. Her med 9 emner der ligger helt tæt sammen. 

Stanseformen til dette ark må derfor også indeholde 9 emner. 

Eksempel x5. 

Page 87

28 sider - udskudt på et ark (32 sider). De 4 sider i overskud bliver spild. 


Eksempel x6. 

8 sider - dobbelproduktion ved falsning og i samlehæfteren. 

1 overarket, prima/sekunda. 


Eksempel x7. 

Page 88


Hvis papiret er ensidig bestrøget eller hvis omslaget skal UV-lakeres vil man vælge 

denne løsning. 


Eksempel x8. 

4 sider. 2 over arket, prima/sekunda. 

Dette omslag skal kacheres (med en tynd folie). 


Eksempel x9. 

Page 89

4 siders folder. 4 over arket, prima/sekunda. 

Samproduktion af to foldere. For hvert ark trykkes 3 foldere om LÅN og 1 folder om SPAR. 


Eksempel x10. 

8 forskellige løsblade. 8 over arket, prima/sekunda. 


Eksempel x11. 

Page 90

6 siders folder. 6 over arket, prima/sekunda. 

Bemærk at foldere ikke får ens fiberretning, der jo helst skal være parallel med 

ryggen. 

Eksempel x12. 

To ens bogomslag, hoved mod hoved. Arket kan lakeres eller kacheres. 

Ofte er der "god plads" på arket fordi bogformatet ikke passer så godt til 

standardformaterne og fordi oplaget ikke er så stort at papirfabrikation kan betale 

sig. Afstanden i mellem de to omslag bør være mindst 14 mm. 

Eksempel x13. 

Page 91

Mislykket forsøg på samproduktion af 4 bogomslag. 

Selvom de kan være på arket kan de, som det ses, ikke skæres fra hinanden i 

programskæremaskinen. Hvis omslaget øverst til højre tages bort kan det lade sig 

gøre at skære omslagene ud. 

Eksempel x14. 

Blankt ark til fremstilling af udskydninger der ikke er vist på disse sider. 

. 

Eksempel x15. 


. 

Page 92

Eksempel x16. 


. 

Regneark til målskitser / trykformatberegning 

. 1 2 3 4 5 6 7 8 

Page 93

1 . 

2 . 

Link til regneark 

1x2lodretryg. 


2x2vandretryg. 

3 . . 

4 . . 


1x3lodretryg. 




2x3lodretryg. 





5 . . . 

6 . . . 

. . . . . 




2x4lodretryg. 


3x4lodretryg. 






6x4vandretryg(2). 



. 


2x6vandretryg(2). 



. . . . 

. 



. 

. 

. 


4x8lodretryg. 

. . . . 

. 



. . 

7 . . . . . . . . 

8 . . . . . . . . 


* januar-2004 * 

Page 94



I forbindelse med afgivelse af tilbud og papirindkøb før produktion, må det 

aktuelle og nødvendige trykformat / papirformat beregnes. 

Disse sider beskriver en metode og de overvejelser som tilrettelæggeren 

anvender ved denne opgavefunktion. Endvidere omtales de forskellige 

tillæg der lægges til nettoformatet inden det ideelle format (bruttoformatet) 

kan beregnes. 

En ny skitse kan være håndtegnet, som eksemplet nedenfor. 

Skitser kan også være standardiseret i det enkelte trykkeri, når der er tale 

om formater og omfang der ofte forekommer. F.eks. 16 sider i A4 

højformat som vist nedenfor. 

Sådan skitseres trykformatet 

Opgaven nedenfor har formatet 210 x 297 mm. 

Først tegnes et opslag. På opslaget sættes tillæg til renskæring. Nu kan 

opslagets mål beregnes. 

På "det store ark" er der tegnet 4 opslag fordi det passer til et 16 siders 

falseark og fordi det passer til den trykmaskine der skal anvendes (med 

maks. format 72 x 102 cm). 

Tillæg til kontrolstrip, griberkant samt pas- og trækmærker sættes på 

arket. Nu kan bruttoformatet beregnes. 

Hvis det samlede papirindkøb vejer mindst 2000 kilo, og hvis der er tid til 

det, kan papiret bestilles som fabrikation i bruttoformatet. Alternativt 

anvendes et standardformat, f.eks. 64 x 90 cm til denne opgave. 

Page 95

Falsemåden og udskydningen skal være fastlagt inden skitsen laves 

Før skitsen kan laves skal falsemåden og udskydningen være fastlagt. 

Se eksempler på falsemåder her. 

Se eksempler på udskydninger her. 

Nedenfor ses to eksempler på udskydninger. 

Page 96

Et trykark med to falseark over trykarket (2 x 16 sider). 

Et trykark med to falseark over trykarket (2 x 12 sider). 

Tillæg 

De nedenstående tillæg kan benyttes ved trykformatberegningen. 

01 Renskæring Tillæg til renskæring er normalt 5 mm, og minimum 3 mm. 

02 Renskæring og 

kartonomslag til 

klæbebundne 

tryksager 

Tillæg til renskæring er her 7 mm i hoved og fod. På den måde vil indholdet der 

består af falseark være 4 mm mindre i højden og limafsmitning udvendig på 

omslaget (i klæbebinderen) modvirkes. 

03 Griberkant Tillæg for griberkant (trykfri zone i forkanten) er 10 mm. På særlig store 

trykmaskiner, 89 x 126 cm og opefter regnes med 15 mm til griberkant. 

Page 97

04 Pas- og 

trækmærke 

Tillæg til pas- og trækmærke er normalt 10 mm, 5 mm kan gå an og dette tillæg 

kan evt. helt droppes af sparehensyn (hvis der kan opnås en væsentlig besparelse). 

05 Kontrolstrip Tillæg til kontrolstrip i bagkanten er normalt 10 mm og minimum 8 mm. Ved 4-farve 

arbejde skal der altid være en kontrolstrip. Ved 1-, 2-, og 3-farve opgaver må 

behovet vurderes i hvert enkelt tilfælde. 

06 Griberkant til 

samlehæfteren? 

På falsearkene til trykopgaver der skal færdiggøres i samlehæfteren, skal der 

normalt være 10 mm overfals. 8 mm overfals er minimum. Hvis falsearkene er 

"lukkede i hovedet", som f.eks. 16 sider falset med 3 krydsbrud, kan samlehæfteren 

åbne falsearkene med sugere i stedet for gribere, og så kan overfalsen spares væk, 

hvis man herved opnår en væsentlig papirbesparelse. 

07 Skæremærker Der beregnes ikke særskilt plads til skæremærker. De kan placeres i venstre og 

højre side af arket og evt. på midten. 

08 Fræset tryksag Hvis der er tale om en fræset bog, skal man tillægge 6 mm i bogens ryg, idet man 

bortfræser 3 mm. 

09 Formering? Ved brochurer (hefter) med et stort sidetal f.eks. 96 sider, vil de inderste sider være 

smallere end de omkring liggende sider. Hvis man i forbindelse med arkmontagen vil 

tage højde for dette forhold, skal bogbinderen fremstille en renskåret dummy med 

den aktuelle papirkvalitet. Ved at adskille denne, kan man måle forskellen på heftets 

sider. 

10 Hvis arket skal 

efterbehandles? 

Når trykark skal efterbehandles med stans, lakering eller kachering, må man tage 

højde for disse maskiners krav til griberkant. Størrelsen på mellemsnit der skæres 

bort i falsemaskinen eller i samlehæfteren kan variere. I det enkelte tilfælde må 

denne information oplyses af bogbinderen. 

11 Stylpeark Ved trykopgaver hvor arket stylpes om og hvor trykket skal stå nøjagtigt bag på 

hinanden, er det afgørende at alle trykark har samme størrelse. Det er derfor 

nødvendigt at ren- og vinkelskære oplagspapiret inden trykning. Tillæg ca. 6 mm på 

hver led (arkbredde og højde) hertil. (Det er ikke nødvendigt ved skøn- og 

vidertryk!) 

12 Tillæg ved trykt 

overtræk til en 

indbundet bog 

(helbind) 

Som det er vist på en målskitse sidst i dette dokument, fordrer det trykte overtræk 

en del tillæg til bogens renskårede format. 

Ved denne opgavetype er der grund til at kontakte bogbinderiet så tillæggene i det 

viste eksempel skal betragtes som vejledende. 

Med baggrund i bogens format (her 175 x 250 mm) og med en beregnet 

bogbloktrykkelse på 36 mm i dette eksempel, skal man huske følgende tillæg: 

a) Målene på bogens bind, med for- og bagside lavet af 2 mm maskinpap, beregnes 

ved at lægge 2 mm til bogens bredde og 4 mm til bogens højde. 

b) Bogens løsryg udregnes som bogblokkens tykkelse + 4 mm. 

c) Til bogens fals lægges 4 mm i hver side (ved siden af løsryggen). 

d) Til indslag beregnes 15 mm "hele vejen rundt". 

Se iøvrigt målskitse 5. 

Eksempler på anvendelse af tillæg 

Page 98

Page 99 

Eksempel 1 

Ved skitsering af trykformatet 

tegner man først et antal 

opslag. 

Her 4 opslag = et 16 siders 

falseark. 

Den lodrette pil angiver den 

ønskede fiberretning, der er 

parallel med tryksagens ryg. 

Her bliver det bred bane. 

Eksempel 2 

Nu er der tegnet tillæg til 

griberkant, kontrolstrip samt 

pas- og trækmærker. 

Hvis man ønsker at arket skal 

kunne "falses til kant" må man 

også lave et tillæg midt på 

arket. 

Eksempel 3 

Arket har har et særligt stor 

tillæg på midten. Med dette 

tillæg kan arket falses med en 

griberkant. 

Det er de bagerste sider der er 

breddest. 

Griberkanten er aktuel ved 

samlehæftning.

Page 100 

Eksempel 4 

Her ses hvordan trykmaskinens 

gribere holder fast i arket. 

Når opgaven har "tryk til kant" 

må man tillægge 10 eller 15 

mm til griberkant. 

Eksempel 5 

Hvis opgaven ikke har tryk til 

kant kan trykmaskinen kan 

trykmaskinen "gribe" i margen.

Page 101 

Eksempel 6 

På dette ark er der tillagt 6 mm 

i ryggen. Dette gøres når 

opgaven skal fræses og limes i 

en klæbebinder. 

Eksempel 7 

Her trykkes 8 løsblade med 

sort farve. Der er ingen 

kontrolstrip. Der er ingen 

griberkant da trykket ikke går 

til kant. Og der er intet 

mellemsnit, ligeledes fordi 

trykket ikke går til kant.

Flere håndtegnede målskitser 

Målskitse 1 

4 x 16 siders falseark til et hæfte eller en bog 

Page 102 

Eksempel 8 

Her trykkes 8 løsblade med 4farve. 

Der er tillæg til 

kontrolstrip. Der er tillæg til 

griberkant da trykket går til 

kant og der mellemsnit, 

ligeledes fordi trykket går til 

kant.

Målskitse 2 


Page 103

Målskitse 3 


Page 104

Målskitse 4 

Kartonomslag til en omslagsbog med en flap bagerst 

Page 105

Målskitse 5 

Trykt overtræk til en indbundet bog (helbind) 

Page 106

Målskitse 6 

Trykformat 52 x 72 cm 

Page 107

Målskitse 7 


Målskitse 8 


Målskitse 9 


Page 108

Øvelser 

Øvelse a 

Øvelse b 

Øvelse c 

Link til en skitse ad gangen 

150 x 206 - 16 sider 4 over arket 

175 x 250 - trykt overtræk til indbundet bog 2 over arket 



210 x 297 - omslag med flap - 3 over arket 

Trykformat 52 x 72 




Heatset 16 sider (A4) 

Heatset 8 sider (A3) 

Ark til målskitser 1 (til A3) Tegn skitsen på bagsiden af arket! 

Page 109

Ark til målskitser 2 (til A4) 


Ark til målskitser 4 (til kvadratisk format) 

Ark til målskitser 5 (til smalt højformat) 


* april-2003 * 

Page 110



Grundlaget for en papirbestilling er en beregning af bruttoformatet samt en beregning 

der viser hvor mange ark der skal bruges til ordren. 

Oplysningerne i skemaet nedenfor er på forskellig måde aktuelle ved en papirbestilling. 

