Noter seminar 14-3-2013 (pdf) - Almenstudieforberedelse.dk

Noter til seminar 14-3-13
Synopsen skal indeholde (fra læreplanen)
• titel på emnet og angivelse af fagkombination
• problemformulering
◦ (Du skal undersøge og diskutere (..) den opfattelse af det gode liv, der ligger bag)
• præsentation af de underspørgsmål der er arbejdet med
• diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med
underspørgsmålene
• konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål
• en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen,
herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse
• litteraturliste
• •en perspektivering til studierapporten.
De formelle krav til metodeafsnittet (materialer, teorier og metoder)
Formuleringen i læreplanen:
“diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med
problemstillingerne”
Bemærk:
1. materialer
2. teorier
3. metoder
Metodeafsnittet er en væsentlig del af bedømmelsen:
(Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som
de er angivet i pkt. 2.1.)
– tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder
– foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag
opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf
– perspektivere sagen
– vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til
den konkrete sag
- demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære
videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag.

Materialer: (empiri)
Materialer er en hvilken som helst 'tekst' i har læst. ( tekst= det udvidede tekstbegreb) (empiri)
dvs: litterær tekst, sagprosa, film, billede, internet, spørgeskemaundersøgelse, indsamlet
egen empiri, statistik, (facts) osv.
Denne del af metodeafsnittet kommer altså til at handle om hvordan I har valgt (eller produceret)
jeres materiale, ud fra hvilke kriterier.
“til at belyse mine problemstillinger har jeg anvendt ...
• både samtidige og nutidige kilder..
• en række forskellige opslagsværker...
• oplysninger fra....
“allerede før jeg lagde mig fast på de ovennævnte problemstillinger (underspørgsmål),
orienterede jeg mig i det overordnede emne og mit valgte underemne ved at
• læse artiklen om.... i ...
• browse på Internettet med søgeordene....
• rådføre mig med bibliotekaren …
“Der er skrevet ikke så lidt om [....], ikke mindst på Internettet [... ] Jeg har valgt [...] fordi ...
• den giver en godt overblik i de problemstillinger man ser i forbindelse med
forestillingen om/beskrivelser af/ anvisninger på etc. det gode liv.., både …. og ….
• på en systematisk og letfattelig måde skaber overblik over en række af de
problemstillinger som er denne AT-opgaves fokus
• teksten redegør nogenlunde udtømmende og systematisk for en række af de
problemstillinger som er relevante i forhold til (mit emne ??)
•
”Ved at google med søgeordene (??) har jeg ….”
“Mit materiale kan deles op hvad jeg vil betegne som primære og sekundære
kildetekster/eller kvantitative og kvalitative resurser” (Og nævn så dit materiale delt op på
netop denne måde, al systematisering er et +)
“Eftersom min problemformulering og mine problemstillinger har som udgangspunkt
[tekst/hjemmeside etc.] belyst gennem bl.a. [tekst] er det naturligt at disse tekster udgør en
væsentlig del af mit materiale”
“Min problemformulering og mine problemstillinger kunne principielt belyses gennem en
lang række opslagsværker og leksika, både elektroniske og i bogform. Artikler /tekster om
emnet forefindes ligeledes i store mængder gennem forskellige medier. Derfor har valget af
de tekster som er udgangspunktet det materiale jeg bygger min opgave på, været en
forholdsvis lang proces... etc.” (beskriv processen)
”Som det fremgår af litteraturlisten, har jeg først og fremmest anvendt..” NB
”Da mit emne er forholdsvist bredt og behandler hele den diskurs der foregår i forbindelse
med [x], har min første opgave været først at få et overblik over det tilgængelige materiale,
og dernæst kraftigt at begrænse og selektere i materialet. Når jeg er endt med at koncentrere
mig om [x] skyldes det [Y] etc.
Årets AT-opgave lægger blandt andet op til at problemstillingerne skal belyses gennem

