TRAPPE TUSIND SÆRNUMMER OM OVERSÆTTELSE Tidsskrift ...

ubow mener, at ’fornyelse’ kan fremkomme via lån fra andre
tekster. Han eksemplificerer sin pointe med henvisning til
Georg Brandes, der i sine skrifter benytter sig af umarkerede
litterære citater. således betvivler rubow det romantiske
ideal om originalitet.
en lignende skepsis udfoldes et halvt århundrede
senere bl.a. hos den belgisk-amerikanske professor og oversætter
andré Lefevere (1945-1996). i artiklen “Mother
Courage’s Cucumbers: Text, system and refraction in a
Theory of Literature” (1982) udtrykker han modstand mod
originalitetsbegrebet: ”originality can only exist if texts are
consistently isolated from the tradition and the environment
in which (against which) they were produced.” 5 dette er
ikke en mulighed, eftersom ordet ikke kan skabe ex nihilo:
”nothing is ever new; the new is a combination of various
elements from the old”, konkluderer Lefevere. 6 Han mener
endvidere, at den romantisk inspirerede tankegang med det
høje krav om nyskabelse har bevirket, at oversættelsesstudier
i den angelsaksiske verden i en lang årrække har været et
under belyst område.
ifølge den engelske litteraturforsker og foregangskvinde
for Translation studies, susan Bassnett (1945-), går
spørgsmålet om original og kopi helt tilbage til opfindelsen
af trykkekunsten, hvor forfatteren blev anset som ejer af sin
tekst. for ”if a printer or an author owned a text, what rights
did the translator have?” 7 Her begynder den hierarkiske
favor isering af originalen frem for oversættelsen. 8
Barthes’ tekstbegreb og Portraits chinois
Værkets status som originalt og autonomt blev anfægtet af de
franske poststrukturalister fra begyndelsen af 60’erne, bl.a. af
roland Barthes (1915-1980). i sin tekst ”de l’œuvre au texte”
(1971) beskriver Barthes en glidning fra begrebet værk til
begrebet tekst. Hvor værket er materielt, er teksten flydende
og immateriel. Teksten bevæger sig på tværs af grænser og er
metonymisk og associativ:
Teksten er altid paradoksal. [...] Teksten er ikke forstående
[...] men metonymisk; associationernes, berøringernes
og udskydelsernes arbejde falder sammen med en
frigørelse af symboliseringsenergien. 9
omvendt er værket lukket om et udtryk. 10 for tekstens vedkommende
kræves en ny slags læsning i forhold til værket.
5. Lefevere 1982, s. 253
6. ibid., s. 253
7. Bassnett & Trivedi 1999, s. 2
8. endvidere påpeger Bassnett
med en postkolonial optik,
hvordan ideen om originalens
merværdi falder sammen med
europas begyndende koloniale
ekspansion. Hun sammenligner
forholdet mellem europa og
kolonierne med forholdet
mellem original og oversættelse:
europa var det oprindelige, “den
store original”, hvorfra kulturen
udgik, og som kolonierne skulle
efterligne. kolonien rangerede
lavere end dens kolonimagt bl.a.
i kraft af dens status som kopi.
dette forhold samt det faktum,
at oversættelse blev brugt som et
redskab i koloniseringen, bruger
Bassnett som argument for sin
sammenligning mellem koloni
og oversættelse. originaludgaven
blev nemlig tilsvarende
kolonimagten anset for at
være oversættelsen (kolonien)
overlegen, da den var bærer af den
originale idé og udformning, som
oversættelsen kun kunne forsøge
at efterligne. denne opfattelse
er siden blevet anfægtet dels af
postkolonialisterne og dels af
poststrukturalisterne. Bassnett er
i øvrigt langt fra den eneste, som
ser denne analogi, se fx Tejaswini
niranjana: Siting Translation:
History, Post-structuralism, and
the Colonial Context. university of
California press, 1992.
9. Barthes/Meiner 2004, s.
260-261. ”le Texte est toujours
paradoxal […] le Texte n’est
pas compréhensive, mais
métonymique: le travail des
associations, des contiguïtés,
des reports, coïncide avec une
libération de l’énergie symbolique.”
(Barthes 1984, s. 74.)
10. ibid. s. 260
49