Oplysninger Eksempel på data 

Varenummer / Grossist fx. (124.567) 

Papirkvalitet (type eller produktnavn) MultiArt Gloss 

(Bestrøget, glittet) 

Gramvægt 

. 

130 g/m2 

Millevægt (vægten af 1000 ark) 74,9 kg 

Beregnet bruttoformat 

(Tryksagens format er i eksemplet 210 x 297 mm.) 

Format der indkøbes 

(standardformat fra lager eller bruttoformat ved fabrikation) 

. 

fx. 63,4 x 88 cm 

90 x 64 cm 

(et standardformat) 

Baneretning, smal eller bred bane. Bred bane 

Antal ark 9000 ark 

Indkøbets vægt i alt (kg) 

. 

674 kg 

Leveringsdato Dato (xx/xx) 

Varenummer & Grossist 

I papirgrossistens prisliste har alle papirkvaliteter/lagerformater et unikt varenummer. 

Benyttes dette nummer er flere af de nedenstående forhold specificeret. 

Længere nede på disse sider er der links til et antal papirgrossister/papirproducenter. 

Papirkvalitet 

Det papir en opgave trykkes på kan være valgt af kunden eller være en kvalitet 

trykkeriet har foreslået. Tilrettelæggeren kender papirgrossisternes sortiment og har en 

papirkollektion hvorfra papirprøver kan vises for kunden. 

Page 111

Gramvægt 

Gramvægten, er et udtryk for vægten i gram af 1 m2 af den aktuelle papirtype. 

Millevægt 

Millevægten udtrykker vægten i kilo for 1000 ark i det aktuelle format. Millevægten kan 

aflæses i prislisten eller beregnes udfra formatet og gramvægten. 

Beregnet bruttoformat 

Tilrettelæggeren beregner det nødvendige bruttoformat på baggrund af opgavens data 

samt tilrettelæggerens viden om falsemåder og udskydning m.v. 

Format der indkøbes 

De fleste ordrer trykkes på standardformater, der enten bestilles fra papirgrossistens 

lager eller ligger på lager i trykkeriet som en "huskvalitet". 

De mest solgte papirkvaliteter lagerfører papirgrossisten i mange forskellige formater og 

baneretninger. Detajleret information om grossistens sortiment findes i prislisten samt 

på grossistens hjemmeside. 

Følgende formater er eksempler på "almindelige standardformater". 

45 x 64 cm 

47 x 92 cm 65 x 92 cm 

52 x 72 cm 63 x 88 cm 72 x 102 cm 

64 x 66 cm 64 x 90 cm 89 x 126 cm 

Papirfabrikation til den enkelte ordre 

Hvis der tale om "en større papirmængde"* og hvis papiret kan bestilles "i god tid"* kan 

papiret med fordel bestilles i fabrikation. Formatet der indkøbes er i dette tilfælde 

bruttoformatet. 

*) Som en tommelfingerregel skal mængden mindst være 2000 kilo og leveringstiden kan være op til 6 

uger. 

Baneretning 

Papirets fiberretning skal som hovedregel være parallel med tryksagens ryg. Mange 

formater kan derfor bestilles enten som smal bane (64 x 90 cm) eller i bred bane (90 x 

64 cm). 

Page 112

Antal ark 

Makulatur / overskud 

Ved indretning af trykmaskinen og under trykningen og færdiggørelsen af oplaget vil en 

del af de indkøbte trykark gå til spilde. Dette spild kaldes makulatur. 

Inden papiret kan bestilles må det derfor beregnes hvor meget papir skal der bruges til 

indstilling af trykmaskinen, hvor mange ark der går fra under trykning samt hvor mange 

ark bogbinderen bør have i overskud. Hver virksomhed bør i forkalkulationen og ved 

papirbestillingen have faste regler for hvor meget papir der skal være. I skemaet 

nedenfor ses et forslag til hvorledes dette spild kan udregnes. 

Spild i forbindelse med indretning til tryk 

1. indretning af trykark 100 ark pr. plade 

Flg. indretning ved prima/sekunda tryk 50 ark pr. plade 

Flg. indretning ved omslåning/stylpning 25 ark pr. plade 

Spild under trykningen 

Antal tryk (netto trykark x trykgange) Spild / makulatur 

Op til 1.000 tryk. 4% 

1.001 til 10.000 tryk. 3% 

10.001 til 25.000 tryk. 2% 

25.001 til 50.000 tryk. 1,5% 

Over 50.000 tryk. 1% 

Spild ved færdiggørelsen * 

Oplag under 10.000 eksemplarer 2% 

Oplag over 10.000 eksemplarer 1% 

*) Hertil må lægges mellem 200 og 400 trykark til indstilling af bogbinderens 

maskiner, afhængig af opgavens art. 

Et vejledende eksempel 

Ved en trykopgave med 12.000 trykark der skal to gange igennem trykmaskinen (med 4 

+4 farver) vil antallet af ark inklusiv overskud til makulatur blive 13.500 ark. 

Da virksomhedernes beregninger ikke foretages helt ens, skal dette eksempel betragtes 

som vejledende. 

Netto oplag 12.000 ark . 

1. indretning af tryk 400 ark 4 x 100 ark 

Flg. indretning af tryk 200 ark 4 x 50 ark 

Spild under trykning 480 ark 2% af 24.000 tryk 

Spild ved færdiggørelse 120 ark 1 % af 12.000 ark 

Indstilling ved færdiggørelse 200 ark Skønnet 200 ark 

I alt 13.400 ark . 

Oprundet til hele pakker 13.500 ark Ved 250 ark pr pakke 

Indkøbets vægt i alt 

Når den ønskede mængde (antal ark) og millevægten (vægten af 1000 ark) kendes, 

kan indkøbets vægt i alt beregnes. 

I skemaet øverst på disse sider giver regnestykket: 9 (tusinde ark) x 74,9 kg = 674 kg. 

Page 113

Leveringsdato 

Lagervarer leveres dagligt. Ved fabrikationsordrer er levering efter aftale ved tilbuddet, 

men leveringstider fra 2 og op til 6 uger forekommer. 

* 

Papirbestillingen 

Når beregneren eller tilrettelæggeren har regnet ud hvor meget papir der skal bruges, 

skal det hurtigst muligt bestilles hos papirgrossisten. Bestillingen foregår pr. telefon, 

hvorfor det er meget vigtigt at overholde de regler der gælder for papirkommunikation. 

Især ved bestilling af papirformat er det vigtigt at vide, at det tal der nævnes først vil 

blive opfattes som en angivelse af papirets baneretning. 

Ex. "... Hejsa go'davs du dér du. Jeg vil gerne have ti mille (= 10.000 ark) 130 g 

MultiArt Gloss format 102 x 72..." Papiret vil blive leveret i BRED bane, fordi du nævnte 

den brede side først! 

Men i realiteten behøver du blot at nævne varenummer og antal ark, så bør du modtage 

det rigtige papir (hvis du har set rigtigt i prislisten). (OBS "en mille" = 1000 ark, mens 

"et ris" = en pakke). 

"Prislisten" 

Informationer om de standardformater og papirkvaliteter papirgrossisten har på lager 

kan findes i en trykt udgave af "prislisten" eller på papirgrossistens hjemmeside. 

I prislisten kan informationerne f.eks. være ordnet i kolonner, som vist nedenfor. 

 

g/m2 Format Varenr. Kg/1000 

90 

100 

115 

. 

. 

. 

Antal/ 

pakke 

Antal/ 

palle 

u/100 kg v/100 kg v/300 kg v/500 kg v/1000 kg 

. . . . . . . . . 

. . . . . . . . . 

. . . . . . . . . 

130 64 x 90 

. 

xxx.xxx 74,9 250 9000 2316 1760 1544 1513 1482 

150 

. . . . . . . . . 

170 

. 

. . . . . . . . . 

Hvis man ønsker 10.000 ark med millevægten 74,9 kg skal listeprisen findes i kolonnen 

(v/500 kg) da papiret vejer: 10 mille x 74,9 kg = 749 kg 

Det betyder at man skal betale prisen 10 x 1544 = Kr. 15.440,- i dette eksempel. 

Papirlinks 

Websites med informationer om dette emne. 

Papyrus www.papyrus.com Papir 

Page 114

* 

Dalum Papir www.dalumpapir.dk Papir 

Drewsen www.drewsen.com Papir 

Arjo Wiggins www.arjowiggins.dk Papir 

J & M Papir A/S www.jmpapir.dk Papir 

UPM Kymmene A/S www.upm-kymmene.com Papir 

Trebruk Papir A/S www.trebruk.dk Papir 

Holmen Paper A/S www.holmenpaper.com Papir 

Schmedes Papir Aps www.schmedespapir.dk Papir 

Stora Enso Danmark A/S www.storaenso.com Papir 

SCA Forest Products www.publicationpapers.sca.com LWC og SC Papir 


* 1305-2002 * 

Page 115



Huskvaliteter 

En del trykkerier tilbyder deres kunder et mindre udvalg af papirkvaliteter til en fordelagtig 

pris. 

Ved store årlige indkøb opnår trykkeriet en god rabat, der gør disse papirkvaliteter til et 

attraktivt valg for trykkeriets kunder. 

De to eksempler nedenfor er eksempler på standardformater der kan leveres med kort 

varsel. Prislisterne er kun tiltænkt anvendelse ved øvelser i tilrettelægning. 

DGH Paper Gloss 130 g/m2. 

DGH Paper Gloss 200 g/m2. 


* 2508-2003 * 

Page 116

Prisliste 2003 

DGH Paper Gloss 

Glittet, bestrøget 

g/m2 format format . pakke palle varenr kg/1000 . u/300 v/300 v/500 v/1000 kg Fab.* 

. . . . . . . . . . . . . . 

130 36 52 løst 250 32000 127.515 24,3 . 605 521 511 501 476 

. 45 62 løst 250 18000 127.529 36,3 . 910 785 769 753 715 

. 45 64 pkt 500 18000 127.535 37,4 . 931 803 787 771 732 

. . . . . . . . . . . . . . 

. 45 64 løst 250 18000 127.537 37,4 . 931 803 787 771 732 

. 46 64 pkt 500 18000 127.539 38,3 . 954 822 806 789 750 

. 46 64 løst 250 18000 127.541 38,3 . 954 822 806 789 750 

. . . . . . . . . . . . . . 

. 64 46 løst 250 18000 127.542 38,3 . 960 828 811 795 755 

. 52 72 pkt 500 15000 127.551 48,7 . 1212 1045 1024 1003 953 

. 52 72 løst 250 15000 127.553 48,7 . 1212 1045 1024 1003 953 

. . . . . . . . . . . . . . 

. 64 66 løst 250 9500 127.559 54,9 . 1367 1178 1155 1131 1074 

. 47 92 løst 250 14000 127.562 56,2 . 1409 1215 1190 1166 1108 

. 63 88 løst 250 9500 127.571 72,1 . 1795 1547 1516 1485 1411 

. . . . . . . . . . . . . . 

. 88 63 løst 250 9500 127.572 72,1 . 1795 1547 1516 1485 1411 

. 64 90 løst 250 9000 127.575 74,9 . 1864 1607 1575 1543 1466 

. 90 64 løst 250 9000 127.576 74,9 . 1864 1607 1575 1543 1466 

. . . . . . . . . . . . . . 

. 65 92 løst 250 8500 127.579 77,7 . 1934 1667 1634 1601 1521 

. 72 102 pkt 250 7500 127.587 95,5 . 2378 2050 2009 1968 1870 

. 72 102 løst 250 7500 127.589 95,5 . 2378 2050 2009 1968 1870 

. . . . . . . . . . . . . . 

. 102 72 løst 250 7500 127.590 95,5 . 2377 2049 2008 1967 1869 

. . . . . . . . . . . . . . 

. . . . . . . . . *) Prisen ved fabrikation er sat til 95% af prisen v/1000 kg. 

Page 117

Prisliste 2003 

DGH Paper Gloss 

Glittet, bestrøget 

g/m2 format format . pakke palle varenr kg/1000 . u/300 v/300 v/500 v/1000 kg Fab.* 

. . . . . . . . . . . . . . 

200 45 64 pkt 250 12000 127.835 57,6 . 1473 1270 1244 1219 1158 

. 45 64 løst 250 12000 127.837 57,6 . 1473 1270 1244 1219 1158 

. . . . . . . . . . . . . . 