samspillet mellem [dit emne] og
• den medierede virkelighed
• de videre konsekvenser
• den enkeltes ansvar overfor (fx miljøet, beslutninger om...)
• internationalt samarbejde på tværs af grænser og international solidaritet
• både den enkeltes og samfundets forestillinger om det gode liv
Referér til litteraturlisten! NB Dit materiale (din empiri) = din litteraturliste
Teori og metode (1)
Hvad er forskellen på teori og metode?
Teori er de forestillinger man gør sig om givne sammenhænge
Metode er at anvende disse forestillinger på et materiale. Metode=anvendt teori
Eks. 1
Freud har en teori om en 3-deling af mennesket psyke i id, ego og superego
At fortolke en tekst (fx) hvor man forsøger at finde ud af om personer handler med udgangspunkt i
denne 3-deling, er en metode. Udsagn af typen: Personen synes at opleve en konflikt mellem sit id
og sit superego, er udtryk for metode. En (slags) freudiansk metode.
Eks. 2
Marx har en teori om mennesket styres af materialistiske forhold og at klasserne bl.a. derfor er i
konstant konflikt.
At fortolke en tekst hvor man forsøger at afdække personernes klassemæssige og materialistiske
konflikter, evt. også hvorfor de ikke optræder, er en metode. En (slags) marxistisk metode.
Eks. 3
Maslows behovspyramide
Maslows behovspyramide er en teori om menneskelige behov. At indpasse kampen for det gode liv
et eller andet sted i pyramiden er metode.
Hvordan afgør man om en metode eller teori er en anden metode el. teori overlegen? )
Hvilken metode/teori kommer med de bedste forudsigelser/den største indsigt/den bedste

italesættelse?
Derfor vælger man metode ud fra hvad man regner med giver de bedste resultater.
Altså: Teori og metode anvendes til at opnå ny viden (fx hypotetisk deduktion), ny indsigt ved at
'åbne' teksten (forskellige læsemåder) , systematisere og strukturere viden,
Teori og metode (2)
Hum og samf:
Som hovedregel gælder det at det er lettere at få en god karakter ved udredning af noget der er
censor bekendt, end ved noget det er censor ubekendt. (Så kan censor nikke)
(fx Minerva-modellen som bl.a. kan findes på http://nightlifescience.com/projekt/metode/)
Det er ofte let at tale ud fra strukturalistiske modeller.
Husk også følgende mulige formulering evt. flere steder i din synopsis:
I forbindelse med min fremlæggelse vil jeg anvende (??) til at illustrere (??)
Det er også OK at komme med nye og anderledes 'modeller' i forbindelse med fremlæggelsen.
MEN...
I vil ofte i AT være bedre orienteret i en given teori (eller model) end jeres censor. (fx en række
begreber indenfor filosofi, psykologi (fx transaktionsanalyse, marxisme, katharsis, abduktion,
performativitet, heteronomi) Og I kan ikke være 100% sikre på at en evt. censor forstår nøjagtig det
samme ved en række begreber som I gør – og skal derfor være klar til at forsvare jeres definition.
Der kan så til gengæld være point at hente i en klar redegørelse for vanskelig teori. (ØVELSE!)
Eksempler på metode:
Nykritisk metode
Biografisk metode
Ideologikritisk metode (Marxistisk, feministisk)
Psykoanalytisk metode (Freud)
Læserorienteret metode (Reader's response)
Strukturalistisk metode
Postmoderne metode (Dekonstruktion)
Argumentationsanalyse og retorik
Kommunikationsanalyse
Diskursanalyse
(Hermeneutik)
(Se i øvrigt under kritikhistorie under downloads)
Om de videnskabelige metoder har 4 lærere udarbejdet præsentationer om henholdsvis:
• Almen videnskabsteori (Sten)
• Videnskabsteori for samf. (Jesper)
• Videnskabsteori for naturvidenskab (Christina)
• Videnskabsteori for hum (Sten)
De ligger alle på www.almenstudieforberedelse.dk under links'