. 46 64 pkt 250 12000 127.839 58,9 . 1506 1299 1273 1247 1184 

. 46 64 løst 250 12000 127.841 58,9 . 1506 1299 1273 1247 1184 

. . . . . . . . . . . . . . 

. 52 72 løst 250 10000 127.853 74,9 . 1932 1666 1632 1599 1519 

. . . . . . . . . . . . . . 

. 64 66 løst 250 6000 127.859 84,5 . 2164 1866 1829 1791 1701 

. 64 90 løst 250 6000 127.875 115,2 . 2951 2544 2493 2442 2319 

. 90 64 løst 250 6000 127.876 115,2 . 2951 2544 2493 2442 2319 

. . . . . . . . . . . . . . 

. 65 92 løst 250 5500 127.879 119,6 . 3063 2641 2588 2535 2408 

. . . . . . . . . . . . . . 

. 72 102 pkt 125 5000 127.887 146,9 . 3757 3239 3174 3109 2953 

. 72 102 løst 250 5000 127.889 146,9 3757 3239 3174 3109 2953 

. . . . . . . . . . . . . . 

. . . . . . . . . 

*) Prisen ved fabrikation er sat til 95% af prisen v/1000 

kg. 

Page 118

Digital opslagsbog om grafisk produktion 


Når kunder kontakter et trykkeri eller et reklamebureau er budget/pris og 

leveringsterminer centrale emner. 

Når tilrettelæggeren får specifikke data om en ordre kan leveringsdatoen 

beregnes. 

Regner man baglæns fra leveringsdatoen, kan man se hvornår processen 

skal sættes igang hvis tidsplanen skal holde. 

Nedenfor ses et skema med et eksempel på delprocesser og en tidslinje. 

Når man ved hvilke delprocesser en produktion kræver, og har kendskab til 

tidsforbruget ved hver proces, kan produktionsplanen udarbejdes. 

. 

Delprocesser 

Forespørgsel, tilbud . . . . . . . . 

Kundens afgivelse af ordre . . . . . . . . 

Modtagelse af original- 

materiale 

. . . . . . . . 

Grafisk design / DTP . . . . . . . . 

Prepress, korrektur, prøvetryk . . . . . . . . 

Prepress, Rettelser og ny 

korrektur 

. . . . . . . . 

Trykplader . . . . . . . . 

Trykning . . . . . . . . 

Lakering . . . . . . . . 

Færdiggørelse . . . . . . . . 

Pakning . . . . . . . . 

Transport og levering . . . . . . . . 

Datoplan 01.01 02.01 03.01 04.01 05.01 08.01 09.01 ? 

Link til et regneark med en produktionsplan 


* 2508-2003 * 

Page 119


Vejledning i kalkulation af tryksager 

samt eksempler på satser og normer. 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

Udkast - siden er ikke færdig! - 

Der henvises derfor til udleverede bilag og bogen 

"Kalkulation af tryksager". 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x link til kalkulation-niv3.htm 


* marts-2004 * 

Page 120


Tilrettelægning af heatsettryksager 

Tilrettelægning i heatsettrykkeriet 

Al tilrettelægning tager sit udgangspunkt i de "produktionstekniske forudsætninger". 

Når en opgave trykkes i arkoffset er det arkmaskinernes format, antal trykværker m.v. samt 

mulighederne i bogbinderiet, hvor de fleste arkoffsettryksager færdiggøres, der overvejes. 

Hvordan er det så med heatsettryksager? 

Hvordan er heatset forskellig fra arkoffset? 

Afsnit 1 

Heatsetmaskinens opbygning fra rullestel til falsen. 

Page 121

Afsnit 2 

Falsemåder til heatset. 

Falseapparatet er en integreret del af 

heatsetmaskinen. Der findes forskellige typer, men 

som hovedregel falses banen ikke mere end 3 gange. 

Fra tabellen nedenfor kan du se nogle udskydninger, 

der anvendes ved heatsettrykning. Når 

udskydningerne kombineres med forskellige 

banebredder opstår en række formatmuligheder. 

. 

12 maskiner 23 Udskydningseksempler 

(uden pagina p.t.) 

8 sider smal (LG) 8 sider (A4h) 

8 sider bred (SG) 8 sider (A4h) 

16 sider (LG) 16 sider (A4h) 

16 sider (LG) 16 sider (A4tværformat) 


16 sider (LG) 12 sider (Kvadratisk) 

16 sider (LG) 24 sider (Kvadratisk) 

16 sider (LG) 24 sider (Smal) 

16 sider (LG) 32 sider (A5) 

16 sider (LG) (2) sider (Plano) 



32 sider (LG)a 32 sider (A4h) 

32 sider (LG)b 32 sider (A4h) 

32 sider (SG) 32 sider (A4h) 


48 sider (LG) 48 sider (A4tværformat) 

Page 122 

LG = Long Grain 

SG = Short Grain 

LG giver fiberretning parallel med ryggen 

ved A4 produkter. 

SG giver større produktivitet pga. kortere 

cut-off 

Se f.eks. maskinerne 

32 sider LG og 32 sider SG.

Afsnit 3 



48 sider (SG) 48 sider (A4h) 


64 sider 2 x 32 sider (SG) 

96 sider 2 x 48 sider (A4h) 

Teknikker i falseapparatet og i pre-folderen. 

Banen må ofte lægges "i lag" inden banen falses. Det sker ved anvendelse af de teknikker der er nævnt 

nedenfor ved pre-folderen. 

(pre-folder) 

Skærehjul til deling af banen. 

(pre-folder) 

Vendestrænger. 

(pre-folder) 

Plovfals. 

Page 123

Afsnit 4 

Falseskjoldet. 

Banen kan deles i to med et 

skærehjul umiddelbart inden. 

Cylinder fals. 

Falsearket udlægges 

efter føres til knivfals. 

Collect på cylinder. 

f.eks. 2 x 24 sider. 

Falsearket udlægges 

efter føres til knivfals. 

Knivfals. 

Heatsetmaskiners maksimale trykformat. 

Heatsetmaskiner er opkaldt efter antallet af A4 sider maskinen kan lave i et falselæg. 

Nedenfor ses nogle eksempler på maskinstørrelser. 

Page 124

8 sider 

8 sider 

16 sider 

24 sider 

Page 125

32 sider 

32 sider 

32 sider 

Collect 

Page 126

48 sider 

Collect 

64 sider 

Collect 

Magasindybtryk 

Til sammenligning med udskydningerne til heatset vist ovenfor, ses her et eksempel på en udskydning til 

magasindybtryk. De mørke sider viser 32 sider kørt med cylinderomkredsen 885 mm. Hvis der køres med fuld 

banebredde (der deles til 5 baner i falsen) er resultatet 60 sider med cylinderomkredsen 1320 mm. Banen deles 

til flere baner (3, 4 eller 5) i falseapparatet. Udskydningen er til ugebladsformatet 215 x 280 mm. 

Kombinationer (trykformlængde/banebredde) kan give følgende omfang 

Cylinderomkredsen 1320 mm "5 baner" , 1450 mm 60 siders læg 






Page 127

Fra 24 til 

60 sider. 

Maskinproducenten KBA fremstiller dybtryksmaskiner med 4, 6 eller 8 sider rundt om cylinderen og med 

banebredder op til 3480 mm, der deles i 12 baner på de største maskiner. Der kan således være op til 96 sider 

på een formcylinder. I falseapparatet deles banen i to strømme, der hver fremstiller et 96 siders falselæg. 

Links til maskinproducenter 

Besøg maskinproducenternes hjemmesider og læs mere om heatsetmaskiner! 

Afsnit 5 

Formateksempler i heatset. 

Goss www.gossgraphic.com/pg/index.htm 

Wifag www.wifag.com/e/index.html 

Solna www.solnaoffset.com 

Heidelberg www.heidelberg.com 

Roland www.manroland.com 

Komori www.komori.com 

KBA www.kba-print.de 

Da man kun kan variere rullebredden ved heatsettrykning (ikke afskæringslængden) er der en "håndfuld" 

tryksagsformatet man ofte ser. Nedenfor er vist nogle eksempler. Målene er vist i mm. 

Page 128

Afsnit 6 

A3 (297 x 420) A4 (210 x 297) A5 (148 x 210) 

A4 (297 x 210) cirka 230 x 190 "delta" cirka 300 x 300 

A5 (210 x 148) cirka 100 x 300 210 x 100 

A6 (105 x 148) cirka 150 x 300 cirka 220 x 285 

Trykformatberegning i heatset 

Tilrettelæggeren skal være opmærksom på at afskæringslængden er fast, men at 

rullebredden varierer fra ordre til ordre. Rullebredden er aldrig smallere end halvdelen af max. 

trykformat. 

Når trykformatet/rullebredden skal beregnes... 

Målskitsen skal tage sit udgangspunkt i en udskydning tilrettelæggeren ved at 

heatsetmaskinens falseapparat kan udføre. Herefter kan det beregnes og vurderes hvordan 

kundens ønskede format passer til maskinens muligheder. 

Vurderingen kan give tre resultater. 

1. Tryksagens format og omfang passer godt til den valgte udskydning. 

2. Opgaven kan køres, men kombinationen udskydningen/tryksagens format, giver et 

stort papirspild. 

Page 129 

sizenote: cm x 4 = pixel

3. Tryksagens format og den udskydning der overvejes kan ikke passe sammen. Typisk 

fordi højden (afskæringslængden) eller rullebredden bliver større end maskinen kan 

klare. 

I forhold til afskæringslængden skal man regne med, at der ikke kan trykkes på 10 mm*, der 

hvor pladen er indspændt i maskinen. Ved tilrettelægning må man altså regne med en trykfri 

zone på 2 x 5 mm på tværs af køreretningen. 

Hvis produktet både skal renskæres og der er tryk-til-kant, bliver det maksimale renskårede 

resultat (arkstørrelsen) 610 x 950 mm i en 16 siders maskine med afskæringslængden 630 

mm og rullebredden 960 mm. 

*) Der tages forbehold for undtagelser, hvor 20 mm eller mere kan være den aktuelle trykfri zone. De 10 mm 

nævnes her som et fast mål, der kan anvendes ved øvelser i beregning af trykformatet. 

Renskæring Til renskæring regnes med 5 mm i top, bund og forkantsnit. 

Kontrolstrip Kontrolstrip lægges normal "midt på arket". Kontrolstrippen fylder 

ca. 6 til 8 mm og kan lægges i et 10 mm mellemsnit. Hvis 

tryksagens ryg ligger midt på arket må kontrolstrippen placeres i 

"bagkanten". 

Fræset tryksag Hvis tryksagen skal fræses i en klæbebinder tillægges 6 mm i 

tryksagens ryg. 

Overskydende papir Hvis der i afskæringslængden er papir "til overs" når alle 

nødvendige tillæg til renskæring m.v. er lagt på, fordeles dette 

papir så tryksagens centreres på formatet, f.eks. 63 cm. Ved 

"collect" i falsen, dvs. aktuelt ved 32 sider, 48 sider og 64 siders 

maskiner fordeles tillæg så første og andet collect-ark har samme 

størrelse (63 cm). 

Øvrige tillæg Øvrige tillæg til det renskårede format er ikke umiddelbart 

aktuelle. 

Rullebredden kan nu beregnes, så et tilbud kan udarbejdes og så papiret senere kan bestilles 

til ordren. 

* 

Undtagelsesvis kan produkter køres uden kontrolstrip og uden renskæring (dvs. råt fra fals). 

Resultatet kan på denne måde f.eks. være en 8 siders tryksag i formatet 315 x 430 mm. I en 

16 siders maskine med en 860 mm banebredde. Banen kan deles på midten med et rundt 

skærehjul, så de 8 sider består af to løse 4-siders ark. 

Trykmaskine 

(A4 sider) 

Afskæringslængde 

(fast) 

Rullebredde 

(maks.) 

Max. trykformat 

(cirka) 

M2 

P+S * 

8 sider 630 mm 500 mm 614 x 480 mm 0,59 

16 sider 630 mm 960 mm 620 x 950 mm 1,18 

24 sider 630 mm ca. 1460 mm 620 x 1450 mm 1,80 




2 x 48 sider 1260 mm ca. 1470 mm 1250 x 1460 mm 7,30 

64 sider 1240 mm ca. 1900 mm ca. 1230 x 1890 mm 4,71 

*) Kolonnen til højre viser trykmaskinens kapacitet målt i M2 (prima+sekundaside). 

Page 130

Målskitse 1 

Målskitse 2 

Banebredden er 860 mm. 

Beskrivelse 

Beskrivelse 

Udskydning: 16 sider 


Afskæringslængde: 630 mm 

Trykfri zone: 2 x 5 mm 

Trykbar zone: 620 mm x 860 mm 

Ved 5 mm renskæring giver udskydningen muligheder 

for et renskåret produkt med formatet 210 x 300 mm 

hvor der er tryk-til-kant. 

Kontrolstrip anbringes midt på arket (på tværs af banen). 

Når trykformatet er 210 mm i bredden vil rullebredden 

blive 860 mm incl. renskæring. 

Ved udarbejdelse af håndtegnede målskitser skrives alle 

mål på tegningen som dokumentation af banebredden og 

anvendelsen af afskæringslængden. 

Udskydningskode: b103. 



Trykbar zone: 620 mm (højde) x 620 mm (bredde). Ved 5 mm 

renskæring giver udskydningen muligheder for et renskåret produkt 

med formatet 150 x 300 mm hvor der er tryk-til-kant. 

Kontrolstrip anbringes midt på arket (på tværs af banen). 

Når trykformatet er 150 mm i bredden vil rullebredden blive 620 mm 

Page 131

Målskitse 3 

Banebredden er 620 mm. 

Banebredden er 860 mm 

incl. renskæring. 

Ved udarbejdelse af håndtegnede målskitser skrives alle mål på 

tegningen som dokumentation af banebredden og anvendelsen af 

afskæringslængden. 


Beskrivelse 




Trykbar zone: 620 mm x 860 mm 

Uden renskæring giver udskydningen muligheder for et 

produkt med formatet 315 x 430 mm. 

Der kan ikke være tryk-til-kant. 

Da produktet ikke renskæres, er der ikke plads til en 

kontrolstrip (uden at den kommer med i tryksagen). 

Hvis produktet renskæres 15 mm i forkantsnittet med 

en rotationsskæremaskine, vil dette give plads til en 

kontrolstrip (på arket), men også reducere 

produktbredden til 300 mm. 

Når trykformatet er 430 mm i højden vil rullebredden 

blive 860 mm uden renskæring i top og bund. Som vist 

på tegningen deles banen i falseapparatet, så produktet 

består af to løse 4 siders falseark samlet (ved indstik). 

Udskydningskode: a103. 

Eksempel 4. 16 sider - 210 x 297 mm. 



Page 132

Afsnit 7 

Heatset på Internettet. 

Hvilke trykkerier er på nettet og hvad fortæller de som sig selv? 

Og om de tekniske muligheder? 

Besøg trykkerierne nedenfor og se hvilken information de viser! 

Danske heatsettrykkerier Internetadresse 

Afsnit 8 

GraphX www.graphx.dk 

Stibo Graphic www.stibographic.dk 

Kerteminde Tryk www.kt.dk 

Franzen Offset www.franzen.dk 

Papirindkøb til heatset. 

Color Print www.colorprint.dk 

Hvordan beregner man papirmængden? 

Et eksempel 

Lad os sige der skal trykkes et katalog med 96 sider i A4 format. Til opgaven anvendes en 48 

siders maskine med en afskæringslængde på 126 cm. Opgaven trykkes på LWC 80 g/m2. 

Oplaget er 250.000 eksemplarer. 

Opgaven trykkes som to deloplag á 48 sider. 

Rullebredden er beregnet til 129 cm. (6 x 21,5) 

Vægten i kilo af 1000 læg kan nu beregnes 

1,29 meter x 1,26 meter x 80 gram x 1000 læg 

------------------------------------------------------------- = 130,03 kilo 

Page 133

1000 gram 

Hvor mange læg skal der bruges til oplaget? 

Der går læg til nettooplaget, til indretning, til makulatur i trykkeri og bogbinderi. Hertil skal 

lægges et "hylsetillæg", der er det papir der sidder tilbage på den (næsten) opbrugte 

papirrulle. 

En opstilling kunne se sådan ud: 

1. oplagskørsel Nettooplag 250.000 læg 

. Indretning 10.000 læg 

. Makulatur* 25.000 læg 

2. oplagskørsel Nettooplag 250.000 læg 

. Indretning 10.000 læg 

. Makulatur* 25.000 læg 

I alt . 570.000 læg 

*) Makulatur er her sat til 10% af nettooplaget. Trykmakulatur 5%, bogbinderemakulatur 2% og 3% 

hylsetillæg. Bemærk at disse procenter kan variere ved forskellige opgaver og forskellige trykkerier. 

Når 1000 læg vejer 130 kilo skal der bestilles 74,1 tons papir til ordren. 

Hvis papiret koster 6000 kr. pr. 1000 kilo, bliver omkostningen til papirindkøb kr. 444.600,-. 

Afsnit 9 

Hvad skal vi vide om papirkvaliteter til heatset? 

En række forkortelser af papirtypen er almindelige. Nedenfor er vist nogle eksempler. 

Søg selv mere specifik information ved papirproducenterne, f.eks. ved at bruge papirtypen som søgeord. 

Bemærk at papirets fiberretning altid er parallel med køreretningen. 

Forkortelse Navn Eksempler på gramvægt i kategorien 

UTRLWC Ultra Light Weight Coated op til 51 gram 

SC Super Calandreret 52 til 60 gram 

MFC Machine Finished Coated (mat) 54 til 80 gram 

LWC Light Weight Coated 51 til 100 gram 

MWC Middel Weight Coated 70 til 150 gram 

WFC Wood Free Coated 90 til 190 gram 

HWC Heavy Weight Coated 115 til ca. 200 gram 

For links til en række papirproducenter henvises der til de tekniske links. 

Afsnit 10 

Heatsettryksager færdiggøres enten in-line eller i et bogbinderi. Alle opgaver kan dog ikke færdiggøres in-line. 

I bogbinderiet benyttes samlehæftere eller klæbebindere ofte til opgaverne. 

Landkort, som typen vist nedenfor, kan trykkes heatset. Udlægges med en arkskærer og falses i et bogbinderi. 

Page 134

Med en arkskærer kan heatsetmaskinens oplag 

færdiggøres i bogbinderens falsemaskine. 

16 siders falseark højformat web16a 

(falseprøve der kan håndfalses) 

16 siders falseark tværformat web16b 

(falseprøve der kan håndfalses) 

Skitse af den bagerste del af en heatsetmaskine. Som det fremgår af teksterne er forskelligt udstyr til in-line 

færdiggørelse vist på tegningen. 

Page 135

Afsnit 11 

Heatsetudskydninger med en kommentar til falsemåden m.m. 

Foruden de viste eksempler skal man være opmærksom på muligheden for 2-op produktion, f.eks. ved A5 

tværformat og A5 højformat. 

Skitse a. 

Page 136 

Beskrivelse 

Udskydning: 16 sider (tværformat). 


Mulig produkthøjde: 210 til 241 mm. 

Falsemåde: Banen deles. Over vendestænger lægges 

banedel a over banedel b inden falseskjoldet (1). Ved 

falsecylinderen (2) laves det andet falsebrud. 

Udskydningskode: a107. 

Papirets fiberetning er vinkelret på tryksagens ryg.

Skitse b. 

Skitse c. 

Page 137 

Beskrivelse 

Udskydning: 24 sider. 


Mulig produktbredde: 120 til 160 mm. 



falsecylinderen (2) laves det andet falsebrud. Ved 

knivfals (3) laves det sidste falsebrud. 

Udskydningskode: b105.

Skitse d. 

Skitse e. 

Page 138 

Beskrivelse 






falsecylinderen laves to parallelfalsninger "viklefals" (2 

og 3). Ved knivfalsning laves det sidste falsebrud (4). 

Udskydningskode: f105. 

Beskrivelse 




Falsemåde: Banen deles. Over 

vendestænger lægges banedel a under 

banedel b inden falseskjoldet (1). Ved 

falsecylinderen (2) laves det andet 

falsebrud. Ved knivfals (3) laves det 

sidste falsebrud. 

Udskydningskode: b104.

* 

Afsnit 12 

Beregning af tryktiden i heatset 

Trykmaskinens hastighed kan være op til 60.000 læg pr. time. 

Beskrivelse 






falsecylinderen (2) laves det andet falsebrud. Ved 

knivfals (3) laves det sidste falsebrud. 


Gramvægten og falsemåden, samt omfanget af in-line færdiggørelse har indflydelse på den hastighed der kan 

opnås. 

Første indretning, hvor falsen og eventuel anden in-line færdiggørelse skal indstilles, kan tage op til 60 

minutter. Anden indretning (af 8 trykplader) vil være noget hurtigere. 

Ved øvelser i tidsberegning kan trykhastigheden 40.000 tryk/time anvendes, samt 45 minuttter pr. indretning i 

gennemsnit. 

* 

Et eksempel (fra afsnit 8) 

Lad os sige der skal trykkes et katalog med 96 sider i A4 format. Til opgaven anvendes en 48 siders maskine 

med en afskæringslængde på 126 cm. Opgaven trykkes på LWC 80 g/m2. Oplaget er 250.000 eksemplarer. 

Opgaven trykkes som to deloplag á 48 sider. 

Tidberegningen: 

Indretninger: 2 x 45 min = 1,5 timer. 

Oplagskørsel: (2 oplag x 250.000 læg x 1,07*) / 40.000 = 13,4 timer. 

Ved en timesats på kr. 10000 bliver egenprisen for trykning; 15 timer x 10000 = 150.000 kr. 

*) Der tillægges 7 procent papirspild til nettooplaget, til spild ved trykning og færdiggørelse. Hylsetillægget på 3 

procent trykkes ikke og indgår derfor ikke i tidsberegningen. 

Page 139

Afsnit 13 

Udkast til 

Tilrettelæggerens tjekliste ved heatsettryksager 

Kunden forudsættes at levere færdige pdf-filer samt prøvetryk. 

___ Opgavens data foreligger (f.eks. på en ordrekladde). 

___ Udskydning vælges, målskitser udarbejdes. 

___ Papirindkøb, rullebredde, mængde. 

___ Prepress, udskydningsproof fremstilles, trykplader (ctp). 

___ Trykning, timeforbrug, indretning og oplagskørsel. 

___ Færdiggørelse, in-line eller off-line (samlehæfter eller klæbebinder), timeforbrug. 

___ Fragt til adresse i Danmark (fx. 200 eller 300 kr pr ton ved store oplag). 

___ Samlet egenpris og tilbud kan udarbejdes. 

. 


* april-2004 * 

Page 140




Arkoffsettryksager laves der mange af hver dag og selvom der er mange ting der kan gå galt 

med disse produktioner, har tryksagsindkøberen eller trykkeriet ofte stor erfaring med disse 

produkter. 

Anderledes forholder det sig ofte når der skal trykkes på tekstilflag, bølgepapkasser eller 

bæreposer. Se en liste med mange produkter her. 

I forbindelse med indkøb af et bredt udvalg af tryksagstyper kan nedenstående spørgsmål og 

overvejelser indgå i planlægningen. 

1 Produkteksempler, hvad kan lade sig gøre? . 

. 

2 Leverandør, hvem kan lave det? . 

. 

3 om trykmetoden & processen generelt, 

hvad kan man lave, når dette media vælges? 

Mere information om trykmetoder 

Klik her for www.trykteknik.dk 

4 Prepress-vejledning / originalmateriale 

Hvad skal kunden/jeg levere? 

TBJ testform klik her kan dette job trykkes med den 

valgte metode? 

5 Ordrekladde (før du ringer) 

Hvad vil konsulenten spørge om? 

6 Husk & tips 

Er der forhold kunder ofte glemmer? 

Page 141 

. 

. 

. 

. 

. 

. 

. 

. 

. 

. 

. 

.

. 

. 

. 


* juli-2003 * 

Page 142


... Siden er ikke færdig ... 


Eksempler på: 

Forespørgsel 

Tilbud 

Ordrebekræftelse 

Kontrakt (web) 

Kontrakt (tidsskrift) 

x 


* april-2003 * 

Page 143


Appendiks - Formler 

Oversigt 

1. 

1 Find tryksagens vægt i gram. 

2 Find papirets gramvægt på baggrund af tryksagens vægt i gram samt tryksagens format og omfang. 

3 Beregning af et papirformats millevægt, dvs. vægten i kilo af 1000 ark. 

4 Beregning af reproduktionsprocenten. 

Tryksagens vægt i gram (hæfter) excl. farve og hæfteklammer. 