Note: Fagtermer: En hvilken som helst omtale af det metasprog der
anvendes til at beskrive et fænomen, er også en diskussion af
metode, nemlig en redegørelse for det særlige sprog, de fagtermer,
som anvendes i faget. (1. person fortæller, metafor, billedsprog,
alliteration, genre, perioder, kvantitiv, kvalitativ, diskurs, logos, ethos, pathos,
påstand>belæg>hjemmel, osv)
Dvs. at en redegørelse for begrebsapparatet er metode.
Indenfor (fedmeforskning/kræftforskning etc ) anvender man en lang række fagspecifikke
termer som fx …...
Teori og metode (3)
Nøgleordet er ”diskussion af hvilke ....”
Det betyder at du ikke nødvendigvis skal anvende metoder, men lige så ofte påvise og udpege
metoder der (måske) er blevet anvendt. ( fx: har du produceret et spørgeskema og anvendt det, har
du anvendt kvantitativ metode. Har du fundet statistisk materiale på nettet, kan du identificere
metoden som kvantitativ.)
Men hvis du anvender en specifik metode, skal du naturligvis redegøre derfor.
Eksempel 1: Hvis du fx anvender nogle retoriske grundbegreber, fx de appelformer du kender fra
dansk, så skal du naturligvis sige hvor du har dem fra (teori), (Aristoteles) og må gerne diskutere og
problematisere brugen af dem (metode) i en moderne sammenhæng.
Eksempel 2 : Hvis du angiver at du har anvendt de metoder på en given tekst som du plejer at
anvende i den daglige (dansk og sprog-) undervisning ( som oftest vil være nykritik), så er det jo
fint lige kort at kunne redegøre for hvad nykritik går ud på.
Eksempel 3 : En redegørelse for en given forfatter eller teoretikers arbejdsmetoder, teorier eller
diskussion af centrale begreber er en diskussion af teori og metode. Fx McLuhan. Giddens, Maslow
En påvisning af centrale begreber i en artikel, og hvordan disse bruges, er metode. (ex?)
En afvisning af en metodes anvendelighed er også en diskussion af teori og metode.
Fx: Jeg overvejede om Minervamodellen med dens forskellige typer kunne være en
indgangsvinkel til forskellige gruppers forestilling om det gode live, men kom frem til at ….
Metodiske grundbegreber: deduktiv, induktiv og abduktiv
Videnskabelige metoder handler om at opnå ny viden.
Eksempler på slutning:
deduktion induktion abduktion
Faktum X ? X
Proces X X ?
Faktum (?) X X

Deduktion: Vi har en sæk med bønner.
Vi ved at alle bønnerne i sækken af sorte (faktum).
Vi tager en håndfuld af bønnerne (proces)
Vi slutter at disse bønner er sorte (faktum)
Induktion: Vi har en sæk med bønner.
Vi tager en række håndfulde af sækken (proces)
og konstaterer at de alle er sorte (faktum)
Vi slutter at bønnerne i sækken er sorte (formodet faktum)
Abduktion: Vi har en sæk med bønner.
Vi ved at alle bønnerne i sækken er sorte (faktum)
Vi konstaterer at der på gulvet ligger en masse sorte bønner (faktum)
Vi gætter på at de kommer fra sækken (formodet proces)
Matematik er ren deduktion. En masse naturvidenskab hvor man slutter ud fra observationer, er
induktion.
Eksempel på induktion: At indsamle viden fx gennem et spørgeskema er induktion. (Fx hvad er
mine klassekammeraters holdning til/anvendelse af Facebook)
Hypotetisk deduktive metode:
Hypotetisk deduktive metode
Faktum1 (gæt)
Proces X
Faktum2 Hvis gæt så X
I den hypotetisk deduktive metode formoder man et 'faktum1'. Hvis det 'faktum1' er rigtigt, så er
faktum2 også rigtigt.
Hvis det viser sig at 'faktum2' strider mod virkeligheden, så har man også afkræftet 'faktum1' eller
'falsificeret' det.
Anvender du i din synopis begreber som Hermeneutik, epistemologi, semiotik, positivisme,
impressionisme, naturalisme og andre ismer eller forskellige filosofiske begreber, skal du
naturligvis kunne redegøre for dem.
----
Eksempler på generelle indledninger til diverse emner (metodeafsnittet):
De gode liv og de naturvidenskabelige metoder.
Den naturvidenskabelige tilgang til det gode liv forudsætter at det gode liv er defineret på en
sådan måde at det kommer til udtryk i målbare størrelser. Succes i kampen for det gode liv
måles i ændringer i de parametre som er opstillet som kriterier etc etc,

Derfor: Opstil klare kriterier for succes.
Ved konkurrerende teorier og metoder måles succes på den teori og metode der giver de
bedste resultater, et klassisk eksempel på den hypotetisk deduktive metode. Det er
videnskabens fremmeste opgave at undersøge og forklare fænomener, og den teori der
kommer med de bedste forudsigelser, anses naturligt nok for overlegen i forhold til andre
teorier.
og
Den videnskabelige tilgang, især den hypotetisk deduktive metode, forudsætter ofte at
teorier og metoder afprøves på virkeligheden, nemlig ved at man opstiller forsøg, ofte med
'double blind' krav og med kontrolgrupper osv.
Og
Forklaringer på indtrufne fænomener, årsagsforklaringer, deles traditionelt op i 3 typer,
nemlig kausale, intentionelle og funktionalistiske forklaringer. I forbindelse med det gode liv
vil mange forklaringer være intentionelle. (Hvilket blot betyder at der ligger en vilje bag)
(se også: ??).
Generel indledning med særligt fokus på det gode liv som 'konstruktion'.
Det er vigtigt at slå fast at 'det gode liv' i høj grad er en konstruktion. Naturligvis er der helt
basale behov som skal dækkes før man med rimelighed kan tale om et godt liv, men man
skal ikke ret langt op i Maslows behovspyramide før definitioner bliver mere diffuse, og i
toppen af pyramiden, hvor det bl.a. handler om selvrealisering, må 'det gode liv'
nødvendigvis defineres forskelligt fra samfund til samfund og fra individ til individ.
Det bør også understreges at i mange tilfælde er det gode liv relativt, især hvis det gode liv
relateres til materiel velstand, etc etc.
(og så måske noget om konstruktion og modkonstruktion, og hvis du har noget om
livsindhold af mere filosofisk/religiøs karakter, så bevar en kritisk holdning. Det gælder også
det gode liv defineret ud fra madvaner mm.)
General indledning med fokus på individ>