Formel 

bredde i m x højde i m x omfang x gramvægt 

--------------------------------------------------------- = vægt i gram. 

2 sider 

Et regneeksempel 

Et A4 hæfte med 64 sider. Papiret er 130 g/m2. 

0,210 m x 0,297 m x 64 sider x 130 gram 

---------------------------------------------------- = 259,5 gram 

2 sider 

2. 

Find papirets gramvægt på baggrund af tryksagens vægt i gram samt tryksagens format og omfang. 


Page 144

Et A4 hæfte med 64 sider. Hæftet vejer 260 gram. 

Hæftets areal beregnes. 

Formel 

bredde i m x højde i m x omfang 

---------------------------------------------------- = areal i m2 

2 sider 

Beregning 

0,210 m x 0,297 m x 64 sider 

---------------------------------------------------- 

2 sider 

Hæftets vægt i gram divideres med arealet. 

260 gram / 1,996 m2 = 130,3 g/m2. 

Papirets gramvægt er 130 g/m2. 

3. 

= 1,996 

m2 

Beregning af et papirformats millevægt, dvs. vægten i kilo af 1000 ark. 


Hvad er millevægten ved formatet 63 x 88 cm og gramvægten 115 g/m2? 

Formel 

arkbredde i m x arkhøjde i m x gramvægten x 1000 ark 

------------------------------------------------------------------ = millevægt i kilo 

1000 gram 

Beregning 

0,88 m x 0,63 m x 115 g/m2 x 1000 ark 

---------------------------------------------------- 

Millevægten er 63,8 kg. 

4. 

1000 gram 

Beregning af reproduktionsprocenten 

= 63,8 

kg 

Page 145

Formel 

Sat op til 150% Originalen er 100% Sat ned til 50% 

225 x 225 pixel 150 x 150 pixel 75 x 75 pixel 

færdigt billedmål x 100 % 

---------------------------------------------------- = reproduktionsprocenten 

originalt billedmål (kan være et udsnit) 


280 mm x 100 % 

---------------------------------------------------- 

140 mm 

Reproduktionsprocenten bliver her 200 procent. 

= 200 

procent 


* 1305-2002 * 

Page 146


Appendiks - T-metoden 

Med T-metoden kan man få overblik over hvilke pagina der hører til tryksagens forskellige falseark, samt om et 

bestemt sidetal (pagina) er placeret på primasiden eller sekundasiden af falsearket. 

Når tryksagens laves med 8, 16 eller 32 siders falseark, der er falset med krydsbrud, er rækkefølge af prima og 

sekundasider som vist i eksemplerne nedenfor (P SS PP SS PP .. ). 

Når arkene samles ved indstik (til et hæfte) laver man een lang tabel. 

1 P 64 

2 S 63 

3 S 62 

4 P 61 

5 P 60 

6 S 59 

7 S 58 

8 P 57 

9 P 56 

10 S 55 

11 S 54 

12 P 53 

13 P 52 

14 S 51 

15 S 50 

16 P 49 

17 P 48 

18 S 47 

19 S 46 

20 P 45 

21 P 44 

22 S 43 

23 S 42 

24 P 41 

25 P 40 

26 S 39 

27 S 38 

28 P 37 

29 P 36 

30 S 35 

31 S 34 

Page 147

32 P 33 

Er der tale om en bog hvor falsearkene optages (lægges over på hinanden) må man lave en tabel for hvert 

falseark. 

Falseark 1. 

Fra side 1 til 16. 

1 P 16 

2 S 15 

3 S 14 

4 P 13 

5 P 12 

6 S 11 

7 S 10 

8 P 9 

Falseark 2. 


17 P 32 

18 S 31 

19 S 30 

20 P 29 

21 P 28 

22 S 27 

23 S 26 

24 P 25 

Falseark 3. 


33 P 48 

34 S 47 

35 S 46 

36 P 45 

37 P 44 

38 S 43 

39 S 42 

40 P 41 

Falseark 4. 


49 P 64 

50 S 63 

51 S 62 

52 P 61 

53 P 60 

54 S 59 

55 S 58 

56 P 57 


* 1403-2002 * 

Page 148


Appendiks - PDF og word bilag 

Fra denne side er der links til pdf og word dokumenter/bilag der anvendes i undervisningen. 

Titel Note 

AT-ordrekladde pdf udgave - word udgave Bilag 1 

AT-trykformat/papirformat pdf udgave - word udgave Bilag 2 

AT-papirindkøb pdf udgave - word udgave Bilag 3 

AT-processkema pdf udgave - word udgave Bilag 4 

AT-tjekliste pdf udgave - word udgave Bilag 5 

AT-feedbackskema pdf udgave Bilag 6 

Jupiter brevpapir til tilbud og ordrebekræftelse 

- word udgave pdf udgave - tilbud 

Skemaer til kalkulation (GTL) pdf udgave - word udgave 

Ordrekladde2 pdf udgave - word udgave 




Ark til målskitser 4 (til kvadratisk format) 

Ark til målskitser 5 (til smalt højformat) 

Bilag 7 

. 

Print bilaget, vend det om og skitser på 

bagsiden ovenpå nettet der ses igennem 

papiret. 



papiret. 



papiret. 



papiret. 



papiret. 

. . 

Alle regneark nedenfor er Betaudgaver . 

udkast til regneark 1 trykformatberegning . 

udkast til regneark 2 mm-to-pix . 

udkast til regneark 3 format . 

udkast til regneark 4 papir . 

udkast til regneark 5 vægtoplag . 

udkast til regneark 6 skemaer . 

udkast til regneark 7 fabrikation . 

udkast til regneark 8 beregning af tryksagens gramvægt . 

Page 149

. 


* oktober-2003 * 

Page 150

Skemaer til tilrettelægning og kalkulation 

Version: 2003-10-28 

NB: Skemaerne er udviklet i foråret 2003, justeringer vil fortsat forekomme. 

TBJ/MAP. 

Noter: 

1 

Page 151

MÅLSKITSER / UDSKYDNING 

Målskitser (anfør bruttoformat og ønsket baneretning):______________________Omslag:___________________ 

evt. skitse af din falseprøve/dummy: 

Udskydning / trykplader / ark / papirforbrug / trykmaskine 

Trykplader, antal 

Ark, anfør arknummer og 

vedlæg en falset dummy. 

Prima/sekunda Omslåning Stylp Skøn/vidertryk ? 

2 

Page 152 

Papirforbrug uden overskud Trykmaskine

PAPIRINDKØB (kostpriser ifølge papirlisten og udregning ifølge ”Kalkulation af tryksager”) 

INDHOLD: Valgt format og baneretning: 

Nettoindkøb (trykark x antal) (side 62) 

+ 1. indretning 100 ark pr pl. 

+ flg indret Prima/Sekunda 50 ark pr pl. 

+ flg indretning Omslåning/stylp 25 ark pr pl. 

+ spild under tryk: Af antal tryk (nettoindkøb x trykgange) 

0 – 1000 4% 

1001 – 10.000 3% 

10.001 – 25.000 2% 

25.001 – 50.000 1,5% 

50.001 og op 1% 

+ spild til falsning (side 63) Obs! omregnet til trykark Indstilling 

+ spild til falsning (side 63) Produktion 

+ spild til samlehæfter (side 64) Obs! omregnet til trykark Indstilling 

+ spild til samlehæfter (side 64) Produktion 

eller spild til klæbebinder (1% af oplaget) 

Antal ark i alt til indhold 

Afrundet antal ark 

Kilo per 1000 ark 

Vægt indkøb i alt 

Pris pr 1000 ark (ved denne vægt indkøb) 

Samlet papirpris for indhold 

3 

Page 153 

antal ark TOTAL

PAPIRINDKØB, fortsat... 

OMSLAG: Valgt format og baneretning: 

Nettoindkøb (trykark x antal) (side 62) 

+ 1. indretning 100 ark pr pl. 

+ flg indret Prima/Sekunda 50 ark pr pl. 

+ flg indretning Omslåning/stylp 25 ark pr pl. 

+ spild under tryk: Af antal tryk (nettoindkøb x trykgange) 

0 – 1000 4% 

1001 – 10.000 3% 

10.001 – 25.000 2% 

25.001 – 50.000 1,5% 

50.001 og op 1% 

+ spild til falsning (side 63) Obs! omregnet til trykark Indstilling 

+ spild til falsning (side 63) Produktion 

+ spild til samlehæfter (side 64) Obs! omregnet til trykark Indstilling 

+ spild til samlehæfter (side 64) Produktion 

eller spild til klæbebinder (1% af oplaget) 

Antal ark i alt til indhold 

Afrundet antal ark 

Kilo per 1000 ark 

Vægt indkøb i alt 

Pris pr 1000 ark (ved denne vægt indkøb) 

Samlet papirpris for omslag 

Samlet papirpris i alt (indhold+omslag) 

4 

Page 154 

antal ark TOTAL

PREPRESS (kostpriser ifølge bogen ”Kalkulation af tryksager”) TID SATS TOTAL 

Tilrettelægning / møde med kunde ? 

Nyt layout ? 

Konvertering PC/Mac ? (0,5 time pr stk) 

Revision af eksisterende dokument (gammel ordre) ? (0,5 time pr ordre) 

S/H-scan inkl rens, import 15 minutter (= 0,25 time) pr. stk. 

Farve-scan inkl rens, import 20 minutter (= 0,33 time) pr. stk. 

Billedfil export (lagring på CD) 15 minutter (= 0,25 time) pr. stk. 

Ombrydning / DTP-arb (egenvurdering: 15, 30 eller 45 minutter pr side) 

Korrekturprint A4 S/H 

Korrekturprint A3 S/H 

Korrekturprint A4 Farve 

Korrekturprint A3 Farve 

Korrekturrettelser (skønnet tidsforbruget ved indførelse af kundens rettelser) 

Digital prøvetryk – A3 / 4+0 

Digital ”blåkopi” (inkjetprint i trykark-format i 4+0) 

Blåkopi / Ozalid (filmprøvetryk 1+1 - i trykpladeformat) 

Filmprøvetryk i farver (fx. cromalin, matchprint A4 / 4+0) 

CTF 1 - Pladefremstilling fra film – til lille trykmaskine (inkl. film, udskyd. montage etc) 

CTF 2 - Pladefremstilling fra film – til stor trykmaskine (inkl. film, udskyd. montage etc) 

CTP 1 - Pladefremstilling i Computer to Plate – til lille trykmaskine (-׀׀-) 

CTP 2 - Pladefremstilling i Computer to Plate – til stor trykmaskine fra 72 x 102 (-׀׀-) 

Prepres-tid i alt 

Prepress omkostninger i alt 

5 

Page 155 

575 

575 

575 

575 

825 

825 

575 

575 

1 

1,5 

3 

5 

575 

200 

100 

170 

200 

250 

520 

230 

440

TRYKNING (kostpriser ifølge bogen ”Kalkulation af tryksager”) TID SATS TOTAL 

Tryk af indhold: 

Trykmaskine, oplysninger om Normtider: 

1. Indretning (side 80-81) 



Trykning (side 80-81) 

Farveblanding (side 80-81) 

Afvaskning af specialfarve (side 80-81) 

evt. ventetid (side 80-81) 

Antal offsetplader 

antal partielle lakplader 

Tryk af omslag: 

Trykmaskine, oplysninger om Normtider: 

1. Indretning (side 80-81) 



Trykning (side 80-81) 

Farveblanding (side 80-81) 

Afvaskning af specialfarve (side 80-81) 

evt. ventetid (side 80-81) 

Antal offsetplader 

antal partielle lakplader 

Samlet antal plader 

Tryk-tid i alt 

Tryk-omkostninger i alt 

6 

Page 156

FÆRDIGGØRELSE (kostpriser ifølge bogen ”Kalkulation af tryksager”) 

Skæring: (side 89, skema 6.1) 

Format (papirformat indkøbt) 

Antal ark fra trykkeriet (excl. trykmakulatur): 

Antal dele 

Indstillingstid 

Skæretid pr 1000 ark v/100g og beregning af skæretiden 

Skæring i alt: 

Formel: 

Falsning: (side 92 kun skema 6.2) 

Falsetype 

Færdig-format 

Antal ark fra trykkeriet (excl. trykmakulatur): 


Hastighed pr time og beregning af falsetiden 

Falsning i alt: 

7 

Page 157 

450 

450 

450 

450 

450

Samlehæftning: (side 95 skema 6.4 + 6.6) 

Antal falselæg 

Format (renskåret format) 

Oplag 


Hastighed pr time og beregning af produktionstiden 

Timesats ved samlehæftning: (side 96) 

Samlehæfter i alt: 

Andre processer: 

Optager (5000 bogblokke/time) 

Garnhæfter (5000 falseark/time) 

Klæbebinder med treknivsautomat (uden optager) (5000 bøger/time) 

Bordarbejde 

Indstikning af bilag/fane 

Etikettering 

Pakning 

Andre processer i alt: 

Færdiggørelse i alt 

8 

Page 158 

450 

______ 

700 

600 

2200 

300 

300 

300 

300

SAMLET RESULTAT (kostpriser ifølge bogen ”Kalkulation af tryksager”) 

Samlet Papirpris (indhold + evt. omslag) 

Samlet PrePress-omkostninger (inkl. materialeforbrug) 

Samlet Press-omkostninger 

Samlet PostPress-omkostninger 

Samlet omkostninger til fremmed arbejde 

Total kostpris 

Oplag: 

Stykpris: 

Avance i % (fx. fra 0 til 20%) 

Samlet tilbudspris 

Giv evt. et bud på prisen for følgende 1.000 ex. 

Papir? 

Tryk? 

Færdiggørelse? 

9 

Page 159

GTL 

Kunde : 

Produkttype: Løsblad Folder Hæfte Fræset bog Garnhæftet bog 

Bemærkninger: 

Oplag: Format: 

Omfang: Papirkvalitet: 

Farver: 

Prepress 

kunden sender: 

Øvrige bemærkninger: 

Vi skal lave: 

Mac medie QuarkXpress som e-mail Layout 

PC medie FrameMaker ISDN Sats / indtastning 

Færdigt dokument i PostScript PageMaker Jaz Scanning 

Færdigt dokument i PDF Illustrator Zip Ombrydning 

Åbent dokument til ombrydning Corel Draw Syquest korrekturprint 

Originaler til scanning Photoshop CD Cromalin 

antal dias: Word Diskette Filmudkørsel 

antal refleks WordPerfect Harddisk Blåkopi 

Husk også materialeomkostninger 

Film 

A4 S/H-print 

A4 Farveprint 

A4 Cromalin 

A4 Blåkopi 

Offsetplader 

Antal plader 

Trykkeri: Laktype Efterbehandling i trykkeri 

Kord 1-f 46 x 64 skema 5.1-2 Mat tryklak Rillebukning 

GTO 4-f 36 x 52 skema 5.3-1 Blank tryklak Nummerering 

Miller 2-f 72 x 102 S/V skema 5.2-3 Mat vandlak Perforering 

Roland 5-f 72 x 104 S/V skema 5.4-1 Blank vandlak Udstansning 

Heidelberg 5-f CD + lak 72 x 104 skema 5.4-2 Mat UV-lak Prægning 

Heidelberg Vingeautomat 26 x 38 skema 5.1-1 Blank UV-lak Kachering 

Heidelberg Cylinder 56 x 77 skema 5.1-1 Partiel UV-lak Laminering 

Bogbinderi: Levering: 

Skæremaskine skema 6.1 Samlehæfter med falsepålæger (6.4 + 6.6) Løst på palle 

Falsemaskine 4-sider skema 6.2 Optager med 16 stationer Løst i kasser 

Falsemaskine 8-sider skema 6.2 Klæbebinder med 20 stationer Pakker à 

Falsemaskine 12-sider skema 6.2 Garnhæfter Bundter à 

Falsemaskine 16-sider skema 6.2 Boggade / Indhængning i omslag Korsbånd 

Falsemaskine 24-sider skema 6.2 Hullemaskine Foliepakket à 

Falsemaskine 32-sider skema 6.2 Bordarbejde Andet 

Lommefals. (zigzag, vikle) skema 6.2 Ekstern leverandør Leveringsdato: 

Version: 1-9-2003 

Page 160


Dummy Galleriet 

En dummy er en model af en tryksag. 

Den kan laves i fuldt format af det rigtige oplagspapir eller som en 

mindre model, i forbindelse med tilrettelægning og planlægning af 

produktionen. 

Skitserne på disse sider viser eksempler på forskellige tryksager der 

kan laves. Der vises eksempler på foldere og hæfter, og senere 

forskellige almindelige formater, vist som opslag og som den 

renskåret tryksag. 

Skitserne kan bruges som inspiration eller som en reference når to 

parter skal blive enige om hvordan en tryksag skal se ud. 

Tryksagstyper 

Et løsblad En folder Et hæfte 

En omslagsbog 

med kartonomslag 

Folder & falseark 

En indbundet bog 

i stift bind 

Page 161 

En bog med 

spiralryg

4 sider 

8 sider 

Portfals 

6 sider 

3 fløjet portfals 

(vinduefals?) 

2 sider 

Løsblad 

6 sider 

Viklefals 

16 sider 

Krydsfals 

8 sider (eller 4-fløjet folder) 

Zig-zag fals 

4 sider 

1 fals 

Page 162 

6 sider 

Zig-zag fals 

12 sider 

Zig-zag fals 

og krydsbrud 

8 sider 

Zig-zag fals 

8 sider 

Krydsfals 

12 sider 

Zig-zag fals 

og krydsbrud 

2 sider 

Løsblad

6 sider 

Zig-zag fals 

Klammehæftede tryksager 

10 sider 

Zig-zag fals 

12 sider 

Zig-zag fals 

Nedenfor vises nogle eksempler på hvordan forskellige omfang (sidetal) kan opnås med et eller flere falseark. 

Bemærk at der ofte findes et antal løsninger til et bestemt sidetal. Et 24 siders hæfte kan f.eks. bestå af 8+16 

sider eller 2x12 sider. Læs mere om hæfter her. 

16 sider (1 x 16 sider) 24 sider (8+16 sider) 

32 sider (2 x 16 sider) 28 sider (4+8+16 sider) 

Page 163

56 sider (8+16+16+16 sider) 

80 siders indhold + et 4 siders omslag (4 sider + 5 x 16 sider) 

Færdig format & et opslag ( skitsen er b x 16 . h x 4,16 ) 

Eksempler fra A-rækken 

Model 52-74 (A8) Skitsen er 83 x 31 pixel 

52 x 74 mm. 

Model 74 x 105 (A7) Skitsen er 118 x 44 pixel 

74 x 105 mm. 

Page 164


105 x 148 mm. 


148 x 210 mm. 


210 x 148 mm. 


210 x 297 mm. 


297 x 210 mm. 

Page 165


297 x 420 mm. 

Model 420x594 (A2) Skitsen er 168 x 240 pixel 

420 x 594 mm. 


594 x 841 mm. 

Page 166


841 x 1189 mm. Arealet er lig 1 m2! 

Page 167

Eksempler på bogformater (højformater) 

Model 115-185 A-format Skitsen er 184 x 77 pixel 

115 x 185 mm. 

Model 125-200 B-format Skitsen er 200 x 83 pixel 

125 x 200 mm. 

Model 138-220 C-format Skitsen er 221 x 92 pixel 

138 x 220 mm. 

Model 155-230 D-format Skitsen er 248 x 96 pixel 

155 x 230 mm. 

Page 168

Model 175-250 E-format Skitsen er 280 x 104 pixel 

175 x 250 mm. 

Model 190-260 F-format Skitsen er 304 x 108 pixel 

190 x 260 mm. 

Model 170-220 Skitsen er 272 x 90 pixel 

170 x 220 mm. 

Model 168-237 As5 Skitsen er 269 x 99 pixel 

168 x 237 mm. 

Eksempler på kvadratiske formater 

Page 169


100 x 100 mm. 

Model 120-120 CD-booklet 

120 x 120 mm. 

Skitsen er 192 x 50 pixel 


150 x 150 mm. 


190-190 mm. 


200-200 mm. 


250-250 mm. 

Page 170


290 x 290 mm. 


300 x 300 mm. 


300 x 300 mm. 

Eksempler på andre formater 


Page 171

210-100 mm. 

Eksempler på plakatformater 


620 x 850 mm. 


700 x 1000 mm. 

Page 172


800 x 1200 mm. 

Page 173


1000 x 1500 mm. 


* januar-2004 * 

Page 174


Appendiks - Mine leverandører 

Tilrettelæggerens telefonbog (et eksempel) 

Som tilrettelægger i virksomheden Arkoffset A/S har jeg forbindelse til en række virksomheder vi samarbejder 

med. I skemaet nedenfor har jeg noteret kontaktpersoner, telefonnummer, e-mail m.v. 

Forretningsområde: 

Kontaktperson 

Adresse 

e-mail 

internet 

UV-lakering . . . 

Forlagsbogbinderi . . . 

Bogbinderi til klammehæftning . . . 

Kartonnage (efterbehandling) . . . 

Prepress virksomhed (scanninger m.m.) . . . 

Blindpræg . . . 

Stanseforme . . . 

Fragt Jens Jensen nn@nn.dk 

www.fragt.dk 

Trykfarve . . . 

Trykplader og forbrugsstoffer . . . 

Papir og karton . . . 

tlf 

fast 

mobil 

12 34 56 78 

20 30 40 50 


* januar-2003 * 

Page 175

Tilrettelægning 

33 spørgsmål der kortlægger din kompetence 

. . Din egen vurdering af egne kvalifikationer 

. Områder i tilfældig rækkefølge Ja, jeg kan det 

man kan forvente 

af en dimittend 

1 Jeg kan lave målskitser til arkoffset med de 

rigtigt tillæg til forskellige opgavetyper 

2 Jeg kan lave målskitser til heatset hvor 

rullebredden beregnes 

3 Jeg kan bestille papir til arkoffset 

Vælge format, baneretning, beregne mængde 

og papirindkøbets vægt 

4 Jeg kan bestille papir til heatset, beregne 

mængden m.m. 

5 Jeg kan rådgive kunder om alle former for 

grafisk produktion (til et vist niveau) 

6 Jeg kan lave en håndfalset falseprøve, f.eks. 

8, 12, 16 og 56 sider. 

Tja, jeg kan 

noget, men er 

det nok? 

Det område ved 

jeg ikke nok om 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

7 Jeg kan skitsere en udskydning . . . 

8 Jeg kan give eksempler på hvornår jeg vil 

anvender prima / sekunda trykning, 

omslåning, stylpning og skøn- og vidertryk i 

forbindelse med udskydning 

9 Jeg ved meget om arkoffset og de produkter 

man laver med arkoffset 

10 Jeg ved en del om heatset og de produkter 

man laver med heatset 

11 Jeg kan nævne eksempler på "ting der kan gå 

galt" ved produktion af almindelige produkter: 

bøger, hæfter, foldere, kartonnage m.v. 

12 Jeg kan lave en produktionsplan med en 

anslået leveringsdato 

13 Jeg ved hvilke maskiner jeg skal booke, når 

en ordre skal produceres 

14 Jeg har opnået rutine i tilrettelægning ved 

løsning af en række opgaver - og jeg har 

"udviklet" min egen metode, som jeg benytter 

når jeg skal tilrettelægge "en sag". 

15 Jeg kan beskrive en tryksag (jeg har i 

hånden) og udfylde en ordrekladde med alle 

relevante data 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

16 Jeg kan rådgive om prepressprocessen . . . 

17 Jeg kan rådgive om trykteknik / trykmetoder . . . 

18 Jeg kan rådgive om færdiggørelsesprocesser . . . 

Page 176

19 Jeg kan rådgive om materialer / materialevalg . . . 

20 Jeg kender t-metoden og kan bruge den . . . 

21 Jeg kender formler til beregning af: 

- tryksagens vægt 

- beregning af gramvægt på baggrund af 

tryksagens mål og vægt 

- beregning af reproprocent 

- beregning af papirets millevægt 

. Punkter vedr. kalkulation . 

. . . 

22 Jeg kan beregne en egenpris . . . 

23 Jeg kan indhente et tilbud . . . 

24 Jeg kan vurdere et tilbud . . . 

25 Jeg kan skrive et tilbud 

(der sendes til kunden) 

. . . 

26 Jeg kender bidragsmetoden . . . 

27 Jeg kender fuld fordelingsmetoden . . . 

28 Jeg kender GAs leveringsbetingelser . . . 

29 Jeg ved hvordan man kan aftale andre 

betingelse / afvigelser fra ovenstående. 