For at identificere hvilke midler der skal tages i anvendelse for at opnå det gode liv, er det
naturligvis nødvendigt at definere hvori forhindringerne for det gode live består og af hvad
karakter de er. Opgaven bliver at afdække de socioøkonomiske, makro-økonomiske,
politiske og psykologiske forhold der står i vejen for opfyldelsen af målet om det gode liv.
Generelle indledninger til forskellige fags særlige forhold.
Eksempler på indledninger til metodeafsnit ved sprogfag:
eller
eller
og
eller
og
og
og
Det ligger i sagens natur at når man står overfor at skulle finde gode svar på de opstillede
problemstillinger, og det meste af det materiale der er til rådighed, foreligger på et
fremmedsprog, så står man overfor særlige metodiske udfordringer.
Da jeg først og fremmest har anvendt kilder på engelsk/tysk/fransk til belysning af de
opstillede problemstillinger, har jeg naturligvis måttet anvende de metoder og arbejdsgange
som er specifikke for det pågældende fag.
Arbejdet med de problemstillinger som jeg har valgt at gå dybere ind i, forudsætter et
indgående kendskab til tekster som er skrevet på fremmedsprog. Denne omstændighed
stiller naturligvis krav om anvendelse af de særlige metoder som knytter sig til arbejdet med
fremmedsprog.
Jeg har således fundet det uomgængeligt at arbejde med de redskaber og metoder som faget
naturligt lægger op til, og i den sammenhæng tænker jeg specifikt på de arbejdsgange som
flere års beskæftigelse med det pågældende fag har grundigt indarbejdet, såsom anvendelse
af ordbøger, forskellige leksika og fagspecifikke håndbøger.
Faget engelsk/tysk/fransk/spansk som indgår i min fagkombination, arbejdes der løbende
med i gymnasiet, og de arbejdsgange og metoder som jeg derigennem har fået indarbejdet,
har jeg naturligvis kunnet arbejde videre med og udbygge. Det siger sig selv at der i høj grad
har været brug for de hjælpemidler som er en integreret del af arbejdet med fremmedsprog,
og her tænker jeg på ordbøger, leksika og håndbøger af forskellig art.
Udover anvendelsen af de fagspecifikke hjælpemidler forudsætter udarbejdelsen af en
opgave af denne type også at der arbejdes med forskellige læsemetoder. For at få overblik
over et så stort (baggrunds) materiale, må man nødvendigvis anvende både skimming og
speedreading, og i ikke så få tilfælde må man ty til at nøjes med et hurtigt blik i
indholdsfortegnelsen eller søge i stikordsregistret hvis et sådant foreligger.
I arbejdet med de tekster som danner grundlaget for opgaven, må man naturligvis arbejde
helt anderledes, nemlig med close reading. Ikke sjældent må man anvende noter og
kommentarer udarbejdet af andre, og i så tilfælde må man nødvendigvis også, hvis det er
muligt, undersøge oprindelsen af denne sekundærlitteratur
Den nye teknologi har betydet en voldsom forøgelse af mulighederne for at opsøge
materiale, tekster, billeder, grafer, statistikker mm som tidligere var vanskeligt tilgængelige
eller umulige at få fat i. Søgemaskiner har gjort det muligt ikke alene at søge i kolossale
stofmængder, men også at krydschecke informationer.
Den omstændighed at de fleste af de tekster jeg i forbindelse med denne opgave har arbejdet
med, foreligger i elektronisk form, betyder at muligheder for at gennemsøge et større

tekstmateriale for netop de begreber som et centrale for denne opgave, er af en ganske anden
karakter end andre typer opgaver. Heri ligger både en enestående mulighed og en fare: En
mulighed for store tekstmængder kan 'skimmes' elektronisk, men en fare fordi en sådan
metode kan gå ud over fordybelsen i de enkelte tekster.
Om de humanistiske metoder og materialer generelt:
I det omfang det giver mening at tale om specifikt humanistiske metoder, anvendes disse
først og fremmest på tekster, herunder det udvidede tekstbegreb, som i sin mest vidtgående
anvendelse omfatter en hvilken som helst produktion som kommer til kulturelt udtryk. Til
dette AT-forløb er materialet først og fremmest tekster, både trykte og elektroniske, ( evt.
film, reklamer og andre medier) og opgaven har bestået i at fortolke og analysere en række
af disse tekster, idet der er anvendt forskellige metoder alt efter teksternes beskaffenhed.
I det omfang der er anvendt fagspecifikke termer, er disse hentet fra ... som er... samt fra den
daglige undervisning.
Generel indledning til diskursanalyse:
Når det fænomen manifesterer sig, som [kampen for det gode liv], vil dette fænomen blive
italesat. Det betyder at der dannes en ramme for den diskurs som vil blive den herskede til at
beskrive det pågældende fænomen. Ofte vil der være forskellige interesser på spil som
ønsker at dreje diskursen i bestemte retninger ved at definere eller omdefinere de begreber
som diskursen består af. Diskursanalyse er en undersøgelse af både de begreber diskursen
består af, hvordan disse begreber defineres, om de defineres ens af alle, om diskursen
ændres over tid, og også om der foregår bevidst manipulation af begrebernes definition. I
denne opgave har jeg anvendt (en slags) diskursanalyse for at se på om den diskurs der
foregår i forbindelse med [definition af/kampen for det gode live] er påvirket af [y] etc. etc.
.. sådan en diskurs er under stadig udvikling. (eksempel på begreber der har skiftet valør (fx
ytringsfrihed, menneskerettigheder, eller helt nye begreber (fx: medieret virkelighed)
Generel indledning til det gode liv:
Der pågår til stadighed en kamp om definitionen på det gode liv. Som der står i oplægget til
dette års AT-opgave (et hvilket som helst citat fra præamplen) så …..
Om metoder ved fiktive tekster (film)
???
Noget om italesættelse af det gode liv:
Ethvert fænomen der manifesterer sig, kræver at blive italesat. Det er gennem italesættelse at
vi begriber fænomenerne – vi taler om at 'sætte ord på' i mange af livets situationer – og det
er gennem ordene at vi systematiserer vores tanker. Uden italesættelse ikke megen
kognition.
Sproget er i stadig udvikling, og det udvikler sig i takt med det behov der opstår for at
kommunikere. Der er en klar sammenhæng med vores epistemologiske
(erkendelsesteoretiske) formåen og vores sprog.
Sproget optager til stadighed nye ord og vendinger og bruger gamle ord på nye måder, og
gennem en slags forhandling opnås der nogenlunde enighed om anvendelsen af sådanne
begreber.
Denne AT-opgave beskæftiger sig (bl.a.) med hvordan sproget og den offentlige samtale
over en periode skaber den konsensus om begrebernes betydning som betyder at man
begynder at kunne tale om så forholdsvist et diffust begreb som 'det gode liv'. Ofte er det

enkeltindivider der med de rette ord på rette sted får sat de ord på de forestillinger vi har om
det gode live og dermed skaber den herskende diskurs.
Gerne diskursanalyse i både hum. fag, videnskabelige fag og meget gerne i samfundsfag.
Gerne betragtninger over kvantitative og kvalitative tilgange i fx hum. Fag
Gerne kildekritik i psykologi, litteratur, religion etc.
Brug præamblen (Indledning til årets opgave)
Metoder er ikke nødvendigvis fagspecifikke. Det er den begavede anvendelse af dem der tæller.
Og husk: en perspektivering (til problemstillinger, teorier og metoder fra) studierapporten.
I forbindelse med vores næstsidste AT-forløb havde vi særlig fokus på videnskabsteori. Vi
overværede en række foredrag om videnskabsteori omhandlende både overordnede
videnskabsteoretiske problemstillinger og mere specifikke teorier og metoder indenfor
henholdsvis den naturvidenskabelige, den samfundsvidenskabelige og den humanistiske
faggruppe. Med udgangspunkt i de foredrag skulle vi skriftligt besvare en række spørgsmål
om videnskabelige teorier og metoder.
Til denne opgave har jeg også fundet anvendelse for noget af den teoretiske overbygning
som fremgik af de pågældende foredrag. Fx har jeg også i denne opgave brugt etc etc