30 Jeg har kendskab til edbprogrammet Navision 

C5 mps graphic. 

31 Jeg kan overskue de økonomiske 

konsekvenser af min tilrettelægning/ 

planlægning og jeg kan derfor også rådgive 

kunder herom. 

32 Jeg har sat mine opgaveløsninger og 

undervisningsbilag i et ringbind 

33 Jeg er klar over hvilke bilag jeg kan printe fra 

www.postpress.dk (kompendium 2 om 

tilrettelægning) 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 


* 1901-2003 * 

Page 177


Litteratur om grafisk produktion 

Indhold 

Fagtidsskrifter 

Fagbøger 

Årbøger/vejvisere 

Standarder 

Forlag med grafisk teknisk litteratur 

Websites (henvisning til tekniske links) 

Fagtidsskrifter Link evt. 

Aktuel Grafisk Information http://www.agi.dk 

Bindereport http://www.bindereport.de 

De Grafiske Fag http://www.ga.dk 

Grafisk Input http://www.grafiskinput.dk 

Pack markedet http://www.packnet.se 

Fagbøger: I denne oversigt er bøgerne sorteret efter udgivelsesåret, således at de nyeste bøger er først i 

oversigten. Hvis bogen kan lånes på DGH's bibliotek er bogens UDK-nummer anført. Hvis forlaget har en 

hjemmeside er der link hertil. 

Udg. 

år 

Titel (oversat) Originaltitel, forlag, m.m. Kommentar 

2003 Grafisk kogebog Grafisk kogebog 

Medit Publishing 

DGH: 

2002 Produktion samt tryk og 

færdiggørelse af 

bølgepapemballage. 

2001 Håndbog om 

tryksagsproduktion 

Production and converting of 

corrugated board. 

Finnish Corrugated Board 

Association. 

DGH: 

Handbook of Print Media 

Springer-Verlag 

DGH: 

2000 Trykfarver Kompendium for GTL om trykfarver 

DGH: ? 

Page 178 

Bogen har fokus på grafisk 

produktion igennem alle 

produktionsfaserne. 

. 

Fra side 775 kapitel om 

efterbehandling. 

.

1999 Håndbog i grafisk produktion Håndbog i grafisk produktion 

Grafisk Litteratur 

DGH: ? 

1999 Emballage prototyper Packaging prototypes 

Pro Carton 

DGH: 621.798 P 

1999 300 Formtegninger Structural package designs 

The Pepin Press 

DGH: 621.798 S 

1998 Kalkulation af tryksager Kalkulation af tryksager 


DGH: ? 

1998 Noget om emballage 

design & produktion 

Noget om emballage 

Danske Kartonnageproducenters 

sammenslutning 

DGH: 

1998 Grafisk kogebog Grafisk Kokbog 

Bokforlaget Arena 

DGH: 

1996 Lakering Lackering i grafisk industri 

Arbetarskyddsnämnden, Sverige. 

DGH: 613.6 L 

1995 Moderne bogbinderiteknik Modern bokbinderiteknik 

GFL, Sverige. 

DGH:? 

1995 Papir og farve 

1995 Uddannelsesmappe for 

bogbindere 

Papir og farve 


DGH: 

Uddannelsesmappe for bogbindere 

Københavns tekniske skole 

DGH: ? 

1994 Falset og skåret Falsat och skuret 

Spektras handboksserie 

DGH: 686 K 

1994 Håndbog i falsemåder og 

udskydning 

Falz- und Ausschiesspraxis 

Verlag Beruf+Schule 

DGH: 

1994 Klæbebinding Klebebinden 


DGH: 

Page 179 


færdiggørelse 

Eksempler på emballager af 

karton og bølgepap. 

Indeholder formtegninger. 

Eksempler på emballager af 

karton. Indeholder 

formtegninger. 

. 

Om design og produktion af 

emballager med særlig fokus 

på kartonemballage. 


efterbehandling. 

. 

. 

Gode kapitler om papir, 

klæbestoffer og 

overfladebehandling. 

Uddannelsesmappe til 

lærlingeuddannelsen på KTS, 

Grafisk Afdeling, 

Bogbinderskolen. 

En god kortfattet grundbog 

som beskriver 

bogbinderiarbejdet, samt 

giver gode råd til tryksagsbestilleren. 

. 

.

1992 Grundviden for bogbinderen Grundwissen für Buchbinder 


DGH: 

1990 Færdiggørelsesteknik Druckweiterverarbeitung 

Bundesverband Druck E.V. 

DGH: ? 

1990 Marmorerbogen Marmorerbogen 

Høst & Søns Forlag 

DGH: ? 

1990 Materialer til emballage Packaging materials 

PIRA 

DGH: 621.798 G 

1989 Klæbebinding Klæbebinding 

Erhvervsskolernes Forlag 

DGH: 686.12 K 

1989 Kvalitetsstyring i bogbinderiet Kvalitetsstyring i bogbinderiet 


DGH: 686.12 K ? 

1989 Udskydning Udskydning 


DGH: 686.12 K 

1987 Bogbinderiteknik Binding and finishing 

Blueprint, London 

DGH: 686 P 

1985 Falsning i praksis Falsning i praktiken 

Stahl 

DGH: 686.12.023 

1981 Bogbinderens fagudtryk Fachwörterlexikon für Buchbinder 

P. Keppler Verlag 

DGH: Håndbøger Andre kilder 

1979 Bogbinderiteknik Bokbinderi boken 

Svenska Bokbinderiidkareforening 

och Grafiska Yrkesnämnden 

DGH: 686.12 B 

1975 ECMA kode The ECMA code of folding carton 

styles 

European Carton Makers 

Association 

DGH: 621.798 

1971 Klæbebinding Technologie der Klebebindung 

Verlag Deutscher Drucker 

DGH: 686.122.029 F 

1970 Den håndindbundne bog Den håndindbundne bog 

Nyt Nordisk Forlag 

DGH: 686.11 P 

1960 Bogbinderiteknik Bokbinderi pärmen 

Svenska Bokbinderiforeningen 

DGH: 686.12 B 

1950 Almindelige falsemåder Standard Folding Impositions BPIF, 

England, 

DGH: 655.366.4 

Årbøger Link evt. 

Emballagehåndbogen http://www. 

Page 180 

En grundig lærebog med 100 

sæt repetitionsspørgsmål til 

de enkelte afsnit i bogen. 

Uddannelsesmappe til 

lærlingeuddannelsen 

Vejledning i fremstilling af 

marmoreret papir. 

. 

. 

. 

. 

. 

En vejledning i falsning der 

tager sit udgangspunkt i 

Stahl maskiner og udstyr. 

. 

. 

Standard for kartonnagekonstruktioner. 

På samme 

måde findes der 

standardløsninger i bølgepap. 

Denne organisation hedder 

FEFCO. 

. 

. 

. 

.

Kraks Grafiske & Marketing Katalog http://www.krak.dk 

Leverandørhåndbogen? http://www. 

Standarder . 

DS/ISO 11800 Information og dokumentation. 

Krav til indbindingsmaterialer og -metoder til 

bogproduktion. 

Forlag (grafisk teknisk litteratur) . 

Grafisk Litteratur www.grafisk-litteratur.dk 

b b 

c c 

d d 

e e 


* juli-2003 * 

Litteratursøgning 

Page 181



Bogens indhold kaldes for en bogblok. 

Bogblokken er sammensat af falseark, f.eks. 16 siders 

falseark. Hvis man optager 11 ark med 16 sider giver det 

en bog med 176 sider. 

I tabellen nedenfor kan man se hvor mange (false)ark der 

går op med forskellige sidetal (omfang). Tallet viser det 

højeste pagina (sidetal) på det aktuelle falseark i 

bogblokken. 

Ark 8s 12s 16s 24s 32s 

1 8 12 16 24 32 

2 16 24 32 48 64 

3 24 36 48 72 96 

4 32 48 64 96 128 

5 40 60 80 120 160 

6 48 72 96 144 192 

7 56 84 112 168 224 

8 64 96 128 192 256 

9 72 108 144 216 288 

10 80 120 160 240 320 

11 88 132 176 264 352 

12 96 144 192 288 384 

13 104 156 208 312 416 

14 112 168 224 336 448 

15 120 180 240 360 480 

16 128 192 256 384 512 

17 136 204 272 408 544 

18 144 216 288 432 576 

19 152 228 304 456 608 

20 160 240 320 480 640 

Page 182

Ark 8s 12s 16s 24s 32s 

21 168 252 336 504 672 

22 176 264 352 528 704 

23 184 276 368 552 736 

24 192 288 384 576 768 

25 200 300 400 600 800 

26 208 312 416 624 832 

27 216 324 432 648 864 

28 224 336 448 672 896 

29 232 348 464 696 928 

30 240 360 480 720 960 

31 248 372 496 744 992 

32 256 384 512 768 1024 

33 264 396 528 792 1056 

34 272 408 544 816 1088 

35 280 420 560 840 1120 

36 288 432 576 864 1152 

37 296 444 592 888 1184 

38 304 456 608 912 1216 

39 312 468 624 936 1248 

40 320 480 640 960 1280 

41 328 492 656 984 1312 

42 336 504 672 1008 1344 

43 344 516 688 1032 1376 

44 352 528 704 1056 1408 

45 360 540 720 1080 1440 

46 368 552 736 1104 1472 

47 376 564 752 1128 1504 

48 384 576 768 1152 1536 

49 392 588 784 1176 1568 

50 400 600 800 1200 1600 

51 408 612 816 1224 1632 

52 416 624 832 1248 1664 

53 424 636 848 1272 1696 

54 432 648 864 1296 1728 

55 440 660 880 1320 1760 

56 448 672 896 1344 1792 

57 456 684 912 1368 1824 

58 464 696 928 1392 1856 

59 472 708 944 1416 1888 

60 480 720 960 1440 1920 

Page 183

Ark 8s 12s 16s 24s 32s 

61 488 732 976 1464 1952 

62 496 744 992 1488 1984 

63 504 756 1008 1512 2016 

64 512 768 1024 1536 2048 

65 520 780 1040 1560 2080 

66 528 792 1056 1584 2112 

67 536 804 1072 1608 2144 

68 544 816 1088 1632 2176 

69 552 828 1104 1656 2208 

70 560 840 1120 1680 2240 

71 568 852 1136 1704 2272 

72 576 864 1152 1728 2304 

73 584 876 1168 1752 2336 

74 592 888 1184 1776 2368 

75 600 900 1200 1800 2400 

76 608 912 1216 1824 2432 

77 616 924 1232 1848 2464 

78 624 936 1248 1872 2496 

79 632 948 1264 1896 2528 

80 640 960 1280 1920 2560 

81 648 972 1296 1944 2592 

82 656 984 1312 1968 2624 

83 664 996 1328 1992 2656 

84 672 1008 1344 2016 2688 

85 680 1020 1360 2040 2720 

86 688 1032 1376 2064 2752 

87 696 1044 1392 2088 2784 

88 704 1056 1408 2112 2816 

89 712 1068 1424 2136 2848 

90 720 1080 1440 2160 2880 

91 728 1092 1456 2184 2912 

92 736 1104 1472 2208 2944 

93 744 1116 1488 2232 2976 

94 752 1128 1504 2256 3008 

95 760 1140 1520 2280 3040 

96 768 1152 1536 2304 3072 

97 776 1164 1552 2328 3104 

98 784 1176 1568 2352 3136 

99 792 1188 1584 2376 3168 

100 800 1200 1600 2400 3200 

Page 184


* 2101-2002 * 

Page 185


Tilrettelæggerens 

værktøjskasse 

Redskaber 

Ved undervisningen på DGH får du brug for følgende redskaber, som 

du bedes medbringe: 

Lommeregner 

Linial 

Saks 

Rastermåler 

Lup. (Trådtæller) 

Desuden anvenders tilrettelæggeren 

Pantoneviften 

CMY-vifte (staffagefarver lavet med procesfarverne) 

Papirkollektion og prisliste 

Bilag/lærebog 

Kompendium med bilag fra www.postpress.dk udleveres ved fagets 

start. 

Den studerende køber: Kalkulation af tryksager (KAT), Arne 

Hoffmann & Stig Hoffland, Forlaget Grafisk Litteratur. 


* 2608-2003 * 

Page 186

Et digitalt leksikon om grafisk produktion 

www.postpress.dk 

er tænkt som en digital opslagsbog, der altid er ved 

hånden. postpress.dk er etableret i efteråret 2001. 

Redaktør og webmaster og er Thomas Bo Jensen, 

der underviser i processerne efter trykning. 

Tlf: 77 40 50 71 (Den Grafiske Højskole) 

email: tbj@dgh.dk 

postpress.dk er blevet etableret med nedenstående 3 mål i sigte: 

● At stille grundlæggende viden om færdiggørelsesprocesser til rådighed for alle der 

har brug for denne viden i forbindelse med deres erhverv. Beskrivelserne er 

derfor primært rettet imod anvendelse, i forbindelse med produktion af tryksager 

eller indkøb heraf. 

● At illustrere begreber og fagudtryk med henblik på en fælles forståelse af 

branchens faglige terminologi. 

● At beskrive aktuelle valgmuligheder tryksagsindkøberen har, når forskellige 

tryksagstyper skal fremstilles. 

Specielt for studerende & kursister 

I forhold til studerende og kursister er det målet, at postpress.dk skal have 

nedenstående fordele: 

● At fastholde en struktur for faget (færdiggørelse samt produktionstilrettelægning). 

● At opdateringer er distribueret øjeblikkelig. 

● At den studerende kan printe bilag efter behov, på uddannelsesstedet eller andre 

steder. 

● At opslag i det digitale leksikon vil altid kunne foretages på enhver pc/mac, der 

har internetforbindelse. 

Ophavsret / Copyright 

Alle illustrationer på postpress.dk er fremstillet af Thomas Bo Jensen. Der forekommer 

digitale fotos, scannede frihåndstegninger samt grafik fremstillet med Adobe Illustrator 

og PhotoShop. Illustrationerne kan frit benyttes, når kilden postpress.dk angives. 

Page 187

Redaktionel gengivelse af tekster fra postpress.dk er ikke tilladt uden forudgående 

skriftlig aftale med redaktøren Thomas Bo Jensen (henvendelse: tbj@dgh.dk). 

Redaktør og Webmaster 

Dine forslag og kommentarer til indholdet på postpress.dk modtages med interesse. 

Send venligst en email til redaktøren Thomas Bo Jensen - tbj@dgh.dk 

Målsætning om websitens troværdighed 

Kan man nu stole på de informationer man finder på Internettet og på www.postpress. 

dk? 

På www.postpress.dk er det målet at give brugerne korrekte og tidssvarende 

informationer om alle de emner der er beskrevet. Redaktionen er derfor glad for dine 

kommentarer/rettelser til websiten. Det skulle imidlertid være helt fantastisk, hvis der 

ikke forekommer nogle fejl eller misforståelser på nogle af websitens mange sider. Der 

er derfor som altid, grund til en naturlig skepsis overfor de viste informationer. 

www.postpress.dk gør p.t. tre ting for at bidrage til et højt kvalitetsniveau: 

● Alle sider forsynes med revisionsdato nederst på siden. Informationerne kan på 

den måde sættes i relation til det tidspunkt de er udarbejdet og publiceret. 

● Hvor det er naturligt vil der være links til alternative og supplerende kilder. 

● Man kan få fat i forfatteren. Send venligst en e-mail til Thomas Bo Jensen - 

tbj@dgh.dk 

Målsætning om websitens funktionalitet og design 

www.postpress.dk er etableret og bliver vedligeholdt uden professionel 

webdesignerkompetence. Alle sider er opbygget som tabeller, der er 630 pixel bredde. 

Det er lavet således, for at A4 print kan være lette at lave og sådan at "det hele" 

kommer med på printet. 

Det er derfor klart at meget på websiten kan laves på en anden måde - og det bliver det 

måske også hen ad vejen. Har du forslag til et forbedret design, er du meget velkommen 

til at sende mig en kommentar. Send venligst en e-mail til Thomas Bo Jensen - tbj@dgh. 

dk 

Retningslinjer for sitens design 

Gå nu til forsiden, klik her: www.postpress.dk 

Page 188


*december-2003 * 

Page 189


Underviser & Webmaster for postpress.dk 

Thomas Bo Jensen 

resumé 

Jeg er dimittend fra Den Grafiske Højskole´s tekniske og økonomiske linje i året 1986. Før 

dette - er jeg uddannet som trykker - og har som fagmand erfaring fra arkoffsettrykkerier, 

avistrykkerier og etikettrykkerier i Danmark samt i Australien (1981 til 1984). 

Jeg har nu igennem flere år undervist i grafisk tilrettelægning og færdiggørelsesteknik på Den 

Grafiske Højskoles uddannelser og kurser. 

Som konsulent har jeg bl.a. arbejdet med kvalitetsstyring i grafiske virksomheder og 

tilrettelagt kurser i den grafiske produktionsproces for f.eks. forlag og producenter af grafisk 

udstyr. 

Sammen med Ole Brinch har jeg lavet "Håndbog i grafisk produktion" der udkom i 1991 og i 

1999 (2. udgave) på forlaget Grafisk Litteratur. P.t. er jeg bl.a. optaget af at give websiten 

www.postpress.dk et nyttigt indhold. 

I undervisningen lægger jeg vægt på at inddrage konkrete eksempler (tryksager) - gerne 

nogle som studerende/kursister tager med. På den måde kan vi bedre "se", hvad vi taler om. 

Derudover mener jeg, at det er spændende at anvende internettets muligheder i forbindelse 

med researchopgaver på DGHs studier og kurser, og benytte vores konferencesystem 

FirstClass. 

Mange hilsner 

Thomas Bo Jensen 

Tlf: 77 40 50 71 (Den Grafiske Højskole) email: tbj@dgh.dk 


* september-2002 * 

Page 190

Page 191

Page 192

Forside Produkter Maskiner Materialer Færdiggørelse Tilrettelægning Appendiks 

Sitemap Søg 

Produkter 

Aviser ordrekladde Showroom 

Bøger, omslagsbøger ordrekladde Showroom 

Bøger, indbundne bøger ordrekladde Showroom 

Bøger, spiral bøger ordrekladde Showroom 

Bølgepap produkter ordrekladde Showroom 

Foldere ordrekladde Showroom 

Forretningstryksager 

Heatsettryksager ordrekladde Showroom 

Hæfter ordrekladde Showroom 

Kartonnage produkter ordrekladde Showroom 

Kataloger ordrekladde Showroom 

Løsblade 

Plakater 

Reklametryksager, magasindybtryk Showroom 

Tidsskrifter & magasiner ordrekladde Showroom 

Visitkort og andre kort 

Alfabetisk produktoversigt 

Showroom, se nogle tryksager... >>>>> herfra link til flere sider 

Digitale medier (udkast til en oversigt) 

Page 193

Introduktion og hjælp 

Ideer til nye dokumenter (disse sider er ikke færdige dokumenter!) 

Maskiner 

Skæring og falsning 

Hæfteproduktion 

Bogproduktion 1 



Kartonnageproduktion 

Færdiggørelse i heatsettrykkeriet 

Færdiggørelse i avistrykkeriet 

Maskiner til overfladebehandling 

Færdiggørelse af bølgepapprodukter 

Processer ved færdiggørelse 

Maskinliste alle maskiner i en liste 

Modelvirksomheder 

Trykkeri med bogbinderiafdeling pdf udgave 

Brochurebogbinderi pdf udgave 

Forlagsbogbinderi - softcover pdf udgave 

Forlagsbogbinderi - hardcover pdf udgave 

Kartonnagevirksomhed pdf udgave 

Avispakkeri pdf udgave 

Heatsettrykkeri pdf udgave 



Materialer 

Materialer 


Page 194

Opslagsbog om færdiggørelse 2003 

Del 1. 

Hvad er færdiggørelse? 

Trykkeriets oplag 

Del 2. 

Produkter - hvilke tryksager laves? (16) >>>>> herfra link til flere sider 

Materialer 

Del 3. 

Fremstillingsprocessen for 10 produkter, 

kort fortalt, med et konkret eksempel 

1 Løsblade 

2 Folder 

3 Hæfte 

4 Softcover bog 

5 Hardcover bog 

6 Spiral bog 

7 Sidelimet æske (kartonnage) 

8 Bølgepap-emballage 

9 Husstandomdelt reklametryksag 

10 Avis 

Del 4. 

Færdiggørelse - false, skære, hæfte 

Færdiggørelse - bogproduktion 

Færdiggørelse - kartonnage 

Færdiggørelse - overfladebehandling 

Del 5. 

Falseprøver (dummyfremstilling) 

Falsekatalog (28) >>>>> herfra link til flere sider 



Del 6. 


Litteratur om færdiggørelse 

TBJ's glossar om færdiggørelse 

Page 195

Tekniske links 

Del 7. 

Modelvirksomheder (7) >>>>> herfra link til flere sider 

Maskiner/maskingrupper (10) >>>>> herfra link til flere sider 

Del 8. 

Færdiggørelseskompentence 

Uddannelsesplan for GTL 

Del 9. 

Opgavesamling >>>>> herfra link til flere sider 

Spørgsmål om færdiggørelsesteknik (9) >>>>> herfra link til flere sider 

Forslag til selvstudium 

om opslagsbogen... 


Tilrettelæggerens opslagsbog 2003 

Del 1. Introduktion 

Indledning til fagområdet 

Produkttyper (16 links) >>>>> herfra link til flere sider 

Hvilke kunder skal vi rådgive og betjene? 

Maskinparken / modelvirksomhed 

Tilrettelægning i 10 trin 

Del 2. Arbejdsområder & metoder 



Tjeklister (11) >>>>> herfra link til flere sider 

Del 3. 

Falseprøver 

Falsekatalog (28) >>>>> herfra link til flere sider 



Page 196

Del 4. 



Papir (huskvaliteter) (2) >>>>> herfra link til flere sider 

Del 5. 


Udkast til vejledning i kalkulation 

Tilrettelægning af heatsettryksager (24) >>>>> herfra link til flere sider 

Del 6. Tryksagsindkøb/handel 

Tryksagsindkøb (1) >>>>> herfra link til flere sider 


Del 7. Appendiks I 

Formelsamling 

T-metoden 

PDF, word og excell filer (12) >>>>> herfra link til flere sider 

Tilrettelæggerens kompetence 

Uddannelsesplan 3+4 semester 

Dummy-Galleri (til inspiration) 

Trykark-Galleri (24) >>>>> herfra link til flere sider 

Del 8. Appendiks II 

Mine leverandører 

Simple eksempler på opgavedata 

Repetition (en række spørgsmål) 

Case: Kunden ønsker en A5 tryksag (8) >>>>> herfra link til flere sider 

Litteratur 


Opgavesamling (8) >>>>> herfra link til flere sider 

Links 

Tilrettelæggerens værktøjskasse 

om opslagsbogen... 


Appendiks 

Page 197

Tekniske links 


Udkast til ... PDF udgaver af www.postpress.dk 

Produkter (cirka 100 sider) (cirka 5 mb) 

Produktkavalkade - showroom (cirka 90 sider) (cirka 4 mb) 

Maskiner og modelvirksomheder (cirka 80 sider) (cirka 11 mb) 

Opslagsbog om færdiggørelse GÅU (cirka 220 sider) (cirka 26 mb) 

Opslagsbog om færdiggørelse DGH (cirka 280 sider) (cirka 28 mb) 

Tilrettelæggerens opslagsbog (cirka 230 sider) (cirka 6 mb) 

om www.postpress.dk 

om www.postpress.dk 

Problemformulering - hvad kan postpress gøre for dig? 

Brugertest 

Retningslinjer for design / råd der implementeres / siteconcept 

Flowchart 

Site Filecount 

december 2003: 

htm 492 

jpg 907 

gif 111 

swf 42 

pdf 51 

xls 58 

doc 55 

Templates 

Kursusbeskrivelse 

1.2 Medieproduktion 

4.2 Produktion til trykte medier 

4.4 Produktionstilrettelægning (model-dok) 

5.x Xxxxxxxxxxxxxxx 

Gaau TF 

GK TF 

Page 198

I feltet nedenfor kan du lave en søgning der søger på siderne fra www.postpress.dk 

Der søges via Google og resultaterne vises derfor på deres site. 

Page 199

Page 200

postpress.dk - forside - Velkommen til Den Grafiske Højskole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?